Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del Bilag 39
Offentligt
1314855_0001.png
1314855_0002.png
1314855_0003.png
1314855_0004.png
1314855_0005.png
1314855_0006.png
1314855_0007.png
1314855_0008.png
1314855_0009.png
1314855_0010.png
1314855_0011.png
1314855_0012.png
1314855_0013.png
1314855_0014.png
1314855_0015.png
1314855_0016.png
1314855_0017.png
1314855_0018.png
1314855_0019.png
1314855_0020.png
1314855_0021.png
1314855_0022.png
1314855_0023.png
1314855_0024.png
1314855_0025.png
1314855_0026.png
1314855_0027.png
1314855_0028.png
1314855_0029.png
1314855_0030.png
1314855_0031.png
1314855_0032.png
1314855_0033.png
Udkast til
Forslagtil
Lov om ændring af beredskabsloven(Præcisering af planlægningsforpligtelse for statslige myndigheder, bestemmelse om ungdomsbrandkorps,hjemmel til at indsætte redningsberedskabet i udlandet, nedlæggelse af evalueringsinstituttet mv.)
§1I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 3udgår »i fredstid«.2.I§ 8udgår »i tilfælde af ulykker eller katastrofer«.3.I§ 12, stk. 3,indsættes efter »med en eller flere kommunalbestyrelser« », med Beredskabssty-relsen«.4.§ 23a affattes således:»§23 a.Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved redningsberedskabets udrykning tilblinde alarmer fra brandtekniske installationer, der i henhold til lovgivningen er etableret med au-tomatisk alarmoverførsel til redningsberedskabet, skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren tildækning af udgifter i forbindelse med udrykningen. Forsvarsministeren meddeler gebyrets størrel-se, der fastsættes som gennemsnitsomkostningerne i forbindelse med udrykninger til blinde alar-mer fra sådanne anlæg. Forsvarsministeren fastsætter de nærmere regler om gebyrets opkræv-ning mv.«5.Overskriften til kapitel 5 affattes således:»Beredskabsplanlægning mv.«
1
6.§ 24affattes således:»§24.De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og vide-reførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder udarbejdeberedskabsplaner.
Stk. 2.Planerne skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst éngang hvert fjerde år.
Stk. 3.Planerne og revisioner heraf sendes til Beredskabsstyrelsen.«7.I§ 25, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,udgår »samlet«.8.§ 26affattes således:»§26.Forsvarsministeren koordinerer beredskabsplanlægningen, jf. § 24, og rådgiver myndighe-derne.
Stk. 2.Forsvarsministeren fastsætter vejledende retningslinjer for udarbejdelse af de planer, derer nævnt i §§ 24 og 25.«9.I§ 28, stk. 1 og 2,ændres »inden for den civile sektors beredskab« til: »inden for beredska-bet«.10.§ 28 aophæves.11.I§ 33indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk. 2.Forsvarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens udarbejdelse af be-redskabsplaner for virksomheder omfattet af stk. 1.
Stk. 3.Forsvarsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse og offentlig annoncering, her-under udelukkende digitalt, af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, anlægeller indretninger, som er omfattet af stk. 1, herunder oplysninger, der indgår i sikkerhedsdoku-mentationen for sådanne virksomheder.
Stk. 4.Forsvarsministeren kan fastsætte regler om pligt for virksomheder, som er omfattet af stk.1, til at1) kortlægge sårbarheden i forhold til terror og udarbejde en sikringsplan og om organiseringenheraf,2) udpege en sikringsansvarlig person, der i fornødent omfang skal være sikkerhedsvurderet,3) uddanne relevant personale og afholde sikringsøvelser,4) fremsende og opbevare sikringsoplysninger som fortroligt materiale.
Stk. 5.Forsvarsministeren kan fastsætte regler om indgivelse af politianmeldelse ved mistankeom tyveri af de i stk. 1 nævnte stoffer, herunder om formen.«2
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 6 og 7.12.I§ 33 a, stk. 1,ændres »§ 33, stk. 1 og 2« til: »§ 33, stk. 1 - 6«.13.I§ 33 a, stk. 2,ændres »§ 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5« til: »§ 33, stk. 1, 4 og 6, §70, stk. 4 og 5, og tidligere brandlovgivning«.14.I§ 33 a, stk. 3,ændres »§ 33, stk. 1 og 2« til: »§ 33, stk. 1, 4 og 6«.15.I§ 35, stk. 1,ændres »§ 33, stk. 2, nr. 2« til: »§ 33, stk. 6, nr. 2«.16.I§ 38, stk. 2,ændres »inden for den civile sektors beredskab« til: »inden for beredskabet«.17.I§ 45ændres »af den civile sektors beredskab« til: »af beredskabet«.18.Efter § 51 indsættes:»Medlemmer af ungdomsbrandkorps
§ 51 a.Forsvarsministeren fastsætter regler for uddannelse af medlemmer af ungdomsbrand-korps, herunder om statens tilskud til at gennemføre uddannelsen.
Stk. 2.Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, der kan løses af medlemmer af ungdoms-brandkorps.«19.I§ 57ændres »redningsberedskabet og den civile sektors beredskab« til: »beredskabet«.20.§ 82affattes således:»§82.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt ellerdelvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«§2Loven træder i kraft den [15. marts 2014]§3
3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvissættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning.......................................................................................................................... 52. Lovforslagets nærmere indhold ............................................................................................ 62.1 Præcisering af planlægningsforpligtelsen for statslige myndigheder .................................. 62.2 Etablering af ungdomsbrandkorps .................................................................................. 72.3 Udrykning til blinde alarmer …………………………………………………………………………………………72.4 Indsættelse af redningsberedskabet i udlandet ............................................................... 82.5 Præcisering af grundlaget for aftaler mellem Beredskabsstyrelsen og beredskabsansvarligemyndigheder m.fl. om assistance fra styrelsen ...................................................................... 92.6 Tilføjelse af bestemmelse om, at også Beredskabsstyrelsen kan etablere et ståendeberedskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs .................................................................. 92.7 Ophævelse af bestemmelsen om et evalueringsinstitut ................................................... 102.8 Forskellige ændringer, herunder præciseringer, i beredskabslovens kapitel 7 omforebyggende foranstaltninger m.v. ................................................................................... 112.8.1 Udarbejdelse af beredskabsplaner for visse farlige virksomheder ............................... 112.8.2 Offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for risikovirksomheder .. 122.8.3 Opfølgning på handlingsplan for terrorbekæmpelse .................................................. 132.8.4 Afskæring af klageadgang ...................................................................................... 152.9 Ikrafttrædelse af beredskabsloven i Grønland ................................................................ 153. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige .......................... 184. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ........................... 184
5. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................................................... 186. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser .......................................................................... 187. Forholdet til EU-retten ....................................................................................................... 198. Hørte myndigheder og organisationer m.fl. ......................................................................... 199. Sammenfattende skema ………………………………………………………………………………………………… 18
1. IndledningHovedformålet med lovforslaget er at præcisere den planlægningsforpligtelse, der efter bered-skabsloven gælder for de statslige myndigheder og at tilvejebringe en hjemmel til at fastsætteregler for uddannelse af medlemmer af ungdomsbrandkorps. Begge forslag er et led i udmøntnin-gen af den politiske aftale om redningsberedskabet i 2013–2014, der blev indgået den 12. novem-ber 2012 mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det KonservativeFolkeparti.Herudover foreslås, at bestemmelsen for redningsberedskabets indsættelse i udlandet i forbindelsemed afhjælpning af katastrofer og andre hændelser tydeliggøres i overensstemmelse med udvik-lingen i praksis siden starten af 1990’erne.Endvidere foreslås en præcisering af bestemmelsen om, at Beredskabsstyrelsen kan indgå aftalemed myndigheder m.fl. med beredskabsansvar om assistance fra det statslige redningsberedskab.Desuden foreslås, at forsvarsministeren - ud over muligheden for at kunne indgå aftale med en el-ler flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen - får mulighed for at kunne indgåaftale med Beredskabsstyrelsen om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand iskibe til søs.Det foreslås endvidere, at bestemmelsen om et evalueringsinstitut ophæves.I øvrigt foreslås der i lovens kapitel 7 en præcisering af hjemlen vedrørende beredskabsplaner forvirksomheder omfattet af beredskabslovgivningens brandforebyggende regler, regler om offentlig-gørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for risikovirksomheder, regler for risikovirk-somheders sikringsarbejde i forbindelse med terrorbekæmpelse samt en afskæring af klageadgangfor afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen i medfør af den tidligere brandlovgivning.Endelig foreslås, at beredskabsloven kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland.
