Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del Bilag 132
Offentligt
1393767_0001.png
#!"$
 4?/> > =?A?7 4?/ )ONXSXQ\LO[ON\UKLO]\
3 <5
*A B?B2C
+)*-
?B9A
/:5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0002.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Indhold
Indhold................................................................................................................................
1
1. Fremtidens redningsberedskab............................................................................................. 4
2. Baggrund for reform ........................................................................................................... 7
2.1 Aftalen om redningsberedskabet 2013-14 ........................................................................ 8
2.2 Budgetanalysen 2012..................................................................................................... 9
3. Redningsberedskabets formål, opgaver og struktur i dag...................................................... 11
3.1 Baggrund.................................................................................................................... 11
3.2 Opgaver...................................................................................................................... 12
3.3 Organisering ............................................................................................................... 14
4. Internationale erfaringer ................................................................................................... 17
4.1 Sammenlignelighed...................................................................................................... 17
4.2 Nederlandene.............................................................................................................. 18
4.3 Norge ......................................................................................................................... 19
4.4 Skotland ..................................................................................................................... 20
4.5 Sverige ....................................................................................................................... 21
5. Risikobilledet .................................................................................................................... 23
5.1 Samlet risikobillede ...................................................................................................... 23
5.2 Større hændelser......................................................................................................... 24
5.3 Hændelsesmønster 2012 .............................................................................................. 26
6. Indsættelseskapacitet og responstid................................................................................... 29
6.1 Det niveaudelte redningsberedskab ............................................................................... 30
6.2 Redningsberedskabets opgaver..................................................................................... 30
6.3 Andre opgaver............................................................................................................. 31
6.4 Dimensionering af redningsberedskabet......................................................................... 32
6.5 Responstider ............................................................................................................... 34
7. Redningsberedskabets internationale opgaver ..................................................................... 36
7.1 Redningsberedskabet i internationale operationer........................................................... 36
7.2 Internationalt samarbejde om redningsberedskab og civilbeskyttelse ............................... 37
7.3 Rammer for redningsberedskabets internationale operationer.......................................... 38
7.4 Kapaciteter og kompetencer ......................................................................................... 38
8. Entydigt forankret myndighedsansvar................................................................................. 41
8.1 Myndighedsopgaver i redningsberedskabet .................................................................... 41
Fremtidens redningsberedskab
1
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0003.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
8.2 Dimensionering af det kommunale redningsberedskab .................................................... 42
8.3 Dimensionering af det statslige redningsberedskab......................................................... 42
8.4 Planlægningsmæssigt og strategisk ansvar .................................................................... 42
8.5 Mulige samarbejdsformer ............................................................................................. 43
9. Entydig kommandostruktur................................................................................................ 46
9.1 Koordination af indsatsen ved større hændelser ............................................................. 46
9.2 Vagtcentraler............................................................................................................... 47
9.3 Koordinerende ledelse og teknisk ledelse ....................................................................... 48
10. Kompetencer og personel ................................................................................................ 52
10.1 Personelkategorier og kompetencer i det kommunale redningsberedskab ....................... 53
10.2 Personelkategorier og kompetencer i det statslige redningsberedskab ............................ 55
10.3 Risikobilledets betydning for personelkategorier og kompetencer ................................... 57
11. Rekruttering og fastholdelse ............................................................................................ 60
11.1 Rekruttering og fastholdelse i det kommunale redningsberedskab .................................. 60
11.2 Rekruttering og fastholdelse i det statslige redningsberedskab....................................... 63
12. Udvikling og videndeling .................................................................................................. 65
12.1 Udvikling og videndeling ............................................................................................. 65
12.2 Anvendelse af teknologi.............................................................................................. 67
12.3 Håndtering af arbejdsmiljøforhold ............................................................................... 68
12.4 Udfordringer og muligheder ........................................................................................ 68
13. Leverandør- og udførermodeller ....................................................................................... 70
13.1 Eksisterende organisationsformer og leverandørmodeller............................................... 70
13.2 Yderligere muligheder for konkurrenceudsættelse......................................................... 71
14. Principper for fremtidens redningsberedskab ..................................................................... 74
14.1 Samlet risikobillede .................................................................................................... 74
14.2 Niveaudeling.............................................................................................................. 75
14.3 Fri disponering........................................................................................................... 75
14.4 Standardisering og større enheder............................................................................... 75
14.5 Responstid – ikke afgangstid....................................................................................... 75
14.6 Entydigt myndighedsansvar ........................................................................................ 76
14.7 Entydig kommandostruktur ......................................................................................... 76
15. Forebyggelse .................................................................................................................. 77
15.1 Målrettet og forstærket samarbejde om brandforebyggelse og robusthed mv.................. 77
Fremtidens redningsberedskab
2
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0004.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
15.2 Baggrund for arbejdsgruppen ..................................................................................... 78
15.3 Konklusioner og anbefalinger fra arbejdsgruppen ......................................................... 78
16. Effektiviseringsmuligheder ............................................................................................... 81
16.1 Arbejdsgruppens bemærkninger til effektiviseringsforslagene ........................................ 81
17. Model for fremtidens redningsberedskab........................................................................... 84
17.1 Modellens overordnede ramme ................................................................................... 84
17.2 Organisering.............................................................................................................. 87
17.3 Provenu .................................................................................................................... 88
18. Implementering .............................................................................................................. 90
18.1 Ændring af lovgivning og bekendtgørelser mv. ............................................................. 90
18.2 Implementeringsudfordringer...................................................................................... 90
19. Baggrund for Redningsberedskabets Strukturudvalg........................................................... 92
19.1 Baggrund for nedsættelse af Redningsberedskabets Strukturudvalg ............................... 92
19.2 Kommissorium........................................................................................................... 92
19.3 Medlemmer af Redningsberedskabets Strukturudvalg.................................................... 96
19.4 Sekretariat ................................................................................................................ 97
19.5 Politisk følgegruppe.................................................................................................... 98
19.6 Referencegruppe ....................................................................................................... 98
19.7 Udvalgets arbejde ...................................................................................................... 98
19.8 Arbejdsgruppe vedr. effektiviseringsforslag og beregningskompleks ............................... 99
19.9 Arbejdsgruppe vedrørende forebyggelse ...................................................................... 99
19.10 Udvalgets rejser og besøg....................................................................................... 100
Bilag 1 Beredskabsstyrelsens notat om redningsberedskabets udrykningsbillede for 2012 ......... 103
Bilag 2 til kapitel om indsættelseskapacitet og responstid....................................................... 123
Bilag 3 Beredskabsstyrelsens internationale modulberedskab.................................................. 129
Bilag 4 Regeringens krisestyringsorganisation ....................................................................... 131
Bilag 5 til kapitel om forebyggelse........................................................................................ 134
Bilag 6 Udvalgets samlede anbefalinger ................................................................................ 143
Fremtidens redningsberedskab
3
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0005.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
1. Fremtidens redningsberedskab
Forsvarsministeren nedsatte i efteråret 2013 Redningsberedskabets Strukturudvalg med henblik på
udviklingen af fremtidens redningsberedskab. Udvalgets kommissorium og sammensætning
fremgår af kapitel 19.
Strukturudvalgets målsætning er at sikre, at potentialet i det danske redningsberedskab udnyttes
fuldt ud med henblik på, at borgerne oplever et fremtidssikret samt endnu bedre og mere effektivt
redningsberedskab efter 2014. Samtidig har det været strukturudvalgets ambition at skabe en
langtidsholdbar økonomisk ramme, der kan sikre finansieringsmæssig stabilitet og medvirke til en
solid faglig udvikling.
Strukturudvalget vurderer, at redningsberedskabets nuværende organisering i små uafhængige
enheder udgør en barriere for, at redningsberedskabets potentiale kan udnyttes optimalt. En
ændring af redningsberedskabet, så fremtidens opgaver og udfordringer kan løftes med den højest
mulige effektivitet, kvalitet og koordination forudsætter derfor en sammenhængende reform af
redningsberedskabet.
Udvalgets anbefaling er derfor bl.a. baseret på større kommunale samarbejder i basisberedskabet,
hvilket efter udvalgets opfattelse åbner mulighed for en mere effektiv dimensionering, større og
mere velfunderede beredskabsfaglige miljøer og bedre udnyttelse af redningsberedskabets
kapaciteter.
Det har endvidere været afgørende for strukturudvalget at sikre, at de beredskabsopgaver, som
løses i dag, også kan løses i fremtiden, og at redningsberedskabet fortsat har en forsvarlig
indsættelseskapacitet, responstid og robusthed både til daglig og til de mere sjældne og
omfattende hændelser. Endvidere har det været afgørende for udvalget at fokusere på
redningsberedskabets forebyggende arbejde, herunder robusthed, inddragelse af frivillige og
styrkelse af den borgerrettede adfærdspåvirkende forebyggelse.
Strukturudvalget er således enig om, at det er hensigtsmæssigt, at redningsberedskabet er
niveaudelt. Det betyder, at basisberedskabet kan få assistance ved omfattende, komplicerede eller
specialiserede indsatser fra et geografisk distribueret overbygningsberedskab, der desuden yder
støtte til ekspertberedskaberne og andre statslige myndigheder og kan løse redningsberedskabets
internationale opgaver.
Strukturudvalget har i forbindelse med arbejdet peget på en række principper, der kan fungere
som omdrejningspunkt for fremtidens redningsberedskab. De forskellige elementer i
strukturudvalgets principper er gensidigt afhængige, og det er derfor efter udvalgets opfattelse
vigtigt, at alle principperne ligger til grund for en kommende reform. Principperne er nærmere
forklaret herunder:
"
– fremtidens redningsberedskab skal være indrettet, så det kan håndtere
de risici, som et moderne samfund står overfor og skal kunne håndtere såvel ofte
forekommende kendte hændelser som uforudsete, større og længerevarende ulykker.
– i basis- og overbygningsberedskab er et hensigtsmæssigt og effektivt princip.
Ikke alle skal kunne alt i fremtidens redningsberedskab.
"
Fremtidens redningsberedskab
4
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0006.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
"
"
"
"
"
– den nærmeste relevante af redningsberedskabets enheder sendes af sted
med henblik på så lav responstid som muligt og dermed større tryghed. Det sikrer et effektivt
redningsberedskab.
– som skaber mulighed for stordriftsfordele, effektivitet og
ensartet service for borgerne.
– er afgørende for den tryghed og kvalitet borgerne oplever, når
de har brug for redningsberedskabet.
– er afgørende for, at også fremtidens redningsberedskab er
dimensioneret og indrettet, så det kan løfte sin samfundskritiske opgave i krisesituationer. Det
er vigtigt, at der fastholdes et klart politisk ansvar for dimensionering og opbygning af
redningsberedskabet.
– er særligt ved omfattende og længerevarende hændelser
afgørende for en effektiv indsættelse af fremtidens redningsberedskab. Et element heri er
etablering af centrale vagtcentraler, som alarmerer redningsberedskabet og bidrager til
disponering og koordinering i tæt samarbejde med andre myndigheder.
Strukturudvalget har foruden principperne for fremtidens redningsberedskab fokuseret på
forebyggelse af ulykker og katastrofer såvel ved brande som ved andre hændelser, der indgår i det
aktuelle risikobillede, fx klimarelaterede hændelser. I lighed med mange andre områder er
forebyggelse bedre end helbredelse. De brandforebyggende aktiviteter er vigtige og skal efter
udvalgets opfattelse fortsat have et stærkt fokus. Brande koster hvert år ca. 80 personer livet, og
mange mennesker kommer alvorligt til skade, ligesom de materielle skader koster samfundet
mange ressourcer. Det brandforebyggende område er derfor set med udvalgets øjne et væsentligt
samfundsmæssigt anliggende, hvor der er mulighed for en mere målrettet og risikobaseret tilgang.
Udvalget har endvidere haft fokus på, at den forebyggende indsats generelt skal sikre samfundets
robusthed og specifikt bør rettes mod grupper, steder og emner, hvor der er særlige behov, og
hvor indsatsen derfor må forventes at have en særlig positiv effekt.
Udvalget foreslår, at fremtidens redningsberedskab skal arbejde for følgende nationale mål:
"
"
"
Færre alvorligt tilskadekomne og omkomne i forbindelse med brande
Færre brande, herunder bygningsbrande
Styrkelse af selvhjulpenhed og gensidig hjælpsomhed blandt borgere, virksomheder m.fl. i
forhold til ulykker og katastrofer
Det vil efter udvalgets opfattelse være hensigtsmæssigt, at disse mål samt anbefalingerne
nedenfor indgår i en kommende national forebyggelsesstrategi:
"
"
"
"
Reglerne for brandsyn forenkles og målrettes i højere grad efter risiko
Dataindsamlingen i forbindelse med bl.a. brande styrkes
Fokus i forebyggelsesarbejdet rettes mod udvalgte målgrupper, der er i særlig risiko
Der iværksættes initiativer til at styrke samfundets, virksomhedernes og den enkelte borgers
robusthed og resiliens, herunder ved anvendelse af frivillige fra Beredskabsforbundet.
Udvalgets anbefalinger er baseret på rapporten fra arbejdsgruppen om forebyggelse, og dens
samlede anbefalinger kan læses i bilag 5.
Fremtidens redningsberedskab
5
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0007.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Fremtidens redningsberedskab skal så vidt muligt kunne arbejde inden for en langtidsholdbar
økonomisk ramme efter reformen. Redningsberedskabet skal derfor indrettes så effektivt som
muligt. Udvalgsarbejdet har således også omfattet en gennemgang og videreudvikling af Deloittes
effektiviseringsforslag fra budgetanalysen 2012. Udvalget er enigt om, at der på en række
områder er mulighed for at effektivisere redningsberedskabet uden, at det går ud over kvaliteten.
Det drejer sig bl.a. om:
"
"
"
"
"
"
"
"
Strukturudvalget har endeligt opstillet en rammemodel for fremtidens redningsberedskab, der
baseres på de ovennævnte principper og organiseres i et basisberedskab, der løser de opgaver,
der i dag løses af det kommunale redningsberedskab og et overbygningsberedskab, der løser de
opgaver, der i dag løses af det statslige redningsberedskab. Modellen indeholder endvidere
centrale vagtcentraler, der alarmerer redningsberedskabet og medvirker til at opretholde et
overblik over redningsberedskabets operative opgaver. Det vurderes, at en ændret struktur
ligeledes vil indebære en række effektiviseringsmuligheder, som vil kunne gennemføres, uden at
det får konsekvenser for serviceniveauet.
Rammemodellen indeholder muligheder for at organisere basis- og overbygningsberedskabet på
forskellig vis, hvor de helt centrale variationsmuligheder er enhedsstørrelsen i basisberedskabet,
størrelsen af overbygningsberedskabet samt antallet af vagtcentraler. Rammemodellen er
nærmere beskrevet i kapitel 17.
Det er således udvalgets vurdering, at basisberedskaberne kan organiseres og dimensioneres i et
spænd fra kommunale beredskabssamarbejder, der kan etableres ved frivillige aftaler mellem
kommunerne, til obligatoriske sammenlægninger inden for eksempelvis politikredsgrænserne.
Det er endvidere udvalgets vurdering, at overbygningsberedskabet kan organiseres og
dimensioneres i et spænd fra samling af yderligere specialkapaciteter i statslig regi til en struktur,
hvor dele af overbygningsberedskabets opgaver løses kommunalt.
Endelig er det udvalgets vurdering, at vagtcentraler kan etableres i et spænd fra to til 12 og kan
forankres statsligt eller kommunalt.
Strukturudvalget anbefaler således, at fremtidens redningsberedskab indrettes efter udvalgets
principper, herunder større kommunale samarbejder, og organiseres inden for de muligheder, der
ligger inden for rammemodellen. Udvalgets samlede anbefalinger kan læses i bilag 6.
- det er hensigtsmæssigt at gennemføre standardiserede indkøbsaftaler
- det skal tilstræbes, at fuldtidsbrandfolks arbejdstid udnyttes bedst muligt
– fuldtidsstationer bemandes om natten efter risikobaserede overvejelser
- reglerne for brandsyn tilpasses med henblik på en reduktion i antallet
- ved mindre hændelser og ABA-alarmer standardiseres
udrykningssammensætningen mest muligt
- der etableres centrale vagtcentraler
- mulighederne for identifikation af best practice mellem basisberedskaber
udnyttes
Fremtidens redningsberedskab
6
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0008.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
2. Baggrund for reform
Der eksisterer i dag et beredskabsfagligt velfungerende niveaudelt redningsberedskab baseret på
det kommunale og statslige redningsberedskab, der gennem ca. 20 år har løst de daglige lokale
opgaver samt større og også landsdækkende hændelser – senest ved stormene Bodil og Allan.
I 1992 blev brandvæsnet og civilforsvaret lagt sammen og det enstrengede og integrerede
redningsberedskab, som det kendes i dag, opstod. Samtidig blev Statens Brandinspektion og
Civilforsvarsstyrelsen nedlagt og Beredskabsstyrelsen etableret. Redningsberedskabet har siden
været i en fortsat forandrings- og udviklingsproces, bl.a. som følge af løbende undersøgelser og
ændringer. I 2005 blev den risikobaserede dimensionering introduceret, hvorefter
Kommunalbestyrelsen fastlægger dimensioneringen på baggrund af en analyse af de lokale risici
og en beslutning om det ønskede serviceniveau.
Redningsberedskabet i Danmark består af 8.182 frivillige, deltids- og fuldtidsbrandfolk og øvrige
fastansatte ledere og chefer i det kommunale redningsberedskab, og 1.150 frivillige,
værnepligtige, befalingsmænd og officerer med operative opgaver i det statslige
redningsberedskab. Hertil kan aktiveres 500 uddannede værnepligtige fra den statslige
personelreserve. Det kommunale redningsberedskab håndterede i 2012 ca. 38.000 hændelser og
var indsat i ca. 259.000 timer. Det statslige redningsberedskab var indsat 435 gange og anvendte
ca. 40.000 timer. Derudover arbejdes der i redningsberedskabet med forebyggelses-, uddannelses-
og planlægningsområdet.
Helt generelt er redningsberedskabet fagligt velfungerende og løser opgaverne tilfredsstillende.
Behovet for en reform af redningsberedskabet udspringer således ikke af, at redningsberedskabet i
dag ikke løser sin opgave, men nærmere, at den nuværende organisering vanskeliggør en
optimering, der vil kunne omsættes til serviceforbedringer i redningsberedskabet eller et provenu,
der kan anvendes til andre områder. Dertil kommer, at det altid er hensigtsmæssigt at gennemgå
et område med henblik på at undersøge, om der kan gennemføres forandringer. Den nuværende
organisering indebærer bl.a., at:
"
"
"
"
"
"
Der ikke altid køres fra nærmeste brandstation – der er således ikke fri disponering
De enkelte beredskaber foretager generelt indkøb selvstændigt
Arbejdstiden kan udnyttes bedre
Der er få private aktører
Der gennemføres en statslig og en kommunal dimensioneringsproces
Indretningen af redningsberedskabet indebærer, at den
beredskabsproduktion samlet set ikke i tilstrækkeligt
beredskabsindsættelse
kommunale og statslige
omfang udnyttes som
Fremtidens redningsberedskab
7
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0009.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
"
Indretningen af redningsberedskabet indebærer, at der eksisterer en række
beredskabsenheder, som ikke fuldt ud udnytter de mulige faglige og økonomiske synergier, der
kan være forbundet med større enheder
Særligt det forhold, at der ikke altid køres fra nærmeste brandstation (fri disponering) og det
begrænsede samarbejde rummer en række optimeringsmuligheder. Fri disponering vil sige, at
nærmeste relevante ressource skal disponeres til en hændelse uanset kommune- eller andre
grænser. Potentialet ved fri disponering er illustreret i nedenstående figur, hvor Deloitte har
beregnet ændringerne i responstid ved alle hændelser i 2011, hvis der etableres fri disponering.
Figuren viser, at udrykningstiden ved 13 pct. af udrykningerne vil forbedres, mens 5 pct. vil
forringes, da der opstår situationer, hvor en station, der ville have kørt til en given udrykning,
allerede er indsat et andet sted. Samlet set vil der optræde en gennemsnitlig forbedring i
udrykningstiden på 0,78 minut.
Figur 1 Deloittes beregninger af ændringer i responstid ved fri disponering
2.1 Aftalen om redningsberedskabet 2013-14
14
Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, at
Det fremgår af
kommissoriet for Redningsberedskabets Strukturudvalg, at
Det fremgår endvidere,
at
Fremtidens redningsberedskab
8
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0010.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
2.2 Budgetanalysen 2012
Forud for indgåelsen af aftalen blev der i 2012 for et udvalg med repræsentanter fra
Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, KL og Finansministeriet og med bistand fra Deloitte
gennemført en budgetanalyse af det samlede redningsberedskab, herunder en strukturanalyse.
Af strukturanalysen fremgår det bl.a., at der med en reform af den nuværende niveaudelte
struktur i redningsberedskabet er mulighed for at tilvejebringe omfattende effektiviseringer, der
ikke vil kunne realiseres inden for den eksisterende struktur. Det fremgår således af Deloittes
analyse, at en strukturændring ved fuld indfasning vil kunne indebære et årligt nettoprovenu på
350-445 mio. kr. (2013-priser) inklusiv effektiviseringer, der også vil kunne implementeres
uafhængigt af strukturen. Redningsberedskabets struktur med 86 kommunale og et statsligt
redningsberedskab er på den måde ifølge Deloitte en barriere for effektiviseringer.
Deloitte pegede videre på, at der ikke altid køres fra nærmeste brandstation til en hændelse. Det
sker på trods af, at der eksisterer en lang række formelle og uformelle aftaler mellem
kommunerne om udrykninger til hændelser på tværs af kommunegrænser, ligesom kommunerne
generelt er forpligtet til at yde assistance til hinanden. Der vil kunne opnås en serviceforbedring
samt et betydeligt provenu, hvis redningsberedskabet baseres på fri disponering.
Med henblik på at understøtte en fri disponering foreslog Deloitte samtidig at reducere i antallet af
kommunale redningsberedskaber ved at samle redningsberedskaberne i større enheder.
Etablering af større enheder vil ifølge Deloitte også kunne medføre en række stordriftsfordele og
standardiseringer samt effektivisere planlægning, forebyggelse, sagsbehandling og administration,
ligesom de vil indebære en mulighed for at anlægge et helhedssyn i forhold til den risikobaserede
dimensionering i et større område.
Deloitte pegede endvidere på, at det niveaudelte beredskab er ineffektivt, idet snitfladerne mellem
det kommunale og det statslige redningsberedskab ikke er klare, og det statslige
redningsberedskab samtidig producerer en betydelig kapacitet, som kun aktiveres i begrænset
omfang.
Det var det daværende udvalgs vurdering, at Deloittes analyse ikke kunne danne udgangspunkt
for en beslutning om en ny struktur i redningsberedskabet. Udvalget vurderede samtidigt, at de
beredskabsfaglige og økonomiske konsekvenser af en eventuel strukturændring skulle analyseres
nærmere.
På den baggrund er
nedsat.
Fremtidens redningsberedskab
9
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0011.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Redningsberedskabets Strukturudvalgs kommissorium fremgår af kapitel 19. Her skal særligt
fremhæves:
"
Udvalget skal udarbejde et konkret oplæg til en grundlæggende strukturændring af det
samlede beredskab, der kan påbegyndes implementeret primo 2015.
Oplægget skal indeholde et konsolideret beslutningsgrundlag for en evt. strukturreform og
konkrete implementeringsplaner. Oplægget kan baseres på tilpasninger og justeringer af
en af de fire Deloitte modeller. Udvalget kan ligeledes inddrage alternative fagligt og
økonomisk forsvarlige modeller.
Den konkrete model skal vurderes i forhold til en række kriterier, herunder
beredskabsfaglige kriterier, der skal sikre et fortsat robust redningsberedskab, og
økonomiske kriterier, idet det er forventningen, at der gennem en evt. strukturreform kan
frigøres et tre-cifret millionbeløb, inkl. effektiviseringer fra budgetanalysen gennemført i
aftalen om redningsberedskabet 2013-2014.
"
"
Udvalgsarbejdet har således til formål med udgangspunkt i strukturmodellerne i Deloittes analyse
samt justeringer heraf, at udarbejde et konsolideret beslutningsgrundlag.
Udvalget skal herunder behandle fordele og ulemper ved Deloittes strukturmodeller i forhold til
kommissoriets vurderingskriterier, der er centrale i forhold til etablering af et effektivt og robust
beredskab:
og
.
Fremtidens redningsberedskab
10
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0012.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
3. Redningsberedskabets formål, opgaver og struktur i dag
Redningsberedskabet har til formål at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer,
ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer eller ved overhængende fare herfor. Endvidere kan
redningsberedskabet efter forsvarsministerens bestemmelse indsættes i udlandet i tilfælde af
katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer,
ejendom og miljø. Redningsberedskabet kan således indsættes til operative opgaver nationalt og
internationalt med henblik på at begrænse og afhjælpe følgevirkningerne efter ulykker og
katastrofer mv.
Redningsberedskabets opgaver fremgår af beredskabsloven, som udover opgaver af operativ
karakter også indeholder en række planlægnings- og forebyggelsesopgaver.
Redningsberedskabets nationale opgaveløsning baserer sig i vid udstrækning på et tværsektorielt
samarbejde med andre kommunale og statslige myndigheder, herunder bl.a. politiet,
sundhedsmyndigheder, miljømyndigheder, fødevaremyndigheder, byggemyndigheder m.fl. Det
internationale samarbejde om redningsberedskabet er også karakteriseret ved brede
samarbejdsflader med andre landes myndigheder, internationale organisationer som EU og FN
såvel som ikke statslige aktører, fx NGO’er i katastroferamte områder.
3.1 Baggrund
Beredskabsloven trådte i kraft den 1. januar 1993 og afløste civilforsvarsloven, brandloven og lov
om det civile beredskab. Med beredskabsloven blev ansvaret for brandvæsenet og civilforsvaret
samlet på det statslige såvel som det kommunale niveau, og fokus blev lagt på de opgaver, der
skal løses i fredstid. Baggrunden herfor var blandt andet det ændrede trusselsbillede efter den
kolde krigs ophør og tankerne om et enstrenget og integreret beredskab, hvilket vil sige et
beredskab, hvor der ikke skelnes mellem opgaver, der løses i fredstid og krigstid, og som således
omfatter såvel dagligdagens hændelser som store ulykker og katastrofer, samt ønsket om en
bedre koordinering og mere hensigtsmæssig og rationel udnyttelse af ressourcerne på
beredskabsområdet.
Af lovforarbejderne fremgår således, at det blev skønnet samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, at
den enkelte kommune i højere grad skulle prioritere sine ressourcer til fordel for det daglige
beredskab, og det statslige redningsberedskabs kapaciteter skulle således bistå kommunerne ved
store, længerevarende og mere komplekse ulykker og katastrofer. Denne sondring mellem de
hyppigt forekommende ulykker, og de mere sjældent forekommende ulykker og katastrofer
dannede grundlag for det niveaudelte redningsberedskab, der kendes i dag. Redningsberedskabet
i Danmark omfatter således det statslige redningsberedskab og det kommunale
redningsberedskab, idet visse opgaver dog kan være konkurrenceudsat og varetaget af en privat
leverandør. Ansvaret for redningsberedskabets opgaveløsning er placeret hos enten den statslige
myndighed (forsvarsministeren og Beredskabsstyrelsen) eller hos den kommunale myndighed
(kommunalbestyrelsen).
