FOU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 63: Materiale om den forsvars- og sikkerhedspolitiske forskning, der er gennemført i 2013, og som forventes gennemført i 2014 med midler aftalt i aftale om forsvarets ordning fra 2013 til og med 2017, fra forsvarsministeren

03 :Megatrends ¶Lars Bangert Struwe & Mikkel Vedby Rasmussen05 :At se teknologien gennem mennesket ¶Thomas Bjørnholm07 :Det globale syd under forandring -flere mennesker, flere byer, større byer ¶Jytte Agergaard09 :Afrika - optimismens kontinent ¶Marie Gad11 :Fremtiden er grøn og grådig ¶Lars Bangert Struwe13 :Kæmper robotter krigen selv? ¶J. Christian Andersen17 :Ubemandede fartøjer - er fremtiden ¶Michael Linden-Vørnle19 :Et land, et fly, en krig? ¶Mikkel Vedby Rasmussen21 :Usynligt sammenbrud af svensk forsvar ¶Magnus Christiansson23 :Norge - den nordiske stormagt ¶Kjell Inge Bjerga25 :Arktiske trends - trafikkaos eller trængselsregulering? ¶Kristian Søby Kristensen

MegatrendsLars Bangert Struwe og Mikkel Vedby RasmussenDenne publikation beskriver ikke, hvad der vil ske om 20-30 år. For det ved vi ikke. Men vi ved, hvad der sker i dag.Hvilke teknologier der forskes i, hvor hurtigt isen smelteromkring Grønland, og hvor mange mennesker der er flyttettil Mumbia de sidste ti år. Megatrends er vores måde atsynliggøre på, hvordan fremtiden bliver til omkring os.Det er vores forestillinger om fremtiden, der former voressikkerheds- og forsvarspolitik i dag. Danmark diskuterersåledes anskaffelsen af nye kampfly. F-16 blev købt til atforsvare Danmark mod Warszawa-pagten i 1975. Da havdeingen forudset, at den kolde krig ville slutte 25 år senere,og at flyene ville være i luften over Libyen i 2011. Debeslutninger, som vi tager i dag, er således rettet mod frem-tiden, og vores scenarier om fremtiden er afgørende fordisse beslutninger. Er kampfly f.eks. en forældet teknologi,som er ved at blive erstattet af droner? Det er et spørgsmålom fremtiden, som former nutidens beslutninger.Studiet af megatrends hviler på brugen af videnskabeligemetoder, ikke til at forudse fremtiden, men til at opbyggescenarier. Scenarier er således bud på fremtiden, der giverbeslutningstagere mulighed for at danne sig et overblikover de handlemuligheder, de har, og til dels de konsekven-ser, deres handlinger får.Opbygningen af scenarier bygger på en række faktorer forforandring. Disse kan være af enten generel eller varierendekarakter. De fleste regner f.eks. med, at isen i Arktis vilsmelte til et vist punkt. Dette er en generel tendens. Envarierende tendens i et Arktis-scenarie vil være den sikker-hedspolitiske spænding i området.De generelle tendenser anser vi således for højst sandsyn-lige, mens de varierende tendenser er langt mere usikre.Når vi konstruerer scenarier, bliver en tredje og afgørendefaktor så den interaktion, der er imellem de generelle og devarierende tendenser.Der er flere vanskelige elementer i opbygningen afscenarier. Man har bl.a. brug for en meget bred viden, derofte rækker ud over den enkeltes faglige felt. Studiet afmegatrends kræver således både generalistens brede videnog specialistens meget dybe viden om et meget specifiktområde.Først og fremmest kræver studiet af megatrends en dialogmellem forskernes fremskrivninger og praktikernes erfaringmed de problemer, som de står overfor i dag og ønsker løsti fremtiden.Denne dialog startede Center for Militære Studier meden konference om megatrends den 23. maj 2013 påKøbenhavns Universitet. Denne publikation præsentereroplæggene fra konferencen i beskåret form.