5
2. Lovforslagets nærmere indhold2.1 Præcisering af planlægningsforpligtelsen for statslige myndigheder (§ 1, nr. 5-6, 8-9, 16-17 og19)Ifølge den politiske aftale om redningsberedskabet i 2013–2014 er aftaleparterne enige om, atsamfundets krisestyringskapacitet skal udvikles og prioriteres. Dette indebærer, at myndigheder ogandre relevante aktører skal være bedre rustede til at foretage den overordnede styring og koordi-nation af beredskabsindsatser.Beredskabslovens kapitel 5 indeholder reglerne om beredskabsplanlægning mv. inden for den civi-le sektor. Den nuværende udformning af kapitel 5 er resultatet af en række lovændringer mv. si-den begyndelsen af 1990´erne. Formålet med forslaget er at præcisere den planlægningsforplig-telse, der efter beredskabslovens § 24 gælder for statslige myndigheder.Der er i beredskabslovens kapitel 5 en forskel mellem den planlægningsforpligtelse, der gælder forhenholdsvis ministre, jf. § 24, og for kommunalbestyrelser og regionsråd, jf. § 25. Beredskabslo-vens § 24, stk. 1, som fastlægger ministrenes planlægningsforpligtelser, fastsætter således, at mi-nistrene skal ”planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde afulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger”. Der er ikke for ministerområderne den sammeudtrykkelige forpligtelse til at udarbejde generelle beredskabsplaner, som gælder for kommuner ogregioner, ligesom der heller ikke er et fastsat krav til indholdet i statslige myndigheders bered-skabsplanlægning.En effektiv krisestyring forudsætter, at alle aktører har forberedt sig på og er fortrolige med deresroller og ansvar, og at de har handlingsorienterede beredskabsplaner, som i fornødent omfang erkoordineret med de tilsvarende planer hos samarbejdsparter. Statslige myndigheder skal såledesvære forberedt på at kunne håndtere alle typer kriser inden for eget område, indgå i tværgåendekrisestyringsfora og yde bistand til andre myndigheder under kriser, der involverer flere sektorer.Planlægningsforpligtelsen for statslige myndigheder foreslås på denne baggrund præciseret, såle-des at den svarer til den forpligtelse, der gælder for det kommunale og regionale område.Beredskabsplanen bør være overskuelig og handlingsorienteret, således at den beskriver, hvorle-des myndigheden vil håndtere de overordnede opgaver i forbindelse med krisestyring, såsom akti-vering og drift af egen krisestab, informationshåndtering, koordination af handlinger og ressourcersamt krisekommunikation. Det forudsættes, at ministerområdernes beredskabsplaner er udarbej-det og sendt til Beredskabsstyrelsen senest 18 måneder efter lovens ikrafttræden.Målet er at skabe en høj grad af sammenhæng i planlægningen på tværs af myndighederne ogmellem de forskellige niveauer. Sammenhængen vil bl.a. blive fremmet ved et tæt løbende samar-bejde og dialog mellem Beredskabsstyrelsen og de beredskabsrelevante aktører.
6
Det foreslås endvidere, at begrebet ”den civile sektors beredskab” udgår i lovteksten og erstattesaf begrebet ”beredskabet”, hvorved der – i lighed med begrebet ”den civile sektors beredskab” -forstås de foranstaltninger og den planlægning, der – bortset fra de områder, der hører under for-svaret og politiet – skal foretages for at leve op til formålsbeskrivelsen i § 24.Der er tale om ensproglig præcisering, idet det hidtidige begreb ofte er blevet forvekslet med noget organisatorisk,uagtet at det alene er et udtryk for de planlægningsaktiviteter, som myndighederne skal gennem-føre for at forberede sig på større ulykker og katastrofer.Kapitel 5 benævnes derfor ifølge forslaget fremover ”Beredskabsplanlægning mv.” i stedet for ”be-redskabsplanlægning inden for den civile sektor”. Der gennemføres i tilknytning hertil en rækkekonsekvensændringer i lovteksten.Der vil som opfølgning på lovændringen blive udsendt en ny vejledning om indholdet i statsligemyndigheders beredskabsplanlægning, der skal medvirke til at sikre, at de statslige myndighederbehandler de væsentligste aktiviteter i beredskabsplanlægningen og derved bidrager til et højereniveau for beredskabs- og krisestyringsarbejdet. Disse områder er i dag generelt beskrevet i Be-redskabsstyrelsens vejledning om helhedsorienteret beredskabsplanlægning.
2.2 Etablering af ungdomsbrandkorps (§ 1, nr. 18)Ifølge den politiske aftale om redningsberedskabet i 2013–2014 er aftaleparterne enige om, at sta-tens tilskud til uddannelse af frivillige i kommunerne – enhedstimebetalingsordningen – omlæggestil også at omfatte ungdomsbrandkorps. Sigtet hermed er at styrke interessen hos børn og unge ialdersgruppen 10-18 år for at deltage i samfundsrelevante beredskabsfaglige uddannelsesaktivite-ter samtidig med, at ungdomsbrandkorps vil kunne bruges som et grundlag for senere at rekrutte-re og hverve hel- og deltidsansatte brandfolk samt frivillige.Ifølge forslaget (ny § 51 a) fastsætter forsvarsministeren regler om uddannelse af medlemmer afungdomsbrandkorps, herunder om tilskud til gennemførelse af uddannelsen. Beføjelsen til at fast-sætte disse regler forudsættes delegeret til Beredskabsstyrelsen. Den kommune, der har etableretet ungdomsbrandkorps eller har indgået en samarbejdsaftale med et ungdomsbrandkorps, kan idet omfang, der gennemføres en uddannelse i overensstemmelse med de af Beredskabsstyrelsenfastsatte regler, oppebære et tilskud fra staten. Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, derkan løses af medlemmer af ungdomsbrandkorps, f.eks. som figuranter i forbindelse med øvelses-aktiviteter eller til at assistere i forbindelse med forplejningsopgaver. Medlemmerne kan ikke del-tage i beredskabsmæssige indsatser, f.eks. i tilfælde af brand, redning og akutte uheld med farligestoffer.
7
2.3 Udrykning til blinde alarmer (§ 1, nr. 4)Bestemmelsen i § 23 a om redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer foreslås omformule-ret, således at terminologien ”lovpligtig automatisk brandsikringsanlæg” erstattes af ”brandtekni-ske installationer, der i henhold til lovgivningen er udført med automatisk overførsel af alarm tilredningsberedskabet”. Forslaget har baggrund i, at såvel beredskabslovgivningen som byggelov-givningen (bygningsreglementet) anvender begrebet brandtekniske installationer som overbegrebfor f.eks. automatiske brandalarmanlæg og automatiske sprinkleranlæg.Der kan være andre brandtekniske installationer, hvor det er nødvendigt, at anlægget udføres medautomatisk alarmoverførsel til redningsberedskabet for at kunne dokumentere, hvordan brandsik-kerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid, f.eks. i forbindelse med projek-tering og opførelse af bygninger i henhold til funktionsbaserede brandkrav. Kravene til brandtekni-ske installationer fremgår i disse tilfælde ikke af bindende forskrifter, men hviler på en brandtek-nisk dimensionering med tilhørende dokumentation.§ 23 a omfatter således alle de nævnte anlæg.
2.4 Indsættelse af redningsberedskabet i udlandet (§ 1, nr. 1)Ifølge beredskabslovens § 3 kan forsvarsministeren bestemme, at redningsberedskabet skal ind-sættes i udlandet i fredstid i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør enoverhængende fare for personer, ejendom eller miljøet. Bestemmelsen giver således mulighed forat indsætte redningsberedskabet i udlandet for at bistå andre lande og deres befolkninger i freds-tid i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder til løsning af et bredt spektrum af opgaver af-hængigt af behovet i det berørte område samt kapaciteter og kompetencer i det nationale red-ningsberedskab. Redningsberedskabets deltagelse i og bidrag til håndtering af ulykker og katastro-fer – før, under og efter ulykker samt katastrofers indtræden – sigter mod at forebygge, begrænseog afhjælpe følgevirkningerne af såvel menneske- som naturskabte ulykker og katastrofer somjordskælv, oversvømmelser, tsunamier m.fl.Med forslaget om at lade ”i fredstid” udgå formaliseres den praksis, der siden starten af 1990’ernehar udviklet sig i forbindelse med udsendelse af redningsberedskabet, herunder også til konflikt-ramte områder. Udviklingen i praksis skal bl.a. ses i lyset af udviklingen i det danske udenrigspoli-tiske engagement og den generelle sikkerhedspolitiske situation. Med forslaget tydeliggøres mulig-heden for at indsætte redningsberedskabet i udlandet i konfliktramte områder, hvor der måtte væ-re et behov for hjælp, herunder bl.a. i forbindelse med deltagelse i internationale operationersammen med forsvaret eller som led i en FN-aktion.Redningsberedskabet har siden starten af 1990’erne været indsat til opgaveløsning af forskellig ka-rakter, heraf længerevarende såvel som korterevarende indsatser, enkeltmandsudsendelser, kon-tingentudsendelser, til konfliktramte områder i forbindelse med afhjælpning af følgevirkningerne
8
efter såvel menneskeskabte som naturskabte katastrofer, i samtænkte operationer med forsvareteller andre myndigheder, som del af et stående beredskab mv.Med forslaget vil anmodninger om assistance fra andre lande, internationale organisationer såsomFN og EU mv. som hidtil blive behandlet på baggrund af en konkret vurdering, hvori bl.a. indgårovervejelser om sikkerhedssituationen i det berørte område.Udsendes redningsberedskabet til en international væbnet konflikt sammen med forsvaret til løs-ning af opgaver i forbindelse med en international operation eller som led i en FN-aktion, vil red-ningsberedskabet være folkeretligt beskyttet efter reglerne i Tillægsprotokol I til Genève-konventionerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale væbnede kon-flikter, forudsat at udsendelsen sker under iagttagelse af tillægsprotokollens kapitel 6 vedrørendecivilforsvaret. Sker udsendelsen i forbindelse med en ikke-international væbnet konflikt (borger-krig), vil redningsberedskabet være beskyttet som civilt personel efter del 4 om civilbefolkningen iTillægsprotokol II vedrørende beskyttelsen af ofre i ikke-internationale væbnede konflikter.