Fremtidens redningsberedskab
11
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0013.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
På beredskabsområdet er den generelle opgave- og ansvarsfordeling i øvrigt baseret på
sektoransvaret. Det betyder, at alle myndigheder, herunder kommuner, regioner, statslige
myndigheder m.fl. skal have et beredskab, så de vigtigste samfundsmæssige funktioner også i
tilfælde af større ulykker og kriser kan opretholdes og videreføres – eller i givet fald genoprettes
hurtigst muligt ved eventuelle udfald. Beredskabsstyrelsen koordinerer på vegne af
forsvarsministeren planlægningen vedrørende samfundets beredskab.
3.2 Opgaver
Grundlæggende varetager redningsberedskabet opgaver inden for følgende kategorier:
"
"
"
Forebyggelse
Beredskabsplanlægning
Operative opgaver
Efter beredskabsloven er alle opgaver myndighedsopgaver på grund af opgaveløsningens
potentielt indgribende karakter i forhold til borgerne. Det gælder retten til i fornødent omfang at
skaffe sig adgang til privat ejendom uden retskendelse, som led i varetagelsen af
redningsberedskabets operative opgaver, og retten til at kræve private redskaber og
transportmidler af enhver art samt fornødent betjeningsmandskab stillet til rådighed for indsatser.
Ligeledes har redningsberedskabet adgang til at træffe afgørelser, der kan være bebyrdende for
borgerne, såsom en ret til at benytte vand fra brønde, vandledninger og andre vandsteder til
brandslukning og hjemmel til at træffe afgørelser og give påbud på det brandforebyggende
område, herunder i forbindelse med brandvagt og brandsyn mv.
Redningsberedskabets operative opgaver inddeles typisk i fire kategorier: Brand, redning, miljø og
særlige opgaver, som det fremgår af afsnit 6.2.
Hver opgavekategori dækker over et opgavespænd mellem forholdsvis simple opgaver til de
komplicerede opgaver, der stiller særlige krav til materiel og personellets uddannelsesniveau. En
række af ovennævnte opgaver kræver desuden helt særlig ekspertise at varetage, jf.
ekspertberedskaberne på det kemiske og nukleare område.
Ved siden af de nationale operative opgaver er der også inden for redningsberedskabet en række
internationale operative opgaver, der følger af Danmarks internationale forpligtelser i forhold til
blandt andet FN og EU. Fra gang til gang tages der konkret politisk stilling til, om der fra dansk
side skal ydes assistance til katastroferamte lande og deres befolkninger, eksempelvis efter
hændelser såsom oversvømmelser, jordskælv, nukleare udslip, evakuering af danske statsborgere i
udlandet mv.
En arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet, med deltagelse af en række andre danske ministerier
samt Grønland og Færøerne, analyserer i løbet af 2014 Forsvarsministeriets fremadrettede
opgaveløsning i Arktis. Analysen ventes at indeholde anbefalinger om overbygningsberedskabets
kapaciteter i Grønland og Færøerne. Arbejdet afsluttes dog først ultimo 2014.
Fremtidens redningsberedskab
12
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0014.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Kommissoriet for arbejdsgruppen indeholder følgende om det overordnede indhold:
Der kan overordnet skelnes mellem opgaver i forbindelse med den generelle
beredskabsplanlægning – som skal gennemføres inden for alle sektorer og af alle myndigheder,
kommuner og regioner – og opgaver forbundet med den risikobaserede dimensionering.
– De enkelte ministre, herunder alle statslige myndigheder, kommuner,
regioner m.fl. skal inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af de
vigtigste samfundsmæssige funktioner i tilfælde af større ulykker og kriser.
Beredskabsplanlægningen skal således understøtte, at en given organisation samt samfundet er
robust og kan håndtere konsekvenserne af større ulykker og katastrofer uanset årsag, og kan
opretholde kritiske funktioner.
– Kommunalbestyrelsen skal dimensionere det daglige beredskab ud
fra en vurdering og analyse af de lokale risici og på den baggrund fastlægge et lokalt
serviceniveau. Ud fra de lokale risici og det ønskede serviceniveau er det således
kommunalbestyrelsens ansvar – efter udtalelse fra Beredskabsstyrelsen – endeligt at fastlægge
redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel.
Der er i dag ikke i beredskabsloven fastsat
nærmere regler om, hvorledes det statslige redningsberedskab skal dimensioneres. I praksis er
dimensioneringen sket i forhold til en vurdering af det aktuelle risikobillede for hele landet og de
indsatstyper, som dette indebærer for redningsberedskabet. Disse vurderinger er med mellemrum
gennemført i form af analyser, som efterfølgende har dannet udgangspunkt for en politisk
beslutning om det ønskede serviceniveau.
De forebyggende foranstaltninger vedrører at forebygge eller formindske brandfare og at sikre
forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Forebyggelsesopgaverne
omfatter:
– fx brandteknisk byggesagsbehandling af virksomheder, hvor der
opbevares, anvendes eller fremstilles faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive
stoffer mv., herunder også etablering af brandalarmeringsanlæg, slukningsanlæg, sektionering,
afstandskrav og flugtveje mv.
– fx informationsvirksomhed og oplysning til
borgere, virksomheder, myndigheder og andre organisationer i forbindelse med kampagner.
Fremtidens redningsberedskab
13
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0015.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
De forebyggende foranstaltninger omfatter også
, som indgår i den regelbaserede
forebyggelse og samtidig har en funktion i forhold til den holdnings- og adfærdsbearbejdende
forebyggelse.
3.3 Organisering
Redningsberedskabet er organiseret i to niveauer, såvel myndighedsmæssigt som operativt: Det
statslige redningsberedskab, under Beredskabsstyrelsen, og det kommunale redningsberedskab.
Forsvarsministeren er øverste administrative myndighed for det statslige redningsberedskab og
fører tilsyn med det kommunale redningsberedskab.
Rammerne for Beredskabsstyrelsen besluttes af Folketinget. På beredskabsområdet indgås der
typisk flerårige politiske aftaler, der tager stilling til bl.a. det statslige redningsberedskabs
styrkemål og sammensætning samt til øvrige nationale kapaciteter og indsatsområder. Herudover
tages der stilling til de økonomiske rammer for det statslige aktivitets- og serviceniveau samt
øvrige generelle forhold vedr. det samlede redningsberedskab. Forud for de politiske aftaler
gennemføres typisk en række faglige og økonomiske analyser.
Beredskabsstyrelsen er organiseret i en central styrelse, to uddannelsessteder og seks regionale,
operative centre. De operative centre er placeret, så hele landet kan få assistance fra det statslige
redningsberedskab inden for ca. 1-2 timer. Det statslige redningsberedskab yder således
assistance til det kommunale beredskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller
omfanget af en ulykke eller en katastrofe, herunder krigshandlinger.
Beredskabsstyrelsen bistår desuden andre offentlige myndigheder, virksomheder mv., der har
ansvar for beredskab og indsats eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner i tilfælde af
ulykker eller katastrofer, herunder politiet, fødevaremyndighederne, forsvaret m.fl.
Udover de nationale beredskabsopgaver varetager det statslige redningsberedskab
ekspertberedskaberne på det nukleare og kemiske område samt Danmarks forpligtelser i forhold til
internationalt samarbejde, herunder det internationale beredskab, internationale indsættelser og
myndighedssamarbejde.
Som myndighed varetager Beredskabsstyrelsen – på vegne af forsvarsministeren – det
regulerende arbejde inden for sektorområdet, herunder udarbejdelse af bekendtgørelser mv.
Opgavevaretagelsen omfatter desuden at udarbejde vejledninger og retningslinjer fx om
indsatsledelse på tværs af beredskabets aktører, om helhedsorienteret beredskabsplanlægning,
ligesom styrelsen foretager kortlægninger og analyser, eksempelvis det Nationale Risikobillede
(2013). Beredskabsstyrelsen indgår desuden i den nationale krisestyringsorganisation og
udarbejder den nationale beredskabsplan.
På forebyggelsesområdet koordinerer og gennemfører Beredskabsstyrelsen
kampagneaktiviteter og behandler særligt risikobetonede byggesager.
en
række
Fremtidens redningsberedskab
14
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0016.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Beredskabsstyrelsen fører på vegne af forsvarsministeren tilsyn med
redningsberedskaber,
herunder
med
kommunernes
risikobaserede
beredskabsplanlægning og forebyggelsesindsats mv.
de kommunale
dimensionering,
Herudover gennemfører styrelsen uddannelse af statslige og kommunale holdledere og
indsatsledere samt af beredskabsofficerer og de værnepligtige redningsspecialister.
Beredskabsstyrelsen har ansvaret for at udvikle uddannelserne på tværs af redningsberedskabet
og fastsætter reglerne for uddannelse på forskellige niveauer. Beredskabsstyrelsens
uddannelsesvirksomhed er i øvrigt rettet mod øvrige statslige beredskabsaktører.
Redningsberedskabet hører under kommunalbestyrelsen.
Efter beredskabsloven har kommunalbestyrelsen en række opgaver af planlægnings,
forebyggelses- og operativ karakter. Således omfatter opgaveporteføljen i den enkelte kommune
brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, lokale forebyggelseskampagner og risikobaseret
dimensionering (planlægningsopgave) samt operativ indsættelse.
De nærmere regler for det kommunale redningsberedskabs opgaver, organisation og
dimensionering mv. fremgår af bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab
(dimensioneringsbekendtgørelsen) fra 2005. Grundprincippet i bekendtgørelsen er, at
kommunerne skal dimensionere det daglige beredskab ud fra en vurdering og analyse af de lokale
risici og på den baggrund fastlægge et lokalt serviceniveau. På det grundlag er det
kommunalbestyrelsens ansvar endeligt at fastlægge redningsberedskabets organisation,
virksomhed, dimensionering og materiel, således at det kommunale redningsberedskab kan yde en
i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader
på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Det er også kommunalbestyrelsen, der
fastlægger de økonomiske rammer for redningsberedskabet.
Det kommunale redningsberedskabs opgaver kan udføres af kommunen selv, men en række
opgaver – overvejende operative – kan løses ved, at kommunen indgår aftale herom med en
anden kommune, et privat redningsvæsen, Beredskabsstyrelsen eller i Sønderjylland et frivilligt
brandværn. Enkelte kommuner har valgt at have et fælleskommunalt brandvæsen. Det betyder, at
der i Danmark er 86 redningsberedskaber, heraf:
"
"
"
25 kommunale redningsberedskaber
36 redningsberedskaber, hvor de operative opgaver er drevet af en ekstern leverandør
25 redningsberedskaber, hvor de operative opgaver er baseret på en blanding af
kommunale og eksterne leverandører
36 ud af 86 redningsberedskaber er altså i dag drevet af en ekstern leverandør. Det skal generelt
bemærkes, at andelen af redningsberedskabets opgavevaretagelse, der i dag er drevet af en
ekstern leverandør, i økonomisk henseende er mindre. Det skal bemærkes, at udvalget ikke har
foretaget en opstilling af den præcise økonomiske fordeling.
Fremtidens redningsberedskab
15
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0017.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
De kommunale redningsberedskaber skal kunne løse de almindeligt forekommende ulykker. De
kommunale beredskabsstationer er typisk placeret, så der er kortest responstid i tættere
bymæssig bebyggelse og lidt længere responstid ved spredt bebyggelse og lidt længere igen til
hændelser uden for byerne. Ved enhver ulykke, der er omfattet af beredskabslovens opgavesæt
for kommunerne, indleder det kommunale redningsberedskab indsatsen uanset ulykkens omfang.
Det er den kommunale indsatsleder, der har ansvaret for indsatsen, herunder for tilkaldelse af
assistance fra andre kommuner (mellemkommunal bistand) eller fra det statslige
redningsberedskabs operative centre.
Det kommunale redningsberedskab har ansvaret for, at personellet har de lovpligtige obligatoriske
uddannelser. Uddannelsen på manuelt niveau (brandmandsuddannelsen) gennemføres på en
række uddannelsessteder eller hos Beredskabsstyrelsen. Den enkelte kommunalbestyrelse har
ansvaret for, at der gennemføres den nødvendige, lovpligtige vedligeholdelsesuddannelse af
indsatspersonellet.
Fremtidens redningsberedskab
16
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0018.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
4. Internationale erfaringer
Som en del af udvalgsarbejdet har Redningsberedskabets Strukturudvalg gennemført et temamøde
om udenlandske erfaringer med reformprocesser og ændring af organisationsformer i
redningsberedskabet. Der blev fokuseret specifikt på erfaringer med disse processer fra
Nederlandene, Norge, Skotland og Sverige.
Sverige har ikke for nylig gennemført en reform af organiseringen af brand- og
redningsberedskabet, der overvejende er kommunalt forankret (193 brand- og redningstjenester).
I Norge er der overvejelser om at fastholde kompetencefordelingen mellem stat og kommune, ved
blandt andet at samle de kommunale brand- og redningsvæsener yderligere (fra ca. 300 til 18-19 i
alt).
I Nederlandene er brand- og redningsberedskabet nu regionaliseret i 25 sikkerhedsregioner, hvor
der tidligere var ca. 400 kommunale brandvæsener.
Skotland har på baggrund af erfaringerne med en regional inddeling samlet de hidtidige otte
brand- og redningsberedskaber til en samlet, landsdækkende enhed, som er statslig.
Risikobilledet i forhold til store ulykker og katastrofer, sikkerhedsmæssige forhold, ønsker om øget
professionalisme og realisering af stordriftsfordele samt sikring af politisk og operativt overblik,
styring og kontrol er gennemgående hensyn i forbindelse med justeringer og tilpasninger af
organiseringen af brand- og redningsberedskabet og overvejelserne herom i en række europæiske
lande. Der er således på tværs af de pågældende lande – i forskellig udmøntning – en række
hensyn og overvejelser, der er gennemgående:
-
-
Styrkelse af evnen til at håndtere katastrofer og styrkelse af krisestyringskapaciteten
Etablering af større enheder med henblik på at samle kompetencer og sikre robuste faglige
miljøer, som kan understøtte professionalisme i opgaveløsningen og sikre videngrundlag
samt læring
Sikring af et ensartet serviceniveau for alle borgere uafhængig af bopæl, herunder lige
adgang til specialkompetencer og ekspertise og specialmateriel (standardisering af ydelser)
Bedst mulig udnyttelse af tilgængelige ressourcer ved at pulje dem og derigennem opnå
øget effektivitet (stordriftfordele)
Øget kvalitet i løsning af kerneopgaver og fokusering samt optimering af opgaveløsningen
med udgangspunktet i kerneopgaverne.
-
-
-
Generelt samles mindre organisatoriske enheder – uanset udgangspunktet – således til større
organisatoriske enheder ud fra faglige og omkostningsmæssige hensyn.
4.1 Sammenlignelighed
Nederlandene, Norge, Skotland og Sverige kan virke umiddelbart sammenlignelige med Danmark
på en række områder, eksempelvis i forhold til indbyggertal for Norges og Skotlands
vedkommende. Der er både i Norge og Danmark udarbejdet nationale risikobilleder, ligesom
Sverige har identificeret en række nationale risici, og der også i Nederlandene arbejdes med
risikoidentifikation.
Fremtidens redningsberedskab
17
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0019.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Der kan dog også være forhold, der gør, at eksempelvis organiseringsformer i andre – og ellers
umiddelbart sammenlignelige lande – ikke direkte kan overføres til danske forhold. Det kan være
forhold såsom redningsberedskabets økonomiske rammer og ressortmæssige tilhørsforhold, som
gør, at en opgave er forankret forskelligt i forskellige lande, eller geografiske karakteristika ved de
forskellige lande mv. Som eksempel kan nævnes store afstande og til tider svært fremkommeligt
terræn i Norge, der betyder, at lokalsamfund kan blive isoleret på helt anden vis end i Danmark, jf.
landenes geografiske karakteristika.
Dette ændrer dog ikke på, at andre landes erfaringer med reformprocesser kan tjene til
inspiration, ligesom der kan tages ved lære af hinandens erfaringer.
4.2 Nederlandene
Fra 1. januar 2014 har der været ét brandvæsen i hver af de 25 såkaldte sikkerhedsregioner i
Nederlandene. Der er siden 2011 sket en gradvis, strategisk omstilling af brandvæsenet, som er
blevet reorganiseret og regionaliseret, herunder i forhold til opgaver, der kræver særlige
kompetencer eller er omfattende. Således var der i Nederlandene forud for reformerne ca. 400
kommunale brandvæsner, ca. 1.000 stationer samt 25 alarmcentraler. Der var 30.000 ansatte,
herunder 26.000 brandmænd, hvoraf 21.000 (80 pct.) var deltidsansatte. Udgifterne til
brandvæsenet i 2012 var på ca. 1,13 mia. euro, idet et statsligt tilskud til sikkerhedsregionernes
krisestyring mv. på i alt 150 mio. euro ikke er medregnet.
En række konkrete hændelser i løbet af 00’erne, herunder en fyrværkerieksplosion, en alvorlig
brand på en café, en brand i et fængsel og hændelserne i USA den 11. september 2001 har været
med til at udløse en ændring af organiseringen. Baggrunden for ændringen er således motiveret
med, at:
"
De fleste kommuner var for små til at udføre opgaver forbundet med katastrofe- og
krisestyring (som overskrider kommunegrænser og de kommunale responsmuligheder).
Øge professionalismen i form af øget kvalitet og effektivitet der kræver større enheder – af
hensyn til viden, kontinuitet, læring og innovation.
Styrke forebyggelse og risikostyring.
Den fælleskommunale model som organiseringsform gav vanskelige beslutningsprocesser,
idet alle skulle være enige, ikke mindst i forhold til finansiering, hvilket påvirkede
beslutningsdygtigheden.
"
"
"
Ovenstående kombineret med et krav om bevillingsreduktioner har således resulteret i, at
brandvæsenet nu er organiseret i større enheder end de kommunale. Sikkerhedsregionerne samler
brandvæsenet, sundhedsassistance og krisestyring under én regional ledelse. Formanden for den
enkelte sikkerhedsregion er hovedansvarlig for den regionale katastrofe- og krisestyring. Der er
dog samtidig et kommando- og tilsynsforhold, hvorunder kongens kommissær og justits- og
sikkerhedsministeren kan intervenere og udstikke retning og handling for sikkerhedsregionerne.
Fremtidens redningsberedskab
18
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0020.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Således har formålet med reformen af organiseringen været at sikre:
"
Kvalitetsforbedring af katastrofe- og krisestyringen gennem organisatoriske enheder, som
er store nok til udføre de fleste opgaver forbundet hermed.
Ensartede serviceniveauer inden for sikkerhedsregionerne for at facilitere gensidig
assistance og mulighed for eskalering.
Forbedret samarbejde med tredje parter, fx i forhold til infrastruktur, forsyningsselskaber
mv.
Forbedret beslutningsdygtighed.
"
"
"
Herudover har der i reformarbejdet været fokus på centralisering af vagtcentraler. På tidspunktet
for oplægget for strukturudvalget var der en vagtcentral i hver region, men der arbejdes mod et
antal på 10 centraler.
4.3 Norge
Der er i november 2013 i Norge 428 kommuner, som har organiseret sig i ca. 300 kommunale
brandvæsener. Bruttoudgifterne til redningsberedskabet inkl. den statslige myndighed,
Direktoratet for Samfunnssikkerhet og beredskap (DSB) og herunder Siviforsvaret, udgjorde i 2012
4,8 mia. Nkr. Der er i Norge ikke truffet beslutning om ændringer af brand- og redningsvæsenet,
herunder i organiseringen heraf, ligesom der ikke har været et krav om besparelser på brand- og
redningsområdet. Der er dog et ønske om kvalitetsforbedringer og bedre udnyttelse af midlerne
inden for den eksisterende bevilling.
Der har i de senere år inden for samfundets beredskab generelt, men også i relation til brand- og
redningsberedskabet specifikt, været iværksat en række udvalgsarbejder. Udvalgsarbejderne skal
ses i lyset af en række nyligt indtrådte hændelser i Norge såsom angrebene den 22. juli 2011 i
Oslo og på Utøya, oversvømmelser kombineret med svigt på telenettet, ekstremvejr og spredning
af vulkansk aske fra Island.
I rapporten ”Når det virkelig gjelder. Effektiv organisering av statslige forsterkningsressurser”
(forstærkningsanalysen), udgivet af Norges Offentlige Utredninger, anbefales en generel statslig
forstærkning af (grund)beredskabet, idet der ønskes et robust (grund)beredskab, et stærkt
frivilligt beredskab og et velfungerende system for styring, ledelse og koordinering af de samlede
indsatsressourcer. Herudover peges på, at det ikke er samfundsøkonomisk fornuftigt at opbygge
kapaciteter i alle etater for at kunne varetage alle opgaver ved store og komplekse hændelser, der
indtræder sjældent. Sådanne kapaciteter i form af personel, materiel og kompetencer anbefales
forvaltet af de statslige forstærkningsressourcer. Der anbefales endvidere specifikt i forhold til
redningsberedskabet, at:
"
Bevare en statslig civil etat som er folkeretslig beskyttet, og som har tværetatslig
forstærkning som sit primære ansvarsområde
Sivilforsvaret fuldfører sin omstilling fra krigs- til fredstidsopgaver og ændrer navn til
Statens Beredskapsstyrke
"
Fremtidens redningsberedskab
19
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0021.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
"
Statens beredskabsstyrke ikke alene skal varetage opgaver under en hændelse, men også
før og efter
Det anbefales videre, at antallet af tjenestepligtige halveres (i 2010 var der 8000 tjenestepligtige
fordelt på en førsteindsatsstyrke på 4000 og en forstærkningsstyrke på 4000), samt at styrken
tilføres øget kompetence og bedre udrustning med henblik på at kunne håndtere særligt store,
komplekse hændelser.
Mens forstærkningsanalysen ser på sikringen af et tilstrækkeligt beredskab, der kan træde til ved
de ekstraordinære hændelser, men også anvendes ved mindre hændelser samt før og efter
hændelser, behandler ”Rapport fra arbeidsgruppe som har vurdert brann- og redningsvesenets
organisering og ressursbruk” (Brannstudien) organiseringen og dimensioneringen af det norske
brand- og redningsvæsen.
Der peges i denne rapport på, at der er et reformbehov, og at der er en række opgaver, som ikke
kan varetages lokalt i dag. Der er således enighed om, at kvalitet og effektivitet kræver større
enheder og fagligt kompetente miljøer.
Arbejdsgruppen foreslår således, at etablere 18-19 fælleskommunale brand- og redningsvæsener i
stedet for den nuværende forankring i 428 kommuner og ca. 300 brand- og redningsvæsener.
Med afsæt i en række overvejelser om opgaveløsning, demokrati og økonomi, herunder måltrettet
og effektiv ressourceanvendelse, identificeres en række fremadrettede hensyn som at:
"
Sikre et mere videndrevet brand- og redningstjeneste (analyse, læring og videnudvikling)
med robuste og gode faglige miljøer
Styrke den operative og den administrative ledelse
Sikre en mere ensartet, genkendelig og forudsigelig profil, fx i forhold til uniform og
køretøjer.
"
"
Herudover peges på behovet for klare roller, ansvar og styring samt på samling af de 19
nødcentraler, så hver nødcentral har et befolkningsgrundlag på minimum 400.000.
4.4 Skotland
Skotland statsliggjorde 1. april 2013 sit brand- og redningsberedskab. Det betød, at de tidligere
otte enheder, der var organiseret som samarbejder på county-niveau, blev samlet til én statslig
enhed, og at det samlede budget reduceredes (budgettet i det første år efter sammenlægningen
var på £ 276 mio., idet virkningen af ændrede momsregler vurderes at svare til en reduktion på
yderligere £ 9 mio.). Forud herfor var gået et undersøgelses- og analysearbejde, som startede
nogle år forinden i 2010, hvor tre mulige modeller for den fremtidige organisering af brand- og
redningsberedskabet blev identificeret:
"
"
"
Status quo, altså otte enheder, men med mere samarbejde
Tre regionale enheder
En samlet enhed
Fremtidens redningsberedskab
20
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0022.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
På baggrund af analysearbejdet blev der i 2012 truffet beslutning om at samle de tidligere otte
enheder til én samlet enhed. Samlingen og den deraf følgende statsliggørelse af brand- og
redningsberedskabet begrundes med:
"
"
"
"
Ønske om realisering af effektiviseringsgevinster (stordrift),
større fleksibilitet og uafhængighed af geografiske grænser i forbindelse med respons,
ønske om at sikre et ensartet serviceniveau for alle borgere i Skotland,
kritik af den manglende politiske kontrol fra kommunerne med de hidtidige
fælleskommunale selskaber, herunder at de fælleskommunale selskaber ikke sikrede
nærhed til borgerne, selv om bestyrelserne bestod af lokalpolitikere fra de deltagende
kommuner.
Den nye og samlede organisation skal:
"
Sikre og forbedre lokale ydelser ved at reducere duplikation af kapaciteter og bevare
”frontline services”,
skabe (mere) lige adgang til specialtjenester, national ekspertise og materiel uafhængigt af
bopæl og tidspunkt,
styrke partnerskabet med lokale myndigheder, herunder styrket forbindelse mellem
brandvæsenet og de samfund, der betjenes.
"
"
Med henblik på lokal forankring af den samlede organisation skal nærheden med kommunerne
udvikles gennem partnerskaber med de 32 kommuner i Skotland. 17 ”local senior officers”
varetager således opgaven med at afstemme redningsberedskabets planer og dimensionering med
de kommunale beredskabsplaner og behov.
Der blev i forbindelse med beslutningen om reformen desuden truffet politisk beslutning om, at
besparelserne indledningsvist ikke måtte medføre nedlæggelse af stationer og afskedigelse af
brandfolk. Allerede i december 2013 var der således realiseret besparelser på primært ledelse,
administration og logistik (fx fra 8 til 3 centralværksteder).
Som led i reformen centraliseres uddannelses- og øvelsesområdet med henblik på stordrift,
ligesom også vagtcentralerne centraliseres og samles fra otte til tre centraler.
4.5 Sverige
Der er ikke truffet beslutninger om ændringer af det nuværende system i Sverige, og der er heller
ikke – som det er strukturudvalget bekendt – aktuelle reformovervejelser. På den baggrund
beskrives det eksisterende system kort med fokus på håndteringen af de problemstillinger, der har
ført til reformer eller reformovervejelser i de øvrige lande.
Brand- og redningsberedskabet i Sverige er overvejende organiseret omkring 290 kommuner,
herunder mange frivillige samarbejder om redningstjeneste. Der er således 193 redningstjenester
på kommunalt niveau. Der er 16.370 brandmænd, hvoraf 5.320 er fuldtidsansatte og 11.050 er
Fremtidens redningsberedskab
21
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0023.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
deltidsansatte. Kommunerne havde i 2008 udgifter på 5,86 mia. Skr., og hertil kommer udgifter til
den statslige styrelse med ansvar for redningsberedskab, Myndigheten för Samhällsskydd och
Beredskap (MSB). Sammenlignet med organiseringsformen og overvejelserne herom i de øvrige
omtalte lande baserer det svenske system sig således overvejende på en lang række brand- og
redningsenheder på kommuneniveau.
