Aftale med London Mining om storskalaprojekt

Ved en ceremoni i Nuuk 24. oktober underskrev Grønlands landsstyre og selskabet LondonMining en aftale om udnyttelsestilladelse til et jernmineprojekt ved Isua 150 km nord forNuuk. Aftalen giver London Mining eksklusiv tilladelse i 30 år. Det første storskalaprojekti Grønland er dermed rykket et skridt nærmere.Udnyttelsestilladelsen er en overordnet, indledende rammegodkendelse, som vil gøre detmuligt for London Mining at finde investorer til projektet. Der skal rejses ca 14 mia DKKtil anlæggelse af minen og etablering af infrastruktur. Der skal senest i marts foreligge enIBA-aftale (Impact Benefit Agreement), og selskabet vil herefter skulle fremlægge enhelhedsaktivitetsplan for at kunne opnå produktions-, bygge- mv-tilladelser efterråstoflovens §§ 19, 43 og 86. Den udnyttelsestilladelse, der er indgået, vil altså ikke i sigselv medføre mineaktivitet, men den vil gøre det muligt for London Mining at findeinvestorer til projektet.Aftalen indebærer en kombineret royalty- og beskatningsmodel, som vil sikre landskassenet årligt minimumsbeløb, uanset om projektet giver overskud. Royaltymodellen eropbygget med stigende rater, således at der i de første fem år skal betales 1 % afomsætningen, i år 6-10 3 %, i år 11 – 15 4 %, og herefter 5 % af omsætningen. Den lavererate i den indledende fase reflekterer de høje anlægsudgifter.London Mining anslår, at jernmalm-ressourcen ved Isua vil kunne give minen en aktivlevetid på omkring 15 år. Der vil i anlægsfasen være beskæftiget ca 3000 arbejdere, mensder i driftsfasen forventes behov for 750 ansatte.Grønlands landsting, Inatsisartut, vedtog på efterårssamlingen 2012 den såkaldtestorskalalov (Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder vedstorskalaprojekter). Såvel i debatter op til lovens vedtagelse som under forårets valgkampvar den nuværende landsstyrekoalition stærkt kritisk overfor loven, som man fandtmangelfuld. Naalakkersuisut (landsstyret) har derfor til denne efterårssamling fremsat etændringsforslag, der yderligere præciserer, hvordan arbejdsretlige regler finder anvendelsefor udenlandske arbejdstagere i Grønland. Ændringsforslaget indebærer ikke væsentligeændringer i forhold til den eksisterende lovgivning, og det ventes derfor vedtaget ultimonovember.

Ophævelse af nultolerance

Grønlands landsting, Inatsisartut, vedtog efter en lang og helt usædvanlig ophedet debat24. oktober at ophæve den såkaldte nultolerance overfor udvinding af uran og andreråstoffer med radioaktivt indhold (se særskilt indberetning herom af 24.10. 2013).I en baggrundsartikel skriver avisen Sermitsiaq, at det egentlig ikke er korrekt at beskrivetiltaget som enophævelse,eftersom der aldrig har eksisteret regler eller love, der forbyderudvinding af uran mv i Grønland. Det har været fremført i den politiske debat, atFællesrådet for Mineralske Råstoffer i 1988 skulle have vedtaget en nultolerance, menavisens søgning i Energistyrelsens arkiver har vist, at dette ikke var tilfældet. Påadministrativt plan blev der i 1991/93 affattet standardvilkår for forundersøgelses- ogefterforskningstilladelser, som omfattede ’alle mineralske råstoffer med undtagelse afkulbrinte og radioaktive råstoffer’. Ifølge Sermitsiaqs artikel skal dette imidlertid blotforstås sådan, at udvinding af de i standardvilkårene undtagne råstoffer ville kræveudarbejdelse af et andet regelsæt.Siumuts landsmøde vedtog allerede i 1987 at støtte efterforskning og udvinding af uransom biprodukt. Partierne IA, Demokraterne og Atassut indgik i 2010 den såkaldteQoornoq-aftale, der fastslog, at råstofloven skulle revideres, og at man i den forbindelseskulle have belyst de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser ved en ophævelse af nul-tolerancen. Dette skete dog ikke i den forrige landsstyrekoalitions levetid.

Ombudsmandsundersøgelse og fortsat uro om personsager

Berlingske Tidende bragte 26. oktober oplysning om, at landsstyreformand AleqaHammond i 1996 havde modtaget dom ved Nuuk Kredsret for bedrageri. Sagen drejer sigom, at Aleqa Hammond fra december 1994 til marts 1995 hævede i alt 5100 kr på sitspærrede dankort. Hammond ønskede ikke at udtale sig om sagen til Berlingske, men i enpressemeddelelse, som bl.a. er offentliggjort på Selvstyrets hjemmeside naalakkersuisut.gl,hedder det:” - Det er korrekt, at jeg tilbage i 1996 modtog en dom. Jeg begik en stor fejl.Jeg tog konsekvensen og erklærede mig skyldig. Jeg betalte selvfølgelig det skyldige beløbtilbage, udover den bøde jeg fik. Efter en periode, betragtede jeg sagen som værende udeaf verdenen. Jeg beklager selvfølgelig mine handlinger dengang. Men episoden skete formere end 17 år siden. Jeg er et menneske som alle andre med en historie. Jeg mener at deter mine handlinger og resultater som politiker som jeg skal vurderes på. Det er korrekt atjeg ikke har ønsket at kommentere historien bragt i Berlingske. Sagen er for mig et afsluttetkapitel, som jeg ikke har yderligere kommentarer til.”Sagen har naturligvis vakt opsigt i Grønland, idet forholdet ikke tidligere har været kendtaf offentligheden. At dømme efter kommentarer på avisernes hjemmesider og de socialemedier, kan den medvirke til at skærpe polariseringen mellem tilhængere og modstandereaf landsstyret og dets formand. Tilhængere finder det påfaldende, at en så gammel ogrelativt ubetydelig sag trækkes frem netop nu, hvor der står blæst om Grønland, og detmere end antydes, at onde kræfter – enten den hjemlige opposition eller tænkteinteressenter udenfor Grønland, der kunne have en interesse i at svække landsstyret – stårbag offentliggørelsen. Modstandere ser sagen som en foreløbig kulmination på en rækkeprekære personsager, som har præget mediebilledet i Grønland siden landsstyrets tiltrædenefter valget i marts 2013.

