Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del Bilag 50
Offentligt
CENTER FOR MILITÆRE STUDIERKØBENHAVNS UNIVERSITET
Sikkerhedspolitisk barometer:CMS Survey 2014
Projektgruppe:Mikkel Vedby RasmussenKristian Søby KristensenHenrik Ø. BreitenbauchLars Bangert StruweJanuar 2014
Denne rapport er en del af Center for Militære Studiers forskningsbaseredemyndighedsbetjening for Forsvarsministeriet. Formålet med rapporten er at skabe en faktuelbasis for diskussionen om mål og midler i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Surveyetgentages årligt.Center for Militære Studier er et forskningscenter på Institut for Statskundskab påKøbenhavns Universitet. På centret forskes der i sikkerheds- og forsvarspolitik samt militærstrategi, og centrets arbejde danner grundlag for forskningsbaseret myndighedsbetjening afForsvarsministeriet og de politiske partier bag forsvarsforliget.Denne rapport er et analysearbejde baseret på forskningsmæssig metode. Rapportenskonklusioner kan således ikke tolkes som udtryk for holdninger hos den danske regering, detdanske forsvar eller andre myndigheder.Læs mere om centret og dets aktiviteter på: http://cms.polsci.ku.dk/.Projektgruppe:Professor MSO, ph.d., Mikkel Vedby RasmussenSeniorforsker, ph.d., Kristian Søby KristensenSeniorforsker, ph.d., Henrik Ø. BreitenbauchForsker, ph.d., Lars Bangert StruweStud.scient.pol, Mikkel Broen Jakobsen, har bistået projektgruppen med databehandling.
ISBN: 978-87-7393-717-4
I
Indholdsfortegnelse1. HIGHLIGHTS ......................................................................................................... 11.1 Der efterlyses sammenhæng i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik ...................................... 11.2 Aktivisme er den store skillelinje i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik ............................... 31.3 Grønland bør prioriteres højt i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik ...................................... 6
2. METODE ................................................................................................................ 93. RESULTATER ..................................................................................................... 113.1: Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter .......................................................... 113.2: Danmarks alliancer ...................................................................................................................... 183.3: Danmarks forsvarspolitik ............................................................................................................ 213.4: Militære operationer .................................................................................................................... 283.5: Centrale sammenhænge ............................................................................................................. 37
II
1. HighlightsDet sikkerhedspolitiske barometer giver indsigt i, hvad der optager politikere, embedsmænd,officerer, forskere og journalister i 2013. Hvad synes de om udenrigspolitikken? Synes de,forsvarsforbeholdet skal afskaffes? Mener de, krigen i Afghanistan var en succes? Tror de,Grønland bliver selvstændigt? Mener de Danmark har behov for nye kampfly?Disse og mange andre spørgsmål har Center for Militære Studier stillet de personer, somformer, forstår og fortæller om dansk udenrigspolitik. Vi ønskede at trække på indsigter ogerfaringer fra politikere, embedsmænd, officerer, meningsdannere, forskere og andre for atgive et balanceret og analytisk blik på status for dansk udenrigspolitik. Vi vil gennemføredette "elitesurvey" igen de kommende år for at spore, hvorvidt holdninger og vurderingerforandrer sig. Formålet med denne undersøgelse er således over tid at give et faktuelt ognuanceret grundlag for diskussioner om mål og midler i dansk udenrigspolitik.I årets undersøgelse er der tre forhold, som springer i øjnene:Der efterlyses sammenhæng i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitikAktivisme er den store skillelinje i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitikGrønland bør prioriteres højt i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
1.1 Der efterlyses sammenhæng i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitikSom det fremgår af figur 1 nedenfor, mener kun 35 procent af de adspurgte, at Danmark i højgrad har en sammenhængende udenrigs- og sikkerhedspolitik. I den forbindelse er det værd athuske, at dette er et elitesurvey. Det er således personer med indsigt i dansk udenrigs- ogsikkerhedspolitik - og måske endda med ansvar for at føre den - der ikke mener, atKongeriget formår at opstille en sammenhængende politik. Det er derfor sigende, at 36procent svarer "hverken/eller" på spørgsmålet.
1
Figur 1: I hvilken grad respondenterne mener, at DK har en sammenhængende udenrigs- ogsikkerhedspolitik. Procent.
29
35I høj gradHverken/ellerI lav grad
36
Denne manglende sammenhæng skal muligvis ses i kontekst af, hvilke stater, som deadspurgte mener, er et foregangsland for Danmark. Som det fremgår af figur 2 ser 29 procentUSA som et foregangsland og 33 procent ser Storbritannien som et foregangsland. I beggelande har der været en stor debat om evnen til at formulere nationale strategier og sættekonkrete strategiske mål. Man kan overveje, hvorvidt dette er et udtryk for, at Danmark harimporteret denne strategiske forvirring.Figur 2: Hvilket land der ifølge respondenterne er foregangsland for Danmark på det udenrigs- ogsikkerhedspolitiske område. Procent.