Udover sektoransvaret er brand- og redningssystemet bygget op omkring et geografisk
områdeansvar. Det betyder, at de 290 kommuner, 21 Länsstyrelser og regeringen i forbindelse
med ekstraordinære hændelser inden for hvert deres geografiske ansvarsområde skal virke for, at
forskellige aktører – lokalt, regionalt og centralt – samvirker, både i forhold til aktørernes
krisestyringshandlinger og information til befolkningen under en sådan hændelse, men også i
planlægnings- og forberedelsesarbejdet.
Herudover er det i øvrigt vurderet, at mindre, mere fleksible enheder, eventuelt med en mindre
bemanding, vil kunne understøtte en hurtigere førsteindsats, jf. ”Räddningstjänst i samverkan”,
ligesom der i betænkningen ”En Myndighet för alarmering” bl.a. foreslås, at ansvaret for
alarmering bør overføres fra SOS Alarm AB og samles ved en statslig myndighed (MSB).
Fremtidens redningsberedskab
22
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0024.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
5. Risikobilledet
Redningsberedskabet skal være indrettet, så det kan håndtere de risici, som et moderne samfund
står overfor. Det betyder, at redningsberedskabet skal kunne håndtere såvel ofte forekommende
kendte hændelser som uforudsete og større og længerevarende ulykker.
Når redningsberedskabet i Danmark rykker ud, er det ofte til kendte ulykker af mindre omfang.
Danmark rammes imidlertid også fra tid til anden af større ulykker og katastrofer. Denne type
hændelser har ofte store konsekvenser, kræver indsats, samarbejde og koordination blandt flere
af beredskabets aktører.
Udvalget har drøftet sammensætningen af risikobilledet, som danner grundlag for
dimensioneringen af det samlede redningsberedskab, herunder de nationale risici, særlige lokale
risici og det daglige hændelsesmønster.
Udvalget anbefaler på denne baggrund, at følgende elementer indgår i en fremtidig struktur:
-
-
Det samlede risikobillede som redningsberedskabet står overfor omfatter såvel de større og
sjældnere hændelser både lokalt og nationalt som det daglige hændelsesmønster
Det samlede risikobillede er dimensionerende for redningsberedskabet
5.1 Samlet risikobillede
Danmark rammes som nævnt fra tid til anden af større ulykker og katastrofer. Der kan være tale
om mere omfattende hændelser, der kan være nationale i deres natur, såsom ekstreme
vejrfænomener som orkan eller kraftig regn, nukleare uheld eller sygdomsudbrud. Herudover kan
de særlige risici, som indgår i de enkelte kommuners risikobaserede dimensionering, også udvikle
sig til mere omfattende hændelser, der i visse tilfælde kan få national betydning. Der kan være
tale om alvorlige transportulykker, ulykker med farlige stoffer eller ulykker der rammer
samfundsvigtige institutioner, som enten pga. deres omfang eller de konsekvenser de skaber for
eksempelvis landets infrastruktur, får national karakter. Derudover indgår også det daglige
hændelsesmønster – forstået som de ca. 40.000 hændelser redningsberedskabet i Danmark løser i
løbet af et gennemsnitsår. Når redningsberedskabet rykker ud, er det således ofte til mindre
ulykker.
Fremtidens redningsberedskab
23
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0025.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Figur 2 Samlet risikobillede
Det samlede risikobillede er søgt illustreret i ovenstående figur, der viser risikobilledets forskellige
kategorier. Nederst er det daglige hændelsesmønster, derover de særlige risici, der i visse tilfælde
kan få national betydning og øverst de risici, der er nationale i deres natur.
5.2 Større hændelser
Beredskabsstyrelsens publikation,
, identificerer ti udvalgte nationale risici,
som i beredskabsmæssig sammenhæng kan have de potentielt alvorligste konsekvenser for det
danske samfund og giver en analyse af mulige udviklingstendenser, der kan have betydning for
risikobilledet i Danmark på sigt. Fælles for de identificerede hændelsestyper er, at deres
konsekvenser vil kunne være betydelige i bl.a. størrelse, geografisk udbredelse, varighed,
økonomiske omkostninger og forstyrrelse af infrastrukturen og samfundet generelt.
Konsekvenserne vil således fordre beredskabsmæssigt samarbejde og assistance fra en række
aktører. Fælles for hovedparten af de risici, der omtales, er, at de vil kræve en omfattende indsats
fra såvel basis- som overbygningsberedskabet, ligesom konsekvenserne bredt vil kunne ramme
værdier som liv, ejendom og miljø samt kritiske samfundsfunktioner.
Konsekvenserne af disse hændelser vil også få indflydelse på andre ansvarsområder og får
betydning for disses fortsatte drift. En alvorlig hændelse som eksempelvis et terrorangreb eller en
orkan vil foruden de umiddelbare følger, således kunne få følger for en lang række andre områder
udenfor redningsberedskabet. Hvis trafikken påvirkes, kan det betyde, at der opstår behov for
indkvartering og forplejning af strandede personer, ligesom hjemmepleje og andre borgernære
funktioner kan blive forstyrret. Endvidere vil sygehusvæsnet og det præhospitale beredskab ofte
Fremtidens redningsberedskab
24
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0026.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
blive involveret. Der opstår en lang række tværsektorielle opgaver, der skal koordineres og løses
på lokalt, regionalt og nationalt niveau.
En række af de hændelser, der omtales i
, er ikke omfattet af
redningsberedskabets sektoransvar, men den afhjælpende indsats i forbindelse med hændelserne
kan i større eller mindre grad kræve redningsberedskabets indsats. Det gælder eksempelvis
husdyrsygdomme og cyberangreb.
Identifikationen af disse risici er dermed et vigtigt supplement til de mere detaljerede lokale risiko-
og sårbarhedsanalyser. De ti hændelsestyper er at betragte som en nettoliste over mulige risici.
Listen er ikke udtømmende, og der kan således indtræffe andre former for hændelser end de ti,
der er beskrevet i
. Hændelsestyperne i rapporten er struktureret ud fra
henholdsvis naturskabte hændelser og menneskeskabte hændelser:
Naturskabte hændelser
Ekstreme vejrfænomener
1.
2.
Orkaner, storme og stormfloder
Kraftig regn og skybrud
Alvorlige smitsomme sygdomsudbrud
3.
4.
Pandemisk influenza
Husdyrsygdomme og zoonoser
Menneskeskabte hændelser
Ulykker (utilsigtede handlinger, tekniske fejl mv.)
Sikkerhedsmæssige trusler (forsætlige handlinger)
5.
6.
7.
8.
Transportulykker
Ulykker med farlige stoffer på land
Forureningsulykker til søs
Nukleare ulykker
9.
10.
Terrorhandlinger
Cyberangreb
De mulige udviklingstendenser for de ti hændelsestyper, der er beskrevet i
,
peger på, at særligt ekstreme vejrfænomener, såsom orkan og voldsomme skybrud, kan blive en
udfordring for redningsberedskabet i fremtiden. Skybruddet den 2. juli 2011, der bl.a. forårsagede
omfattende nedbrud i kritisk infrastruktur og skader for omkring 6 milliarder kroner, er et
eksempel på, hvor voldsomt det kan gå til, og hvor sårbar Danmark kan være over for ekstremt
vejr. Et nyligt eksempel herpå var orkanen ”Allan”, der ramte Danmark den 28. oktober 2013 og
stormen ”Bodil” og den efterfølgende stormflod, der ramte landet den 5. december 2013.
Klimaforandringer kan endvidere påvirke udviklingen i risikoen for naturskabte hændelser,
herunder fx i forhold til husdyrsygdomme, ligesom fx orkaner og skybrud kan have betydning for
risikoen for bl.a. transportulykker.
Klimaforandringerne og udviklingen i det voldsomme vejr har endvidere betydet, at kommunerne
skal udarbejde klimatilpasningsplaner, der primært har fokus på langsigtede forebyggende
foranstaltninger og investeringer heri, men hvori også det afhjælpende beredskab inddrages.
Fremtidens redningsberedskab
25
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0027.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Den teknologiske udvikling ses ligeledes at medføre mangeartede udfordringer. Den teknologiske
udvikling har betydet, at samfundet er blevet mere komplekst med større indbyrdes
afhængigheder, hvilket kan medføre, at konsekvenserne af en hændelse potentielt kan forplante
sig bredere end tidligere. Kritiske samfundsfunktioner kan blive mere sårbare, ligesom kritiske IKT-
systemer hos fx kommuner, politi, redningsberedskab og sundhedsberedskab også risikerer at
blive ramt.
Truslen om cyberangreb er i den sammenhæng en stigende udfordring og kan potentielt true en
række kritiske samfundsfunktioner, hvilket kan medføre alvorlige afledte konsekvenser, som
redningsberedskabet vil blive involveret i afhjælpningen af. Der kan fx være tale om
strømafbrydelser, ulykker på eller afbrydelse af vigtig infrastruktur, der kræver indsats.
Endvidere er der ifølge PET’s Center for Terroranalyse (CTA) fortsat en alvorlig terrortrussel mod
Danmark. CTA vurderer bl.a., at ”terrorangrebene i Norge den 22. juli 2011 og andre begivenheder
i udlandet kan virke inspirerende på personer og grupper i Danmark”.
5.3 Hændelsesmønster 2012
Redningsberedskabets udrykningsaktiviteter i 2012 anvendes i dette afsnit som eksempel på det
daglige hændelsesmønster, som indgår i det samlede risikobillede og skal kunne håndteres af
redningsberedskabet. Nedenfor er medtaget en række af de væsentligste observationer.
Antal udrykninger
Det kommunale
redningsberedskab
Det statslige
redningsberedskab
38.093 udrykninger
heraf 22.863 til reelle alarmer
435 udrykninger
3 blinde alarmer/falske
Bemærkninger
11 pct. løst før ankomst
32 pct. til blinde alarmer til ABA .
55 pct. til kommuner
37 pct. til politi
8 pct. til andre statslige myndigheder såsom
Fødevarestyrelsen og SKAT
Varighed af udrykninger
Det kommunale
redningsberedskab
Reel alarm ca. 1�½ time
Blinde/falske alarmer ca. 37
minutter
Reel alarm ca. 13 timer
Bemærkninger
Det statslige
redningsberedskab
16 pct. af de brandrelaterede opgaver er løst på mindre
end 2 timer
57 pct. på mellem 2 og 10 timer
23 pct. mellem 10 og 100 timer
4 pct. på mere end 200 timer
Fremtidens redningsberedskab
26
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0028.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Samlet mandtimeforbrug
Det kommunale
redningsberedskab
Det statslige
redningsberedskab
Ca. 259.000 timer
Bemærkninger
Ca. 40.000 timer
Ekskl. det statslige redningsberedskabs internationale
udrykninger
Mandtimeforbruget ovenfor er beregnet som køretøjets indsatstid (beregnet fra alarm til køretøjet
er tilbage på stationen) ganget med antal personer placeret på køretøjet.
Redningsberedskabets opgaver fordeler sig, som det fremgår af afsnit 6.2, inden for en række
områder. Figur 3 viser for det kommunale redningsberedskabs vedkommende fordelingen af det
kommunale redningsberedskabs opgaver på skadestedet ved reelle alarmer. Det fremgår af
figuren, at de fleste opgaver, nemlig 14.844 svarende til 62 pct., er relateret til brand, mens
opgaver relateret til redning og miljøuheld er nogenlunde ligeligt fordelt med ca. 4.000 opgaver
om året. Diverse opgaver har den mindste andel og er typisk mindre opgaver, f.eks. brandvagt
med brandkøretøj.
Figur 3 Det kommunale redningsberedskab udrykninger fordelt på opgavetype, 2012
55 pct. af det statslige redningsberedskabs centres udrykninger ydes til det kommunale beredskab
i forbindelse med udrykninger til brand-, rednings- og miljøopgaver. Samtidig rekvireres det
statslige redningsberedskabs centre af politiet (37 pct.) til primært rednings- og særlige
udrykninger, lige som det statslige redningsberedskabs centre rekvireres af andre statslige
myndigheder og regionerne (8 pct.) primært i forbindelse med miljøuheld og særlige opgaver. Der
er således indirekte sammenhæng mellem rekvirenten og den typiske opgavetype. Kategorien
diverse dækker således over en lang række forskellige assistancetyper, ofte til andre statslige
myndigheder. Der kan være tale om bistand til brandårsagsefterforskning, sikring, afdækning,
belysning af gerningssteder, ledelsesstøtte til andre statslige myndigheder, logistisk støtte til
kontrolaktioner for Skat og støtte til sundhedsberedskabet mfl. i forbindelse med kraftigt snefald.
Fremtidens redningsberedskab
27
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0029.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
*+!
*,!
,/!
,2!
Udrykningsaktiviteterne
for
såvel
det
kommunale
som
det
statslige
redningsberedskab i 2012 er nærmere
beskrevet i bilag 1, ”Beredskabsstyrelsens
notat
om
redningsberedskabets
udrykningsbillede for 2012”.
6[KXN
8S_O[\O
ASVTm
EONXSXQ
Figur 4 Det statslige redningsberedskabs udrykninger fordelt på opgavetyper, 2012
Fremtidens redningsberedskab
28
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0030.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
6. Indsættelseskapacitet og responstid
Redningsberedskabet skal kunne håndtere konsekvenserne af både dagligdagens hændelser og
menneskeskabte og naturskabte katastrofer, herunder uheld, terrorhandlinger og ekstreme
vejrforhold. Redningsberedskabet skal samtidig set i lyset af de samfundsøkonomiske udfordringer
være dimensioneret netop tilstrækkeligt. Det var fokus i den seneste aftale for 2013-2014, og det
er afgørende, at samme fokus ligger til grund for en kommende strukturændring.
Dimensioneringen af redningsberedskabets indsættelseskapacitet og responstid bør efter udvalgets
opfattelse ske på baggrund af det samlede risikobillede. Udvalget har på den baggrund fastlagt en
overordnet beskrivelse af redningsberedskabets operative opgaver samt andre opgaver, og peger i
den forbindelse på, at det er hensigtsmæssigt, at redningsberedskabet er niveaudelt for at undgå,
at ”alle kan alt”. Samtidig har udvalget drøftet de grundlæggende principper for risikobaseret
dimensionering på såvel lokalt som nationalt niveau. Endelig har udvalget drøftet tidsfaktorens
betydning og stiller i den forbindelse forslag til en fastlæggelse af standardiserede krav til
responstider for redningsberedskabet.
Udvalget anbefaler, at følgende elementer indgår i en fremtidig struktur:
-
-
-
-
-
-
-
-
Dimensioneringen af redningsberedskabet bør baseres på det samlede risikobillede
Det er hensigtsmæssigt, at redningsberedskabet er niveaudelt. Der bør derfor fortsat være
en opdeling i basisberedskab og overbygningsberedskab
Redningsberedskabet baseres på fri disponering – nærmeste relevante ressource tilkaldes
Dimensioneringen af basisberedskabet er risikobaseret og sker ud fra visse nationale
standarder, idet der fortsat er lokalt råderum
Dimensioneringen af overbygningsberedskabets personel, kompetencer og materiel
målrettes det samlede risikobillede
Tidsfaktoren har stor betydning for redningsberedskabets opgaveløsning
Responstid – og ikke – afgangstid er afgørende
De tidligere principper for fastlæggelse af responstiden for basisberedskabet bør
videreføres, så responstiden i bymæssig bebyggelse fremover maksimalt er 10 min., i
spredt bebyggelse maksimalt 15 min. og maksimalt ca. 20 min. i tyndt befolkede områder
Responstiden for overbygningsberedskabet bør som udgangspunkt fastholdes på 1 time i
det meste af landet og 2 timer i resten landet (bortset fra enkelte områder og øer)
Det er hensigtsmæssigt, at redningsberedskabets ressourcer også udnyttes til at løse
opgaver, der ikke er omfattet af beredskabsloven. Disse opgaver bør dog ikke være
dimensionerende for redningsberedskabet
-
-
Fremtidens redningsberedskab
29
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0031.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
6.1 Det niveaudelte redningsberedskab
Redningsberedskabet bygger i dag på et lovfæstet princip om et enstrenget og fleksibelt
beredskab, der i tilfælde af varslede og uvarslede katastrofetilfælde kan udbygges. Principperne
heri fastholdes, idet de opgaver der allerede i dag løses af det kommunale redningsberedskab,
herunder kapaciteter til særlige lokale risici og mellemkommunal bistand, fremover kaldes
basisberedskabet, og det statslige redningsberedskabs nationale og internationale operative
opgaver fremover kaldes overbygningsberedskabet.
Basisberedskabet dimensioneres netop tilstrækkeligt til at løse opgaverne i det daglige hændelsesmønster og kunne iværksætte
en førsteindsats ved særlige lokale risici. Basisberedskabet kan tilkalde andre basisberedskaber ved lidt større hændelser, der
kræver assistance.
Overbygningsberedskabet er et assistanceberedskab, der dimensioneres til at kunne indsættes mod nationale risici og assistere
basisberedskabet og andre myndigheder ved komplekse, langvarige og mandskabskrævende hændelser og hændelser, der
kræver specialmateriel, herunder internationale opgaver og opgaver i Rigsfællesskabet.
Basisberedskabet er således en betegnelse for de opgaver, der i dag løses af det kommunale
redningsberedskab, ligesom overbygningsberedskabet er et udtryk for de opgaver, der i dag løses
af det statslige redningsberedskab.
6.2 Redningsberedskabets opgaver
Redningsberedskabets operative opgaver udspringer af det samlede risikobillede. Der skal være
sammenhæng mellem beredskabets kapaciteter, kompetencer og responstid og sandsynligheden
for, at forskellige hændelser indtræffer, samt de konsekvenser de enkelte hændelser vil medføre.
Principperne for dimensionering af redningsberedskabet i forhold til risikobilledet omtales nærmere
i næste afsnit.
er en samlet betegnelse for de operative opgaver, der typisk løses på skadestedet.
Indsatstyperne er grupperet i fire kategorier: Brand, redning, miljø og særlige opgaver. Nedenfor
er medtaget en række eksempler på indsatstyper inden for de fire kategorier:
Slukning af brande i eksempelvis beboelse, institutioner, industri, landbrug, transportmidler,
containere, affaldsoplag og naturbrande samt vandtransport eller hindring af brandudbredelse.
Frigørelse af fastklemte ved uheld med transportmidler, indsatser i forbindelse med vejrlig, redning
i søer, åer og moser mv., eftersøgning og udfrielse af indespærrede ved
bygningssammenstyrtninger, etablering af behandlingsplads, belysning, afstivning, lænsning mv.
ved oversvømmelse mv.
Fremtidens redningsberedskab
30
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0032.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Opsamling af mindre spild fx i forbindelse med trafikuheld, større kemikalieuheld, CBRN-
hændelser, stofidentifikation, prøvetagning eller rensning af forurenede personer.
Drikkevandsforsyning, gasrens (eks. sennepsgas), nødstrømsforsyning, støtte til politi og/eller
andre myndigheder, herunder stabsarbejde og ledelsesstøtte.
Mange - primært store – indsatser, indeholder flere indsatstyper.
De mere sjældent forekommende hændelsestyper kan principielt opdeles i to kategorier, der hver
stiller sine særlige krav til redningsberedskabet. For det første de indsatstyper og opgaver, der
stiller krav om anvendelse af specialkapaciteter – specialmateriel og personel med
specialkompetencer - fx til redning ved bygningssammenstyrtninger og ved CBRN-hændelser. For
det andet hændelser, der stiller krav om kapaciteter til at gennemføre, koordinere og facilitere
omfattende og/eller langvarige indsættelser. Der kan være tale om varslede eller uvarslede
hændelser. Der kan i vid udstrækning planlægges for varslede hændelser, mens den uvarslede
hændelse forudsætter, at der er et beredskab klar.
Ud over de operative indsatstyper, som beskrives i det følgende, vil større ulykker og katastrofer
endvidere indebære et behov for etablering af stabe, tværgående ledelse og strategisk
krisestyring. Denne del af indsatsen beskrives nærmere i kapitlet om operativ ledelse og
indsatsledelse.
Redningsberedskabet kan i tilfælde af større ulykker og katastrofer tilkalde assistance fra andre
myndigheder, herunder forsvaret, samt mod betaling inddrage private virksomheder i
opgaveløsningen.
I bilag 2 er de indsatstyper, der knytter sig til de enkelte hændelsestyper i det samlede
risikobillede nærmere beskrevet.
6.3 Andre opgaver
I visse kommuner udfører det kommunale redningsberedskab, udover de egentlige operative
beredskabsopgaver og beredskabsplanlægningsopgaver, der er beskrevet i beredskabsloven, i dag
forskellige andre opgaver for kommunen.
Der er typisk tale om kommuner, der har valgt at tilrettelægge det kommunale beredskab med et
serviceniveau, der bevirker, at der er fuldtidsansat personel. Der kan være tale om et beredskab
med fuldtidsansatte brandfolk i døgnvagt eller et deltidsberedskab, der i dagtimerne bl.a. betjenes
af fuldtidsansatte, der ved siden af beredskabsopgaverne løser andre opgaver. I en række andre
kommuner drives redningsberedskabet af eksterne aktører. Hovedparten af kommunerne er
baseret på deltidsbrandfolk, idet kommuner i Sønderjylland dog i vid udstrækning anvender
frivillige fra de Sønderjyske frivillige brandværn. Der kan være forskelle i kommunernes placering
af redningsberedskabets administrative opgaver, idet visse kommunale redningsberedskaber har
Fremtidens redningsberedskab
31
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0033.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
en selvstændig administration og andre får deres administrative opgaver løst i den øvrige
forvaltning.
Der kan være tale om en bred vifte af opgaver, der løses uden for beredskabsloven, herunder
eksempelvis håndtering af opkald fra hjemmeplejen og værksteds- og depotfunktioner mv. Andre
kommunale beredskaber har valgt ikke at påtage sig den type opgaver for kommunen. Der er
således mange forskellige modeller for kommunernes varetagelse af de kommunale opgaver,
herunder for redningsberedskabets inddragelse heri.
I disse kommuner løses disse opgaver således på anden vis – enten af andre kommunale
forvaltninger eller hos private entreprenører.
6.4 Dimensionering af redningsberedskabet
Det kommunale redningsberedskab iværksætter i dag den umiddelbare indsats ved ulykker og
katastrofer, og skal kunne varetage de dagligdags hændelser og en forsvarlig førsteindsats ved de
særlige lokale risici der er i kommunen.
Ved lidt større hændelser rekvirerer det kommunale redningsberedskab efter behov
mellemkommunal bistand eller assistance fra det statslige redningsberedskab, der også assisterer
ved omfattende, længerevarende eller mandskabskrævende hændelser, hvor materiel og personel
til håndtering af såvel sjældent forekommende og/eller komplekse hændelsestyper som
omfattende og langvarige hændelser findes.
Redningsberedskabet dimensioneres i dag efter de nærmere regler i bekendtgørelse om
risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab. Kommunalbestyrelsen
fastlægger på baggrund af en analyse af de lokale risici og en vurdering af det ønskede
serviceniveau dimensioneringen af beredskabet, som beskrives i en plan. Kommunernes
dimensioneringsplaner indsendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse, inden de vedtages i
kommunalbestyrelserne.
Udrykningernes sammensætning er således afstemt i forhold til den risikoanalyse, som de enkelte
kommuner udarbejder, samt det ønskede serviceniveau. Kommunernes risikoprofiler ligner dog
langt hen af vejen hinanden, når det gælder de almindeligt forekommende hændelser, men
adskiller sig på andre områder. Det kan være på grund af særlige risikoobjekter som
virksomheder, hvortil der knytter sig særlige risici eller vigtig infrastruktur, og det kan være på
grund af forskelle i det valgte serviceniveau. Der er fx kommuner, der råder over særligt materiel
til uheld med farlige stoffer eller materiel til slukning af brande i væskeoplag, ligesom der er
kommuner, der har valgt at have et døgnbemandet beredskab med en afgangstid fra stationen på
maksimalt 1 minut, i stedet for den i dimensioneringsbekendtgørelsen tilladte maksimale
afgangstid på 5 minutter, ligesom der optræder en række andre forskelle.
Der kan i dag ses forskelle i kommunernes dimensionering, fordi der i visse områder findes
eksempelvis særlige virksomheder, institutioner eller infrastrukturanlæg. Der optræder dog også
en række forskelle i dimensioneringen, der ikke udspringer af disse forhold. Der er i stedet tale om
Fremtidens redningsberedskab
32
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0034.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
forskelle i det valgte serviceniveau i den enkelte kommune (Bilag 1 indeholder notat om
redningsberedskabets udrykningsbillede).
Efter strukturudvalgets opfattelse er der grundlag for et mere standardiseret udgangspunkt for
dimensioneringen af basisberedskabet. Følgende principper vil således kunne lægges til grund for
dimensioneringen af basisberedskabet:
"
Grundlæggende dimensioneres basisberedskabet ud fra visse standarder i forhold til det
daglige hændelsesmønster. Standarder skal desuden øge mulighederne for yderligere
standardisering inden for større enheder fx på køretøjsområdet og dermed for realisering af
stordriftsfordele.
Der bevares et lokalt råderum for at tilpasse basisberedskabet til særlige risici i området.
Herved sikres det, at de væsentligste fordele ved den nuværende ordning bevares.
Mulighederne for assistance fra andre beredskaber eller fra overbygningsberedskabet indgår i
planlægningen med henblik på at sikre den bedst mulige nyttiggørelse af redningsberedskabets
samlede kapaciteter.
Dimensioneringen baseres på fri disponering af redningsberedskabets kapaciteter fra
vagtcentraler, der dækker større områder, så det gøres obligatorisk, at det altid er nærmeste
køretøj, der kører til en hændelse.
Basisberedskabets opgaver kan løses såvel statsligt som kommunalt
"
"
"
"
Der er som det fremgår ovenfor situationer, hvor basisberedskabet ikke er tilstrækkeligt til at
håndtere en større hændelse eller en hændelse, der kræver specialmateriel. Derfor yder det
statslige redningsberedskab i dag assistance til det kommunale redningsberedskab, hvis det
skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af hændelsen.
Det statslige redningsberedskab yder i dag endvidere assistance til eller varetager opgaver for
offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab og indsats eller
opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner, når det statslige redningsberedskabs særlige
kapaciteter er efterspurgte.
Der er i dag ikke i beredskabsloven fastsat nærmere regler om, hvorledes det statslige
redningsberedskab skal dimensioneres. I praksis er dimensioneringen sket i forhold til en vurdering
af det aktuelle risikobillede for hele landet og de indsatstyper, som dette indebærer for
redningsberedskabet. Disse vurderinger er med mellemrum gennemført i form af analyser, som
efterfølgende har dannet udgangspunkt for en politisk beslutning om det ønskede serviceniveau.
Der blev senest gennemført en egentlig dimensioneringsundersøgelse af det statslige
redningsberedskab af Forsvarsministeriet med bidrag fra et eksternt konsulentfirma i efteråret
2008 og med inddragelse af de kommunale redningsberedskaber – Undersøgelse af
dimensioneringen af det statslige redningsberedskab (AG DIMSUN).
Fremtidens redningsberedskab
33
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0035.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Følgende principper kan lægges til grund for dimensioneringen af overbygningsberedskabet:
"
"
"
Overbygningsberedskabet skal råde over materiel og kompetencer målrettet det nationale
risikobillede og indgå i ekspertberedskaberne.
Kapaciteterne skal være geografisk distribueret under hensyntagen til responstiden.