2.5 Præcisering af grundlaget for aftaler mellem Beredskabsstyrelsen og beredskabsansvarligemyndigheder m.fl. om assistance fra styrelsen (§ 1, nr. 2)Ifølge beredskabslovens § 8 kan Beredskabsstyrelsen indgå aftale med offentlige myndigheder,virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab og indsats eller opretholdelse af vigtige sam-fundsfunktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, om, at styrelsen kan yde bistand til disse. Den-ne formulering indeholder efter Forsvarsministeriets opfattelse ikke fornøden klarhed over, hvor-vidt sådanne aftaler gælder assistancer generelt eller alene omfatter ulykker og katastrofer.Det foreslås derfor, at der sker en præcisering af hjemmelsgrundlaget for aftaler om bistand fraBeredskabsstyrelsen til myndigheder m.fl. med beredskabsansvar, således at det tydeliggøres, ataftalerne ikke er begrænset til assistance i tilfælde af ulykker og katastrofer. Sigtet hermed er atfastholde og så vidt muligt øge udnyttelsen af styrelsens ressourcer og kompetencer ved assi-stance til f.eks. Rigspolitiet, Fødevarestyrelsen og Banedanmark. Det er i den forbindelse en forud-sætning for bistandsaftalerne, at assistancerne er efterspurgte pga. behovet for styrelsens særligekapaciteter og i naturlig forlængelse af Beredskabsstyrelsens ordinære virksomhed.
2.6 Tilføjelse af bestemmelse om, at også Beredskabsstyrelsen kan etablere et stående beredskabtil bekæmpelse af brand i skibe til søs (§ 1, nr. 3)Ved lov nr. 1335 af 19. december 2008 om ændring af beredskabsloven blev der i § 12 som et nytstk. 3 indsat en bestemmelse om, at forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kom-munalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab til be-kæmpelse af brand i skibe til søs. På den baggrund har Beredskabsstyrelsen efter Forsvarsministe-riets bemyndigelse indgået aftale med Århus Brandvæsen og Falck A/S om etablering af to ståen-9
de beredskaber til bekæmpelse af brande i skibe til søs henholdsvis vest og øst for Storebælt. Be-stemmelsen i beredskabslovens § 12, stk. 3, er imidlertid til hinder for, at Beredskabsstyrelsen selvkan etablere et sådant stående beredskab.Det foreslås, at forsvarsministeren – ud over muligheden for at kunne indgå aftale med en ellerflere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen – får mulighed for at kunne indgå af-tale med Beredskabsstyrelsen om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand iskibe til søs.Med forslaget tilvejebringes en yderligere mulighed for at kunne konkurrenceudsætte områdetmed henblik på at opnå de økonomisk mest fordelagtige betingelser (afgivelse af kontrolbud).
2.7 Ophævelse af bestemmelsen om et evalueringsinstitut (§ 1, nr. 10)Bestemmelsen i § 28 a i beredskabsloven om et evalueringsinstitut blev indsat i loven ved lovæn-dringen i 2008, der trådte i kraft den 1. januar 2009. Bestemmelsen var led i udmøntningen af denpolitiske aftale om redningsberedskabet efter 2006. Med bestemmelsen blev de formelle rammerfor gennemførelse af beredskabsfaglige evalueringer fastlagt, og der blev efterfølgende i Bered-skabsstyrelsens regi etableret et uafhængigt evalueringsinstitut, som skulle fokusere på evalueringaf store indsatser og indsatser med et usædvanligt forløb.Instituttets organisering og procedurer blev fastlagt for at tilgodese hensynet til den formelle uaf-hængighed. Både organiseringen og procedurerne har imidlertid været medvirkende til at gøreevalueringerne unødigt bureaukratiske og langvarige. De har endvidere skabt en uhensigtsmæssigdistance til beredskabets aktører, som indebærer, at aktørerne ikke fuldt ud har opnået den øn-skede læring af evalueringerne. Evalueringsgruppen har på eget initiativ fungeret som en styre-gruppe, mens ansatte i Beredskabsstyrelsen har tilrettelagt og gennemført de evalueringer, der erforetaget i regi af instituttet. Der er ikke siden 1. januar 2013 foretaget genudnævnelser eller ud-nævnelser af nye medlemmer af evalueringsgruppen. Evalueringsgruppen eksisterer dermed ipraksis ikke i dag.Det er Forsvarsministeriets vurdering, at de opgaver, som instituttets evalueringsgruppe har væretansvarlig for, mere hensigtsmæssigt vil kunne varetages af Beredskabsstyrelsen. Dette vil sikre enfleksibel iværksættelse, tilrettelæggelse og gennemførelse af tværgående beredskabsfaglige eva-lueringer. Evalueringsarbejdet vil således fortsætte med det oprindelige sigte.Bestemmelsen i § 28 a foreslås derfor ophævet.
10
2.8 Forskellige ændringer, herunder præciseringer, i beredskabslovens kapitel 7 om forebyggendeforanstaltninger m.v. (§ 1, nr. 11-15)2.8.1 Udarbejdelse af beredskabsplaner for visse farlige virksomhederIfølge bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheldmed farlige stoffer (risikobekendtgørelsen) skal kommunalbestyrelsen udarbejde eksterne bered-skabsplaner for kolonne 3-virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen.De eksterne beredskabsplaner skal som minimum indeholde en beskrivelse af indsatslederens op-gaver, ansvarsfordelingen i forbindelse med iværksættelse af de eksterne beredskabsplaner samtde uheldsbegrænsende foranstaltninger.Kolonne 3-virksomheder er virksomheder med store mængder farlige stoffer og derfor omfattet afde mest vidtgående krav i risikobekendtgørelsen. Kolonne 2-virksomheder har mindre mængderfarlige stoffer og er derfor omfattet af mindre restriktive bestemmelser i risikobekendtgørelsen.Risikobekendtgørelsen implementerer Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrolmed risikoen for større uheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet). Kravet om, at kommunal-bestyrelsen skal udarbejde eksterne beredskabsplaner for ovennævnte virksomheder, følger såle-des af artikel 11, stk. 1, litra c, i direktivet.De virksomheder, som er omfattet af risikobekendtgørelsen, henhører under flere ministerområ-der. For så vidt angår de brand- og eksplosionsfarlige virksomheder, som er omfattet af bered-skabslovgivningen, henter risikobekendtgørelsen hjemmel i § 33, stk. 1, § 33, stk. 2, § 36, stk. 2,og § 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven.Det har hidtil været således, at de eksterne beredskabsplaner for risikovirksomheder, som kom-munalbestyrelsen skal udarbejde, var en del af det kommunale planlægningskompleks efter bered-skabslovens § 25, stk. 1. Hjemlen bør dog af lovtekniske og systematiske grunde i stedet fremgåaf beredskabslovens kapitel 7 om forebyggende foranstaltninger mv. Med lovforslaget præciseresdenne sammenhæng, idet der indsættes en udtrykkelig hjemmel i § 33, stk. 2, til, at forsvarsmini-steren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens udarbejdelse af beredskabsplaner for debrand- og eksplosionsfarlige virksomheder m.fl., der er omfattet af regler fastsat i medfør af be-redskabslovens § 33, stk. 1.Det foreslås samtidig, at der med bestemmelsen i § 33, stk. 2, sker en præcisering af, at for-svarsministerens bemyndigelse til at kræve, at kommunalbestyrelsen udarbejder beredskabsplanerfor enkelte virksomheder (kolonne 3-virksomheder), alene gælder virksomheder, der er omfattet af
11
regler fastsat i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1. Ved en sådan præcisering undgås endvi-dere en forveksling med de planer, kommunalbestyrelsen skal udarbejde efter lovens § 25, stk. 1.
2.8.2 Offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for risikovirksomhederIfølge bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheldmed farlige stoffer (risikobekendtgørelsen) skal visse risikovirksomheder (kolonne 3-virksomheder)udarbejde en sikkerhedsrapport, og miljømyndigheden skal ved offentlig annoncering gøre dennetilgængelig for offentligheden. Adgangen til aktindsigt i sikkerhedsrapporterne er dog begrænsetaf de almindelige offentlighedsregler, herunder lov om aktindsigt i miljøoplysninger.Risikobekendtgørelsen implementerer Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrolmed risikoen for større uheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet). Kravet om, at risikovirk-somheders sikkerhedsrapporter skal gøres tilgængelige for offentligheden, følger således af artikel13, stk. 4, i direktivet.I miljøbeskyttelsesloven er der ligeledes indsat en hjemmel for miljøministeren til at fastsætte reg-ler om offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, der er om-fattet af loven. Baggrunden herfor var et ønske om at tilvejebringe den fornødne hjemmel til, atministeren kan fastsætte regler om, at offentliggørelse eller anden præsentation for offentlighedenaf miljøoplysninger, der indgår i visse godkendelsespligtige virksomheders sikkerhedsdokumentati-on, kan ske alene digitalt på myndighedens hjemmeside.I høringsfasen gjorde Miljøstyrelsen de øvrige risikomyndigheder opmærksom på, at tilsvarendehjemmel skal forefindes i myndighedernes respektive love, der danner grundlag for implemente-ringen af Seveso II-direktivet, idet en hjemmel i miljøbeskyttelsesloven alene kan angå miljøfor-hold og ikke oplysninger om f.eks. brandforhold.Det foreslås på den baggrund, at der tilvejebringes en udtrykkelig bemyndigelse til forsvarsmini-steren til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger forvirksomheder, som er omfattet af beredskabslovens § 33, stk. 1. Med denne hjemmel fastsættesbestemmelser i risikobekendtgørelsen om offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstalt-ninger for virksomheder.Oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger skal forstås i bred forstand, således at det kan omfattealle de oplysninger om virksomhederne, som offentligheden bør have adgang til af hensyn til denssikkerhed.