12
1029
USA
12
StorbritannienFrankrigTyskland
5
HollandNorge
63
SverigeFinlandAndet
33
2
1.2 Aktivisme er den store skillelinje i dansk udenrigs- ogsikkerhedspolitikUndersøgelsen viser, at aktivisme er et centralt begreb for forståelsen af dansk udenrigs- ogsikkerhedspolitik. I en kendelse af at aktivisme er et politisk begreb, der begrunder en særligudenrigs- og sikkerhedspolitik, snarere end et præcist defineret karakteristika ved en givenudenrigs- og sikkerhedspolitik, var aktivisme ikke på forhånd defineret i undersøgelsen. Istedet lod vi det være op til de adspurgte at definere aktivisme og dens effekt. Det har de gjorti direkte spørgsmål om aktivisme og indirekte ved at besvare en række specifikke spørgsmål,hvor der tydeligvis er en sammenhæng mellem deres holdning til aktivisme og deres holdningtil specifikke udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.Et flertal af de adspurgte mener således, at Danmark har haft en aktivistisk udenrigspolitik ide sidste 20 år, og at aktivisme er svaret på fremtidige udfordringer. Som det fremgår af figur3 og 4 er der imidlertid flere (91 procent), der finder at aktivisme beskriver fortiden, end dermener, at aktivisme er en guide til fremtiden (63 procent).Figur 3: I hvilken grad respondenterne mener, at dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik har væretaktivistisk de sidste 20 år. Procent
3
6
I høj grad
Hverken/ellerI lav grad
91
3
Figur 4: I hvilken grad respondenterne mener, at en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik ersvaret på fremtidige udfordringer. Procent.
18
I høj grad
Hverken/eller
1963
I lav grad
At denne forskel er væsentlig for analysen af udenrigspolitiske problemstillinger fremgårbl.a. af svarene på, om ISAF's operationer 2006-2014 har været en sejr. Det er 49 procent afde, der mener en aktivistisk udenrigspolitik er svaret på fremtidige udfordringer, enige i,mens 57 procent af de, derikkemener, at aktivisme er svaret på fremtidige udfordringer, eruenige. Det fremgår her af figur 5 og 6. Troen på aktivisme er også afgørende for, hvorentusiastisk man er overfor militær indgriben mod Iran.Figur 5: I hvilken grad respondenterne er enige i, at ISAF’s operationer i Afghanistan fra 2006-2014har været en sejr. Respondenter, der mener, at en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik ersvaret på fremtidige udfordringer. Procent.
22Enig49Hverken/ellerUenig
30
4
Figur 6: I hvilken grad respondenterne er enige i, at ISAF’s operationer i Afghanistan fra 2006-2014har været en sejr. Respondenter, der ikke mener, at en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik ersvaret på fremtidige udfordringer. Procent.
13
EnigHverken/eller57
30
Uenig
Aktivisme er ikke kun afgørende for politisk stillingtagen, men også for hvilke militæremidler, man mener skal være til rådighed for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. De, sommener at aktivisme er svaret på fremtidige udfordringer, er således langt mere positive overfor at købe nye kampfly. Holdningen til det danske forsvarsforbehold i EU er ligeledestydeligt påvirket af holdningen til aktivisme. Det fremgår tydeligt af figur 7 og 8. Blandt deadspurgte, som mener, at aktivisme er svaret på fremtidige udfordringer, vurderer 93 procent,at forsvarsforbeholdet bør afskaffes, mens kun 48 procent af de, derikkemener aktivisme ersvaret på fremtidige udfordringer, vurderer, at forsvarsforbeholdet bør afskaffes.Figur 7: I hvilken grad respondenterne mener, at det danske forsvarsforbehold bør afskaffes.Respondenter, der mener, at en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik er svaret på fremtidigeudfordringer. Procent.
16
I høj grad
Hverken/ellerI lav grad
93
5
Figur 8: I hvilken grad respondenterne mener, at det danske forsvarsforbehold bør afskaffes.Respondenter, der ikke mener, at en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik er svaret påfremtidige udfordringer. Procent.
3948
I høj gradHverken/ellerI lav grad
13
1.3 Grønland bør prioriteres højt i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitikBarometret står højt på spørgsmålet om Grønland. Som det fremgår af figur 9 mener 89procent, at Grønland bør prioriteres højt i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.Figur 9: I hvilken grad respondenterne er enige i, at Grønland bør prioriteres højt i dansk udenrigs-og sikkerhedspolitik. Procent.
8
3
Enig
Hverken/ellerUenig
89
Svarene på dette spørgsmål er, som et af de få spørgsmål,ikkepåvirket af, hvorvidt deadspurgte mener aktivisme er svaret på fremtidige udfordringer. Grønland opfattes såledesikke som en opgave, der kan vælges til eller fra på samme måde som operationer i Libyeneller Afghanistan. Det bliver også bekræftet af figur 10, der viser, at operationer i Arktisbliver identificeret som det område, hvor forsvaret har størst behov for at udvikle sinekapaciteter inden for de næste fem år.6
Figur 10: I hvilken grad respondenterne mener, at forsvaret har behov for at udvikle sinekapaciteter på en række områder inden for de næste fem år, for at kunne imødegå nye trusler.Gennemsnit.
Lige så vigtig Grønland er for Kongerigets udenrigs- og sikkerhedspolitik, lige så bevidst erden danske udenrigspolitiske elite om, at Grønlands status er under forandring. Det fremgåraf figur 11 og 12, der viser, at 13 procent mener, at Grønland vil være selvstændig inden for10 år, mens 45 procent mener, at Grønland vil være selvstændigt inden for 20 år.Figur 11: Hvorvidt respondenterne er enige i, at Grønland vil blive selvstændigt inden for 10 år.Procent.
13
Enig
23
Hverken/ellerUenig
64
7
Figur 12: Hvorvidt respondenterne er enige i, at Grønland vil blive selvstændigt inden for 20 år.Procent.
3545EnigHverken/eller
Uenig
21
I det følgende vil vi vise undersøgelsens resultater, men først vil vi kort gøre rede for,hvordan undersøgelsen blev gennemført.