Den enkelte hændelsestype for såvel basis- som overbygningsberedskabet skal kunne
håndteres på et forsvarligt niveau under hensyntagen til en realistisk vurdering af
hændelsestypens sandsynlige omfang, udviklingspotentiale og konsekvens.
Basisberedskabet vil som udgangspunkt skulle medvirke til opgaveløsningen i alle situationer,
hvor det råder over relevante kapaciteter.
Overbygningsberedskabet skal kunne bidrage til opfyldelsen af Danmarks internationale
forpligtelser ved internationale katastrofer.
Andre offentlige myndigheder mv. med ansvar for beredskab og indsats skal kunne
understøttes.
Overbygningsberedskabets opgaver kan i princippet løses såvel statsligt som kommunalt eller i
kombination.
"
"
"
"
6.5 Responstider
Tidsfaktoren har generelt stor betydning for redningsberedskabets opgaveløsning. Tidsfaktorens
betydning varierer fra indsatstype til indsatstype. Denne betydning er blevet nærmere analyseret
og vurderet i betænkning 1226/1991 om katastrofeberedskabet, som dannede baggrund for
sammenlægningen af brandvæsnet og civilforsvaret. Betænkningen behandlede bl.a. spørgsmålet
om, hvilke responstider der bør gælde i forhold til de forskellige hændelsestyper, og hvilke krav til
organisering og lokalisering af redningsberedskabet, der kan udledes heraf.
Vurderingen i betænkningen baserer sig på en analyse af hændelsers hyppighed, omfang,
kompleksitet og udviklingshastighed. Det vil sige, at eksempelvis brande, der udvikler sig hurtigt,
bør håndteres med en kort responstid fra mange forskellige lokale beredskabsstationer. Omvendt
gælder det for eksempelvis sammenstyrtningsulykker, at de sjældent indtræffer, at kompleksiteten
typisk er stor, og udviklingshastigheden – efter selve sammenstyrtningen – er meget lav, hvilket til
sammen taler for en opgaveløsning, som forsvarligt kan løses med en længere responstid, idet der
dog bør kunne iværksættes en livreddende førsteindsats.
Det afgørende for håndtering af de hændelser, beredskabet indsættes imod, er hvornår
beredskabet er fremme på skadesstedet og dermed beredskabets responstid.
I de tidligere centralt fastsatte dimensioneringsregler for det kommunale redningsberedskab i
dimensioneringsbekendtgørelsen fra 1994 var responstiden reguleret, så responstiden var fastsat
til maksimalt:
"
"
10 minutter i områder med tættere bebyggelse
15 minutter i områder med spredt bebyggelse
Derudover har der i praksis været en accepteret responstid på 20 minutter for det kommunale
redningsberedskab i tyndt befolkede områder.
Fremtidens redningsberedskab
34
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0036.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
På samme måde har responstiden fra det statslige redningsberedskab været fastsat, så det meste
af landet er dækket inden for ca. 1 time og resten af landet – bortset fra enkelte områder og øer -
inden for 2 timer.
Efter strukturudvalgets opfattelse kan disse principper sikre forsvarlige responstider i forhold til
varetagelsen af redningsberedskabets opgaveløsning. Heri ligger også, at en eventuel forlængelse
af responstiden i et givent område ikke nødvendigvis er problematisk, hvis den nye responstid
holder sig inden for de angivne maksimale responstider. Det kan endvidere overvejes om
responstiderne i lighed med i det præhospitale beredskab skal beregnes som gennemsnit over en
periode.
Fremtidens redningsberedskab
35
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0037.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
7. Redningsberedskabets internationale opgaver
Der har i en årrække været fokus på redningsberedskabets internationale opgaver, og det
fremgår af aftalen for 2013-2014, at de nye udfordringer i Arktis og Danmarks fortsatte
internationale engagement betyder, at redningsberedskabets kapaciteter skal kunne indsættes i et
bredt spektrum af opgaver også internationalt.
Redningsberedskabets internationale operationer er en del af den samlede humanitære bistand,
Danmark yder som et led i sin udenrigspolitik, fx som støtte til FN eller gennem EU-samarbejdet.
Udvalget anbefaler, at følgende forhold indgår i en fremtidig struktur:
-
-
Redningsberedskabets skal i samme udstrækning som nu kunne indsættes i internationale
operationer og operationer i Rigsfællesskabet
Der vil blive behov for personel, som udover operative kompetencer, også har en
internationalt orienteret uddannelse eller kompetencer inden for beredskabsplanlægning,
forebyggelse og mere langsigtede genopbygningsperspektiver
Samarbejdet med forsvaret og andre aktører bør udbygges
-
7.1 Redningsberedskabet i internationale operationer
Redningsberedskabet skal i dag kunne yde bistand i udlandet i tilfælde af katastrofer, der
medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom og miljø.
Regeringen har i ”Strategi for Danmarks humanitære indsats 2010-2015” (v/Udenrigsministeriet)
opstillet en række konkrete mål for dansk humanitær bistand, herunder en mere holistisk tilgang,
hvor såvel forebyggelse som katastrofehjælp kædes snævert sammen med mere længerevarende
udviklingsprogrammer. Af strategien fremgår bl.a., at en række aktuelle udfordringer som
naturkatastrofer, globalisering og menneskeskabte hændelser (herunder følgerne af f.eks. terror,
lokale konflikter, klimaforandringer, teknologiske nedbrud, pandemier og forureningsulykker)
bidrager til et komplekst billede af katastrofetyper. Samme tendenser påpeges af Europa-
kommissionen.
Fra 1. januar 2014 er den reviderede EU-civilbeskyttelsesmekanisme trådt i kraft. Den betyder, at
der fra EU’s side vil være en forventning om, at Danmark fortsat bidrager med støtte til europæisk
katastroferespons og generelt lever op til sine forpligtigelser, som også fremgår af Lissabon-
Traktatens solidaritetsbestemmelse.
Endvidere beskrives bl.a. inddragelsen af flere statslige aktører i samtænkte indsatser i den
fællesministerielle publikation fra Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet
”Danmarks samtænkte stabiliseringsindsatser i verdens brændpunkter”. Ligeledes er samtænkte
indsatser på Forsvarsministeriets område, eksempelvis i Arktis mellem det statslige
redningsberedskab, forsvaret og hjemmeværnet, også et område under udvikling.
Fremtidens redningsberedskab
36
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0038.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Filippinerne 2013 (naturkatastrofe) – tyfon.
Beredskabsstyrelsen stiller i samarbejde med det internationale humanitære
partnerskab (IHP) tre operative koordinationscentre og lette lejre til rådighed for FN’s koordinerende kontor, UN OCHA og FN’s
Fødevareprogram, WFP.
Sydsudan 2013 (naturkatastrofe/konflikt) – oversvømmelser og internt fordrevne som følge af konflikt.
Beredskabsstyrelsen etablerer i samarbejde med IHP fem særligt tilpassede og mobile koordinationscentre og lejre for FN’s
Fødevareprogram, WFP’s, humanitære indsats i landet.
Pakistan 2010-2011 (naturkatastrofe) – oversvømmelser.
Beredskabsstyrelsen udsender gennem EU to mobile
hospitaler og en klinik med henblik på at yde støtte til de pakistanske myndigheders sundhedsindsats efter oversvømmelser af
store landområder, herunder mange byer.
Polen 2010 (naturkatastrofe) – oversvømmelser.
På anmodning af de polske myndigheder sender Beredskabsstyrelsen
et høj kapacitet pumpehold til det sydlige Polen, der er ramt af de værste oversvømmelser i mere end 40 år.
Haiti 2010 (naturkatastrofe) – jordskælv.
Beredskabsstyrelsen etablerer i samarbejde med IHP et operativt
koordinationscenter for FN samt indkvarteringsforhold for op til 500 personer, idet store dele af Haitis hovedstad Port-au-Prince
er lagt i ruiner efter et voldsomt jordskælv.
Iran 2003 (naturkatastrofe) – jordskælv.
Beredskabsstyrelsen udsender et stort eftersøgnings- og redningshold (USAR),
der skal hjælpe med at finde overlevende i ruinerne, efter et voldsomt jordskælv har ødelagt mange huse i og omkring byen
Bam.
7.2 Internationalt samarbejde om redningsberedskab og civilbeskyttelse
Beredskabsstyrelsen har som myndighed på området løbende kontakt til internationale
samarbejdspartnere i internationale fora og bilateralt.
Det fremgår således af aftalen for 2013-2014, at det nordiske samarbejde skal intensiveres og
videreudvikles, eksempelvis på det internationale operative og det nukleare område.
I EU-sammenhæng samarbejder medlemsstaterne på civilbeskyttelsesområdet (medlemsstaternes
beskyttelse af borgerne), som er et nationalt anliggende. Medlemsstaternes samarbejde omfatter
gensidig støtte i katastrofesituationer, samarbejde under operativ indsættelse og udarbejdelse af
fælles standardprocedurer for modtagelse af assistance og videns- og erfaringsudveksling mv.
Særligt to elementer former samarbejdet i EU:
For det første den reviderede EU-civilbeskyttelsesmekanisme, der som nævnt er trådt i kraft ved
indgangen til 2014, der vil danne grundlag for EU’s samlede operative katastroferespons og
endvidere vil være fundamentet for europæisk støtte i forbindelse med katastroferespons
fremover.
For det andet Lissabon-Traktatens solidaritetsbestemmelse, som er under nærmere udmøntning.
Af solidaritetsbestemmelsen fremgår, at alle EU’s medlemsstater ”handler i fællesskab på solidarisk
grundlag”, hvis en medlemsstat udsættes for et terrorangreb, en omfattende naturkatastrofe eller
en menneskeskabt katastrofe. En lignende solidaritetsbestemmelse er vedtaget blandt de nordiske
lande. Danmarks vil ved anmodning om assistance kunne forvente at modtage assistance fra
udlandet, ligesom Danmark på anmodning vil skulle yde assistance til andre lande.
Fremtidens redningsberedskab
37
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0039.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Foruden samarbejdet i EU, har Beredskabsstyrelsen i dag et nært samarbejde med FN OCHA.
Desuden har Beredskabsstyrelsen de seneste år etableret et stadig tættere samarbejde med FN’s
humanitære organisationer.
Danske bidrag til internationale operationer for FN eller EU udsendes ofte i regi af indsættelser i
regi af International Humanitarian Partnership (IHP).
IHP er et samarbejde mellem beredskabsmyndigheder fra følgende lande: Finland (CMC), UK (DFID), Norge (DSB), Estland
(ERB), Sverige (MSB), Tyskland (THW) og Danmark (BRS/DEMA).
IHP-samarbejdet blev etableret for 20 år siden og er bygget op om, at medlemmerne i fællesskab supplerer hinandens
ekspertise og kapaciteter og yder en fælles respons. Synergieffekten fra samarbejdet betyder eksempelvis, at de deltagende
lande er i stand til at levere ydelser, som måske ellers ikke havde været mulig som individuelle lande. Samarbejdsformen i IHP
følger de samme principper om deling og koordinering af ekspertise og kapaciteter, som siden er blevet formuleret i FN’s
”cluster-princip” og i EU’s ”pooling and sharing”.
7.3 Rammer for redningsberedskabets internationale operationer
Redningsberedskabets internationale kapacitet er i dag primært målrettet behovet for at kunne
yde akut respons til afhjælpning af følgevirkningerne efter pludseligt opståede katastrofer.
Beredskabsstyrelsen er i dag som nationalt kontaktpunkt, ansvarlig for at gennemføre processen,
hvor dels Forsvarsministeriet, dels Udenrigsministeriet skal godkende beslutningen om at yde
international assistance, mens det oftest er Udenrigsministeriet, der tilvejebringer den fornødne
finansiering. Det sker ofte i den meget akutte fase, og der må nødvendigvis være en meget kort
responstid fra en anmodning er modtaget til udsendelse sker.
For at kunne yde international assistance er en række støttefunktioner af administrativ og logistisk
karakter nødvendige. Dels med henblik på udpegning af personel til udsendelse, genanskaffelse af
materiel og erfaringsopsamling til brug for læring i forbindelse med fremtidige indsættelser, dels af
hensyn til afrapportering og regnskabsaflæggelse. Disse opgaver løses inden for den eksisterende
struktur i det statslige redningsberedskab.
7.4 Kapaciteter og kompetencer
Ved redningsberedskabets første internationale indsatser blev anvendt statsligt materiel fra det
nationale beredskab og personellet havde alene deres nationale uddannelse. Erfaringerne gennem
de seneste to årtier har imidlertid vist, at det er hensigtsmæssigt at målrette materiel og
uddannelse til internationale operationer og operationer i Rigsfællesskabet. Dette skal ses i lyset af
de krav operationerne stiller til materiellet og personellets kompetencer.
Dansk assistance udsendes med udgangspunkt i det såkaldte ”modulbaserede beredskab” (se bilag
3). Modulerne består af materiel og tilknyttet personel og kan kombineres og opbygges på
forskellig vis, alt afhængig af opgaven. De kan således op- og nedskaleres og udgør dermed en
fleksibel kapacitet. Den samlede operative kapacitet følger det såkaldte ”dual-use” princip og kan
også indgå i det nationale beredskab – og omvendt.
Fremtidens redningsberedskab
38
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0040.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Modul
Operation
Eftersøgning og redning (USAR)
Vandrensning
CBRN/HAZMAT (farlige stoffer)
Ledelse og
teknisk støtte
Ledelses- og koordineringsfaciliteter
IT- og telekommunikation
Lejr
Lejr - let
Sundhed
Mobilhospital
Medicinsk støttemodul
Logistik
Transport
Værksted
Lager
Det personel, der udsendes til internationale opgaver skal såvel kompetence-
personlighedsmæssigt være egnet til at arbejde internationalt under krævende forhold,
infrastrukturen kan være brudt sammen mv. Det er bl.a. nødvendigt med erfaring
stabsarbejde og erfaring med at indgå i en føringsstruktur. Beredskabsstyrelsen råder i dag
personel, som har de fornødne kompetencer og kan begå sig internationalt i sammenhænge
mange aktører.
som
hvor
med
over
med
Fremtidens redningsberedskab
39
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0041.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Der trækkes i den forbindelse på personel fra det nationale beredskab - både fastansatte, frivillige
og værnepligtige, og forskellige tilknyttede fagspecialister – f.eks. ingeniører, læger og andet
sundhedspersonale. Der indgår også personel fra det kommunale redningsberedskab samt Falck i
de internationale operationer. Nedenstående oversigt viser, hvilket personel, der har været indsat i
internationale operationer i perioden fra 2009-2013.
Ansatte i det
statslige
rednings-
beredskab
Naturkatastrofer eller
humanitære kriser
Konfliktramte
områder
Beredskab
Andet - Frontex
I alt
102
Statslige
frivillige
Funktionelle
specialister
Værne-
pligtige
Ansatte i det
kommunale
rednings-
beredskab
I alt
24
25
6
157
20
1
21
27
1
150
9
4
38
25
10
9
55
5
16
9
238
Jordan 2013 (nabokonflikt)– intern konflikt i Syrien og flygtningestrømme til nabolande. Beredskabsstyrelsen stiller kemiske eksperter
til rådighed for henholdsvis FN’s koordinerende organisation, UN OCHA, og FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, med henblik på
ekspertstøtte til vurdering og håndtering af sikkerhedssituationen for FN’s medarbejdere i Jordan pga. frygten for anvendelse af
kemiske våben af konfliktens parter. Herudover etablerer eksperter fra Beredskabsstyrelsen i samarbejde med det internationale
humanitære partnerskab (IHP) modtagecentre i to flygtningelejre for FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.
Japan 2011 (naturkatastrofe/industriulykke) – jordskælv, tsunami og nuklear ulykke. Beredskabsstyrelsen stiller en nuklear ekspert til
rådighed for EU (EUCPT), som en del af EU’s første respons på katastrofen. Beredskabsstyrelsens ekspert medvirker bl.a. til en
vurdering af sikkerheden for EU's udsendte nødhjælpsmedarbejdere under indsats i katastrofeområdet, herunder en løbende
radiologisk overvågning. Beredskabsstyrelsen sender desuden sammen med Statens Institut for Strålebeskyttelse under
Sundhedsstyrelsen to eksperter til den danske ambassade i Tokyo. Eksperterne rådgiver danske statsborgere i Japan samt
ambassadens eget personale om nukleare og radiologiske forhold i relation til ulykken og dens mulige konsekvenser.
Fremtidens redningsberedskab
40
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0042.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
8. Entydigt forankret myndighedsansvar
Redningsberedskabets opgaver har en karakter, som i krisesituationer er afgørende for
opretholdelsen eller genoprettelsen af samfundskritiske institutioner og infrastruktur såvel som
beskyttelsen af borgerne.
I redningsberedskabets eksisterende struktur er myndighedsansvaret forankret i kommuner og stat
og der er demokratisk kontrol med opgaven gennem valg til hhv. kommunalbestyrelsen og
Folketinget.
Det er afgørende for redningsberedskabet, at der også i en ny struktur er et entydigt
myndighedsansvar for redningsberedskabets dimensionering, operative opgaver, forebyggende og
planlægningsmæssige opgaver.
Udvalgets drøftelser har taget udgangspunkt i, at redningsberedskabet uanset organisationsform
fortsat skal sikres et entydigt myndighedsansvar.
Udvalget anbefaler, at følgende elementer indgår i en fremtidig struktur:
-
Redningsberedskabet er fortsat omfattet af et entydigt myndighedsansvar, og der
fastholdes således et klart politisk ansvar for dimensionering og opbygning af
redningsberedskabet
Dimensioneringen er den væsentligste myndighedsopgave
Der skal fortsat være et entydigt myndighedsansvar i forhold til beredskabsplanlægning,
tilsyn og rådgivning, brandteknisk byggesagsbehandling samt operativ indsættelse
Der åbnes mulighed for at placere myndighedsopgaver ved eksempelvis en fælles
beredskabskommission
Private leverandører skal fortsat kunne anvendes
-
-
-
-
8.1 Myndighedsopgaver i redningsberedskabet
Myndighedsopgaver er generelt en fællesbetegnelse for mange forskelligartede opgaver.
Eksempler herpå kan være opkrævning og inddrivelse af skatter, tildeling af tilskud og ydelser
samt anvendelse af tvangsmagt, hvor myndigheden er i fysisk nærkontakt med borgeren.
Myndighedsopgaver kan alene delegeres til eller udføres af andre, når der er hjemmel hertil efter
lovgivningen.
I beredskabslovens § 1 fastlægges redningsberedskabets opgaver, og det fremgår, at
redningsberedskabet skal forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø
ved ulykker og katastrofer eller ved overhængende fare herfor. I samme paragraf omtales
redningsberedskabets opbygning i Danmark, som omfatter det statslige redningsberedskab og det
kommunale redningsberedskab.
Fremtidens redningsberedskab
41
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0043.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Efter beredskabsloven er alle opgaver i dag beskrevet som myndighedsopgaver på grund af
opgaveløsningens potentielt indgribende karakter i forhold til borgerne, idet redningsberedskabet
eksempelvis har adgang til borgernes boliger uden retskendelse, som led i varetagelsen af
redningsberedskabets operative opgaver, ligesom redningsberedskabet kan fjerne eller nedrive
bygningsdele, skaffe sig adgang til nødvendig vandforsyning fra private brønde, vandledninger og
andre vandsteder til brandslukning og foretage en række andre indgribende foranstaltninger, der
kan være nødvendige i forbindelse med løsning af operative opgaver. Redningsberedskabet har
også i forbindelse med forebyggende opgaver som brandvagt og brandsyn adgang til en række
indgribende foranstaltninger, ligesom der kan udstedes påbud omfattende en række tiltag, der kan
være bebyrdende for borgere og virksomheder.
8.2 Dimensionering af det kommunale redningsberedskab
Dimensioneringen af redningsberedskabet er i dag en central myndighedsopgave, hvor
kommunerne på baggrund af en lokal risikovurdering og risikoanalyse fastlægger et serviceniveau
på baggrund af det lokalt definerede risikobillede og på baggrund af en vurdering af
konsekvenserne for de økonomiske, menneskelige og kulturelle værdier. Kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at disse opgaver varetages af beredskabskommissionen.
Kommunens plan for den risikobaserede dimensionering skal efter beredskabskommissionens
behandling indsendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse. På baggrund heraf er det
kommunalbestyrelsens ansvar endeligt at fastlægge redningsberedskabets organisation,
virksomhed, dimensionering, vandforsyning og materiel ud fra de lokale risici og det ønskede
serviceniveau.
8.3 Dimensionering af det statslige redningsberedskab
Dimensioneringen af det statslige redningsberedskab sker i dag i forhold til en vurdering af det
aktuelle risikobillede for hele landet og de indsatstyper, som dette indebærer for
redningsberedskabet. Dette forudsætter personel med den fornødne uddannelse og det fornødne
udstyr til indsats mod store, sjældne, komplekse eller mandskabskrævende ulykker, ligesom det
statslige redningsberedskab inden for ca. 1 time skal kunne nå frem til et uheldssted og yde støtte
til det kommunale redningsberedskab.
Disse vurderinger er en central myndighedsopgave, som ofte gennemføres i form af analyser, der
efterfølgende har dannet udgangspunkt for en politisk beslutning i Folketinget om det ønskede
serviceniveau, som igen udmøntes i en politisk aftale på beredskabsområdet, som
forsvarsministeren er ansvarlig for bliver implementeret.
8.4 Planlægningsmæssigt og strategisk ansvar
Den generelle opgave- og ansvarsfordeling på det planlægningsmæssige område er i øvrigt
baseret på sektoransvaret. Det betyder, at alle myndigheder, herunder kommuner, regioner og
statslige myndigheder m.fl. skal have et beredskab, der sikrer, at de vigtigste funktioner i tilfælde
af større ulykker eller andre hændelser kan opretholdes og videreføres. Kommunerne har i lighed
med regionerne som følge heraf en forpligtelse til efter beredskabslovens § 25 til inden for hver
kommunal valgperiode at udarbejde en samlet beredskabsplan. Formålet med planen er at
opretholde kommunens virksomhed overfor borgerne ved en usædvanlig hændelse.
Fremtidens redningsberedskab
42
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0044.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Beredskabsplanen går således på tværs af de kommunale forvaltninger og rækker udover de
planer, der er knyttet til redningsberedskabet. Kommunen (alle forvaltninger, borgmester, byråd
osv.) har overordnet to opgaver ved en hændelse:
"
"
At håndtere hændelsen (såfremt det er muligt)
At sikre kommunens fortsatte drift samtidig med at hændelsen håndteres
Det er således evnen til at opretholde kommunens samlede serviceniveau - det vil sige evnen til at
sikre "Fortsat drift" under en hændelse - overfor borgere, institutioner og virksomheder, som er i
centrum.
Den generelle beredskabsplanlægning er ikke afhængig af redningsberedskabets operative eller
forebyggende opgaveløsning, men er en tværgående myndighedsopgave for den kommunale
forvaltning i lighed med beredskabsplanlægningsopgaverne hos regionale og statslige
myndigheder.
Det mere strategiske myndighedsansvar, herunder for udvikling af redningsberedskabet, følger i
dag det politiske ansvar.
Det vil sige, at der på såvel det kommunale som det statslige niveau er et ansvar for løbende at
fremtidssikre udviklingen af redningsberedskabet, herunder også for at prioritere og indtænke
tilpasning af redningsberedskabet til risici mv. udover det umiddelbare budgetår og den daglige
drift. I det strategiske ansvar ligger således også et ansvar for tilpasning af kapacitet og
kompetencer til lokale forhold (styring), rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere og
organisation, ligesom der ligger et ansvar for – også hurtigt – at kunne implementere forandringer
og ændrede krav som følge af eksempelvis ny lovgivning (beslutningseffektivitet).
Implementering af forandringer kunne eksempelvis omfatte gennemførelse af effektiviseringer og
besparelser. Implementering af ændrede krav kunne være ny arbejdsmiljølovgivning, nye
arbejdsmetoder eller -teknikker, der skærper kravene i forbindelse med redningsberedskabets
operative indsættelse.
8.5 Mulige samarbejdsformer
Beredskabsloven åbner i dag en række muligheder for forskellige organiserings- og
samarbejdsformer inden for det kommunale redningsberedskab. Som hovedregel skal den del af
beredskabsopgaverne, der medfører myndighedsudøvelse, som udgangspunkt varetages af
kommunerne. Den del af opgaverne, der vedrører drift og varetagelse af operative brandsluknings-
og redningsopgaver, kan i dag løses på en række forskellige måder. Det er dog uanset hvilken
samarbejdsform der vælges, fortsat kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at
redningsberedskabet kan leve op til centralt fastsatte krav og det serviceniveau, som
kommunalbestyrelsen har vedtaget.
I beredskabslovens § 10 åbnes der mulighed for, at to eller flere kommunalbestyrelser kan vælge
at samordne deres redningsberedskab med den konsekvens, at der skal nedsættes en fælles
Fremtidens redningsberedskab
43
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0045.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
beredskabskommission (se tekstboks). De nærmere vilkår for samordningen fastsættes i en aftale
eller vedtægt. Aftalen skal godkendes af tilsynsmyndigheden efter reglerne i
kommunestyrelseslovens § 60. Baggrunden for dette krav er, at en samordningsaftale medfører
indskrænkninger i den enkelte kommunalbestyrelses kompetence, herunder ved at forpligte de
deltagende kommuner økonomisk.
Der er i dag 94 redningsberedskaber med hver sin beredskabskommission. Der er dog kun 92 beredskabschefer,
da to af cheferne hver er beredskabschefer i to kommuner.
Kun et mindre antal kommuner har valgt at samordne redningsberedskaberne, og der ses ikke samordninger med
mere end to kommuner som deltagere. Tre ud af de fire samordninger findes i Nordsjælland mellem geografisk
set relativt små kommuner.
Herudover er der aktuelle overvejelser om samordninger af beredskabet forskellige steder i landet.
En række kommuner har valgt at samarbejde primært omkring det operative beredskab, idet de har fælles
brandstationer. Det drejer sig om 12 kommuner, der er dækket af 4 operative beredskaber, og der er således i
dag 86 operative beredskaber (94 – 8), idet der ikke skelnes imellem, om disse er kommunale beredskaber eller
beredskaber tilvejebragt gennem aftaler med en privat leverandør.
Langt hovedparten af kommunerne i dag har fastholdt eget beredskab, dog således at 64 kommuner har valgt at
indgå aftale med en privat leverandør for hele eller dele af kommunen - typisk Falck - om at løse de operative
opgaver. Der er især i Nordjylland og på Fyn en større relativ anvendelse af private beredskabsleverandører.
Statsforvaltningen Hovedstaden fastslog i 2009, at ikke alle opgaver efter de gældende regler kan
overdrages til en fælles beredskabskommission. Selv i tilfælde, hvor to eller flere kommuner har
indgået en samordningsaftale, er det således de implicerede kommunalbestyrelser, der har det
endelige ansvar for fastlæggelsen af den risikobaserede dimensionering af det kommunale
redningsberedskab.
Redningsberedskabets operative opgaver og opgaverne i forbindelse med brandforebyggelse efter
beredskabslovens kapitel 7 kan henlægges til en fælles beredskabskommission. Ansvaret for
vedtagelse af planen for den risikobaserede dimensionering samt revision af denne kan ikke i dag
overdrages til den fælles beredskabskommission, men skal derimod fortsat løftes af
kommunalbestyrelserne i de enkelte kommuner, der er omfattet af samordningen.