12
2.8.3 Opfølgning på handlingsplan for terrorbekæmpelsePå baggrund af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra 2005 nedsatte Forsvarsmini-steriet en arbejdsgruppe til at analysere handlingsplanens anbefaling 42 vedrørende kontrollenmed farlige stoffer. Arbejdsgruppen udsendte i 2006 en rapport med 16 delanbefalinger til tiltag,der skulle medvirke til at forebygge terror ved brug af farlige stoffer.Delanbefalingerne blev under koordination af Forsvarsministeriet vurderet og konkretiseret af firearbejdsgrupper under formandskab af henholdsvis Miljøministeriet, Justitsministeriet, Transport-og Energiministeriet samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.En særlig arbejdsgruppe under Miljøministeriets formandskab med deltagelse af de myndigheder,der regulerer risikovirksomheder, fik til opgave at følge op på anbefaling 42o og vurdere behovetfor, om der skal indføres supplerende krav vedrørende terrorforebyggelse for så vidt angår udpeg-ning af sikkerheds- og uddannelsesansvarlige, opbevaring, herunder sikring og bevogtning af stof-fer og lagerfaciliteter, procedurer omkring håndtering og uddannelse af personale.Anbefaling 42o lyder således:”42o. Der fastsættes regler, der påbyder virksomheder, der er omfattet af kolonne 3(de såkaldt »tunge« virksomheder) i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol medrisikoen for større uheld med farlige stoffer, at indføre foranstaltninger, der sikrer, atde farlige stoffer er svært tilgængelige for uvedkommende. Foranstaltningerne kaneksempelvis omfatte adgangskontrol, fysiske barrierer eller opsyn. Det bør endviderefastsættes i reglerne, at virksomhederne skal udnævne en sikringsansvarlig person.Det kan overvejes at stille som krav, at denne og evt. andre nøglemedarbejdere skalsikkerhedsgodkendes.”
Arbejdsgruppen har i et notat fra 2011, som har været fremsendt til Statsministeriet til behandlingi Regeringens Kriseberedskabsgruppe, bl.a. fremsat følgende anbefaling:”For at sikre store risikovirksomheder mod forsætlige skadevoldende handlinger, anbefaler underar-bejdsgruppen, at disse virksomheder skal supplere sikkerhedsrapporten med en beskrivelse, der:---kortlægger risikovirksomhedens sårbarhed i forhold til terror,beskriver organiseringen af virksomhedens sikringsarbejde,opstiller en sikringsplan,
udpege en sikringsansvarlig person, der i fornødent omfang skal være sikkerhedsvurderet,uddanne relevant personale og afholde sikringsøvelser,fremsende og opbevare sikringsoplysninger som fortroligt materiale.”
De nævnte store risikovirksomheder er identiske med de tidligere omtalte virksomheder, der eromfattet af reglerne for kolonne 3-virksomheder (de såkaldt ”tunge” virksomheder) i Miljøministe-
13
riets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld medfarlige stoffer (risikobekendtgørelsen).Med lovforslaget tilvejebringes den fornødne hjemmel til gennemførelse af arbejdsgruppens anbe-falinger i en kommende revision af risikobekendtgørelsen. Tilsvarende hjemler er indarbejdet i § 7,stk. 3, nr. 3, og § 35, stk. 2, 2. pkt., i miljøbeskyttelsesloven.Med lovforslaget implementeres desuden delanbefaling 42p, så der tilvejebringes den fornødnehjemmel til at kunne kræve indberetning til politiet ved mistanke om tyveri af de stoffer, der eromfattet af beredskabslovens § 33, stk. 1. En tilsvarende hjemmel findes i § 42 a i kemikalieloven.Anbefaling 42p lyder:”42p. Virksomheder og institutioner pålægges at indberette til myndighederne, hvis etfarligt stof i deres varetægt bortkommer. Det anbefales endvidere som forudsætningherfor, at ressortmyndighederne for kemikalier, biologiske stoffer og eksplosivstofferidentificerer kontaktpunkter for meldinger om bortkomne farlige stoffer, og at dissemyndigheder fastlægger, hvilke procedurer der skal følges, hvis et bortkommet stofvurderes at kunne anvendes til terrorformål.”
Hjemlen forventes eksempelvis at blive relevant i forbindelse med en revision af reglerne om visseammoniumnitratholdige produkter.Det foreslås, at der tilvejebringes hjemmel til, at forsvarsministeren med henblik på forebyggelseaf terror kan fastsætte regler, der forpligter virksomheder, hvor der opbevares, anvendes ellerfremstilles visse farlige stoffer, til at kortlægge virksomhedens sårbarhed i forhold til terror, at ud-arbejde en sikringsplan, at beskrive organiseringen af virksomhedens sikringsarbejde, at udpegeen sikringsansvarlig person, der i fornødent omfang skal være sikkerhedsvurderet, at uddanne re-levant personale og afholde sikringsøvelser, at fremsende og opbevare sikringsoplysninger somfortroligt materiale samt at indgive anmeldelse til politiet ved mistanke om tyveri af de stoffer, derer omfattet af beredskabslovens § 33, stk. 1.For så vidt angår administrationen af reglerne er det på baggrund af arbejdsgruppens tillægsrap-port vedrørende terrorhandlingsplanens anbefaling 42o forudsat, at politiet udfører de praktiskeopgaver i et samarbejde med de relevante myndigheder, idet ekspertisen til vandels- eller sikker-hedsvurderinger, til vurdering af sikringsuddannelser og krav til opbevaring af fortrolige dokumen-ter samt til generel rådgivning om sikringsmæssige forhold ligger hos politiet.Med hensyn til politianmeldelsen ved mistanke om tyveri af de stoffer, der er omfattet af § 33, stk.1, er det ikke enhver bortkomst af de pågældende stoffer, der vil skulle indberettes til politiet. Der
14
skal være tale om en begrundet mistanke om tyveri. F.eks. skal der være tegn på indbrud, eller aten mængde af det pågældende stof er forsvundet på en måde, som giver anledning til at frygte,at uvedkommende har tilegnet sig stoffet.Det foreslås ligeledes, at forsvarsministeren bemyndiges til at stille krav til politianmeldelsens form,herunder om, at indberetning skal ske elektronisk.
2.8.4 Afskæring af klageadgangBeredskabslovens § 33 a, stk. 2, om forsvarsministerens adgang til at fastsætte regler om adgan-gen til at påklage visse afgørelser blev indsat i loven ved lovændringen i 2008. Bestemmelsengælder alene afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter regler fastsat i medfør af beredskabs-lovens § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5. Regler fastsat i medfør af brandloven og tidligerebrandlovgivning, jf. overgangsbestemmelsen i beredskabslovens § 79, stk. 5, er efter ordlyden af §33 a ikke omfattet af bemyndigelsen i dag.Der findes stadig enkelte administrative bestemmelser fastsat i medfør af tidligere brandlovgivning.Beredskabsstyrelsen er i medfør heraf tillagt kompetence til at træffe afgørelse i visse typer af sa-ger.De afgørelser, som Beredskabsstyrelsen træffer efter bestemmelser fastsat i medfør af tidligerebrandlovgivning, kan som følge af den ulovbestemte rekursadgang fortsat påklages til forsvarsmi-nisteren. Det foreslås, at der tilvejebringes en hjemmel til, at forsvarsministeren kan bestemme, atafgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter bestemmelser fastsat i medfør af den tidligerebrandlovgivning ikke kan påklages til ministeren.Begrundelsen for at fravige den ulovbestemte rekursadgang er, at de afgørelser, som Beredskabs-styrelsen træffer efter bestemmelser fastsat i medfør af tidligere brandlovgivning, er afgørelser afmeget teknisk karakter, som forudsætter specialiseret viden og tekniske kompetencer, som ude-lukkende ligger i Beredskabsstyrelsen.
