Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del Bilag 75
Offentligt
1342314_0001.png
1342314_0002.png
1342314_0003.png
1342314_0004.png
1342314_0005.png
1342314_0006.png
1342314_0007.png
1342314_0008.png
1342314_0009.png
1342314_0010.png
1342314_0011.png
1342314_0012.png
1342314_0013.png
1342314_0014.png
1342314_0015.png
1342314_0016.png
1342314_0017.png
1342314_0018.png
1342314_0019.png
1342314_0020.png
1342314_0021.png
1342314_0022.png
1342314_0023.png
1342314_0024.png
1342314_0025.png
1342314_0026.png
1342314_0027.png
1342314_0028.png
1342314_0029.png
1342314_0030.png
1342314_0031.png
1342314_0032.png
1342314_0033.png
1342314_0034.png
1342314_0035.png
1342314_0036.png
1342314_0037.png
1342314_0038.png
1342314_0039.png
1342314_0040.png
1342314_0041.png
1342314_0042.png
1342314_0043.png
1342314_0044.png
1342314_0045.png
1342314_0046.png
1342314_0047.png
1342314_0048.png
1342314_0049.png
HOLDNINGER TILHJEMMEVÆRNET 2013
MALENE DAMGAARD
KØBENHAVN
2014
SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD/SFI SURVEY
HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2013Konst. afdelingsleder: Chantal NielsenSFI SurveyLayout: Hedda Bank� 2014 SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd/SFI SurveySFI – SurveyHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected][email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.
INDHOLD
FORORD
5
RESUMÉ
7
1
INDLEDNING
9
2
TILLID OG BIDRAGTillid til HjemmeværnetHjemmeværnets bidrag
111114
3
VIGTIGHEDVigtigheden af Hjemmeværnets støtte til ForsvaretVigtigheden af Hjemmeværnets støtte til politietVigtigheden af Hjemmeværnets støtte til beredskabsstyrelsen
19202326
4
RELEVANS
31
5
MEDLEMSKAB OG INFORMATIONInformation om HjemmeværnetInformationskilde
353739
6
KONKLUSIONTillid og bidragVigtighed og relevansMedlemskab og informationOpsummering
4343454849
FORORDHjemmeværnskommandoen har bedt SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd om at kortlægge danskernes holdninger til Hjemme-værnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og tilat målrette Hjemmeværnets kommunikation – både med hensyn tilHjemmeværnets omdømme udadtil og ved fastholdelse og rekrutteringaf frivillige medlemmer.Undersøgelsen om holdninger til Hjemmeværnet er en årlig un-dersøgelse, og den er blevet gentaget siden 2003. SFI har foretaget un-dersøgelsen siden 2011, og opgaven indeholder både vejledning i forbin-delse med udformningen af spørgeskemaet, indsamling af data og afrap-portering i rapportform såvel som i form af workshops med udvalgteansatte i Hjemmeværnet.København, februar 2014AGI CSONKA
5
RESUMÉDer er udbredt tillid i befolkningen til, at Hjemmeværnet kan løse sineopgaver, og tilliden er vokset siden 2004. 4 ud af 5 danskere (80 pct.) hartillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. I 2004var andelen 63 pct.Flest finder, at Marinehjemmeværnets støtte til Søværnet er envigtig opgave. Der ses i 2013 en stigning i befolkningens opfattelse afvigtigheden af Hjemmeværnets bidrag til Forsvaret både ved uddannelse,internationale operationer og militære opgaver. 82 pct. synes nu, atHjemmeværnets støtte til Forsvaret med militære opgaver er vigtig.Generelt finder et stort flertal, at Hjemmeværnets opgaver medstøtte til politiet er vigtige. Mere end 90 pct. synes, at støtte i forbindelsemed afspærring, evakuering mv. og støtte ved optræk til terrorangreb ervigtig. Næsten lige så mange synes, at bevogtning ved trusler om terror-angreb er vigtig.Også opgaverne med støtte til Beredskabsstyrelsen har tilslut-ning fra et stort flertal af danskerne, og andelen er stigende over tid. Ek-sempelvis synes mere end 90 pct., at indsats i forbindelse med afspærringog evakuering ved større katastrofer og ulykker samt indsats i forbindelsemed eftersøgning og redningsopgaver er vigtig.Der er nogen uenighed i befolkningen om, hvorvidt Hjemme-værnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og Beredskabsstyrelsen er blevet
7
mere eller mindre relevant over de sidste par år. En stigende andel sigerhverken eller, færre mener, at opgaverne er blevet mindre relevante.2 pct. af de adspurgte er allerede medlem af Hjemmeværnet, og3,3 pct. overvejer at søge medlemskab. Den mest udbredte kilde til kend-skab i 2013 er tv, som 59 pct. af danskerne har som kilde. Mere endhalvdelen (53 pct.) af befolkningen har aviser som kilde, mens knap 2 udaf 5 (38 pct.) får viden fra samtaler med familie og venner.
8
KAPITEL 1
INDLEDNINGHjemmeværnet har hvert år siden 2003 fået lavet en undersøgelse af dan-skernes holdninger til Hjemmeværnet. Resultaterne er gennem årene ble-vet brugt blandt andet i Hjemmeværnets årsrapport og til at målrette,skærpe og forbedre Hjemmeværnets kommunikation – både med hensyntil Hjemmeværnets omdømme udadtil og ved fastholdelse og rekrutte-ring af frivillige medlemmer. Da undersøgelserne er lavet igennem en delår, giver det også Hjemmeværnet mulighed for at få et billede af udvik-lingen i danskernes holdninger over tid.I 2011, 2012 og 2013 har SFI Survey stået for Hjemmeværnetsholdningsundersøgelse. Undersøgelsen er foregået som en telefonunder-søgelse, hvor SFI’s interviewere via en telefoncentral har ringet og inter-viewet et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 18 årog opefter. Der er i 2013 gennemført 2.076 interview.I 2013 er de fleste spørgsmål identiske med undersøgelsen fra2012, og kun få nye spørgsmål er inddraget. Spørgsmålene indledes meden definition og evt. eksempler på arbejdet inden for området. Herefterspørges respondenten, hvor vigtigt eller relevant han/hun finder, at dettearbejde er for Hjemmeværnet. Denne opbygning af spørgsmålene gørspørgsmålene lettere at forstå og langt mere konkrete for respondenterne.Hjemmeværnet er en frivillig militær organisation, der støtterForsvaret og de civile myndigheder. Hjemmeværnet består af fire værn:
9
1.2.3.4.
Hærhjemmeværnet (herunder politihjemmeværnet)MarinehjemmeværnetFlyverhjemmeværnetVirksomhedshjemmeværnet.