At se teknologien gennem mennesketThomas Bjørnholm, prorektor, professor, Københavns UniversitetHvad betyder innovation? Jeg forstår det som at bringeviden i anvendelse i samfundets tjeneste. En simpel formfor innovation er populært sagt ”at forlænge verden medbrædder”. Altså en inkrementel forbedring af det kendte,som kan være ret effektiv. Som når sydkoreanske ingeniørerlaver bedre og bedre fladskærme.Universitetet kan noget andet. Vi kan ændre verdens gangved at skabe en ”game changer”, som da Niels Bohr for100 år siden skabte sin atommodel. Et andet eksempel erJens Juul Holsts opdagelse af hormonet GLP-1. ProfessorHolst indledte et samarbejde med Novo Nordisk. Resultat:ny medicin og et bedre liv til patienter med diabetes ogindtægter i milliardklassen.Hvis universitetet skal ændre verdens gang, skal vi altså ikkegøre som de sydkoreanske ingeniører. Vi skal gøre nogetandet. En mulighed er at erkende, at innovation også haren blød side, en menneskelig side. Som da den amerikan-ske tøjkæde GAP fandt ud af, at dens tøjsalg steg markant,da man lavede prøverummene større. Fordi man opildnerhinanden til at prøve mere og købe mere.IPhone er en type innovation, hvor man kobler den hårdeog den bløde videnskab og ”ser teknologien gennem men-nesket”. Netop denne kombination kan også vise sig atvære kimen til en ny megatrend, hvor KU har en konkur-rencefordel, fordi universitetet er så bredt.Det er muligt, at Kina allerede i 2014 vil investere flerepenge i forskning end EU. Men KU kan mere end forskn-ing i metermål. Det er således ikke en tilfældighed, at detkinesiske topuniversitet Fudan i Shanghai har valgt netopKU som sit brohoved til Europa – efter at det havde valgtUniversity of California som sin vej ind i USA. Hvorfor KU?Hvorfor ikke et andet godt universitet i London eller Zürich?Fudans rektor siger, at de har valgt KU, fordi vi kan noget,som de ikke kan i England eller USA eller Kina. Vi har denbløde velfærdsdimension. Og vi kan håndtere samfundsud-fordringer – som den aldrende befolkning i étbarnsgenera-tionerne. Vi kan se teknologien gennem mennesket. Dennekombination af den bløde og den hårde innovation errelevant for alle forskningsområder. Også for de områder,som Center for Militære Studier beskæftiger sig med –sikkerhedspolitik og forsvarsteknologi.

Det globale syd under forandring -Flere mennesker, flere byer, større byerJytte Agergaard, lektor, ph.d., Sektion for Geografi, Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns UniversitetI 2013 bor mere end halvdelen af verdens befolkning i byer.Denne milepæl blev nået allerede i 2008, og fremskrivningerviser, at mere end 70 procent af verdens befolkning vil bo ibyer i 2050. Dette er en voldsom udfordring for byerne, forstaterne og for sikkerhedspolitikken, lokalt såvel som globalt.Den største urbanisering finder sted der, hvor den generellebefolkningsvækst er størst, og denne vækst vil især foregå idet globale syd, især i Asien og Afrika. I takt med urbani-seringen foregår der en kraftig byvækst; nye byområderetableres, tidligere landområder defineres nu som by-områder, små og mellemstore byer vokser til store byer, ogder bliver flere af de såkaldte megabyer (byer med mereend 10 mio. indbyggere). Det er især væksten i antalletaf megabyer med deres dertilhørende slumområder, dertiltrækker sig stor politisk interesse. Men megabyerne rum-mer alene 15 procent af verdens byboere, mens 40 procentbor i byer med under 500.000 indbyggere.Urbanisering er en af tidens helt store tendenser ogrummer store samfundsmæssige udfordringer: samfunds-økonomisk at skabe beskæftigelse, boliger og infrastrukturtil en voksende befolkning; ressource- og miljøøkonomiskat sikre fødevaresikkerhed, adgang til vand og håndteringaf affald; sikkerhedsøkonomisk at sikre et katastrofe-beredskab, der kan imødegå direkte og indirekte effekteraf klimaændringer og naturkatastrofer.At håndtere urbaniseringen er en de største økonomiskeog praktiske udfordringer for en verden, der på trods af enfaldende befolkningstilvækst stadig er i vækst. En grundigforståelse af urbaniseringens mange ansigter og dermedde mangeartede økonomiske og fysiske udfordringer, somregeringer og bystyrer står overfor, især i Afrika og Asien,er helt nødvendig.Den aktuelle urbanisering og byvækst rummer historiskgode muligheder for at planlægge væksten og implemen-tere ’kloge’ løsninger. At håndtere urbanisering genereltog væksten i de store byer er en udfordring, der står højtpå dagsordenen hos regeringerne i syd; en udfordring, derpå kort sigt synes dyr og vanskelig. Men hvis udfordringennegligeres, er der grobund for social uro, katastrofer ogkriser. Urbaniseringen i det globale syd må derfor indgå ivurderinger af, hvordan der skabes sikkerhed, og ses somen udfordring i forbindelse med fremtidige interventioner.

