Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del Bilag 133
Offentligt
1393770_0001.png
Juli 2014
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGE
REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN I DANMARK I
2013
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0002.png
Resumé
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2013 haft et ”normalt” år, hvor der ikke har været nogen
større eller markante ulykker.
Det er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at sø- og flyveredningstjenesten
samlet set har opnået et tilfredsstillende resultat i 2013.
Det kan konstateres, at redningstjenesten i år har haft en tilfredsstillende redningsprocent på
96,9 procent, jf. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds eget resultatkrav på 94,0
1
procent
for sø- og flyveredningstjenesten.
Sammenholdes dette med rapportens oversigt over redningsprocenten over de seneste fem
år, er den gennemsnitlige redningsprocent på 95,9 procent, hvilket ligeledes er tilfredsstillen-
de.
Antallet af sø- og flyredningsoperationer i 2013 viste et fald i forhold til 2012. Antallet på 331
operationer ligger lidt under gennemsnittet set over den seneste femårige periode, uden at
dette nødvendigvis kan tilskrives særlige forhold. De 331 operationer i 2013 var fordelt med
326 søredningsoperationer og fem flyredningsoperationer. Det er Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråds vurdering, at selvom dette års fem flyulykker ligger over gennemsnittet gen-
nem de sidste fem år på knap fire, afspejler dette ikke en generel tendens. Skibsfartens og
Luftfartens Redningsråd vil selvsagt følge udviklingen nøje. Der er fortsat tale om et lavt an-
tal omkomne ved sø- og flyveulykker i den danske sø- og flyveredningstjenestes ansvarsom-
råde over den seneste 4-årige periode sammenholdt med tidligere.
Det skal fremhæves, at kravet til en redningsprocent på 94,0 procent ikke er et udtryk for, at der accepte-
res et tab på 6,0 procent, men derimod er et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 pro-
cent. Der vil altid være tilfælde, hvor personer bevidst har valgt selv at springe i havet (f.eks. selvmords-
forsøg).
1
Side 2/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0003.png
Indledning
Denne årlige redegørelse udgør Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige afrapporte-
ring for sø- og flyveredningstjenesten i JRCC
2
Danmarks eftersøgnings- og redningsområde.
Rapporten er baseret på Forsvarskommandoens og Søværnets Operative Kommandos ind-
rapportering for sø- og flyveredningstjenesten i 2013. Rapporten indeholder bl.a. en statistisk
behandling af de data, der er registreret af sø- og flyveredningstjenesten i 2013 sammenlig-
net med tidligere år. Rapporten beskriver endvidere opfyldelsesgraden for de mål og resul-
tatkrav for sø- og flyveredningstjenesten Danmark, som Skibsfartens og Luftfartens Red-
ningsråd har fastlagt.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
I medfør af anbefaling i betænkning af 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens rednings-
tjenester og efter aftale med berørte ministerier er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har til opgave at overveje og
indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst mulige gen-
nemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældende bestemmelser
påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfarten og luftfarten,
jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd af 18. juni 2012.
Redningsrådet består af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Statsministeriet, Forsvars-
ministeriet, Justitsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri og Transportministeriet. Forsvarsministeriet varetager formandskabet. Under
Redningsrådet er etableret operative kontaktgrupper for sø- og flyveredningstjenesterne i
henholdsvis Danmark og Arktis. Formandsskabet for disse kontaktgrupper varetages af hen-
holdsvis Søværnets Operative Kommando (SOK) og Arktisk Kommando (AKO). Formændene
for henholdsvis Den Operative Kontaktgruppe for sø- og flyveredningstjenesten, Danmark og
Den Operative Kontaktgruppe for sø- og flyveredningstjenesten, Arktis deltager i Rådets mø-
der. Redningsrådet afholder planmæssigt to møder om året. Redningsrådets sekretariat føl-
ger mellem møderne op på besluttede aktioner mv. Redningsrådets sekretariat betjenes af
Forsvarsministeriets departement.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd udgiver håndbøgerne vedrørende sø- og flyvered-
ningstjenesten i Danmark, benævnt SAR Danmark, og i Grønland, benævnt SAR Grønland.
JRCC: Joint Rescue Coordination Centre – sø- og flyveredningscentralen ved Søværnets Operative Kom-
mando
.
2
Side 3/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sø- og flyveredningstjenesten
I Danmark er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste - dagligt benævnt SAR-
tjenesten, hvor SAR er forkortelsen for Search and Rescue. Opgaver, organisation og ansvar
er fastlagt i henhold til internationale forpligtelser, nationale behov samt aftaler indgået med
såvel nationale som internationale bidragsydere. SAR-tjenesten har til formål at sikre, at der
under hensigtsmæssig anvendelse af de til rådighed værende midler ydes den bedst mulige
indsats for redning af nødstedte.