8
2. MetodeDet sikkerhedspolitiske barometer er udarbejdet på grundlag af en spørgeskemaundersøgelseforetaget af Center for Militære Studier ved Institut for Statskundskab på KøbenhavnsUniversitet i løbet af sommeren 2013. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget blandtpersoner med særlig viden, indsigt og erfaring på det udenrigs- og sikkerhedspolitiskeområde. Der er således tale om et ekspertsurvey, der ikke kortlægger hvad alle danskeremener, men har til formål at formidle, hvad de, som må formodes at have den største videnom dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, mener.Undersøgelsen omfatter 288 personer og inkluderer ansatte i centraladministrationen, ansattei forsvaret, politikere, forskere, meningsdannere og erhvervslivet. I udvælgelsen afrespondenter er der – ud over deres indsigt i udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold – tagethensyn til at sikre en bred repræsentation af interesser, og det er blevet tilstræbt at skabe enligelig fordeling af personer med tilknytning til det politiske system og personer, som ståruden for dette. Det sikkerhedspolitiske barometer kan derfor ses som en valid måling af, hvadet bredt udsnit af danske eksperter mener om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.Svarprocenten for undersøgelsen var 49, hvilket er tilfredsstillende for denne typeundersøgelse. Tabel 1 viser fordelingen af forskellige erhvervsgrupper blandt hhv. deadspurgte og de, som har besvaret undersøgelsen. Tabellen viser, at fordelingerne ernogenlunde ens, dog er der en klar underrepræsentation af politikersvar og en klaroverrepræsentation af svar fra erhvervslivet samt fagorganisationer.Tabel 1: Andelen af forskellige erhvervsgrupper blandt hhv. adspurgte og indkomne svar. Procent(antal i parentes).AdspurgtePolitikereEmbedsmændForsvaretForskereJournalisterErhvervslivet og fagorganisationerAndreTotal24,0 (69)14,6 (42)6,9 (20)20,5 (59)7,6 (22)13,5 (39)12,8 (37)100 (288)Svar17,7 (25)12,1 (17)7,8 (11)20,6 (29)8,5 (12)18,4 (26)14,9 (21)100 (141)
9
Det sikkerhedspolitiske barometer indeholder spørgsmål, der falder inden for fire temaer,hhv.:1) Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter2) Danmarks alliancer3) Danmarks forsvarspolitik4) Militære operationer.Der kan desuden skelnes mellem spørgsmål af mere generel karakter og spørgsmål, derknytter sig til specifikke, aktuelle problematikker. Spørgsmålene har været formuleret sompåstande, hvor respondenterne har kunne erklære deres grad af enighed ved at svare ’megetenig’/’i meget høj grad’, ’enig’/’i høj grad’, ’hverken/eller’, ’uenig’/’i lav grad, ’megetuenig’/’i mindre grad’ eller ’ved ikke’.For overskuelighedens skyld er nogle af undersøgelsens resultater præsenteret ved at slå hhv.de to positive kategorier og de to negative kategorier sammen. Fx er kategorierne ’megetenig’ og ’enig’ slået sammen til kategorien ’enig’, mens kategorierne ’uenig’ og ’megetuenig’ er slået sammen til kategorien ’uenig’. ’Ved ikke’-svar er konsekvent udeladt af depræsenterede resultater. Derudover skal der for en god ordens skyld gøres opmærksom på, atnogle af spørgsmålene har over de 141 besvarelser, som svarer til den opnåede svarprocent på49. Det skyldes at nogle få af de adspurgte er faldet fra undervejs i deres besvarelse afspørgeskemaet og derfor ikke tælles med i svarprocenten, der udelukkende omfatter fuldebesvarelser.I det følgende præsenteres resultaterne af undersøgelsen opdelt i de fire overordnede temaer.Derefter præsenteres en række krydstabuleringer, der har til formål at afdække centralesammenhænge i de afgivne besvarelser. Tilsammen udgør disse resultater Center for MilitæreStudiers sikkerhedspolitiske barometer for 2014. Det indsamlede data ligger desudentilgængeligt på Center for Militære Studiers hjemmeside, og det står således enhverinteresseret frit for at foretage sine egne analyser på baggrund heraf.
10
3. Resultater3.1: Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteterFigur 13: Respondenternes syn på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Gennemsnit.I mindre grad1Har DK haft aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år?
I meget høj grad2344,173,393,573,61
5
Beskriver aktivisme dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag?Er en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik svaret på fremtidige udfordringer?Har DK haft indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år?Har DK indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag?Står den danske indsats mål med det, som investeres?
3,203,23
Figur 14: Har Danmark haft en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år? Procent.
3
6
I høj grad
Hverken/ellerI lav grad
91
Figur 15: Beskriver aktivisme dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag? Procent.
17
I høj grad
Hverken/eller
25
58
I lav grad
11
Figur 16: Er en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik svaret på fremtidige udfordringer?Procent.
18
I høj grad
1963
Hverken/ellerI lav grad
Figur 17: Har Danmark haft indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år?Procent.
18
I høj grad
14
Hverken/eller
I lav grad
68
Figur 18: Har Danmark indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag? Procent.
22I høj grad
49
Hverken/ellerI lav grad
29
12
Figur 19: Står den danske indsats mål med det, som bliver investeret? Procent.
28I høj grad
Hverken/eller
5419
I lav grad
Figur 20: I hvilken grad respondenterne finder en række emner vigtige i dansk udenrigs- ogsikkerhedspolitik. Gennemsnit.
13
Figur 21: I hvilken grad respondenterne finder en række redskaber vigtige i dansk udenrigs- ogsikkerhedspolitik. Gennemsnit.
Figur 22: I hvilken grad respondenterne mener, at DK har en sammenhængende udenrigs- ogsikkerhedspolitik. Gennemsnit og procent.
29
35I høj gradHverken/ellerI lav grad
36
14
Figur 23: Hvilket land der ifølge respondenterne er foregangsland for Danmark på det udenrigs- ogsikkerhedspolitiske område. Procent.