2.9 Ikrafttrædelse af beredskabsloven i Grønland (§ 1, nr. 20)I 2010 tiltrådte forsvarsministeren en redegørelse om beredskabslovgivningen i Grønland afgivet afen arbejdsgruppe, som bestod af Forsvarsministeriet (formand), Statsministeriet, GrønlandsHjemmestyre/Selvstyre, Justitsministeriet, Finansministeriet og Beredskabsstyrelsen. Herudoverhar relevante sektormyndigheder været inddraget ad hoc i arbejdet, ligesom Politimesteren i Grøn-land har været inddraget som fast medlem af arbejdsgruppen. Arbejdsgruppens kommissorium harværet at undersøge, hvorledes beredskabslovgivningen kan ajourføres i overensstemmelse med deprincipper om opgivelse af sondringen mellem krigs- og fredstid og indførelse af sektoransvars-princippet, som er indeholdt i den danske beredskabslovgivning.15
Arbejdsgruppen har således haft til opgave at undersøge mulighederne for at gennemføre det sek-toransvarsprincip for Grønland, som den danske beredskabslov indeholder, under hensyn til detsærlige forhold, at såvel rigsmyndighederne som selvstyremyndighederne, herunder de grønland-ske kommuner, løser beredskabsopgaver i Grønland.I henhold til lov nr. 342 af 23. december 1959 om det civile beredskab (herefter benævnt ”1959-loven”), der blev sat i kraft for Grønlands vedkommende ved kongelig anordning nr. 405 af 20. de-cember 1962 om civilberedskabslovens ikrafttræden i Grønland (herefter benævnt ”1962-anordningen”), er rigsmyndighederne forpligtet til at planlægge for krig og krise/truende udsigt tilkrig på alle sektorområder inden for beredskabet - bortset fra sundhedsområdet - i Grønland, dvs.principielt også på de områder, der er overtaget af Grønlands Selvstyre. Loven er fortsat i kraft iGrønland.På den baggrund har de enkelte ministre en forpligtelse til at planlægge for krig og krise/truendeudsigt til krig for Grønland også på de områder, der er overtaget af selvstyret. Grønlands Selvstyrehar således ikke i forbindelse med overtagelsen af diverse sektorområder samtidig overtaget for-pligtelsen til at planlægge for krig og krise/truende udsigt til krig på disse områder, bortset frasundhedsområdet. 1959-loven blev i Danmark ophævet ved beredskabslovens ikrafttrædelse den1. januar 1993.Arbejdsgruppen fandt, at beredskabsplanlægning må anses som en del af ressortansvaret i hen-hold til den lovgivning, som rigsmyndighederne administrerer i Grønland. Uanset at beredskabslo-ven, herunder § 24, ikke gælder for Grønland, må rigsmyndighederne derfor anses for forpligtet tilat planlægge for fredstid på de sagsområder, der hører under rigsmyndighederne.Tilsvarende fandt arbejdsgruppen, at beredskabsopgaverne må anses for at være en accessoriskdel af det ressortansvar, som Grønlands Selvstyre har overtaget i forbindelse med overtagelse afde enkelte sagsområder, der nu henhører under selvstyret. Selvstyret vurderes derfor at havekompetence til at planlægge for fredstidsulykker på disse områder.Arbejdsgruppen anbefalede i sin redegørelse en lovfæstet gennemførelse af sektoransvarsprincip-pet i Grønland i lighed med det sektoransvarsprincip, som blev formaliseret i Danmark ved æn-dringen af beredskabsloven i 2003.En gennemførelse af sektoransvarsprincippet fuldt ud på de områder, som selvstyret har overta-get, forudsætter, at kompetencen til at planlægge for krig og krise/truende udsigt til krig overta-ges af selvstyret på de nævnte sektorområder. Selvstyrets overtagelse af en sådan kompetence vil
16
kunne ske efter en aftale, som indgås mellem regeringen og Naalakkersuisut efter § 4 i lov omGrønlands Selvstyre.Ud over selvstyrets overtagelse af kompetencen fra rigsmyndighederne til at planlægge for krig ogkrise/truende udsigt til krig på de sektorområder, selvstyret har overtaget, indebærer en fuldstæn-dig og lovfæstet gennemførelse af sektoransvarsprincippet i Grønland, at rigsmyndighederne fort-sat har pligt til at planlægge for krig og krise/truende udsigt til krig på de sektorområder, der hen-hører under rigsmyndighederne, f.eks. på det nukleare område.Arbejdsgruppen fandt det derfor hensigtsmæssigt, at den gældende beredskabslovs § 24, der for-maliserede sektoransvarsprincippet i Danmark i 2003, udstrækkes til at omfatte de rigsmyndighe-der, der varetager opgaver i Grønland.Lovforslagets § 1, nr. 5 (se afsnit 2.1 ovenfor) der med den ændrede affattelse af beredskabslo-vens § 24 medfører en skærpelse af kravene til de enkelte ministres beredskabsplanlægning, æn-drer ikke i arbejdsgruppens konklusioner.Det fremgår af beredskabslovens § 82, at loven ikke gælder for bl.a. Grønland, men at den kansættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsi-ger. Det følger efter arbejdsgruppens opfattelse heraf, at det som udgangspunkt ikke er muligt atsætte beredskabslovens § 24 i kraft i Grønland ved kongelig anordning, men at hele beredskabslo-ven – med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger – således vil skulle sættes i kraft.En ikrafttrædelse af alene beredskabslovens § 24 for Grønlands vedkommende forudsætter derforifølge arbejdsgruppen en ændring af beredskabslovens § 82, som muliggør en delvis ikrafttrædelseaf loven ved, at der i bestemmelsen tilføjes ”helt eller delvis”.Det forudsættes i den forbindelse, at en ophævelse af kongelig anordning nr. 405 af 20. december1962 om civilberedskabslovens ikrafttræden i Grønland sker samtidig med ikrafttrædelsen af en nykongelig anordning, der udstrækker beredskabslovens § 24 og de bestemmelser, der knytter sighertil (jf. forslagets § 26) til ligeledes at forpligte rigsmyndighederne i Grønland.Med lovforslaget åbnes der mulighed for at sætte beredskabsloven delvis i kraft i Grønland i over-ensstemmelse med forsvarsministerens tiltrædelse af indstillingen fra en arbejdsgruppe om bered-skabslovgivningen i Grønland. Herved tilvejebringes der hjemmel til at kunne fastholde rigsmyn-dighedernes forpligtelse til at planlægge for krig og krise/truende udsigt til krig på de sektorområ-der, der henhører under rigsmyndighederne, såfremt den kongelige anordning fra 1962 og dermed1959-loven, jf. ovenfor, ophæves.
17
3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget indebærer, at de statslige myndigheder får en lovfæstet pligt til at udarbejde enegentlig beredskabsplan. Selve pligten til at varetage beredskabsmæssige opgaver på en forsvarligmåde følger allerede af ministrenes ressortansvar. På det kommunale område udvides enheds-timebetalingen til også at omfatte medlemmer af ungdomsbrandkorps.Desuden indebærer lovforslaget, at det præciseres, at forsvarsministeren kan fastsætte regler omkommunalbestyrelsens udarbejdelse af beredskabsplaner for virksomheder omfattet af bered-skabslovens § 33, stk. 1.Forslaget om at afskære klageadgangen vedrørende visse afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsenefter den tidligere brandlovgivning medvirker til at forenkle administrationen. Tilvejebringelse afhjemlen til at forebygge terror kan have administrative konsekvenser ved udmøntningen, idet detdog lægges til grund, at politimyndighederne allerede i et vist omfang er engageret i de sikrings-mæssige forhold på risikovirksomheder.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om, at forsvarsministeren som led i forebyggelsen af terror kan fastsætte regler, der in-deholder krav til visse virksomheder om at udarbejde en sikringsplan, udpege en sikringsansvarligperson samt om at uddanne relevant personale og afholde sikringsøvelser, kan ved udmøntninghave en økonomisk og administrativ konsekvens for erhvervslivet. Da de virksomheder, som skalomfattes af de nye regelsæt, endnu ikke er nærmere defineret, er det dog ikke muligt at vurdere,hvilke eller hvor mange virksomheder der eventuelt vil blive omfattet. Det forventes dog, at deralene vil være tale om regulering af et beskedent antal virksomheder, og at de eventuelle merud-gifter til forebyggelse af terror forventes at være begrænsede, fordi de sikringsmæssige foran-staltninger i vidt omfang vil være identiske med foranstaltninger, der allerede er truffet af andrehensyn end hensynet til terrorforebyggelse, f.eks. opsætning af hegn. Denne del af lovforslaget erdog et led i et fælles initiativ på flere ministerområder.
5. Administrative konsekvenser for borgerneUd over en samtykkeerklæring i forbindelse med et eventuelt krav om vandelsvurdering (lovforsla-gets § 1, nr. 11) vurderes hverken lovforslaget i sig selv eller udmøntningen heraf at have admini-strative konsekvenser for borgerne.
6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
18
7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.fl.Lovforslaget har været til høring i Beredskabsforbundet, Dansk Industri, Dansk Erhverv, DanskeHavne, Danske Regioner, Energi- og Olieforum, Falck Danmark A/S, Forbundet af Offentligt Ansat-te (FOA), Fagligt Fælles Forbund (3F), Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB), For-eningen af Rådgivende Ingeniører, Forsikring og Pension, Institut for Menneskerettigheder, KL,Kommunaldirektørforeningen, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Landsforeningen af Ung-domsbrandkorps, Rigspolitiet, Sønderjyske Frivillige Brandværn, Naalakkersuisut (Grønlands Selv-styre).