SAR-tjenesten ledes af Joint Rescue Coordination Centre Danmark (JRCC Danmark) belig-
gende ved Søværnets Operative Kommando i Aarhus med ansvar for at assistere nødstedte
skibe, luftfartøjer og havanlæg. SAR-tjenesten består endvidere af en struktur med perma-
nente statslige ressourcer samt bidrag fra såvel kommunale myndigheder som private og fri-
villige organisationer.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har fastlagt mål og resultatkrav for de permanente
eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at evaluere
den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving i den
operative indsats. Dermed åbnes mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov for til-
pasninger. Mål og resultatkrav skal ses som et dynamisk dokument, som løbende evalueres
og tilpasses i rammen af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Ud over møderne i Redningsrådet har Den Operative Kontaktgruppe for sø- og flyverednings-
tjenesten i Danmark (OKD) afholdt to møder i 2013. OKD har til formål at udvikle det tvær-
gående praktiske samarbejde mellem de deltagende myndigheder og enheder inden for sø-
og flyveredningstjenesten i Danmark, hvilket bl.a. sikrer, at vurderinger og anbefalinger fra
de operative aktører hurtigt kan behandles og evt. implementeres.
Sø- og flyveredningstjenesten udfører opgaver, som beskrevet i den af Søfartens og Luftfar-
tens Redningsråds udgivne publikation SAR Danmark. Disse kan overordnet opdeles i 3 ho-
vedgrupper:
Egentlige redningsoperationer herunder patientevakueringer fra skibe og offshore installa-
tioner. Kendetegnende for disse redningsoperationer er, at JRCC Danmark har den koor-
dinerende ledelse.
Støtte til politiet i form af assistance ved blandt andet humanitære eftersøgninger på
land, hvor politiet har den koordinerende ledelse.
Støtte til sundhedsvæsenet i form af ambulanceflyvninger fra mindre sygehuse til de stør-
re regionssygehuse, samt til større hændelser med flere og/eller svært tilskadekomne.
Disse flyvninger foretages normalt kun på anmodning fra de regionale akut medicinske
koordinationscentre (AMK).
Egentlige redningsoperationer i 2013
Side 4/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0005.png
I 2013 har sø- og flyveredningstjenesten i Danmark enten ledet egne eller assisteret andre
nationers sø- og flyveredningstjenester i 331 redningsoperationer. De 331 redningsoperatio-
ner omfatter: Patientevakueringer fra skibe, eftersøgnings- og redningsoperationer i forbin-
delse med nødstedte skibe, havanlæg og nødstedte fly (civile som militære) samt personer i
vandet - eksempelvis badeulykker, fritidsfiskere og tilsvarende.
Mål- og resultatkravene evaluerer eftersøgnings- og redningstjenestens opgaveløsning i det
aktuelle år og sammenlignes med resultatkravene over en rullende femårig periode. De efter-
følgende grafer præsenterer tallene for perioden 2009-2013, hvor sammenligningen vurderes
relevant.
Tallene for egentlige redningsoperationer (figur 1) baserer sig på anmeldelserne og ikke ka-
rakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en operation, der efterfølgende
har vist sig ikke at være en nødsituation, er i opgørelsen fastholdt som en redningsoperation.
Sø- og flyveredningstjenesten behandler således ethvert nødsignal som et reelt nødsignal,
indtil situationen er afklaret.
Figur 1.
Antal sø- og flyveredningsoperationer for perioden 2009-2013.
400
350
302
300
250
200
Søredning
150
Flyredning
100
50
3
0
2009
2010
2011
2012
2013
4
3
3
5
374
355
373
326
De 331 SAR-operationer i 2013 var fordelt med 326 søredningsoperationer og fem flyred-
ningsoperationer - se figur 1.
Der har været et fald på 47 søredningsoperationer i 2013 i forhold til 2012, mens antallet af
flyredningsoperationer er steget fra tre til fem operationer . Det samlede fald på 47 søred-
ningsoperationer i 2013 (svarende til et fald på 12,6 procent) er sket inden for kategorierne
”Fritid” og ”Erhverv” (se fig. 5). Der kan ikke gives nogen umiddelbar forklaring på faldet af
redningsoperationer, hvorfor det tilskrives et normalt statistisk udsving.
Der har været en stigning på to flyredningsoperationer fra 2012 til 2013, hvilket ligeledes må
tilskrives normalt udsving.
Side 5/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0006.png
I figur 2 er antallet af personer i fare for at omkomme opdelt i henholdsvis sø- og flyred-
ningsoperationer. Det store antal personer i fare for at omkomme ved flyredningsoperationer
skyldes, at der i 2013 blandt andet har været tre passagerfly med i alt 269 personer involve-
ret. Udsvinget med et større antal reddede skyldes altså alene, at der i 2013 i modsætning til
tidligere år indgår tre passagerfly. Det er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering,
at selvom dette års fem flyulykker ligger over gennemsnittet gennem de sidste fem år på
knap fire, afspejler dette ikke en generel tendens. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd vil
selvsagt følge udviklingen nøje.
Samlet for 2013 har der været 745 personer i fare for at omkomme.
Figur 2.
Antallet af personer i nød i perioden 2009–2013.
1400
1324
1200
1000
800
600
593
508
476
472
Sø-ulykker
Fly-ulykker
400
273
200
15
0
2009
3
2010
4
2011
5
2012
2013
Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø- og flyulykke (fig. 2 - 4).