For en fælles beredskabskommission gælder de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder for
personale, der ansættes i det kommunale fællesskab. I de samordnede kommunale
redningsberedskaber, der eksisterer i dag, gælder samordningen også de brandforebyggende
opgaver.
En kommune kan i dag indgå aftaler med andre kommuner, med private leverandører,
Beredskabsstyrelsen eller fx frivillige brandværn om at udføre opgaver inden for kommunens
redningsberedskab efter beredskabslovens § 13.
Fremtidens redningsberedskab
44
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0046.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
I sådanne tilfælde vil der være tale om en aftale – typisk alene på det operative område – som
ikke kan sidestilles med et samordnet beredskab. Aftaler indgået efter denne bestemmelse ændrer
ikke på, at ansvaret fortsat påhviler den kommune, som på baggrund af en aftale får en anden
part til at udføre opgaveløsning på sine vegne. Der findes ikke en tilsvarende ”bestiller-udfører
model” på det forebyggende område, idet der her er tale om opgaver, der karakteriseres som
egentlig myndighedsudøvelse.
Bestemmelsen i § 13 har endvidere i en vis udstrækning været anvendt som hjemmel til at indgå
aftaler mellem to kommunalbestyrelser i de tilfælde, hvor et mindre område i en kommune mest
effektivt har kunnet dækkes af en nabokommunes eget redningsberedskab.
Der findes således andre, mindre vidtgående former for samarbejde end egentlige samordninger,
f.eks. aftaler om brandslukning, udlån af indsatsleder, udlån af materiel, brandteknisk
byggesagsbehandling, fælles uddannelse af frivillige, fælles anvendelse af depoter, øvelsesanlæg,
materiel mm.
Kommunalbestyrelsens ansvar er efter beredskabslovens vedtagelse blevet præciseret af
Indenrigsministeriet, der i et notat fra maj 1995 detaljeret har beskrevet de muligheder, som
kommunerne har for at indgå aftale med en privat entreprenør om at udføre opgaver inden for
redningsberedskabet. Det blev i den forbindelse fastslået, at bl.a. brandslukning, indsatsledelse,
indkvarterings- og forplejningsberedskabet, uddannelse af frivillige samt opsyns-, drifts- og
vedligeholdelsesopgaver kunne overdrages til en privat entreprenør. Samtidig blev det
understreget, at kommunen dog stadig havde ansvaret for, at der blev ydet en forsvarlig indsats.
Opgaver med et entydigt myndighedsaspekt kunne derimod ikke overlades til andre.
Fremtidens redningsberedskab
45
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0047.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
9. Entydig kommandostruktur
En effektiv operativ indsættelse af redningsberedskabet forudsætter entydige kommandostrukturer
og entydige samarbejdsprincipper med andre relevante beredskabsmyndigheder. Entydige
kommandostrukturer er afgørende for, at der såvel lokalt som nationalt kan opretholdes et samlet
overblik og kan ske en hensigtsmæssig udnyttelse og koordinering af redningsberedskabets
opgaveløsning og ressourcer.
Udvalget har drøftet de eksisterende principper for redningsberedskabets deltagelse i
krisestyringssystemet og principperne for ledelse af operative indsatser ved såvel større
hændelser, som den tekniske indsatsledelse ved dagligdagens hændelser. Der er i udvalget
enighed om, at såvel krisestyringssystemet som principperne for indsatsledelse bør videreføres.
Udvalget anbefaler, at følgende elementer indgår i en fremtidig struktur:
-
Det er særligt i forbindelse med omfattende hændelser nødvendigt, at redningsberedskabet
kan indsætte de fornødne operative kapaciteter, herunder mandskab og materiel, effektivt
og med entydige kommandoforhold på tværs af landet
Redningsberedskabet bør i en kommende struktur kunne varetage sektoransvaret i det
eksisterende krisestyringssystem på såvel lokalt som nationalt plan og således bidrage til et
samlet nationalt situationsbillede
De eksisterende principper for indsatsledelse (REFIL) bør videreføres
Der kan være behov for at styrke hjemlen til, at en overordnet national enhed kan kræve
redningsberedskabets kapaciteter indsat udenfor eget og nabodækningsområdet
Der bør etableres centrale vagtcentraler, som bemyndiges til at kunne iværksætte
redningsberedskabets indsats, disponering og koordinering i tæt samarbejde med andre
myndigheder
-
-
-
-
9.1 Koordination af indsatsen ved større hændelser
Regeringen har etableret et nationalt krisestyringssystem, som udgør rammen for myndighedernes
tværgående koordination, hvis større ulykker og katastrofer rammer Danmark. Rammerne for
krisestyringssystemet tilrettelægges af Kriseberedskabsgruppen under Forsvarsministeriet og
beskrives i den nationale beredskabsplan. Krisestyringsorganisationen er nærmere beskrevet i
bilag 4.
Samarbejdet mellem forskellige beredskabsmyndigheder i Danmark er baseret på en række
centrale overordnede principper, der udspringer af sektoransvarsprincippet og bl.a. omtales i den
seneste udgave af den nationale beredskabsplan. Det drejer sig om sektoransvarsprincippet,
lighedsprincippet, nærhedsprincippet, samarbejdsprincippet og handlingsprincippet. Se bilag 4.
Fremtidens redningsberedskab
46
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0048.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Krisestyringssystemet skal sikre en optimal udnyttelse af samfundets samlede ressourcer, så
konsekvenserne af en ekstraordinær hændelse forebygges og begrænses, og samfundet hurtigst
muligt kan vende tilbage til en normalsituation.
Inden for det nationale krisestyringssystem kan den tværgående koordination foregå på fire
niveauer:
"
"
Regeringens krisestyringsorganisation
Den Nationale Operative Stab (NOST), herunder Det Centrale Operative
Kommunikationsberedskab (DCOK) eller den Internationale Operative Stab (IOS)
De 12 lokale beredskabsstabe
Kommandostade (KST) i indsatsområdet
"
"
Ved større hændelser – lokalt og nationalt – kan de lokale beredskabsstabe henholdsvis den
nationale operative stab aktiveres.
I hver af landets 12 politikredse er der som nævnt etableret en lokal beredskabsstab med henblik
på at varetage koordinerende opgaver på det beredskabsmæssige område. Stabenes nærmere
opgaver og sammensætning fremgår af bilag 4.
I forbindelse med koordination af den operative indsats på skadestedet, nedsættes der ved større
hændelser typisk en kommandostation, hvor de berørte myndigheder indgår under politiets
koordinerende ledelse.
Den nationale operative stab, NOST, har til formål at styrke koordinationen mellem relevante
myndigheder ved større kriser, der ikke kan løses af de enkelte politikredse, f.eks. ved omfattende
voldsomme vejrfænomener, katastrofer og sikkerhedsmæssige trusler, herunder terrorhandlinger.
Stabens opgaver og sammensætning er ligeledes omtalt i bilag 4.
Af hensyn til varetagelsen af NOST’s opgaver er det vigtigt, at de deltagende myndigheder på
nationalt plan kan skabe overblik over situationen og iværksatte foranstaltninger i egen sektor,
herunder foretage en vurdering af udviklingen på kort og lang sigt. Således bidrager
myndighederne til det fælles nationale situationsbillede, der bl.a. anvendes til orientering af
regeringens øvrige krisestyringssystem.
Kommunernes krisestyring koordineres fra en kommunal krisestab, hvor kommunens fortsatte drift
mv. er forankret.
9.2 Vagtcentraler
Politiets tre alarmcentraler modtager 1-1-2 opkald fra borgere med akut behov for hjælp fra
politiet, sundhedsberedskabet eller redningsberedskabet. Alarmcentralerne videresender
anmeldelsen til rette myndigheds vagtcentral, hvorfra udrykningen disponeres og afsendes.
Alarmcentralerne er Rigspolitiets ansvar og er placeret i Aarhus, Slagelse og København.
Alarmcentralen i Storkøbenhavn drives af Københavns Brandvæsen.
Fremtidens redningsberedskab
47
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0049.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Redningsberedskabets vagtcentraler modtager 1-1-2 opkald fra alarmcentralerne elektronisk.
Redningsberedskabets vagtcentraler disponerer den enkelte kommunes operative ressourcer og er
således en teknisk løsning, der ekspederer alarmer, og som kan være både bemandede og
ubemandede. Vagtcentralerne modtager og videresender også alarmer fra ABA-anlæg, ligesom
visse kommuner har knyttet andre kommunale opgaver til vagtcentralerne. Vagtcentralen for
Storkøbenhavn disponerer i dag ressourcerne inden for en række kommuner i det
storkøbenhavnske område, og sikrer inden for de gældende aftaler en hensigtsmæssig
ressourceudnyttelse.
Mange kommuner, der har en enterpriseaftale med Falck, har indarbejdet vagtcentralbetjening
som en del af aftalen. Falck løser denne opgave via regionale vagtcentraler. Kommuner uden
enterpriseaftale har enten selv en bemandet eller en ubemandet vagtcentral eller en aftale med en
anden kommune om løsningen af opgaven.
Udvalget anbefaler, at der etableres centrale vagtcentraler, der kan styrke mulighederne for at
sikre en fri disponering og samtidig bidrager til en entydig kommandostruktur. Det kan bl.a. ske
ved, at vagtcentralerne bemyndiges til at kunne iværksætte redningsberedskabets indsats,
disponering og koordinering i tæt samarbejde med andre myndigheder.
Udvalget anbefaler således, at politiets alarmcentraler (112) viderestiller alarmer og andre
anmodninger om assistance til disse vagtcentraler. Vagtcentralerne vil kunne opretholde kontakt til
indsatte enheder samt sikre et overblik over redningsberedskabets opgaveløsning, og vil endvidere
kunne disponere eventuelle nødvendige supplerende ressourcer. De bidrager således til en entydig
kommandostruktur. Vagtcentralerne kan evt. placeres sammen med Rigspolitiets alarmcentraler.
I mere alvorlige og omfattende situationer vil vagtcentralerne bidrage til, at Beredskabsstyrelsen
har et fuldstændigt overblik over det samlede redningsberedskabs opgaver og ressourcer og
dermed kan leve op til redningsberedskabets sektoransvar i relation til regeringens
krisestyringsorganisation og samarbejdet med andre myndigheder i den nationale operative stab
og i de lokale beredskabsstabe.
Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at etablering af fælles vagtcentraler er et centralt og
vigtigt element i en kommende struktur for redningsberedskabet.
9.3 Koordinerende ledelse og teknisk ledelse
Rollefordelingen på et skadessted fremgår af beredskabsloven og er udmøntet i retningslinjer for
indsatsledelse, der beskriver de overordnede ledelsesmæssige forhold og samarbejdsprincipper.
Således udgøres ledelsen af en indsats af repræsentanter for politiet, redningsberedskabet og
sundhedsberedskabet samt eventuelle repræsentanter fra andre relevante myndigheder afhængig
af hændelsens karakter. Myndighedsansvaret påhviler de deltagende myndigheder i
overensstemmelse med sektoransvarsprincippet og den ansvars- og opgavedeling, der i øvrigt ville
gøre sig gældende til daglig i henhold til dette. Indsatsområdets organisering ved de mere
almindeligt forekommende hændelser er skitseret nedenfor i figur 5.
Fremtidens redningsberedskab
48
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0050.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Figur 5 Indsatsområdets organisering ved mindre hændelser
Politiet varetager ifølge beredskabslovens § 17 den koordinerende ledelse på et skadested og i
hele indsatsområdet. Politiet har således det overordnede ansvar for samarbejde, koordination og
organisering i indsatsområdet på tværs af myndigheder og faggrænser og varetager herunder bl.a.
opgaver omkring afspærring og adgangskontrol. Derudover har politiet en række andre
politimæssige opgaver på skadestedet, fx i forbindelse med efterforskning mv.
Redningsberedskabet skal efter dimensioneringsbekendtgørelsen varetage ledelsen af den tekniske
indsats på et skadested. Den tekniske indsatsledelse varetages enten af en indsatsleder – benævnt
Indsatsleder Redningsberedskab – eller en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige
kvalifikationer. Den pågældende har ansvaret for den tekniske indsats på selve skadestedet og for
personellets sikkerhed og arbejdsvilkår. Indsatslederen skal møde op, når der vurderes at være et
behov, herunder når der indsættes flere hold på et skadested. Indsatslederen udøver sin
kommando gennem de holdledere, der leder de indsatshold, der findes på skadestedet.
Den sundhedsfaglige indsats på skadestedet ledes af den koordinerende læge, som har ansvaret
for den præhospitale indsats. Den vigtigste opgave for den koordinerende læge er at redde liv og
førlighed ved hurtigt at vurdere, prioritere og behandle samt sikre transport af patienter til endelig
behandling.
Den tekniske leder af indsatsen er ansvarlig for, at der tilkaldes assistance fra en anden kommunes
redningsberedskab, fra det statslige redningsberedskab eller et privat redningsvæsen, hvis det er
nødvendigt på grund af ulykkens karakter og omfang.
Myndighedsansvaret er uændret, såfremt der tilkaldes assistance fra andre redningsberedskaber,
herunder det statslige redningsberedskab. Ved indsatser, hvor indsatsområdet geografisk strækker
sig på tværs af kommunegrænser, skal de berørte kommuner etablere et samarbejde omkring den
samlede tekniske indsats.
Fremtidens redningsberedskab
49
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0051.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Principperne for indsatsledelse, der anvendes i alle almindeligt forekommende
dagligdagshændelser, ændres principielt ikke, når der er tale om større, komplekse,
længerevarende eller flere samtidige hændelser. Ansvarsfordelingen mellem de involverede
myndigheder og aktører forbliver således den samme, selvom der måtte være tale om en større
hændelse.
Det er udvalgets opfattelse, at retningslinjerne for indsatsledelse har vist deres effektivitet, ligesom
de er udtryk for en fælles opfattelse af kompetenceforholdene på et skadested mellem de
involverede myndigheder og på den baggrund bør videreføres. Det er dog samtidig udvalgets
opfattelse, at der i forhold til komplicerede og længerevarende indsatser kan være behov for at
styrke indsatsledelsens ressourcer.
I forbindelse med større, komplekse, længerevarende eller flere samtidige indsatser kan
indsatsledelsen (politi/redningsberedskab/sundhedsberedskab, se nedenfor) udvide sin
ledelsesstruktur og etablere et kommandostade (KST) til at sørge for dokumentation, logistik,
planlægning, kommunikation mv., for at understøtte ledelsen af indsatsen. Organiseringen af
indsatsområdet og ledelsen af indsatsen er skitseret i figur 6 nedenfor. Den tekniske indsatsleder
kan om nødvendigt udpege skadestedsledere, som det fremgår af figur 7.
Figur 6 Indsatsområdets organisering ved større hændelser
Fremtidens redningsberedskab
50
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0052.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Figur 7 Indsatsområdets opdeling i skadesteder
Mange kommunale redningsberedskaber vil i dag have behov for assistance fra andre kommuner
eller
el det statslige redningsberedskab, hvis der skal etableres ledelsesstøtte og KST.
Desuden kan den lokale beredskabsstab etableres med henblik på varetagelse af de mere
overordnede koordinerende opgaver i forbindelse med en hændelse.
Det er vigtigt, at der ved etablering af stabe og generelt i forbindelse med omfattende hændelser
er mulighed for hurtigt og effektivt at prioritere og allokere relevante kapaciteter fra andre steder i
landet (personel og materiel) til den afhjælpende indsats.
Beredskabslovens § 18, stk. 1 indeholder en hjemmel til, at Forsvarsministeren eller en
kommunalbestyrelse kan kræve en anden kommunes redningsberedskab stillet til rådighed for det
kommunale redningsberedskab. Ifølge de almindelige bemærkninger er der dog tale om en
mulighed, der kun tænkes anvendt under krigsforhold eller i særlige katastrofesituationer. Der er
således ikke en generel hjemmel til at beordre det kommunale redningsberedskab indsat i en
anden kommune bortset fra den almindelige mellemkommunale bistand efter § 18, stk. 2.
Det er strukturudvalgets opfattelse, at hjemlen til koordineret og prioriteret indsættelse af det
kommunale redningsberedskab udover den almindelige mellemkommunale bistand efter
beredskabslovens § 18 bør styrkes. I den forbindelse bør erfaringerne fra de større hændelser de
senere år inddrages. Det kan i den sammenhæng overvejes at se på sundhedsministerens
hjemmel i sundhedslovens § 211 om, at ministeren i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder
krigshandlinger, kan pålægge regionsrådene eller kommunalbestyrelserne at løse
sundhedsberedskabsopgaver på en bestemt måde.
Fremtidens redningsberedskab
51
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0053.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
10. Kompetencer og personel
Redningsberedskabets nuværende personelkategorier og kompetencer afspejler de krav, der i dag
stilles til redningsberedskabets opgaveløsning. Et fremtidigt redningsberedskab efter en
strukturreform skal på samme måde kunne håndtere redningsberedskabets opgavesæt med afsæt
i risikobilledet, herunder hændelsestyper, dimensionering og responstider.
En ny beredskabsstruktur skal bidrage til at sikre, at der også fremover fastholdes og udvikles de
nødvendige kompetencer for, at redningsberedskabet på både manuelt og lederniveau kan løse
sine drifts- og udviklingsopgaver både lokalt, nationalt og internationalt.
Redningsberedskabets Strukturudvalg har drøftet de udfordringer, der især knytter sig til
personelkategorier og kompetencer i relation til et fremtidigt redningsberedskab, herunder den
relative fordeling af personelkategorier, de rette kompetencer, deriblandt uddannelser,
værnepligtens betydning for kompetenceniveauet i redningsberedskabet samt væsentlige
kompetencer i relation til at varetage stillinger på strategisk niveau i en ny struktur for
redningsberedskabet.
Strukturudvalget finder, at redningsberedskabet med udgangspunkt i risikobilledet og i relation til
de eksisterende personelkategorier og kompetencer grundlæggende betragtet er rustet til en
fremtidig omstilling af redningsberedskabet. En fremtidig model for redningsberedskabet vil dog
samtidig kunne medføre andre og nye krav, ligesom den teknologiske udvikling og udviklingen i
indsatstaktikken kan medføre behov for uddannelse og kompetenceudvikling.
Udvalget anbefaler, at følgende forhold indgår i en fremtidig struktur med henblik på en styrkelse
af personel- og kompetenceområdet:
"
Større fokus på kompetencer i relation til varetagelse af stillinger på strategisk niveau som
fx sektoransvarsforståelse, overblik på strategisk niveau, erfaring med personaleledelse,
risikoledelse og risk management, økonomisk indblik og politisk tæft
Fokus på potentialet ved en øget nyttiggørelse af overbygningsberedskabets særlige
kompetencer ved mere omfattende hændelser
Overvejelser om indsatsledere kan udnyttes mere hensigtsmæssigt end i dag, fx ved
etablering af en særlig pulje af indsatsledere eller et stabsstøtteelement, der kan støtte og
bistå ved mere omfattende hændelser, også set i lyset af, at mange indsatsledere ikke altid
rutineres i tilstrækkelig grad
Fastholdelse af princippet om, at alle skal have den i forhold til den enkeltes opgaver
fornødne uddannelse
"
"
"
Fremtidens redningsberedskab
52
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0054.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
10.1 Personelkategorier og kompetencer i det kommunale redningsberedskab
Det kommunale redningsberedskab består i dag af en række forskellige personelkategorier. Af
nedenstående tabel fremgår en oversigt over personelkategorierne og deres relative fordeling på
de forskellige niveauer i basisredningsberedskabet.
Brandmand
Fuldtidsansatte
Deltidsansatte
S. jyske frivillige.
*Frivillige
I alt
1086
3197
1326
488
5609
1646
439
Holdleder
319
942
385
Indsatsleder
322
117
I alt
1727
4256
1711
488
8182
*
Tallene i tabellen er baseret på ODIN-data og data fra Statistikbanken og er opgjort pr. 1. januar
2014. Tallene dækker over, at nogle personer erfaringsmæssigt er ansat i forskellige beredskaber,
fx som fuldtidsansat i et redningsberedskab og deltidsbrandmand i et andet.
Det danske redningsberedskab bygger bl.a. på frivilligt personel. I det kommunale
redningsberedskab anvendes frivillige i det daglige beredskab i de sønderjyske kommuner og
andre steder i landet, hvor frivillige tegner kontrakt med det kommunale redningsberedskab.
Sidstnævnte kategori af frivillige udgør oftest et supplerende beredskab i kommunerne med ansvar
for en række specialopgaver så som logistik, indkvartering og forplejning.
I relation til kompetencer og uddannelse kan det kommunale redningsberedskabs personel
inddeles i tre grupper på det operative niveau: Det manuelle niveau (brandmand);
mellemlederniveauer (holdleder); og ledelsesniveauet (indsatsleder). De enkelte uddannelser inden
for redningsberedskabet retter sig mod disse tre niveauer.
Som det fremgår af tabellen ovenfor består det manuelle niveau og mellemlederniveauet primært
af deltidsansatte, mens indsatslederniveauet overvejende udgøres af fuldtidsansatte, der typisk
også har andre jobfunktioner i redningsberedskabet som eksempelvis ledelse, administration,
planlægning eller forebyggelse ved siden af den operative opgave. Derudover findes der i visse
kommuner fuldtidsansat personel på vagtcentraler, som holdledere og menige brandfolk.
Som grundlæggende princip gennemfører personel i det kommunale redningsberedskab den
uddannelse, der modsvarer den funktion, som skal varetages i redningsberedskabet. Alle
personelkategorier skal som udgangspunkt have den lovpligtige funktions- eller lederuddannelse.
Derudover er der mulighed for forskellige overbygninger og efteruddannelse.
Fremtidens redningsberedskab
53
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0055.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
De kommunale redningsberedskaber har som nævnt fuldtidsansat personel i ledelse,
administration og til udførelse af myndighedsopgaver som eksempelvis brandsyn. Det er ofte dette
personel, der indgår i indsatsledervagten og løser redningsberedskabets myndighedsopgaver,
andre sagsbehandlingsopgaver mv. Kommunale chefer og ledere har forskellige
uddannelsesmæssige baggrunde. Som eksempler på uddannelser kan nævnes forskellige
ingeniørretninger, officers- eller mellemlederuddannelser fra det statslige redningsberedskab,
anden akademisk eller faglig baggrund.
Det anslås, at der i dag i kommunerne rekrutteres og uddannes ca. 300 brandmænd årligt, fordelt
på ca. 20 uddannelsessteder.
Det er kommunalbestyrelsen, der i samarbejde med beredskabschefen fastlægger rammerne for
gennemførelse af de manuelle uddannelser. Det sker på baggrund af Beredskabsstyrelsens
bestemmelser
for
uddannelse,
beredskabsloven
og
personelbekendtgørelsen.
Den samlede obligatoriske Indsatsuddannelse (brandmandsuddannelsen) varer 234 timer og
består af:
"
"
"
Grundlæggende førstehjælpsuddannelse af 12 timers varighed
Grunduddannelse Indsats af 74 timers varighed
Funktionsuddannelse Indsats af 148 timers varighed
I tillæg til grund- og funktionsuddannelsen skal alt brandmandskab (herunder holdledere og
indsatsledere) årligt gennemføre 24 timers obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse (12 øvelser á 2
timer for al brandmandskab, dvs. frivillige og ansatte).
Indsatsuddannelsen er rettet mod at give deltagerne kompetencer til at kunne løse et bredt
spektrum af de mest almindelige og hyppigt forekommende opgaver i basisberedskabet.
Derudover får en del fuldtids- og deltidsansatte en række særlige kompetencer inden for betjening
af kommunens specialmateriel, som fx drejestige, lift, kran, redning og eftersøgning til vands og
brandsikringsanlæg. Nogle kommuner har endvidere brug for at have medarbejdere med særlige
kompetencer inden for fx vanddykning, højderedning, tunnel- eller metroberedskab.
Det anslås, at der i kommunerne i dag årligt rekrutteres og uddannes ca. 120 holdledere.
Holdledere rekrutteres som hovedregel fra gruppen af brandmænd. Holdlederuddannelsen
gennemføres af Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev.
Holdlederuddannelsen består af en fælles del af en uges varighed og en beredskabsfaglig del af 4
ugers varighed.
Fremtidens redningsberedskab
54
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0056.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Formålet med den samlede uddannelse er, at deltageren tilegner sig de nødvendige kompetencer
for at kunne virke som holdleder for førsteudrykningen ved mindre hændelser. Der er fokus på
føring, taktik, teknik og sikkerhed.
Det anslås, at der i kommunerne i dag årligt rekrutteres og uddannes ca. 20 indsatsledere.
Indsatslederuddannelsen gennemføres ligesom holdlederuddannelsen af Beredskabsstyrelsen
Teknisk Skole i Tinglev. Indsatslederne i de kommunale redningsberedskaber rekrutteres primært
fra gruppen af holdledere, dog således at der i nogle kommuner til alle eller nogle
indsatslederfunktioner rekrutteres personer med en bygningsfaglig uddannelse som enten
bygningskonstruktør, master i brandsikkerhed, brandingeniører eller civilingeniører.
Indsatslederuddannelsen er opdelt i to dele: En beredskabsfaglig del og en tværfaglig del. I den
tværfaglige del deltager politiet og sundhedsberedskabet. Indsatslederkompetence i forhold til at
virke som indsatsleder i basisberedskabet opnås efter tilfredsstillende gennemgang af både den
beredskabsfaglige og tværfaglige del af uddannelsen. Den beredskabsfaglige del varer 2+2 uger,
mens den tværfaglige del strækker sig over 1+2 uger.
Deltageren opnår gennem uddannelsen kompetence til at handle som teknisk og taktisk leder
under større hændelser i basisberedskabet.
Det er en forudsætning for at kunne indgå på kurset, at man har gennemført en
holdlederuddannelse.
10.2 Personelkategorier og kompetencer i det statslige redningsberedskab
Ansatte i det statslige redningsberedskab får i dag en uddannelse, der bygger på håndtering af det
nationale risikobillede og en analyse af de operative opgaver, som overbygningsberedskabet skal
kunne løse.
Personelkategorier og deres relative fordeling i det statslige redningsberedskab:
Stillingskategori
Fuldtidsansatte
Ledere
Mellemledere
Værnepligtige
Frivillige
Personelreserven
I alt
Antal
230
100
130
420
500
500
1650
Fremtidens redningsberedskab
55
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0057.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Den uniformerede gruppe af fuldtidsansatte
redningsberedskab består af to grupper:
"
"
Befalingsmænd/mellemledere
Officerer/ledere
medarbejdere
inden
for
det
statslige
Derudover indgår redningsspecialister
redningsberedskab.
(værnepligtige)
og
frivillige også
i
det
statslige
Officers/ledergruppen har i dag en beredskabsfaglig uddannelse, der bl.a. inkluderer
indsatslederuddannelsen og uddannelse i relation til bl.a. stabsarbejde, Urban Search and Rescue
(USAR), HazMat, psykisk førstehjælp og det internationale område. Derudover har lederne en civil
uddannelse på bachelor- eller masterniveau.
Officererne indgår i styrelsens operative beredskab, bl.a. som vagthavende, og varetager
derudover opgaver i relation til uddannelse af henholdsvis værnepligtige og kursister samt
logistiske opgaver mv.