Afrika - optimismens kontinentMarie Gad, chefkonsulent, Dansk IndustriEn af vor tids globale megatrends er Afrikas forvandling frahåbløshedens til optimismens kontinent. Vi skal ikke længerekun tænke Afrika som en destination for militære interven-tioner (Somalia, Mali) og bistand. Men hvilken rolle skalAfrika så spille i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik?Siden Afrika i begyndelsen af dette århundrede blev beteg-net som ”håbløshedens kontinent”, er meget sket. Mangeafrikanske lande har oplevet høje vækstrater over flereår, hvilket flere steder har resulteret i markante velstands-løft – også blandt de fattige. Afrika er efterhånden ved atblive et kontinent af forbrugere frem for et kontinent afbistandsmodtagere.Det understreges også af, at den enkelte afrikaner sermeget optimistisk på fremtiden. Som det fremgår affiguren på modsatte side, forventer hele 84 pct. ifølge ennylig analyse at være noget eller langt bedre stillet om toår, end de er i dag. I Ghana er det ikke mindre end 97 pct.,der forventer at være bedre stillet.Men hvad bygger denne ekstreme optimisme på? I mangelande har man opdaget store reser-ver af olie, gas og andrenaturressourcer. Men væksten – og optimismen – byggerpå et langt stærkere grundlag end verdensmarkedsprisernepå ressourcer, som har det med at svinge. Det meste afAfrikas vækst er skabt af forbrug, og der er ingen tegn på,at denne tendens vil blive svækket over de kommende år –tværtimod.Med verdens yngste befolkning og relativt få børn oggamle har Afrika en markant anderledes befolkningssam-mensætning end de vestlige lande, der skal forsørge enstor andel af deres indbyggere. Faktisk taler man om Afrikasom verdens sidste underudnyttede arbejdskraft-ressource.Samtidig flytter mange afrikanere til byerne og er jævnligtpå internettet. De har ledere, der fører en mere stabil ogerhvervsvenlig politik, og deres børn går i skole. Og ende-lig er hele verden begyndt at kappes om Afrika. Hvor de af-rikanske lande tidligere måtte stille sig tilfreds med almisserfra vestlige donorer, har de med BRIK-landenes indtog fåeten helt ny rolle og forhandlingskraft på den globale scene.Høje forventninger kan dog også føre til dyb skuffelse, hvisde ikke indfries. Hvis der ikke skabes de næsten to mio. nyearbejdspladser årligt, der efterspørges af den unge befolk-ning, kan det føre til kriminalitet og konflikter. Det samme kanden stigende ulighed. Der er derfor behov for at opretholdede høje vækstrater og sikre, at væksten forplanter sig til helesamfun-det i form af stigende indkomster og bedre servicey-delser til borgerne. Endelig er der også lande i Afrika, der sta-dig hænger fast i fortidens morads af krig, sult og korruption.De afri-kanske lande skal derfor blive bedre til at samarbejdeom at løse konflikter på kontinentet for at undgå, at uro ogflygtningestrømme spreder sig, når det går galt ét sted.Lige nu er Afrika optimismens kontinent. Danmark kan væremed til at sikre, at de unge afrikaneres forventninger indfries,ved at sætte fokus på erhvervsudvikling og jobskabelse.

