Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del Bilag 63
Offentligt
CENTER FOR MILITÆRE STUDIERKØBENHAVNS UNIVERSITET
Om fremtidig brug af ubemandede fly idet danske forsvar
Kristian Søby KristensenFlemming Pradhan-BlachGary Schaub Jr.December 2013
I
Denne rapport er en del af Center for Militære Studiers forskningsbaseredemyndighedsbetjening for partierne bag Forsvarsforliget 2013-2017. Formålet med rapportener at beskrive, hvordan ubemandede fly kan styrke det danske forsvars opgaveløsning. Påbaggrund af en analyse af allierede og danske erfaringer med ubemandede fly diskutererrapporten de forsvarspolitiske overvejelser en eventuel anskaffelse af større ubemandedesystemer kræver.Center for Militære Studier er et forskningscenter på Institut for Statskundskab påKøbenhavns Universitet. På centret forskes der i sikkerheds- og forsvarspolitik samt militærstrategi, og centrets arbejde danner grundlag for forskningsbaseret myndighedsbetjening afForsvarsministeriet og de politiske partier bag forsvarsforliget.Denne rapport er et analysearbejde baseret på forskningsmæssig metode. Rapportenskonklusioner kan således ikke tolkes som udtryk for holdninger hos den danske regering, detdanske forsvar eller andre myndigheder.Læs mere om centret og dets aktiviteter på: http://cms.polsci.ku.dk/.Forfattere:Seniorforsker, ph.d., Kristian Søby Kristensen, Center for Militære StudierMilitæranalytiker, MA, Flemming Pradhan-Blach, Center for Militære StudierSeniorforsker, ph.d., Gary Schaub Jr., Center for Militære Studier
ISBN: 978-87-7393-716-7
II
This report is a part of Centre for Military Studies’ policy research service for the parties tothe Defence Agreement 2013-2017.The purpose of this report is to describe how unmannedaerial vehicles could be used by the Danish Armed Forces. Based on an analysis of alliedand Danish experiences with unmanned aerial vehicles, this report discusses the defencepolicy issues at stake when acquiring larger unmanned systems.Centre for Military Studies is a research-based centre located at the Department of PoliticalScience at the University of Copenhagen. The centre performs research in connection withsecurity and defence policies and military strategies and this research constitutes thefoundation for the policy research services that the centre provides for the Ministry ofDefence and the political parties to the Defence Agreement.This report is an analysis based on research methodology. Its conclusions should thereforenot be understood as the reflection of the views and opinions of the Danish Government, theDanish Defence or any other authority.Read more about the centre and its activities at http://cms.polsci.ku.dk/.Authors:Dr. Kristian Søby Kristensen, Senior Researcher, Centre for Military StudiesMA Flemming Pradhan-Blach, Military Analyst, Centre for Military StudiesDr. Gary Schaub Jr., Senior Researcher, Centre for Military Studies
ISBN: 978-87-7393-716-7
III
English AbstractThe increased use of unmanned aerial vehicles (UAVs) in military operations is widelydebated in Denmark today. This debate is about the ethical and moral aspects of the use ofunmanned systems as well as if and how the Danish Armed Forces could or should useUAVs. This report relates to the second question and discusses the challenges to beconsidered if such systems are to be integrated into the Danish Armed Forces.The report sees the explosive growth in the use of unmanned systems among Danish allies asthe result of two factors. On the one hand, a number of sophisticated military technologiesthat support unmanned flight have matured. On the other hand, Western air power hasdominated the past 15-20 years of armed conflict and opened the skies for relativelyvulnerable unmanned aircraft. Combined, the two factors make UAVs today an integral partof Western military power, and ensure that they will continue to be so.In the Danish public debate UAVs are often seen either as potential replacements for mannedfighter aircraft or criticized for their role as an armed platform in the United States’ war onterror. Both underemphasize UAVs main current military function as an intelligence,surveillance, and reconnaissance platform. Precisely in that role, larger unmanned systemscould significantly support many of the tasks conducted by the Danish Armed Forces – bothnationally and internationally, in Greenland and in Denmark.Based on Danish and international experiences, the report analyzes the considerations apossible acquisition of large and sophisticated unmanned systems requires. In this relation, animportant point is that the report does not recommend whether to invest or not invest in largerUAVs. That is, first, a political decision. Larger unmanned systems are costly, and anacquisition should be seen in relation to the wider Danish defense budget and in relation tothe general composition of the Danish Armed Forces. Secondly, it is a complex decision.There are many types and sizes of UAVs, and they can perform a wide variety of tasks. Theircapacity furthermore depends largely on the sensor packages they contain, and on thecommand, control, and communications infrastructure they are embedded in. Thirdly, it is anorganizational decision. UAVs are complex systems, with which the Danish military has littleexperience, and they require a large number of highly specialized personnel to exploit thevast amount of data they can produce. Fourthly, the possibilities for international cooperationin relation to procurement as well as in operations should be an important consideration, bothto reduce costs and to draw on the knowledge and experience of partners. Finally, theIV
considerable capabilities UAVs provide must be seen in relation to a number of limitations.UAVs:•••••can not yet replace broadly capable manned systems such as fighter aircrafthave, by virtue of existing regulations, limited use in civilian airspaceare vulnerable in disputed airspaceare expensive and labor-intensiveare still more unreliable than manned platforms
UAVs are thus characterized by a number of limitations that should be balanced against theirbenefits. Moreover, technology, price, and regulation are all moving targets. Therefore, thequestion is not only whether and, if so, what, but also when a decision should be taken. Tosupport the process before, during, and after any decision to acquire larger UAVs for theDanish Armed Forces, the report ends with a number of specific recommendations to reducerisks in that decision making process.
V
Dansk resuméDen øgede brug af ubemandede flyvende platforme (UAV’er) i militære operationer er istigende grad til debat i Danmark. Den debat handler om de etiske og moralske aspekter vedbrug af ubemandede systemer, men den handler også om, og i givet fald hvordan, det danskeforsvar selv kan og bør anvende UAV’er. Denne rapport forholder sig til det andet aspekt afdebatten, og diskuterer fordele og ulemper ved eventuel øget anvendelse af UAV’er iforsvarets opgaveløsning.Rapporten ser den eksplosive vækst i brugen af ubemandede systemer blandt Danmarksallierede som resultatet af to faktorer. På den ene side er en række sofistikerede militæreteknologier, der understøtter ubemandet flyvning modnet. På den anden side har vestligluftmagt domineret de sidste 15-20 års konflikter og åbnet luftrummet for relativt sårbareubemandede fly. Tilsammen betyder de to faktorer, at UAV’er i dag er en integreret del afvestlig militær magt, og vil fortsætte med at være det.I den offentlige danske debat ses UAV’er ofte enten som en mulig erstatning for bemandedekampfly eller kritiseres for deres rolle som væbnet platform i USA’s krig mod terror. Beggeunderkender UAV’ers vigtigste nuværende militære funktion som efterretnings,overvågnings- og rekognosceringsplatform. Netop i den rolle vil større ubemandede systemervæsentligt kunne styrke store dele af det danske forsvars opgaveløsning – nationalt såvel sominternationalt, i Grønland såvel som i Danmark.På baggrund af danske og internationale erfaringer analyserer rapporten derfor deovervejelser en eventuel anskaffelse af større og sofistikerede ubemandede systemer kræver.En vigtig pointe er, at rapporten ikke giver en anbefaling om anskaffelse. Det er, for detførste, en politisk beslutning. Større ubemandede systemer er omkostningstunge, og enanskaffelse skal derfor ses i relation til det samlede danske forsvarsbudget og i relation til detsamlede danske forsvars indretning. For det andet er det en kompleks beslutning. Der findesmange typer og størrelser af UAV’er, og de kan udføre en lang række forskellige opgaver.Deres kapacitet afhænger endvidere af de sensorpakker, de er udstyret med og denkommando, kontrol- og kommunikationsinfrastruktur de er forankret i. For det tredje er deten organisatorisk beslutning. UAV’er er komplekse systemer, som det danske forsvar har fåerfaringer med, og det kræver et stort antal højt specialiseret personale, at udnytte den storemængde data de kan producere. For det fjerde bør mulighederne for internationalt samarbejdei relation til indkøb såvel som drift indgå som en vigtig overvejelse. Både for at reducereVI
omkostningerne og for at kunne trække på partneres viden og erfaringer. Endelig skal debetydelige kapaciteter UAV’er bidrager med ses i forhold til en række begrænsninger.UAV’er:•••••kan endnu ikke erstatte bredt anvendelige bemandede systemer som fx jagerflyhar, i kraft af eksisterende regulering, begrænset anvendelse civilt luftrumer sårbare i omstridt luftrumer dyre og mandskabsintensiveer stadig mere upålidelige end bemandede platforme
UAV’er er dermed kendetegnet ved en række begrænsninger der skal balanceres mod deresfordele. Endvidere er teknologi, pris og regulering under forandring. Derfor er spørgsmåletikke kun om, og i givet fald om hvad, men også hvornår en beslutning bør tages. For atunderstøtte processen før, under og efter en eventuel beslutning om at anskaffe større UAV’ertil det danske forsvar, fremkommer rapporten med en række konkrete anbefalinger der kanreducere risici i beslutningsprocessen.
VII
AnbefalingerForberedelser før beslutning
•Etabler en dedikeret UAV-enhed i Forsvarskommandoen - måske i slipstrømmen påden eksisterende ’fremtidige kampfly’-projektgruppe - til at drøfte den potentielleanvendelse af ubemandede systemer i det danske forsvar•Oprethold eller forøg deltagelsen (i forhold til mandskab) i NATO’s AGS-system,efterhånden som det bliver operationelt, for at udvide den danske vidensbase•Følg Storbritanniens og NATO’s forsøg på certificere deres systemer til flyvning icivilt luftrum, for at lette fremtidig anvendelse af systemet i fredstid og for atmaksimere dual-use mellem statslige myndigheder•Støt aktivt op om nationale og internationale luftfartsmyndigheders tiltag for atetablere regler for anvendelse af UAV'er i det civile luftrum•Find potentielle partnere til anskaffelse og/eller operationer - tidligt og uformelt, mendetaljeret og med specifikt samarbejde for øje•Tag ved lære af erfaringer og konklusioner draget af sammenlignelige partnere ogallierede, der allerede opererer UAV’er•Overvej modularitet - flere mulige konfigurationer betyder flere slags missioner. Deter sådan, det bemandedeChallenger-system fungerer. Men modularitet betyder ogsåhøjere udgifter og systemrisiko•Fortsæt med forsøg og eksperimenter - i både de arktiske og ikke-arktiske dele afkongeriget - og inddrag potentielle partnere i forsøgene for at skabe grundlag for atdiskutere detaljerede fremtidige fælles kravspecifikationer.•Software og sensor-pakker er afgørende for, hvilken kapacitet systemet vil være istand til at levere. Disse er også omkostningstunge og kan tegne sig for en væsentligdel af prisen for et systemNår beslutningen skal træffes
•Hav en klar definition af opgaver og konsoliderede operationskoncepter klar•Sørg for en klar kommandostruktur for anskaffelse, certificering, bemanding ogoperation af systemet•Involver andre offentlige myndigheder. UAV'er producerer data til mange potentiellebrugere
VIII
•Vil danske UAV'er kun være en militær kapacitet? Med forventede regelændringer vilcivil, statslig efterspørgsel stige på længere sigt, og med den også potentialet for atdele udgifterne•Fortsæt med at søge efter partnere og sørg for synkronisitet i forhold til hvornår oghvad der skal anskaffes, selv om det kan betyde kompromis i forhold til systemkraveller i forsvarsplanlægningsprocessenIndledende drift
•Overvej om drift og operationer (ligesom i Storbritannien) i en indkøringsperiode skalforegå fra en erfaren allieret brugers faciliteter, så risikoen reduceres og løbendeadgang til viden og ekspertise øges•Uddannet mandskab, infrastruktur og organisation skal være på plads og være robustpå et tidligt tidspunkt
IX
Indholdsfortegnelse1. INDLEDNING ................................................................................................................................. 12. LUFTMAGTENS MYSTIK ............................................................................................................ 33. HVAD ER UAV’ER? ....................................................................................................................... 44. UAV’ER I DAG: ERFARINGER FRA USA, STORBRITANNIEN, FRANKRIG OG NATO 65. DANMARK .................................................................................................................................... 116. ”TAKE AWAYS” FRA TIDLIGERE ERFARINGER................................................................ 147. UAV'ER I EN DANSK SAMMENHÆNG .................................................................................. 167.1 Mission og definition af opgave ............................................................................................................... 177.2 Anskaffelse: Fra hylden, men hvordan? ................................................................................................... 217.3 Integration ............................................................................................................................................... 227.4 Operationelle spørgsmål .......................................................................................................................... 237.5 Alliancepolitik - anskaffelse med allierede? ............................................................................................. 29
8. KONKLUSIONER: EMNER FOR FORTSAT DANSK DEBAT ............................................. 318.1 Anbefalinger ............................................................................................................................................ 33
9. NOTER ........................................................................................................................................... 3510. LITTERATURLISTE................................................................................................................. 44
X
1. IndledningDe danske væbnede styrker har benyttet ubemandede flyvende platforme (UAV’er) siden1958.1Det er dog først for nylig, at beslutningstagere og den bredere offentlighed er blevetopmærksomme på deres eksistens, og det har sat gang i fantasi såvel som frygt. Den hastigtstigende brug af UAV’er er imidlertid en af de vigtigste teknologiske udviklinger ikrigsførelse og UAV’er giver betydelige operationelle fordele for deres brugere. I dagfungerer ubemandede systemer som en integreret del af alle grene af de amerikanskevæbnede styrker og udfører en lang række forskellige opgaver. Flere europæiske lande harerkendt, at de betydelige mangler, der eksisterer i deres efterretnings-, overvågnings- ogmålsøgningskapacitet, kan afhjælpes ved anskaffelse af UAV'er.2Danmark er blandt disselande.Når Danmark overvejer at erhverve yderligere – og større – UAV’er bør beslutningstagerneindledningsvis være opmærksomme på tre forhold. For det første: Nutidens UAV'er erresultatet af over 70 års teknologisk udvikling. De involverede teknologier er modnet, mender er stadig begrænsninger for, hvad UAV’er kan udrette, og de er mindre pålidelige endbemandede fly. For det andet: UAV’er ikke en billig løsning. Som USA’s CongressionalBudget Office bemærker: "[…] initial concepts envisioned very low-cost, essentiallyexpendable aircraft. As of 2011, however, whether substantially lower costs will be realizedis unclear."3For det tredje: Yderligere brug af UAV'er vil støde på regulative forhindringer,der vil begrænse deres anvendelse i fredstid. Mens de i udstrakt grad har været brugt ikonfliktområder, begrænser dansk og europæisk luftfartsregulering i dag deres anvendelse ide enkelte landes luftrum. Ud over disse regulative spørgsmål vil rapporten ikke beskæftigesig yderligere med juridiske og etiske spørgsmål i forbindelse med brugen af UAV'er. De erblevet behandlet andetsteds.4USA har endvidere udviklet ubemandede ’combat aerial vehicles’ (platforme til kampbrug(UCAV’er)), der er blevet brugt til at affyre forskellig ammunition mod mål. Anvendelsen afbevæbnede UAV’er er blevet bredt dækket og diskuteret i medierne i det seneste årti ogfænger i den offentlige debat, når talen falder på UAV’er.5Indtil nu har den primære effekt afUAV’er for vestlige militære styrker imidlertid været forbundet med overvågning ogindhentning af efterretninger. Danmark har ligeledes anvendt UAV’er til at indhente taktiskeefterretninger til de danske styrker. Selvom det er muligt, at Danmark på et tidspunkt vil
1
overveje at anskaffe bevæbnede UVA’er, beskæftiger denne rapport sig ikke nærmere medbevæbnede systemer.I det hele taget overskygger teknologiske løfter om fremtiden ofte realitetsdrøftelser omnutidens UAV’ers kapacitet. Hvad mankunne forestille sigog hvadder er realiteterer to heltforskellige ting. I fremtiden vil UAV'er måske kunne erstatte de vestlige luftstyrkersbemandede kampfly. Men som Jens Ringmose overbevisende påpeger, vil dette ikke væretilfældet i en rum tid frem.6Faktisk er disse kapaciteter knap nok på tegnebrættet. Endelig vilkommende UAV'er muligvis have en betydelig grad af præ-programmeret autonomi ogkunne udføre forskellige typer af missionsjusteringer uden at disse beslutninger er taget af etmenneske. En sådan udvikling rejser betydelige etiske og politiske spørgsmål, der må drøftes,gerne inden kapaciteten er til stede - men det ligger tilsvarende langt ude i fremtiden.Vi vil i stedet foretage en strategisk analyse af de mulige anvendelser af UAV'er, der ertilgængelige i dag og i den nærmeste fremtid for den danske stat. For at gøre det tager viudgangspunkt i den rolle, luftmagt spiller for, hvordan Vesten anvender magt rundt om iverden. Derefter diskuterer vi hvad UAV’er er, og hvordan brugen af dem har bidraget tildette vestlige paradigme for magtanvendelse baseret på luftmagt. Dernæst ser vi på, hvilkekonklusioner man kan drage fra erfaringerne fra amerikansk, britisk, fransk, NATO og danskhold i forbindelse med udvikling, anskaffelse og drift af UAV'er. Konklusionerne ogerfaringerne anvendes efterfølgende i den aktuelle danske kontekst. Rapportens argument er,at enhver beslutning, den danske regering måtte tage i forhold til at erhverve UAV'er, børbaseres på overvejelser over hvilke opgaver, UAV’er er bedst egnet til at udføre, deomkostninger, der er forbundet med hele UAV-systemet, og de operationelle, doktrinære ogandre udfordringer, der skal imødegås for at integrere en større UAV-kapacitet i det danskeforsvar. De overvejelser er ikke af triviel karakter. Større UAV'er er meget kompleksemilitære systemer, som det danske forsvar har begrænset erfaring med, og indførelse afradikalt ny teknologi medfører altid betydelige risici. Forsvaret bruger, som nævnt, allerederutinemæssigt mindre UAV’er, og det er kun i forbindelse med potentielt nyindkøb oganvendelse af større systemer, at UAV'er bliver til et forsvars- og sikkerhedspolitiskspørgsmål. Vi har derfor fokus på disse større systemer og afslutter rapporten med en rækkeanbefalinger til, hvordan man kan mindske de risici der er forbundet med en eventuel danskanskaffelse af ubemandede systemer som for eksempelReapersellerGlobal Hawks.
