FOU, Alm.del - 2013-14 - Spørgsmål 66: Spm. om, hvad ministerens holdning er til de to vedlagte dokumenter fremsendt af brancheorganisationen Danske Maritime, til forsvarsministeren

Maritime kompetencerPå baggrund af Danmarks nære tilknytning til og historiske afhængighed af havet, har danske virksomhederudviklet et internationalt meget højt niveau hvad angår maritime produktion, såvel af skibe som af udstyrtil skibe. Danmark er teknologisk blandt de førende maritime nationer. De danske orlogsfartøjer er udvikleti et unikt fleksibelt koncept, der gør hvert skib anvendeligt til en række formål, men samtidig kostervæsentligt mindre end de fleksible skibstyper udviklet i andre maritime nationer. Disse andre fleksible skibeer mere mandskabskrævende og har et smallere anvendelsesområde end de danske, hvilket kan tilskriveset nært samarbejde mellem søværnet og den maritime industri blandt andet om anvendelse af civilestandarder og normer hvor dette er muligt. Det er kendetegnede for dette samarbejde at det tilladersøværnet at støtte sig til ekspertise, der findes i de private virksomheder.Odense Staalskibsværft, der byggede de større fregatter og fleksible støtteskibe, lukkede i 2012, hvorvedDanmark mistede en stor udviklingsplatform for blandt andet orlogsfartøjer. Den know-how der varudviklet er indtil videre bevaret i OMT (Odense Maritime Technology). Kompetencer for mindre fartøjerfindes på mindre danske værfter som Karstensens Skibsværft i Skagen og Søby Værft på Ærø.På denne baggrund er det væsentligt, at Danmark bevarer evnen til at vedligeholde og i givet fald fornyflåden. Hvis man anlægger en Indkøbspolitik, hvor hver anskaffelse og hver vedligeholdelsesopgaveudbydes til billigste (europæiske) leverandør, vil man med tiden udhule denne danske kompetence. Densamlede pris vil erfaringsmæssigt blive højere og kvaliteten lavere. Nogle af de udenlandske tilbud vil visesig uholdbare og være baseret på ulovlig statsstøtte. Nyudvikling må ske på baggrund af nationale krav iandre lande, og vil f.eks. næppe tilgodese Danmarks arktiske behov. Der vil blive behov for langt størremandskab pr. skib, og anskaffelsesprisen for skibe vil blive langt højere, og deres anvendelighed mindre,således at flåden må reduceres, og dermed svigte nogle af de opgaver der løses i dag. En sådan udvikling eruacceptabel.

ForsvarsopgaverEthvert arbejde der udføres på et orlogsfartøj må anses for et militært indkøb, da søværnets særlig krav –f.eks. om beredskab – ikke kun gælder selve de våben der er om bord, men også tilgængeligheden af denplatform der bærer dem.Ethvert skib, der opereres af søværnet med militært personel må anses for et orlogsfartøj, da det indgår iden militære kommandovej og kan pålægges opgaver af militær art. Også skibe der ikke har fastinstallerede våben vil kunne pålægges at medføre våben ligesom deres besætning må kunne bære våben.Dette gælder tilsvarende for hjemmeværnets skibe. En del af forsvarets opgaver udføres uden våben, mendisse opgaver er i lige så høj grad forsvarsmæssige og kan i lige så høj grad være af sikkerhedsmæssigbetydning. Som eksempel kan nævnes efterretningsopgaver, humanitær bistand til katastrofeområder,eller evakuering af danske statsborgere fra farlige situationer.De opgaver der løses af søværnet kan ikke underlægges forskellige regler.Ligesom det personel der betjener forsvarets materiel ikke kan arbejde under forskellige regimer alt efteropgaven, kan det materiel de anvender ikke anskaffes og vedligeholdes efter skiftende regelsæt. Hvis etorlogsfartøj blev anset for ’civilt’ når det løser opgaver der ikke kræver våben eller magtanvendelse, vil enuhensigtsmæssig følgevirkning være, at der må tages stilling til hvilke civile regelsæt der (ud overindkøbsregler) skal finde anvendelse i disse situationer; især vil alle Søfartsstyrelsens og IMO’s krav til skibeog deres besætning principielt finde anvendelse, hvilket ville kræve en omfattende indsats tilefteruddannelse og certificering og alvorligt formindske den fleksibilitet som søværnet i dag har i placeringaf personel og materiel.