Lovforslaget sammenholdt med gældende lovPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenser fordet offentligeAdministrative konsekvenserfor det offentligeØkonomiske konsekvenser forerhvervslivetIngenStyrket krisestyringskapacitetIngenmerudgifter
10
Negative konsekvenser/Lovforslaget skønnes ikke direkteat have økonomiske konsekvenserfor det offentlige af betydningForpligtelse for ministrene til atudarbejde handlingsorienteredeberedskabsplanerIngen umiddelbart, men en ud-møntning af hjemlerne vedr. ter-rorforebyggelse vil kunne medføreen begrænset merudgift
Administrative konsekvenserfor erhvervslivet
Ingen
Ingen umiddelbart, men en ud-møntning af hjemlerne vedr. ter-rorforebyggelse vil kunne have enbegrænset administrativ konse-kvens for visse virksomheder
Administrative konsekvenserfor borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-retten
IngenIngen
Ingen, bortset fra samtykke tilevt. vandelserklæringIngen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
19
Til § 1Til nr. 1Efter beredskabslovens § 3 kan redningsberedskabet indsættes i udlandet i fredstid i tilfælde af ka-tastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendomeller miljøet.Sigtet med forslaget om at lade ”i fredstid” udgå er at formalisere den praksis, der siden starten af1990’erne har udviklet sig i forbindelse med udsendelse af redningsberedskabet, herunder også tilkonfliktramte områder. Udviklingen i praksis skal bl.a. ses i lyset af udviklingen i det danske uden-rigspolitiske engagement og den generelle sikkerhedspolitiske situation. Med forslaget tydeliggøresmuligheden for at indsætte redningsberedskabet i udlandet i konfliktramte områder, hvor der måt-te være et behov for hjælp, herunder bl.a. i forbindelse med deltagelse i internationale operationersammen med forsvaret eller som led i en FN-aktion.Udsendes redningsberedskabet til en international væbnet konflikt til løsning af humanitære opga-ver, vil redningsberedskabet være folkeretligt beskyttet, forudsat at udsendelsen sker under iagt-tagelse af Tillægsprotokol I til Genève-konventionerne af 1949. Sker udsendelsen til en ikke-international væbnet konflikt (borgerkrig), vil redningsberedskabet være beskyttet som civilt per-sonel. Udgangspunktet for en indsættelse af redningsberedskabet i udlandet er som hidtil, at dettesker på frivillig basis. Der vil dog, hvis særlige situationer tilsiger dette, kunne indsættes personel imedfør af lovens § 49. Dette gælder f.eks., hvis der opstår behov for at kunne indsætte ledendepersonel eller personel med viden inden for specialområder.Indsættelse af værnepligtige i udlandet vil kun ske i begrænset omfang og alene, hvis de værne-pligtige melder sig til at deltage på frivillig basis. Værnepligtige, der ikke ønsker at deltage i en så-dan opgave, vil kunne forblive i Danmark og fortsætte deres uddannelse i redningsberedskabet.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.Til nr. 2Med bestemmelsen foreslås, at der sker en præcisering af hjemmelsgrundlaget for aftaler om bi-stand fra Beredskabsstyrelsen til myndigheder m.fl. med beredskabsansvar, således at det tydelig-gøres, at sådanne aftaler ikke er begrænset til assistance i tilfælde af ulykker og katastrofer. Derhenvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.Til nr. 3
20
Efter beredskabslovens § 12, stk. 3, kan forsvarsministeren indgå aftale med en eller flere kom-munalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab til be-kæmpelse af brand i skibe til søs.Sigtet med forslaget er at tilvejebringe en mulighed for forsvarsministeren til at kunne indgå ensådan aftale med Beredskabsstyrelsen for at kunne konkurrenceudsætte området yderligere medhenblik på at opnå de økonomisk mest fordelagtige betingelser (afgivelse af kontrolbud). Der hen-vises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.Til nr. 4Terminologien ”lovpligtig automatisk brandsikringsanlæg” foreslås erstattet af ”brandtekniske in-stallationer, der i henhold til lovgivningen er udført med automatisk overførsel af alarm til red-ningsberedskabet” med baggrund i, at såvel beredskabslovgivningen som byggelovgivningen (byg-ningsreglementet) anvender begrebet brandtekniske installationer som overbegreb for f.eks. au-tomatiske brandalarmanlæg og automatiske sprinkleranlæg. Der henvises til de almindelige be-mærkninger pkt. 2.3.Til nr. 5Overskriften til kapitel 5 blev i 2003 ændret fra ”Planlægning mv.” til ”Beredskabsplanlægning mv.inden for den civile sektor”. Forslaget om at ændre overskriften er alene af terminologisk karakterog sker for at undgå den uklarhed, som hersker omkring forståelsen af begrebet ”den civile sek-tors beredskab”. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.Til nr. 6I den gældende lovs § 24 understreges det ansvar, som alle ministre har for at sikre opretholdelseog videreførelse af ministerområdets samfundsvigtige funktioner i tilfælde af ulykker og katastro-fer. Forslaget til den nye § 24 rummer en præcisering af forpligtelsen for statslige myndigheder tilat udarbejde en handlingsorienteret beredskabsplan. Forpligtelsen vedrørende udarbejdelse af be-redskabsplaner svarer herefter til den forpligtelse, der gælder for det kommunale og det regionaleniveau, jf. § 25.Ansvaret for at gennemføre en forsvarlig beredskabsplanlægning inden for de enkelte områder på-hviler efter forslaget vedkommende minister. Arbejdet med departementets egen beredskabsplan-lægning kan ikke delegeres til underliggende myndigheder.Det forudsættes endvidere, at den enkelte minister udpeger relevante underliggende myndighederm.fl., der skal foretage en selvstændig beredskabsplanlægning i overensstemmelse med § 24. Be-redskabsstyrelsen kan yde rådgivning i forbindelse med denne udpegning. Efter beredskabslovens§ 28, stk. 1, kan de enkelte ministre hver inden for deres område pålægge offentlige myndigheder
21
og offentlige og private virksomheder og institutioner at yde bistand i forbindelse med bered-skabsplanlægning.Beredskabsplanlægningen integreres i ministeriets og underliggende myndigheders daglige opga-vevaretagelse. Denne integration betyder, at der i videst muligt omfang i den daglige administrati-on skal tages beredskabsmæssige hensyn med henblik på at øge samfundets robusthed over forkonsekvenserne af større ulykker og katastrofer.De enkelte ministre skal sikre, at der i lovgivningen er fastsat regler om beredskabsmæssige for-hold for kommunalbestyrelser, regionsråd, private virksomheder m.fl.De enkelte ministre skal endvidere i henhold til beredskabslovens § 27 fastsætte vejledende ret-ningslinjer inden for eget område for udarbejdelse af de kommunale beredskabsplaner og regio-nernes beredskabsplaner, jf. beredskabslovens § 25, stk. 1 og 2.Det forudsættes, at forpligtelsen for statslige myndigheder efterfølgende præciseres i form af enoverordnet vejledning. I denne vejledning vil der blive henvist til principperne for helhedsorienteretberedskabsplanlægning, der er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen. Der beskrives endvidere mini-mumskrav til planlægningsprocessen samt til planerne.Der foreslås indsat en egentlig revisionsforpligtelse og en pligtmæssig indsendelse af planerne tilBeredskabsstyrelsen svarende til de tilsvarende bestemmelser for det kommunale og det regionaleområde.I den gældende lovs § 24, stk. 1, foreslås, at ”herunder krigshandlinger, samt for at kunne ydestøtte til forsvaret” udgår. Der er tale om en ændring af redaktionel karakter, og der tilsigtes ikkerealitetsændringer, idet § 24 indeholder en forpligtelse for samtlige ministre til – inden for egetområde – at planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde afstørre ulykker og katastrofer. Heri indgår efter praksis også at koordinere planlægningen med an-dre myndigheder, herunder at planlægge sammen med forsvaret og yde støtte til forsvaret, nårdette findes relevant, f.eks. i forhold til luftfartskontrol.Ligeledes foreslås, at ”Forsvarsministeren gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhvilerandre myndigheder.” (§ 24, stk. 2, 2. pkt.) udgår. Bestemmelsen, der er videreført fra loven omdet civile beredskab, har haft sigte på opgaver, der ikke i forvejen henhørte under noget enkeltministerium eller var af meget generel karakter. I bemærkningerne til loven om det civile bered-skab nævnes bl.a. planlægningsopgaver vedrørende regeringens fortsatte funktion og informati-onstjenestens forhold i krigstilfælde. Bestemmelsen stammer således fra den periode, hvor den ci-vile beredskabsplanlægning var under etablering. Planlægningen for disse opgaver varetages i dag
22
enten af andre myndigheder eller indgår som en integreret del af krisestyringen i den fast etable-rede tværgående krisestyringsorganisation i tilfælde af ekstraordinære hændelser.Forsvarsministerens koordinationsopgave efter beredskabslovens § 24, stk. 2, er af systematiskeårsager flyttet til § 26, jf. forslagets § 1, nr. 8. Denne opgave er delegeret til Beredskabsstyrelsen.Koordinationen omfatter et overblik over beredskabsplanlægningens status på alle niveauer ogrådgivnings- og uddannelsestilbud m.v. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.Til nr. 7Den nuværende formulering af beredskabslovens § 25, stk. 1 og 2, blev indsat i loven i 1992 for atunderstrege det enstrengede beredskab og sammenhængen mellem planerne for redningsbered-skabet og det civile beredskab, som tidligere var selvstændige planer. Formuleringen skaber imid-lertid en vis usikkerhed om, hvad den samlede plan skal indeholde.Den kommunale og den regionale plan bør være en overskuelig og handlingsorienteret bered-skabsplan, som beskriver, hvorledes kommunen/regionen vil håndtere de overordnede opgaver iforbindelse med krisestyring, dvs. aktivering og drift af egen krisestab, informationshåndtering,koordination af handlinger og ressourcer samt krisekommunikation. Planen bør suppleres af opera-tivt orienterede delplaner, indsatsplaner, instrukser mv. for de konkrete fagområder. Der udarbej-des bl.a. sådanne beredskabsplaner i medfør af en række sektorlove, der præciserer planlæg-ningsforpligtelsen. Som eksempler herpå kan nævnes lov om havmiljø og sundhedsloven.Den revision af beredskabsplanerne, der efter beredskabslovens § 25, stk. 3, skal ske mindst éngang i hver kommunal valgperiode, skal således være en indholdsmæssig gennemgang og revisionaf den generelle, overordnede plan for kommunens beredskab, herunder delplanerne mv. for rele-vante fagområder. På de områder, hvor der gælder en særlig revisionsforpligtelse, f.eks. på sund-hedsområdet, er det tilstrækkeligt at henvise til disse planer. Denne sammenhæng mellem dengenerelle, overordnede plan og delplanerne samt revisionsforpligtelsen præciseres hermed ved atændre ”samlet plan” til ”plan”.Til nr. 8Der henvises til bemærkningerne under nr. 6. Der tilsigtes ikke ændringer i de gældende regler.Til nr. 9Ændringen er en konsekvens af ændringen af overskriften til kapitel 5.Til nr. 10En ophævelse af beredskabslovens § 28 a indebærer, at evalueringsinstituttet nedlægges, og atBeredskabsstyrelsens sekretariatsbetjening af instituttet ophører, mens opgaverne med evalueringaf store indsatser og indsatser med et usædvanligt forløb videreføres i Beredskabsstyrelsens regi.