Fremtiden er grøn og grådigLars Bangert Struwe, forsker, ph.d., Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab, Københavns UniversitetMellemøsten mister sin strategiske betydning, og Grønlandøger sin, fordi adgangen til og forbruget af ressourcerændrer sig. Det vil afspejle sig i forsvarets opgaver.På ressourceområdet er der tre generelle tendenser:1. En generel tendens til et voksende forbrug af ressourcer,der medfører en risiko for konflikter om ressourcer.2. En generel tendens til voksende udgifter til olie og andretyper af energi ved militære operationer.3. En variabel tendens til behov for nye eller andre res-sourcer end hidtil, der kan medføre et ændret geo-strategisk billede.Siden afslutningen af Den Kolde Krig har vi overladt dettil det frie marked at regulere både kritiske og strategiskeressourcer. Som blandt andet diskussionen om kinesiskepenge i mineselskaber i Grønland har vist, så er konkurren-cen om ressourcer blevet en del af den stigende konkur-rence mellem Vesten og Kina.Den økonomiske vækst i Asien betyder, at der bliver brugtflere ressourcer end nogensinde før. Imidlertid betyder denøgede efterspørgsel efter ressourcer også anvendelsen afnye ressourcer. Begge dele kan ændre det geostrategiskekort. Skiffergas vil gøre både USA og Europa selvforsynendemed energi inden for en overskuelig fremtid. Det vil få storegeostrategiske konsekvenser, når Mellemøstens olie ikkelængere gør regionen strategisk vigtig.Ressourcer er imidlertid ikke kun noget, som man kanstrides om; strid koster også ressourcer – og dermed penge.I Afghanistan har det amerikanske forsvar ifølge Deloittehaft så store omkostninger i forbindelse med at fragtebrændstof, at gennemsnitsprisen per gallon har været 45dollars – sammenlignet med 3 dollars per gallon hjemmei USA. Samtidig har forsyningskonvojerne været et letmål for Taleban. De store konvojer er således en del afforklaringen på de mange tab på grund af vejsidebomber.Et grønnere forsvar giver derfor både økonomisk og men-neskelig mening.Ressourcer er afgørende danske og allierede interesser. Vikommer næppe i de næste 20 år til at se krig i Arktis eller idanske farvande om olie, gas eller andre vigtige ressourcer.Imidlertid kan krige om ressourcer andre steder i verdenkræve dansk militær opmærksomhed. Enten for at beskyttedanske interesser som skibe eller for at hjælpe allierede, ogendelig kan vi forestille os kampe om ressourcer, der somen snebold trækker verden ind i krig.

Kæmper robotter krigen selv?J. Christian Andersen, lektor, ph.d., Automation and Control, Institut for Elektroteknologi, DTUEr robotters intelligensniveau og bevægelighed øget til etniveau, hvor vi kan vi sende robotter – på hjul, ben ellervinger – ind i et fjendtligt område med den mission at elimi-nere fjenden og undgå tab af mennesker og andre værdier,der ikke er en del af konflikten? Det har vi aldrig kunnet før.En robot er en maskine, der er programmeret til at kunne ud-føre en opgave. En intelligent robot kan tilpasses udførelsenaf en opgave ud fra sine sensorer. En autonom robot er etfartøj, der selvstændigt kan fungere som en robot.Skal robotter kæmpe krigen selv, skal de træffe beslut-ninger og handle i henhold til krigens eller missionensformål. En intelligent mine kan betragtes som en robot,den kan agere – eksplodere – den kan tilpasse ud-førelsen ud fra sine sensorer – når et køretøj passerer. Deter ikke noget nyt. Det nye er robotters evne til at operereselvstændigt på slagmarken. I 2004 konkluderede en rap-port til det amerikanske forsvars forskningsinstitut (DARPA),at robotter ville være lige så kapable, effektive og pålideligesom menneskelige soldater i 2035.En autonom robot består af fire grundlæggende teknolo-gier: et mekanisk bevægeapparat, en samling sensorer,computerprogrammer og en energiforsyning.Der sker udvikling indenfor alle disse teknologiområder,men især to områder er afgørende: prisen og intelligensen.Droner er det første område, der rykker: Nye billige sen-sorer, få bevægelige dele og open source-software gørdem til hvermandseje.Illustration: “The Automatic Soldier” fra videnskabs magasinetElectrical Experimenter - Science and Invention, Oktober 1918