12
1029
USA
12
StorbritannienFrankrigTyskland
5
HollandNorge
63
SverigeFinlandAndet
33
Figur 24: I hvilken grad respondenterne er enige i, at Grønland bør prioriteres højt i danskudenrigs- og sikkerhedspolitik. Gennemsnit og procent.
8
3
Enig
Hverken/ellerUenig
89
15
Figur 25: I hvilken grad respondenterne er enige i, at en stor kinesisk tilstedeværelse i Grønlandudgør et sikkerhedsproblem. Gennemsnit og procent.
27Enig
49
Hverken/ellerUenig
25
Figur 26: I hvilken grad respondenterne er enige i, at Grønland vil blive selvstændigt inden for 10år. Gennemsnit og procent.
13
Enig
23
Hverken/ellerUenig
64
16
Figur 27: I hvilken grad respondenterne er enige i, at Grønland vil blive selvstændigt inden for 20år. Gennemsnit og procent.
3545EnigHverken/eller
Uenig
21
17
3.2: Danmarks alliancerFigur 28: I hvilken grad respondenterne mener, at følgende lande er vigtige alliancepartnere forDanmark. Gennemsnit.
Figur 29: I hvilken grad respondenterne mener, at Danmark har fordel af at operere sammen medfølgende lande. Gennemsnit.
18
Figur 30: I hvilken grad respondenterne mener, at følgende internationale organisationer er vigtigefor Danmark. Gennemsnit.
Figur 31: I hvilken grad respondenterne mener, at værdier er en drivkraft i dansk udenrigs- ogsikkerhedspolitik. Gennemsnit og procent.
19
I høj grad
1566
Hverken/ellerI lav grad
19
Figur 32: I hvilken grad respondenterne mener, at interesser er en drivkraft i dansk udenrigs- ogsikkerhedspolitik. Gennemsnit og procent.
67
I høj gradHverken/ellerI lav grad
87
20
3.3: Danmarks forsvarspolitikFigur 33: I hvilken grad respondenterne mener, at nedenstående forhold udgør en trussel modDanmark. Gennemsnit.
Figur 34: I hvilken grad respondenterne er enig i fire udsagn om konsekvenserne ved at fusionereforsvarsministeriet og forsvarskommandoen. Gennemsnit.Meget uenig1234
Meget enig5
Mere effektiv sagsbehandling
3,33
Mindre indsigt i forsvarets arbejde og derfor mindre demokratisk kontrol
2,73
Mere effektive internationale operationer
2,86
Mere effektiv økonomistyring
3,50
21
Figur 35: En fusion af forsvarsministeriet og forsvarskommandoen vil medføre en mere effektivsagsbehandling. Procent.
27Enig
Hverken/eller
5518
Uenig
Figur 36: En fusion af forsvarsministeriet og forsvarskommandoen vil medføre mindre indsigt iforsvarets arbejde og derfor mindre demokratisk kontrol. Procent.
3148Enig
Hverken/ellerUenig
21
Figur 37: En fusion af forsvarsministeriet og forsvarskommandoen vil medføre mere effektiveinternationale operationer.
37
36Enig
Hverken/ellerUenig
27
22
Figur 38: En fusion af forsvarsministeriet og forsvarskommandoen vil medføre en mere effektivøkonomistyring.
17
Enig
Hverken/eller
24
59
Uenig
Figur 39: I hvilken grad respondenterne er enig i udsagn om konsekvenserne ved de besparelser påca. 15 % af forsvarsbudgettet, forsvaret skal gennemføre i perioden 2013-2017. Gennemsnit.Meget uenig1Forsvaret vil blive mere effektivt233,172,733,113,162,612,664
Meget enig5
DK vil kunne gennemføre militære operationer uden for rigsfællesskabet som hidtilDet vil IKKE påvirke DK's forhold til sine allieredeHæren vil blive svækket i forhold til de to andre værnFlyvevåbnet vil blive svækket i forhold til de to andre værnSøværnet vil blive svækket i forhold til de to andre værn
Figur 40: Besparelserne vil betyde at forsvaret bliver mere effektivt. Procent.
33Enig
51
Hverken/ellerUenig
16
23
Figur 41: Besparelserne vil betyde, at Danmark vil kunne gennemføre militære operationer udenfor rigsfællesskabet som hidtil. Procent.
30Enig
Hverken/eller
52
Uenig
18
Figur 42: Besparelserne vil ikke påvirke Danmarks forhold til sine allierede. Procent.
4046
Enig
Hverken/ellerUenig
14
Figur 43: Besparelserne vil betyde, at hæren vil blive svækket i forhold til de to andre værn.Procent.
2036Enig
Hverken/ellerUenig
44
24
Figur 44: Besparelserne vil betyde, at flyvevåbnet vil blive svækket i forhold til de to andre værn.Procent.
7
42
Enig
Hverken/ellerUenig
51
Figur 45: Besparelserne vil betyde, at søværnet vil blive svækket i forhold til de to andre værn.Procent.
9
38Enig
Hverken/ellerUenig
53
Figur 46: Respondenternes holdning til, hvordan flyvevåbnet bør udstyres, når F-16 flyene måudfases pga. alder. Gennemsnit.I mindre grad1234
I meget høj grad5
Har DK brug for nye kampfly?
3,37
Bør DK anskaffe droner i stedet for kampfly?
2,18
Bør DK anskaffe droner og kampfly?
3,05
Bør DK anskaffe transportfly og kamphelikoptere i stedet for kampfly?
2,79
25
Figur 47: Mener du, at Danmark har brug for nye kampfly? Procent.
29I høj gradHverken/eller
5714
I lav grad
Figur 48: Mener du, at Danmark bør anskaffe droner i stedet for kampfly? Procent.