I 2013 var 472 personer i fare for at omkomme ved søulykker, hvilket er et meget lille fald i
forhold til 2012, hvor antallet var på 476. Ud af de 472 personer i fare for at omkomme ved
søulykker blev de 451 reddet. For de resterende 21 personer gælder, at der er fundet 20
omkomne - enten i forbindelse med eftersøgningsoperationer eller efterfølgende fundet og
identificeret af politiet. Der er således fortsat en savnet person (fig. 4). Dette giver en red-
ningsprocent for søredningsoperationer på 95,6 procent.
For flyulykker er der tale om en markant stigning fra 2012 til 2013 fra fem til 273 personer i
fare for at omkomme. Denne markante stigning skyldes, at der i tidligere år kun har været
flyulykker med mindre private fly i nød og med få personer ombord. I 2013 var der ud over
et par mindre private fly tre større passagerfly med i alt 269 personer ombord.
Side 6/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0007.png
Ud af de 273 personer i fare for at omkomme ved flyulykker blev 271 reddet (fig. 3). De to
resterende personer blev fundet omkommet i forbindelse med redningsoperationen (fig. 4).
Dette giver en redningsprocent for flyredningsoperationer på 99,3 procent.
Figur 3.
Samlet oversigt over antallet af reddede i perioden 2009–2013.
1400
1200
1000
800
1304
600
400
722
567
200
496
453
0
2009
2010
2011
2012
2013
Side 7/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0008.png
Figur 4.
Samlet antal omkomne og savnede for sø- og flyredninger i perioden 2009–2013.
5
14
36
12
4
1
Savnede
Omkomne
22
11
12
14
2009
2010
2011
2012
2013
Samlet redningsprocent
Samlet for sø- og flyveredningstjenesten har der i 2013 således været 745 personer i nød,
hvoraf 722 blev reddet, og 22 omkom. Der savnes fortsat én person ved årets udgang. Der-
ved er den årlige redningsprocent på 96,9 procent. Resultatet anses for tilfredsstillende, jf.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds eget resultatkrav på 94,0
3
procent for sø- og flyve-
redningstjenesten Danmark. Over den seneste femårige periode har sø- og flyveredningstje-
nesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,9 procent, hvilket ligeledes er tilfredsstil-
lende.
Det skal fremhæves, at kravet til en redningsprocent på 94 procent ikke er et udtryk for, at der accepte-
res et tab på 6 procent, men derimod er et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procent.
Der vil altid være tilfælde, hvor personer bevidst har valgt eksempelvis at springe i havet (fx ved selvmord-
forsøg).
3
Side 8/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0009.png
Figur 5.
Redningsprocenten over de seneste fem år. Den ”røde stiplede” linje indikerer det
af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds fastsatte resultatkrav på 94,0 procent.
99,0
98,0
97,0
96,0
95,0
94,0
93,0
92,0
91,0
90,0
2009
98,3
96,9
96,9
2009
2010
94,2
93,3
2011
2012
2013
2010
2011
2012
2013
Typer af redningsoperationer
De i alt 331 redningsoperationer i 2013 er opdelt i forskellige kategorier – se figur 5. Af figu-
ren fremgår det, at der i årets løb har været gennemført i alt 63 operationer, hvor det – på
trods af anmeldelse herom – ikke har været muligt at konstatere nogle tegn på ulykke. Dette
svarer til knap en femtedel af det samlede antal iværksatte operationer. Ud af disse 63 ope-
rationer stammer 24 fra anmeldelse om observation af nødraketter, hvilket svarer til 38,1
procent. Som oftest sker anmeldelser om observation af nødraketter i god tro, men observa-
tionen kan også hidrøre fra andre lysfænomener.
Det skal bemærkes, at tallene i figur 5 – 8 ikke umiddelbart kan sammenholdes, idet registre-
ringen fra én redningsaktion kan fremgå i flere forskellige kategorier i de enkelte ovennævnte
figurer.
Som det fremgår af figur 6 herunder, har der i 2013 været et fald på ca. 12 procent i forhold
til de iværksatte operationer i 2012. Faldet er primært sket indenfor egentlige søredningsope-
rationer, mens operationer i forbindelse med formodet selvmordsforsøg er status quo. For
flyoperationer er der registreret en stigning.
Side 9/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0010.png
Figur 6.
Fordeling i undergrupper af årets i alt 331 gennemførte eftersøgnings- og rednings-
operationer.
Formodet selvmord
11
11
Sø- og flyulykke ej
konstateret
63
69
Flyredningsoperation,
erhverv og fritid
5
3
2013
2012
Søredningsoperation,
erhverv
72
89
Søredningoperation ,
fritid
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
204
180
200
220
I figur 7 nedenunder sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien
”Søredningsoperationer, erhverv” mellem 2012 og 2013.
Som det fremgår af figur 6. er der sket et fald inden for de fleste fartøjstyper, mens der er
registreret en lille stigning for offshore installationer.
Figur 7.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”Erhverv” opdelt
efter skibstype.
Motorbåd
Forskningsskib
Sejlskib
Jolle
Bugserfartøj
Orlogsfartøj
Passagerskib
Off Shore
Handelsskib
Fiskefartøj
Anden type
0
5
6
10
11
15
20
25
30
14
7
9
15
19
21
0
0
0
0
1
1
1
1
1
1
2
2013
3
23
28
2012
I figur 8 herunder sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Sø-
redningsoperationer, fritid” mellem 2012 og 2013.