2
Rapporten er en del af 2013-kontrakten mellem Forsvarsministeriet og Center for MilitæreStudier (CMS), Københavns Universitet. CMS fik til opgave at udarbejde en rapport omforsvarets fremtidige anvendelse af UAV’er til partierne bag Forsvarsforliget. Rapportenfølger derfor de kvalitetssikringsprocedurer, der er beskrevet i CMS’ projektmanual forCMS’ forskningsbaserede myndighedsbetjening, herunder eksternt peer-review. Resultaterne,der fremlægges i denne rapport er baseret på desk-studies samt på historisk forskning iudviklingen af UAV'er, som vil blive offentliggjort i 2014 i en supplerende CMS-rapport.Endvidere har forfatterne deltaget i en lang række seminarer og konferencer om brugen ogudviklingen af UAV'er og gennemført interviews med blandt andre ansatte i det amerikanskeflyvevåben, danske eksperter med og uden regeringstilknytning, såvel som med nordiske ogNATO-interessenter. Forfatterne vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke vorestaknemmelighed til alle dem, der officielt eller uofficielt har bidraget til rapporten med fakta,via diskussioner eller med kommentarer til tidligere udkast. Eventuelle fejl eller mangler ernaturligvis alene forfatternes ansvar.
2. Luftmagtens mystikVestlige stater har længe grebet aktivt ind i konflikter i periferien af den euro-atlantiskeregion. Det har primært kunnet lade sig gøre på grund af ny militær teknologi, som øgervestlige militære styrkers effektivitet og samtidig mindsker risikoen for eget mandskab ogikke-kombattanter.7Golfkrigen i 1991 var begyndelsen på denne æra. Den amerikanskestrateg og rådgiver for det amerikanske udenrigsministerium, Eliot Cohen, hævder, at"airpower had made the final assault" mod det irakiske militær i Kuwait "as effortless as awartime operation can be."8USA mistede 148 soldater i kamp, 145 ved ulykker, og 467 blevsåret i tjeneste.9Desuden mistede man 37 fly og 23 helikoptere i kamp - ingen i luft-til-luft-kampe.10Det bemærkelsesværdige resultat var muligt, fordi amerikansk luftmagt integrerede en rækkenye teknologier, der var blevet udviklet i løbet af de sidste år af den kolde krig. Samlet setgav de teknologier indtryk af, at vestlige luftstyrker besad en mystisk, næsten omnipotentmagt. Denne "militære revolution" består af integrationen af langtrækkende rekognoscerings-og præcisionsvåbensystemer, der gør det muligt for militære styrker placeret langt væk atidentificere, diskriminere og destruere mål.11Satellitkommunikation "provided unparalleledsupport to military commanders for intelligence gathering, map-making, communication,navigation, meteorology and missile-launch detection."12GPS-teknologi gjorde det muligt for3
militære styrker at lokalisere både egne og fjendtlige styrker med hidtil ukendt præcision.Brugen af computere gjorde det muligt at bearbejde enorme mængde af informationer ogbruge dem til planlægningen af troppebevægelser under operationer, så man fra centralt holdkunne arrangere luftangreb og hurtig opbygning af synkroniserede og synergistiskeoperationer på jorden.13Disse teknologier muliggjorde forskellige måder at ramme mål medlangt større nøjagtighed end nogensinde før – uanset om der var tale om krydsermissiler ellerpræcisionsstyrede våben fra luften – med overvældende effekt på de irakiske styrker ogfaciliteter.I 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne gjorde denne luftmagtsrevolution det muligt at gribeafgørende ind i svære konflikter, som fx i Bosnien, Kosovo og Afghanistan.14To ugersNATO-luftangreb mod 56 militære mål i nærheden af Sarajevo var tilstrækkeligt til at ændremagtbalancen på jorden og tilskynde den jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic til at fåsine bosnisk-serbiske allierede til at indgå Dayton-aftalen. 78 dages luftbombardementer iSerbien og Kosovo tvang Milosevic til at afgive suveræn kontrol med Kosovo. Kun toallierede fly gik tabt, og der var ingen allierede tab.15I Afghanistan væltede luftmagtkombineret med specialstyrker, CIA-agenter og Den Nordlige Alliance Talibanstyret påmindre end to måneder.16Luftmagt havde tilsyneladende omsider realiseret forestillingen omat kunne gribe ind i vanskelige og tragiske situationer med lave omkostninger. Teknologi,infrastruktur, organisation og doktrin var modnet i en sådan grad, at kapaciteten til at sporeog ramme specifikke mål fra store afstande i tide og uden risiko for venligtsindede styrker ertil stede. UAV’er er kun det seneste teknologiske udtryk for udviklingen af denne kapacitet.
3. Hvad er UAV’er?På grund af den mystik der omgiver luftmagt, har UAV’er på det seneste sat gang i bådeoffentlighedens og beslutningstageres forestillinger om deres potentiale. De gør dettilsyneladende muligt at føre krig med øget præcision og uden risiko for venligtsindedestyrker. Der har da også været en hastig stigning i den globale brug af UAV’er "Since 2005,the number of countries that acquired an unmanned aerial vehicle (UAV) system nearlydoubled from about 40 to more than 75."17Det lader til, at alle lande, selv ikke-statsligeaktører,18er i gang med at erhverve UAV'er. Men hvad er UAV’er?Enkelt sagt er et ubemandet luftfartøj et fly uden en pilot i selve flyet. Det amerikanskeforsvarsministerium definerer dem som "a powered, aerial vehicle that does not carry ahuman operator, uses aerodynamic forces to provide vertical lift, can fly itself4
(autonomously) or be remotely piloted, can be expendable or, recoverable at the end of theflight, and can carry a lethal or nonlethal payload."19De er blevet kaldt mange ting i løbet afårene: droner, flyvende robotter, førerløse fly, RPV’er (remotely piloted vehicles(fjernstyrede fartøjer)) og RPA’er (remotely piloted aircraft (fjernstyrede fly)). Oftestbenævnes disse systemerUAV'erellerdroner.Når man taler om hele UAV-systemet, somomfatter kontrolsystemer på jorden og kommunikationssystemer, anvendes udtrykketUnmanned Aerial System (ubemandet luftsystem) (UAS) ofte. UAV'er erikkeballistiskeeller semi-ballistiske missiler, krydsermissiler eller artilleriprojektiler, som alle er designet tilikke at blive genbrugt. For nemheds skyld bruger vi udtrykket UAV i denne rapport, både nårvi taler om hele systemer og det enkelte fartøj.CIA inddeler UAV’er i tre typer: mini, taktiske og strategiske.20Mini-UAV'er flyver i lavhøjde (ca. mellem 0-3.000 meter), kan være i luften i et par timer og opererer i nærheden afdens operatør på jorden. Den amerikanske UAVRavenhører til denne kategori, det systemsom også Danmark brugte førPuma(samme kategori) erstattede den. Taktiske UAV'er flyveri lav til medium højde (ca. mellem 3.000 og 10.000 meter), kan være i luften i flere timer, ogkan kun operere i direkte linje (line of sight) til deres operatør - ca. 300 km eller mindre påland. Den amerikanske hærsShadow-UAVhører til denne kategori. Strategiske UAV'erflyver i mellem til høj (10.000+ meter) højde, kan være i luften i time- og dagevis, og kanstyres på lang afstand, ofte baseret på satellitkommunikation. Det amerikanske flyvevåbensGlobal Hawkfalder ind under denne kategori (se figur 1 for et hurtigt overblik). Som nævntbenytter Danmark allerede mini-UAV’er. Fokus i denne rapport vil navnlig være påspørgsmål og udfordringer vedrørende større taktiske eller strategiske UAV'er.Tabel 1: 3 Typer af UAV'er21
5
4. UAV’er i dag: Erfaringer fra USA, Storbritannien,Frankrig og NATO22Set fra 2013 er det ikke så mærkeligt, hvis det virker, som om UAV-teknologien altid harværet til stede og altid har været et effektivt middel i den amerikanske kamp mod globalterrorisme. Men for bare 12 år siden kunne USA, der var først til at udvikle UAV-teknologi,ikke operere to af disse fly samtidig på en krigsskueplads mod en modstander udenluftforsvar.23Samtidig var dette et resultat af mere end fem årtiers bestræbelser på at løse deteknologiske og organisatoriske udfordringer forbundet med UAV’er. Begge udfordringerbegrænsede ofte målrettede indsatser for at udvikle UAV'er til en effektiv militær kapacitet.Militær kapacitet kan ses som et produkt af den teknologi, som organisationer, der eransvarlige for den nationale sikkerhed, anvender på taktiske og operationelle problemer irelation til trusselsmiljøet. Efterhånden som trusselsmiljøet udvikler sig, eller som fokusskifter fra ét aspekt til et andet, bruger disse organisationer den teknologi, der er til rådighed,eller som kan udvikles til at løse operationelle og taktiske problemer. Med tiden finder manofte frem til løsninger, der imødekommer disse organisationers konceptuelle orientering, ogløsninger, der ikke passer ind i organisationskulturen, bliver ofte overset.I USA undersøgte det amerikanske luftvåbens Strategic Air Command (SAC) ogefterretningstjenesterne tre typer af systemer til at udføre deres rekognosceringsopgaver i1950'erne og 1960'erne: bemandede fly som U-2 spionflyet, UAV'er og satellitter. UAV’erkunne ikke konkurrere med bemandede spionfly og rekognosceringssatellitter, og flyvevåbnetfokuserede på førstnævnte, mens efterretningstjenesten udviklede og anvendte sidstnævnte.Modificerede måldroner fremviste en vis taktisk anvendelighed under Vietnam-krigen, ogUSA’s hær, flåde og marinekorps bevarede en vis interesse. Der blev efterfølgende købt seksUAV-testsystemer i 1980'erne af et agentur under det amerikanske forsvarsministerium, somvar nedsat specielt til at undersøge mulighederne for taktisk rekognoscering.24Disse systemerblev brugt i begrænset omfang af hæren og flåden i Golfkrigen.25Men indtil slutningen af1990'erne kunne UAV'er ikke leve op til hverken de taktiske og operationelle udfordringer,som et høj-intensivt konventionelt trusselsmiljø bød på eller til de militære værns visioner.De hensygnede derfor som interessante ingeniørprojekter, der ikke blev anset som en vigtigmilitær kapacitet, man kunne finde anvendelse til her og nu.
6
Siden skulle der under de militære operationer først på Balkan og siden især under krigene iAfghanistan og Irak vise sig et enestående sammenfald mellem missionskravene ogUAV’ernes teknologiske modenhed, hvilket medførte en signifikant stigning i brugen ogværdien af UAV'er. I alle operationerne sikredes luftherredømmet hurtigt, hvilket betød, atman kunne benytte langsomme og lavtflyvende fartøjer som UAV'er uden at støde påfjendtlig ild af betydning. At lykkes med stabilitets- og oprørsbekæmpelsesoperationerkræver endvidere, at der i vid udstrækning kan skelnes mellem kombattanter og ikke-kombattanter, en opgave UAV’er er i stand til at løse langt bedre end tidligere teknologier.Endelig har teknologiens modning, især den langt større tilgængelighed af militær satellit-båndbredde, gjort øjeblikkelig kommunikation og transmission af komprimerededatastrømme, såsom video i realtid, meget mere praktisk.Resultatet af den udvikling er at det amerikanske (og deres allieredes) UAV-arsenal er voksetmarkant. Den amerikanske beholdning af UAV’er steg fra 167 i 2002 til 7.500 i 2011 – hvisman ikke medregner tab i løbet af årene.26Deres anvendelse er også steget markant, som detses i figur 1: fra omkring 25.000 flyvetimer i 2002 til cirka 625.000 flyvetimer i 2011.27Denne 25-dobling i løbet af et årti viser, i hvilken grad det amerikanske militær har tagetUAV’erne til sig, og hvor vigtig en rolle de spiller i de amerikanske styrkersoperationskoncepter.Figur 1: USA Militære UAV-flyvetimer, 1996-201128
7
Stigningen i brugen af UAV’er har ikke været uden omkostninger. I 2009 var fx "more than athird of … Predator spy planes … crashed."29Ulykkestallet har været højt blandt alleamerikanske UAV’er. "The Air Force in a 15-year period through Sept. 30 [2012] recorded129 accidents involving its medium– and high–altitude drones: the MQ-1 Predator, MQ-9Reaper and RQ-4 Global Hawk. The figures include accidents that resulted in at least$500,000 in damage or destroyed aircraft during missions around the globe."30Sammenlignetmed bemandede fly i USA’s flyvevåben, har "Northrop’sGlobal Hawkand GeneralAtomics’sPredatorandReaperunmanned aerial vehicles have had a combined 9.31accidents for every 100,000 hours of flying. That’s the highest rate of any category of aircraftand more than triple the fleet-wide average of 3.03, according to military data compiled byBloomberg."31Omkostningerne ved disse tab har været høje, men var forventede og fundetforsvarlige af det amerikanske militær. Som Gertler fra U.S. Congressional Research Servicebemærker, har disse systemer "flown numerous missions while still under development.PredatorandGlobal Hawk,for instance, entered combat well prior to their planned initialoperational capability (2005 forPredator,and 2011 forGlobal Hawk).It may be unfair tocompare the mishap rates of developmental UAS with manned aircraft that have completeddevelopment and been modernized and refined over decades of use."32Efterhånden som dissesystemer modnes, kan deres ulykkesprocenter falde, men vil næppe nå på niveau medsammenlignelige bemandede fly.Storbritannien har også erfaring med udvikling og drift af UAV'er. De britiskePhoenixUAV’er blev brugt i den fredsbevarende operation i Kosovo juni-august 1999 og maj-oktober2000. De fløj 270 missioner, og 29 af dem blev tabt i kamp på grund af "hostile action,landing damage and equipment failure."33Systemet blev også brugt i Irak i 2003-2006, hvorsystemet præsterede mindre godt for at sige det mildt: 23 ud af 89 fly gik tabt i løbet af detførste år, "all due to technical failures—a ratio of one in six flights undertaken."34SelvomPhoenixhavde en forventet levetid på 15 år,35blev platformen sendt på pension otte år efter36og havde kostet "approximately £345 million since inception."37DaPhoenix’ikke fungeredepålideligt i Irak anså briterne det for nødvendigt, på grund af ’presserende operationellekrav’, at erhverveReaperUAV’er fra USA i 2008 og etablere en operationel UAV-eskadrillepå Creech Air Force Base i USA, hvor USAF sørgede for træning og videregav erfaringer.38Briterne begyndte først at operere disse fly fra britisk jord i april 2013.39Selv om denneinternationale ordning skabte bekymring i det britiske parlament, gav ordningen mening idet"the procurement of a US system has provided substantial advantages to the UK. The MoD8
has assured us that the UK retains operational sovereignty over its Reaper UAVs—it canmaintain, upgrade and use them independently."40Frankrigs erfaringer med UAV'er har også været præget af vanskeligheder med at udvikle denødvendige teknologier. Fransk industri var ikke i stand til at opfylde det franske militærsbehov, hvorefter man henvendte sig til Israel, som havde udviklet og solgtHunterUAV’er tilden amerikanske hær i 1989. Frankrig tilpassede succesfuldtHunter,så UAV’erne kunneintegreres med landets øvrige systemer, og brugte dem i Kosovo under Operation AlliedForce41og desuden i oktober 2001, hvor de gennemførte mere end 25 missioner.42Hunterblev taget ud af tjeneste i 2004.43Efterfølgende erhvervede Frankrig 30Sperwerog 3Harfang44UAV'er og indsatte dem i Afghanistan i 2008 og 2009, efter en fransk enhed varblevet overfaldet og ti soldater dræbt.45SperwerUAV’erne fløj 770 missioner og havde mereend 2.100 flyvetimer. 12 blev tabt (8 under flyvning og 4 under landing), før de blev trukkettilbage i 2012.46De franskeHarfangklarede sig bedre. De fløj over 660 missioner47med5.000 flyvetimer48, inden de blev trukket hjem i 2012. Frankrig deployerede to af deresHarfang-UAV’ertil Mali i 2013.49Harfang-UAV’erne" performed well during OperationServal …. But the Harfang system was unexpectedly costly to acquire and uses expensiveKa-band commercial satellite links for command, control and communications (C3)."50Manglen på franske militære satellitter til at kontrollere UAV'erne betød, at Frankrig måttekøbe satellit-kapacitet på det åbne marked, og dette viste sig at være dyrere end forventet.Som konsekvens heraf meddelte den franske forsvarsminister Yves Le Drian de franskelovgivere at ” there was ‘no alternative’ to the [American]Reaper.The U.S. Congress wassoon notified of the possible $1.5 billion sale to France of 16 MQ-9ReaperUAVs and eightmobile ground control stations, Ku-band communications systems, 40 Raytheon MTS-BEO/IR video systems and 40 GA-ASI Lynx SAR/GMTI radars."51Også Frankrig endte, pågrund af operationelle krav, med at købe amerikansk.NATO har ligeledes valgt at købe amerikansk til sit Allied Ground Surveillance (AGS)system. Siden 1992 har NATO haft planer om at anskaffe et fællesfinansieret ISR-systemmed fokus på overvågning af landjorden. En gruppe på 13 allierede (14, nu da Danmark igener med i projektet) har siden da været i gang med at udvikle et NATO-fælles system. Somtilfældet har været med andre ubemandede systemer, steg fokus på AGS-systemet i midten af2000'erne og i 2009 blev der underskrevet et memorandum of understanding.52De deltagendelande var enige om at udvikle et HALE (High Altitude Long Endurance) system, baseret på9