Ubemandede fartøjer - er fremtidenMichael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent, ph.d., Institut for Rumforskning og -teknologi, DTUUbemandede fartøjer er dagligdag i dag. En dagligdag,der også er fremtiden. Til lands, vands og i luften vil vi ifremtiden se disse fartøjer, der vil kunne bruges både civiltog militært – og i værste fald af terrorister.Ubemandede fartøjer – ikke mindst luftbårne systemer – erblevet en del af den militære hverdag. De førerløse fartøjergennemfører overvågning, rekognoscering og måludpeg-ning og fungerer som våbenplatform. Men hvad bringerfremtiden?Den frugtbare kombination af fraværet af mandskab ombord, der både fylder og skal holdes i live, og den teknolo-giske udvikling af både platforme og sensorsystemer gør,at ubemandede fartøjer i fremtiden vil blive mindre, merefleksible og mere effektive. Sådanne systemer vil kunneanvendes som direkte støtte til fx tropper i en kampzone el-ler i forbindelse med maritime sikkerhedsoperationer. I taktmed en stigende grad af autonomi for ubemandede sys-temer vil der dog være behov for at håndtere de juridiskeaspekter af ansvar i forbindelse med magtanvendelse.I forhold til overvågningsopgaver i vanskeligt fremkom-melige og menneskefjendske områder som fx Arktisvil større systemer med stor udholdenhed kunne bid-rage som et naturligt bindeled mellem bemandedekapaciteter som inspektionsskibe og fly og rumbaseredeovervågningssystemer. Med de store afstande og det ud-fordrende miljø i Arktis vil et integreret system beståendeaf ubemandede fartøjer – både til søs og i luften – ogen dertilhørende nødvendig ruminfrastruktur til storska-laovervågning og kommunikation være den mest effek-tive løsning. Et sådant system kan sikre den fornødnedatastrøm til at fastholde det situationsmæssige overblikpå et passende niveau. Det vil muliggøre den bedstmulige udnyttelse af bemandede kapaciteter med mindstmulig risiko for personel og skabe de bedst tænkeligeforhold for en koordineret indsættelse, fx i forbindelsemed redningsaktioner til søs.De øgede muligheder, som særligt de mindre og mereeffektive (og billigere) ubemandede fartøjer giver, dannerdog også grundlaget for en ny trussel, der indtil nu kun ibeskedent omfang har udfoldet sig: anvendelsen af ube-mandede fartøjer til terroraktioner. En sådan udvikling vilkræve en tilpasning af den måde, den asymmetriske trusselhåndteres på. Dertil kommer en udvikling af forholdsreglermod ubemandede fartøjer, der allerede nu tilbydes somkommercielle produkter.Ubemandede fartøjer er således helt sikkert fremtiden,men, som ved de fleste teknologier, på både godt og ondt.

1920-1929, 76 kampfly:7 Breguet XIV A2 (1920), 1 Fokker D VII (1922),5 Fokker C I (1923), 8 Potez XV A2 (1923), 15 Hawker Dankok (1926), 18Fokker C V (1926), 22 Heinkel H.E.8 (1928) ¶1930-1939, 87 kampfly:4 Bristol Bulldog (1931), 8 Hawker Dantorp (1933), 23 Fokker C V (1933),12 Hawker Nimrod (1934), 18 Gloster Gauntlet (1936), 22 Fokker D.XXI (1938) ¶1940-1949, 26 kampfly:6 Catalina PBY-5A + 6A (1947),20 Meteor F. Mk.4 (1949) ¶1950-1959, 98 kampfly:20 Meteor F. Mk.8(1951), 20 Meteor N.F. Mk.11 (1952), 12 KZ-X (1952), 34 Hawker Hunter(1956), 12 Thunderflash (1957) ¶1960-1969, 0 kampfly¶1970-1979, 51kampfly:51 SAAB Draken (1970) ¶1980-1989, 70 kampfly:70 GeneralDynamics, Fighting Falcon (1980).Kilde: Kampfly erhvervet af det danske flyvevåben siden 1920.Center for Militære Studier (2013). Baseret på tal og informationer fraAalbæk-Nielsen, Bent (2012): Dansk militær flyvning gennem hunderedeår. Flyvevåbnets Historiske Samling i anledning af hundred-året for danskmilitær flyvning, Forsvarets Trykkeri. / Flyvevåbnets Historiske Samling(2013): Flyvermaterielkommandoens historie 1951-2006. / DanmarksFlymuseum (2013): Forsvarets fly før 1940 & Forsvarets fly fra 1945.