17
I høj grad
1964
Hverken/ellerI lav grad
Figur 49: Mener du, at Danmark bør anskaffe droner og kampfly? Procent.
36I høj grad
50
Hverken/ellerI lav grad
14
26
Figur 50: Mener du at Danmark bør anskaffe transportfly og kamphelikoptere i stedet for kampfly?Procent.
42
38I høj grad
Hverken/ellerI lav grad
20
Figur 51: I hvilken grad respondenterne mener, at det danske forsvarsforbehold bør afskaffes.Gennemsnit og procent.
136I høj grad
Hverken/ellerI lav grad
82
27
3.4: Militære operationerFigur 52: Respondenternes holdning til den danske indsats i Afghanistan. Gennemsnit.Meget uenig122,413,243,32
Meget enig345
Danmark trækker sig ud af Afghanistan for tidligtDanmark efterlader Helmand i en bedre situtation end i 2006Danmark efterlader Afghanistan i en bedre situation end i 2006
Danmarks indsats i Afghanistan har givet indflydelse hos allieredeDanmarks indsats i Afghanistan har været for militært fokuseretDanmarks indsats i Afghanistan har været for civilt fokuseret2,183,18
4,21
Danmark har lært meget af indsatsen i Afghanistan
3,96
Figur 53: Danmark trækker sig ud af Afghanistan for tidligt. Procent.
22Enig
Hverken/eller
59
Uenig
20
Figur 54: Danmark efterlader Helmand i en bedre situation end i 2006. Procent.
2748Enig
Hverken/ellerUenig
25
28
Figur 55: Danmark efterlader Afghanistan i en bedre situation end i 2006. Procent.
27Enig
Hverken/eller
5321
Uenig
Figur 56: Danmarks indsats i Afghanistan har givet indflydelse hos allierede. Procent.
6
4
Enig
Hverken/ellerUenig
90
Figur 57: Danmarks indsats har været for militært fokuseret. Procent.
32
47
Enig
Hverken/ellerUenig
21
29
Figur 58: Danmarks indsats har været for civilt fokuseret. Procent.
4
26EnigHverken/eller
Uenig
70
Figur 59: Danmark har lært meget af indsatsen i Afghanistan. Procent.
1310Enig
Hverken/ellerUenig
78
30
Figur 60: I hvilken grad respondenterne er enige i, at ISAF’s operationer i Afghanistan fra 2006-2014 har været en sejr. Gennemsnit og procent.
3339Enig
Hverken/ellerUenig
28
Figur 61: I hvilken grad respondenterne mener, at Danmark siden 2001 har formået at samtænkecivile og militære indsatser i internationale operationer. Gennemsnit og procent.
36
39
I høj grad
Hverken/ellerI lav grad
25
31
Figur 62: Respondenternes holdning til, hvordan Danmark skal prioritere sit forsvar. Valget stodmellem fire modeller. Procent.
519Defensiv forsvarsstyrke
31
Langsigtet stabiliseringsstyrkeInternational indsatsstyrkeHumanitær indsatsstyrke
46
Figur 63: I hvilken grad respondenterne mener, at forsvaret har behov for at udvikle sinekapaciteter på en række områder inden for de næste fem år, for at kunne imødegå nye trusler.Gennemsnit.
32
Figur 64: Respondenternes holdning til dansk deltagelse i en evt. militær aktion i hhv. Syrien ogIran. Gennemsnit.Meget uenig1232,882,123,543,022,361,863,502,774
Meget enig5
DK bør deltage i den militære aktion
DK bør deltage i den militære aktion, hvis FN-mandat
DK bør deltage i den militære aktion også uden FN-mandat
DK bør bidrage med civile kapaciteter til at støtte op om et militært angreb
Syrien
Iran
Note: Syrienspørgsmålet lød som følger: ’Det diskuteres hvorvidt det internationale samfund børgribe ind i borgerkrigen i Syrien. Hvis en sådan militær aktion blev planlagt inden for det næste år, ihvilken grad er du enig i følgende udsagn?’ Iranspørgsmålet lød som følger: ’Det diskuteres, hvorvidtIsrael, USA og allierede vil bombe Iran pga. landets atomprogram. Hvis et sådant angreb blevplanlagt inden for det næste år, i hvilken grad er du enig i følgende udsagn?’Figur 65: Danmark bør deltage i den militære aktion i Syrien. Procent.
38
33EnigHverken/eller
Uenig
28
33
Figur 66: Danmark bør deltage i den militære aktion i Syrien, hvis der foreligger et eksplicit FN-mandat. Procent.
23EnigHverken/eller
1364
Uenig
Figur 67: Danmark bør deltage i den militære aktion i Syrien, også selv om der ikke foreligger eteksplicit FN-mandat. Procent.
24EnigHverken/eller
60
Uenig
16
Figur 68: Danmark bør bidrage med civile kapaciteter i Syrien til at støtte op om et militærtangreb. Procent.
20
EnigHverken/eller
18
Uenig
62
34
Figur 69: Danmark bør deltage i den militære aktion i Iran. Procent.
15
Enig
18
Hverken/eller
Uenig
67
Figur 70: Danmark bør deltage i den militære aktion i Iran, hvis der foreligger et eksplicit FN-mandat. Procent.
3447Enig
Hverken/ellerUenig
19
Figur 71: Danmark bør deltage i den militære aktion i Iran, også selvom der ikke foreligger eteksplicit FN-mandat. Procent.
11
11Enig
Hverken/ellerUenig
78
35
Figur 72: Danmark bør bidrage med civile kapaciteter i Iran til at støtte op om et militært angreb.Procent.
