Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del Bilag 70
Offentligt
1377650_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377650_0002.png
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 11/2013 om Forsvarets fraflytning af Grønnedal
Forsvarsministerens redegørelse af 28. april 2014
23. maj 2014
RN 1302/14
1. Dette notat handler om forsvarsministerens redegørelse som svar på Statsrevisorernes
bemærkninger og beretningens konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Forsvarsministeren har i sin redegørelse oplyst, at han er enig i, at det burde have
fremgået, at der var stor usikkerhed forbundet med de anførte tal i ”Rapport vedrø-
rende placeringen af Værnfælles Arktisk Kommando” (VAK-rapporten). Ministeren
oplyser endvidere, at estimatet på 50 mio. kr. til en eventuel rømning og nedbrydning
med fordel kunne have fremgået af VAK-rapporten.
Rigsrevisionen finder redegørelsen tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afslut-
tes.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
I.
Baggrund
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
2. Rigsrevisionen afgav i februar 2014 en beretning om Forsvarets fraflytning af Grønnedal.
Beretningen handlede om udviklingen i de estimerede omkostninger til miljøoprydning i for-
bindelse med Forsvarets fraflytning af Grønnedal. I august 2011 besluttede forligskredsen
bag forsvarsforliget 2010-2014 at nedlukke Grønlands Kommando i Grønnedal og etablere
Værnfælles Arktisk Kommando i Nuuk. Beretningen havde fokus på det økonomiske grund-
lag for beslutningen om at fraflytte Grønnedal, udviklingen i de estimerede omkostninger til
miljøoprydning af Grønnedal og Forsvarsministeriets orientering af forligskredsen herom.
Nedlukning af et militært anlæg kan medføre omkostninger til miljøoprydning og nedbrydning
af bygninger mv.
Beretningen viste, at Forsvarsministeriet i beslutningsgrundlaget til forligskredsen ikke i til-
strækkelig grad havde beskrevet usikkerhederne i omkostningerne til den miljøoprydnings-
opgave, som skulle løses i forbindelse med fraflytningen af Grønnedal. Desuden var estima-
tet for omkostningerne til miljøoprydning baseret på foreløbige miljøundersøgelser og anta-
gelser om miljøoprydning, idet forhandlingerne med Grønlands Selvstyre afventede en be-
slutning om fraflytning. Det var derfor uklart, hvilke miljøkrav Grønlands Selvstyre ville stille
til miljøoprydningen, og dermed hvilket ansvar Forsvarsministeriet ville få for oprydningen.
Disse usikkerheder i estimatet for omkostninger til miljøoprydning blev ikke oplyst.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377650_0003.png
2
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at det ikke var tilfredsstil-
lende, at Forsvarsministeriet i det skriftlige beslutningsgrundlag til forligskredsen ikke havde
tydeliggjort, at der var stor usikkerhed forbundet med at opgøre de forventede omkostninger
ved at flytte Grønlands Kommando fra Grønnedal.
Statsrevisorerne kritiserede desuden, at Forsvarsministeriet ikke havde oplyst en forventet
omkostning på 50 mio. kr. til en eventuel nedbrydning af bygningerne i Grønnedal i beslut-
ningsgrundlaget, uanset at beløbet havde været kendt siden 2010.
4. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af forsvarsministerens redegørelse.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af forsvarsministerens redegørelse
Usikkerheder i beslutningsgrundlaget
5. Statsrevisorerne bemærkede, at det ikke var tilfredsstillende, at Forsvarsministeriet i det
skriftlige beslutningsgrundlag til forligskredsen ikke havde tydeliggjort, at der var stor usikker-
hed forbundet med at opgøre de forventede omkostninger ved at flytte Grønlands Komman-
do fra Grønnedal.
6. Forsvarsministeren oplyser i sin redegørelse, at han er enig i, at det burde have fremgå-
et af VAK-rapporten, at der var stor usikkerhed forbundet med de anførte tal. Ministeren op-
lyser desuden, at beslutningen om fraflytningen af Grønnedal var en strategisk beslutning,
der havde til formål at tage hensyn til den reelle og forventede udvikling i og omkring Grøn-
land og Færøerne, og at fraflytningen var besluttet på baggrund af en lang række parame-
tre, hvoraf økonomi kun var én af dem.
7. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at forsvarsministeren er enig i Statsrevisorer-
nes bemærkning.
Omkostninger til nedbrydning
8. Statsrevisorerne kritiserede, at Forsvarsministeriet ikke havde oplyst en forventet omkost-
ning på 50 mio. kr. til en eventuel nedbrydning af bygningerne i Grønnedal i beslutnings-
grundlaget, uanset at beløbet havde været kendt siden 2010.
9. Forsvarsministeren oplyser i sin redegørelse, at der i VAK-rapporten var gjort opmærk-
som på, at der kunne være en omkostning til en eventuel rømning og nedbrydning, men at
estimatet på 50 mio. kr. ikke var nævnt.
Ministeren er enig i, at tallet med fordel kunne have fremgået af VAK-rapporten, og oplyser,
at forligskredsen efterfølgende løbende er blevet orienteret om usikkerheder og stigningen
i de forventede omkostninger i forbindelse med forligsforhandlinger i oktober 2012 og okto-
ber 2013. Ministeren oplyser derudover, at nedlukning af en kaserne eller et andet militært
anlæg meget ofte kan medføre miljøoprydning og nedbrydning af bygninger mv. En præcis
afklaring vil bl.a. afhænge af resultatet af miljøundersøgelser og monitoreringer af forurenin-
ger, afklaring af ansvar og dialog med miljømyndighederne. Dette forudsætter ofte et større
analysearbejde og inddragelse af eksterne parter. Derfor er de tal, der opereres med i en
projektopstart af en nedlukning, altid baseret på estimater.
10. Som det fremgår af beretningen, kan Rigsrevisionen oplyse, at indtil der foreligger en
aftale med Grønlands Selvstyre, hvori miljøkrav og ansvar for miljøoprydningen er afklaret,
vil der være væsentlig usikkerhed omkring de forventede omkostninger til miljøoprydning i
forbindelse med fraflytningen af Grønnedal.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377650_0004.png
3
11. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at forsvarsministeren er enig i Statsrevisorer-
nes bemærkning.
III.
Afslutning
12. Rigsrevisionen finder forsvarsministerens redegørelse tilfredsstillende og vurderer, at
sagen kan afsluttes.
Lone Strøm