7.oktober 2013

REDEGØRELSE OM NORDISK FORSVARSSAMARBEJDE

Indledning

Denne redegørelse om det nordiske forsvarssamarbejde er en udbygning af regeringensredegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde 2012-2013. Det gælder særligt af-snit 11 (”uformelt samarbejde”) med underoverskriften Udenrigs-, sikkerheds- og forsvars-politik samt civil samfundssikkerhed.Redegørelsen er udarbejdet med henblik på at imødekomme et ønske fra delegationen vedNordisk Råd og Forsvarsudvalget om i efteråret 2013 at gennemføre en debat i Folketingetmed deltagelse af forsvarsministeren og udenrigsministeren, medlemmer af delegationenved Nordisk Råd og medlemmer af forsvarsudvalget.

Rammen for det nordiske forsvarssamarbejde

Det nordiske forsvarssamarbejde har eksisteret siden 1950’erne, oprindeligt med fokus pådels samarbejde inden for det fredsbevarende område, dels informationsudveksling.I dag foregår samarbejdet inden for rammerne af det ”Memorandum of Understanding(MOU) on Nordic Defence Cooperation (NORDEFCO)”, som Danmark, Finland, Island, Norgeog Sverige blev enige om i 2009. NORDEFCO samlede således eksisterende generelle nordi-ske forsvarssamarbejde, herunder Nordic Armaments Co-operation (NORDAC), Nordic Coor-dinated Arrangement for Military Peace Support (NORDCAPS) og Nordic Supportive DefenceStructures (NORDSUP).Bag etableringen af NORDEFCO var et fælles ønske om at udvikle og yderligere forfølge mu-lighederne for nordisk forsvarssamarbejde med udgangspunkt i en politisk ambition om enforstærket og langsigtet tilgang til forsvarsrelaterede emner. Med det sigte etableredesNORDEFCO, som herefter udgør den samlende ramme for det nordiske forsvarssamarbejdeinden for de tre områder politik, kapabiliteter og operationer.NORDEFCO er et forsvarssamarbejde, og ikke en alliance. NORDEFCO er således ikke etalternativ til det samarbejde, der foregår i henholdsvis NATO og i EU. NORDEFCO har ingenpermanente strukturer som f.eks, et permanent sekretariat knyttet til samarbejdet. Sekreta-riatsopgaverne varetages af det til enhver tid værende formandskabsland med bistand frade øvrige nordiske lande. Formandshvervet varetages for et kalenderår ad gangen og går påskift mellem landene Danmark, Finland, Norge og Sverige. Finland er formand for samarbej-det i 2013, og Norge overtager hvervet i 2014.Den politiske retning for og konkrete beslutninger vedrørende det nordiske forsvarssamar-bejde træffes af forsvarsministrene på de normalt to årlige ministermøder. Forsvarsmini-strene bistås, og ministermøderne forberedes af en embedsmandskomité, ”Nordic DefencePolicy Steering Committee”.Den militære del af forsvarssamarbejdet er opdelt i en række konkrete samarbejdsområder.Dette arbejde koordineres af ”Nordic Military Coordination Committee” (NORDEFCO MCC),der også har ansvar for at gennemføre og overvåge den militære del.

Endvidere mødes departementscheferne for de nordiske forsvarsministerier en gang omåret. De nordiske landes forsvarschefer mødes også hvert år.Det fremgår af det ”Memorandum of Understanding (MOU) on Nordic Defence Cooperation”,hvormed NORDEFCO blev etableret, at formålet med NORDEFCO er at styrke de nordiskelandes nationale forsvar, forfølge mulige fælles synergier og at facilitere effektive fælles løs-ninger. Der opregnes en række områder som genstand for det konkrete samarbejde medNORDEFCO, idet det samtidig fremhæves, at denne opregning ikke er udtømmende.Det grundlæggende udgangspunkt for samarbejdet i NORDEFCO er transparens, ikke-eksklusivitet, og at det er åbent for deltagelse af alle nordiske lande. Endvidere at der er enåbenhed over for en pragmatisk tilgang i forhold til, at andre lande vil kunne deltage i aktivi-teter og projekter under NORDEFCO. Der er i de senere år etableret et samarbejde mellemde nordiske og de tre baltiske lande inden for rammerne af NORDEFCO.