37
41
Enig
Hverken/ellerUenig
22
36
3.5: Centrale sammenhængeAktivisme som skillelinje
a) Er der en sammenhæng mellem synet på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik ogvurderingen af indsatsen i Afghanistan?Figur 73: I hvilken grad respondenterne er enige i, at ISAF’s operationer i Afghanistan fra 2006-2014 har været en sejr. Respondenter der mener, at aktivisme beskriver dansk udenrigs- ogsikkerhedspolitik i dag. Procent.
3039Uenig
Hverken/ellerEnig
30
Figur 74: I hvilken grad respondenterne er enige i, at ISAF’s operationer i Afghanistan fra 2006-2014 har været en sejr. Respondenter der IKKE mener, at aktivisme beskriver dansk udenrigs- ogsikkerhedspolitik i dag. Procent.
44
39
UenigHverken/ellerEnig
17
37
Figur 75: I hvilken grad respondenterne er enige i, at ISAF’s operationer i Afghanistan fra 2006-2014 har været en sejr. Respondenter der mener, at en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik ersvaret på fremtidige udfordringer. Procent.
22
Uenig49Hverken/ellerEnig30
Figur 76: I hvilken grad respondenterne er enige i, at ISAF’s operationer i Afghanistan fra 2006-2014 har været en sejr. Respondenter der IKKE mener, at en aktivistisk udenrigs- ogsikkerhedspolitik er svaret på fremtidige udfordringer. Procent.
13
UenigHverken/eller3057Enig
38
Figur 77: I hvilken grad respondenterne er enige i, at ISAF’s operationer i Afghanistan fra 2006-2014 har været en sejr. Respondenter der mener, at Danmark har indflydelse gennem sinudenrigs- og sikkerhedspolitik i dag. Procent.
20
46
Uenig
Hverken/ellerEnig34
Figur 78: I hvilken grad respondenterne er enige i, at ISAF’s operationer i Afghanistan fra 2006-2014 har været en sejr. Respondenter der IKKE mener, at Danmark har indflydelse gennem sinudenrigs- og sikkerhedspolitik i dag. Procent.
19UenigHverken/eller1961Enig
39
Figur 79: I hvilken grad respondenterne er enige i, at ISAF’s operationer i Afghanistan fra 2006-2014 har været en sejr. Respondenter der mener, at Danmark har haft indflydelse gennem sinudenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år. Procent.
18
Uenig5131Hverken/ellerEnig
Figur 80: I hvilken grad respondenterne er enige i, at ISAF’s operationer i Afghanistan fra 2006-2014 har været en sejr. Respondenter der IKKE mener, at Danmark har haft indflydelse gennem sinudenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år. Procent.022UenigHverken/ellerEnig78
40
b) Er der en sammenhæng mellem synet på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik ogholdningen til at deltage i en evt. militær aktion mod Syrien eller Iran?Figur 81: I hvilken grad respondenterne er enige i, at DK bør deltage i en evt. militær aktion iSyrien. Gennemsnit.Meget uenig121,523,292,45
Meget enig345
DK bør deltageDK bør deltage hvis FN-mandat
3,81,172,842,593,79
DK bør deltage, også uden FN-mandatDK bør bidrage med civile kapaciteter
Respondenter der ikke mener, aktivisme er svaret på fremtidige udfordringerRespondenter der mener, aktivisme er svaret på fremtidige udfordringer
Figur 82: I hvilken grad respondenterne er enige i, at DK bør deltage i en evt. militær aktion i Iran.Gennemsnit.Meget uenig121,432,442,32
Meget enig345
DK bør deltageDK bør deltage hvis FN-mandat
3,331,302,112,522,93
DK bør deltage, også uden FN-mandatDK bør bidrage med civile kapaciteter
Respondenter der ikke mener, aktivisme er svaret på fremtidige udfordringerRespondenter der mener, aktivisme er svaret på fremtidige udfordringer
41
Figur 83: I hvilken grad respondenterne er enige i, at DK bør deltage i en evt. militær aktion iSyrien. Gennemsnit.Meget uenig1232,742,813,433,502,262,373,433,56
Meget enig45
DK bør deltageDK bør deltage hvis FN-mandat
DK bør deltage, også uden FN-mandatDK bør bidrage med civile kapaciteter
Respondenter der ikke mener, aktivisme beskriver dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i dagRespondenter der mener, aktivisme beskriver dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag
Figur 84: I hvilken grad respondenterne er enige i, at DK bør deltage i en evt. militær aktion i Iran.Gennemsnit.Meget uenig122,002,202,86
Meget enig345
DK bør deltageDK bør deltage hvis FN-mandat
3,101,702,002,682,83
DK bør deltage, også uden FN-mandatDK bør bidrage med civile kapaciteter
Respondenter der ikke mener, aktivisme beskriver dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i dagRespondenter der mener, aktivisme beskriver dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag
Figur 85: I hvilken grad respondenterne er enige i, at DK bør deltage i en evt. militær aktion iSyrien. Gennemsnit.Meget uenig121,793,272,92
Meget enig345
DK bør deltageDK bør deltage hvis FN-mandat
3,761,252,722,753,77
DK bør deltage, også uden FN-mandatDK bør bidrage med civile kapaciteter
Respondenter der ikke mener, DK har haft indflydelse gennem sin udenrigs - og sikkerhedspolitik de sidste 20 årRespondenter der mener, DK har haft indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år
42
Figur 86: I hvilken grad respondenterne er enige i, at DK bør deltage i en evt. militær aktion i Iran.Gennemsnit.Meget uenig121,212,462,253,331,132,132,043,08
Meget enig345
DK bør deltageDK bør deltage hvis FN-mandatDK bør deltage, også uden FN-mandatDK bør bidrage med civile kapaciteter
Respondenter der ikke mener, DK har haft indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 årRespondenter der mener, DK har haft indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år
Figur 87: I hvilken grad respondenterne er enige i, at DK bør deltage i en evt. militær aktion iSyrien. Gennemsnit.Meget uenig122,253,283,063,751,912,653,133,6334
Meget enig5
DK bør deltage
DK bør deltage hvis FN-mandat
DK bør deltage, også uden FN-mandat
DK bør bidrage med civile kapaciteter
Respondenter der ikke mener, DK har indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i dagRespondenter der mener, DK har indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag
Figur 88: I hvilken grad respondenterne er enige i, at DK bør deltage i en evt. militær aktion i Iran.Gennemsnit.Meget uenig121,652,492,713,341,382,192,403,0034
Meget enig5
DK bør deltage
DK bør deltage hvis FN-mandat
DK bør deltage, også uden FN-mandat
DK bør bidrage med civile kapaciteter
Respondenter der ikke mener, DK har indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i dagRespondenter der mener, DK har indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag
43
c) Er der en sammenhæng mellem, hvorvidt aktivisme opfattes som løsningen på fremtidigeudfordringer, og hvorvidt forsvarsforbeholdet ønskes afskaffet?Figur 89: I hvilken grad respondenterne mener, at det danske forsvarsforbehold bør afskaffes.Respondenter, der mener, at en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik er svaret på fremtidigeudfordringer. Procent.16
UenigHverken/ellerEnig
93
Figur 90: I hvilken grad respondenterne mener, at det danske forsvarsforbehold bør afskaffes.Respondenter, der IKKE mener, at en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik er svaret påfremtidige udfordringer. Procent.