Et land, et fly, en krig?Mikkel Vedby Rasmussen, professor MSO, Center for Militære Studier, Inst. for Statskundskab, Københavns UniversitetHar Danmark i fremtiden råd til kampfly? Udgifterne tilde førende militære kapaciteter stiger så voldsomt, atman nøje skal overveje, om man vil købe den allernyesteteknologi og derved ikke have råd til andet.’I 2054 vil hele forsvarsbudgettet gå til at købe blot ét fly,’skrev Norman Augustine i 1984. ’Dette ene fly må fly-vevåbnet og flåden dele med 3½ dag per uge til hver, mensmarinekorpset kan låne flyet i skudår.’ Augustine havdearbejdet i Pentagon såvel som for våbenindustrien, hvor hanafsluttede sin karriere som chef for Lockheed Martin, så hankendte både udbuds- og efterspørgselssiden i forbindelsemed forsvarsindkøb. Augustine kunne se, at det amerikanskeforsvar blev mere og mere kapitalintensivt. Hvad der gælderfor det amerikanske forsvar, gælder også for det danske.Vestlige væbnede styrkers produktionsenhed er maskinersnarere end mennesker. Men det har ikke medført, atvæbnede styrker er blevet billigere, snarere tværtimod.Augustines lov er således mere end en aforisme. Den har,som det fremgår af figuren på venstre side, været skræm-mende præcis til at forudsige prisudviklingen inden forkampfly. Augustines logik gælder også i Danmark, som vistpå grafen til venstre.Denne prisudvikling rammer små forsvarsbudgetter somdet danske langt hårdere, end den rammer store budget-ter som det amerikanske. I Danmark må vi i stigende gradspørge os selv, om prisen for avancerede platforme er såstor, at det antal, vi kan købe, er så lille, at det ikke eroperationelt relevant til prisen.Argumentet mod Augustine er, at effekt er vigtigere endantal enheder – hvis et fly kan kaste den rigtige bombe detrigtige sted, ja, så behøver man kun et fly. Hvor besnærendedette argument end måtte være for en jagerpilot, sådemonstrerer tankegangen, hvor fokuseret det modernemilitær er på maskiner. Et enkelt fly kan være nok for denenkelte general i en enkelt krig, men for forsvarsministerenog andre, som skal tænke i styrkestrukturer og strategi, såbetyder antal faktisk noget.Alternativomkostningen ved at have få platforme stigervoldsomt, efterhånden som antallet af platforme falder. Etfly, der bomber i Libyen, kan ikke patruljere det nationaleluftrum eller blive sendt til Sydkorea for at beskytte mod etpludseligt angreb fra Nordkorea. Ikke alene betyder det lilleantal avancerede platforme et tab af fleksibilitet, men mankan spørge, hvor stor en øget effekt man får ved at bytteen avanceret platform ud med en ny generation af mereavancerede platforme.Det afgørende spørgsmål bliver derfor: Retfærdiggørteknologiudviklingen prisforskellen mellem en F-16 og enF-35, derved indkøbet af et mindre antal fly og den heraffølgende mindre strategiske fleksibilitet

Usynligt sammenbrud af svensk forsvarMagnus Christiansson, forsker, Försvarshögskolan, StockholmDet svenske forsvar vil bryde sammen under vægten af ud-gifter til materiel. Men hvis svenske forsvarschefer i fremtidenkan være mere diskrete, vil ingen opdage det. Det usynligesammenbrud vil kun komme til syne i forbindelse med enkrise. Sverige har to muligheder for at forhindre et forsvars-sammenbrud: NATO-medlemskab eller nordisk samarbejde. Ibegge tilfælde vil samarbejde med Danmark være afgørende.I 2015 fremlægger Sverige en ny forsvarskommissionsberet-ning. I forbindelse med forsvarskommissionens arbejde harman blandt andet analyseret fremtidige udviklingstendenser.Megatrends har fået en vis opmærksomhed, ikke mindsthvad angår implikationerne for et udvidet sikkerhedsbe-greb, dvs. hvor langsigtet trends inden for eksempelvisøkonomi, demografi og økologi påvirker forudsætningernefor traditionelle forsvarsområder.Men det kommende forlig kommer ikke i nogen størreudstrækning til at blive dikteret af megatrendanalyser. Ijuleferien 2012 fik den svenske forsvarschef stor opmærk-somhed, da han offentligt gav udtryk for sin vurderingaf det svenske forsvars kampformåen. Ifølge den øverst-befalende ville de svenske væbnede styrker kun kunneforsvare landet i en uge. I den debat, der fulgte efter disseudtalelser, blev statsminister Reinfeldt kritiseret for atopfatte forsvaret som en ”særinteresse”. Diskussionen togyderligere fart, da afvisningsberedskabet ikke blev aktivereti forbindelse med russiske flyvninger mod svensk territo-rium i foråret 2013.Uenigheden om forsvarets formåen er koblet til EU’ssolidaritetsklausul, som den svenske regering officielt haranset for en erstatning for den tidligere neutralitetspolitik.Det er sket på baggrund af en grundfæstet opfattelse i detsvenske politiske establishment af, at konflikt i nærområdeter usandsynligt. Med dette udgangspunkt kan man tegneto fremtidsscenarier.