Side 10/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0011.png
Af figur 8 fremgår det, at der er registreret et fald inden for kategorierne ”Jolle”, ”Surfer” og
”Sejlbåd/motorsejlere”, mens der er registreret en stigning inden for kategorien ”Intet fartøj
involveret”
4
.
Der foreligger ikke nogen umiddelbar forklaring på hverken det markante fald inden for de
tre ovennævnte kategorier eller stigningen inden for kategorien ”Intet Fartøj involveret”. Dis-
se ændringer må alene tilskrives et generelt udsving.
Hvad angår ulykker indenfor dykkersporten er der sket et fald fra seks til fire ulykker.
Figur 8.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”fritidsulykke”.
Andet fartøj
Dykning
Vandscooter
Tømmerflåde
Surfer
Speedbåd/Motorbåd
Sejlbåd/Motorsejler
Luftmadras/Badedyr
Kano/Kajak
Jolle
Gummibåd
Intet fartøj involeret
0
10
20
30
5
6
31
37
40
50
60
1
1
13
16
25
38
17
16
45
2013
55
2012
1
2
23
30
3
0
4
4
5
6
Kategorien ”Intet fartøj involveret” dækker over typer af ulykker, hvor personen ikke har kunnet henføres
til noget fartøj. Dette kunne f.eks. være badeulykker, lystfiskere/jægere, personer i nød på is-fyldte områ-
der ol.
4
Side 11/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0012.png
Sæsonudsving
Fordelingen af redningsoperationer over året adskiller sig ikke væsentligt fra normalbilledet.
Der er således det forventede sæsonudsving som følge af fritidssejler- og badesæson mv.
Figur 9.
Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 12 måneder.
70
66
63
60
59
57
50
44
40
44
39
34
2012
30
25
23
20
20
17
13
10
10
17
17
15
17
14
16
25
23
20
29
2013
0
JAN
FEB
MAR
APR
MAJ
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
Sø- og flyveredningsressoucer
I 2013 er der alene sket mindre ændringer af sø- og flyveredningstjenestens ressourcer i
Danmark.
NaturErhvervstyrelsens fiskerikontrolskib HAVTERNEN har på forsøgsbasis bidraget med 240
beredskabsdøgn.
Assistance til andre myndigheder
Sø- og flyveredningstjenesten har i lighed med tidligere år ydet assistance til politiet og
sundhedsvæsenet jævnfør JRCC Danmarks SAR-plan (Se SAR Danmark bind 1 tillæg B).
Politiet
Assistancen til politiet i 2013 svarede omtrent til 2012. I 2013 blev der således udført i alt 24
assistancer til politiet i form af eftersøgninger, mens der til sammenligning i 2012 blev udført
27. I 2013 udgjorde antallet af timer for helikopterassistance til politiet 34 timer, mens der i
2012 blev assisteret med 41 timer.
Sundhedsvæsenet
I 2013 udførte Flyvevåbnets redningshelikoptere i alt 415 assistancer for sundhedsvæsenet.
Der var tale om 409 ambulanceflyvninger fra øer og andre isolerede lokaliteter samt overflyt-
ninger mellem hospitaler og seks livsvigtige transporter af eksempelvis lægehold.
Side 12/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0013.png
I 2012 blev der udført 462 assistancer for sundhedsvæsenet, og der er således i 2013 kon-
stateret et fald på ca. 10 procent i forhold til det foregående år. Antallet af timer til støtte for
sundhedsvæsenet med helikopter er ligeledes faldet. Der blev i 2013 ydet 558 timer, hvor
der til sammenligning i 2012 blev ydet 783 timer, hvilket svarer til et fald på næsten 30 pro-
cent. Faldet af antallet af ambulanceflyvninger på ca. 10 procent må tilskrives de civile akut-
helikopteres indsats samt det forhold, at en rekvisition fra sundhedsvæsenet om helikopter-
assistance nu skal tilgå JRCC Danmark fra regionens Akutte Medicinske Koordinationscenter
(AMK) og ikke fra de enkelte sygehuse, som det tidligere har været praktiseret, hvorved der
bl.a. i højere grad sker en koordinering af de tilgængelige ressourcer til løsning af opgaven.
Det forholdsvis større fald i antal flyvetimer i forhold til udførte missioner kan umiddelbart ik-
ke tilskrives nogen særlig forklaring, men må alene tilskrives normalt udsving og reelt kortere
flyvninger pga. et fald i de længerevarende ambulanceflyvninger til eksempelvis Bornholm og
Samsø.
Antallet af ambulanceflyvninger for de seneste fem år fremgår af figur 10.
Figur 10.
Antallet af ambulanceflyvninger 2009-2013.
600
529
500
497
483
462
415
400
2009
2010
300
2011
2012
200
2013
100
0
2009
2010
2011
2012
2013
Figur 11 giver en oversigt over fordelingen mellem de rekvirerende regioners AMK.
Baggrunden for denne måde at opgøre ambulanceflyvningerne er, at det i 2013 blev fastsat,
at det er regionens AMK, som kan fremsende en rekvisition fra sundhedsvæsenet om heli-
kopterassistancer til JRCC Danmark. Det er derfor ikke længere de enkelte sygehuse, som
kan anmode om helikopterassistance.
