Forsvarsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
Forsvarsministeren
21. november 2013
Udvalget udbeder sig ministrenes besvarelse af følgende spørgsmål:
FOU alm. del
Spørgsmål 68
I forlængelse af beslutningerne i FN og OPWC om transport og destruering af
kemiske våben fra Syrien ønskes svar på følgende spørgsmål til udenrigs- og
forsvarsministrene, idet spørgeren beder ministrene om selv at koordinere be-
svarelsen af spørgsmålene mellem sig:
a. Vil ministrene oversende FN-resolutionen, som danner grundlag for missio-
nen, og den endelig køreplan for destrueringen af det syriske styres arsenal af
kemiske våben, på dansk til partierne i god tid inden eventuel behandling af
dansk deltagelse i missionen skal ske i Folketinget ?
b. Hvilke opgaver mener ministrene, at Danmark kan og bør bidrage til at løse
- og i hvilket omfang?
c. Hvilke folkeretslige konflikter er der i løsningen af opgaverne - og hvordan
vil ministrene sikre, at de folkeretslige regler og principper overholdes?
d. Hvordan er missionen afgrænset, så opgaveløsningen ikke indgår i selve
borgerkrigen, og så den ikke fortsættes udover bortskaffelse/ transport og de-
struktion af de kemiske våben?
e. Hvordan sikres det, at personel ikke inddrages i den verserende borgerkrig
i Syrien?
f. Hvordan sikres det, at det er FN - og kun FN - der har kommandoen over
alle dele af missionen?
g. Hvor og hvordan skal de kemiske våben destrueres?
h. Hvordan sikres det, at destrueringen af de kemiske våben sker miljømæs-
sigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt?
i. Hvad er årsagen til at Danmark har afvist at destruere de kemiske våben?
j. Hvad er årsagen til, at andre vesteuropæiske lande har afvist at destruere
de kemiske våben?
k. Hvilke partier var orienteret mundtligt /skriftligt om regeringens synspunk-
ter / indstilling i denne sag før fremlæggelsen i Udenrigspolitisk Nævn fredag
den 8. november 2014?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Christian
Juhl (EL).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 2. december 2013.
På udvalgets vegne
Karsten Nonbo
formand
1/1