fem amerikanskeGlobal Hawk-platforme.Mangel på ISR-kapacitet blev anset som etalvorligt problem i NATO, hvilket blev understreget i NATOs nye strategiske koncept, derblev underskrevet på topmødet i Lissabon i 201053og operationelt viste den manglendeeuropæiske kapacitet sig under Libyen-konflikten i 2011. På Chicago-topmødet i 2012 (hvorDanmark genindtrådte i projektet) besluttede NATO derfor, at etablere AGS. Et system til 2,2milliarder euro der skal opereres af NATO i fællesskab, under SACEUR’s kommando, ogstyres fra et centralt anlæg med omkring 600 militært personel på Sigonella-luftbasen påSicilien.Systemet, der forventes at være operationelt i 2017, vil give NATO en strategisk ISR-kapacitet, der i princippet vil være til rådighed for alle allierede. Der er stadig udfordringer iforhold til at sikre individuelle allieredes kapacitet til at bearbejde og behandle de data, derproduceres af systemet, samt bemanding og den uddannelse af medarbejdere, der kræves forat bruge et nyt system, som få allierede militære styrker har erfaring med.54Et andetspørgsmål er om og hvornår denne kapacitet - eller dens data - vil blive stillet til rådighed forindividuelle allierede, hvis de har behov for data til ikke-NATO militære operationer eller iforbindelse med andre begivenheder eller uforudsete hændelser (fx mega-events som som OLi London, en terrorhandling eller en større naturkatastrofe).55Derudover har der, i relation til den tyske beslutning om at afslutte landetsEuro Hawkprogram,56været sat spørgsmålstegn ved AGS-systemets fremtidige effektivitet. En af flereudfordringer for tyskerne - som også plager det britiskeWatchkeeper-system- var at fåsystemet certificeret til europæiske standarder for civilt luftrum. Da dette tilsyneladende ikkevar muligt, blev hele systemet langt på hylden – selvom man havde investeret omkring800.000.000 euro. Ligeledes risikerer nytteværdien af AGS-systemet at blive radikaltreduceret, hvis det ikke kan operere i fredstid i europæisk luftrum.57
10
5. DanmarkDanmark har haft luftdroner i næsten 55 år - siden 1958.58Det var ikke det mesthøjteknologiske udstyr, og de tjente kun som mål for artilleri- og missiltræning. Danmark hari dag et måldronesystem –Banshee- som har været i drift siden 1988.59Gennem hele DenKolde Krig og 1990'erne anvendtes disse droner ikke til andre formål end at blive skudt ned iøvelses- og træningssammenhænge.Efter Den Kolde Krig anså danske politiske ledere, og i stigende grad fra hele det politiskespektrum, brugen af militær magt som en mere almindelig og legitim del afudenrigspolitikken. Faktisk kan dansk udenrigspolitik i dag karakteriseres som militæraktivisme, omend militært aktiv i sammenhænge, hvor større magter definerer hvor der kananvendes magt, og hvordan magten anvendes.60Uanset hvor Danmark i løbet af det sidste årtihar bidraget med enten soldater på jorden, jagerfly og transportfly til luftoperationer, ellerkommando- og støtteskibe til maritime operationer, har UAV'er i kraft af danske allieredespillet en stadig vigtigere rolle. I Afghanistan leverede UAV’er de nødvendige informationerfor at udføre operationer mod Taliban. I Libyen leverede de detaljerede realtidsinformationerom fjendtlige mål, hvilket var en forudsætning for, at danske fly kunne finde og ramme deresmål, samt de data der var nødvendig for at fastholde kommando og kontrol i de allieredelandes luftoperationer.61Og ud for Afrikas Horn har UAV'er hjulpet med at patruljerefarvandene i jagten på pirater.62Danske militære og civile beslutningstagere har derfor været interesseret i UAV’erneskapaciteter og investerede allerede fra slutningen af 1990'erne i disse systemer til støtte for dedanske styrker.63Den første UAV Danmark anskaffede til at assistere ved militæreoperationer varTårnfalken.Systemet var en tilpasset version af det franskeSperwer-system.Den blev købt, fordi forsvarets ledelse indså værdien af taktiske UAV’er i lav-intensitetkonflikter, som fx på Balkan. Det blev anset for vigtigt af de militære myndigheder ”at væremed fra begyndelsen'',64hvilket viser, hvordan det danske forsvar havde indset UAV’ernesfremtidige potentialer allerede i slutningen af 1990'erne. De vigtigste opgaver,Tårnfalkenskulle udføre, var rekognoscering, sekundær målsøgning for artilleri, ogkampskadevurdring.65Flyvevåbnet modtog de franske UAV’er i 200166og overdrog dem tilhæren til operationel brug i 2002. Hæren modtog 8 UAV’er til operationer og 2 somreservedele. På papiret såTårnfalkenud til at være et udmærket taktiskrekognosceringssystem, der havde været brugt succesfuldt af det franske forsvar. Dets11
operationsradius var 180 km. Det var udstyret med elektro-optiske sensorer til operationer idagslys og en passiv infrarød sensor til natflyvninger.67Den danske hær var overbevist om, at man var forberedt på, hvordan man skulle integrereTårnfalkeni hærens operationelle koncepter, herunder drift og vedligeholdelse. Hæren indså,at integration afTårnfalkennødvendiggjorde organisatoriske tilpasninger, så en UAV-enhedblev opstillet, der skulle operere systemet fra Varde i Jylland under HærensArtilleriregiment.68Enheden skulle have 90 ansatte og opnå fuld operationel kapacitet i2009.69Ved egentlig deployering forventedes det at mandskabet øgedes til omkring 130.70Trods store forhåbninger nåedeTårnfalkenaldrig fuld operationel kapacitet, og programmetblev afsluttet i 2005.71Der er flere grunde til denne - meget medieomtalte - fiasko.For det første var systemet stadig på udviklingsstadiet da Danmark anskaffede det, og dereksisterede kun ganske lidt operationel erfaring. Producenten, Sagem, havde, på tidspunktetfor Danmarks anskaffelse, ikke afsluttet sin egen systemintegration. Dette førte til en højfejlmargen i mange af systemets enkeltdele. Desuden betød det en kritisk mangel påreservedele, som producenten ikke var i stand til at løse.72Begge forhold øgede risici iforbindelse med systemet. Disse risici blev dog yderligere forøgede af, hvordan systemet blevintegreret i og opereret af det dansker forsvar. For det første blev projektet organiseret meduklar ansvarsfordeling og med uklare kommunikationslinjer. Det kompliceredebeslutningsprocesser og tilsyn.73For det andet viste det sig at være meget vanskeligt atrekruttere, uddanne og fastholde et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere til atbetjene systemet. Derfor var enheden med ansvaret forTårnfalkenaldrig fuldt bemandet ogmanglede kvalificeret personale.74Der er flere grunde til den kritiske mangel på personale,men en af dem var, at hæren var ansvarlig for at definere strukturen og antallet af stillinger ienheden, mens det var flyvevåbnet, der var ansvarlig for rekruttering og ansættelse. Der varaltså ingen, der havde det endelige ansvar for kvaliteten af bemandingen af enheden.75Pågrund af det upålidelige system var selve flyet ofte ikke flyvedygtigt på grund af tekniske fejl.Dette var naturligvis forstyrrende for træningen og certificeringen i enheden. På andretidspunkter var selve flyet flyvedygtigt, men der var ingen kvalificerede medarbejdere tilrådighed til at betjene det - igen gjorde dette det vanskeligt at certificere systemet tiloperationel brug. Manglen på kvalificeret personale og det upålidelige system skabte en ondcirkel og forværrede begge problemer.
12
Alt i alt betød et meget komplekst og fejlplaget system uden tilstrækkelige serviceaftaler ogpålidelige reservedelsleverancer, kombineret med mangel på kvalificeret personale, og enkompleks projektorganisation med uklar ansvarsfordeling, at det var vanskeligt at opnåoperationel status. Dette og de økonomiske omkostninger førte til afslutning af projektet.I Rigsrevisionens gennemgang af projektet konkluderes det, at forsvaret ikke i tilstrækkeliggrad forstod kompleksiteten af driften af det avancerede UAV-system, eller hvor mangeressourcer og ansatte, der skulle til for at anvende det.76DaTårnfalk-projektetblev afsluttet,blev systemet solgt til Canada for at få dækket nogle af udgifterne.77Canada varefterfølgende i stand til at gøre systemet operationelt og brugte det i Afghanistan sammenmed de 11 andre, de allerede havde erhvervet direkte.78Disse fly fløj4.270 timer på mere end1.300 flyvninger.79Den canadiskeSperwerhavde dog også problemer med sikkerhedenunder operationer: seks af dem styrtede ned, og canadierne begyndte derfor at overveje aterhverve et erstatningssystem.80Efter erfaringerne medTårnfalkenbesluttede det danske forsvar at købe 12 nyeRaven B81håndaffyrede mini-UAV’er i 2007.82Raven Bvar mindre komplekst, meget lettere og mindreendTårnfalken,men var udstyret med elektro-optik, der gjorde heldagsoperationer mulige –dog med en kortere rækkevidde (10 km).Raven Bblev brugt i Afghanistan til at støtte dedanske enheder i Helmand i 2008.83Efter hvad hæren beskriver som fire års vellykkedeoperationer84, harRaven Bnået slutningen af sin levetid. Det danske forsvar har derforerstattetRaven B’ernemed en andet mini-UAV, PumaAE. Pumaer større endRaven Bog erudstyret med bedre sensorer, har en større rækkevidde (15 km) og kan være i luften længere(2 timer).Pumahar yderligere den fordel at de kan bruge de samme kontrolstationer somRaven,og systemet krævede derfor ganske lidt forandring ud over købet af fly.85Pumabruges af flere lande i Afghanistan og er et velafprøvet system.86Derudover harRaventilsyneladende også været brugt i anti-piratkopieringsoperationer87og i øjeblikket (efteråret2013) opererer det danske søværnPumafra sit fleksible støtteskib Esbern Snarre ud forAfrikas Horn.88
13
Figur 2:Raven B89
Figur 3:Puma UAV90
6. ”Take aways” fra tidligere erfaringerDe danske erfaringer fraTårnfalken, Raven B,ogPumaUAV-systemerne giver – set isammenhæng med erfaringer fra USA, Storbritannien, Frankrig og NATO’s planlagte AGS-system - en viden og nogle lektier, der kan bruges, når mulige fremtidige danskeinvesteringer i UAV-systemer skal overvejes. Det drejer sig fx om udvikling versustilpasning af færdigudviklede systemer, den rolle missionskrav og trusselsmiljø spiller,integration af UAV’er i eksisterende militære strukturer og operationelle spørgsmål.Videreudvikling versus færdigudviklet ’fra hylden’.USA var den første initiativtager iudviklingen af UAV’er. USA har investeret 60 år og utallige milliarder af dollars på atudvikle de teknologier, der muliggør bemandede flyvninger over interkontinentale afstande,raketter der kan sætte satellitter i kredsløb, systemer der kan levere næsten-øjeblikkeliginterkontinental kommunikation, globale lokaliseringssystemer, samt forarbejdning af deenorme mængder information, der gør en høj grad af automatisering i fly mulig. Mangemilitære systemer indarbejdede nogle af disse teknologier henover perioden. Teknologiernemodnede imidlertid ikke før slutningen af 1990'erne, og selv da var de amerikanske UAV-systemers kapacitet begrænset. UAV’erne kunne ikke operere i omstridt luftrum og var stadiglangt mindre pålidelige og mere tilbøjelige til at styrte ned end bemandede fly. De næstespillere på banen, fx Storbritannien og Frankrig, involverede sig også i forskning og
14
udvikling af UAV’er, men deres indsats har indtil nu vist sig mindre frugtbar, og de er endtmed at købe systemer udviklet af især USA, som de så har tilpasset til deres egne formål.Missionskrav og trusselsmiljø:De opgaver, som en militær platform skal udføre, og debetingelser, hvorunder den skal anvendes, har afgørende betydning for dens udvikling ogimplementering. USA ville i første omgang anvende UAV’er som strategiskerekognosceringsplatforme, der kunne udspionere Sovjetunionen.91Denne mission stilledemeget høje krav til rækkevidde, nyttelast og hastighed - selv før det konkreteefterretningsindsamlingsudstyr blev overvejet. Der var derfor andre kapaciteter, der var bedreegnet til formålet. Men UAV’erne blev derimod det foretrukne system, da konflikttyperneændrede sig til lav-intensitet, hvor luftoverlegenhed kunne sikres og vedvarenderekognoscering var nødvendig for at lokalisere og ramme små, bevægelige mål såsom mindretroppeenheder, individuelle køretøjer eller enkeltpersoner. Gennem det seneste årti har hastigtskiftende operationelle krav gjort, at USA, Storbritannien, Frankrig og Danmark har anskaffetUAV-systemer i et antal og tempo, der har overhalet landenes oprindelige materielplaner ogforsvarsplanlægning.Integration i eksisterende strukturer:UAV'er er, per definition, luftfartøjer. Alligevel er detikke luftvåbnet, der har fået mest ud af, eller har været de primære brugere af UAVkapaciteter. I USA har efterretningstjenesterne haft det primære ansvar for udviklingen afmange af de underliggende teknologier gennem hele Den Kolde Krig.92Det amerikanskeluftvåben mistede interessen i UAV-kapaciteter i 1970'erne, fordi andre systemer var bedre tilde krævede missioner.93USA’s hær endte imidlertid med at blive den primære modtager afUAV-teknologi og havde stor brug for de taktiske ydelser, som medium-højde systemersåsomHunter, PredatorogReaperkunne tilbyde. Britiske, franske og danske landstyrkerhavde tilsvarende brug for støtte fra oven.Men også luftstyrker og søværn har vist interesse i disse kapaciteter - eller i det mindste i atkontrollere deres anvendelse i operationer. Udarbejdelse af doktriner for og organisering afUAV-systemer, såvel som udvikling og indkøb, der tilgodeser alle tre tjenester, har vist sigudfordrende.94Det samme gælder for organiseringen og driften af UAV’er såvel som fortræning og videreudvikling af operationskoncepter og ekspertise.95Det har vist sig særligtproblematisk, når "ejerne" og "operatørerne" af disse systemer befinder sig i forskelligeenheder eller værn, som demonstreret af de danske erfaringer medTårnfalken.Endelig harden rent tekniske integration af disse kapaciteter været problematisk, navnlig for lande, der15
har forsøgt at tilpasse deres indkøbte UAV'er til nationale formål eller eksisterende nationalesystemer.Operationelle spørgsmål.Endelig er UAV'er først for nylig færdigudviklet som en militærkapacitet, og det endda kun for USA’s vedkommende efter at man har brugt mere end seksårtier på at integrere forskellige avancerede teknologier i funktionsdygtige systemer. UAV’erer ikke designet med lang levetid i tankerne. Som nævnt i forbindelse med brugen af UAV’eri USA, Storbritannien, Frankrig og Danmark er UAV'er langt mere plaget af ulykker, fejl påudstyr, kommunikationsproblemer og fjendtlig ild end de fleste bemandede fly, selv når mantager udviklingsstadiet i betragtning. Flyteknik er en kompliceret affære, og når man fjernerpiloten fra cockpittet, mister man også evnen til øjeblikkeligt at kunne vurdere forholdene ogfejlfunktioner og justere derefter. UAV’er fungerer bedst under ideelle betingelser: godt vejr,der ikke er for varmt eller for koldt eller for blæsende, og uden fjendtlig beskydning. Nårbetingelserne ikke er ideelle, vil man derfor opleve tab af UAV'er, der ikke er proportionelmed bemandede fartøjer, der udfører de samme slags missioner.
7. UAV'er i en dansk sammenhængI betragtning af den udvikling, vi har set i de foregående afsnit, er det rimeligt at forvente, atbrugen af UAV'er vil stige yderligere i de kommende årtier. Operationelle erfaringer, ikkemindst fra Afghanistan, har vist hvilken vigtig rolle UAV’er spiller i overvågning ogrekognoscering som støtte til landoperationer. Værdien af ubemandede systemer afspejlesogså i det stigende antal lande, som opererer UAV'er. Som tidligere nævnt var der i 2011 76lande der benyttede UAV'er til militære formål.96Men det er ikke kun militære styrker, derhar vist interesse i at bruge ubemandede systemer. Andre statslige myndigheder, fx politi oggrænsekontrol, ser et stort potentiale i brugen af UAV’er,97og det samme gør private aktører.I Danmark har kommercielle virksomheder som ingeniørfirmaet COWI fået tilladelse til atanvende UAV'er til kortlægning og overvågning.98Og for eksempel i Australien, hvor reglerom luftrumsregulering er mindre restriktive end i Europa, overvejer private aktører brugen afUAV'er til postlevering.99Hvor står Danmark og det danske forsvar i dette? Mange civile og militære myndigheder harogså i Danmark vist interesse for den kapacitet, UAV'er repræsenterer. Det samme ertilfældet på politisk niveau. På et seminar arrangeret af Centre for International Law andJustice og Center for Militære Studier afholdt den 26. september 2013 gav udenrigs- ogforsvarsordførere fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Venstre alle udtryk for, at16
brugen af ubemandede systemer, selv potentielt bevæbnede, bør forfølges af det danskeforsvar. For at forfølge den dagsorden yderligere er der behov for systematisk tænkning pådet politiske og strategiske niveau om, hvordan UAV’er kan anvendes, og hvilkeudfordringer, der skal overvindes, hvis de skal fungere effektivt. Dette gælder også internt iforsvaret, til trods for stadig flere operationelle erfaringer.Denne rapport danner derfor grundlag for en mere systematisk diskussion om forsvaretspotentielle anvendelse af UAV'er. Med udgangspunkt i emnerne behandlet ovenfor, vilfølgende analyse redegøre for, hvilke overvejelser, der er nødvendige for at få mest muligt udaf den kapacitet, UAV’er vil kunne tilbyde det danske forsvar. Med andre ord, hvilke opgavervil sådanne systemer kunne udføre, hvem vil udgøre brugerne, hvordan kontrolleres de oghvordan skal man regulere brugen af dem? For at se nærmere på disse spørgsmål tager vi fatpå missioner og opgaver, hvordan man kan reducere risici ved at anskaffe færdigudvikledesystemer på den bedst mulige måde, hvordan man kan integrere UAV'er i de væbnedestyrker, de operationelle spørgsmål, der vil opstå, når de integreres i den eksisterendemilitære struktur, reglerne for deres anvendelse i civilt luftrum, og endelig hvordananskaffelse og drift af UAV'er kan ses i alliancepolitisk sammenhæng.