Ved udgangen af november 2013 var cirka 16.400 aktive, frivillige med-lemmer og cirka 30.500 i reserven. Hjemmeværnet er til stede i hele lan-det. Opgaverne er blandt andet at regulere trafikken, bevogte installatio-ner som fx lufthavne, hjælpe fritidssejlere i havsnød, hjælpe med efter-søgninger, overvåge luft og hav for at bekæmpe forurening og støtteForsvaret ved internationale missioner.Såvel form som indhold af undersøgelsen bærer præg af disseforhold. Spørgsmålene dækker tematisk en bred vifte af Hjemmeværnetsopgaver, således at alle værnene også indgår.Spørgsmålene er sammenfattet i fire temaer:1.2.3.4.Tillid og bidragVigtighedRelevans af Hjemmeværnets opgaverMedlemskab og information.
De fire temaer relaterer sig til Hjemmeværnets ønske om at kunne brugeundersøgelsen i arbejdet med kommunikation. Både med hensyn tilHjemmeværnets omdømme udadtil og ved fastholdelse og rekrutteringaf frivillige medlemmer.I rapporten gennemgås undersøgelsens resultater for hvert af defire temaer. Derefter vurderes resultaternes udvikling over tid. Hvilkettidsperspektiv der kan anlægges, det afhænger af, hvornår spørgsmålenetidligere har været stillet. Det vil sige, at udviklingen vurderes i det om-fang, det er muligt. Resultaterne beskrives i tekst og bakkes op af en figur,der illustrerer konklusionen. Hvert afsnit afsluttes med en sammenfat-ning af de væsentligste resultater.De metodiske forhold, som fx stikprøve, indsamling, bortfald,repræsentativitet og vægtning af data samt analysemetoder og test, er be-skrevet i bilag 1.
10
KAPITEL 2
TILLID OG BIDRAG
TILLID TIL HJEMMEVÆRNET
Godt 80 pct. af danskere hartillidellerstor tillidtil, at Hjemmeværnet kanløse sine opgaver, og 6 pct. harmistillidellerstor mistillidtil, at Hjemme-værnet kan løse sine opgaver, jf. figur 2.1.
11
FIGUR 2.1Tillid til, at Hjemmeværnet kan løfte sine opgaver. Procent.60,050,040,030,020,010,00,0
Stor tillid
Tillid
Hverken/eller
Mistillid
Stor mistillid
Tillid til at hjemmeværnet kan løse sine opgaverKilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2012, SFI Survey.
Danskernes tillid til, at Hjemmeværnet løser sine opgaver, er steget fra 77pct. i 2012 til 80 pct. i 2013. Fra 2011 til 2012 var der en nedgang fra 79pct. til 77 pct. Med undtagelse af denne nedgang har der i de tilsvarendeundersøgelser fra 2004 generelt været en stigning i danskernes tillid tilHjemmeværnet.
12
FIGUR 2.2Andel, der har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver.Udvikling over tid. Procent.90807060504030201002004200520062007200820092010201120122013
Tillid/ stor tillid
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2011-2013, SFI Survey; IFKA, 2004-2008; Catinet, 2009; Norstat, 2010.
Figur 2.2 illustrerer udviklingen fra 2004-2013 i forhold til, hvor stor enandel som hartillidellerstor tillidtil, at Hjemmeværnet kan løse sine op-gaver. I 2004 var det 63 pct. af danskerne, som enten havdetillidellerstortillid,og hen over årene og frem til 2013, er tendensen steget signifikanttil 80 pct. Det er dog ikke kun andelen, der hartillidellerstor tillid,derstiger over tid. Stigningen er især at finde blandt danskere, som nærerstortillidfremfortillidtil, at Hjemmeværnet løser sine opgaver, jf. figur 2.3.
13
FIGUR 2.3Tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Udvikling over tid. Procent.706050403020100
2004
2005Stor tilld
2006Tillid
2007
2008
2009Mistillid
2010
2011
2012
2013
Hverken/ eller
Stor mistillid
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2011-2013, SFI Survey; IFKA, 2004-2008; Catinet, 2009; Norstat, 2010.
Tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, er udbredt blandt be-folkningen, og tilliden er generelt steget siden 2004.Det høje niveau af tillid til, at Hjemmeværnet løser sine opgaver,afspejles også i spørgsmålene om, hvorvidt Hjemmeværnets arbejde ud-gør et relevant bidrag til samfundet.
HJEMMEVÆRNETS BIDRAG
Generelt synes størstedelen af danskere, at Hjemmeværnets arbejde ino-gen gradeller ihøj gradudgør et relevant bidrag, jf. figur 2.4.Mere end 4 ud af 5 (85 pct.) mener, at det arbejde, som Hjem-meværnets frivillige udfører, ihøj gradeller inogen gradbidrager til at løserelevante samfundsopgaver. Der er 78 pct. af danskerne, som mener, atHjemmeværnets frivillige ihøj gradeller inogen gradbidrager til at skabesikkerhed og tryghed i Danmark, og 73 pct. mener, at det ihøj gradeller inogen grader relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne ydebevæbnet støtte til Forsvarets opgaver og støtte til politiets bekæmpelse
14
af terror – i de situationer, hvor det skønnes nødvendigt. På dettespørgsmål er der dog en større spredning blandt befolkningen, idet derogså er danskere, somslet ikkeeller imindre gradmener, at det er relevant,at Hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne yde bevæbnet støtte tilForsvarets opgaver og støtte til politiets bekæmpelse af terror.FIGUR 2.4Opfattelse af Hjemmeværnets bidrag. Procent.50454035302520151050Løse samfundsrelevanteopgaverI høj gradSkabe sikkerhed og tryghed Trænet i bevæbnet støtte ogbekæmpelse af terrorI nogen gradI mindre gradSlet ikke
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2012, SFI Survey.
Der er således generel opbakning i befolkningen til Hjemmeværnets ar-bejde, om end opbakningen er mindre udbredt og splittet, når det kræverbevæbning.Spørgsmålene om, i hvor høj grad Hjemmeværnets arbejde ud-gør et relevant bidrag til samfundet, er også blevet stillet i de tilsvarendeundersøgelser i 2008-2011.Størstedelen af befolkningen mener, at Hjemmeværnets arbejde ihøj gradudgør et relevant bidrag til samfundet, men udviklingen har æn-dret sig i forskellige retninger hen over tid.
15
FIGUR 2.5Andel, der finder, at Hjemmeværnet bidrager i nogen/høj grad. Udvikling over tid.Procent.9080706050403020100200820092010201120122013
Løse samfundsrelevante opgaverSkabe sikkerhed og tryghedTrænet i bevæbnet støtte og bekæmpelse af terrorKilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2011-2013; IFKA, 2004-2008; Catinet, 2009; Norstat, 2010.