• Første scenario er et kollaps af det militære system i Sverige inden for de kommende ti år. Efter nogles meninger systemet faktisk allerede kollapset, idet mange del-systemer befinder sig under kritisk niveau; eksempelvisgælder dette for undervandsrekognoscering, artilleri oglangtrækkende luftværn. Afhængigheden af den hjem-lige forsvarsindustri gør, at der opstår ubalancer i fors-varets materiel, hvilket skaber store huller i kapaciteterog dermed gør forsvarets enheder mindre operationelle.Det nuværende system med kontraktansatte soldater eren del af årsagen. Et systemkollaps vil imidlertid næppevære synligt for offentligheden, medmindre der opståren sikkerhedspolitisk krise i nærområdet.• Det andet scenario er en ændret sikkerhedspolitisk linje i de næste tiår – muligvis som et resultat af et system-kollaps. Forudsætningen for dette er et forandret synpå behovet for medlemskab af NATO. Vurderer man,at EU’s solidaritetsklausul ikke er tilstrækkelig? Nordisksamarbejde kan virke tillokkende for politikere, der søgeromkostningseffektive løsninger i multilaterale produk-tionsløsninger. Disse løsninger er imidlertid kun foralvor mulige i samarbejde med NATO-landene Norge ogDanmark, hvis Sverige melder sig ind i alliancen.Uanset hvad fremtiden bringer for svensk forsvar, står Sverigeoverfor et paradigmeskift. Dette paradigmeskift skal sessom en del af en megatrend, som indebærer enden pånationalt baserede forsvarssystemer i den vestlige verden.

Norge - den nordiske stormagtKjell Inge Bjerga, forsker, Institutt for Forsvarsstudier, OsloMed et forsvarsbudget idag på 42 milliarder norske kroner(ca. 7 mia. USD) om året er Norge den største militæremagt i Norden. Modsat situationen i Sverige og Danmarker den norske dagsorden ikke hårde prioriteringer, men etønske om at satse på både terrorberedskab, nordområderog internationale operationer.Norge er i en fordelagtig økonomisk situation, og dettepræger norsk forsvarspolitik. Forsvarsbudgettet er på over42 milliarder kroner, og Norge investerer mange penge iforsvaret. Selv om køb af op mod 52 kampfly af typen F-35bliver dyrt, vil 70 procent af forsvarets materielinvesteringeri kampflykøbsperioden blive brugt på andre ting.Et Norge, der investerer i forsvaret, er i realiteten enmellemstor militærmagt i dagens Europa, og en nordiskstormagt, hvor de fleste lande sparer på forsvaret. Sam-menlignet med danskerne, som sparer 15 procent på et22-milliarders budget, vil Norge i fremtiden have op mod30 milliarder forsvarskroner mere at rutte med hvert år. Detnærmer sig dobbelt så meget! Sverige, den gamle militærestormagt, som for få tiår siden opererede med 1.000militærfly, har i dag et betydelig mindre budget end Norge.I Nato høster Norge anerkendelse for sin evne til at gen-nemføre forsvarsreformer og moderniseringer. Norgesforsvar er reformeret fra et invasionsforsvar til et indsatsfor-svar. Det vil sige mere moderne landstyrker, specialstyrker,kampfly (F-35) og et effektivt søværn med fem fregatter ogsandsynligvis også nye ubåde. Alt tyder på, at også cyber-forsvaret vil blive vigtigere. Det samme gælder efterretningog overvågning samt nationale forsvarsplaner og planer forallierede forstærkninger.Afghanistan-operationerne har fremtvunget reformerogså i hæren og øget det generelle reformtempo. Selv omkrigsdeltagelsen i Afghanistan er afsluttet, og lignendestatsbygningsprojekter næppe bliver indledt igen, vil for-svaret også i fremtiden deltage internationalt. Dette blevbekræftet med Libyen-operationen i 2011. Operationenindebar meget hurtig deployering og affyring af 586 præci-sionsstyrede bomber fra norske kampfly mod mål på libyskjord. Dette har vakt meget lidt debat i Norge. Hos landetsallierede er den norske indsats højt værdsat, og det harefterladt et indtryk af succes.Terrorangrebet 22. juli 2011 vil få følger for Norges forsvar ifremtiden. Beredskabet hjemme i Norge er i dag højere pri-oriteret, og det tidligere skarpe skel mellem forsvar og politibrydes op. Hjemmeværnet prioriteres, og det samme gørandre dele af forsvaret, der kan støtte politiet og bidrage tilberedskabet.Disse prioriteringer vil åbenlyst trække forsvaret i forskelligeretninger, men der er også en tydelig fællesnævner: militærreaktionsevne, præcision, slagkraft og udholdenhed.