3948
UenigHverken/ellerEnig
13
44
d) Er der en sammenhæng mellem holdningen til hvorvidt indsatsen i Afghanistan var ensejr og holdningen til at deltage i en evt. militær aktion mod Syrien eller IranFigur 91: I hvilken grad respondenterne er enige i, at DK bør deltage i en evt. militær aktion iSyrien. Gennemsnit.Meget uenig1234
Meget enig5
DK bør deltage
2,33,3
DK bør deltage hvis FN-mandat
3,13,6
DK bør deltage, også uden FN-mandat
1,82,9
DK bør bidrage med civile kapaciteter
3,03,8
Respondenter der ikke mener, ISAF's operationer i Afghanistan fra 2006-2014 har været en sejr
Respondenter der mener, ISAF's operationer i Afghanistan fra 2006-2014 har været en sejr
Figur 92: I hvilken grad respondenterne er enige i, at DK bør deltage i en evt. militær aktion i Iran.Gennemsnit.Meget uenig1234
Meget enig5
DK bør deltage
1,62,7
DK bør deltage hvis FN-mandat
2,63,3
DK bør deltage, også uden FN-mandat
1,52,3
DK bør bidrage med civile kapaciteter
2,93,2
Respondenter der ikke mener, ISAF's operationer i Afghanistan fra 2006-2014 har været en sejr
Respondenter der mener, ISAF's operationer i Afghanistan fra 2006-2014 har været en sejr
45
Kampflyindkøb
e) Er der en sammenhæng mellem synet på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik ogholdningen til indkøb af nye kampfly?Figur 93: Respondenternes holdning til, hvordan flyvevåbnet bør udstyres, når F-16 flyene måudfases pga. alder. Gennemsnit.Meget uenig122,573,734
Meget enig5
Har DK brug for nye kampfly?
Bør DK anskaffe droner i stedet for kamplfly?
2,22,21
Bør DK anskaffe både droner og kampfly?
2,453,3
Bør DK anskaffe transportfly og kamphelikoptere i stedet?
2,852,62
Respondenter der ikke mener, aktivisme er svaret på fremtidige udfordringer
Respondenter der mener, aktivisme er svaret på fremtidige udfordringer
Figur 94: Respondenternes holdning til, hvordan flyvevåbnet bør udstyres, når F-16 flyene måudfases pga. alder. Gennemsnit.Meget uenig1234
Meget enig5
Har DK brug for nye kampfly?
1,763,81
Bør DK anskaffe droner i stedet for kamplfly?
2,432,14
Bør DK anskaffe både droner og kampfly?
1,863,34
Bør DK anskaffe transportfly og kamphelikoptere i stedet?
2,92,62
Respondenter der ikke mener, DK har haft indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år
Respondenter der mener, DK har haft indflydelse gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik de sidste 20 år
46
f) Er der en sammenhæng mellem hvilket land der opfattes som foregangsland for Danmarkpå det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område og holdningen til indkøb af kampfly?Figur 95: Respondenternes holdning til, hvordan flyvevåbnet bør udstyres, når F-16 flyene måudfases pga. alder. Foregangslande grupperet i interventionstraditioner. Gennemsnit.5
43,593,232,932,752,412,0522,59
3,18
1Har DK brug for nye kampfly?Bør DK anskaffe droner i stedet Bør DK anskaffe både droner og Bør DK anskaffe transportfly ogfor kamplfly?kampfly?kamphelikoptere i stedet?
Aktivistisk interventionstradition (USA, Storbritannien og Frankrig)
Ikke-aktivistisk interventionstradition (Tyskland, Nordiske lande og andre)
47
g) Er der en sammenhæng mellem holdningen til, hvordan Danmark skal prioritere sitforsvar i fremtiden og holdningen til indkøb af kampfly?Figur 96: Respondenternes holdning til, hvordan flyvevåbnet bør udstyres, når F-16 flyene måudfases pga. alder. Respondenter grupperet efter hvilken model for de danske styrker, deforetrækker. Gennemsnit.5
4,143,63,53,53,032,52,322,22,02,02,12,62,12,62,33,5
Grad af enighed
1Har DK brug for nye kampfly? Bør DK anskaffe droner i stedet Bør DK anskaffe både droner og Bør DK anskaffe transportfly ogfor kamplfly?kampfly?kamphelikoptere i stedet?
