Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
24. september 2014
Til Udvalgets orientering pågår der i EU forhandlinger om et Net- og Informationssikker-
hedsdirektiv (NIS-direktiv).
NIS-direktivet skal sikre et ensartet og højt niveau af net- og informationssikkerhed på
tværs i EU ved at pålægge medlemsstaterne, de offentlige myndigheder samt en bred ræk-
ke markedsoperatører at foretage en række organisatoriske og sikkerhedsmæssige foran-
staltninger. Medlemsstaterne skal blandt andet etablere en national kompetent myndighed
og en it-beredskabsenhed (CERT) samt et samarbejde mellem de kompetente myndigheder.
De offentlige myndigheder og markedsoperatørerne bliver derudover pålagt en række sik-
kerhedskrav samt en rapporteringspligt ved sikkerhedshændelser.
Den danske regering støtter overordnet set Kommissionens forslag. Derudover har regerin-
gen især fokus på:
At den enkelte medlemsstat selv skal kunne afgøre, hvilken type myndighed (eksempelvis om
det er en civil eller militær myndighed), der er bedst egnet til at løse opgaven som kompetent
myndighed og CERT, samt om der evt. er behov at fordele opgaverne mellem henholdsvis flere
myndigheder eller flere CERT’er.
At samarbejdsnetværket kun i relevant omfang er operationelt, og at udveksling af følsomme
eller fortrolige oplysninger eksempelvis med betydning for den nationale sikkerhed alene sker
på frivillig basis.
At sikkerhedskravene til de offentlige myndigheder og markedsoperatørerne skal svare til de
nuværende krav til teleudbyderne, samt herunder at rapporteringen af alle alvorlige sikker-
hedshændelser til den kompetente myndighed skal være obligatorisk.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200