23
Evalueringsgruppens rolle samt udpegning af eksperter i forbindelse med konkrete evalueringererstattes af et udvidet samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og relevante myndigheder, herun-der særligt Rigspolitiet, på baggrund af bestemmelserne i beredskabslovens §§ 17 og 24. Der hen-vises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.Til nr. 11Med forslaget til § 33, stk. 2, præciseres, at forsvarsministeren på baggrund af risikobekendtgørel-sen, der implementerer Seveso II-direktivet, kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens udar-bejdelse af beredskabsplaner for de virksomheder, der er omfattet af beredskabslovens § 33, stk.1. Der henvises øvrigt til pkt. 2.8.1 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til § 33, stk. 3, præciseres, at forsvarsministeren på baggrund af risikobekendtgørel-sen kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virk-somheder, der er omfattet af regler, der er fastsat i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1. Derhenvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til § 33, stk. 4, tilvejebringes der hjemmel til, at forsvarsministeren som led i fore-byggelsen af terror kan fastsætte regler, der forpligter virksomheder, hvor der opbevares, anven-des eller fremstilles visse farlige stoffer, til at kortlægge virksomhedens sårbarhed i forhold til ter-ror, udarbejde en sikringsplan, udpege en sikringsansvarlig person, uddanne relevant personale ogafholde sikringsøvelser, fremsende og opbevare sikringsoplysninger som fortroligt materiale.Med forslaget til § 33, stk. 5, tilvejebringes der hjemmel til, at forsvarsministeren kan fastsætteregler om indgivelse af politianmeldelse ved mistanke om tyveri af de stoffer, der er omfattet afberedskabslovens § 33, stk. 1, herunder om formen. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.3 i de almin-delige bemærkninger.Til nr. 12Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11.Til nr. 13Med forslaget udvides anvendelsesområdet for beredskabslovens § 33 a, stk. 2, således at derhermed tilvejebringes en hjemmel til, at forsvarsministeren kan bestemme, at også afgørelser truf-fet af Beredskabsstyrelsen i medfør af regler fastsat i medfør af den tidligere brandlovgivning ikkekan påklages til ministeren. Der henvises til pkt. 2.8.4 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 14Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11.
24
Til nr. 15Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11.Til nr. 16 og 17Ændringerne er en konsekvens af ændringen af overskriften til kapitel 5, jf. § 1, nr. 5.Til nr. 18Det foreslås at indsætte en overskrift ”Medlemmer af ungdomsbrandkorps” til den nye bestemmel-se om ungdomsbrandkorps i § 51 a.Forslaget om, at der fastsættes regler om beredskabsfaglig uddannelse af medlemmer af ung-domsbrandkorps, herunder om tilskud til gennemførelse af uddannelsen, er affødt af den politiskeaftale om redningsberedskabet i 2013-2014. Statens tilskud til uddannelse af frivillige i kommuner-ne - kaldet enhedstimebetalingsordningen – omlægges til også at omfatte medlemmer af ung-domsbrandkorps, der er tilknyttet det kommunale redningsberedskab ved enten at være oprettetaf kommunen eller ved, at ungdomsbrandkorpset har indgået en samarbejdsaftale med kommu-nen. Igennem de senere år er der etableret en række af sådanne kommunale eller private ung-domsbrandkorps for børn og unge i aldersgruppen 10-18 år.Beredskabsstyrelsen fastsætter regler for uddannelse af medlemmer af ungdomsbrandkorps. Enkommune, der har etableret et ungdomsbrandkorps eller har indgået en samarbejdsaftale med etungdomsbrandkorps, kan i det omfang, der gennemføres en uddannelse i overensstemmelse medBeredskabsstyrelsens regler, oppebære et tilskud fra staten. Tilskuddet ydes af den afsatte pulje tilenhedstimebetaling. Uddannelserne kan f.eks. omfatte elementer inden for førstehjælp, kommunalforebyggelsesuddannelse, forplejning og elementær brandbekæmpelse.Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, der kan løses af medlemmer af ungdomsbrandkorps.Medlemmer af ungdomsbandkorps kan ikke deltage i beredskabsmæssige indsatser.Det forudsættes, at kommuner, der har etableret et ungdomsbrandkorps, selv er ansvarlige for degennemførte aktiviteter, herunder erstatningsansvarlige for skader, der måtte opstå som følge afaktiviteterne. Ungdomsbrandkorps, der har indgået samarbejdsaftaler med kommunerne, er tilsva-rende selv ansvarlige for de gennemførte aktiviteter, herunder erstatningsansvarlige for skader.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.Til nr. 19Ændringen er en konsekvens af ændringen af overskriften til kapitel 5, jf. § 1, nr. 5.Til nr. 2025
Forslaget om, at loven kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønlands vedkommende er en kon-sekvens af en redegørelse, som en arbejdsgruppe afgav i 2010 om beredskabslovgivningen i Grøn-land. Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2014. Det forudsættes, at de enkelte ministreudarbejder beredskabsplaner og sender disse til Beredskabsstyrelsen senest 18 måneder efter lo-vens ikrafttræden.
Til § 3Bestemmelsen vedrører forholdet til Færøerne og Grønland. Der henvises i den forbindelse til lov-forslagets § 1, nr. 20.
BilagLovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget§1I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørel-se nr. 660 af 10. juni 2009, foretagesfølgende ændringer:
§ 3.Forsvarsministeren kan bestem-
1.I§ 3udgår»ifredstid«.
26
me, at redningsberedskabet skal ind-sættes i udlandet i fredstid i tilfælde afkatastrofer, der medfører alvorlig skadepå eller udgør en overhængende farefor personer, ejendom eller miljøet.
§ 8.Beredskabsstyrelsen kan indgå af-tale med offentlige myndigheder, virk-somheder eller andre, der har ansvarfor beredskab og indsats eller oprethol-delse af vigtige samfundsfunktioner itilfælde af ulykker eller katastrofer, om,at det statslige regionale redningsbe-redskab varetager opgaver for elleryder bistand til disse.§ 12.
2.I§ 8udgår »i tilfælde af ulykker el-ler katastrofer«.
..Stk. 2. …..Stk. 3.Forsvarsministeren kan indgåaftale med en eller flere kommunalbe-styrelser eller med et privat rednings-væsen om etablering af et stående be-redskab til bekæmpelse af brand i skibetil søs.
3.I§ 12, stk. 3,indsættes efter »meden eller flere kommunalbestyrelser« »,med Beredskabsstyrelsen«.
..Stk. 4. …§ 23 a.Kommunalbestyrelsen kan be-stemme, at der ved redningsberedska-bets udrykning til blinde alarmer fralovpligtige automatiske brandsikrings-anlæg skal opkræves et gebyr fra an-lægsejeren til dækning af udgifter iforbindelse med udrykningen. For-svarsministeren meddeler gebyretsstørrelse, der fastsættes som gennem-snitsomkostningerne i forbindelse medudrykninger til blinde alarmer fra lov-pligtige automatiske brandsikringsan-læg. Forsvarsministeren fastsætternærmere regler om gebyrets opkræv-ning mv.4.§ 23 aaffattes således:»§23 a.Kommunalbestyrelsen kanbestemme, at der ved redningsbered-skabets udrykning til blinde alarmer frabrandtekniske installationer, der i hen-hold til lovgivningen er etableret medautomatisk alarmoverførsel til red-ningsberedskabet, skal opkræves etgebyr fra anlægsejeren til dækning afudgifter i forbindelse med udrykningen.Forsvarsministeren meddeler gebyretsstørrelse, der fastsættes som gennem-snitsomkostningerne i forbindelse medudrykninger til blinde alarmer fra så-danne anlæg. Forsvarsministeren fast-sætter de nærmere regler om gebyretsopkrævning mv.«
27
5.Overskriften til kapitel 5 affattes så-ledes:
Beredskabsplanlægning inden for dencivile sektor
»Beredskabsplanlægning mv.«
6.§ 24affattes således:§ 24.De enkelte ministre skal hver in-den for deres område planlægge foropretholdelse og videreførelse af sam-fundets funktioner i tilfælde af ulykkerog katastrofer, herunder krigshandlin-ger, samt for at kunne yde støtte tilforsvaret.Stk. 2.Forsvarsministeren koordinererplanlægningen vedrørende den civilesektors beredskab, jf. stk. 1, og rådgi-ver myndighederne. Forsvarsministerengennemfører den del af planlægningen,der ikke påhviler andre myndigheder.§ 25.Kommunalbestyrelsen skal udar-bejde en samlet plan for kommunensberedskab. Planen skal vedtages afkommunalbestyrelsen i et møde...Stk. 2.Regionsrådet skal udarbejdeen samlet plan for regionens bered-skab. Planen skal vedtages af regions-rådet i et møde.
»§ 24.De enkelte ministre skal hverinden for deres område planlægge foropretholdelse og videreførelse af sam-fundets funktioner i tilfælde af størreulykker og katastrofer, herunder udar-bejde beredskabsplaner.Stk. 2.Planerne skal revideres i detomfang, udviklingen gør dette nødven-digt, dog mindst én gang hvert fjerdeår.Stk. 3.Planerne og revisioner herafsendes til Beredskabsstyrelsen.«
7.I§ 25, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.pkt.,udgår »samlet«.