Status for det nordiske forsvarssamarbejde på konkrete områder

Det nordiske forsvarspolitiske samarbejde er blevet uddybet og intensiveret de senere år.Under det danske formandskab i 2012 for NORDEFCO var der fokus på at videreudvikle denpolitiske dialog og på det konkrete samarbejde mellem de nordiske lande. Danmark satte frastarten af fokus på fire områder:”Smart Defence” og multilateralt samarbejde – herunder samarbejde omkring taktisklufttransport, fælles indkøb, uddannelse og træning.Nordisk Industriseminar (NDIS 2012) – med fokus også på emnerne energi, klima ogmiljø.Kapacitetsopbygning i Østafrika – udvikle og styrke det eksisterende nordiske samarbej-de omkring kapacitetsopbygning i Østafrika af afrikanske sikkerhedsstyrker.Arktis.

I forhold til enkelte samarbejdsområder kan følgende fremhæves:Nordisk Smart Defence og Multilateralt samarbejdeDer er stort potentiale i det nordiske kapacitetssamarbejde, og der er på nuværende tids-punkt adskillige projekter under udvikling. Der er sket markante fremskridt inden for detteområde det seneste år. Det lykkedes under det danske NORDEFCO-formandskab i 2012 bl.a.at opnå enighed om en hensigtserklæring (Letter of Intent) mellem de nordiske forsvarsmi-nistre om etablering af et samarbejde vedrørende taktisk lufttransport tillige med identifika-tion af en række konkrete områder, hvor der kan blive tale om fælles indkøb.Hensigtserklæringen vedrørende et nordisk taktisk lufttransportsamarbejde er et vigtigtkonkret samarbejdsresultat. Ambitionen for projektet er et samarbejde, der blandt andetindebærer, at man arbejder på at ”pulje” de nordiske transportfly i en fælles nordisk pulje afflyvetimer, som deltagende lande, ud fra en aftale på området, kan trække på i forbindelsemed konkrete indsatser. Denne pulje af flyvetimer vil kunne øge udnyttelsen af de nordisketaktiske transportflys kapaciteter. Samarbejdet kan blandt andet også omfatte fælles ud-dannelse, vedligeholdelse og øvelser inden for taktisk lufttransport. Formuleringen af en

fælles aftale, der sætter rammerne for at pulje de nordiske taktiske transportfly kapaciteter,er i sin afsluttende fase med henblik på, at forsvarsministrene på det kommende nordiskeforsvarsministermøde sidst på året i Finland vil kunne gøre status. Der arbejdes også videremed at se på mulighederne af en eventuel etablering af en fælles nordisk lufttransportkom-mando for den taktiske lufttransportkapacitet.Et andet område med betydeligt potentiale er arbejdet vedrørende såkaldte ”Fast Track”projekter. Projekterne analyserer mulighederne for fælles nordisk anskaffelse af bl.a. gum-mibælter til bæltekøretøjer, håndvåbenammunition, feltrationer og batterier.Kapacitetsopbygning i ØstafrikaDe nordiske lande har siden 2009 koordineret de nordiske kapacitetsopbygningsindsatser iØstafrika. Den nordiske støtte har været rettet imod opbygningen af reaktionsstyrkeenhe-den East African Standby Forces (EASF), der har sit hovedkvarter i Nairobi, Kenya. Sigtetmed indsatsen er at sætte landene i regionen i stand til selv i højere grad at varetage sik-kerhedsmæssige udfordringer i Afrika. Under det danske formandskab for NORDEFCO i2012 blev det besluttet at arbejde videre med at udvikle den nordiske kapacitetsopbyg-ningsindsats i ØstafrikaFor at styrke den nordiske indsats har NORDEFCO etableret en fælles nordisk koordinations-stab bestående af nordiske stabsofficerer (NACS), der er placeret i EASF hovedkvarteret iNairobi. Staben skal både koordinere den nordiske indsats og indgå i partnerskab med båderegionale og internationale aktører for at få det bedst mulige udbytte ud af den nordiskeindsats.Der er i nordisk regi blandt andet ydet støtte til en stor feltøvelse for East African StandbyForce i 2013. Det er også hensigten at oprette kurser inden for blandt andet fredsmægling,”gender issues”, menneskerettigheder samt katastrofehåndtering.CyberMed udgangspunkt i Stoltenberg-rapportens anbefalinger er der etableret et operativt sam-arbejde omkring informationsudveksling og støtte til imødegåelse af cybertrusler mellem denordiske ”Computer Emergency Response Teams”. Herudover er der jævnligt møder på em-bedsmandsniveau mellem de nordiske lande, hvor andre muligheder for samarbejde drøf-tes.

