Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del Spørgsmål 66
Offentligt
1302088_0001.png
23. oktober 2013
1. Forslag til Beretning fra forsvarsudvalget :Det er en nødvendighed for Danmarks nationale sikkerhed, at bevare maritime forsvarskompetencer pådansk grund. Søværnets program for vedligehold, nyanskaffelser og ombygninger, herunderlevetidsforlængelser, bør derfor udgøre et mangeårigt program, hvor hver enkelt kontrakt indgår i etudviklingsforløb, der sikrer søværnets evne til at løse sine opgaver indenfor de mulige økonomiskerammer. Dette kræver stor åbenhed mellem leverandører og søværnet. Det kræver at leverandører er tilstede i Danmark, og i Grønland. Det udelukker ikke udenlandske leverandører.En sådan strategi kan gennemføres indenfor rammerne af direktiv 2009/81/EF om kontrakter på forsvars-og sikkerhedsområdet, idet direktivet udtrykkeligt tillader undtagelser, der er nødvendige for at beskytteen medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser. Danmark bør ligesom de øvrige EU-lande anvende dennemulighed.Der bør ikke anlægges en indkøbspolitik, hvor hver anskaffelse og hver vedligeholdelsesopgave udbydes tilbilligste (europæiske) leverandør, da dette med tiden vil udhule denne danske kompetence hvorefternyudvikling må ske på baggrund af nationale krav i andre lande, som f.eks. næppe vil tilgodese Danmarksarktiske behov. Der vil blive behov for langt større mandskab pr. skib, anskaffelsesprisen for skibe vil blivelangt højere, og deres anvendelighed mindre, således at flåden må reduceres, og dermed svigte nogle af deopgaver der løses i dag. En sådan udvikling er uacceptabel.
2. Sikkerhedsinteresser på det maritime områdeDanmark har en lang kystlinje på 7.314 km og kun 68 km landegrænse. Grønlands kystlinje er over 44.000km lang, og Færøernes kystlinje strækker sig over 1.117 km. Omkring Danmark og Grønland er der eneksklusiv økonomisk zone, mens Færøerne alene har kontinentalsokkel og fiskeriterritorium.International skibsfart har ret til passage gennem Øresund, Storebælt og Lillebælt, der alle anses forinternationalt farvand, men Danmark har interesser og rettigheder som kyststat. Danmarks suverænitet overdisse havområder håndhæves af søværnet.Dansk søfart er til stede i hele verden og der er dermed danske maritime interesser i også områder udenforDanmark. Søværnet er i højere grad end andre værn i stand til at løse såvel væbnede som humanitæreopgaver i hele verden med kort varsel og uden fremmed støtte.Søværnet har derfor behov for at opretholde og efter omstændighederne forny et effektivt forsvar beståendeblandt andet af skibe og personel.