Side 13/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0014.png
Figur 11.
Antallet af ambulanceflyvninger fordelt på regionerne.
160
152
140
120
103
100
89
80
2013
60
48
40
20
17
0
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
De geografiske steder, hvor Flyvevåbnets helikoptere i 2013 oftest støttede AMK funktionen
er opgjort herunder:
Rønne til København:
Læsø til Jylland:
Ærø til Fyn:
Samsø til Jylland:
141
49
36
23
rekvisitioner
rekvisitioner
rekvisitioner
rekvisitioner
(Region
(Region
(Region
(Region
Hovedstaden)
Nordjylland)
Syddanmark)
Midtjylland)
De resterende 160 rekvisitioner fordeler sig jævnt inden for de enkelte regioners geografiske
områder.
Anvendte ressourcer til redning
Brugen af de permanente sø- og flyveredningsressourcer i 2013 fremgår af tabel 1.
Tabel 1.
Anvendelsen af de permanente ressourcer i 2013.
Udførende enheder
Antal udkald
Søværnets Kystredningstjeneste
133
Marinehjemmeværnet
69
NaturErhvervstyrelsen
15
Flyvevåbnets redningshelikoptere
727
5
Søværnets enheder
72
I alt
1016
5
Antal timer
245
208
39
955
150
1596
Det skal bemærkes, at ud af de 727 udkald af redningshelikopterne var 288 udkald til redningsaktioner.
Side 14/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0015.png
Antallet af udkald samt forbrug af timer for de permanente ressourcer er endvidere opgjort i
figur 12 og 13. Udover ovennævnte var der i årets løb bidrag fra en række andre, ikke-
permanente myndigheder og institutioner.
Figur 12.
Antallet af udkald fordelt på redningsenheder i 2012 og 2013.
Søværnets enheder
72
86
727
771
15
4
69
79
133
122
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
2013
2012
Flyvevåbnets redningshelikoptere
NaturErhvervstyrelsen
Marinehjemmeværnet
Kystredningstjenesten
Figur 13.
Antallet af timer, som de permanente redningsressourcer har været indsat i 2012
og 2013.
Søværnets enheder
150
310
955
1045
39
5
208
160
245
247
0
200
400
600
800
1000
1200
2013
2012
Flyvevåbnets
redningshelikoptere
NaturErhvervstyrelsen
Marinehjemmeværnet
Kystredningstjenesten
Elektroniske alarmer
Side 15/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0016.png
I 2013 har sø- og flyveredningstjenesten registreret i alt 368 alarmer fra Global Maritime Di-
stress and Safety System (GMDSS)
6
. Inden for de enkelte GMDSS-elementer var antallet af
alarmer fordelt med 368 COSPAS-SARSAT
7
og 0 DSC
8
alarmer. Udsvinget af antallet af alar-
mer kan ikke umiddelbart forklares, men må tilskrives normalt udsving.
Figur 14.
Antallet af GMDSS tildragelser de seneste to år.
DSC
0
2
2013
2012
COSPAS/SARSAT
368
299
0
50
100
150
200
250
300
350
400
Mål og resultatkrav for søredningstjenesten
I 2013 har Søredningstjenesten indsamlet data for at måle graden af opfyldelse for de af
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd opstillede mål og resultatkrav for sø- og flyvered-
ningstjenesten.
De anførte mål og resultatkrav omfatter følgende permanente bidragsydere til søredningstje-
nesten:
Forsvaret
Marinehjemmeværnet
NaturErhverstyrelsen.
Disse myndigheder bidrager med faste ressourcer til det maritime redningsberedskab. De
operative indsatsenheder kan opdeles i to kategorier; helikoptere og skibe. En helikopter er
f.eks. karakteriseret ved, at ressourcen på kort tid kan afdække et stort område, men samti-
dig er begrænset af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et område,
men de har lang operationstid. De faste operative indsatsenheder omfatter:
Global Maritime Distress and Safety System er det internationale og verdensomspændende system til ma-
ritim nød- og sikkerhedskommunikation med fokus på nødmeldinger fra skibe, koordinering af redningsak-
tioner, sikkerhedsinformation til skibe (vejrmeldinger, farvandsefterretninger m.v.). En vigtig del af syste-
met er muligheden for at sende nødalarmer på en sikker og effektiv måde. GMDSS gælder generelt for alle
passagerskibe samt større fragtskibe. GMDSS definerer både infrastrukturer og udstyr om bord på skibene.
GMDSS blev i 1988 optaget som et tillæg til Den Internationale Maritime Organisation (IMO) konvention
”International Convention on Safety of Life at Sea (SOLAS)” fra 1960.
7
Betegnelsen dækker de russiske ord for ”satellitsystem til eftersøgning af skibe i nød” (COSPAS) og det
engelske ”Search And Rescue Satellite-Aided Tracking” (SARSAT). Systemet består af et antal satellitter,
der kan beregne positioner på nødsendere, der sender på systemets frekvenser.
8
DSC står for ”Digital Selective Call” og indebærer, at man fra stationære VHF-anlæg kan udsende nødop-
kald automatisk.