7.1 Mission og definition af opgaveFørst og fremmest er det vigtigt at identificere, hvad Danmark og det danske forsvar ønsker atbruge UAV'er til, og det kræver identifikation af missioner og opgaver. Missionskrav,betinget af det forventede trusselsmiljø, bør være den drivende faktor i vurderingen afkapacitetsbehov. I øjeblikket leverer UAV’er hovedsaglig ISR, som er en afgørende operativkapacitet i dag både i fredstid og i militære operationer i krigstid.Det danske forsvars centrale opgaver er defineret i "Lov om forsvarets formål". Det danskeforsvar, omfattende hær-, luft- og flådestyrker, skal kort sagt kunne i) bidrage tilkonfliktforebyggelse og krisestyring og forsvare NATO-territorium ii) erkende og imødegåkrænkelser af dansk suverænitet og iii) støtte andre offentlige myndigheder.100De generelle opgaver, som er nævnt i loven, er yderligere kodificeret i Forsvarsforliget franovember 2012 og den deraf følgende årlige resultatkontrakt mellem Forsvarskommandoenog Forsvarsministeriet. Ud fra disse dokumenter kan man identificere tre grupper af opgaver:nationale operationer, internationale operationer og civile støtteoperationer.101For alle tresvedkommende kan den ISR-kapacitet UAV'er giver i mange tilfælde enten supplere den
17
eksisterende kapacitet, erstatte den, eller give ny forbedret kapacitet. Vi vil se på hver gruppeaf opgaver for sig.Internationale operationer
I de sidste 15-20 år har en stadig vigtigere opgave for det danske forsvar været deltagelse iinternationale operationer.102Fra Balkan til Afghanistan og Irak, Libyen og Mali, har detdanske forsvar bidraget til internationale militære koalitioner. Som vist i de foregående afsnithar UAV'er spillet en stadig større rolle for vigtige danske allierede i disse operationer, ogdermed også for dansk brug af militær magt.Ud over at trække på den bemandede og ubemandede ISR-arkitektur, som vores allieredestiller til rådighed, har den danske hær siden 2007 brugt sit egetRaven B-systemog har fornylig erstattet det med det mere kapablePumatil at bistå i operationer i Helmand iAfghanistan. Disse små (mini)taktiske UAV’er har ifølge forsvaret vist sig at være etværdifuld og robust system, og for hæren repræsenterer de en værdifuld kapacitet.103Mini-UAV’er somPumaer hurtigt ved at blive standardudstyr for vestlige hærstyrker, og hæren vilønske at fastholde eller videreudvikle denne kapacitet.I overvejelsen om yderligere investeringer i UAV-kapacitet kunne man forestille sig atanskaffe større taktiske UAV'er. Disse kunne gennemføre ISR missioner for hæren i en rækkeoperationer, der spænder fra større allierede og højintensive krisestyringsoperationer,fredsskabende og stabilitetsoperationer, til bistand for mindre specialstyrkeoperationer. Udover at yde støtte til andre danske hærenheder kan en sådan kapacitet også anvendes til støttefor allierede landtropper i stil med C-130 Herkules transportflyet, som blev indsat til støttefor franske tropper i Mali, eller fungere som et dansk bidrag til NATO’s hurtigeindsatsstyrker (NRF). Et MALE (Medium Altitude Long Endurance) UAV-system somReapereller et tilsvarende system kan udføre disse funktioner.Et andet eksempel på betydningen af internationale operationer er flåden og flyvevåbnetsindsats mod pirateri ud for Afrikas Horn.104Dette store område er i nogen tid blevetpatruljeret af danske flådefartøjer og luftstyrker i samarbejde med en række allierede. I denneoperation vil en UAV-kapacitet ligeledes være til nytte. I flådens tilfælde kunne etskibsaffyret og lille-til-mellemstort taktisk UAV, som for eksempelScan Eagle,ud overmini-UAV’er, i supplement til skibsbaserede helikoptere udføre patruljer i området omkringskibet. Dette vil skabe synergi mellem helikopteren, skibet og UAV’en og ville gøre det
18
muligt at identificere og inspicere flere skibe fra luften. Endvidere kan et større mellemstortsystem, såsomReaper,eller et endnu større HALE UAV, somTriton(bygget påGlobalHawk-platformen),erstatte det danske flyvevåbens primære ISR-platform,Challenger,i detsISR-rolle eller anvendes sammen medChallengertil at dække et større område og over enlængere periode – måske endda sørge for konstant 24/7 dækning.Denne gennemgang viser, at for alle de nuværende former for internationale militæreoperationer, der gennemføres af danske væbnede styrker, er UAV’ers ISR-kapaciteter etvigtigt aktiv, som leveres enten af allierede eller af forsvaret selv, og at den kapacitet, somkunne leveres af yderligere UAV-systemer, vil være en betydelig ekstra operationel ressourcefor det danske forsvar.Endvidere, og som angivet i Forsvarsforliget 2013-17, bør forsvaret være i stand til at deltagei international rednings-og katastrofehåndtering.105I den slags situationer vil UAV’ers ISR-kapaciteter ligeledes være et værdifuldt aktiv for den ledende civile nationale ellerinternationale beredskabsorganisation. Ofte er manglende up-to-date information,kommunikation og situationsbevidsthed kritiske mangler i håndteringen af storekatastrofer.106Nationale operationer
I tillæg til sine internationale opgaver udfører det danske forsvar en række nationaleoperationer.107I Forsvarsforliget for 2013-2017 fremhæves overvågning, håndhævelse afdansk suverænitet og eftersøgnings- og redningsaktioner.108Ud over disse opgavergennemfører forsvaret en række civile opgaver i samarbejde med andre offentligemyndigheder.109Disse nationale operationer omfatter i stadig stigende grad og med stigende betydning denarktiske del af Kongeriget. Opgaverne er stort set de samme, men forholdene i de arktiske ogikke-arktiske dele af Kongeriget er radikalt forskellige. Det gør de potentielle krav tilUAV’er, der kan anvendes i Danmark eller i Arktis lige så forskellige.Danmarks relativt lille geografiske område indebærer, at hav-, luft- og landområder er relativtgodt overvåget gennem luft- og flådetilstedeværelse samt satellit- og radardækning. Det gørdet muligt for flåde- og luftstyrker at stå stand-by og imødegå mulige overtrædelser af danskterritorium eller suverænitet. De funktioner kan styrkes ved at indføre en række UAV’er, somøger situationsbevidstheden over dansk territorium og supplerer eksisterende kapaciteter. I19
den forbindelse er det afgørende at være opmærksom på, at de nuværende ubemandedesystemer primært stiller ISR til rådighed. UAV’er kan således ikke håndhæve dansksuverænitet på samme måde som et bemandet orlogsfartøj eller fly.En anden vigtig opgave for den danske flåde og flyvevåbnet er eftersøgning og redning. Denøgede situationsbevidsthed, UAV’er bidrager med kan støtte eftersøgningen efter skibeog/eller personer i nød til vands og til lands. På samme måde som med eksemplet om anti-piratoperationer vil brugen af UAV'er i kombination med skibe og helikoptere øgekapaciteten til eftersøgning og redning. UAV'ers udholdenhed vil endvidere muliggøreeftersøgninger af længere varighed og over et større geografisk område. Deres tilstedeværelsekan bidrage til at reducere indsatstider og give mulighed for koordinering med bemandederedningsplatforme, så redningsmandskab hurtigere kan nå frem til det rigtige sted.Afhængig af systemet og antallet af platforme kan ubemandede systemer opretholde enkontinuerlig operativ tilstedeværelse døgnet rundt. Dette, kombineret med deres sofistikeredeovervågningskapacitet, gør dem derudover velegnede til at understøtte andre statsligemyndigheder med bredere ansvar for offentlig sikkerhed og miljøbeskyttelse. I tilfælde af ennødsituation i Danmark kan UAV’er i væsentlig grad supplere eksisterendeovervågningskapacitet. Endvidere kan de anvendes til at overvåge formodedemiljøforurenere, smuglere og andre former for ulovlig eller uønsket aktivitet.Flere forskellige systemer ville kunne øge kapaciteten i forhold til danske nationaleoperationer. I oktober 2013 indsatte det italienske luftvåben for eksempel sineReapersiMiddelhavet for at øge sin kapacitet til eftersøgnings - og redningsoperationer i forsøget på atredde migranter, der forsøgte at krydse Middelhavet for at komme til Europa.110Ettilsvarende system ville øge dansk kapacitet - men det ville et mindre, fx skibsbaseret, taktisksystem også.I de arktiske dele af dansk territorium står det danske forsvar over for tilsvarende opgaver,dog under meget anderledes omstændigheder. I Arktis strækker dansk territorium sig overstore afstande, som kun har ringe fysisk infrastruktur (civil såvel som militær), megetskrøbelige, ofte ikkeeksisterende kommunikationsfaciliteter og barske miljøforhold. Såselvom der er en betydelig og alment anerkendt nuværende og fremtidig efterspørgsel efterøget ISR-kapacitet i Arktis111, indeholder regionen andre og mere væsentlige udfordringer forindsættelse af ubemandede systemer end ved operationer i ikke-arktiske dele af det dansketerritorium.20
For det første skal et UAV-system, der skal anvendes i Arktis, være i stand til at imødegå deudfordringer, der er forbundet med det barske klima. Det betyder, at systemet både skalkunne klare kraftige vinde og være forsynet med et veludviklet af-isningssystem. Mangemindre systemer er langsomme og bygget til et tempereret klima, hvilket gør dem sårbareover for både vind og ekstrem temperatur. Det betyder, for det andet, at man med fordelkunne overveje et større MALE- eller HALE-system. AmerikanskeGlobal Hawker et sådantsystem, som fx det canadiske forsvar har eksperimenteret med i arktiske operationer.112Nårman tager det enorme område i betragtning, ville sådan et system være oplagt på grund afdets lange rækkevidde. Et større system kræver på den anden side, at betydelig fysiskinfrastruktur er på plads, hvis det skal kunne operere, og endvidere er det både bekosteligt atfremskaffe og dyrt at vedligeholde. For det tredje er store langtrækkende UAV-systemersåkaldte over-the-horisont-systemer, og optimal anvendelse af dem kræver derforsatellitdækning med betydelig båndbredde. Etablering af en sådan kommunikationsarkitektur,specielt til datatransmission i realtid, kræver betydelige investeringer.For at opsummere: det danske forsvar bruger allerede mini-UAV’er, og er i internationaleoperationer afhængige af ISR-kapaciteter, som primært tilvejebringes af allieredes UAV'er.Desuden vil yderligere investeringer i UAV-systemer øge forsvarets kapacitet til atgennemføre et betydeligt antal af sine opgaver, både nationalt og internationalt. Endelig erden ISR-kapacitet, som et UAV-system giver, en generel kapacitet, og vil derfor kunne findeanvendelse i mange af de operationer, der gennemføres af de danske væbnede styrker -militære såvel som i støtten til civile myndigheder.En beslutning om at anskaffe en sådan kapacitet skal nøje afvejes mod andre behov ogkapaciteter. Det er derfor i sidste ende en politisk beslutning. Men hvis man ser på tidligereerfaringer, kræver det også betydelig overvejelse,hvordanman skal købe.
7.2 Anskaffelse: Fra hylden, men hvordan?Ser man på de historiske erfaringer, der er forbundet med udvikling og operationelanvendelse af ubemandede systemer, rejser der sig en lang række spørgsmål i forhold tilanskaffelsen af et system.For det første viser USA’s, Storbritanniens og Frankrigs erfaringer, at det er vanskeligt atudvikle systemer, der er i stand til pålideligt at gennemføre militære operationer, selv om deenkelte teknologier er færdigudviklede og tilgængelige. Man kan især tage ved lære affranske erfaringer. Frankrig endte med at vælge at købe og tilpasse et amerikansk system som21
en "midlertidig løsning" - indtil et europæisk system kunne udvikles og produceres. I denforstand fulgte de briternes, italienernes og tyskernes eksempel.113Historien om, hvordanstørre europæiske lande er kommet til at være afhængige af amerikanske (eller israelske)systemer viser, at Danmark i videst muligt omfang bør gå efter veludviklede oggennemprøvede systemer. Ifølge den danske hær har dette været et udtrykkeligt mål ianskaffelsen afPumamini-UAV.114Samme målsætning bør forfølges i en eventuelanskaffelse af et større og mere komplekst system.For det andet, og som det også fremgår af det danske forsøg på at brugeTårnfalken,erUAV'er komplicerede systemer.115Endvidere har det danske forsvar meget lidt operativerfaring med større UAV systemer. Begge dele indikerer, at reduktion af risici bør spille envigtig rolle i en fremtidig anskaffelse. Det betyder på den ene side, at der bør være særligopmærksomhed på service og vedligeholdelse i kontrakten med sælgeren. På den anden sidebør der også lægges vægt på at anskaffe et system, der i videst muligt omfang allerede vedkøbet lever op til danske kravspecifikationer, så behovet for national tilpasning, inden det kangøres operationelt, minimeres.For det tredje bør det være en prioritet i sig selv at skaffe et system, der bruges af allierede.Fælles og kompatible systemer muliggør interoperabilitet og øger dermed et systemseffektivitet. Endvidere betyder fælles systemer, at der er mulighed for fælles vedligeholdelseog andre former for samarbejde. Endelig betyder fælles brug af et system, at danskeoperatører introduceres til et bredere vidensfællesskab, hvorved de risici der knytter sig til enbegrænset eksisterende national vidensbase mindskes.For det fjerde, som vist ovenfor, kan UAV'er finde bred anvendelse i mange af deoperationer, der gennemføres af de danske væbnede styrker. Det betyder, at en lang række afbehov skal vejes op mod hinanden. Mens et bredt anvendeligt system, som måske ermodulopbygget i en eller anden form, ville opfylde de mangeartede behov, som de væbnedestyrker og andre statslige organer har, risikerer man herved at blande – måske modstridende –operationelle krav og dermed reducere systemets samlede effektivitet.
7.3 IntegrationForsvarets forskellige værn vil have forskellige behov. Hvert værn må derfor overveje,hvordan disse nye systemer kan integreres i deres eksisterende struktur, samt hvordan "deres"system skal fungere, så den samlede danske ISR-kapacitet øges. Anvendelsen og anskaffelsenaf UAV’er bør koordineres mellem de tre værn, måske gennem et fælles organisatorisk22
ankerpunkt. Tidligere danske erfaringer medTårnfalkentyder på, at det er nødvendigt at haveafsatte ressourcer, fastlagt ansvarsdeling og tilsyn med, hvordan man etablerer og opererer enUAV-kapacitet, hvis man skal kunne forvalte den komplekse proces med at integrere en nykapacitet i det danske forsvar.116En mulighed vil være at oprette en enhed for udvikling og integration af UAV kapacitet medansvar på tværs af niveauer og myndigheder i forsvaret. En sådan enhed ville samtidig skabeog samle en gruppe af personel med indsigt i spørgsmålene omkring UAV’er, herunderindkøb, integration og operation. Enheden kunne være ansvarlig for udviklingen af dedoktriner, der er nødvendige for at operere systemerne i værnene, i værnsfælles operationerog i operationer med koalitionspartnere og allierede. Endelig kunne enheden også tjene somen pulje af mandskab, der kan udstationeres med systemet, ved eventuel indsættelse iinternationale operationer.
7.4 Operationelle spørgsmålSystemrisici
UAV'er er komplekse systemer, der giver deres brugere betydelige fordele, men de er ikkeufejlbarlige. De er mindre pålidelige end bemandede fly, og de forulykker langt oftere. Dethar været tilfældet for bl.a. USA,117Storbritannien118og Frankrig.119Der er mange grunde til,at UAV'er er mindre pålidelige og derfor mere tilbøjelige til at forulykke. For det første flyverde fleste UAV’er i lav højde og med lav hastighed, hvilket gør dem sårbare over for mangetyper luftforsvar og de trues af almindelig beskydning fra jorden, af antiluftskyts og af jord-til-luft-missiler.120De er endvidere yderst afhængige af kommunikationsforbindelser ogreagerer dårligt, hvis kommunikationen afbrydes, enten hvis udstyret svigter, eller på grundaf vejr, geografiske forhold eller fjendtlige angreb. For det tredje er de ikke designet til atfungere i al slags vejr. Som alle langsomme fly er de følsomme over for vindpåvirkning.Deres systemer bliver herudover påvirket af voldsom hede i ørkener såvel som hård kulde ogekstreme forhold i højtliggende områder. De fleste UAV’er er ikke udstyret medafisningsudstyr og opvarmede brændstofsystemer og kan således ikke fungere effektivt underarktiske forhold.UAV’er mangler i sagens natur en pilot ombord til at styre flyet. Det betyder, at kontrollenskal udøves på afstand. Det kan ske gennem forprogrammering af en flyverute, som det blevgjort på de tidlige systemer eller gennem kontinuerlig fjernkommunikation med fartøjet.
23
Fjernbetjening kræver enten direkte (line-of-sight) kommunikation med flyet, eller indirekte(beyond line-of-sight) kommunikation via relæstationer på jorden eller via satellitter.I Danmark er kommunikation med UAV’er ikke et stort problem, mens der er betydeligevanskeligheder forbundet med at operere UAV’er i Arktis. Arktis er et stort område, sådirekte (line-of-sight) kontakt mellem operatør og UAV vil ofte ikke være muligt, stationerpå jorden er vanskelige at opbygge og vedligeholde, og der er kun ringe satellitdækning over85 grader nord. Disse forhold vil gøre det meget udfordrende at operere UAV'er i Arktis pånuværende tidspunkt. Hvis det er det, man sigter imod, skal kommunikationsudfordringernenødvendigvis løses. UAV'er skal ganske enkelt bruge satellitter. Investering i satellitter erderfor nødvendigt for effektiv brug af UAV’er til omfattende overvågning i Arktis, mendenne investering i satellitter vil i sig selv øge ISR-kapaciteten.Omkostninger og mandskab
Hvis Danmark beslutter sig for at erhverve et MALE-system somReapereller et strategiskHALE UAV, der kunne bruges til patruljering af de arktiske regioner, som fxGlobal Hawk,er det vigtigt også at overveje spørgsmål om mandskabsbehov, omkostninger, logistik ogorganisation.UAV'er er mandskabsintensive systemer. For eksempel vil bemanding af femGlobal Hawk–fly kræve omkring 500 mand.121NATO’s enhed, der skal operere AGS-systemet, som også erbaseret påGlobal Hawk,har et mandskab på omkring 600. Ifølge en grov beregning medudgangspunkt i AGS-systemet vil det kræve omkring 280 mand at drive tre HALE UAV-enheder somGlobal Hawk,hvilket er det antal fly Canada skønnede, der var behov for, til atpatruljere canadisk territorium døgnet rundt.122Selvom det kræver færre medarbejdere atbetjene MALE taktiske UAV’er somReaperendGlobal Hawk,ville dette også være etmandskabsintensivt system, især hvis man ønsker kontinuerlig dækning døgnet rundt.Derudover er man også nødt til at overveje de operationelle forskelle mellem de to systemer.EtReaper-systemville skulle lette og lande (og serviceres) i Grønland, hvis det skulleoperere i Arktis, og ville således være sårbart over for lokalt vejr, samt kræve investering iinfrastruktur og udstationering af mandskab.Global Hawk-systemetvil på den anden sidekunne flyve fra Danmark (eller andre steder) og holde sig over hårdt vejr. Endvidere dækkersystemet et betydeligt større område og giver dermed mere dækning pr. fly. Udover at væremandskabstunge er systemerne, som nævnt, dyre både i anskaffelse og i drift.