Figur 2.5 illustrerer udviklingen fra 2008 til 2013, og det fremgår, at derhar været en signifikant stigning i andelen af danskere, som inogen gradogihøj gradsynes, at Hjemmeværnets frivillige bidrager til at løse samfunds-relevante opgaver (83-85 pct.), skabe sikkerhed og tryghed (75-78 pct.)samt være trænet i bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror (62-73 pct.).Den største stigning er hermed at finde blandt holdningen til, at Hjem-meværnets frivillige inogen gradeller ihøj gradskal være øvet og trænet i atkunne yde bevæbnet støttet til politiets opgaver. I forhold til dettespørgsmål har der været et fald fra 2010-2011 og igen til 2012 (71-64-62pct.). I 2013 er holdningen til den type af opgaver steget til 73 pct.Opfattelsen af, at Hjemmeværnet bidrager til at løse samfundsre-levante opgaver, er stigende, især er andelen ihøj gradsteget over tid.I forbindelse med at Hjemmeværnet er med til at skabe tryghed,er især inogen gradsteget og imindre gradsamtslet ikkefaldet fra 2011-2013. Især holdningen om, at Hjemmeværnet bidrager inogen gradtil atskabe sikkerhed, er på sit højeste i 2012 og har haft et mindre fald i 2013.Generelt er den positive holdning steget fra 2008-2013.
16
Andelen, der finder det relevant, at Hjemmeværnet er øvet ogtrænet til bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror – i de situationer,hvor det skønnes nødvendigt, er ændret i forhold til 2012, og efter et faldfra 2011 til 2012 for danskere, der ihøj gradmener, at Hjemmeværnet erøvet og trænet til bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror, er der sket enstigning på 11 procentpoint til 2013. Inogen grader uændret, og der harværet et fald for både imindre gradogslet ikke.FIGUR 2.6Opfattelse af Hjemmeværnets bidrag. Udvikling over tid. Procent.6050403020100201020112012201320102011201220132010201120122008200920082009200820092013
Løse samfundsrelevanteopgaverI høj grad
Skabe sikkerhed og tryghed Trænet i bevæbnet støtte ogbekæmpelse af terrorI mindre gradSlet ikke
I nogen grad
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2011-2013,. SFI Survey; IFKA, 2004-2008; Catinet, 2009; Norstat, 2010.
Ser vi på udviklingen over tid i befolkningens opfattelse af Hjemmevær-nets bidrag og tillid, er der således tegn på nogle lidt modsatrettede ten-denser, hvor tilliden er stigende, mens opfattelsen af bidragene variererlidt mere. Dog mener de fleste danskere, at Hjemmeværnets arbejde ud-gør et relevant bidrag til samfundet. Denne opfattelse har været konstantover tid. De fleste danskere har også tillid til, at Hjemmeværnet kan løsesine opgaver. Tilliden har været stigende over tid.
17
KAPITEL 3
VIGTIGHEDUndersøgelsen indeholder en række spørgsmål om, hvor vigtige forskel-lige hjemmeværnsopgaver med støtte til hhv. Forsvaret, politiet og be-redskabet er, samt om støtten til hhv. Forsvaret, politiet og redningsbe-redskabet er blevet mere eller mindre relevant over de senere eller sidstepar år. Relevansen af støtten gennemgås i dette kapitel.
19
VIGTIGHEDEN AF HJEMMEVÆRNETS STØTTE TILFORSVARETFIGUR 3.1Opfattelse af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret.Procent.6050403020100Ved deltagelse i int.operationerMeget vigtigGenopbygning afkrigshærgede landeVigtigMindre vigtigStøtte, herunder uddannelseSlet ikke vigtig
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2013, SFI Survey.
Figur 3.1 illustrerer, hvor vigtig danskerne finder Hjemmeværnets støttetil forskellige opgaver i Forsvaret, som har et internationalt fokus.I figur 3.1 ses, at 63 pct. af danskerne mener, at det ervigtigtellermeget vigtigt,at Hjemmeværnet støtter Forsvaret ved deltagelse i internati-onale operationer. I denne undersøgelse i 2013 er der inkluderet et nytspørgsmål vedrørende vigtigheden af, at Hjemmeværnets soldater kanbenyttes til genopbygning af krigshærgede lande. 68 pct., altså 2 ud af 3,finder dette arbejdevigtigtellermeget vigtigt.Ligeledes mener 2 ud af 3 (67pct.) af danskerne, at opgaven med støtte til uddannelse af værnepligtigeog fastansatte soldater, som skal i international tjeneste, ervigtigellermegetvigtig.
20
FIGUR 3.2Opfattelse af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret.Procent.6050403020100Marinehjemmeværnets støtte Flyvehjemmeværnets støtte Støtte ved militære opgaverMeget vigtigVigtigMindre vigtigSlet ikke vigtig
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2013, SFI Survey.
Figur 3.2 illustrerer, hvor vigtigt danskerne finder Hjemmeværnets støttetil forskellige opgaver i Forsvaret, som har et mere nationalt fokus.Figur 3.2 viser, at 86 pct. af befolkningen mener, at Marine-Hjemmeværnets støtte til Søværnets overvågning af danske farvande oghavne ervigtigellermeget vigtig,hvilken er den type af støtte danskernefinder mest vigtig af Hjemmeværnets opgaver. 7 ud af 10 danskere (71pct.) mener, at støtten til Flyverhjemmeværnets støtte til flyvevåbnet medfly og bevogtning af militære flyvestationer ervigtigellermeget vigtig.I for-bindelse med Hjemmeværnets støtte ved militære opgaver vurderer 4 udaf 5 (82 pct.), at støtten ervigtigellermeget vigtig.Spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver medstøtte til Forsvaret er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i2004-2012. Hvilket perspektiv der kan lægges på udviklingen over tid pådisse spørgsmål varierer, da det er forskelligt, hvilke år spørgsmålene harværet stillet.
21
FIGUR 3.3Andel, der finder forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til Forsvaret vig-tig/meget vigtig. Udvikling over tid. Procent.10090807060504030201002004200520062007200820092010201120122013
Støtte ved militære opgaverMarinehjemmeværnets støtteVed deltagelse i int. operationerKilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2013, SFI Survey.
Flyvehjemmeværnets støtteStøtte, herunder uddannelse
Andelen, der finder Hjemmeværnets støtte til Hæren, Søværnet og flyve-våbnet ved militære opgavervigtig,har været stigende i perioden siden2004, i 2004-05 fandt mere end 1 ud af 3 (38 pct.) opgavenvigtigellerme-get vigtig,mens det i 2008-10 var 2 ud af 3 (67 pct.). I 2011 faldt andelenigen. Men i 2012 steg andelen fra 58 pct. til 76 pct., altså en signifikantstigning på 18 procentpoint. Denne stigning er fortsat i 2013 til 82 pct.,om end med en mindre stigningskoefficient på kun 6 procentpoint.I 2012 ses en markant positiv stigende ændring af danskernesholdning (vigtig ogmeget vigtig)af Hjemmeværnets støtte til Forsvaret. Nårdet gælder støtte til deltagelse i internationale operationer, støtte til ud-dannelse og støtte til Marinehjemmeværnet, ses en stigning på cirka 10procentpoint fra 2011 til 2012. Denne stigning er fortsat i 2013, om endstigningen nu kun ligger på i gennemsnit 3 procentpoint. Disse forskelleer signifikante.Det nye spørgsmål vedrørende Hjemmeværnets støtte til genop-bygning af krigshærgede lande er ikke medtaget i denne udviklingsmodel,da der ikke eksisterer tidligere data at sammenligne med.