6
Side 16/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0017.png
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Søværnets Kystredningstjeneste
Søværnets maritime indsatsenheder
Marinehjemmeværnets fartøjer
NaturErhvervstyrelsens fartøjer.
Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet med mål og resultatkravene at sikre, at
SAR tjenesten effektivt og afpasset kan reagere på samtlige modtagne nødopkald i den dan-
ske SAR-organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationen kunne ko-
ordinere og indsætte passende og relevante enheder - også enheder, der ikke indgår i den
etablerede SAR struktur. Samtlige enheder i den nationale SAR struktur skal kunne reagere
inden for det fastsatte varsel, mens andre relevante enheder, der ikke indgår i denne struk-
tur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er muligt.
Sammenfattet ser målopfyldelsen for 2013 ud, som følger:
For beredskab vurderes målopfyldelsen samlet set at være ”opfyldt”. Følgende skal frem-
hæves vedr. de enkelte delelementer i beredskabet:
o
SAR beredskabet med redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup
og Roskilde har været opfyldt i 1090 døgn i forhold til resultatkravet på 1095
døgn, hvilket giver målopfyldelse ”delvist opfyldt”. Årsagerne har primært været af
teknisk karakter. I 2013 har der under særlige vejrforhold været tildelt en fjerde
redningshelikopter til Rønne Lufthavn i alt fem gange, opgjort til fire beredskabs-
døgn. De fem beredskabsdøgn, hvor SAR redningshelikopterberedskabet ikke har
været fuldt operativ, er opgjort ved at summere antallet af timer, hvor SAR red-
ningshelikopterberedskabet kortvarigt ikke har været klar enten pga. teknisk fejl
9
eller sygdom blandt personel
10
. Disse timer forekommer jævnt henover årets 12
måneder. Der har ikke været tilfælde, hvor en specifik SAR redningshelikoptervagt
har været ude af beredskabet i et helt døgn eller mere. Det har i alle tilfælde kun
været nogle få timer ad gangen, indtil SAR redningshelikoptervagten igen har væ-
ret fuldt operativ.
Det skal afslutningsvis understreges, at der altid har været mindst to eller tre ope-
rative helikoptere, som har indgået i det planlagte beredskab.
o
NaturErhvervstyrelsens tre fiskerikontrolfartøjer har leveret 893 sejldøgn i forhold
til resultatkravet på 860 sejldøgn, hvilket giver målopfyldelse ”Opfyldt”.
NaturErhvervstyrelsen har på forsøgsbasis deltaget med et mindre fiskerikontrol-
skib i 240 beredskabsdøgn til kystnær sejlads i de indre danske farvande.
9
Der foreligger ikke nogen opgørelse over, hvilken form for tekniske problemer, der har været tale om.
10
De opsummerede antal af timer, hvor helikopterne ikke har været operative, divideres med 24 for at op-
gøre hvor mange døgn, det har drejet sig om.
Side 17/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0018.png
o
Søværnets tre maritime indsatsenheder har i 2013 leveret 1095 sejldøgn i forhold
til resultatkravet på 1095 døgn, hvilket giver målopfyldelse ”Opfyldt”.
o
Søværnet har opretholdt døgnvagt ved 21 kystredningsstationer. Kystredningssta-
tionerne råder over motorredningsbåde, lette redningsbåde og redningskøretøjer.
Motorredningsbådenes funktionstid har i 2013 været på 84,7 procent. De lette
redningsbåde har i 2013 haft en funktionstid på 98,0 procent. Redningskøretøjer-
nes funktionstid har i 2013 været på 99,6 procent.
Den lave målopfyldelse for motorredningsbådene skyldes primært teknisk vedlige-
holdelse, reparationer samt længerevarende havarier. Målopfyldelsen vurderes
samlet set ” ikke opfyldt”. Det skal bemærkes, at den lave målopfyldelse for mo-
torredningsbådene ikke er et udtryk for, at redningsstationen som helhed ikke har
været operativ, idet den enkelte redningsstation også har haft en større og/eller
mindre let redningsbåd af typen LRB eller FRB til rådighed.
o
Marinehjemmeværnet har med sine 27 fartøjer leveret 9.910 beredskabsdøgn i
forhold til resultatkravet på 9.855 beredskabsdøgn. Dette giver en samlet mål-
opfyldelse ”Opfyldt”.
For reaktionstid vurderes målopfyldelsen samlet set at være ”opfyldt”. JRCC reaktions-
tid har i 312 tilfælde ud af 331 været inden for den maksimalt fastsatte reaktionstid,
hvilket giver målopfyldelse ”delvist opfyldt”. Den gennemsnitlige reaktionstid var 2 mi-
nutter og 16 sekunder, hvilket giver målopfyldelse ”opfyldt”. Årsagen til den delvise
opfyldelse af reaktionstiden er, at det i flere tilfælde har været nødvendigt at indhente
præciserende eller supplerende information, inden en beslutning om iværksættelse af
aktion kunne træffes.
For redning er målopfyldelsen ”opfyldt”, idet redningsprocenten var på 96,9 procent. i
forhold til kravet på 94,0 procent.
For uddannelse er målopfyldelse ”opfyldt”.