24
Det er i sagens natur vanskeligt at udregne de faktiske omkostninger ved sådanne systemer.Men for at nævne et par eksempler, så forventer Frankrig at betale USD 874 mill. for 12Reaper-UAV'er,123Hollænderne er i færd med at erhverve fireReaperstil en pris på ”op til”250 mil. euro,124, og ifølge en rapport fra det britiske underhus beløb udgifterne tilanskaffelse og drift af britiske UAV’er i Afghanistan fra 2007 og frem til december 2011 sigtil 729 mil. pund125For i store træk at estimere omkostningerne forbundet med indkøb, driftog bemanding af nuværende UAV-systemer sammenlignes i figur 4 og tabel 2 omkostningerog bemanding af UAV’erneGlobal HawkogReaper/Predator126. De faktiske tal skal læsesmed forbehold, da de er opgjort ud fra en række forskellige kilder og her kun har til formål atanskueliggøre brede intervaller for både pris og mandskab. I figur 4 opdeles den nødvendigearbejdskraft desuden i dens forskellige funktioner. Her er det vigtigt at bemærke, at cirka entredjedel af det nødvendige mandskab er beskæftiget med at udnytte de data, der produceresaf systemet. Der er tale om højt uddannet mandskab, og de skal rekrutteres, uddannes ogtrænes, inden systemet effektivt kan tages i brug.Figur 4: Eksempel på United States Air Force (USAF) bemanding af ubemandede systemer127
25
Tabel 2: Sammenligning af udgifter forGlobal HawkogReaperUAV'erGlobal HawkReaper
Enhedspris
USD 30-50 mill.
128
USD 4-5 mill.
129
Enhedspris medjordstationer
USD 233 mill.
130
USD 60 mill.
131
Mandskabsstørrelsetil operation
280 (3 enheder)
171 (4 enheder)
132
Max. flyvetid
24-32 timer
133
27 timer
134
Eksempler på typeraf operationer
Stor-højde, ISR af lang varighed
135
Mellem-højde, efterretningsindsamling aflang varighed til brug for angreb,koordinering ogrekognosceringsmissioner136
En vigtig pointe er således ud fra figur 4, at det ikke i sig selv kræver meget mandskab atflyve og operere UAV'er. Det er det understøttende mandskab og især det mandskab, der ernødvendigt til behandling, udnyttelse og formidling af efterretningsdata, som gør UAV’ermandskabskrævende. Det betyder, at der, for at operere den slags UAV-systemer, skal brugeset omfattende og højtspecialiseret mandskab, hvis man vil udnytte de enorme og detaljeredemængder data, som systemet kan producere. Hvis man igen ser på erfaringerne medTårnfalken,hvor mangel på højt specialiseret og veluddannet mandskab blev anset forafgørende for, at systemet i sidste ende slog fejl,137så understreger de den afgørendebetydning af etableringen af en velfungerende, veluddannet og robust organisation til atoperere systemet.Regulativer138
Et andet spørgsmål, der skal tages i betragtning, når man overvejer indkøb af UAV'er er dennationale og internationale regulering af luftrummet, udviklet af International Civil AviationOrganization (ICAO) og dens "Standard and Recommended Practices". Disse begrænseranvendeligheden af ubemandede systemer væsentligt. Samlet set er udfordringen for
26
udnyttelse af UAV’er, at de gældende luftrumsregler er udviklet i forhold til bemandetflyvning. Det betyder, at der er strenge sikkerhedsbestemmelser og at "se og undgå"-kapaciteter en væsentlig sikkerhedsforanstaltning, som regulerer anvendelsen af luftbårne platforme,bemandede eller ubemandede.Udviklingen af militære UAV’er har derimod ikke fulgt generelle civilesikkerhedsstandarder. De er for det første ubemandede netop for at kunne udføre mererisikable operationer. Dette er også en del af forklaringen på UAV’ers relativt højefejlprocenter: de er ikke bygget efter samme standarder som bemandede systemer. Derformedfører deres anvendelse øget risici for tredjepart og dermed begrænses sikreoperationsområder. For det andet er det teknisk vanskeligt at forsyne UAV'er med evnen til at"se og undgå" på niveau med bemandede fly, og i øjeblikket begrænser det både anvendelseaf eksisterende UAV’er og er angiveligt årsagen til, at den britiskeWatchkeeperUAV ikke erblevet indsat endnu.139Dette mindsker i høj grad anvendeligheden af UAV'er i fredstid og uden for lukket militærtluftrum. For eksempel betyder regulativer for luftrum, at operationen af skibsbaseredeUAV’er i dansk territorialfarvand er begrænset til et område i umiddelbar nærhed af selveskibet, hvilket markant reducerer den faktiske rækkevidde af skib-baserede UAV’er.Ligeledes ville brugen af et MALE-system som fxReapertil indenlandske opgaver iDanmark kræve lukning af væsentlige dele af det allerede tætpakkede civile danske luftrum,og at man fandt måder at mindske de risici for tredjepart, der er forbundet med ulykker somfølge af potentielle funktionsfejl. Et HALE-system somGlobal Hawkomgår nogle af disseregulative udfordringer, eftersom det opererer i højder over almindelig civil lufttrafik, og detkræver således kun tilstrækkeligt lukket luftrum omkring sin operationsbase, til at det kan nåsin operationshøjde. Det er den strategi, som NATO forfølger med sit AGS-system, som efterplanen skal operere fra Sigonella på Sicilien. I Arktis er udfordringerne forbundet medregulering derimod mindre. Den beskedne lufttrafik kombineret med en meget lavbefolkningstæthed og et stort område betyder, at det er nemmere at konfigurere luftrummetpå en måde, der vil gøre UAV-operationer mulige, samtidig med at civilesikkerhedsbestemmelser overholdes.Alligevel er der stor interesse for udviklingen af UAV'er også fra kommercielle civile aktører,der ser en bred vifte af potentielle forretningsmuligheder. Derfor arbejder nationale oginternationale myndigheder hårdt på at udvikle regler, der vil gøre øget anvendelse af UAV'er27
i civilt luftrum mulig. ICAO udgav i 2011 "Unmanned Aircraft Systems (UAS) ICAO Cir.328", som fastlagde indledende retningslinjer for brugen af UAV'er.140Endvidereoffentliggjorde EU i 2013 en "køreplan" for, hvordan man integrerer UAV'er i det europæiskeluftrum.141Ifølge denne ambitiøse plan, som stadig mangler den endelige godkendelse fraKommissionen, forventes en fuldstændig integration af UAV’er i europæisk luftrum inden fortidsrammen 2023-28. Dette mål er dog stadig afhængigt af udviklingen af en bred vifte afindustristandarder, certificeringssystemer for pilotuddannelse og krav og standarder forforskellige typer af ubemandede fly. Derudover rejser den bredere civile anvendelse afUAV'er væsentlige spørgsmål om både offentlig sikkerhed og individets ret til privatlivetsfred. Alle disse spørgsmål skal behandles på nationalt og internationalt niveau, før det vilvære muligt at integrere UAV’er i civilt luftrum i mere omfattende grad.Samlet set begrænser luftrumsregulativer den operationelle anvendelighed af UAV’ervæsentligt - især i forhold til mange af de opgaver, der udføres i fredstid af de danskevæbnede styrker, såvel som enhver anden potentiel civil eller dual-use-anvendelse. Dette ogden forventede regulative udvikling skal tages i betragtning sammen med de andredriftsmæssige udfordringer, som brugere af UAV’er står over for.Interoperabilitet
En sidste operationel overvejelse, der bør tages i betragtning, er systemets interoperabilitet. Itilfælde af at Danmark for eksempel beslutter at anskaffe et større taktisk system somReaper,skal interoperabililtet ikke bare forstås i forhold til internationale allierede. En UAV er dybestset en platform, der producerer meget store mængder data (i realtid). Afhængig af hvilkentype sensorer UAV’en er udstyret med, kan den producere meget forskellige slags data.Det betyder, at systemet potentielt vil kunne bruges af mange forskellige ’kunder’. Systemetsanvendelighed stiger med det antal kunder, det kan servicere. Derfor bør interoperabilitetforstås i forhold til civile statslige myndigheder, forskningsinstitutioner, det danske forsvarsforskellige værn og i forhold til allierede.Det følger heraf, at hvis systemet skal være af værdi for civile myndigheder, skal det udstyresmed sensorer, der kan opfylde disse aktørers behov. Miljømyndigheder, politiet, politietsefterretningstjeneste eller beredskabsmyndigheder vil måske dele databehov med hinandenog med det danske forsvar, men måske vil de ikke. For det andet er disse civile myndigheder
28
nødt til at være i besiddelse af den kommunikationsinfrastruktur, der er nødvendig for atmodtage, behandle og formidle de data, der produceres af systemet.De samme spørgsmål vedrører værnene i det danske forsvar. Operatører og primærbrugere afUAV’ers kapaciteter vil ofte ikke være at finde inden for samme værn, og afhængigt igen afdet enkelte system og de sensorer, det er udstyret med, vil det være i stand til at producere enbred vifte af data, der kan bruges til at støtte en bred vifte af operationer, herunderoperationer og opgaver der falder under Forsvarets Efterretningstjeneste. Derfor er forsvaretnødt til at overveje hvordan man kan indføre de strukturer, der er nødvendige for at udnytteog formidle de producerede data.Endelig, og som tilfældet er med danske styrker i almindelighed, skal de data, der produceresaf en dansk UAV og selve systemet, være interoperable for at kunne fungere bedst muligt i enalliance-sammenhæng. Det er tilfældet, hvis systemet er indsat som en del af et dansk bidragog i særdeleshed, hvis det indsættes som et uafhængigt dansk bidrag til en internationaloperation.
7.5 Alliancepolitik - anskaffelse med allierede?Væsentlige danske anskaffelsesbeslutninger er aldrig bare et spørgsmål om forsvarspolitik ogforsvarsplanlægning. De er også altid et spørgsmål om alliancepolitik.142Forsvarsinvesteringer køber både militær kapacitet og politisk goodwill. NATO’sgeneralsekretær Anders Fogh Rasmussen har gentagne gange bemærket, at ISR-kapaciteter eren væsentlig mangel for NATO.143Derfor giver investeringer i UAV'er mening i enalliancepolitisk kontekst, og den danske beslutning på topmødet i Chicago om at genengageresig i NATO’s AGS-system kan forstås i denne sammenhæng. Tilsvarende har multinationaleanskaffelser i nogen tid været et af NATO’s prioritetsområder under overskriften "SmartDefence".144Det er dog ikke blot allieredes goodwill, der gør det rimeligt at overveje multinationaleanskaffelser i relation til ubemandede systemer. Først og fremmest er UAV'er - især størresystemer - dyre at anskaffe og dyre i drift, og de kræver et relativt stort og højt specialiseretmandskab. Det giver mening at undersøge måder, hvorpå omkostninger og risici kan delesmed partnere.Desuden deler Danmark særlige behov med en række allierede. Det arktiske områdes øgedepolitiske betydning og den betydelige forventede stigning i regional aktivitet som følge af29
klimaændringerne skaber her en øget efterspørgsel efter ISR-kapacitet - ikke bare forDanmark. Det vil derfor være fornuftigt at arbejde tæt sammen med ligesindede arktiskenationer som Canada, Norge og USA i overvejelserne omkring og udviklingen af potentiellenye arktiske kapaciteter. Internationalt samarbejde behøver dog ikke være centreret regionalti Arktis. Et stort antal lande kunne potentielt dele Danmarks interesse i at undersøge, hvorvidtog hvordan man sammen kan forfølge nye ubemandede kapaciteter.Det er dog ikke ligetil at træffe beslutninger om fælles anskaffelse og måske endda fællesdrift. Ofte beskyldes internationale anskaffelsesinitiativer for at love mere, end de kan holde,og i stedet overskride både budgetter og tidsplaner. Mens dette nogle gange er tilfældet, erder lige såvel eksempler på multinationalt samarbejde, som leverer enten kapaciteter, derellers ikke ville have været inden for de enkelte nationers rækkevidde, eller som yderbetydelige stordriftsfordele, både hvad angår anskaffelses- og driftsomkostninger. DetNATO-drevne AWACS-system og brugersamarbejdet i relation til F-16-kampflyet er topositive eksempler. Afgørende for vellykket international anskaffelse er synkronisering medhensyn til tid (hvornår man køber) og krav (hvad man køber). Det kræver internationaldialog, kompromis og fleksibilitet i de enkelte landes forsvarsplanlægningsproces.145
30
8. Konklusioner: Emner for fortsat dansk debatAfslutningsvis er der fire overordnede og centrale emner for fremtidig strategisk og politiskdiskussion af hvis, og i givet fald hvordan, ubemandede systemer skal integreres yderligere idet danske forsvar. Denne rapport har vist, at UAV'er har udviklet sig som teknologi, ogerfaringer blandt allierede og fra det danske forsvar indikerer tydeligt, at UAV'er vil spille enstadig voksende rolle i sammensætningen af de væbnede styrker og være en integreret del affremtidig anvendelse af militær magt. Danmark har brug for at tage den udvikling tilefterretning og sætte sig i stand til at træffe informerede valg.Da man besluttede at anskaffeTårnfalk-systemeti slutningen af 1990'erne, var et afhovedargumenterne tilsyneladende, at det var "vigtigt at være med fra begyndelsen”.146I detargument ligger en tidlig erkendelse af og forståelse for det betydelige potentiale, der erforbundet med ubemandede systemer. Den erkendelse er kun blevet valideret af den senesteudvikling. Samtidig viserTårnfalken,hvilke risici der er forbundet med at etablere radikaltnye kapaciteter.Derfor er det først og fremmest stadig en stor beslutning at træffe, om man skal erhverve etstørre UAV-system. De fleste systemer, der er større end mini-UAV’er, er dyre, og det villægge yderligere pres på et allerede belastet dansk forsvarsbudget. Enhver beslutning måderfor være nøje gennemtænkt i forhold til bredere spørgsmål om, hvad luftmagt betyder fordet danske forsvar og den fremtidige sammensætning af flyvevåbnet.For det andet er det en kompleks beslutning. En UAV er ikke bareenUAV. Selv om der idenne rapport gennemgående er anvendt de mest kendte amerikanske systemer someksempler, findes UAV'er i mange former og størrelser, og der findes et stort antal systemer,der kan udføre en lang række forskellige opgaver. UAV’ers kapacitet afhænger desuden i vidudstrækning af de sensorer, systemet er udstyret med, og den kommando-, kontrol- ogkommunikationsinfrastruktur, systemet er forankret i. Når det diskuteres, hvilket system derbør vælges, er det derfor nødvendigt at være præcis i først at fastsætte de opgaver, som vildefinere hvilke særlige missionskrav, der vil være til danske UAV'er.For det tredje er det en organisatorisk beslutning. Hvis man beslutter at anskaffe et nytsystem, hvis drift det danske forsvar har meget lidt operativ erfaring med, er en betydeligrække organisatoriske beslutninger - og organisatoriske investeringer - nødvendige. Effektiv
31
integration, bemanding, anvendelse og udnyttelse af et UAV-system kræver organisatoriskevalg, som solidt kan forankre systemet i en velfungerende organisationsstruktur.Imidlertid, og for det fjerde, er det måske overhovedet ikke en beslutning der skal tages. Deter på ingen måde uundgåeligt, at Danmark skal beslutte sig for at investere yderligere iubemandede systemer - på nuværende tidspunkt, eller i det hele taget. Først og fremmest harDanmark andel i NATO’s AGS-system, som leverer fælles drevet strategisk ISR-kapacitet tilalle medlemslande. For det andet har det hidtil været erfaringen, at større allierede har leveretdet meste af den krævede ISR-kapacitet i internationale operationer - bemandede ellerubemandede. Danmark kan beslutte, at den kapacitet ikke er en del af den pakke, man kaneller vil tilbyde i internationale operationer - nu eller i fremtiden. Og endelig kan Danmarkfortsætte med at benytte bemandede løsninger i nationale operationer. Derfor gælder det, atselv om der er betydelige fordele ved at bruge UAV'er, så er der også væsentlige ulemperforbundet med dem. Nogle af disse er blevet nævnt, men for at opsummere:•UAV'er kan endnu ikke erstatte bemandede systemer til generelle formål.•De kan endnu ikke bruges i civilt luftrum af lovgivningsmæssige årsager.•De er stadig meget sårbare i omstridt luftrum.•De er dyre og mandskabsintensive og•De er endnu ikke så pålidelige som bemandede platforme.Derfor er der i dag en række ulemper forbundet med anvendelsen af UAV'er, som skalafvejes mod deres fordele. Endvidere, og som indikeret i de ovenstående punkter, er UAV-teknologi, UAV-omkostninger og reglerne for anvendelse af UAV'er under forandring.Derfor er spørgsmålet ikke kunhvisog i så faldhvad,men ogsåhvornårman skal træffebeslutning om yderligere investeringer.Analysen og diskussionerne i det ovenstående skitserer et betydeligt antal af de meregenerelle spørgsmål, der bør tages i betragtning, når man overvejer, om og hvordan Danmarkskal anskaffe og operere ubemandede systemer. De følgende konkrete anbefalinger kanforhåbentlig inspirere og gøre det lettere at tage de komplekse beslutninger. Anbefalingerneer opdelt i tre faser: (1) forberedelser før beslutning, (2) når beslutningen skal træffes og (3)hvis indledende drift påbegyndes.