Defensiv forsvarsstyrke
Langsigtet stabiliseringsstyrke
Humanitær indsatsstyrke
International indsatsstyrke
48
Prioritering og besparelser i forsvaret
h) Er der en sammenhæng mellem holdningen til, om en aktivistisk udenrigs- ogsikkerhedspolitik er svaret på fremtidige udfordringer og holdningen til på hvilke områderforsvaret har behov for at udvikle sine kapaciteter for at imødegå nye trusler?Figur 97: I hvilken grad respondenterne mener det danske forsvar har behov for at udvikle sinekapaciteter på en række områder. Gennemsnit.I mindre grad1ArktisEfterretningSpecialoperationerSamtænkningMaritime sikkerhedsoperationerKapacitetsopbygningVærnsfælles operationerKombinerede våbenarterBeredskabRespondenter der ikke mener, at en aktivisktisk udenrigs- og sikkerhedspolitik er svaret på fremtidige udfordringerRespondenter der mener, at en aktivisktisk udenrigs- og sikkerhedspolitik er svaret på fremtidige udfordringerI meget høj grad2345
49
i) Er der en sammenhæng mellem holdningen til, om en aktivistisk udenrigs- ogsikkerhedspolitik er svaret på fremtidige udfordringer og holdningen til konsekvenserneved besparelser i forsvaret?Figur 98: I hvilken grad respondenterne er enig i udsagn om konsekvenserne ved de besparelserpå ca. 15 % af forsvarsbudgettet, forsvaret skal gennemføre i perioden 2013-2017. Gennemsnit.Meget uenig1234
Meget enig5
Forsvaret vil blive mere effektivt3,1
3,4
DK vil kunne gennemføre militære operationer uden for rigsfællesskabet som hidtil2,6
3,0
Det vil IKKE påvirke DK's forhold til sine allierede2,9
3,8
Respondenter der ikke mener, en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik er svaret på fremtidige udfordringerRespondenter der mener, aktivisme er svaret på fremtidige udfordringer
j) Er der en sammenhæng mellem holdningen til, hvordan Danmark skal prioritere sitforsvar i fremtiden og holdningen til konsekvenserne ved besparelser i forsvaret?Figur 99: I hvilken grad respondenterne er enig i udsagn om konsekvenserne ved de besparelserpå ca. 15 % af forsvarsbudgettet, forsvaret skal gennemføre i perioden 2013-2017. Gennemsnit.Meget enig5
4
3,63,233,03,22,8
3,7
3
2,92,42,52,52,5
2
Meget uenig
1
Forsvaret vil blive mere effektivt
DK vil kunne gennemføre militæreoperationer uden for rigsfællesskabetsom hidtil
Det vil IKKE påvirke DK's forhold til sineallieredeInternational indsatsstyrke
Defensiv forsvarsstyrke
Langsigtet stabiliseringsstyrke
Humanitær indsatsstyrke
50
k) Er der en sammenhæng mellem holdningen til, hvordan Danmark skal prioritere sitforsvar i fremtiden, og vurderingen af indsatsen i Afghanistan?Figur 100: Respondenternes holdning til den danske indsats i Afghanistan. Gennemsnit.Meget enig5
43,2532,6
3,933,61
4,043,683,73,22,622,3
2,5
2
1,71
Meget uenig
1,7
1,711,43
1,7
1
Trak DK sig for tidligt ud afAfghanistan?Defensiv forsvarsstyrke
Efterlades Helmand i bedresituation?Langsigtet stabiliseringsstyrke
Efterlades Afghanistan i bedresituation?Humanitær indsatsstyrke
ISAF's operationer i Afghanistan fra2006-2014 har været en sejr?International indsatsstyrke
51
Arktis
l) Er der en sammenhæng mellem holdningen til, om en aktivistisk udenrigs- ogsikkerhedspolitik er svaret på fremtidige udfordringer og holdningen til Grønlands rolle idansk udenrigs og sikkerhedspolitik?Figur 101: Respondenternes holdning til fem udsagn om Grønland og dets rolle i dansk udenrigs-og sikkerhedspolitik. Gennemsnit.Meget uenig12344,2
Meget enig5
Grønland bør prioriteres højt i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
4,4
En stor kinesisk tilstedeværelse i Grønland udgør etsikkerhedsproblem2,62,2
2,83,6
Grønland vil blive selvstændigt inde for 10 år
Grønland vil blive selvstændigt inden for 20 år
3,33,1
Grønland vil IKKE blive selvstændigt inden for 20 år
2,93,0
Respondenter der ikke mener, en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik er svaret på fremtidige udfordringerRespondenter der mener, aktivisme er svaret på fremtidige udfordringer
52
m) Er der en sammenhæng mellem holdningen til hvordan Grønland bør prioriteres i danskudenrigs- og sikkerhedspolitik, og holdningen til forsvarets behov for at udvikle sinekapaciteter i Arktis?Figur 102: Holdningen til forsvarets behov for at udvikle sin kapacitet i Arktis. For respondenterder erklærer sig hhv. enige og uenige i to udsagn om Grønlands rolle i dansk udenrigs- ogsikkerhedspolitik. Gennemsnit.5
Forsvarets behov for at udvikle sin kapacitet i Arktis
4,21
4,31
4
3,76
3
2,75
UenigEnig
2
1
Grønland bør prioriteres højt i dansk udenrigs- ogsikkerhedspolitik
Stor kinesisk tilstedeværelse i Grønland udgør etsikkerhedsproblem
53