I relation til uddannelse er de personlige kompetencer for personellet i JRCC Danmark konti-
nuerligt vedligeholdt og udviklet gennem en styrkelse af uddannelsesniveauet for den enkel-
te. Dette er sket gennem deltagelse i øvelse, uddannelse og kurser udviklet specifikt med
redningsoperationer for øje.
Forsvarskommandoen (FKO) har i efteråret 2013 gennemført inspektion af JRCC Danmark
funktionen. Inspektionsholdet har fundet JRCC Danmarks samlede opgaveløsning tilfredsstil-
lende.
Flyvertaktisk Kommando (FTK) har primo 2013 gennemført flyvesikkerhedsinspektion (FLYSIK
audit) af JRCC funktionen. FTK vurderer det flyvesikkerhedsmæssige niveau til at ligge mel-
lem tilfredsstillende og meget tilfredsstillende.
Side 18/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0019.png
I det følgende gennemgås specifikt de enkelte mål- og resultatkrav, idet de overordnede for-
klaringer på opfyldelsesgraden er gennemgået ovenfor:
Beredskab
Søværnets Operative Kommando skal kontinuerligt opretholde
3 maritime indsatsenheder (MI-enheder) svarende til 1095
sejldøgn.
Flyvevåbnet skal kontinuerligt opretholde et SAR-beredskab
med tre redningshelikoptere i alt 1095 døgn samt en fjerde
helikopter ved Bornholm under særlige vind og vejrforhold.
Søværnets Operative Kommando skal opretholde døgnvagt
ved 21 kystredningsstationer.
Marinehjemmeværnet skal med 27 enheder opretholde 9855
beredskabsdøgn.
NaturErhvervstyrelsen skal opretholde mindst 860 driftsdøgn
årligt fordelt på 3 fartøjer.
Opfyldt
Delvist opfyldt
11
Opfyldt
12
Opfyldt
13
Opfyldt
14
SAR beredskabet med redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup og Roskilde har været
opfyldt i 1090 døgn i forhold til resultatkravet på 1095 døgn, hvilket giver målopfyldelse ”delvist opfyldt”.
Årsagerne har primært været af teknisk karakter. I 2013 har der under særlige vejrforhold været tildelt en
fjerde redningshelikopter til Rønne Lufthavn i alt fem gange, opgjort til fire beredskabsdøgn. De fem bered-
skabsdøgn, hvor SAR redningshelikopterberedskabet ikke har været fuldt operativ, er opgjort ved at sum-
mere antallet af timer, hvor SAR redningshelikopterberedskabet kortvarigt ikke har været klar enten pga.
teknisk fejl eller sygdom blandt personel. Disse timer forekommer jævnt henover årets 12 måneder. Der
har ikke været tilfælde, hvor en specifik SAR redningshelikoptervagt har været ude af beredskabet i et helt
døgn eller mere. Det har i alle tilfælde kun været nogle få timer af gangen, indtil SAR redningshelikopter-
vagten igen har været fuldt operativ.
12
Kystredningstjenesten har været tidsmæssigt operativ som følger: Motorredningsbådene 84,7 pct. (krav
95 procent.), Lette redningsbåde 98 pct. (krav 98 procent.) og Redningskøretøjer 99,6 procent. (krav 98
procent.). Den lave målopfyldelse for motorredningsbådene skyldes primært teknisk vedligeholdelse, repa-
rationer samt længerevarende havarier. Målopfyldelsen vurderes samlet set ” ikke opfyldt”. Det skal be-
mærkes, at den lave målopfyldelse for motorredningsbådene ikke er et udtryk for, at Redningsstationen
som helhed ikke har været operativ, idet den enkelte redningsstation også har haft en større og/eller min-
dre let redningsbåd af typen LRB eller FRB til rådighed.
13
Marinehjemmeværnet har opretholdt 9910 beredskabsdøgn (Krav 9855 beredskabsdøgn), hvilket giver
målopfyldelse ”opfyldt”
14
NaturErhvervstyrelsens tre fiskeriinspektionsfartøjer har leveret 893 sejldøgn i forhold til resultatkravet
på 860 sejldøgn, hvilket giver målopfyldelse ”Opfyldt”.
NaturErhvervstyrelsen har på forsøgsbasis deltaget med et mindre fiskerikontrolskib i 240 beredskabsdøgn
til kystnær sejlads i de indre danske farvande.
11
Side 19/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0020.png
Reaktionstid
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved ef-
tersøgnings- og redningsoperationer skal i 98 procent af alle
indsættelser være under 6 minutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under 5 minutter.
Den maksimale reaktionstid for søværnets maritime indsat-
senheder i havn og til ankers er 45 minutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 45
minutter.
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningsheli-
kopter inden for tidsrummet 0700-2200 er 15 minutter i
mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af rednings-
helikopter inden for tidsrummet 0700-2200 er op til 13 minut-
ter.
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningsheli-
kopter inden for tidsrummet 2200-0700 er 30 minutter i
mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af rednings-
helikopter inden for tidsrummet 2200-0700 er op til 25 minut-
ter.