22
VIGTIGHEDEN AF HJEMMEVÆRNETS STØTTE TIL POLITIET
Danskerne er også blevet spurgt om deres syn på vigtigheden af Hjem-meværnets opgaver med støtte til politiet.Generelt finder et stort flertal af befolkningen, at Hjemmevær-nets opgaver med støtte til politiet er vigtige, jf. figur 3.4.FIGUR 3.4Opfattelse af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet. Pro-cent.6050403020100
Støtte medStøtte medafspæring,fartøjer ifm.evakuering m.m. regeloverholdelsetil søsMeget vigtigVigtig
Støtte ved(optræk til)terrorangreb
Bevogtning vedtrusler omterrorangreb
Forebyggelsemod terrorisme
Mindre vigtig
Slet ikke vigtig
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2013, SFI Survey.
Figur 3.4 viser, at næsten alle (93 pct.) anser opgaven om støtte til politietmed afspærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker samtstøtte med færdselsregulering og eftersøgninger for at værevigtigellermeget vigtig.9 ud af 10 (91 pct.) anser opgaven om støtte til politiet, hvisder er optræk til eller gennemført et terrorangreb, for at værevigtigellermeget vigtig.87 pct. mener, at opgaven om støtte til politiet med bevogtningved trusler om terrorangreb ervigtigellermeget vigtig.Mere end 3 ud af 4 (76 pct.) mener, at opgaven om støtte til po-litiet med fartøjer, når politiet skal på vandet og tjekke, at reglerne om
23
speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søs, ervigtigellermeget vigtig.Og det er ligeledes 3 ud af 4 (76 pct.), der anserHjemmeværnets bidrag til forebyggelse imod terrorisme for at værevigtigellermeget vigtig.Det er således især de håndgribelige og nære opgaver, som be-folkningen vil opleve i deres hverdag, på landjorden, som anses for vigti-ge, mens forebyggelsesopgaverne, terrorisme såvel som overvågning tilsøs – ikke anses for vigtige af nær så mange.Spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver medstøtte til politiet er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser igen-nem de seneste 10 år fra 2003-2013. Hvilket perspektiv der kan lægges påudviklingen over tid på disse spørgsmål varierer, da det er forskelligt,hvilke år spørgsmålene har været stillet.FIGUR 3.5Andel, der finder forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til politiet vig-tig/meget vigtig. Udvikling over tid. Procent.100908070605040302010020032004200520062007200820092010201120122013
Bevogtning ved trusler om terrorangrebForebyggelse mod terrorismeStøtte med afspæring, evakuering m.m.Støtte med fartøjer ifm. regeloverholdelse til søsStøtte ved (optræk til) terrorangrebKilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2013, SFI Survey.
Også over tid synes et flertal af danskerne, at Hjemmeværnets opgavermed støtte til politiet ervigtigeellermeget vigtige.Der tegner sig dog etblandet billede, jf. figur 3.5.
24
Andelen, der finder Hjemmeværnets støtte til politiet med af-spærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker samt støtte medfærdselsregulering og eftersøgningervigtigellermeget vigtig,har været sti-gende siden 2004, hvor lidt over 2 ud af 3 (68 pct.) finder opgaven vigtig.Siden 2008 (der mangler data fra 2009 på dette spørgsmål) finder næstenalle (92-95 pct.), at opgaven ervigtigellermeget vigtig.Samme tendens ses for de to opgaver med bevogtning af fx bro-er, elektricitetsværker, vandværker og radio- og tv-sendere ved trusler omterrorangreb og med det mere generelle bidrag til forebyggelse imod ter-rorisme. 2 ud af 3 (66 pct.) fandt bevogtningvigtigellermeget vigtigi 2003 –i 2010 var det næsten 9 ud af 10 (87 pct.), som har ligget stabilt frem til2013 på 86,5 pct. Forebyggelsesopgaven ligger lidt lavere og stiger fra, atlidt over halvdelen (53 pct.) i 2003 finder opgavenvigtigellermeget vigtig,tilat 3 ud af 4 (76 pct.) gør det i 2013. Der ses et knæk i 2011, men dette serud til at være rettet op igen.I 2010-2013 blev der desuden spurgt til vigtigheden af Hjemme-værnets opgave med støtte til politiet, hvis der er optræk til eller gennem-ført et terrorangreb. Denne opgave ser danskerne i 2010-2011 på sammemåde som opgaven med bevogtning, jf. figur 3.5, hvor det fremgår, atkurverne ligger oven i hinanden. Andelen, der finder, at opgaven ervigtigellermeget vigtig,faldt fra 2010 til 2011, men i 2012 stiger den igen medlidt over 7 procentpoint til 86,5 pct., hvor den fortsat ligger i 2013. Herer det dog værd at bemærke, at formuleringen af dette spørgsmål er æn-dret i 2012, således at der nu gives eksempler på, hvad dette arbejde in-debærer”fx ved at assistere med afspærringer af gerningssteder og trafikregulering”.Dette kan have betydning for svarene.I 2010-2012 blev danskerne også spurgt om vigtigheden af op-gaven med støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på vandet ogtjekke, at reglerne om speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkoholoverholdes til søs. Flere og flere danskere synes, at dette er envigtigellermeget vigtigopgave. I 2012 synes endnu flere danskere, at støtten med far-tøjer ifm. regeloverholdelse til søs ervigtigellermeget vigtig,da den er ste-get med yderligere cirka 9 procentpoint. Denne udvikling er også fortsat,om end i mindre grad med en stigning på 2 pct., jf. figur 3.5.Opfattelsen af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støt-te til politiet har generelt været stigende siden 2003, dog med tendens tilet fald i 2011. Dette fald er svært at forklare. Der kan have været særligesager på dagsordenen i 2011, eller det kan skyldes, at indsamlingstids-
25
punktet har været anderledes. Herudover skal det selvfølgelig bemærkes,at der i 2012 er indført eksempler på arbejdet omkring spørgsmålene omterrorisme og terrorangreb. I spørgsmålet om støtte til politiet, hvor derer optræk til eller gennemført et terrorangreb, findes nu eksemplet”ved atassistere med afspærring af gerningssteder og trafikregulering”,og i spørgsmåletom Hjemmeværnets bidragelse til forebyggelse imod terrorisme er ek-semplet”ved, at de frivillige soldater uddannes i at være opmærksomme på ændrin-ger i deres lokalområde”.Det er altså svært at vurdere, om der er sket en reelholdningsændring fra 2011-2012, men da svarene i overvejende grad harværet stabile fra 2012 til 2013, kan man konkludere, at selvom formule-ringsændringerne har haft en reel betydning for svarene, så er den nega-tive tendens fra 2011 om ikke vendt, så stabiliseret.