32
8.1 AnbefalingerForberedelser før beslutning
•Etabler en dedikeret UAV-enhed i Forsvarskommandoen - måske i slipstrømmen påden eksisterende ’fremtidige kampfly’-projektgruppe - til at drøfte den potentielleanvendelse af ubemandede systemer i det danske forsvar•Oprethold eller forøg deltagelsen (i forhold til mandskab) i NATO’s AGS-system,efterhånden som det bliver operationelt, for at udvide den danske vidensbase•Følg Storbritanniens og NATO’s forsøg på certificere deres systemer til flyvning icivilt luftrum, for at lette fremtidig anvendelse af systemet i fredstid og for atmaksimere dual-use mellem statslige myndigheder•Støt aktivt op om nationale og internationale luftfartsmyndigheders tiltag for atetablere regler for anvendelse af UAV'er i det civile luftrum•Find potentielle partnere til anskaffelse og/eller operationer - tidligt og uformelt, mendetaljeret og med specifikt samarbejde for øje•Tag ved lære af erfaringer og konklusioner draget af sammenlignelige partnere ogallierede, der allerede opererer UAV’er•Overvej modularitet - flere mulige konfigurationer betyder flere slags missioner. Deter sådan, det bemandedeChallenger-system fungerer. Men modularitet betyder ogsåhøjere udgifter og systemrisiko•Fortsæt med forsøg og eksperimenter - i både de arktiske og ikke-arktiske dele afkongeriget - og inddrag potentielle partnere i forsøgene for at skabe grundlag for atdiskutere detaljerede fremtidige fælles kravspecifikationer.•Software og sensor-pakker er afgørende for, hvilken kapacitet systemet vil være istand til at levere. Disse er også omkostningstunge og kan tegne sig for en væsentligdel af prisen for et systemNår beslutningen skal træffes
•Hav en klar definition af opgaver og konsoliderede operationskoncepter klar•Sørg for en klar kommandostruktur for anskaffelse, certificering, bemanding ogoperation af systemet•Involver andre offentlige myndigheder. UAV'er producerer data til mange potentiellebrugere
33
•Vil danske UAV'er kun være en militær kapacitet? Med forventede regelændringer vilcivil, statslig efterspørgsel stige på længere sigt, og med den også potentialet for atdele udgifterne•Fortsæt med at søge efter partnere og sørg for synkronisitet i forhold til hvornår oghvad der skal anskaffes, selv om det kan betyde kompromis i forhold til systemkraveller i forsvarsplanlægningsprocessenIndledende drift
•Overvej om drift og operationer (ligesom i Storbritannien) i en indkøringsperiode skalforegå fra en erfaren allieret brugers faciliteter, så risikoen reduceres og løbendeadgang til viden og ekspertise øges•Uddannet mandskab, infrastruktur og organisation skal være på plads og være robustpå et tidligt tidspunkt
34
9. Noter1
Søværnsorientering, nr. 9/88 24. maj 1988, side 1-3, tilgængelig 2 oktober 2013,http://www.marinehist.dk/SVNORI/SVNORI-1988-09.pdf2
Ander Fogh Rasmussen, “NATO after Libya: The Atlantic Alliance in Austere Times,”Foreign Affairs90,nr. 4,Juli/August 2011: side 2.3
Bernard Kempinski et al.,Policy Options for Unmanned Aircraft Systems(USA: Congressional Budget Office,2011) side 31.4
For et dansk bidrag se Anders Henriksen & Jens Ringsmose,Dronerne er her! Hvad er de strategiske, retligeog etiske konsekvenser,(København: Dansk Institut for Internationale Studier, 2013) side 3, tilgængelig 18december 2013, http://subweb.diis.dk/sw126563.asp; På engelsk se Frederik Rosen, “Extremely Stealthy andIncredibly Close: Drones, Control and Legal Responsibility,”Journal of Conflict and Security Law18, 2 (Sommer2013); Bradley Jay Strawser, “Moral Predators: The Duty to Employ Uninhabited Aerial Vehicles,”Journal ofMilitary Ethics 9, 4 (2010);Robert Sparrow,“Buildinga Better WarBot: Ethical Issues in the Design ofUnmanned Systems for Military Applications,”Science and Engineering Ethics 15, (2009);Robert Sparrow,“KillerRobots”,Journal of Applied Philosophy24, 1 (January 2007); Chris Jenks, “Law from Above: UnmannedAerial Systems, Use of Force, and the Law of Armed Conflict,”North Dakota Law Review85 (2010).5
Philip Alston, “Report of the Special Rapporteur on Extrajudicial”, Summary, eller “Arbitrary Executions forthe Human Rights Council, Fourteenth Session”, (New York: United Nations, 28 May 2010); John O. Brennan,“The Ethics and Efficacy of the President’s Counterterrorism Strategy: Speech to the Woodrow WilsonInternational Center for Scholars,” (30 April 2012), tilgængelig 24 November 2013,http://www.wilsoncenter.org/event/the-efficacy-and-ethics-us-counterterrorism-strategy; Lev Grossman,“Rise of the Drones,”TIME Magazine11 Februar 2013.6
Jens Ringsmose, ”Rapport: Danske Droner – en nuancering af debatten om ubemandede fly,”Forsvarsakademiet, side 12-18, tilgængelig 13 december 2013,http://forsvaret.dk/FAK/Publikationer/Rapporter/Documents/Danske%20droner.pdf7
Edward N. Luttwak, “Toward Post-Heroic Warfare,”Foreign Affairs74, nr. 3, Maj/Juni 1995.Eliot Cohen, “The Mystique of U.S. Air Power,” Foreign Affairs 73, nr. 1 Jan/Feb, side 111.
8
9
National Guard Bureau, “The Operation Desert Shield/Desert Storm Timeline,” U.S. Department of Defense (8August 2000), tilgængelig 22 September 2013, http://www.defense.gov/news/newsarticle.aspx?id=4540410
National Guard Bureau, “The Operation Desert Shield/Desert Storm Timeline,” U.S. Department of Defense(8 August 2000), tilgængelig 22 September 2013, http://www.defense.gov/news/newsarticle.aspx?id=4540411
Michael J. Mazarr, The Revolution in Military Affairs: A Framework for Defense Planning, (Carlisle: StrategicStudies Institute, 10 June 1994); William A. Owens, “The American Revolution in Military Affairs,”Joint ForceQuarterly(Winter 1995-96); Barry D. Watts, The Maturing Revolution in Military Affairs, (Washington: Centerfor Strategic and Budgetary Assessments, 2011).12
Cohen, “The Mystique of U.S. Air Power,” side 112.
13
John A. Warden, III, “Success in Modern War: A Response to Robert Pape’sBombing to Win,” SecurityStudies7, nr. 2, Winter 1997/98; David A. Deptula, “Firing For Effects,”Air Force Magazine,april 2001.14
Pape, “The True Worth of Airpower,” Foreign Affairs 83, nr. 2, side 116-130.
35
15
Benjamin S. Lambeth,The Transformation of American Air Power,(Ithaca: Cornell University Press, 2000),side 195.16
Stephen Biddle, “Afghanistan and the Future of Warfare,”Foreign Affairs82, nr. 2, marts/april 2003.
17
General Accountability Office, “Nonproliferation: Agencies Could Improve Information Sharing and End-UseMonitoring on Unmanned Aerial Vehicle Exports,” GAO-12-536, (Washington: General Accountability Office,July 2012), highlights.18
Hamza Hendawi, “Israel: Hezbollah Drone Attacks Warship,”The Washington Post(14 Juli 2006); William M.Arkin, Divining Victory: Airpower in the 2006 Israel-Hezbollah War, (Maxwell AFB: Air University Press, August2007), side 29.19
Department of Defense,Joint Publication 1-02: Department of Defense Dictionary of Military and AssociatedTerms,(Washington: Department of Defense, 8 November 2010, as amended through 31 January 2011).20
General Accountability Office, “Nonproliferation: Agencies Could Improve Information Sharing and End-UseMonitoring on Unmanned Aerial Vehicle Exports,” GAO-12-536, (Washington: General Accountability Office,Juli 2012), side 4, Figure 1.21
General Accountability Office, “Nonproliferation: Agencies Could Improve Information Sharing and End-UseMonitoring on Unmanned Aerial Vehicle Exports,” GAO-12-536, (Washington: General Accountability Office,Juli 2012), side 4, Figure 1.22
Det følgende afsnit er en kondenseret version af et store historisk studie af udvilingen af ubemandedesystemer og deres anvendelse, se CMS rapport under udgivelse af Schaub, Kristensen, and Pradhan-Blach.23
Bob Woodward,Bush at War,(New York: Simon and Schuster, 2002), side 223.
24
Jon Jason Rosenwasser,Governance Structure and Weapon Innovation: The Case of Unmanned AerialVehicles,Ph.D. Dissertation, (Boston: Tufts university, 2004).25
Todd R. Fingal,Determining if the United States Military is Ready to Eliminate Its Pilots: Use of CombatUnmanned Aerial Vehicles.Masters Thesis, (Fort Leavenworth: Command and General Staff College, 2001),side 3.26
Jeremiah Gertler,U.S. Unmanned Aerial Systems. CRS Report for Congress,(Washington: CongressionalResearch Service, 3 Januar 2012), side 2.27
Department of Defense, Unmanned Systems Integrated Roadmap FY2011–2036, (Washington: Departmentof Defense, Oktober 2011), side 22, tilgængelig 28 September 2013,http://www.defenseinnovationmarketplace.mil/resources/UnmannedSystemsIntegratedRoadmapFY2011.pdf28
Department of Defense, Unmanned Systems Integrated Roadmap FY2011–2036, (Washington: Departmentof Defense, Oktober 2011), side 22, tilgængelig 28 September 2013,http://www.defenseinnovationmarketplace.mil/resources/UnmannedSystemsIntegratedRoadmapFY2011.pdf29
Christopher Drew, “Drones are Weapons of Choice in Fighting Qaeda,”The New York Times,17 Marts 2009.
30
Brendan McGarry, “Drones Most Accident-Prone U.S. Air Force Craft: BGOV Barometer,”Bloomberg,18 June2012.31
McGarry, “Drones Most Accident-Prone U.S. Air Force Craft.”Gertler,U.S. Unmanned Aerial Systems,side 19.
32
36
33
“Statement of Mr. Speller, Unmanned Aerial Vehicles (Balkans),” 13 November 2000, tilgængelig 16 Oktober2013, http://www.publications.parliament.uk/pa/cm199900/cmhansrd/vo001113/text/01113w03.htm34
Gordon Adams, Guy Ben-Ari, John Logsdon, and Ray Williamson, Bridging the Gap: European C4ISRCapabilities and Transatlantic Interoperability, (Washington: National Defense University Center forTechnology and National Security Policy, October 2004), side 38; Craig Hoyle, “Where Are All theWatchkeepers?”The DEW Line,16 april 2013, tilgængelig 16 October 2013,http://www.flightglobal.com/blogs/the-dewline/2013/04/where-are-all-the-watchkeepers/35
House of Commons, Parliamentary Business, “House of Commons Hansard Answers for 11 Jul 2002 (pt 16)Phoenix,” 11 July 2002, tilgængelig 17 Oktober 2013,http://www.publications.parliament.uk/pa/cm200102/cmhansrd/vo020711/text/20711w16.htm,36
“Phoenix Battlefield Surveillance UAV, United Kingdom,” army-technology.com, tilgængelig 16 Oktober2013, http://www.army-technology.com/projects/phoenixuav/37
House of Commons, Parliamentary Business, “House of Commons Hansard Answers for 17 July 2006 (pt0043) Phoenix UAV,” 11 July 2002, tilgængelig 17 Oktober 2013,http://www.publications.parliament.uk/pa/cm200506/cmhansrd/vo060717/text/60717w0043.htm38
John A. Tirpak, “Rise of the Reaper,”Air Force Magazine,Februar 2008: side 37.
39
Nick Hopkins, “UK starts controlling drones in Afghanistan from British soil,”The Guardian,25 April 2013,tilgængelig 17 Oktober 2013, http://www.theguardian.com/world/2013/apr/25/uk-controlling-drones-afghanistan-britain40
House of Commons Defence Committee,The Contribution of Unmanned Aerial Vehicles to ISTAR Capability:Government Response to the Committee’s Thirteenth Report of Session 2007–08. Twelth Special Report ofSession 2007–08. HC 1087,(London: The Stationary Office Limited, 5 November 2008), side 5.41
John E. Peters, Johnson, Bensahel, Liston, and Williams,European Contributions to Operation Allied Force,side 19; French Air Force, “French Air Force Details UAV Operations, Plans,” defense-aerospace.com (1September 2010), tilgængelig 21 Oktober 2013, http://www.defense-aerospace.com/article-view/feature/117835/french-uav-operations-in-afghanistan.html.42
Océane Zubeldia ”L’armée fran§aise et l’utilisation des drones dans les missions de reconnaissance, de 1960au conflit du Kosovo”,Revue Historique des Armées,261 (2010) side 6943French Air Force, “French Air Force Details UAV Operations, Plans,” defense-aerospace.com, 1 September2010, tilgængelig 21 Oktober 2013, http://www.defense-aerospace.com/article-view/feature/117835/french-uav-operations-in-afghanistan.html44
En tilpasset udgave af Israeli Aerospace IndustriesHeron.Pierre Tran, “French Have Lost 12 Sperwer UAVs in Afghanistan,”Defense News,28. juni 2012.Pierre Tran, “French Have Lost 12 Sperwer UAVs in Afghanistan,”Defense News,28. juni 2012.
45
46
47
Robert Wall, “French Harfang Checks Out of Afghanistan,”Aviation Week Ares Blog,27 Februar 2012,tilgængelig 21 October 2013, http://www.aviationweek.com/Blogs.aspx?plckBlogId=blog:27ec4a53-dcc8-42d0-bd3a-01329aef79a7&plckPostId=Blog:27ec4a53-dcc8-42d0-bd3a-01329aef79a7Post:9fed11a1-9dbc-466a-87c7-19ff1d2b67ef48
Chris Pocock, “Reapers Displacing French and Maybe German Herons,”Aviation International News,4Oktober 2013, tilgængelig 21 Oktober 2013, http://ainonline.com/aviation-news/ain-defense-perspective/2013-10-04/reapers-displacing-french-and-maybe-german-herons
37
49
Pocock, “Reapers Displacing French and Maybe German Herons.”Pocock, “Reapers Displacing French and Maybe German Herons.”Pocock, “Reapers Displacing French and Maybe German Herons.”
50
51
52
Simon Michell, “NATO Alliance Ground Surveillance Surges Forward”,RUSI Defence SystemsAutumn/Winter2012, side 56-57, tilgængelig 17 december, http://www.rusi.org/downloads/assets/15_NATO_AGS.pdf53
“NATO’s New Strategic Concept”, tilgængelig 17 december 2013, http://www.nato.int/strategic-concept/
54
Se Gary Shaub Jr., Henrik Ø Breitenbauch & Flemming Pradhan-Blach,Invading Bologna: Towards NordicCooperation in Professional Military Education,CMS Report, (København: August 2013).55
Daniel F. Baltrusaitis og Mark E. Duckenfield, “Operation Unified Protector: Triumph or Warning Sign?”BalticSecurity and DefenceReview 14, 2 2012: side 33-25.56
Justyna Gotkowska, “The End of the German Euro Hawk Programme – The Implications for Germany andNATO”, Center for Eastern Studies OSW, tilgængelig 13 december 2013,http://www.isn.ethz.ch/layout/set/print/content/view/full/24620?id=16464457
“Roadmap for the Integration of Civil Remotely-Piloted Aircraft Systems into the European Aviation System:Final report from the European RPAS Steering Group,” juni 2013, tilgængelig 22 Oktober 2013,http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/aerospace/uas/58
Søværnsorientering, nr. 9/88 24 Maj 88, side 1-3, tilgængelig 02 Oktober 2013,http://www.marinehist.dk/SVNORI/SVNORI-1988-09.pdf59
Søværnsorientering, nr. 9/88 24 Maj 88, side 1-3, tilgængelig 02 Oktober 2013,http://www.marinehist.dk/SVNORI/SVNORI-1988-09.pdf60
Se eksempelvis, Krisitan Søby Kristensen ”Danmark i krig: Demokrati, strategi og politik i den militæreaktivisme” (København: DJØF’s Forlag, 2013); Sten Rynning, ”Denmark as a Strategic Actor? Danish SecurityPolicy after 11 September”, i P. Carlsen & H. Mourizen (eds.),Danish Foreign Policy Yearbook 2003,(København: DIIS, 2003); Jakobsen, P. & Møller, K., “Good News: Libya and the Danish Way of War”, iMouritzen H. & N. Hvidt (red.),Danish Foreign Policy Yearbook 2012,(København: DIIS, 2003), s. 106-130.61
Rui Romao, “Targeting and Adaptation in Combat: Examining the Libya Case,”Baltic Security and DefenceReview15, 1 2013: side 15.62
Lord Jopling, “207 Cds 10 E Bis - Maritime Security: NATO and EU Roles and Co-Ordination,” Report to theNATO General Assembly, 2010, tilgængelig 3 November 2013, http://www.nato-pa.int/default.asp?SHORTCUT=208763
Finansudvalget underskrev i 1998 følgende om investering i, og anskaffelse af, UAV’er i det danske forsvar,”Beretning til statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken”, Maj 2006, RB A302/06,side 5.64
Rigsrevisionen, ”Beretning til statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken”, Maj2006, RB A302/06, side 8.65
Forsvarskommandoen, “Rapport vedr. Undersøgelse af UAV ’Tårnfalken’,” Juni 2005, side 9.
66
Rigsrevisionen, ”Beretning til statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken”, Maj2006, RB A302/06, side 5.
38
67
Rigsrevisionen, ”Beretning til statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken”, Maj2006, RB A302/06, side 5.68
Forsvarskommandoen, “Rapport vedr. Undersøgelse af UAV ’Tårnfalken’,” Juni 2005, side 21.Forsvarskommandoen, “Rapport vedr. Undersøgelse af UAV ’Tårnfalken’,” Juni 2005, side 20.Forsvarskommandoen, “Rapport vedr. Undersøgelse af UAV ’Tårnfalken’,” Juni 2005, side 11-12.Forsvarskommandoen, “Rapport vedr. Undersøgelse af UAV ’Tårnfalken’,” Juni 2005, side 53.