Der findes endvidere en række officerer centralt i Beredskabsstyrelsen, der varetager opgaver i
relation til bl.a. sagsbehandling, analyse, planlægning og projekter inden for operative funktioner
og myndighedsvaretagelse, herunder nationale og internationale assistancer, uddannelse og
beredskabsudvikling. Endelig varetager officererne opgaver i styrelsens internationale beredskab.
Mellemledere/befalingsmænd varetager i dag hovedsageligt opgaver som vagthavende i styrelsens
operative beredskab. Herudover varetages opgaver knyttet til uddannelsen af de værnepligtige
samt tekniske og materiellogistiske opgaver.
Et mindre antal mellemledere varetager tilsvarende uddannelsesfaglige, tekniske og
materiellogistiske opgaver i forbindelse med uddannelsesaktiviteterne ved skolen i Tinglev.
Herudover varetager mellemlederne opgaver i styrelsens internationale beredskab.
Mellemlederuddannelsen består foruden holdlederuddannelsen af en række moduler funderet i det
statslige redningsberedskabs opgavesæt samt specialmoduler omhandlende fx USAR, redning,
miljø, HazMat, rednings- og eftersøgningsopgaver i vand, stabsvirke og kommunikation samt
ledelse og føring.
Mellemlederne har i dag ca. 1.700 timers uddannelse og 600 timers praktik udover uddannelserne
i funktionsuddannelse Indsats og Holdlederuddannelsen.
Beredskabsstyrelsen uddanner i dag årligt 420 værnepligtige til redningsspecialister på
beredskabscentrene, der muliggør bemanding af Beredskabsstyrelsens udrykningsvagter.
Redningsspecialisterne modtager ca. 1400 timers uddannelse i en række beredskabsdiscipliner.
Fremtidens redningsberedskab
56
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0058.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Redningsspecialistuddannelsen, som varer ni måneder, er opbygget som en uddannelse i to
niveauer og understøtter det statslige redningsberedskabs operative opgaver, hvor den
værnepligtige efter en måneds uddannelse deltager i den døgnbemandende udrykningsvagt.
Det første grundlæggende niveau i uddannelsen svarer til uddannelsen til brandmand
(Indsatsuddannelsen) med supplement af en befolkningsuddannelse i forebyggelse.
Det andet niveau indeholder specialuddannelserne. Uddannelsen inden for de to niveauer
gennemføres parallelt de første tre måneder, hvorefter der alene uddannes i specialuddannelserne,
herunder bl.a. i relation til CBRN-e området, det kemiske beredskab (bl.a. HazMat-beredskabet),
det nukleare beredskab, USAR, rednings- og eftersøgningsopgaver i vand, støtte til
Fødevarestyrelsen og politiet og det internationale beredskab.
Den værnepligtige indgår i beredskabet efter en måneds tjeneste og de sidste fem måneder af
værnepligten som indgår de som specialister på vagtholdet.
Frivillige i det statslige redningsberedskab har i dag som hovedregel aftjent deres værnepligt ved
Beredskabsstyrelsen. De frivillige udgør en vigtig del af det operative beredskab. De indgår som et
supplement ved større eller længerevarende hændelser. Frivillige i det statslige redningsberedskab
kan også indsættes ved katastrofer i udlandet.
Det er også muligt at blive frivillig i Beredskabsstyrelsen Hedehusene, hvis operative
hovedkapacitet er baseret på frivillige. Her lægges bl.a. vægt på de frivilliges erhvervsmæssige
baggrund med henblik på at de vil kunne indgå som funktionelle specialister i bl.a. det
internationale beredskab. De frivillige i Hedehusene indgår desuden i det statslige
redningsberedskabs opgaveløsning i hele landet.
10.3 Risikobilledets betydning for personelkategorier og kompetencer
De nuværende personelkategorier og kompetencer afspejler de opgaver, som det kommunale og
statslige redningsberedskab varetager i dag på baggrund af risikobilledet.
De kommunale redningsberedskaber varetager i dag primært opgaver i relation til det daglige
hændelsesmønster og rykker således ud til mange, relativt ensartede hændelser, der ofte har en
kortere varighed, og derfor i højere grad muliggør anvendelse af deltidsbrandfolk, der løser
opgaverne ved siden af deres hovederhverv.
I en kommunal sammenhæng er det vigtigt at have fokus på, at redningsberedskabet har behov
for de rette kompetencer til hverdagens mange beredskabsfaglige opgaver. Det kommunale
redningsberedskab indgår i en række kommuner i det daglige samarbejde med den øvrige
kommunale organisation med en lang række faglige kompetencer, hvilket kan medføre en række
fordele. Samtidig har mange både frivillige og deltidsbrandfolk civile kompetencer, som de bringer
med sig til redningsberedskabet. Der kan være tale om både ledelses- eller håndværksmæssige
færdigheder, der er en fordel for opgaveløsningen.
Fremtidens redningsberedskab
57
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0059.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
De kommunale redningsberedskaber udgøres af fuldtids- og deltidsansatte samt frivillige. Samlet
set baserer 83 ud af 87 kommunale redningsberedskaber sig i dag enten helt eller delvist på
deltidsansatte brandfolk. Fuldtidsbrandfolk anvendes primært i større byer, hvor en stor del af
befolkningen er bosat.
For så vidt angår de frivillige i redningsberedskabet er det erfaringen i både kommuner og stat, at
de frivilliges mulighed for at kunne deltage i indsatser er størst i weekenderne og aftentimerne og
mindst i dagtimerne. Antallet af timer, som den enkelte frivillige kan anvendes i er begrænset, da
de frivillige ligesom deltidsansatte har andre hovederhverv. Frivillige kan som følge heraf have
vanskeligt ved indgå i forhold til akutte indsatser, men ses som et vigtigt supplement. Det
bemærkes i denne forbindelse, at der i det sønderjyske område findes en særlig kultur omkring de
frivillige brandværn, der muliggør anvendelse af frivillige til akutte opgaver.
Funktionsuddannelse Indsats blev i 2011 revideret med henblik på at sikre, at uddannelsen giver
de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse langt hovedparten af basisberedskabets
mangeartede opgaver.
Det manuelle niveau i basisberedskabet skal så vidt muligt sikres via en kontinuerlig rutinering,
dels gennem udrykninger, dels gennem de 12 årlige øvelser.
For nogle brandfolk gælder imidlertid, at de er tilknyttet stationer med et begrænset antal
udrykninger, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at sikre den fornødne rutinering. Dette sætter fokus på
betydningen af vedligeholdelsesuddannelse og øvelser, hvor der vurderes at være et
udviklingspotentiale.
Basisberedskabet er alt i alt mandskabsmæssigt og i relation til personelkategorier og kompetencer
dimensioneret til at løse de opgaver, der i dag forudsættes løst alene af basisberedskabet.
Det statslige redningsberedskab assisterer i dag det kommunale redningsberedskab og andre
myndigheder ved større, komplekse og/eller længerevarende hændelser samt varetager
ekspertberedskaberne og det internationale beredskab.
Håndtering af opgaverne kræver enten særlig uddannelse og/eller meget mandskab. Som
eksempel herpå kan nævnes håndtering af store og komplicerede redningssituationer, hvor
uddannelserne til at kunne håndtere disse hændelser er overbygninger på redningsberedskabets
grunduddannelser. Kompetencerne kan ikke vedligeholdes gennem hverdagens opgaver, men
forudsætter en fortsat uddannelse og træning.
Tilsvarende gælder for de øvrige specialuddannelser. Det drejer sig bl.a. om CBRN-E området, det
kemiske beredskab, herunder HazMat-beredskabet, det nukleare beredskab, rednings- og
eftersøgningsopgaver i vand, støtte til Fødevarestyrelsen, politiet, det internationale beredskab
m.fl.
Personelkategorierne i det statslige redningsberedskab skal kunne håndtere hændelser, der er
betydelige i størrelse og kompleksitet og som ofte ikke vil kunne håndteres alene på lokalt niveau.
Fremtidens redningsberedskab
58
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0060.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
I relation hertil kan de frivillige ses som et vigtigt supplement til redningsberedskabets operative
opgaver, idet overbygningsberedskabs operative opgaver ofte har en længere varighed, hvilket
giver bedre betingelser for at inkorporere frivillige ressourcer i opgavevaretagelsen.
Kompetence- og uddannelsesniveauet samt personelkategorier og mandskab i det statslige
redningsberedskab afspejler i dag det nationale risikobillede og det statslige redningsberedskabs
specifikke opgavesæt.
Fremtidens redningsberedskab
59
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0061.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
11. Rekruttering og fastholdelse
Redningsberedskabets kommende strukturændring stiller en række krav og forventninger til
kompetencer og uddannelsesniveau i redningsberedskabet, bl.a. hvordan de rette kompetencer og
færdigheder sikres i en fremtidig struktur og hvilken betydning henholdsvis en decentral eller
central indretning af redningsberedskabet har for det.
En fremtidig struktur skal bidrage til at sikre, at redningsberedskabet fremover kan rekruttere og
fastholde både frivillige, deltids- og fuldtidsbrandmænd samt beredskabsofficerer.
I redningsberedskabet opleves der generelt set ikke problemer i forhold til at tiltrække eller
fastholde medarbejdere. Deltidsbrandmænd og til dels frivillige udgør dog en central undtagelse
fra det generelle billede.
Redningsberedskabets Strukturudvalg har drøftet de særlige udfordringer, der knytter sig til især
rekruttering og fastholdelse af deltidsbrandmænd. Fokus var især rettet mod hvordan der kan
arbejdes endnu mere målrettet med rekrutteringsaktiviteter, herunder om der bør iværksættes nye
tiltag såsom effektmåling af aktiviteterne.
Udvalget anbefaler, at følgende elementer i forhold til rekruttering og fastholdelse af særligt
deltidsbrandfolk indgår i fremtidens redningsberedskab:
-
Fokus på ankomsttidspunktet på skadestedet i stedet for afgangskrav, som vil kunne
medvirke til at flere personer både i forhold til arbejdsplads og bopæl vil være potentielle
emner som deltidsbrandmænd
Ændring af vagtsætningen, så flest mulige deltidsansatte ved et redningsberedskab
anvendes mere og dermed fastholdes, idet oplevelsen af at ”være med” spiller en
væsentlig rolle for fastholdelsen
Større deling af deltidsansatte kommunerne imellem, så den enkelte deltidsansatte fx er
tilknyttet et beredskab i dagtimerne, hvor arbejdspladsen ligger, og et andet beredskab om
aftenen, hvor bopælen ligger - en optimering for både den enkelte kommune og
brandmand
Iværksættelse af nye og mere effektive rekrutteringsaktiviteter, der inddrager tidligere
erfaringer på nye måder, fx via effektmålinger
Nyttiggørelse af hjemsendte værnepligtige gennem fastholdelse i redningsberedskabet
-
-
-
-
11.1 Rekruttering og fastholdelse i det kommunale redningsberedskab
Det kommunale redningsberedskab er i dag positivt stillet i forhold til rekruttering og fastholdelse
af fuldtidsansatte brandfolk til både døgnvagt og fast dagtjeneste. Der er ligeledes en rimelig
rekruttering og fastholdelse af frivillige på generelt plan.
Rekrutterings- og fastholdelsesproblematikker er særligt knyttet til deltidsansatte brandmænd. Det
samme gør sig gældende for frivillige under Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, der derfor
indgår i samme problematik.
Fremtidens redningsberedskab
60
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0062.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Det kommunale redningsberedskab er kendetegnet ved en udbredt brug af deltidsansatte
brandmænd, der er en økonomisk billig organisering af redningsberedskabet.
I de senere år har de kommunale redningsberedskaber, Falck og de frivillige brandværn i
Sønderjylland haft stigende vanskeligheder med at rekruttere og fastholde deltidsbrandmænd. Der
er en tendens til at flere arbejdsgivere, både i det private og offentlige, ikke længere tillader deres
medarbejdere at stå til rådighed for redningsberedskabet i arbejdstiden.
Der har samtidig gennem de senere år været iværksat forskellige initiativer med henblik på at
imødegå denne udfordring.
Chefer og ledere i det kommunale redningsberedskab rekrutteres bl.a. fra andre private eller
offentlige stillinger, og ofte på master- eller bachelorniveau.
Mellemledere (holdledere) rekrutteres ofte internt blandt det operative personel.
De udfordringer, der optræder i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af deltidsbrandfolk i
dag, kan inddeles i fire grupper: 5 min. afgangstid, dækning af beredskabet i dagtimer og
skifteperiode, uddannelsesforhold samt motivation og fastholdelse. De samme forhold gør sig i en
vis udstrækning gældende for frivillige i de sønderjyske brandværn.
Jf. beredskabslovens nuværende bestemmelser skal førsteudrykningen kunne afgå fra en
brandstation senest 5 min. efter, at en alarm er modtaget. Dette krav sætter en begrænsning i
forhold til, hvor en deltidsbrandmand kan bo og arbejde. Ligeledes begrænser tidskravet de
udfoldelsesmuligheder den deltidsansatte har i sin fritid, i de perioder hvor han eller hun er
vagtforpligtet. Samtidig er kvaliteten af redningsberedskabets opgaveløsning ikke betinget af
afgangstidskravet, men derimod af responstiden og at den relevante enhed ankommer med det
rigtige materiel mv.
En række kommunale redningsberedskaber oplever særlige udfordringer i forhold til at have et
tilstrækkeligt antal deltidsbrandmænd til rådighed i dagtimerne. Udfordringerne opstår som følge
af, at virksomhederne på grund af specialisering og øgede krav til effektivitet har svært ved at
undvære ansatte til jobbet som deltidsbrandmand. Samtidig er der en tendens til, at
virksomhederne flytter væk fra områder, hvor brandstationerne er placeret. Flytter man
brandstationen til disse nye industriområder vil det give nye problemer i forhold til bemanding af
førsteudrykningen udenfor normal arbejdstid, da der typisk ikke er boligområder i nærheden.
De personer, der arbejder i lokalområdet og er brandfolk i dagtimerne, bor nødvendigvis ikke i
lokalområdet, hvorfor det kan være nødvendigt at rekruttere ”omvendt” til aften/nattetimerne. Der
kan samtidig være en udfordring med dækningen i ”skifteperioden” mellem de deltidsbrandmænd,
der forlader lokalområdet for at køre hjem fra arbejde og de deltidsbrandmænd, der kommer til
lokalområdet efter endt arbejde.
Fremtidens redningsberedskab
61
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0063.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
På samme måde kan det være en udfordring at få indpasset uddannelsen i deltidsbrandmandens
arbejds- og familieliv. Det er derfor vigtigt, at uddannelsestilbud fremadrettet - som i dag - tilbydes
dels på hverdage og dels udenfor normal arbejdstid.
I FKB og Falcks samarbejdsprojekt ”Deltidsberedskabet i en brydningstid” fra 2009 (se afsnit
11.1.3 nedenfor) viser undersøgelser blandt deltidsbrandfolk, at spænding, interesse,
kammeratskab og anerkendelse for indsatsen er vigtige parametre for det at være
deltidsbrandmænd, for nogle sågar vigtigere end selve lønnen.
Undersøgelserne viser tillige, at jobbet som deltidsbrandmand giver en række udfordringer for den
enkelte medarbejder i forhold til at opleve jobbet som en tidsrøver.
Barriererne opvejes dog i høj grand af den centrale motivationsfaktor, der ligger i at få
anerkendelse, og den spænding og udfordring der ligger i at deltage i operative indsatser. Modsat
er det stærkt demotiverende såfremt den deltidsansatte brandmand i tilfælde af alarmering gang
på gang oplever ikke at komme med på indsats eller oplever ikke at blive alarmeret.
På brandstationer med et større antal udrykninger er deltidsbrandmændene typisk opdelt i vagt-
hold, hvor den enkelte typisk har vagt hver tredje uge. Som en konsekvens af problemerne med at
skaffe et tilstrækkeligt antal brandfolk i dagtimerne, der kan møde rettidigt, alarmeres alt
mandskab dog ofte i dagtimerne på disse brandstationer.
Som nævnt gav en række kommunale redningsberedskaber i 2009 udtryk for, at det var svært at
sikre det nødvendige antal deltidsbrandmænd, hvilket FKB og Falck efterfølgende påpegede i
rapporten ”Deltidsberedskabet i en brydningstid”.
På baggrund af disse udfordringer blev det i 2010 besluttet at gennemføre en landsdækkende,
statsligt finansieret hvervekampagne. Beredskabsstyrelsen varetog driften af kampagnen i 2010,
hvorunder der blev udviklet en kampagnehjemmeside, ”Bliv Brandmand Nu”. Med aftalen om
redningsberedskabet for 2011 blev det besluttet at overføre driften af rekrutteringsprojektet til
Beredskabsforbundet, som samtidig fik tilført en ekstraordinær bevilling på 3 mio. kr. til driften, jf.
aftalen om redningsberedskabet for 2011. Beredskabsforbundet fik også i 2012 bevilget 3 mio. kr.
til projektet, som efterfølgende blev videreført med aftalen for 2013-2014, hvor der blev bevilget 2
mio. kr. årligt i 2013 og 2014 til Beredskabsforbundets drift af projektet.
Det fremgår af Beredskabsforbundets afrapportering på arbejdet med rekrutteringsprojektet i
2013, at rekrutteringsprojektet overvejende gennemføres ved hjælp af kampagnehjemmesiden,
lokalt tilpassede hverveaktiviteter og landsdækkende radiokampagner i lokal- og regionalradioer..
Erfaringer fra kampagnerne rundt i landet viser, at kendskabet til jobbet som deltidsbrandmand er
blevet øget, hvilket kommer til udtryk i et antal uopfordrede ansøgninger, som har medført
ansættelser af brandmænd fra målgrupper, hvorfra der ikke tidligere har været rekrutteret. Den
øgede aktivitet ses særligt i forbindelse med radiokampagnerne. Det kan dog ikke på baggrund af
afrapporteringen fastslås, om der er en direkte sammenhæng mellem kampagnen og de
ansættelser, der faktisk sker.
Fremtidens redningsberedskab
62
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0064.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Det er således vigtigt, at der fortsat er fokus på en systematiseret rekrutteringsproces, der følges
op af en evalueringsproces.
11.2 Rekruttering og fastholdelse i det statslige redningsberedskab
Det statslige redningsberedskab er i dag positivt stillet i forhold til rekruttering og fastholdelse
indenfor alle personalegrupper, hvor der hverken er vanskeligheder med rekruttering eller
fastholdelse af medarbejdere.
Beredskabsstyrelsens rekruttering på det uniformerede område kan deles op i tre delområder:
værnepligtige, mellemledere og ledere/officerer.
De værnepligtige er den grundlæggende kilde til rekruttering af uniformerede medarbejdere i
Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsens årlige indtag og uddannelse af værnepligtige udgør et
væsentligt rekrutteringsgrundlag for mellemlederniveauet, der igen fungerer som det primære
rekrutteringsgrundlag for officersniveauet.
Beredskabsstyrelsen har ca. 230 uniformerede stillinger på mellemleder eller officersniveau – ca.
130 mellemledere og 100 officerer.
Det statslige redningsberedskab uddanner årligt 420 værnepligtige redningsspecialister. Aktuelt
opfylder Beredskabsstyrelsen ligesom forsvaret behovet for indkaldte gennem frivillig indgåelse af
kontrakt, og der sker derfor ikke tvangsindkaldelse af værnepligtige. Beredskabsstyrelsen vurderer,
på baggrund af en effektmåling blandt hjemsendte værnepligtige, at knap 28 pct. i 2013 fastholdt
tilknytningen til redningsberedskabet fx som mellemledere og frivillige i det statslige
redningsberedskab eller som frivillige, deltids- eller fuldtidsansatte i et kommunalt
redningsberedskab. Målingen er baseret på 750 værnepligtige, og svarer til at gennemsnitligt ca.
20 pct. af en årgang eller omkring 150 værnepligtige årligt opnår tilknytning til
redningsberedskabet. Det er således Beredskabsstyrelsens vurdering, at det svarer til, at ca. 40
pct. af de nuværende 420 værnepligtige vil bevare tilknytningen til redningsberedskabet.
Det statslige redningsberedskab uddanner i dag årligt 30 mellemledere. Uddannelsen varer ca. 4�½
måneder og gennemføres ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland og Beredskabsstyrelsen Teknisk
Skole i Tinglev. Derefter gør mellemlederne tjeneste som instruktører og indgår i udrykningsvagten
ved et beredskabscenter i op til 12 måneder (pligtig tjeneste i 5 måneder og frivillig tjeneste i 7
måneder på kontrakt).
Et antal mellemledere fortsætter deres tjeneste i det statslige redningsberedskab ved
kontraktansættelse, hvor de løbende videreuddannes og kan opbygge en karriere, enten som
generalister i det operative beredskab, som instruktører, eller også som specialister, der typisk
rekrutteres blandt mellemledere med en forudgående håndværksfaglig uddannelse. Mellemlederne
er fx en vigtig ressource i det internationale beredskab.
Officererne i det statslige redningsberedskab rekrutteres oftest ind på officersgruppens laveste
niveau: Korpsmestre. Den egnede kandidat til en officersstilling har typisk en
Fremtidens redningsberedskab
63
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0065.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
mellemlederuddannelse fra det statslige redningsberedskab suppleret med en relevant civil
uddannelse på bachelorniveau bag sig, gerne en uddannelse af teknisk eller pædagogisk karakter
eller katastrofe- og risikomanageruddannelsen. Den civile uddannelse suppleres gennem
ansættelse i en uddannelsesstilling af ca. et års varighed med beredskabsfaglige lederkurser,
suppleret med træning ved et beredskabscenter.
Fremtidens redningsberedskab
64
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0066.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
12. Udvikling og videndeling
En ny fremtidig struktur for redningsberedskabet skal kunne understøtte og facilitere udvikling og
deling af viden og erfaringer i det samlede redningsberedskab, herunder bl.a. i relation til
arbejdsmiljø og ny teknologi, som er områder af væsentlig betydning for redningsberedskabet.
Rammen for udvikling inden for redningsberedskabet bestemmes i dag af ansvarsfordelingen, hvor
kommuner og stat hver især er ansvarlige for hver sin del af det samlede redningsberedskab. Der
foregår en del samarbejde og videndeling i både kommunalt og statsligt regi samt på tværs, men
den overordnede ramme sætter en begrænsning for den brede indsamling og nyttiggørelse af
viden.
Udvalget har haft fokus på at sikre et fælles fundament i redningsberedskabet for udvikling og
videndeling fremadrettet.
Strukturudvalget har drøftet de muligheder, der med strukturreformen ligger i at skabe nye og
bedre rammer for udvikling og videndeling, herunder hvordan erfaringsopsamling fra dagligdagens
beredskab sikres samtidig som at ny forskningsbaseret viden kommer hele redningsberedskabet til
gode.
Udvalget anbefaler, at følgende elementer indgår i en fremtidig struktur:
-
At erfaringer og viden kan indsamles, koordineres og udbredes, herunder både
dagligdagens erfaringer som forskningsbaseret viden med henblik på at sikre en mere
samlet og systematisk udviklingsindsats i redningsberedskabet og dermed en bedre
nyttiggørelse af de samlede ressourcer
12.1 Udvikling og videndeling
I redningsberedskabet sker der ligesom i andre dele af samfundet en fortsat udvikling gennem
forskning, innovativ tænkning og erfaringer, ligesom der implementeres nye teknologier,
metodikker og krav mv. Det har løbende skabt behov for og åbnet muligheder for, at
redningsberedskabet kan løse sine opgaver på en både mere effektiv og sikkerhedsmæssig
forsvarlig måde.
Indførelse af nye teknologier i samfundet, som fx elkøretøjer, solcelleanlæg og vindmøller har
medført, at redningsberedskabet har skullet forholde sig til opgaveløsningen i disse nye
sammenhænge. Det gælder både i forhold til behovet for eventuelt at indføre nyt materiel som
behovet for nye sikkerhedsmæssige tiltag. Herudover har nye eller ændrede krav til arbejdets
udførelse, fx i relation til arbejde i højden og kræftrisici understreget behovet for, at
redningsberedskabets organisation og opgaveløsning løbende udvikles.
Redningsberedskabets udvikling defineres i dag overordnet af ansvarsfordelingen, hvor
kommunerne henholdsvis staten i vid udstrækning er ansvarlige for drift, udvikling og finansiering
af sin egen del af det samlede redningsberedskab.
Fremtidens redningsberedskab
65
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0067.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Tilrettelæggelse af redningsberedskabets virksomhed, herunder blandt andet dimensionering,
materielbestykning og dermed også i et vist omfang rammerne for den tekniske opgaveløsning
fastlægges således for kommunernes vedkommende af den enkelte kommunalbestyrelse og for de
statslige enheders vedkommende af Beredskabsstyrelsen.
I modsætning til hvad der eksempelvis kendes fra forsvaret og politiets ressort, er ansvaret for
udvikling inden for redningsberedskabet således i vidt omfang decentralt forankret. Det betyder
blandt andet, at eksempelvis indsamling af viden om udviklingen i det omgivende samfund, der
kan have indflydelse på redningsberedskabets aktuelle og fremtidige opgaveløsning, og også
eventuel implementering af nye tiltag, foregår flere steder. Udviklingskapaciteten i
redningsberedskabet er således spredt udover en lang række aktører, som kan tildele
udviklingsopgaven større eller mindre opmærksomhed.
Beredskabsstyrelsen udvikler – som sektoransvarlig myndighed for redningsberedskabet – tekniske
og taktiske retningslinjer og vejledninger inden for specialområder såsom håndtering af nye
køretøjstyper (fx elkøretøjer), solcelleanlæg og indsats i forbindelse med spildevand.
Udover løbende videndeling med samarbejdspartnere nationalt og internationalt, har
Beredskabsstyrelsen sat fokus på forskningsbaseret generering og indsamling af viden inden for
beredskabsområdet. Dette udmøntes i samarbejde med forskningsmiljøer og i medfinansiering af
Ph.-D.-projekter inden for forebyggelse, beredskabsplanlægning og krisestyring.
Der er herudover etableret tværgående udviklingssamarbejder inden for redningsberedskabet
mellem Beredskabsstyrelsen, kommunerne og Falck med henblik på udvikling af blandt andet nye
koncepter og metodikker i forbindelse med indsats, uddannelser mv., ligesom der er etableret et
bredt samarbejde på brancheområdet med henblik på at styrke indsatsen imod den formodede
forhøjede kræftrisiko for brandmænd.
Beredskabsstyrelsen har desuden etableret en række udvalg, hvor kommunerne
som danner rammen om fælles tiltag og udvikling af fx operative forhold,
dimensionerings- og planlægnings-, uddannelses- og materielområdet.
sammenfaldende med Foreningen af Kommunale Beredskabschefers (FKB)
kredsene er repræsenteret.
også indgår, og
forebyggelses-,
Udvalgene er
fagområder og
Inden for det kommunale redningsberedskab foregår også et løbende udviklingsarbejde, som er
systematiseret og organiseret i forskellige regi og med varierende deltagerkreds. Der er fx et
samarbejde omkring forebyggelse og materielindkøb i kommunerne, ligesom der sker en række
aktiviteter på det forebyggende område i netværk, der er forankret i FKB’s fagområde
forebyggelse samt i kredsene. Der afholdes herunder beredskabsfaglige konferencer, der
udarbejdes konceptudvikling af brandstedsundersøgelser og der udvikles tværfaglige kampagner i
kommunerne. Ligeledes er der inden for de sidste to år udviklet og implementeret et digitalt
brandsynsprogram (FRIDA), som bruges i 77 kommuner.