Langsigtet strategiDet er en nødvendighed for opretholdelse af den nationale sikkerhed, at bevare maritimeforsvarskompetencer på dansk grund. Flådens program for vedligehold, nyanskaffelser og ombygninger,herunder levetidsforlængelser, bør derfor udgøre et mangeårigt program, hvor hver enkelt kontrakt indgåri et udviklingsforløb, der sikrer søværnets evne til at løse sine opgaver indenfor de mulige økonomiskerammer. Dette kræver stor åbenhed mellem leverandører og søværnet. Det kræver at leverandører er tilstede i Danmark, og i Grønland. Det udelukker ikke udenlandske leverandører.En sådan strategi kan gennemføres indenfor rammerne af direktiv 2009/81/EF om kontrakter på forsvars-og sikkerhedsområdet, idet direktivet udtrykkeligt tillader undtagelser, der er nødvendige for at beskytteen medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser. Danmark bør anvende denne mulighed.

JuraEU traktaten indeholder i artikel 346 en generel undtagelse der tillader medlemsstaterne at varetage deresvæsentlige sikkerhedsinteresser. Afgrænsningen af det ’ krigsmateriel’ der er omfattet af undtagelsen ermeget bred og gælde på det maritime område: ” krigsskibe af enhver art”.Heroverfor kan stilles det område som er omfattet af det særlige direktiv 2009/81/EF om forsvarsindkøb,hvor præamblen udtrykkeligt henviser til at medlemsstaterne har mulighed for at undtage kontrakter påbåde forsvars- og sikkerhedsområdet fra direktivets bestemmelser, hvis anvendelsen heraf ville forpligtedem til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter deres opfattelse ville stride mod deres væsentligesikkerhedsinteresser. Direktivet beskriver sit anvendelsesområde som ”militærudstyr” og anvenderdesuden udtrykket ”forsvarsmateriel” og direktivets titel angiver området som kontrakter på ” forsvars- ogsikkerhedsområdet”. Den første betragtning i direktivets tekst lyder ” Den nationale sikkerhed er denenkelte medlemsstats eneansvar på både forsvars- og sikkerhedsområdet.”Der synes således ikke at kunne rejses tvivl om at dersom Danmark ønsker at udbyde kontrakter forvedligehold, nyanskaffelser og ombygninger af orlogsfartøjer, så må reglerne i direktiv 2009/81/EF omforsvarsindkøb anvendes, men at dette ikke udgør en pligt for så vidt angår kontrakter hvor Danmarkvurderer at dette ville stride imod vore væsentlige sikkerhedsinteresser.Denne vurdering er ikke en som EU-kommissionen kan forventes at anfægte al den stund der foretagessådanne vurderinger i alle de medlemsstater der har en strategisk interesse i at opretholde en bestemtindustriel kompetence på forsvarsområdet. Disse vurderinger fører som bekendt til at maritime kontrakterpræferentielt indgås lokalt i de lande der har kapaciteten hertil.

Artikel 346 EUF: Medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser[tidligere artikel 296 TEF]1) Traktaternes bestemmelser er ikke til hinder for følgende regler:a) ingen medlemsstat er forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efterdens opfattelse ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresserb) hver medlemsstat kan træffe de foranstaltninger, som den anser for nødvendige tilbeskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser, og som vedrører fabrikationaf eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel; disse foranstaltningermå ikke forringe konkurrencevilkårene inden for det indre marked for varer, somikke er bestemt specielt til militære formål.2) Rådet fastlægger med enstemmighed på forslag af Kommissionen ændringer til denliste, det har fastlagt den 15. april 1958, over de varer, hvorpå bestemmelserne i stk. 1,litra b), finder anvendelse.Listen der omtales omfatter b.a.;9.Krigsskibe og hertil hørende specielt udstyr:a) krigsskibe af enhver art;b) udstyr specielt konstrueret til udlægning, lokalisering og strygning af miner;c) undervandsnet.

Præambel:Desuden giver traktatens artikel 296, stk. 1, litra a), medlemsstaterne mulighed for at undtagekontrakter på både forsvars- og sikkerhedsområdet fra dette direktivs bestemmelser, hvisanvendelsen heraf ville forpligte dem til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter deresopfattelse ville stride mod deres væsentlige sikkerhedsinteresser. Dette kan navnlig gælde fortilfælde, hvor kontrakter er så følsomme, at selve deres eksistens skal holdes hemmelig.