69
70
71
72
Rigsrevisionen, ”Beretning til statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken”, Maj2006, RB A302/06, , side 16-23.73
Rigsrevisionen, ”Beretning til statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken”, Maj2006, RB A302/06, side 30-31.74
Rigsrevisionen, ”Beretning til statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken”, Maj2006, RB A302/06, side 30-33.75
Rigsrevisionen, ”Beretning til statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken”, Maj2006, RB A302/06, side 31.76
Rigsrevisionen, ”Beretning til statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken”, Maj2006, RB A302/06, side 32-33.77
”Tårnfalken solgt til Canada”,Ingeniøren,tilgængelig 24 September 2013, http://ing.dk/artikel/tarnfalken-solgt-til-canada-7283478
LdDefence, “Sperwer Takes a Final Dive,”RP Defence,15 Marts 2012, tilgængelig 7 November 2013,http://rpdefense.over-blog.com/article-sperwer-takes-a-final-dive-101657724.html80
The Shepherd News Team, “Sperwer's time with the Canadian Forces draws to a close,”UV Online,22 Maj2009, tilgængelig 7 november 2013, http://www.shephardmedia.com/news/uv-online/sperwers-time-with-the-canadian-forces-d/80
Mikkel Meister, ”Canada døjer med nedstyrtende Tårnfalke i Afghanistan”,Ingeniøren,13. December 2007,tilgængelig 24 september 2013, http://ing.dk/artikel/canada-dojer-med-nedstyrtende-tarnfalke-i-afghanistan-84132; “Background — Tactical UAV — CU-161 Sperwer Development,” CanadianAmerican StrategicReview,tilgængelig 7 november 2013, http://www.casr.ca/bg-uav-cu161deployment.htm81
“RQ-11BRaven Unmanned Air Vehicle (UAV), United States of America,” airforce-technology.com,tilgængelig 28 oktober 2013, http://www.airforce-technology.com/projects/rq11braven/82
”Forsvaret køber ultra-billige spionfly efter Tårnfalken-skandalen”,Ingeniøren,tilgængelig 25 September2013, http://ing.dk/artikel/forsvaret-kober-ultra-billige-spionfly-efter-tarnfalken-skandalen-8166583
”Øjne i ørkenen, AFGHANISTAN: Forsvarets nye ubemande overvågningsfly Raven er en succes i Helmand-provinsen”,Hæren,Hærens Operative Kommando, tilgængelig 25 September 2013,http://forsvaret.dk/HOK/Nyt%20og%20Presse/ISAF/Pages/oejneioerkenen.aspx84
Forsvarets Materieltjeneste, “Forsvaret anskaffer en ny mini-drone” 13. juni 2012, tilgængelig 6 november2013, http://forsvaret.dk/FMT/Nyt%20og%20Presse/Pages/nyminiUAS.aspx
39
85
Aerovironment, “PUMA AE,” manufacturer’s fact sheet, tilgængelig 22 October 2013,http://www.avinc.com/downloads/PumaAE_0910.pdf86
Forsvarets Materieltjeneste, “Forsvaret anskaffer en ny mini-drone” 13. juni 2012, tilgængelig 6 november2013, http://forsvaret.dk/FMT/Nyt%20og%20Presse/Pages/nyminiUAS.aspx87
Danish Naval History, “Accident reveal use of Surveillance Drones off the Coast of Africa” 6. April 2008,tilgængelig 17 december 2013,http://www.navalhistory.dk/english/navynews/2008/0315_dronesonboardthetis.htm88
Forsvaret, ”Lille drone er god hjælp ud for Somalia”, 15. november 2013, tilgængelig 17 december 2013,http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/Pumaesbernsnare.aspx89
Kilde: Det danske forsvarFotograf: Morten Fredslund
90
91
Thomas P. Ehrhard,Air Force UAVs: The Secret History,(Arlington, VA: The Mitchell Institute for AirpowerStudies, Juli 2010).92
Thomas P. Ehrhard,Air Force UAVs: The Secret History,(Arlington, VA: The Mitchell Institute for AirpowerStudies, Juli 2010) side 6.93
Thomas P. Ehrhard,Air Force UAVs: The Secret History,(Arlington, VA: The Mitchell Institute for AirpowerStudies, Juli 2010) side 32.94
Jon Jason Rosenwasser,Governance Structure and Weapon Innovation: The Case of Unmanned AerialVehicles,Ph.D. Dissertation, (Boston: Tufts university, 2004).95
Ann Mulrine, “UAV Pilots: There Aren’t Enough of Them. The Air Force is Determined to Do SomethingAbout That,”Air Force Magazine,januar 2009; Bradley T. Hoagland,Manning the Next Unmanned Air Force:Developing RPA Pilots of the Future,(Washington: Brookings Institution, August 2013).96
United States Government Accounting Office, “Nonproliferation: Agencies Could Improve InformationSharing and End-Use Monitoring on Unmanned Aerial Vehicle Export”, 2012, GAO-12-536, tilgængelig Oktober27, http://dronewarsuk.files.wordpress.com/2012/09/us-gao-_-noproliferation-of-uavs.pdf97
Eksempelvis William Booth, ”More Predator Drones Fly US-Mexico Border,”Washington Post,21 December2011, tilgængelig 13 december, http://articles.washingtonpost.com/2011-12-21/world/35285176_1_drone-caucus-predator-drone-domestic-drones98
Torben R. Simonsen, ”Cowi sender droner ud på danske miljøopgaver”,Ingenøren,25 Februar 2013,tilgængelig 17 december 2013, http://ing.dk/artikel/cowi-sender-droner-ud-paa-danske-miljoeopgaver-13670399
Adam Bender, “Drones to deliver parcels in Australia starting in March”,Techworld Australia,15 oktober2013, http://www.techworld.com.au/article/528994/drones_deliver_parcels_australia_starting_march/100
”Lov om forsvarets formål, opgave og organisation m.v.”, Retsinformation, § 3-8, tilgængelig 17 december2013, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6294101
Forsvarskommandoen, ”Resultatkontrakt 2013 mellem forsvarsministeriet og forsvarskommandoen”, 18.december 2012, side 5-8, tilgængelig 29 oktober 2013,http://www2.forsvaret.dk/omos/Publikationer/Documents/Resultatkontrakt%202013.pdf
40
102
”Aftale på forsvarsområdet 2013-2017”, 30. november 2012, tilgængelig 17 december 2013,http://www.fmn.dk/videnom/Documents/Aftale_paa_forsvarsomraadet_2013-2017a.pdf103
Forsvarets Materieltjeneste, “Forsvaret anskaffer en ny mini-drone” 13. juni 2012, tilgængelig 6 november2013, http://forsvaret.dk/FMT/Nyt%20og%20Presse/Pages/nyminiUAS.aspx104
Forsvarskommandoen, ”Resultatkontrakt 2013 mellem forsvarsministeriet og forsvarskommandoen”, 18.december 2012, side 5-8, tilgængelig 29 oktober 2013,http://www2.forsvaret.dk/omos/Publikationer/Documents/Resultatkontrakt%202013.pdf105
”Aftale på forsvarsområdet 2013-2017”, side 2, 30. november 2012, tilgængelig 17 december 2013,http://www.fmn.dk/videnom/Documents/Aftale_paa_forsvarsomraadet_2013-2017a.pdf106
Se W. DeBusk,Unmanned Aerial Vehicle Systems for Disaster Relief: Tornado Alley,tilgængelig 17 december2013, http://ntrs.nasa.gov/archive/nasa/casi.ntrs.nasa.gov/20090036330_2009036511.pdf, også I relation tilFukusima katastrofen i Japan bidrog UAV’er med vigtig information til beslutningstagere ifølge The New YorkTimes, D. Sanger & W. Broad, ”Radiation Spread Seen; Frantic Reparis Go On”, 17 Marts 2011, tilgængelig 17december 2013, http://www.nytimes.com/2011/03/18/world/asia/18intel.html?pagewanted=all107
Forsvarskommandoen, ”Resultatkontrakt 2013 mellem forsvarsministeriet og forsvarskommandoen”, 18.december 2012, side 5-8, tilgængelig 29 oktober 2013, side 9-13,http://www2.forsvaret.dk/omos/Publikationer/Documents/Resultatkontrakt%202013.pdf108
”Aftale på forsvarsområdet 2013-2017”, 30. november 2012, side 2, tilgængelig 17 december 2013,http://www.fmn.dk/videnom/Documents/Aftale_paa_forsvarsomraadet_2013-2017a.pdf109
Blandt andet politiet, søfartsstyrelsen, beredskabsstyrelsen og SKAT,http://forsvaret.dk/sok/om%20sok/pages/default.aspx110
Tom Knigton, “Italy Sends UAVs, Ships on Migrant Patrols”,Defense News International,21. Oktober 2013,side 29.111
Eksempelvis ”Aftale på forsvarsområdet 2013-2017”, side 13ff, 30. november 2012, tilgængelig 17december 2013, http://www.fmn.dk/videnom/Documents/Aftale_paa_forsvarsomraadet_2013-2017a.pdf112
‘Canada Looks to Patrol Arctic with Drone’, 30 maj 2012,Financial Times,tilgængelig 17 december 2013,http://www.ft.com/intl/cms/s/0/0483a868-aa7a-11e1-9331-00144feabdc0.html#axzz2ixN5vieS accessed 26-10-2013113
General Accountability Office, “Nonproliferation: Agencies Could Improve Information Sharing and End-UseMonitoring on Unmanned Aerial Vehicle Exports,” GAO-12-536, (Washington: General Accountability Office,July 2012) side 11.114
Forsvarets Materieltjeneste, “Forsvaret anskaffer en ny mini-drone” 13. juni 2012, tilgængelig 6 november2013, http://forsvaret.dk/FMT/Nyt%20og%20Presse/Pages/nyminiUAS.aspx115
Forsvarskommandoen, “Rapport vedr. Undersøgelse af UAV ’Tårnfalken’,” Juni 2005, side 9.
116
Rigsrevisionen, ”Beretning til statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken”, Maj2006, RB A302/06, side 28-34.117
Christopher Drew, “Drones are Weapons of Choice in Fighting Qaeda,”The New York Times,17 Marts 2009;Brendan McGarry, “Drones Most Accident-Prone U.S. Air Force Craft: BGOV Barometer,”Bloomberg,18 Juni2012; og Gertler,U.S. Unmanned Aerial Systems,page 19.
41
118
“Statement of Mr. Speller, Unmanned Aerial Vehicles (Balkans),” 13 November 2000, tilgængelig 16Oktober 2013,http://www.publications.parliament.uk/pa/cm199900/cmhansrd/vo001113/text/01113w03.htm; GordonAdams, Guy Ben-Ari, John Logsdon, and Ray Williamson,Bridging the Gap: European C4ISR Capabilities andTransatlantic Interoperability,(Washington: National Defense University Center for Technology and NationalSecurity Policy, Oktober 2004), side 38; Craig Hoyle, “Where Are All the Watchkeepers?”The DEW Line,16april 2013, tilgængelig 16 October 2013, http://www.flightglobal.com/blogs/the-dewline/2013/04/where-are-all-the-watchkeepers/119
Pierre Tran, “French Have Lost 12 Sperwer UAVs in Afghanistan,”Defense News,28 June 2012.
120
Højtflyvinede fartøjer, herunder HALE UAVer som eksempelvisGlobal Hawk,er mindre sårbare overformange luftforsvarssystemer.121
Personlig kommunikation, Kresten Høst Jensen, Flyvevåbnet.Canada Looks to Patrol Arctic.
122
123
“La France va rapidement acheter des drones aux américains”La Tribune,19. Maj 2013, tilgængelig 17december 2013, http://www.latribune.fr/entreprises-finance/industrie/aeronautique-defense/20130519trib000765320/la-france-va-rapidement-acheter-des-drones-aux-americains-.html124
“Defense Ministry buys four large unmanned aircraft for foreign roles,DutchNews.nl,21. November 2013,tilgængelig 17 december 2013,http://www.dutchnews.nl/news/archives/2013/11/defence_ministry_buys_four_lar.php125
Brooke-Holland, Unmanned Aerial Vehicles (Drones), side 7. Reaper programmet står alene for£506,000,000.126
Reaper anses ofte som afløser for Predator. De to systemer er sammenlignelige når det gælder bemandingog opgaver.127
Department of Defense,Task Force Report: The Role of Autonomy in DoD Systems,Defense Science Board,(Washington DC: Juli 2012) side 58.128
Dave Majumdar “Norhorp Grumman Pitches Global Hawk Variant for Canada’, Flight Global, 30. Maj 2012,tilgængelig 17 december 2013, http://www.flightglobal.com/news/articles/northop-grumman-pitches-global-hawk-variant-for-canada-372485/129
Winslow Wheeler, “2. The MQ-9′s Cost and Performance”, 28. Februar 2012,Time US,tilgængelig 17december 2013, http://nation.time.com/2012/02/28/2-the-mq-9s-cost-and-performance/130
Brendan McGarry, “Drones Most Accident-Prone U.S. Air Force Craft: BGOV Barometer”,Bloomberg,18.Juni 2012, tilgængelig 17 december 2013, http://www.bloomberg.com/news/print/2012-06-18/drones-most-accident-prone-u-s-air-force-craft-bgov-barometer.html131
Inkluderer fire fly med sensorer, Kontrolfaciliteter og ‘Predator Primary’ satellitlink,http://www.af.mil/AboutUs/FactSheets/Display/tabid/224/Article/104470/mq-9-reaper.aspx, accessed 30-10-2013132
Ibid
133
Northrop Grumman, “Capabilities: Global Hawk”, tilgængelig 17 december 2013,http://www.northropgrumman.com/capabilities/globalhawk/Pages/default.aspx accessed 30-10-2013
42
134
General Atomics Aeronautical, “Predator UAS”, Aircraft Platforms, tilgængelig 18 december 2013,http://www.ga-asi.com/products/aircraft/predator.php135
U.S. Air Force, “RQ-4 Global Hawk”, 16. oktober 2008, Fact Sheets > Display, tilgængelig 18 december 2013,http://www.af.mil/AboutUs/FactSheets/Display/tabid/224/Article/104516/rq-4-global-hawk.aspx136
U.S. Air Force, “MQ-9 Reaper”, 18. august 2010, Fact Sheets > Display, tilgængelig 18 december 2013,http://www.af.mil/AboutUs/FactSheets/Display/tabid/224/Article/104470/mq-9-reaper.aspx137
Rigsrevisionen, ”Beretning til statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken”, Maj2006, RB A302/06, side 28-34.138
Dette afsnit er hovedsageligt baseret på personlig kommunikation med John Vincent Bjerre-Nielsen,Forsvarets Materieltjeneste, samt et baggrundspapir udarbejdet af samme.139
Craig Hoyle, “Where are all the Watchkeepers?”,The Dew Line,16. april 2013, Flight Global, tilgængelig 18december 2013, http://www.flightglobal.com/blogs/the-dewline/2013/04/where-are-all-the-watchkeepers/140
International Civil Aviation Organization,Unmanned Aircraft Systems (UAS),Cir 328 AN/190, (Canada:2011), tilgængelig 18 december 2013, http://www.icao.int/Meetings/UAS/Documents/Circular%20328_en.pdf141
European Comission, “Aeronautic industries”, tilgængelig 18 december 2013,http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/aerospace/files/rpas-roadmap_en.pdf.142
Jens Ringsmose & Laust Schouenborg,Århundredes våbenhandel: De udenrigspolitiske overvejelser iforbindelse med købet af F-15-flyene,(København: Dansk Institut for Militære Studier, 2008), tilgængelig 18december, http://cms.polsci.ku.dk/pdf/f16_rapport.pdf/143
Anders Fogh Rasmussen, eksempelvis citeret i Nikolaj Nielsen, “NATO commander: EU could not do Libyawithout US”,EU Observer,20. marts 2012, tilgængelig 18 december 2013,http://euobserver.com/defence/115650144
NATO, “Summit Declaration on Defence Capabilities: Toward NATO Forces 2020”, 20. maj 2012, tilgængelig18 december 2013, http://www.nato.int/cps/en/natolive/official_texts_87594.htm145
Henrik Ø. Breitenbauch et al., “Get it Together: Smart Defense Solutions to NATO’s Compound Challenge ofMultinational Procurement”, (København: Center for Militære Studier, 2013): særligt side 45ff, tilgængelig 18december, http://cms.polsci.ku.dk/cms/getittogether/Get_it_Together.pdf/146
Rigsrevisionen, ”Beretning til statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken”, Maj2006, RB A302/06, side 8.