Stk. 3. …Stk. 4. …8.§ 26affattes således:§ 26.Forsvarsministeren fastsættervejledende retningslinier for udarbej-delse af de planer, der er nævnt i § 25.»§26.Forsvarsministeren koordinererberedskabsplanlægningen, jf. § 24, ogrådgiver myndighederne.Stk. 2.Forsvarsministeren fastsættervejledende retningslinjer for udarbej-delse af de planer, der er nævnt i §§24 og 25.«9.I§ 28, stk. 1 og 2,ændres »indenfor den civile sektors beredskab« til:
§ 28.Vedkommende minister kan på-lægge offentlige myndigheder og of-
28
fentlige og private virksomheder og in-stitutioner at yde bistand ved planlæg-ningen eller udførelsen af opgaver in-den for den civile sektors beredskab.Stk. 2.Vedkommende minister kanpålægge offentlige og private virksom-heder og institutioner at træffe særligeforanstaltninger for så vidt angår varer,tjenesteydelser, produktionsmidler m.v.inden for deres normale virksomhed,hvis dette er påkrævet af hensyn til ud-førelsen af opgaver inden for den civilesektors beredskab.
»inden for beredskabet«.
Stk. 3…Stk 4…§ 28 a.Forsvarsministeren etablerer etevalueringsinstitut, som har til formålat gennemføre evalueringer af størreberedskabsindsatser og indsatser medet usædvanligt forløb. Forsvarsministe-ren kan fastsætte nærmere regler forevalueringsinstituttet.Stk. 2.Forsvarsministeren udpeger trepersoner til at udgøre en evaluerings-gruppe. Medlemmerne af evaluerings-gruppen udpeges for en 3-årig periode.De pågældende vil kunne genudpeges.Evalueringsgruppen har ansvaret for attilrettelægge, iværksætte og gennem-føre de konkrete evalueringer og hardet faglige ansvar for evalueringernesresultat. Evalueringsgruppen er i sinfaglige virksomhed uafhængig af for-svarsministeren samt af beredskabetsøvrige aktører.Stk. 3.Ved evalueringer af indsatser,jf. stk. 1, udpeger evalueringsgruppenyderligere to eksperter, der indgår i in-stituttets evaluering af den konkreteindsats.Stk. 4.Evalueringsgruppen kan for-lange alle oplysninger, der skønnes afbetydning for en konkret evaluering til-vejebragt og udleveret af de involvere-10.§ 28 aophæves.
29
de parter. Dette gælder dog ikke tilfæl-de, hvor der foreligger særlige politi-mæssige forhold, herunder sikker-hedsmæssige og efterforskningsmæs-sige forhold. Oplysningerne bør så vidtmuligt fremsendes i elektronisk form.Stk. 5.Sager om evaluering af bered-skabsindsatser er omfattet af lov omoffentlighed i forvaltningen, når denendelige evalueringsrapport er færdig-udarbejdet.Stk. 6.Når evalueringsgruppen tilbrug for gennemførelse af en evalue-ring modtager arbejdsdokumenter,herunder oplysninger og data, der ihenhold til lov om offentlighed i for-valtningen og forvaltningsloven er in-terne, mister dokumenterne ikke somfølge af videregivelsen til evaluerings-gruppen deres interne karakter.§ 33.Forsvarsministeren fastsætterregler om1) placering, indretning og brug af virk-somheder, hvor der opbevares, anven-des eller fremstilles faste, flydende ellerluftformige brandfarlige eller eksplosivestoffer og andre stoffer, der i forbindel-se med brand eller anden skade kanmedføre en risiko for personer, ejen-dom eller miljøet, herunder stoffer,som kan anvendes i terrorsammen-hæng og dermed udgøre en risiko forden offentlige sikkerhed, og2) opbevaring og brug af faste, flyden-de eller luftformige brandfarlige ellereksplosive stoffer.Stk. 2.Forsvarsministeren fastsætterregler om1) brug af ild og lys og2) foranstaltninger, der er nødvendigetil at forebygge eller formindske brand-fare og til at sikre forsvarlige rednings-og slukningsmuligheder i tilfælde afbrand.11.I§ 33indsættes efter stk. 1 somnye stykker:»Stk. 2.Forsvarsministeren kan fast-sætte regler om kommunalbestyrelsensudarbejdelse af beredskabsplaner forvirksomheder omfattet af stk. 1...Stk. 3.Forsvarsministeren kan fast-sætte regler om offentliggørelse og of-fentlig annoncering, herunder udeluk-kende digitalt, af oplysninger om sik-kerhedsforanstaltninger for virksomhe-der, anlæg eller indretninger, som eromfattet af § stk. 1, herunder oplys-ninger, der indgår i sikkerhedsdoku-mentationen for sådanne virksomhe-der...Stk. 4.Forsvarsministeren kan fast-sætte regler om pligt for virksomheder,som er omfattet af stk. 1, til at1) kortlægge sårbarheden i forhold tilterror og udarbejde en sikringsplan ogom organiseringen heraf,2) udpege en sikringsansvarlig person,
30
Stk. 3.Forsvarsministeren fastsætterregler om de foranstaltninger, der skaliværksættes for at imødegå virkninger-ne af uheld i nukleare anlæg.
der i fornødent omfang skal være sik-kerhedsvurderet,3) uddanne relevant personale og af-holde sikringsøvelser,4) fremsende og opbevare sikringsop-lysninger som fortroligt materiale og..Stk. 5.Forsvarsministeren kan fast-sætte regler om indgivelse af politian-meldelse ved mistanke om tyveri af de i§ stk. 1 nævnte stoffer, herunder omformen.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 6 og 7.
§ 33 a.Forsvarsministeren kan be-myndige Beredskabsstyrelsen til atfastsætte regler i medfør af § 33, st. 1og 2, og § 70, stk. 4 og 5.
12.I§ 33 a, stk. 1,ændres »§ 33, stk.1 og 2« til: »§ 33, stk. 1 – 6.«
Stk. 2…Stk. 3…Stk. 4…Stk. 5…§ 33 a.13.I§ 33 a, stk. 2,ændres »§ 33, stk.1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5« til: »§ 33,stk. 1, 4 og 6, § 70, stk. 4 og 5, og tid-ligere brandlovgivning«.
..Stk. 2.Forsvarsministeren kan fast-sætte regler om adgangen til at påkla-ge afgørelser truffet af Beredskabssty-relsen efter regler fastsat i medfør af §33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5,herunder at afgørelserne ikke kan ind-bringes for ministeren.
Stk. 3…Stk. 4…Stk. 5…§ 33 a.
Stk. 2…..Stk. 3.Forsvarsministeren kan fast-sætte regler om, at tekniske specifika-tioner, som der henvises til i reglerfastsat i medfør af § 33, stk. 1 og 2, og§ 70, stk. 4 og 5, ikke indføres i Lovti-dende.
14.I§ 33 a, stk. 3,ændres »§ 33, stk.1 og 2« til: »§ 33, stk. 1, 4 og 6«.
Stk. 4…
31
Stk. 5…§ 35.Kommunalbestyrelsen kan be-stemme, at de skal træffes foranstalt-ninger i det omfang, der fastsættesregler herom i medfør af § 33, stk. 2,nr. 2.15.I§ 35, stk. 1,ændres »§ 33, stk.2, nr. 2« til: »§ 33, stk. 6, nr. 2«.
Stk. 2…Stk. 3…Stk. 4..§ 38.…16.I§ 38, stk. 2, ændres»inden forden civile sektors beredskab« til: »in-den for beredskabet«.
Stk. 2.Vedkommende minister kaniværksætte eller for så vidt angår ikke-statslige foranstaltninger tillade, at deriværksættes ekspropriation af fastejendom til brug for udførelsen af op-gaver inden for den civile sektors be-redskab.
Stk. 3…Stk. 4…Stk. 5…Stk. 6…Stk. 7…§ 45.Vedkommende minister kan på-lægge enhver pligt til at meddele op-lysninger, der er nødvendige for plan-lægningen af den civile sektors bered-skab.17.I§ 45ændres »af den civile sek-tors beredskab« til: »af beredskabet«.
18.Efter § 51 indsættes:
»Medlemmer af ungdomsbrandkorps
§ 51 a.Forsvarsministeren fastsætterregler for uddannelse af medlemmer afungdomsbrandkorps, herunder om sta-tens tilskud til at gennemføre uddan-nelsen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen fastsæt-ter de opgaver, der kan løses af med-lemmer af ungdomsbrandkorps.»
32
§ 57.Offentligt ansatte og ansatte i of-fentlige og private virksomheder og in-stitutioner skal udføre de opgaver in-den for redningsberedskabet og den ci-vile sektors beredskab, der pålæggesdem.
19.I§ 57ændres»redningsberedska-bet og den civile sektors beredskab«til:»beredskabet«.
20.§ 82affattes således:§ 82.Loven gælder ikke for Færøerneog Grønland, men kan ved kongeliganordning sættes i kraft for disselandsdele med de afvigelser, som desærlige færøske eller grønlandske for-hold tilsiger.»§82.Loven gælder ikke for Færøer-ne og Grønland, men kan ved kongeliganordning helt eller delvis sættes i kraftfor Grønland med de ændringer, somde grønlandske forhold tilsiger.«§2Loven træder i kraft den 1. marts 2014.§3Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland, men kan ved kongelig an-ordning helt eller delvis sættes i kraftfor Grønland med de ændringer, somde grønlandske forhold tilsiger.
33