Fremtidens redningsberedskab
66
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0068.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
12.2 Anvendelse af teknologi
Der foregår i dag en kontinuerlig og gennemgribende teknologisk udvikling, der hele tiden åbner
op for nye og mere hensigtsmæssige måder at gribe redningsberedskabets opgaver an på.
I takt med at de teknologiske muligheder bliver mere tilgængelige både med hensyn til
driftsikkerhed og økonomi øges potentialet for at bruge den nye teknologi. Det gælder egentlige
indsatsværktøjer og værktøjer til ledelses- og beslutningsstøtte. Redningsberedskabet vil dels
kunne udnytte ny teknologi til at gennemføre mere effektive og sikre indsatser, ligesom en
hensigtsmæssig udnyttelse af ny teknologi i forskellige situationer kan medføre mulighed for at
opnå effektiviseringer og besparelser.
Som eksempel på hvordan indsatsmulighederne kan forbedres og indsatsen optimeres gennem
anvendelse af teknologiske værktøjer, kan nævnes den kombinerede anvendelse af hurtige
slukningsenheder (HSE), skæreslukker, termografiske kameraer og overtryksventilator. Således
kan en tidlig indsættelse af skæreslukkeren i kombination med overtryksventilatoren i et
brandforløb have både en stærk brandbegrænsende virkning og give en markant
temperatursænkning af røggasserne samt en væsentlig forbedring af indsatsmiljøet for både
indsatspersonel og eventuelle personer, som måtte befinde sig i bygningen.
Skæreslukkeren består af en pumpeenhed, der kan levere et ekstremt højt vandtryk. Skæreslukkeren anvendes ved, at den
første brandmand trænger helt frem til bygningen og – ved hjælp af skæreslukkeren – i løbet af ganske få sekunder skærer et
lille hul på få mm. - med skæreslukkerens strålerør.
Ved brand i vægge, lofter, hulrum eller andre steder, hvor det ikke er muligt præcist at se hvor branden er, kan et termisk
kamera hjælpe til at se, hvor temperaturen er højest og på den måde lokalisere branden, ligesom kameraet kan anvendes til at
finde ildlommer eller gløder i forbindelse med efterslukning. Et termisk kamera gør det også muligt for røgdykkere at se
gennem røg, damp og mørke, og røgdykkere vil således meget hurtigere end ved traditionel røgdykning kunne foretage en
eftersøgning inde i brændende mørke og røgfyldte bygninger. Termisk kamera anvendes også i forbindelse med
redningsindsatser, hvor der ledes efter personer i både bygninger og på åbne arealer, ligesom personer, der ligger i
vandoverfladen, kan ses fra skibe og helikoptere ved hjælp af denne teknik.
Skæreslukkeren er dog først nu ved at vinde indpas i Danmark i forbindelse med
redningsberedskabets arbejde.
I forhold til håndtering af større, mere komplicerede hændelser vil nye teknologiske værktøjer som
GPS, IT- og webløsninger mv. kunne understøtte koordineringen og bidrage til at skabe et bedre
overblik over informationer – fx i forbindelse med etablering af et situationsbillede – på tværs af
myndigheder og myndighedsniveauer. I denne forbindelse anvendes GIS systemer (geografiske
informationssystemer) såsom SINE Services, der kan tilgås af forskellige brugere.
GPS, IT og webløsninger er eksempelvis digitale radioer/SINE, IT-software og systemer, GIS (geografiske
informationssystemer), webapplikationer, online medier, tablets og interaktive storskærme.
SINE Services er en platform og koordinationstjeneste til udveksling af operativ beredskabsinformation mellem de forskellige
beredskabers operative niveauer.
Fremtidens redningsberedskab
67
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0069.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Endvidere er eksempelvis UAS systemer (droner) særligt egnet i forbindelse med opgaver i
redningsberedskabet, herunder i forbindelse med kortlægning af skadesområder, skadede
bygninger, oversvømmelser mv., detektering af kemisk udslip, detektering af varme i forbindelse
med brand (skjulte ildreder mv.), eftersøgning efter savnede personer med termisk kamera og 3D
visualisering af objekter, bygninger mv. Anvendelse af UAS systemerne vil kunne optimere
ledelses- og beslutningsstøtte i forbindelse med konkrete indsatser og derigennem give forbedrede
– og formentlig også mere sikre – indsatsforhold.
12.3 Håndtering af arbejdsmiljøforhold
Arbejdsmiljøområdet er et rammevilkår for redningsberedskabet, som i nyere tid har fået et stort
fokus. Der har bl.a. været stor opmærksomhed omkring arbejdsmiljøforhold som brandrøg og
håndtering af mundering kontamineret med eksempelvis asbeststøv fra brand mv.
Henset til karakteren af redningsberedskabets arbejde kan der i indsats- og øvelsessammenhænge
være situationer, som kan udgøre en særlig sikkerhedsrisiko for indsatspersonellet. Det stiller krav
til personellets mundering og materiel, ligesom personellet skal have den nødvendige viden og
uddannelse for at kunne håndtere situationen i forhold til egen og andres sikkerhed.
Arbejdsmiljøkrav og ændringer heraf gælder alle parter i redningsberedskabet. Ansvarsfordelingen
mellem kommuner og stat betyder, at de forskellige kommuner og Beredskabsstyrelsen hver især
er ansvarlig for at sikre arbejdsmiljøet i forhold til egne ansatte. Med henblik på at skabe det bedst
mulige arbejdsmiljø skal det skal sikres, at ændringer i arbejdsmiljølovgivningen implementeres
ensartet og hurtigst muligt over hele landet, ligesom videndeling og læring på tværs af de
forskellige arbejdsgivere er væsentligt i forhold til sikring af et godt arbejdsmiljø.
12.4 Udfordringer og muligheder
Videndeling forudsætter, at der sker en systematisk indsamling af viden, og at denne viden er
tilgængelig for alle interessenter. Det kan blandt andet ske gennem procedurer og fora som sikrer,
at information videregives fra den enkelte interessent til alle relevante parter.
Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber samarbejder bredt i mange typer af
samarbejdsrelationer om bl.a. uddannelse, indkøb, beredskabsplanlægning, forebyggelse, øvelser
og arbejdsmiljøforhold. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der grundlæggende set stadigvæk
arbejdes individualiseret og spredt qua ansvarsfordelingen.
Strategisk og systematisk indsamling og videreformidling af viden, fx inden for arbejdsmiljø, samt
implementering af eventuelle tiltag afledt heraf vil kunne udmøntes mere effektivt, hvis ansvaret
herfor er placeret samlet.
Et effektivt samarbejde med andre myndigheder og organisationer inden for redningsberedskabet
vil samtidig kunne understøttes bedst gennem en samlet indgang og etablering af et kontaktpunkt,
som kan koordinere de forskellige interesser på området, træffe beslutninger om relevante nye
initiativer og fungere som videns- og kompetencecenter.
På samme måde kan mulighederne i forbindelse med teknologiske løsninger og værktøjer, deres
ensartede udbredelse og anvendelse heraf nyttiggøres yderligere. Mulighederne for udrulning af
Fremtidens redningsberedskab
68
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0070.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
forandringer og nye tiltag bør ses i sammenhæng med mulighederne for strategisk styring inden
for redningsberedskabet, herunder implementeringskraft.
De nuværende ressourcer til udvikling af redningsberedskabet kan således potentielt nyttiggøres
bedre gennem en samlet og fælles udviklingsindsats. En fastlæggelse af fælles standarder og
principper for anvendelse af ny teknologi og metodikker samt en centralt koordineret indsamling
og distribution af forskningsbaseret og dokumenteret viden indenfor både teknologi og
arbejdsmiljøområdet vil kunne bidrage til en mere velfunderet og effektiv udvikling af det samlede
redningsberedskab.
Det er på den baggrund udvalgets vurdering, at en samlet, koordineret, forskningsbaseret og
systematisk tilgang til udviklingsopgaven inden for redningsberedskabet med fordel kan afløse det
mere uformelle samarbejde, der eksisterer i dag.
Fremtidens redningsberedskab
69
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0071.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
13. Leverandør- og udførermodeller
Den kommende strukturændring af redningsberedskabet skaber nye rammer og muligheder for
opgavernes tilskæring og løsning, ligesom en ny fremtidig struktur for redningsberedskabet kan
understøtte en større konkurrenceudsættelse af beredskabsopgaver, end tilfældet er i dag.
Redningsberedskabet er i dag organiseret på en række forskellige måder, og der findes forskellige
leverandørmodeller, hvor både statslige, kommunale, fælleskommunale og private leverandører
indgår.
I forbindelse med strukturudvalgets arbejde har der været opmærksomhed på betydningen af
forskellige leverandørmodeller i forhold til effektivitet og konkurrence, bl.a. med henblik på at
vurdere, om konkurrenceelementet kan udvides. Strukturudvalget har videre drøftet mulighederne
for en større konkurrenceudsættelse, herunder både en bedre udnyttelse af allerede eksisterende
muligheder og helt nye muligheder.
På baggrund af ønsket om at udnytte mulighederne for konkurrenceudsættelse endnu bedre i
fremtiden anbefaler udvalget, at følgende elementer indgår i fremtidens redningsberedskab:
-
Tilrettelæggelse af udbud på operative opgaver, så de fremmer konkurrence, herunder
muligheder for at også nye private tilbudsgivere kan komme ind på området. Dette kunne
fx ske gennem udbud af opgaver med en større volumen (opgavebundling) og et mere
ensartet opgavesæt
Overvejelser vedr. konkurrenceudsættelse af områder som fx:
o
Yderligere
konkurrenceudsættelse
af
”Funktionsuddannelse
Indsats”
(brandmandsuddannelsen)
o
Autorisation til at gennemføre lettere brandsyn
-
13.1 Eksisterende organisationsformer og leverandørmodeller
Redningsberedskabet i Danmark omfatter det kommunale redningsberedskab og det statslige
redningsberedskab, jf. beredskabslovens § 1, stk. 2.
Efter beredskabsloven er alle opgaver i dag som
opgaveløsningens potentielt indgribende karakter
opgaveløsningen er derfor klart placeret hos
kommunalbestyrelsen – eller den statslige
Beredskabsstyrelsen.
nævnt myndighedsopgaver på grund af
i forhold til borgerne. Ansvaret for
enten den kommunale myndighed –
myndighed – forsvarsministeren og
Beredskabsloven indeholder imidlertid allerede i dag muligheder for at fravige hovedreglen om, at
de kommunale beredskabsopgaver løses af den enkelte kommunes eget redningsberedskab. Der
er således inden for det gældende regelsæt relativt vidtgående muligheder for at
konkurrenceudsætte centrale dele af redningsberedskabets operative virksomhed.
Beredskabsloven giver samtidig betydelig frihed til at organisere det kommunale
redningsberedskab, idet § 10 giver mulighed for samordnede beredskaber, og § 13 giver mulighed
Fremtidens redningsberedskab
70
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0072.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
for tværkommunale samarbejdsrelationer. Det er desuden meget almindeligt, at der findes
tværkommunale samarbejdsaftaler i forhold til gensidig vederlagsfri assistance. På den baggrund
findes der i dag en bred palette af samarbejder og organisationsformer i redningsberedskabet.
Beredskabsloven giver endvidere mulighed for forskellige leverandørmodeller, idet en kommune
kan indgå aftaler med andre kommuner, med private leverandører eller andre om at udføre
opgaver inden for kommunens redningsberedskab. I praksis er der tale om en omfattende privat
opgavevaretagelse for så vidt angår redningsberedskabets operative opgaver, som i
altovervejende grad løses af en enkelt leverandør, Falck, men i form af forskelligartede,
selvstændige aftaler med de enkelte kommuner.
En række kommuner har etableret kommunale § 60-selskaber til varetagelse af de myndigheds- og
planlægningsmæssige opgaver samt operative opgaver. Der eksisterer i dag fem § 60-selskaber til
varetagelse af det kommunale redningsberedskabs opgaver med hver to kommuner i samarbejdet,
men flere kommuner arbejder hen imod lignende konstruktioner.
Københavns Vestegns kommuner har i dag etableret et I/S til varetagelse af de kommunale
operative opgaver, men har valgt at myndighedsopgaverne på det forebyggende og operative
område forbliver i kommunerne.
13.2 Yderligere muligheder for konkurrenceudsættelse
Som det er fremgået ovenfor, er der en række begrænsninger i forhold til at lade private
leverandører løse myndighedsopgaver og dermed konkurrenceudsætte opgaverne i dag. Til
sådanne opgaver hører bl.a. ansvaret for beredskabsplanlægningen og fastlæggelsen af
serviceniveauet, opgaver der er særligt indgribende i forhold til den enkelte borger samt opgaver
af en specialiseret karakter med særlig betydning for redningsberedskabet.
Herudover gælder det generelt for konkurrenceudsættelsen, at der
"
skal være et marked – dvs., at der skal være mulighed for, at flere leverandører kan
etablere sig, så der undgås monopoldannelse,
at opgaven skal være relativt standardiseret, så der kan opnås sammenlignelighed og
gennemsigtighed i prisfastsættelsen,
skal være en vis volumen i opgaveløsningen, så den kan være attraktiv for flere
leverandører.
"
"
Muligheder for øget konkurrenceudsættelse findes i vidt omfang inden for de eksisterende regler,
men kan også findes på områder, hvor der hidtil ikke har været mulighed herfor.
Større kommunale redningsberedskaber med fuldtidsansatte brandfolk løser typisk en række
opgaver for den kommunale organisation, der kan komplicere muligheden for
konkurrenceudsættelse, ligesom de indtægter, redningsberedskabet måtte oppebære for disse
opgaver, skaber mindre gennemsigtighed i forhold til de egentlige udgifter til redningsberedskabet.
Fremtidens redningsberedskab
71
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0073.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Af opgaver uden for redningsberedskabs område, som redningsberedskabet nogle steder løser,
kan nævnes madudbringning, servicering og vedligehold af kommunale køretøjer, servicering og
vedligehold af kommunale bygninger, assistance til løft af ældre, udrykning til tyverialarmer og
håndtering af nødkald i kommunen.
Fælles for disse opgaver er, at der i dag er eksempler på, at de vil kunne løses på anden vis, og i
nogle tilfælde antageligt under forbedrede konkurrencevilkår gennem øget inddragelse af private
leverandører.
Der er således intet til hinder for, at de operative beredskabsopgaver, der i dag er
konkurrenceudsat i nogle kommuner, også vil kunne konkurrenceudsættes i andre kommuner,
herunder også de større kommuner.
Større kommunale redningsberedskaber, der anvender fuldtidsberedskab, har i varierende omfang
været konkurrenceudsat.
Inden for det statslige redningsberedskab har Beredskabsstyrelsen parallelt med nogle kommuner
konkurrenceudsat støtteopgaver, herunder fx cafeteria- og rengøringsopgaver samt
vedligeholdelsesopgaver i forbindelse med det landsdækkende sirenevarslingssystem.
Derudover har der indtil videre ikke fundet konkurrenceudsættelse sted i det statslige operative
redningsberedskab, idet disse opgavers specialiserede karakter, ønsket om en national strategisk
reserve samt værnepligtsordningen ikke er fundet forenelig med konkurrenceudsættelse.
Afhængig af modellen for en fremtidig struktur kan der være et potentiale for at
konkurrenceudsætte en række af de opgaver, der i dag løses af det statslige redningsberedskab.
Uddannelsesområdet inden for redningsberedskabet omfatter en række både specialiserede og
standardiserede uddannelser.
På uddannelsesområdet er især den standardiserede brandmandsuddannelse, funktionsuddannelse
Indsats, velegnet til konkurrenceudsættelse, hvorimod de specialiserede uddannelser vurderes at
have et begrænset markedspotentiale.
Funktionsuddannelse Indsats gennemføres i kommunerne i dag for ca. 300 personer årligt, der er
fordelt på omkring 20 forskellige uddannelsessteder, fortrinsvis i kommunalt regi. Denne
uddannelse vil kunne samles og udbydes med henblik på gennemførelse af uddannelsen færre
steder, hvilket samtidig vil kunne medføre økonomiske og eventuelt faglige fordele.
På myndighedsområdet er der enkelte opgaver med en opgavemæssig volumen, som vil kunne
gøre en konkurrenceudsættelse fordelagtig. Det kan således overvejes at etablere en
certificeringsordning på myndighedsområdet.
Der kan i den forbindelse peges på det brandforebyggende område, hvor især de mest enkle
brandsyn, der i dag bl.a. kræver en holdlederuddannelse, vil være mulige samt have en
tilstrækkelig volumen.
Fremtidens redningsberedskab
72
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0074.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Konkurrenceudsættelse i redningsberedskabet har en række fordele også udover det mere
økonomiske. Som eksempel kan nævnes, at opgaven der ønskes konkurrenceudsat skal beskrives
udførligt og detaljeret, hvilket kan give anledning til overvejelser om, hvordan opgaven tænkes
løst i fremtiden. Dertil kommer, at en konkurrenceudsættelse af en opgave også kan bidrage til
nye, innovative løsninger frembragt af de bydende leverandører.
Til gengæld kan konkurrenceudsættelse også være forbundet med nogle tids- og
ressourcekrævende processer, der ikke i alle tilfælde står mål med udbyttet ved
konkurrenceudsættelsen.
Markedet for opgaver inden for redningsberedskab er ikke præget af en åben konkurrence. I
realiteten er der kun én privat leverandør p.t. - Falck, der således har en meget stærk position.
Denne situation modvirkes i nogen grad af kommunernes mulighed for at beholde/hjemtage
opgaver i forbindelse med et udbud. Der er således stort set et duopol på området, der ikke er
præget af en normal markedssituation.
Fremtidens redningsberedskab
73
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0075.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
14. Principper for fremtidens redningsberedskab
Redningsberedskabets Strukturudvalg har med udgangspunkt i de temaer, der er behandlet i
kapitel 4-13 drøftet, hvilke principper, som den fremtidige organisering af dansk
redningsberedskab grundlæggende skal bygge på.
Udvalget anbefaler, at følgende principper lægges til grund for organiseringen af dansk
redningsberedskab:
-
-
-
-
-
-
-
Samlet risikobillede
Niveaudeling
Fri disponering
Standardisering og større enheder
Responstid – ikke afgangstid
Entydigt myndighedsansvar
Entydig kommandostruktur
Nedenfor er de enkelte principper uddybet
14.1 Samlet risikobillede
Redningsberedskabet skal være indrettet, så det kan håndtere de risici, som et moderne samfund
står overfor. Det betyder, at redningsberedskabet skal kunne håndtere såvel ofte forekommende
kendte hændelser som uforudsete, større og længerevarende ulykker. Udvalget har i den
forbindelse drøftet det risikobillede, som redningsberedskabet står overfor.
Efter udvalgets opfattels er det samlede risikobillede sammensat af en række elementer. Det
gælder for det første de større og sjældnere hændelser, der både kan have national og mere lokal
karakter. Der kan på det nationale plan være tale om hændelser som bl.a. farligt vejr, terror,
husdyrsygdomme, nukleare uheld eller forureningsulykker til søs. På det lokale plan kan alvorlige
og omfattende hændelser udspringe af forskellige risikoobjekter som farlige virksomheder eller
vigtig infrastruktur, og der kan være tale om hændelser som bl.a. tog- eller flyulykker, ulykker
med farlige stoffer eller omfattende brande. Udover til disse mere omfattende hændelser skal
redningsberedskabet være dimensioneret til det store antal dagligt forekommende hændelser af
mindre og kendt karakter.
Det er på den baggrund udvalgets anbefaling, at et samlet risikobillede, som består af alle tre
typer risici, lægges til grund for dimensioneringen af redningsberedskabet i en kommende
struktur.
Fremtidens redningsberedskab
74
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0076.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
14.2 Niveaudeling
Redningsberedskabet består i dag af det statslige og det kommunale redningsberedskab. Det
kommunale redningsberedskab iværksætter den umiddelbare indsats ved ulykker og katastrofer,
og skal kunne varetage førsteindsættelsen ved de dagligdags hændelser. Ved lidt større hændelser
rekvirerer det kommunale redningsberedskab mellemkommunal bistand eller assistance fra det
statslige redningsberedskab, der også tilkaldes ved omfattende, længerevarende eller
mandskabskrævende hændelser, hvor materiel og personel til håndtering af såvel sjældent
forekommende og/eller komplekse hændelsestyper som omfattende og langvarige hændelser er
nødvendige.
Det er udvalgets opfattelse, at denne niveaudeling i et basis- og overbygningsberedskab fortsat er
hensigtsmæssig, idet ikke alle skal kunne løse alle opgaver. Eksempelvis kan særligt materiel og
særligt uddannet personel placeres færre steder og dække et større område. Det mindsker
sandsynligheden for, at der opbygges dobbeltkapacitet og medvirker til at sikre, at
redningsberedskabet er dimensioneret netop tilstrækkeligt.
På den baggrund er det udvalgets anbefaling, at niveaudelingen af redningsberedskabet fastholdes
i den kommende struktur.
14.3 Fri disponering
Redningsberedskabets kapaciteter disponeres i dag indenfor geografisk afgrænsede områder. Der
er typisk tale om kommunegrænserne eller grænserne for kommunale samarbejder. Der er således
ikke sikkerhed for, at det er nærmeste relevante ressource, som sendes til den konkrete
hændelse.
Udvalget anbefaler, at dimensioneringen i en ny model baseres på fri disponering af
redningsberedskabets kapaciteter fra centrale vagtcentraler, og det gøres obligatorisk, at det altid
er nærmeste relevante ledige ressource, der disponeres til en hændelse.
14.4 Standardisering og større enheder
Større enheder forventes at skabe et større fagligt miljø samt øge muligheden for stordriftsfordele.
Hertil vil en øget grad af standardisering give yderligere mulighed for realisering af stordriftsfordele
indenfor enheden og det samlede basisberedskab, herunder for dimensioneringen af
basisberedskabet og for udformningen heraf. En øget grad af standardisering kan således
understøttes ved etablering af større enheder.
Udvalget finder således, at der er grundlag for et mere standardiseret udgangspunkt for
dimensioneringen af basisberedskabet. Udvalget anbefaler derfor, at der i en kommende struktur
for redningsberedskabet etableres større beredskabsenheder, og at disse dimensioneres ud fra en
række standarder, der desuden vil øge mulighederne for standardisering og realisering af
stordriftsfordele og den mest hensigtsmæssige udnyttelse af den frie dimensionering.
14.5 Responstid – ikke afgangstid
Beredskabsloven indeholder i dag krav om en afgangstid på maksimum 5 min. Udvalget har
drøftet, hvorvidt det vil være mere relevant at stille krav til redningsberedskabets responstid end til
afgangstiden. Udvalgets anbefaling er på den baggrund at fjerne kravet til afgangstid og i stedet
Fremtidens redningsberedskab
75
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0077.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
genindføre maksimale responstider indenfor henholdsvis tættere bebyggelse, spredt bebyggelse
samt for særligt tyndt befolkede områder. Overbygningsberedskabets responstid bør efter
udvalgets opfattelse fastholdes uændret på - som udgangspunkt - 1 time i det meste af landet og
resten af landet – bortset fra enkelte områder og øer – inden for 2 timer.
Udvalget finder således, at afgangstiden på maksimalt 5 minutter er uhensigtsmæssig at fastholde
i en kommende struktur. Efter udvalgets opfattelse kan maksimale responstider derimod sikre en
forsvarlig varetagelse af redningsberedskabets opgaveløsning. Heri ligger også, at en eventuel
forlængelse af responstiden i et givent område set med udvalgets øjne ikke nødvendigvis er
problematisk, hvis den nye responstid holder sig inden for de angivne maksimale responstider.
14.6 Entydigt myndighedsansvar
Redningsberedskabets opgaver har efter udvalgets opfattelse en karakter, som i krisesituationer er
afgørende for opretholdelsen eller genoprettelsen af samfundskritiske institutioner og infrastruktur
såvel som beskyttelsen af borgerne.
Det er derfor afgørende for udvalget, at redningsberedskabet også i en ny struktur er præget af et
entydigt myndighedsansvar for dimensionering, operative opgaver, forebyggende og
planlægningsmæssige opgaver.
14.7 Entydig kommandostruktur
En effektiv operativ indsættelse af redningsberedskabet forudsætter efter udvalgets opfattelse
entydige kommandostrukturer og entydige samarbejdsprincipper med andre relevante
beredskabsmyndigheder. Entydige kommandostrukturer er også afgørende for, at der såvel lokalt
som nationalt kan opretholdes et samlet overblik og kan ske en hensigtsmæssig udnyttelse og
koordinering af redningsberedskabets opgaveløsning og ressourcer.
Udvalget anbefaler derfor, at de eksisterende principper for redningsberedskabets deltagelse i
krisestyringssystemet og principperne for ledelse af operative indsatser ved såvel større
hændelser, som den tekniske indsatsledelse ved dagligdagens hændelser videreføres i en
kommende struktur. Udvalget anbefaler i den forbindelse, at en kommende struktur understøtter
en entydig kommando- og føringsstruktur i forhold til indsættelse af redningsberedskabet navnlig
ved mere omfattende og længerevarende indsatser. Udvalget anbefaler, at der i forhold til
komplicerede og længerevarende hændelser er fokus på indsatsledelsens ressourcer.
Fremtidens redningsberedskab
76
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0078.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
15. Forebyggelse
15.1 Målrettet og forstærket samarbejde om brandforebyggelse og robusthed mv.
Redningsberedskabets kommende strukturændring medfører en række nye krav og forventninger
til det brandforebyggende område. De brandforebyggende aktiviteter er vigtige og skal have et
fortsat stærkt fokus, ligesom de skal understøttes bedst muligt i en ny struktur. Af Aftale om
Redningsberedskabet i 2013-2014 fremgår det derudover, at der skal udarbejdes en national
forebyggelsesstrategi.
På baggrund af forventningerne til det brandforebyggende område samt aftalen om
redningsberedskabet, har Redningsberedskabets Strukturudvalg nedsat en arbejdsgruppe, der
parallelt med udvalgsarbejdet har skullet afdække, hvordan forebyggelsesområdet kan udvikles, og
hvis anbefalinger udgør grundlaget for en efterfølgende formulering af en national
forebyggelsesstrategi.
I 2012 var der 14.845 udrykninger til brande. Af disse var de 6.388 udrykninger til
bygningsbrande, som det fremgår af skemaet nedenfor. Ca. 900 af disse brande kan betegnes
som store bygningsbrande. I samme periode omkom mellem 64 og 91 personer i brande pr. år.
Hertil kommer de mange mennesker, som hvert år kommer alvorligt til skade i forbindelse med
brande. Det brandforebyggende område er således et væsentligt samfundsmæssigt anliggende.
2')))
1')))
0')))
/')))
.')))