Kort tid efter landsstyrets tiltræden præsenteredes tidl. MF Julie Rademacher som nypressechef. Dette medførte en byge af spørgsmål fra oppositionen, som ønskede oplyst, omstillingen havde været offentligt opslået. I realiteten havde landsstyreformanden ønsket attilknytte Julie Rademacher, som havde bistået hende under valgkampen, som særligrådgiver; men sagen blev uheldigt håndteret af et underbemandet embedsværk, og efter enlængere og pinefuld række af redningsforsøg, herunder et efterfølgende stillingsopslag somtil dato ikke har medført nogen ansættelse, blev sagen lagt død ved at Julie Rademacherfratrådte. Sagen blev fulgt tæt af medierne, som begærede aktindsigt i forløbet. Angiveligtsom følge af uenighed om, hvordan aktindsigterne skulle håndteres, blev Selvstyretsretschef i august afskediget med øjeblikkelig virkning.For at imødegå forlydender i medierne om, at retschefen skulle være bortvist pga insisterenpå at overholde offentlighedsloven, lod Selvstyret iværksætte en advokatudredning afforløbet. Udredningen, som er udfærdiget af Selvstyrets sædvanlige advokat, blevefterfølgende offentliggjort på Selvstyrets hjemmeside. Den rummer dels en vis kritik afsagsbehandlingsrutiner i landsstyreformandens departement, dels en række subjektive ogstærkt kritiske vurderinger af retschefens person og faglighed. Offentliggørelsen er afdenne grund blevet mødt med kritik.På baggrund af såvel de to sagsforløb som offentliggørelsen af advokatudredningenbesluttede Landstingets ombudsmand af egen drift i september dels at indlede enundersøgelse af Formandens Departements generelle håndtering af sager om aktindsigt,dels at undersøge, om offentliggørelsen var i overensstemmelse med de regler, der gælderfor den offentlige forvaltning. Det kan ikke på nuværende tidspunkt oplyses, hvornår disseundersøgelser forventes tilendebragt.I de seneste måneder er det endvidere kommet til offentlighedens kendskab, atdepartementschefen i formandens departement i marts 2011 fratrådte en tidligere stillingsom direktør i energiforsyningsselskabet Nukissiorfiit efter en ekstraordinær revision, somudviste en række uregelmæssigheder. Endvidere skulle Hardenberg under sin tid somdirektør i den selvstyreejede virksomhed have samarbejdet direkte med Siumut, som pådaværende tidspunkt var i opposition, om en eventuel privatisering af Nukissiorfiit.Departementschef Svend Hardenberg tiltrådte som departementschef 1. juli 2013, efter atstillingen havde stået vakant siden april. Oppositionen har i en række spørgsmål tillandsstyret interesseret sig for processen omkring ansættelsen af departementschefen, ogdet fremgår af svar fra landsstyreformanden, at ansættelsen skete på direkte opfordring fralandsstyreformanden, men efter behandling i et bedømmelsesudvalg, hvis indstilling dogikke er kendt.Endnu en uheldig sag udrulledes i september, da en nytiltrådt departementschef iDepartementet for Finanser og Indenrigsanliggender måtte fratræde sin stilling efter blot todages ansættelse. Det skete, efter at Berlingske Tidende skrev, at den nyansattedepartementschef var sigtet for mandatsvig, idet han i en tidligere stilling som filialdirektøri Danske Andelskassers Banks afdeling på Fyn skulle have påført banken et tab på 335.000kroner. Det fremgik efterfølgende, at ansættelsen i Selvstyret var sket efter indstilling fra etbedømmelsesudvalg under forsæde af departementschefen i landsstyreformandensdepartement, som havde anmodet konsulentfirmaet Ramsdal om at bistå i sagen. Hverkenbedømmelsesudvalget eller konsulentfirmaet var tilsyneladende bekendt med, at

ansøgerens to seneste ansættelsesforhold havde fået en brat ende, og at det senesteansættelsessted ikke havde ønsket at give en udtalelse efter ansættelsens ophør. Detfremgik videre, at den ansatte havde rødder i Grønland, men at han ikke havde enakademisk uddannelse, og at han ikke havde erfaring med arbejde i en politisk ledetorganisation.Landsstyreformanden har i denne som i ovennævnte sager opretholdt fuldkommen tavshed.Det er af pressemeddelelser fremgået, at hun ikke ønsker at udtale sig om ’enkeltsager, dervedrører ansatte’. Koalitionspartiet Atassut opfordrede derimod i et åbent brev til’oprydning af de belastende sager, der skader Grønlands Selvstyres anseelse’. Atassutudtalte dog efterfølgende, at partiet nærede fuld tillid til landsstyreformanden og dennesevne og vilje til at lede landet gennem de belastende sager.Landstingets ombudsmand har oplyst, at ombudsmanden har begæret indsigt i alledokumenter vedrørende ansættelsen i Departementet for Finanser og Indenrigsanliggendermed henblik på at fastslå, om der er anledning til at indlede en undersøgelse af sagen.