Delvist opfyldt
15
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Delvist opfyldt
Opfyldt
16
Opfyldt
17
Opfyldt
15
For reaktionstid vurderes målopfyldelsen samlet set at være ”opfyldt”. JRCC reaktionstid har i 312 tilfæl-
de ud af 331 været inden for den maksimalt fastsatte reaktionstid, hvilket giver målopfyldelse ”delvist op-
fyldt”. Den gennemsnitlige reaktionstid var 2 minutter og 16 sekunder, hvilket giver målopfyldelse ”opfyldt”.
Årsagen til den delvise opfyldelse af reaktionstiden er, at det i flere tilfælde har været nødvendigt at ind-
hente præciserende eller supplerende information, inden en beslutning om iværksættelse af aktion kunne
træffes.
16
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i 2013 i tidsrummet 0700 – 2200 udført 223 SAR missioner. Af dis-
se var reaktionstiden mindre end 15 minutter i 213 tilfælde, hvilket svarer til 95,5 pct. af missionerne, hvil-
ket giver målopfyldelsen ”Delvist opfyldt” Den gennemsnitlige reaktionstid for tidsrummet mellem kl. 0700-
2200 var i 2013 8 minutter, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
17
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i tidsrummet mellem kl. 2200-0700 i 2013 udført 60 SAR missioner.
Af disse var reaktionstiden mindre end 30 minutter i 60 tilfælde, hvilket svarer til 100 pct. af missionerne,
hvorfor målet er ”Opfyldt”. Den gennemsnitlige reaktionstid for tidsrummet mellem kl. 2200 – 0700 var 12
minutter. I forhold til den gennemsnitlige reaktionstid vurderes målopfyldelse ”Opfyldt”.
Side 20/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0021.png
Den maksimale reaktionstid for NaturErhvervstyrelsens skibe
er 30 minutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 25
minutter.
Den maksimale reaktionstid for Søværnets Kystredningsenhe-
der er 20 minutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 15 minutter.
Den maksimale reaktionstid for Hjemmeværnets enheder er
60 minutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 45 minutter.
Redning
Redde ikke mindre end 94 procent af nødstedte, der er i fare
for at omkomme i dansk SAR-organisations geografiske områ-
de.
Uddannelse
Operative enheder, som er fast tilknyttet søredningstjenesten,
deltager i minimum én sørednings- eller samarbejdsøvelse in-
den for en toårig periode.
Der gennemføres som minimum:
én national øvelse hvert andet år, som inddrager al-
le myndigheder med operative ressourcer i søred-
ningstjenesten.
én øvelse hver andet år, som har karakter af og fo-
kus på redning i forbindelse med en maritim kata-
strofe.
Opfyldt
18
Opfyldt
Opfyldt
19
Opfyldt
Delvist opfyldt
20
Opfyldt
Opfyldt
21
Opfyldt
23
NaturErhvervstyrelsens fiskerikontrolskibe har været involveret i 15 eftersøgnings- og redningsaktioner.
Alle indsættelser havde en reaktionstid på under 25 minutter, hvilket giver en målopfyldelse på 100 pct. -
”Opfyldt”. Gennemsnitlig reaktionstid giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
19
Kystredningstjenestens enheder har i 131 tilfælde ud af 133 udkald haft en reaktionstid på mindre end
20 minutter, hvilket giver en målopfyldelse på 98,5 pct. - ”Opfyldt”. Den gennemsnitlige reaktionstid giver
målopfyldelsen ”Opfyldt”.
20
Marinehjemmeværnet var i 2013 involveret i 69 redningsaktioner. I 65 tilfælde af disse var reaktionstiden
mindre end 60 minutter, svarende til 94,2 pct., hvilket giver en målopfyldelse – ”Delvist opfyldt”. Den gen-
nemsnitlige reaktionstid var 20 minutter, hvilket giver en målopfyldelse - ”Opfyldt”.
21
Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var 23, hertil kommer at der fortsat savnes 1 person.
Der er således reddet 96,8 pct. af de personer, der i det danske SAR område har været i fare for at om-
komme.
18
Side 21/22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393770_0022.png
én international øvelse hvert tredje år, som tilstræ-
bes på skift at involvere lande, med hvem Danmark
har operative samarbejdsaftaler.
22
Sammenfattende er det vurderingen, at redningstjenestens resultat for året 2013 er tilfreds-
stillende.
Afslutning
Det er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at 2013 for sø- og
flyveredningstjenesten har været et normalt år, hvor resultatet samlet set er tilfredsstillende.
Det kan konstateres, at redningstjenesten i år har haft en tilfredsstillende redningsprocent på
96,9 procent, jf. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds resultatkrav for sø- og
flyveredningstjenesten.
Sammenholdes dette med rapportens oversigt over redningsprocenten over de seneste fem
år, er den gennemsnitlige redningsprocent på 95,9 procent, hvilket ligeledes er
tilfredsstillende.
23
Der har i 2013 været afholdt 12 øvelser med fokus på søredningstjeneste og maritime katastrofer.
22
Der har siden 1996 været afholdt en årlig international øvelse ved Bornholm – BALTIC SAREX. Øvelsens
primære fokus områder er samarbejde mellem operative enheder fra Østersø området. Øvelsen har i 2013
været planlagt af en stab med repræsentanter fra Danmark, Sverige og Tyskland. Dette koncept viderefø-
res i 2014.
Side 22/22