43
10. LitteraturlisteAdams, Gordon, Guy Ben-Ari, John Logsdon, and Ray Williamson,Bridging the Gap:European C4ISR Capabilities and Transatlantic Interoperability,(Washington: NationalDefense University Center for Technology and National Security Policy, oktober 2004), side38.Aerovironment, “PUMA AE,” manufacturer’s fact sheet, tilgængelig 22. oktober 2013,http://www.avinc.com/downloads/PumaAE_0910.pdf”Aftale på forsvarsområdet 2013-2017”, 30. november 2012, tilgængelig 17 december 2013,http://www.fmn.dk/videnom/Documents/Aftale_paa_forsvarsomraadet_2013-2017a.pdfAlston, Philip, “Report of the Special Rapporteur on Extrajudicial”, Summary.Arkin, William M.,Divining Victory: Airpower in the 2006 Israel-Hezbollah War,(MaxwellAFB: Air University Press, August 2007), side 29.“Background — Tactical UAV — CU-161 Sperwer Development,” CanadianAmericanStrategic Review,tilgængelig 7 november 2013, http://www.casr.ca/bg-uav-cu161deployment.htmBaltrusaitis, Daniel F. & Mark E. Duckenfield, “Operation Unified Protector: Triumph orWarning Sign?”,Baltic Security and DefenceReview 14, 2 2012: side 33-25.Bender, Adam, “Drones to deliver parcels in Australia starting in March”,TechworldAustralia,15. oktober 2013,http://www.techworld.com.au/article/528994/drones_deliver_parcels_australia_starting_march/Biddle, Stephen, “Afghanistan and the Future of Warfare,”Foreign Affairs82, nr. 2,marts/april 2003.Booth, William, ”More Predator Drones Fly US-Mexico Border,”Washington Post,21.december 2011, tilgængelig 13. december, http://articles.washingtonpost.com/2011-12-21/world/35285176_1_drone-caucus-predator-drone-domestic-dronesBreitenbauch, Henrik Ø. et al., “Get it Together: Smart Defense Solutions to NATO’sCompound Challenge of Multinational Procurement”, (København: Center for MilitæreStudier, 2013): særligt side 45ff, tilgængelig 18 december,http://cms.polsci.ku.dk/cms/getittogether/Get_it_Together.pdf/Brennan, John O., “The Ethics and Efficacy of the President’s Counterterrorism Strategy:Speech to the Woodrow Wilson International Center for Scholars,” 30. april 2012,tilgængelig 24 November 2013, http://www.wilsoncenter.org/event/the-efficacy-and-ethics-us-counterterrorism-strategy
44
Brooke-Holland, Unmanned Aerial Vehicles (Drones), side 7. Reaper programmet står alenefor £506,000,000.”Canada Looks to Patrol Arctic with Drone”, 30. maj 2012,Financial Times,tilgængelig 17december 2013, http://www.ft.com/intl/cms/s/0/0483a868-aa7a-11e1-9331-00144feabdc0.html#axzz2ixN5vieS accessed 26-10-2013Cohen, Eliot, “The Mystique of U.S. Air Power,”Foreign Affairs73, nr. 1 Jan/Feb, side 111.Danish Naval History, “Accident reveal use of Surveillance Drones off the Coast of Africa”,6. April 2008, tilgængelig 17 december 2013,http://www.navalhistory.dk/english/navynews/2008/0315_dronesonboardthetis.htmDeBusk, W.,Unmanned Aerial Vehicle Systems for Disaster Relief: Tornado Alley,tilgængelig 17 december 2013,http://ntrs.nasa.gov/archive/nasa/casi.ntrs.nasa.gov/20090036330_2009036511.pdf“Defense Ministry buys four large unmanned aircraft for foreign roles,DutchNews.nl,21.November 2013, tilgængelig 17 december 2013,http://www.dutchnews.nl/news/archives/2013/11/defence_ministry_buys_four_lar.phpDepartment of Defense,Joint Publication 1-02: Department of Defense Dictionary ofMilitary and Associated Terms,(Washington: Department of Defense, 8 November 2010, asamended through 31 January 2011).Department of Defense,Task Force Report: The Role of Autonomy in DoD Systems,DefenseScience Board, (Washington DC: juli 2012) side 58.Department of Defense,Unmanned Systems Integrated Roadmap FY2011–2036,(Washington: Department of Defense, oktober 2011), side 22, tilgængelig 28 September2013,http://www.defenseinnovationmarketplace.mil/resources/UnmannedSystemsIntegratedRoadmapFY2011.pdfDeptula, David A., “Firing For Effects,”Air Force Magazine,april 2001.Drew, Christopher, “Drones are Weapons of Choice in Fighting Qaeda,”The New YorkTimes,17. marts 2009.Ehrhard, Thomas P.,Air Force UAVs: The Secret History,(Arlington, VA: The MitchellInstitute for Airpower Studies, Juli 2010).European Comission, “Aeronautic industries”, tilgængelig 18 december 2013,http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/aerospace/files/rpas-roadmap_en.pdf.Fingal, Todd R.,Determining if the United States Military is Ready to Eliminate Its Pilots:Use of Combat Unmanned Aerial Vehicles.Masters Thesis, (Fort Leavenworth: Commandand General Staff College, 2001), side 3.45
Forsvaret, ”Lille drone er god hjælp ud for Somalia”, 15. november 2013, tilgængelig 17december 2013,http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/Pumaesbernsnare.aspx”Forsvaret køber ultra-billige spionfly efter Tårnfalken-skandalen”,Ingeniøren,tilgængelig25 September 2013, http://ing.dk/artikel/forsvaret-kober-ultra-billige-spionfly-efter-tarnfalken-skandalen-81665Forsvarets Materieltjeneste, “Forsvaret anskaffer en ny mini-drone” 13. juni 2012,tilgængelig 6 november 2013,http://forsvaret.dk/FMT/Nyt%20og%20Presse/Pages/nyminiUAS.aspxForsvarskommandoen, “Rapport vedr. Undersøgelse af UAV ’Tårnfalken’,” Juni 2005.Forsvarskommandoen, ”Resultatkontrakt 2013 mellem forsvarsministeriet ogforsvarskommandoen”, 18. december 2012, side 5-8, tilgængelig 29 oktober 2013,http://www2.forsvaret.dk/omos/Publikationer/Documents/Resultatkontrakt%202013.pdfFrench Air Force, “French Air Force Details UAV Operations, Plans,” defense-aerospace.com, 1. september 2010, tilgængelig 21. oktober 2013, http://www.defense-aerospace.com/article-view/feature/117835/french-uav-operations-in-afghanistan.htmlGeneral Accountability Office, “Nonproliferation: Agencies Could Improve InformationSharing and End-Use Monitoring on Unmanned Aerial Vehicle Exports,” GAO-12-536,(Washington: General Accountability Office, July 2012), highlights.General Accountability Office, “Nonproliferation: Agencies Could Improve InformationSharing and End-Use Monitoring on Unmanned Aerial Vehicle Exports,” GAO-12-536,(Washington: General Accountability Office, July 2012), highlights.General Atomics Aeronautical, “Predator UAS”, Aircraft Platforms, tilgængelig 18 december2013, http://www.ga-asi.com/products/aircraft/predator.phpGertler, Jeremiah,U.S. Unmanned Aerial Systems. CRS Report for Congress,(Washington:Congressional Research Service, 3. januar 2012), side 2.Gotkowska, Justyna, “The End of the German Euro Hawk Programme – The Implications forGermany and NATO”, Center for Eastern Studies OSW, tilgængelig 13 december 2013,http://www.isn.ethz.ch/layout/set/print/content/view/full/24620?id=164644Grossman, Lev, “Rise of the Drones,”TIME Magazine,11. februar 2013.Hendawi, Hamza, “Israel: Hezbollah Drone Attacks Warship,”The Washington Post,14. juli2006.Henriksen, Anders & Jens Ringsmose,Dronerne er her! Hvad er de strategiske, retlige ogetiske konsekvenser,(København: Dansk Institut for Internationale Studier, 2013) side 3.
46
Hopkins, Nick, “UK starts controlling drones in Afghanistan from British soil,”TheGuardian,25. april 2013, tilgængelig 17. oktober 2013,http://www.theguardian.com/world/2013/apr/25/uk-controlling-drones-afghanistan-britainHouse of Commons Defence Committee,The Contribution of Unmanned Aerial Vehicles toISTAR Capability: Government Response to the Committee’s Thirteenth Report of Session2007–08. Twelth Special Report of Session 2007–08. HC 1087,(London: The StationaryOffice Limited, 5. november 2008), side 5.House of Commons, Parliamentary Business, “House of Commons Hansard Answers for 11Jul 2002 (pt 16) Phoenix,” 11. juli 2002, tilgængelig 17 oktober 2013,http://www.publications.parliament.uk/pa/cm200102/cmhansrd/vo020711/text/20711w16.htmHouse of Commons, Parliamentary Business, “House of Commons Hansard Answers for 17July 2006 (pt 0043) Phoenix UAV,” 11. juli 2002, tilgængelig 17 oktober 2013,http://www.publications.parliament.uk/pa/cm200506/cmhansrd/vo060717/text/60717w0043.htmHoyle, Craig, “Where Are All the Watchkeepers?”,The DEW Line,16. april 2013,tilgængelig 16 oktober 2013, http://www.flightglobal.com/blogs/the-dewline/2013/04/where-are-all-the-watchkeepers/International Civil Aviation Organization,Unmanned Aircraft Systems (UAS),Cir 328AN/190, (Canada: 2011), tilgængelig 18 december 2013,http://www.icao.int/Meetings/UAS/Documents/Circular%20328_en.pdfJakobsen, P. & Møller, K., “Good News: Libya and the Danish Way of War” i Mouritzen H.& N. Hvidt (red.),Danish Foreign Policy Yearbook 2012,(København: DIIS, 2003), s. 106-130.Jenks, Chris, “Law from Above: Unmanned Aerial Systems, Use of Force, and the Law ofArmed Conflict,”North Dakota Law Review85, 2010.Jopling, Lord, “207 Cds 10 E Bis - Maritime Security: NATO and EU Roles and Co-Ordination,” Report to the NATO General Assembly, 2010, tilgængelig 3 November 2013,http://www.nato-pa.int/default.asp?SHORTCUT=2087Kempinski, Bernard et al.,Policy Options for Unmanned Aircraft Systems(USA:Congressional Budget Office, 2011) side 31.Knigton, Tom, “Italy Sends UAVs, Ships on Migrant Patrols”,Defense News International,21. Oktober 2013, side 29.Kristensen, Krisitan Søby,Danmark i krig: Demokrati, strategi og politik i den militæreaktivisme(København: DJØF’s Forlag, 2013)
47
“La France va rapidement acheter des drones aux américains”La Tribune,19. Maj 2013,tilgængelig 17 december 2013, http://www.latribune.fr/entreprises-finance/industrie/aeronautique-defense/20130519trib000765320/la-france-va-rapidement-acheter-des-drones-aux-americains-.htmlLambeth, Benjamin S.,The Transformation of American Air Power,(Ithaca: CornellUniversity Press, 2000), side 195.LdDefence, “Sperwer Takes a Final Dive,”RP Defence,15 Marts 2012, tilgængelig 7November 2013, http://rpdefense.over-blog.com/article-sperwer-takes-a-final-dive-101657724.html”Lov om forsvarets formål, opgave og organisation m.v.”, Retsinformation, § 3-8, tilgængelig17 december 2013, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6294Luttwak, Edward N., “Toward Post-Heroic Warfare,”Foreign Affairs74, nr. 3, Maj/Juni1995.Majumdar, Dave “Norhorp Grumman Pitches Global Hawk Variant for Canada’, FlightGlobal, 30. Maj 2012, tilgængelig 17 december 2013,http://www.flightglobal.com/news/articles/northop-grumman-pitches-global-hawk-variant-for-canada-372485/Mazarr, Michael J.,The Revolution in Military Affairs: A Framework for Defense Planning,(Carlisle: Strategic Studies Institute, 10 June 1994).McGarry, Brendan, “Drones Most Accident-Prone U.S. Air Force Craft: BGOV Barometer,”Bloomberg,18. juni 2012.Meister, Mikkel, ”Canada døjer med nedstyrtende Tårnfalke i Afghanistan”,Ingeniøren,13.december 2007, tilgængelig 24 september 2013, http://ing.dk/artikel/canada-dojer-med-nedstyrtende-tarnfalke-i-afghanistan-84132Michell, Simon, “NATO Alliance Ground Surveillance Surges Forward”,RUSI DefenceSystemsAutumn/Winter 2012, side 56-57, tilgængelig 17 december,http://www.rusi.org/downloads/assets/15_NATO_AGS.pdfMulrine, Ann, “UAV Pilots: There Aren’t Enough of Them. The Air Force is Determined toDo Something About That,”Air Force Magazine,januar 2009; Bradley T. Hoagland,Manning the Next Unmanned Air Force: Developing RPA Pilots of the Future,(Washington:Brookings Institution, august 2013).National Guard Bureau, “The Operation Desert Shield/Desert Storm Timeline,” U.S.Department of Defense, 8. august 2000, tilgængelig 22 september 2013,http://www.defense.gov/news/newsarticle.aspx?id=45404
48
NATO, “Summit Declaration on Defence Capabilities: Toward NATO Forces 2020”, 20. maj2012, tilgængelig 18 december 2013,http://www.nato.int/cps/en/natolive/official_texts_87594.htm“NATO’s New Strategic Concept”, tilgængelig 17 december 2013,http://www.nato.int/strategic-concept/Nielsen, Nikolaj, “NATO commander: EU could not do Libya without US”,EU Observer,20. marts 2012, tilgængelig 18 december 2013, http://euobserver.com/defence/115650Northrop Grumman, “Capabilities: Global Hawk”, tilgængelig 17 december 2013,http://www.northropgrumman.com/capabilities/globalhawk/Pages/default.aspx accessed 30-10-2013Owens, William A., “The American Revolution in Military Affairs,”Joint Force Quarterly,Winter 1995-96.Pape, Robert A. “The True Worth of Airpower,” Foreign Affairs 83, nr. 2, side 116-130.Peters, John E., Johnson, Bensahel, Liston, and Williams,European Contributions toOperation Allied Force,side 19; French Air Force, “French Air Force Details UAVOperations, Plans,” defense-aerospace.com (1 September 2010), tilgængelig 21 Oktober2013, http://www.defense-aerospace.com/article-view/feature/117835/french-uav-operations-in-afghanistan.html.“Phoenix Battlefield Surveillance UAV, United Kingdom,” army-technology.com,tilgængelig 16 oktober 2013, http://www.army-technology.com/projects/phoenixuav/Pocock, Chris, “Reapers Displacing French and Maybe German Herons,”AviationInternational News,4. oktober 2013, tilgængelig 21. oktober 2013,http://ainonline.com/aviation-news/ain-defense-perspective/2013-10-04/reapers-displacing-french-and-maybe-german-heronsRasmussen, Ander Fogh, “NATO after Libya: The Atlantic Alliance in Austere Times,”Foreign Affairs90,nr. 4, Juli/August 2011: side 2.Rigsrevisionen, ”Beretning til statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og afvikling afTårnfalken”, Maj 2006, RB A302/06.Ringsmose, Jens & Laust Schouenborg,Århundredes våbenhandel: De udenrigspolitiskeovervejelser i forbindelse med købet af F-15-flyene,(København: Dansk Institut for MilitæreStudier, 2008), tilgængelig 18 december, http://cms.polsci.ku.dk/pdf/f16_rapport.pdf/Ringsmose, Jens, ”Rapport: Danske Droner – en nuancering af debatten om ubemandedefly,” Forsvarsakademiet, side 12-18, tilgængelig 13 december 2013,http://forsvaret.dk/FAK/Publikationer/Rapporter/Documents/Danske%20droner.pdf
49
Romao, Rui, “Targeting and Adaptation in Combat: Examining the Libya Case,”BalticSecurity and Defence Review15, 1 2013: side 15.“Roadmap for the Integration of Civil Remotely-Piloted Aircraft Systems into the EuropeanAviation System: Final report from the European RPAS Steering Group,” juni 2013,tilgængelig 22. oktober 2013, http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/aerospace/uas/Rosen, Frederik, “Extremely Stealthy and Incredibly Close: Drones, Control and LegalResponsibility,”Journal of Conflict and Security Law18, nr. 2, sommer 2013.Rosenwasser, Jon Jason,Governance Structure and Weapon Innovation: The Case ofUnmanned Aerial Vehicles,Ph.D. Dissertation, (Boston: Tufts university, 2004).Rosenwasser, Jon Jason,Governance Structure and Weapon Innovation: The Case ofUnmanned Aerial Vehicles,Ph.D. Dissertation, (Boston: Tufts university, 2004).Rynning, Sten, ”Denmark as a Strategic Actor? Danish Security Policy after 11 September” iP. Carlsen & H. Mourizen (eds.),Danish Foreign Policy Yearbook 2003,(København: DIIS,2003).“RQ-11BRaven Unmanned Air Vehicle (UAV), United States of America,” airforce-technology.com, tilgængelig 28 oktober 2013, http://www.airforce-technology.com/projects/rq11braven/Sanger, D. & W. Broad, ”Radiation Spread Seen; Frantic Reparis Go On”,The New YorkTimes17 Marts 2011, tilgængelig 17 december 2013,http://www.nytimes.com/2011/03/18/world/asia/18intel.html?pagewanted=allShaub Jr., Gary, Henrik Ø Breitenbauch & Flemming Pradhan-Blach,Invading Bologna:Towards Nordic Cooperation in Professional Military Education,(København: Center forMilitære Studier, August 2013).Simonsen, Torben R., ”Cowi sender droner ud på danske miljøopgaver”,Ingenøren,25Februar 2013, tilgængelig 17 december 2013, http://ing.dk/artikel/cowi-sender-droner-ud-paa-danske-miljoeopgaver-136703Sparrow, Robert,“Buildinga Better WarBot: Ethical Issues in the Design of UnmannedSystems for Military Applications,”Science and Engineering Ethics15, 2009.Sparrow, Robert, “Killer Robots”,Journal of Applied Philosophy24, nr. 1, januar 2007.“Sperwer's time with the Canadian Forces draws to a close,”UV Online,22. maj 2009,tilgængelig 7 november 2013, http://www.shephardmedia.com/news/uv-online/sperwers-time-with-the-canadian-forces-d/“Statement of Mr. Speller, Unmanned Aerial Vehicles (Balkans),” 13 November 2000,tilgængelig 16. oktober 2013,
50
http://www.publications.parliament.uk/pa/cm199900/cmhansrd/vo001113/text/01113w03.htmStrawser, Bradley Jay, “Moral Predators: The Duty to Employ Uninhabited Aerial Vehicles”Journal of Military Ethics9, nr. 4 2010.Søværnsorientering, nr. 9/88 24. maj 1988, side 1-3, tilgængelig 2 oktober 2013,http://www.marinehist.dk/SVNORI/SVNORI-1988-09.pdfTirpak, John A., “Rise of the Reaper,”Air Force Magazine,februar 2008: side 37.Tran, Pierre, “French Have Lost 12 Sperwer UAVs in Afghanistan,”Defense News,28. juni2012.”Tårnfalken solgt til Canada”,Ingeniøren,tilgængelig 24 september 2013,http://ing.dk/artikel/tarnfalken-solgt-til-canada-72834U.S. Air Force, “MQ-9 Reaper”, 18. august 2010, Fact Sheets > Display, tilgængelig 18december 2013,http://www.af.mil/AboutUs/FactSheets/Display/tabid/224/Article/104470/mq-9-reaper.aspxU.S. Air Force, “RQ-4 Global Hawk”, 16. oktober 2008, Fact Sheets > Display, tilgængelig18 december 2013,http://www.af.mil/AboutUs/FactSheets/Display/tabid/224/Article/104516/rq-4-global-hawk.aspxUnited Nations, “Arbitrary Executions for the Human Rights Council, Fourteenth Session”(New York: United Nations, 28. maj 2010).Wall, Robert, “French Harfang Checks Out of Afghanistan,”Aviation Week Ares Blog,27.februar 2012, tilgængelig 21. oktober 2013,http://www.aviationweek.com/Blogs.aspx?plckBlogId=blog:27ec4a53-dcc8-42d0-bd3a-01329aef79a7&plckPostId=Blog:27ec4a53-dcc8-42d0-bd3a-01329aef79a7Post:9fed11a1-9dbc-466a-87c7-19ff1d2b67efWarden III, John A., “Success in Modern War: A Response to Robert Pape’s Bombing toWin,”Security Studies7, nr. 2, Winter 1997/98.Watts, Barry D.,The Maturing Revolution in Military Affairs,(Washington: Center forStrategic and Budgetary Assessments, 2011).Wheeler, Winslow, “2. The MQ-9′s Cost and Performance”, 28. Februar 2012,Time US,tilgængelig 17 december 2013, http://nation.time.com/2012/02/28/2-the-mq-9s-cost-and-performance/Woodward, Bob,Bush at War,(New York: Simon and Schuster, 2002), side 223.
51
Zubeldia, Océane ”L’armée fran§aise et l’utilisation des drones dans les missions dereconnaissance, de 1960 au conflit du Kosovo”,Revue Historique des Armées,261, 2010,side 69.”Øjne i ørkenen, AFGHANISTAN: Forsvarets nye ubemande overvågningsfly Raven er ensucces i Helmand-provinsen”,Hæren,Hærens Operative Kommando, tilgængelig 25September 2013,http://forsvaret.dk/HOK/Nyt%20og%20Presse/ISAF/Pages/oejneioerkenen.aspx
52