Perspektiver for det nordiske forsvarssamarbejde.

Regeringens holdning generelt til det nordiske samarbejde er beskrevet i regeringens rede-gørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde 2012-2013. Denne holdning ligger i for-længelse af regeringsgrundlaget”Et Danmark, der står sammen”, hvoraf fremgår, at rege-ringen vil opprioritere det nordiske samarbejde, og at man derfor vil styrke bl.a. det nordi-ske forsvarssamarbejde.I forlængelse heraf arbejdes der aktivt på at styrke det nordiske forsvarssamarbejde indenfor den eksisterende institutionelle ramme, der udgøres af NORDEFCO. Det gælder både iforhold til målsætningen om at styrke de nordiske landes nationale forsvar og ønsket om, atde nordiske lande kan spille en aktiv international rolle i forbindelse med fredsbevarende

aktiviteter samt freds- og konflikthåndtering, herunder gennem kapacitetsopbygning somf.eks. i Østafrika.I forhold til målsætningen om at styrke de nationale forsvar er den globale økonomiske kriseog sparekrav til forsvaret i sig selv et incitament til at se på mulighederne for et tætterenordisk samarbejde på f.eks. materielsiden, herunder i forhold til udvikling og indkøb, såle-des som det også sker i forhold til NATO-lande.I forhold til ønsket om at de nordiske lande kan spille en aktiv international rolle i forbindel-se med fredsbevarende aktiviteter samt freds- og konflikthåndtering, skal dette ses i for-længelse af regeringens ønske om, at Danmark fortsat skal yde et aktivt bidrag til oprethol-delse af international fred og sikkerhed. Endvidere at regeringen derfor lægger vægt på, ateffektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse gennemføres på en måde, der muliggør, atDanmark fortsat kan levere markante bidrag til internationale missioner.Forudsætningen for et velfungerende nordisk forsvarssamarbejde er, at rammerne og vilkå-rene for samarbejdet svarer til de aktuelle udfordringer. Det er derfor vigtigt løbende for-domsfrit at se på mulighederne for at forbedre rammerne for samarbejdet, herunder deninstitutionelle ramme. Danmark støtter derfor op om det finske NORDEFCO-formandskabsinitiativ om i 2013 at se på de erfaringer om det nordiske forsvarssamarbejde, som er høstetpå baggrund af arbejdet inden for rammerne af ”Memorandum of Understanding (MOU) onNordic Defence Cooperation” fra 2009. Dette ”servicecheck” af det nordiske forsvarssamar-bejde forventes forelagt de nordiske forsvarsministre på NORDEFCO-ministermødet til de-cember 2013 med henblik på en drøftelse og eventuel beslutning om justering af fx ram-merne for det nordiske forsvarssamarbejde. De indledningsvise resultater af dette service-check viser, at der formentlig kun vil være behov for mindre justeringer af den institutionelleramme og/eller samarbejdsprocesserne. Servicechecket har hidtil bekræftet, at én af årsa-gerne til den positive udvikling i det nordiske forsvarssamarbejde er den fleksible og ubu-reaukratiske struktur, der muliggør hurtig og smidig iværksættelse af fælles projekter, nårpotentialet for dette identificeres.Udgangspunktet for Danmark i forhold til det aktuelle servicecheck er vigtigheden af, at detnordiske forsvarssamarbejde forbliver ubureaukratisk og fortsat er baseret på de grundlæg-gende principper om transparens, ikke-eksklusivitet, og at samarbejde er åbent for deltagel-se af alle nordiske lande. For den danske regering er det endvidere vigtigt, at udgangspunk-tet for det nordiske forsvarssamarbejde er, at det kan skabe merværdi, således at samar-bejde i forhold til konkrete projekter og aktiviteter bliver et positivt tilvalg for det enkeltenordiske land.Danmark er positiv over for mulighederne for i den kommende tid at opstille mere langsig-tede mål for det nordiske forsvarssamarbejde i stedet for som nu, hvor der i betydeligt om-fang arbejdes på baggrund af formandskabsprioriteterne. Mere langsigtede mål vil derforogså kunne skabe mere kontinuitet i arbejdet. Danmarks position vil have sit naturlige afsæti det stærke værdi- og interessefælleskab, som det nordiske samarbejde hviler på, og detfaktum, at det nordiske forsvarssamarbejde netop er et samarbejde og ikke en forsvarsalli-ance.