VIGTIGHEDEN AF HJEMMEVÆRNETS STØTTE TILBEREDSKABSSTYRELSEN
Danskerne blev også spurgt om deres syn på vigtigheden af Hjemme-værnets opgaver med støtte til Beredskabsstyrelsen.Generelt finder et meget stort flertal af de adspurgte, at Hjem-meværnets opgaver med støtte til beredskabet ervigtigeellermeget vigtige,jf.figur 3.6.
26
FIGUR 3.6Opfattelsen af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til beredska-bet. Procent.706050403020100
Støtte tilIndsats ifm. orkaner Indsats ifm. miljø- ogBeredskabsstyrelsenmm.olieforureningMeget vigtigVigtigMindre vigtig
Indsats ifm.eftersøgninger ogredningsopgaverSlet ikke vigtig
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2013, SFI Survey.
Cirka 88 pct. anser Hjemmeværnets generelle opgaver med støtte til Be-redskabsstyrelsen, når de har behov for det, for at værevigtigeellermegetvigtige.Når det drejer sig om opgaven med indsats i forbindelse med or-kaner, oversvømmelser og stormflod, synes 94 pct., at det ervigtigtellermeget vigtigt.I forbindelse med hhv. miljø- og olieforurening samt efter-søgninger og redningsopgaver til lands, til søs og fra luften anser hhv. 89pct. og 93 pct. det for at værevigtigeellermeget vigtigeopgaver.Beredskabsopgaverne er håndgribelige – men ”støtte til Bered-skabsstyrelsen” er lidt bredere og mere upræcist end de øvrige opgaver,hvilket kan være grunden til variationerne i forhold til vigtighed. Befolk-ningen finder således oftest de mere håndgribelige og nære opgaver, fx iforhold til oversvømmelser/stormflod, som vi jo efterhånden alle haroplevet, vigtige.Spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver medstøtte til Beredskabsstyrelsen er også blevet stillet i de tilsvarende under-søgelser i 2003-2012. Hvilket perspektiv der kan lægges på udviklingenover tid på disse spørgsmål varierer, da det er forskelligt, hvilke årspørgsmålene har været stillet.
27
FIGUR 3.7Andel, der finder forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til beredskabetvigtig/ meget vigtig. Udvikling over tid. Procent.100959085807570
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Indsats ifm. orkaner mm.Indsats ifm. miljø- og olieforureningIndsats ifm. eftersøgninger og redningsopgaverStøtte til BeredskabsstyrelsenAnm.: Bemærk, at kurven for indsats ifm. eftersøgninger m.m. starter allerede i 2004. Hullet i kurven skyldes, at spørgs-målet ikke er stillet i alle år.1.I 2003-09 inkluderede spørgsmålet om indsats ifm. orkaner m.m. ikke oversvømmelser, jf. bilag om metode.I 2004 samt 2008-09 inkluderede spørgsmålet om indsats ifm. eftersøgninger og redningsopgaver ikke ”til søs”, jf.bilag om metode.Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2011-2013, SFI Survey; IFKA, 2004-2008; Catinet, 2009; Norstat, 2010.
Figur 3.7 viser også, at selv over tid vurderer mindst 8 ud af 10 danskeregenerelt, at opgaverne med støtte til beredskabet er vigtige.I forhold til støtten til Beredskabsstyrelsen i forbindelse med or-kaner, oversvømmelser og stormflod mener 9 ud af 10 (94 pct.) i 2013, atdenne opgave ervigtigellermeget vigtig,hvor det i 2003 var 8 ud af 10 (83pct.), som syntes, at det var envigtigellermeget vigtigopgave. På sammemåde var danskernes holdning til vigtigheden af Hjemmeværnets støttetil Beredskabsstyrelsen i forbindelse med miljø og olieforurening i 2013på 90 pct. Således synes 9 ud af 10 danskere, at dette ervigtigtellermegetvigtigt,mens der i 2003 kun var 8 ud af 10 (81 pct.), der mente, at det varvigtigtellermeget vigtigt.I begge tilfælde ser vi en stigning på cirka 10 pro-centpoint.
28
9 ud af 10 (93 pct.) danskere mener, at støtten til eftersøgningerog redningsopgaver til lands, til søs og fra luften ervigtigellermeget vigtig.Dette er en stigning siden 2004, hvor 79 pct. syntes, at det varvigtigtellermeget vigtigt.Dette spørgsmål har ikke indgået i undersøgelserne i 2003 og2005-2007.Danskernes holdninger til det generelle spørgsmål om vigtighe-den af opgaven med støtte til Beredskabsstyrelsen har i år ændret sig i enpositiv retning og er steget med 2 procentpoint. Hermed er den nedad-gående tendens, siden støtten toppede i 2010, blevet vendt. Ud over pea-ket i 2010 virker det, som om danskernes holdning til Hjemmeværnetsstøtte til Beredskabsstyrelsen er forholdsvis stabil mellem 86 og 89 pct.fra 2008 til 2013. Støtte til Beredskabsstyrelsen er mere varieret, og detfremstår mere upræcist end de øvrige opgaver, hvilket kan være grundentil den ”lave” holdning til vigtighed.Det pointeres, at vigtigheden er på minimum 8 ud af 10 danske-re, som synes, at støtten til beredskabets forskellige opgaver ervigtigellermeget vigtig,og generelt set er denne holdning stigende siden 2003. Kortsagt: Et stort flertal af danskerne synes således, at opgaverne med støttetil beredskabet er vigtige, og tallet har været stigende over tid.
29
KAPITEL 4
RELEVANSI forlængelse af spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opga-ver er danskerne yderligere blevet spurgt, om de mener, opgaverne medhhv. støtte til Forsvaret, politiet og Beredskabsstyrelsen, er blevet mereeller mindre relevante over de senere år.Figur 4.1 viser, at cirka 40 pct. af befolkningen synes, at Hjem-meværnets støtte til Forsvaret er blevetmereellermeget mererelevant, hvil-ket er en stigning på 10 procentpoint fra 2012. Cirka 40 pct. mener ikke,at relevansen er blevet mere eller mindre. Færre end 1 ud af 5 (19 pct.)synes, det er blevetmindreellermeget mindrerelevant.Figur 4.1 afbilder også befolkningens opfattelse af relevansen afHjemmeværnets støtte til politiet. Næsten halvdelen (48 pct.) finder, atrelevansen af støtten til politiet i beskyttelsen af Danmark er blevetmereellermeget mererelevant over de seneste år, hvilket er en stigning på 5 pro-centpoint fra 2012. 38 pct. mener ikke, at relevansen har ændret sig, og 15pct. synes, at støtten til politiet er blevetmindreellermeget mindrerelevant.