Arktiske trends - trafikkaos eller trængselsregulering?Kristian Søby Kristensen, seniorforsker, ph.d., Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab, Københavns UniversitetDe sidste 10-15 år har dansk forsvarspolitik set mod syd; ide næste skal den også se mod nord. Grønland er centraltplaceret midt i det “nye nord”, der, hvor fremtidens sejlruterog råstoffer ligger. Hvilke udfordringer giver det forsvaret?Der har været mange dommedagsscenarier om Arktis.Reelt set er der kun en lille risiko for konflikt i Arktis, mensamtidig er der en række emner, der skal løses. Det betyderpå den ene side ikke krig med Kina, men på den andenside ’issues to resolve’.Den afgørende langsigtede geopolitiske udfordring er, omfremtiden vil bringe et globalt trafikkaos eller en fællesregulering af trængslen i Arktis. Men hvad er geopolitik?Det er sammenhængen mellem geografi og politik.Lad os starte med geografien – fordi den er ganske klar.Og lidt skræmmende! I dag ved vi, at isdækket på Arktisreduceres, at det sker med en accelererende hastighed,hurtigere end forudsagt, og at det har uforudsigelige lang-sigtede effekter for biosfæren.Isens tilbagetrækning betyder trængsel i Arktis. Isbjørne,atomubåde og alt derimellem vil gøre krav på deres plads ien region, hvor der i fremtiden vil være langt flere aktørerog dermed også langt flere interesser, der skal dele ogfordele fysisk og geopolitisk rum. Mere trængsel i Arktisunder foranderlige og uforudsigelige betingelser risikerer atlede til ustabilitet eller konflikt.Trængslen i Arktis kræver derfor regulering, styring, over-vågning og en fælles accepteret færdselslov. Som en arktiskaktør er det både et ansvar og en mulighed for Konge-riget Danmark at medvirke til at sikre en sådan færdselslovigennem institutionaliseringen af en samarbejdende ogregelbaseret international orden i Arktis. Det er i konge-rigets grundlæggende interesse.Det kræver en bredspektret og langsigtet arktisk strategi,der kan skabe rammerne for politisk interessevaretagelsei et komplekst og dynamisk samspil af aktører, interesserog hensyn. En sådan strategi kræver fysisk tilstedeværelsei regionen, bredt politisk fokus og en kreativ og multidisci-plinær vidensbase.I en sådan strategi for en stabil arktisk fremtid vil forsvaretspille en nøglerolle og varetage en kompleks portfolio afopgaver. I arbejdet for at undgå fremtidig konflikt i Arktisskal forsvaret være et aktivt redskab til styrket sikkerhed-spolitisk samarbejde, fungere som tillidsskabende instru-ment – eksternt såvel som internt i regionen – og bidragetil udviklingen såvel som håndhævelsen af en stadig merefinmasket national og international regulering.Det stiller nye krav til forsvarets tilstedeværelse, til forsvaretskapaciteter til informationsindhentning og -bearbejdningog til vidensdeling med en stigende mængde samarbejds-partnere – civile og militære, nationale og internationale.

Denne publikation er en del af Center for Militære Studiers forskningsbaseredemyndighedsbetjening for Forsvarsministeriet. Formålet med rapporten er at bringeet videre perspektiv på dansk forsvarsplanlægning ved at fokusere på langsigtedetendenser, såkaldte megatrends. Publikationen bygger på en række indlæg afholdt påen konference om megatrends den 23. maj 2013 på Københavns Universitet.Center for Militære Studier er et forskningscenter på Institut for Statskundskabpå Københavns Universitet. På centret forskes der i sikkerheds- og forsvarspolitiksamt militær strategi, og centrets arbejde danner grundlaget for forskningsbaseretmyndighedsbetjening af Forsvarsministeriet og de politiske partier bag forsvarsforliget.Denne publikation er et analysearbejde baseret på forskningsmæssig metode.Publikationens konklusioner kan således ikke fortolkes som udtryk for holdninger hosden danske regering, det danske forsvar eller andre myndigheder.Læs mere om centret og dets aktiviteter på:http://cms.polsci.ku.dkRedaktørerne er:Professor MSO, ph.d. Mikkel Vedby Rasmussen.Forsker, ph.d. Lars Bangert Struwe.ISBN-nr- 978-87-7393-701-3