31
FIGUR 4.1Opfattelse af relevansen af Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet ogredningsberedskabet. Procent.50454035302520151050Støtte til forsvaretMeget mere relevantMindre relevantStøtte til politietMere relevantMeget mindre relevantStøtte tilredningsberedskabetHverken/eller
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2012. SFI Survey.
42 pct. synes, at relevansen af støtten til redningsberedskabet i beskyttel-sen af Danmark er blevetmereellermeget mererelevant over de seneste år,jf. figur 4.1. 1 ud af 10 (11 pct.) synes, at støtten er blevetmindrerelevantellermeget mindrerelevant. Knap halvdelen af befolkningen (46 pct.) synesikke, at relevansen har ændret sig.Resultaterne fra 2013 afspejler således en tydelig tendens til, atmajoriteten vurderer, at opgaverne er blevet mere relevante, mens relativtfå synes, at opgaverne er blevet mindre relevante.Spørgsmålene om udviklingen i relevansen af Hjemmeværnetsstøtte til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet er også blevetstillet i de tilsvarende undersøgelser i 2008-2011.På disse spørgsmål burde man ikke forvente de store udsvingmellem enkelte år, da spørgsmålene knytter sig til ”de senere år”. Ikkedesto mindre ses der variationer fra år til år. Figur 4.2 illustrerer udviklin-gen fra 2008 frem til 2013. Det fald, der blev set fra 2011 til 2012 i for-hold til relevansen af støtte til Forsvaret og politiet, har i 2013 vendt sig,og vi ser, at hhv. 40 pct. og 48 pct. af danskerne mener, at støtten ermere
32
ellermeget mererelevant. I forhold til relevansen af støtten til redningsbe-redskabet er tendensen uændret, og her mener 42 pct. at støtten ermereellermeget mererelevant.FIGUR 4.2Andel, der finder, at Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og red-ningsberedskabet er blevet mere/meget mere relevant over de senere år. Udvik-ling over tid. Procent.706050403020100
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Støtte til forsvaret
Støtte til politiet
Støtte til redningsberedskabet
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2011-2013, SFI Survey; IFKA, 2004-2008; Catinet, 2009; Norstat, 2010.
Generelt synes danskerne således, at Hjemmeværnets opgaver med støttetil Forsvaret, politiet og beredskabet er relevant. Det tyder på, at det faldi andelen af danskere, som mener, at støtten er mere eller meget mererelevant, som resultaterne pegede på fra 2012, har ændret kurs, og tidenmå vise, om stigningen fortsætter eller ej. De illustrerede forskelle er sig-nifikante.
33
KAPITEL 5
MEDLEMSKAB OGINFORMATIONUndersøgelsen indeholder en række spørgsmål om, hvorvidt danskerneovervejer at søge medlemskab af Hjemmeværnet, i hvor høj grad de følersig informerede om, hvad Hjemmeværnet foretager sig, og hvor de fårderes viden om Hjemmeværnet fra.MEDLEMSKAB AF HJEMMEVÆRNET
Figur 5.1 viser, at 2 pct. af befolkningen allerede er medlem af Hjemme-værnet, mens 3,3 pct. overvejer at søge medlemskab.
35
FIGUR 5.1Overvejer at søge medlemskab af Hjemmeværnet. Procent.3,532,521,510,50
Overvejer medlemskabEr allerede medlemJa
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2012. SFI Survey.
Spørgsmålet om, hvorvidt danskerne overvejer at søge medlemskab afHjemmeværnet, er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i2004-2012.Figur 5.2 viser udviklingen af antallet af danskere, som alleredeer medlem, og danskere, som overvejer at blive medlem, i perioden fra2004-2013. Andelen, der allerede er medlem, svinger mellem 1,3 pct. og3 pct. i perioden fra 2004-2013. Siden 2009 (3 pct.) er andelen af danske-re, som allerede er medlem, både faldet og steget. I 2013 er det 2,1 pct.,som allerede er medlem. Danskere, som overvejer et medlemskab, har iperioden været let stigende. I 2012 var det 2,9 pct., som overvejede med-lemskab, og i 2013 er det steget til 3,3 pct.
36
FIGUR 5.2Andel, der overvejer at søge medlemskab. Udvikling over tid. Procent.43,532,521,510,502004200520062007200820092010201120122013
Ja
Er allerede medlem
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2011-2013, SFI Survey; IFKA, 2004-2008; Catinet, 2009; Norstat, 2010.
INFORMATION OM HJEMMEVÆRNET
Figur 5.3 afbilder fordeling på, i hvor høj grad danskerne føler sig infor-meret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. 12 pct. føler sig ihøj gradinformeret, 31 pct. inogen grad.Et flertal (57 pct.) føler sigslet ikkeellerkun imindre gradinformeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig.
37
FIGUR 5.3Oplevet informationsgrad om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. Procent.454035302520151050Føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sigI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikke
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2012. SFI Survey.
Spørgsmålene om, i hvor høj grad danskerne føler sig informerede om,hvad Hjemmeværnet foretager sig, er blevet stillet i de tilsvarende under-søgelser i perioden fra 2008-2011.I betragtning af at overvejelser af medlemskab i Hjemmeværneter let stigende, kan det virke overraskende, at andelen, der inogen gradeller ihøj gradføler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig,er let faldende siden 2008, som det er vist i figur 5.4.
38
FIGUR 5.4Oplevet informationsgrad i forhold til, hvad Hjemmeværnet foretager sig. Udvik-ling over tid. Procent.50454035302520151050200820092010201120122013
Føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sigI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikke
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2011-2013, SFI Survey; IFKA, 2004-2008; Catinet, 2009; Norstat, 2010.
Hvis Hjemmeværnet har et mål om, at danskerne skal vide, hvad Hjem-meværnet foretager sig, er det en mulighed at undersøge, om der er sketændringer enten i befolkningens forventninger til indhold i information, ibefolkningens kilder til informationen eller i Hjemmeværnets måde atinformere på.
INFORMATIONSKILDE
Danskerne anvender forskellige kilder til deres viden om Hjemmeværnet.Den mest udbredte kilde i 2013 er tv, og det ses i figur 5.5, at 59pct. af danskerne har tv som kilde til deres viden om Hjemmeværnet. Mereend halvdelen (53 pct.) af befolkningen har aviser som kilde, mens knap 2ud af 5 (38 pct.) får deres viden gennem samtaler med familie og venner.38 pct. af danskerne får deres viden fra radio, mens knap en tiendedel afbefolkningen får deres viden fra internettet (9 pct.). 6 pct. har viden fraderes værnepligtstid, mens 2 pct. har viden fra eget medlemskab.
39
FIGUR 5.5Kilder til viden om Hjemmeværnet. Procent.706050403020100
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2012, SFI Survey.
Når danskerne får viden om Hjemmeværnet via internettet, er det – hvisde kan huske hvorfra – fx fra nyhedsmediernes sider, Hjemmeværnetsegne sider, militærets/Forsvarets sider. Enkelte nævner også Facebookog Google.Spørgsmålet om, hvor danskerne får deres viden om Hjemme-værnet fra, er blevet stillet i den tilsvarende undersøgelse i perioden fra2010-2012. I alle årene får flest danskere deres viden fra tv, trods et faldpå 8 procentpoint fra 2012 til 2013. Imidlertid er der sket en stigning iaviser og radio, hvorimod der ikke er signifikante ændringer i forhold tilat få viden fra internet, snak med familie og venner, eget medlemskab ogfra værnepligtstiden, jf. figur 5.6.
40
FIGUR 5.6Kilder til viden om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. Procent.80706050403020100
2010
2011
2012
2013
Kilde: Hjemmeværnets holdningsundersøgelse 2011-2013, SFI Survey; IFKA, 2004-2008; Catinet, 2009; Norstat, 2010.
41
KAPITEL 6
KONKLUSIONI dette afsnit opsummeres resultaterne fra undersøgelsen for hvert af defire temaer ”Tillid og bidrag”, ”Vigtighed”, ”relevans” samt ”Medlem-skab og information”.
TILLID OG BIDRAG
4 ud af 5 danskere (80 pct.) hartillidellerstor tillidtil, at Hjemme-værnet kan løse sine opgaverTilliden til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, har været sti-gende over tid (fra 63 pct. til 80 pct.).
Der er således udbredt tillid i befolkningen til, at Hjemmeværnet kan løsesine opgaver, og tilliden er vokset siden 2004.
Generelt finder et flertal af danskerne, at Hjemmeværnets arbejde inogen gradeller ihøj gradudgør et relevant bidrag4 ud af 5 (85 pct.) mener, at det arbejde, som Hjemmeværnets frivil-lige soldater udfører, ihøj gradeller inogen gradbidrager til at løse re-levante samfundsopgaver
43
Der er 78 pct., som mener, at Hjemmeværnets frivillige soldater ihøjgradeller inogen gradbidrager til at skabe sikkerhed og tryghed iDanmarkNæsten en fjerdedel af danskerne (73 pct.) synes, at det ihøj gradel-ler inogen grader relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet i atkunne yde bevæbnet støtte til Forsvarets opgaver og støtte til politi-ets bekæmpelse af terror – i de situationer, hvor det skønnes nød-vendigt. På dette spørgsmål er befolkningen dog mere spredt i deresholdninger, idet flere finder opgavenmeget vigtig,og flere finder denslet ikke vigtig.
Der er således generel opbakning i befolkningen til Hjemmeværnets ar-bejde, om end opbakningen er lavere og mere splittet, når det kræverbevæbning.
Andelen, der finder, at Hjemmeværnets arbejde udgør et relevantbidrag til samfundet, er generelt høj, men der ses nogle små udsvingover tidAndelen, der synes, at det arbejde, som Hjemmeværnets frivilligesoldater udfører, bidrager til at løse relevante samfundsopgaver (ihøjgradeller inogen grad)er relativt stabil over tid (2008-2013)Andelen, der mener, at Hjemmeværnets frivillige soldater bidrager tilat skabe sikkerhed og tryghed i Danmark, er svagt stigende de sene-ste årAndelen, der finder det relevant, at Hjemmeværnet er øvet og træneti at kunne yde bevæbnet støtte til Forsvarets opgaver og støtte tilpolitiets bekæmpelse af terror – i de situationer, hvor det skønnesnødvendigt, er på sit højeste i 2012 og 2013.
Når vi ser på udviklingen over tid i befolkningens opfattelse af Hjemme-værnets bidrag og tillid, er der således tegn på nogle lidt modsatrettedetendenser, hvor tilliden er stigende, mens opfattelsen af relevansen afbidragene er relativt konstant.
44
VIGTIGHED
Generelt finder en stigende andel af danskerne, at Hjemmeværnetsopgaver med støtte til Forsvaret ervigtigeellermeget vigtigeMere end 4 ud af 5 (86 pct.) mener, at opgaven med MarineHjem-meværnets støtte til Forsvaret af Danmark, herunder støtte til Sø-værnets overvågning af danske farvande og havne, ervigtigellermegetvigtig71 pct. synes, at Flyverhjemmeværnets støtte til Forsvaret af Dan-mark, herunder støtte til flyvevåbnet med fly og bevogtning af mili-tære flyvestationer, ervigtigellermeget vigtigAndelen, der synes, at Hjemmeværnets støtte til Hæren, Søværnetog flyvevåbnet ved militære opgaver ervigtigellermeget vigtig,har væ-ret stigende i perioden fra 2004 til 2013Andelen, som mener, at støtten ved deltagelse i internationale opera-tioner og støtten ved uddannelse i Forsvaret ervigtigellermeget vigtig,er steget siden 2008.
Generelt finder et stort flertal af danskerne, at Hjemmeværnets opgavermed støtte til politiet er vigtige.
Næsten alle (93 pct.) anser støtten til politiets opgaver med afspær-ring og evakuering ved større katastrofer og ulykker samt støttenmed færdselsregulering og eftersøgninger for at værevigtigellermegetvigtig9 ud af 10 anser de to opgaver om støtte til politiet, hvis der er optræktil eller gennemført et terrorangreb, og om støtte med bevogtning affx broer, elektricitetsværker, vandværker og radio- og tv-sendere vedtrusler om terrorangreb for at værevigtigeellermeget vigtige3 ud af 4 (74 pct.) finder opgaven om støtte til politiet med fartøjer,når politiet skal på vandet og tjekke, at reglerne om speedbådscerti-fikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søsvigtigellerme-get vigtig87 pct. mener, at opgaven om støtte til politiet med bevogtning vedtrusler om terrorangreb ervigtigellermeget vigtig.
Det er således især de håndgribelige og nære opgaver, som befolkningenvil opleve i deres hverdag på landjorden, som anses forvigtige,mens fore-
45
byggelsesopgaverne – terrorisme såvel som overvågning til søs – ikkeanses for at værevigtigeellermeget vigtigeaf nær så mange.
Også over tid synes et flertal af danskerne, at Hjemmeværnets opga-ver med støtte til politiet ervigtigeellermeget vigtige.Der tegner sigdog et blandet billede.Andelen, der finder Hjemmeværnets støtte til politiet med afspær-ring og evakuering ved større katastrofer og ulykker samt støtte medfærdselsregulering og eftersøgningervigtigellermeget vigtig,har væretstigende siden 2004 (68 pct.). Fra 2008 (der mangler data fra 2009 pådette spørgsmål) finder næsten alle (92-95 pct.), at opgaven ervigtigellermeget vigtig.2 ud af 3 (66 pct.) fandt bevogtningvigtigellermeget vigtigi 2003. I2013 er det næsten 9 ud af 10 (87 pct.).Forebyggelsesopgaven ligger lidt lavere og stiger fra, at lidt overhalvdelen (53 pct.) i 2003 finder opgavenvigtigellermeget vigtig,til atlidt flere end 3 ud af 4 (76 pct.) gør det i 2013.I 2010, 2011 og 2012 blev danskerne også spurgt om vigtigheden afopgaven med støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på van-det og tjekke, at reglerne om speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyrog alkohol overholdes til søs. Her ses en tendens til, at flere og flerefinder denne opgavevigtig.
Opfattelsen af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til po-litiet har generelt været stigende siden 2003.Danskerne blev også spurgt om deres syn på vigtigheden afHjemmeværnets opgaver med støtte til beredskabet.
Generelt finder et stort flertal af de adspurgte, at Hjemmeværnetsopgaver med støtte til beredskabet ervigtigeellermeget vigtige9 ud af 10 (94 pct.) synes, at opgaven med indsats i forbindelse medorkaner, oversvømmelser og stormflod ervigtigellermeget vigtigSamme andel anser Hjemmeværnets opgaver med indsats i forbin-delse med miljø- og olieforurening (89 pct.) og med indsats i forbin-delse med eftersøgninger og redningsopgaver til lands, til søs og fraluften (93 pct.) for at værevigtigeellermeget vigtige
46
Når befolkningen bliver spurgt mere generelt om støtte til Bered-skabsstyrelsen, når de har behov for det, anser 94 pct. det for envig-tigopgave.
Beredskabsopgaverne er håndgribelige, men ”støtte til Beredskabsstyrelsen”er lidt bredere og mere upræcis end de øvrige opgaver, hvilket kan væregrunden til variationerne i forhold til vigtighed. Befolkningen finder såle-des oftest de mere håndgribelige og nære opgaver, fx i forhold til over-svømmelser/stormflod, som vi jo efterhånden alle har oplevet, vigtige.
Også over tid synes mindst 8 ud af 10 danskere, at opgaverne medstøtte til beredskabet ervigtigellermeget vigtig.Der er også en generel tendens til, at andelen, der finder Hjemme-værnets opgaver med støtte til beredskabetvigtigeellermeget vigtige,erstigende over tid.Der er 9 ud af 10 i 2013 som finder indsatset i forbindelse med or-kaner, oversvømmelser og stormflod vigtig, hvilket er en stigning frade 83 pct. som fandt opgaven vigtig i 2003.For spørgsmålet om indsats i forbindelse med miljø- og olieforure-ning, finder vi samme stigning og der er 90 pct. som finder opgavenvigtig.91 pct. finder opgaven om indsats i forbindelse med eftersøgningerog redningsopgaver til lands, til søs og fra luften vigtig.
Et stort flertal af danskerne synes således, opgaverne med støtte til be-redskabet ervigtigeellermeget vigtige,og tallet har været stigende over tid.
RELEVANS
Næsten halvdelen af danskerne (48 pct.) finder, at relevansen af støt-ten til politiet i beskyttelsen af Danmark er blevetmereellermeget mererelevant over de sidste par år, hvilket er en stigning siden 2012En mindre andel af danskerne (42 pct.) synes, at relevansen af støt-ten til redningsberedskabet i beskyttelsen af Danmark er blevetmereellermeget mererelevant over de sidste par år
47
40 pct. af befolkningen synes, Hjemmeværnets støtte til Forsvaret erblevetmereellermeget mererelevant. Færre end 1 ud af 5 (19 pct.) sy-nes, den er blevetmindreellermeget mindrerelevant.
Der er således nogen uenighed i befolkningen om, hvorvidt Hjemme-værnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabet er ble-vet mere eller mindre relevant over de sidste par år. Flest synes dog, atstøtten er blevet mere relevant. På spørgsmålene om relevansen afHjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og redningsberedskabetburde man ikke forvente de store udsving mellem enkelte år, da spørgs-målene knytter sig til ”de senere år” eller ”de sidste par år”.
MEDLEMSKAB OG INFORMATION
2 pct. af de adspurgte er allerede medlem af Hjemmeværnet, og 3,3pct. overvejer at søge medlemskab.12 pct. føler sig informeret ihøj gradog 31 pct. inogen grad.Et flertal(57 pct.) føler sigslet ikkeeller kun imindre gradinformeret om, hvadHjemmeværnet foretager sig.Andelen, der inogen gradeller ihøj gradføler sig informeret om, hvadHjemmeværnet foretager sig, er stabil i forhold til sidste år.Danskerne har mange forskellige kilder til deres viden om Hjemme-værnet.Den mest udbredte kilde i 2013 er tv, som 59 pct. af danskerne harsom kilde. Mere end halvdelen (53 pct.) af befolkningen har avisersom kilde, mens knap 2 ud af 5 (38 pct.) får viden fra samtaler medfamilie og venner.38 pct. af danskerne får deres viden fra radio, mens kun en mindredel af befolkningen får deres viden fra internettet (9 pct.).6 pct. har viden fra deres værnepligtstid, mens 2 pct. har viden fraeget medlemskab.
Når danskerne får viden om Hjemmeværnet via internettet, er det franyhedsmediernes sider, Hjemmeværnets egne sider og militæ-rets/Forsvarets sider. Enkelte nævner også Facebook og Google.
48
OPSUMMERING
De fleste danskere har tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver.Tilliden har været stigende over tid. De fleste danskere finder, at Hjem-meværnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet, og denne op-fattelse har været konstant over tid. Generelt finder danskerne, atHjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret, politiet og beredskabeter vigtige. Flest finder de håndgribelige og nære opgaver vigtige, mensforebyggelse ikke opfattes som vigtig af nær så mange. Der er uenighed ibefolkningen om, hvorvidt Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, po-litiet og redningsberedskabet er blevet mere eller mindre relevant over desidste par år. Flest synes dog, at støtten er blevet mere relevant. Dan-skerne føler sig ikke særligt informeret om, hvad Hjemmeværnet foreta-ger sig. Andelen, der føler sig informeret, har været let faldende siden2008 frem til 2012, og i 2013 ser vi en lille stigning. Danskerne har man-ge kilder til deres viden om Hjemmeværnet. De mest anvendte er tv, avi-ser og samtaler med familie og venner.
49