-')))
,')))
+')))
*')))
&
+))0
+))1
+))2
+)*)
+)**
+)*+
+)*,
0'0*, 0'02+
0',12
0')2-
/'.0- /',11 /'+2+
HN[aUXSXQ O[ ]SV
LaQXSXQ\L[KXNO
Figur 8 Udrykninger til bygningsbrande, Redningsberedskabets Udrykningsstatistik
Udvalget anbefaler på baggrund af arbejdsgruppen om forebyggelses konklusioner og
anbefalinger, at følgende nationale målsætninger indgår i fremtidens redningsberedskab:
-
-
-
Færre alvorligt tilskadekomne og omkomne i forbindelse med brande
Færre brande, herunder bygningsbrande
Styrkelse af selvhjulpenhed og gensidig hjælpsomhed blandt borgere, virksomheder m.fl. i
forhold til ulykker og katastrofer
Fremtidens redningsberedskab
77
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0079.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
15.2 Baggrund for arbejdsgruppen
Udvalget pålagde arbejdsgruppen vedr. forebyggelse at afdække, hvordan forebyggelsesområdet
kan udvikles, og på den baggrund fremsætte anbefalinger over for strukturudvalget.
Arbejdsgruppens anbefalinger skulle derudover danne grundlag for det fremadrettede arbejde med
at formulere en national forebyggelsesstrategi, der har til formål at understøtte en udvikling rettet
mod større medansvar i befolkningen og blandt virksomheder, lokale institutioner,
brancheforeninger m.fl. i forhold til ulykker som fx brande og oversvømmelser.
Centralt for arbejdsgruppen har været:
"
"
At arbejdsgruppens forslag er uafhængige af en ny fremtidig struktur for
redningsberedskabet
At vurdere mulighederne for at forenkle og tilpasse brandsynsreglerne så brandsynene i
højere grad fokuseres mod risikoobjekter, bliver mere relevante for borgere og
virksomheder og mindre ressourcekrævende
At vurdere mulighederne for at styrke den borgerrettede adfærdspåvirkende forebyggelse
At vurdere mulighederne for at udvikle den generelle robusthed så myndigheder,
virksomheder og borgere bliver bedre i stand til at håndtere krisesituationer
At indtænke nye (sociale) medier i opgaveløsningen
At indtænke frivillige, herunder frivillige fra Beredskabsforbundet, i opgaveløsningen
At fremlægge konkrete anbefalinger til det videre arbejde med brandforebyggelse og
robusthed mv.
"
"
"
"
"
Arbejdsgruppen har afholdt seks møder og gennemført fire workshops. Arbejdsgruppen har afgivet
deres rapport til udvalget i enighed. Arbejdsgruppens rapport er vedlagt som bilag 5.
15.3 Konklusioner og anbefalinger fra arbejdsgruppen
Arbejdsgruppens arbejde har været bygget op omkring fire workshops med bred deltagelse og
seks arbejdsgruppemøder til drøftelse af temaerne for disse workshops og relaterede
problemstillinger. Drøftelserne i arbejdsgruppen og resultaterne af de afholdte workshops afspejles
i de tre nationale mål for brandforebyggelse og opbygningen af en øget generel robusthed og
resiliens samt i en række mere konkrete initiativer, der støtter op omkring målene.
Udvalget er enige i arbejdsgruppens vurdering af, at der bør tages udgangspunkt i nogle få, klare
mål:
1. Færre alvorligt tilskadekomne og omkomne i forbindelse med brande
2. Færre brande, herunder bygningsbrande
3. Styrkelse af selvhjulpenhed og gensidig hjælpsomhed blandt borgere, virksomheder m.fl. i
forhold til ulykker og katastrofer
Udgangspunktet er, at initiativer på forebyggelsesområdet der er omfattet af aftalen om
redningsberedskabet for 2013-14, fortsætter, dvs.
Fremtidens redningsberedskab
78
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0080.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
"
"
"
"
"
Udarbejdelse af national forebyggelsesstrategi
Udvikling af kampagne- og oplysningsinitiativer
Øget nyttiggørelse af frivillige på det forebyggende område
Udvikling og udbygning af befolkningsuddannelsen
Forstærket vidensbaseret tværsektorielt samarbejde, inkl. Ph.d.-studie
Arbejdsgruppen har haft fokus på, at den forebyggende indsats generelt bør rettes mod grupper,
steder og emner, hvor der kan konstateres særlige behov, og hvor indsatsen derfor må forventes
at medføre positive resultater. Arbejdsgruppen fremsætter en række anbefalinger, der støtter op
om de overordnede mål inden for nedenstående områder:
Målrettede brandsyn efter enklere regler
"
Brandsyn fastholdes som et relevant instrument i forebyggelsesarbejdet og skal ses som et
element i den samlede informations- og kommunikationsindsats i forbindelse med
brandforebyggelse
Der gennemføres ændringer og forenklinger i brandsynsreglerne med henblik på
ressourceoptimering, således
o
at brandsyn målrettes de bygninger og brandfarlige oplag mv., hvor brandsynene
ud fra lokale risikoovervejelser giver mest effekt
o
at der fastsættes brandsynsterminer for alle brandsynsobjekter inden for fælles
minimumsstandarder
o
at der stilles særlige krav for så vidt angår ”særlige” brandobjekter
o
at den automatiske kobling mellem de driftsmæssige forskrifter og brandsyn
bortfalder
Relevante egenkontrolordninger overvejes
I forhold til private boliger fokuseres på initiativer som fx brandforebyggende hjemmebesøg
og nyttiggørelsen af frivillige indtænkes
Behovet for en hjemmel til at påse brandsikkerheden i og omkring bl.a.
beboelsesejendomme (”fællesarealer”) ud fra lokale risikovurderinger vurderes nærmere
"
"
"
"
Styrket dataindsamling og vurdering
"
Sammenhængen mellem Beredskabsstyrelses kommende indrapporteringssystem og andre
registreringssystemer, som anvendes på redningsberedskabets område, herunder
Foreningen af Kommunale Beredskabschefers (FKB) brandsynsregistreringssystem (FRIDA),
sikres bedst muligt
Viden om brandårsager optimeres fx ved en forbedret indrapportering om brandårsager i
redningsberedskabets indrapporteringssystem og angivelse af ”formodede” brandårsager,
hvor dette er muligt
Mulighederne for at etablere et tættere og mere systematiseret samarbejde med politiet
om brandårsagsefterforskning undersøges nærmere
"
"
Fremtidens redningsberedskab
79
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0081.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
"
"
Mulighederne for et tættere samarbejde med sundhedsvæsenet om data af relevans for
brandforebyggelsen undersøges nærmere, herunder særligt mulighederne for at
tilvejebringe data om alvorligt tilskadekomne i brand
Viden om brande, hvor mennesker omkommer eller kommer alvorligt til skade, samt større
brande og mere specielle brande indsamles mere systematisk med henblik på at få bedre
overblik over brandårsager og de omstændigheder, der kan føre til brand
Koordineret fokus på udvalgte målgrupper
"
"
Der sker en tydeligere koordination af informationskampagner om brandforebyggelse,
herunder i forhold til udpegede risikogrupper og andre målgrupper
Det overvejes nærmere, hvorvidt der bør indføjes en særlig hjemmel vedrørende
gennemførelse af informations- og andre kommunikationsinitiativer i forbindelse med en
mere gennemgribende ændring af kapitel 7 i beredskabsloven om forebyggende
foranstaltninger mv.
Ny relevant viden om brandforebyggelse inddrages løbende i redningsberedskabets
uddannelsessystem
Aktiviteterne vedrørende befolkningsuddannelse i forebyggelse tilpasses løbende
samfundets behov for den enkelte borgers robusthed og resiliens
Beredskabsstyrelsen etablerer korte kursusmoduler og kampagneaktiviteter om bl.a. Ӯldre
og brand”, som kan gennemføres lokalt af eksempelvis personale fra hjemmeplejen
Det overvejes i samarbejde med relevante parter at udvikle et undervisningselement til
skoler og gymnasier mv. om brandforebyggelse og sikkerhed
Det overvejes i samarbejde med relevante parter at udvikle et undervisningselement til
erhvervsskoler
Kapaciteten i Beredskabsstyrelsen til at udvikle virksomhedsrettede dilemmaøvelser vedr.
brandforebyggelse og ulykker styrkes
"
"
"
"
"
"
Initiativer til at styrke samfundets, virksomhedernes og den enkelte borgers resiliens og robusthed
"
"
"
"
Der tilvejebringes en større viden om inddragelse af borgere og brugen af kommunikation,
herunder via sociale medier, i beredskabsarbejdet
Relevante erfaringer fra andre lande om opbygning af resiliens og brugen af medier,
herunder de sociale medier, inddrages i beredskabsarbejdet
Muligheden for anvendelse af ’digitale frivillige’ undersøges i samarbejde med relevante
aktører
Virksomheders og befolkningens adfærd under kriser, herunder samspillet mellem
myndigheder, virksomheder og borgere, samt den krisekommunikation, der finder sted,
følges og evalueres løbende
Øvrige anbefalinger
"
"
Særligt det nordiske samarbejde om brandforebyggelse skal fortsat have stor fokus
Det overvejes nærmere, hvorledes koblingen mellem forebyggelse og afhjælpning kan
tydeliggøres i forbindelse med dimensioneringen af redningsberedskabet
Fremtidens redningsberedskab
80
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0082.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
16. Effektiviseringsmuligheder
Deloitte fremlagde i forbindelse med budgetanalysen af redningsberedskabet fra 2012 en række
effektiviseringsforslag, som kunne gennemføres inden for den nuværende struktur. En række af
effektiviseringsforslagene – fortrinsvis vedr. det statslige redningsberedskab – er herefter
gennemført som en del af aftalen om redningsberedskabet for 2013-14.
Redningsberedskabets Strukturudvalg nedsatte en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter
for udvalgets medlemmer, der bl.a. fik til opgave at gennemgå, konsolidere og videreudvikle de af
Deloittes effektiviseringsforslag, der ikke er gennemført samt opstille nye forslag. Arbejdsgruppen
skulle endvidere gennemgå Deloittes modelkompleks og vurdere behov for evt. tilpasninger.
Deloitte har på baggrund af arbejdsgruppens drøftelser justeret eksisterende effektiviseringsforslag
og opstillet nye effektiviseringsforslag vedr. vagtcentraler, konkurrenceudsættelse og
overenskomster.
Der er ikke enighed i udvalget om det konkrete indhold og provenuernes størrelse, men der
enighed om, at der på en række områder er muligheder for at indhente effektiviseringsgevinster
inden for den eksisterende struktur. Forslagene skal dog konsolideres i forhold til en eventuel ny
struktur for redningsberedskabet, herunder for indbyrdes afhængighed. Udvalget er dog enige om,
at der er et betydeligt økonomisk potentiale ved en reform af det samlede redningsberedskab.
Udvalget vurderer på den baggrund, at følgende overordnede effektiviseringselementer bl.a. kan
indgå i en fremtidig struktur:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Det er hensigtsmæssigt at gennemføre standardiserede indkøbsaftaler
Det skal tilstræbes, at fuldtidsbrandfolks arbejdstid udnyttes bedst muligt
Bemandingen om natten på fuldtidsstationer dimensioneres risikobaseret
Reglerne for brandsyn tilpasses med henblik på en reduktion i antallet
Udrykningssammensætningen ved mindre hændelser og ABA-alarmer standardiseres mest
muligt
Beredskabsstyrelsens centre på Sjælland lægges sammen
Der etableres et Ø-beredskab på Bornholm
Der etableres centrale vagtcentraler
Mulighederne for identifikation af best practice mellem basisberedskabet udnyttes
Konkurrenceudsættelse
16.1 Arbejdsgruppens bemærkninger til effektiviseringsforslagene
Forslagene i tabellen nedenfor udgør Deloittes bruttokatalog over effektiviseringer i den
eksisterende struktur på i størrelsesordenen 200 mio. kr. Deloitte finder således, at såvel det
konkrete indhold, de enkelte forslag og de nævnte potentialer er realiserbare inden for den
nuværende struktur.
KL og Beredskabsstyrelsen er ikke – på nær på enkelte områder – enige i Deloittes forslags
konkrete indhold og kan ikke verificere størrelsen af de anslåede provenuer.
Fremtidens redningsberedskab
81
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0083.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Arbejdsgruppen har drøftet mulighederne for at identificere og udbrede best practice blandt de
kommunale redningsberedskaber, og er enig i, at der samlet set kan være et
effektiviseringspotentiale.
Arbejdsgruppen er enige om, at der er et effektiviseringspotentiale på indkøbsområdet i form af
standardiserede indkøbsaftaler.
Arbejdsgruppen er endvidere enige om, at der kan indhentes et provenu ved en bedre udnyttelse
af fuldtidsbrandfolks arbejdstid i den udstrækning, der kan opnås enighed om ændringer i de
relevante overenskomster, der ikke opstår problemer med konfliktende overenskomster og der i
øvrigt kan findes egnede opgaver, der indebærer en indtægt, og praktisk kan løses sideløbende
med opretholdelsen af beredskabet. Arbejdsgruppen har i den forbindelse peget på, at det kan
være vanskeligt at finde egnede opgaver.
Arbejdsgruppen er desuden enige om, at der vil kunne opnås et provenu ved en risikobaseret
reduktion i bemandingen om natten på visse fuldtidsbrandstationer, men arbejdsgruppen peger i
den forbindelse på, at analyser af de lokale forhold i givet fald vil være nødvendige.
Arbejdsgruppen er også enige i, at der kan opnås effektiviseringer ved at reducere antallet af
brandsyn og anvende digital understøttelse af den efterfølgende sagsbehandling. Arbejdsgruppen
peger i den forbindelse på forslagene fra arbejdsgruppen vedrørende forebyggelse.
For så vidt angår udrykningssammensætningen og håndteringen af ABA-alarmer er
arbejdsgruppen enige i, at der kan opnås et vist potentiale ved en standardisering og reduktion af
udrykningssammensætningen ved visse hændelser, herunder ved udrykning til ABA-alarmer, hvor
det på baggrund af en risikobaseret analyse vurderes, at der ikke er knyttet en særlig risiko.
Endelig er arbejdsgruppen enige i, at der kan opnås et provenu ved sammenlægning af de to
statslige beredskabscentre på Sjælland, ligesom arbejdsgruppen er enige i, at der kan opnås et
mindre provenu ved en yderligere reduktion i udrykningsvagten og dermed i antallet af
værnepligtige på Bornholm. Arbejdsgruppen peger på, at de to sidste forslag har en snæver
sammenhæng med den kommende struktur for redningsberedskabet, men at forslagene godt kan
gennemføres uafhængigt af en ny struktur.
Arbejdsgruppen er endvidere enige om, at der inden for uddannelsesområdet vil kunne opnås et
provenu, eksempelvis ved at den standardiserede indsatsuddannelse i højere grad gøres til
genstand for konkurrenceudsættelse.
For så vidt angår Deloittes beskrivelse af modelkomplekset er arbejdsgruppen enige om, at
Deloittes simuleringsmodel, der indgår i komplekset, kan anvendes til beregninger af responstider
ved ændringer i stations- og køretøjsstrukturen. Arbejdsgruppen peger dog på, at modellen har en
række begrænsninger, særlig hvad angår oplysninger om personellets kompetencer og
køretøjernes materieludrustning.
Fremtidens redningsberedskab
82
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0084.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
07AH?C7BI
FEI;DI?7B;
'%&'
-JHI;G;I
C7AH?C7BI
FEI;DI?7B;
!C?E# AG#"
+EGHB7=
1.
>XNUmL\KXKVa\O
6MH;DIB?=; EF97I;G?D=;G
"
"
DY]OX]SKVO] O[ U_KVSPSMO[O] S PY[RYVN 8HG&[OQ^VO[SXQ% RO[^XNO[ SXNP[SOV\O KP
YZ[SXNOVSQ] ZY]OX]SKVO'
&FUmX PY[ aNO[VSQO[O SXNUmL\OPPOU]S_S\O[SXQO[ ^NQm[ YZ ]SV . WSY' U['
8O[ O[ QOXXOWPm[] OX _^[NO[SXQ KP YWPKXQO] KP [OVO_KX]O >8I YZQK_O[ S
UYWW^XO[XO YQ PY[\VKQO]\ ZY]OX]SKVO O[ PK\]RYVN]'
8O[ O[ QOXXOWPm[] OX KXKVa\O KP RkXNOV\O\WmX\]O[O] YW XK]]OX S ^N_KVQ]O
LaO[ YQ PY[\VKQO]\ ZY]OX]SKVO O[ PK\]RYVN]'
>XQOX _k\OX]VSQO YZNK]O[SXQO['
5XKVa\OX O[ YZNK]O[O] S PY[RYVN ]SV KX]KVVO] O[ UYWW^XO[% NO[ RK[
SWZVOWOX]O[O] NSQS]KVO L[KXN\aX'
>XQOX _k\OX]VSQ kXN[SXQ PY[ \j _SN] KXQj[ ZY]OX]SKVO'
8O[ P[OWQj[ OX T^\]O[O] WYNOV PY[ P[OW[aUUO] \]K]\VSQ [jNQS_XSXQ'
DY]OX]SKVOLO[OQXSXQOX O[ YZNK]O[O]'
;Y[\VKQOXO O[ \U[O_O] \KWWOX% YQ NO[ PY[^N\k]]O\ \KW]SNSQ SWZVOWOX]O[SXQ'
<OXXOW\XS]VSQO _ONVSQORYVNOV\O\YWUY\]XSXQO[ ZO[ Um[O]mT\]aZO O[ RKV_O[O]
PY[ K] KP\ZOTVO% K] NO[ SUUO O[ NS[OU]O \KWWOXRkXQ WOVVOW Um[]O USVYWO]O[
YQ _ONVSQORYVNOV\O\YWUY\]XSXQO['
8O] O[ SXNK[LOTNO] S KXKVa\OX% K] NO[ O[ PY[\UOVVSQO LO[ON\UKL\PKQVSQO
_^[NO[SXQO[ KP% R_KN NO[ UKX LO][KQ]O\ \YW OX PY[\_K[VSQ Pm[\]O^N[aUXSXQ'
;Y[\VKQOXO O[ \U[O_O] \KWWOX% YQ NO[ PY[^N\k]]O\ \KW]SNSQ SWZVOWOX]O[SXQ'
<OXXOW\XS]VSQO _ONVSQORYVNOV\O\YWUY\]XSXQO[ ZO[ Um[O]mT\]aZO O[ RKV_O[O]
PY[ K] KP\ZOTVO% K] NO[ SUUO O[ NS[OU]O \KWWOXRkXQ WOVVOW Um[]O USVYWO]O[
YQ _ONVSQORYVNOV\O\YWUY\]XSXQO['
;Y[\VKQO] O[ YZNK]O[O] S PY[RYVN ]SV 5VK[WKXKVa\O ^NK[LOTNO] KP K[LOTN\Q[^ZZO
^XNO[ LO[ON\UKL\\]a[OV\OX'
DY]OX]SKVO] O[ T^\]O[O] S PY[RYVN ]SV SX][YN^U]SYXOX KP RmTO[O QOLa[ PY[ LVSXNO
KVK[WO[ P[K 565&KXVkQ'
!C?E# AG#"
0%/
.
2.
6ON[O ^NXa]]OV\O KP
K[LOTN\]SNOX
,' " -' hXN[O] LOWKXNSXQ YW
XK]]OX
.' BS_OK^NOV]O L[KXN]SV\aX
/' 8SQS]KV ^XNO[\]m]]OV\O KP
L[KXN\aX
"
,)%)
,)%)
"
2-%/
2-%/
"
"
"
*2%,
*2%,
0'% 1' " 2' 9PPOU]S_S\O[SXQ KP
NSWOX\SYXO[SXQ\&
ZVKXVkQXSXQOX
*)' " **' EON^MO[O]
^N[aUXSXQ\&
\KWWOX\k]XSXQ
"
"
"
"
-%+
-%.
"
"
*+'% *,' " *-' 9PPOU]S_S\O[SXQOX
KP RjXN]O[SXQOX KP 565&
KVK[WO[
"
*1%0
2%-
"
"
+0%-
*.%/
*.' FKWWOXVkQXSXQ KP
\TkVVKXN\UO LO[ON\UKL\
LO[ON\UKL\MOX][O
*/' i&LO[ON\UKL Zj 6Y[XRYVW
"
>XQOX kXN[SXQO[ PY[ \j _SN] KXQj[ ZY]OX]SKVO]'
0%-
0%-
"
"
DY]OX]SKVO] O[ T^\]O[O] SP]' [OVO_KX]O SXS]SK]S_O[ P[K 5P]KVO YW
[ONXSXQ\LO[ON\UKLO] S +)*,&+)*-'
8O[ O[ YZ\]SVVO] ]Y \MOXK[SO[ PY[ aNO[VSQO[O OPPOU]S_S\O[SXQO[ KP LO[ON\UKLO] Zj
6Y[XRYVW'
*,%0
+%/
*0' IKQ]MOX][KVO[
*1' ?YXU^[[OXMO^N\k]]OV\O
Note:
"
"
2%2
/0%+
Potentialerne er korrigeret for overlap. Det bemærkes, at effektiviseringsforslaget fra Budgetanalysen af beredskabet 2012 vedrørende nedlæggelse af kommunale støttepunkter er implementeret, samt at
arbejdsgruppen ikke har konsolideret effektiviseringsforslagene vedrørende halvering af statslige beredskabscentre samt nedlæggelse af kommunale brandstationer, idet det forudsættes, at disse
behandles som led i udvalgets strukturovervejelser. Ovenstående potentialer er opgjort i 2011-pl tal og kan fremskrives til 2014-pl.
Fremtidens redningsberedskab
83
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0085.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
17. Model for fremtidens redningsberedskab
Redningsberedskabets Strukturudvalg har haft til opgave med udgangspunkt i Deloittes
budgetanalyse fra 2012 at udarbejde et oplæg til en grundlæggende strukturændring af det
samlede beredskab. Det fremgår af kommissoriet, at modellen kan baseres på tilpasning eller
justeringer af en af budgetanalysens fire modeller, eller en alternativ fagligt og økonomisk
forsvarlig model.
Udvalget har indledningsvist drøftet en statslig og en kommunal model for fremtidens
redningsberedskab. I den statslige model overgår ansvaret for redningsberedskabet til
Beredskabsstyrelsen, som løser såvel basis- som overbygningsberedskabets opgaver. I den
kommunale model overgår ansvaret for redningsberedskabet til kommunerne, som i
tværkommunale samarbejder løser såvel basis- som overbygningsberedskabets opgaver.
Udvalget har valgt at fokusere på mulighederne for at kombinere et statsligt og kommunalt
redningsberedskab. På den baggrund har udvalget udarbejdet en kombinationsmodel, der
indeholder en række variationsmuligheder på forskellige områder.
Modellen tager udgangspunkt i, at såvel staten som kommunerne fortsat løser opgaver i
redningsberedskabet samt en videreførelse af redningsberedskabets nuværende opgaver.
Modellen er bygget op omkring udvalgets centrale principper, der danner grundlag for den
fremtidige organisering af redningsberedskabet i Danmark. De centrale principper er:
"
"
"
"
"
"
"
Samlet risikobillede
Niveaudeling
Fri disponering
Standardisering og større enheder
Responstid - ikke afgangstid
Entydigt myndighedsansvar
Entydige kommandostrukturer
17.1 Modellens overordnede ramme
Redningsberedskabet indrettes, så det kan håndtere de risici, som et moderne samfund står
overfor. Det betyder som nævnt, at redningsberedskabet skal håndtere såvel ofte forekommende
kendte hændelser som uforudsete og større og længerevarende ulykker.
Redningsberedskabet indrettes niveaudelt ud fra princippet om, at de lokale beredskaber ikke
alene skal kunne løse alle opgaver. Redningsberedskabet indrettes således grundlæggende med et
basisberedskab og et overbygningsberedskab.
Der etableres fri disponering i basisberedskabet, som indsættes fra geografisk fordelte stationer,
hvorfra nærmeste relevante ledige ressource indsættes.
Fremtidens redningsberedskab
84
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0086.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Basisberedskabet kan naturligt forankres i større kommunale beredskabsenheder, som skaber
mulighed for en øget grad af standardisering og stordriftsfordele indenfor enheden og på tværs af
det samlede basisberedskab.
Overbygningsberedskabet kan naturligt forankres i staten eller delvist i kommunale
beredskabsenheder og dimensioneres til at kunne indsættes mod nationale risici og assistere
basisberedskabet og andre myndigheder ved langvarige, mandskabskrævende og/eller komplekse
hændelser, der kræver specialmateriel og –kompetencer. Derudover understøtter
overbygningsberedskabet de statslige opgaver vedrørende ekspertberedskabet, det internationale
beredskab og opgaver for rigsfællesskabet.
Beredskabsstyrelsen fastsætter regler for dimensionering og uddannelse med henblik på
standardisering og sikring af et niveau, varetager tilsyn og rådgivning af kommunerne og har
endvidere ansvaret for at fastlægge rammer for dimensioneringen af beredskabet, varetagelsen af
ekspertberedskabet og det internationale beredskab samt koordination og udvikling af ny viden
samt opsamling og formidling af læring og evalueringsresultater. Beredskabsstyrelsen udarbejder
endvidere indkøbs- og rammeaftaler mv. i samarbejde med basisberedskabet for indkøb af
køretøjer, materiel og udrustning til såvel basis- som overbygningsberedskabet.
De kommunale beredskabsenheder varetager dimensionering, operative opgaver, forebyggelse,
administrative og daglige logistiske opgaver, herunder indkøb til løbende drift og mindre
anskaffelser, bygninger, økonomi og personaleadministration for de enkelte basisberedskaber.
Beredskabsenhederne finansieres af de enkelte kommuner. Beredskabsstyrelsen finansieres via
finansloven.
Redningsberedskabets disponering udføres fra centrale vagtcentraler, hvortil alarmer fra 1-1-2 og
andre anmodninger om assistance tilgår. Vagtcentralerne bidrager til et overblik over
redningsberedskabets opgaveløsning og tillægges kompetence fra kommuner og staten til
umiddelbart at disponere ressourcerne, hvilket således bidrager til, en entydig kommandostruktur
der muliggør den fri disponering på tværs af enhedsgrænser, og samtidig sikrer en
hensigtsmæssig anvendelse af overbygningsberedskabet.
I mere alvorlige og omfattende situationer skal vagtcentralerne sørge for, at Beredskabsstyrelsen
har et overblik over redningsberedskabets samlede opgaver og ressourcer, således at
informationer fra de kommunale redningsberedskaber via vagtcentralerne kan tilgå
Beredskabsstyrelsen. Dermed kan kommunerne og Beredskabsstyrelsen leve op til deres
sektoransvar i relation til både de enkelte kommuner og regeringens krisestyringsorganisation og
samarbejdet med andre myndigheder i den nationale operative stab og de lokale beredskabsstabe.
Indsatslederen fra redningsberedskabet varetager den tekniske indsatsledelse på et skadested.
Politiet varetager ifølge beredskabslovens § 17 den koordinerende ledelse. Den sundhedsfaglige
indsats på skadestedet ledes af den koordinerende læge, som har ansvaret for den præhospitale
indsats.
Fremtidens redningsberedskab
85
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0087.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Den tekniske indsatsledelse varetages enten af en indsatsleder eller en holdleder med de fornødne
uddannelsesmæssige kvalifikationer. Indsatslederen har ansvaret for den tekniske indsats på selve
skadestedet og for personellets sikkerhed og arbejdsvilkår i lighed med i dag.
Serviceniveauet i basisberedskabet fastlægges på baggrund af en risikobaseret dimensionering,
der dels udføres efter en række standarder eksempelvis for responstider på 10 min. i bymæssig
bebyggelse, 15 min. i spredt bebyggelse og ca. 20 min. i visse landområder. Serviceniveauet i
basisberedskabet målrettes de lokale risici og dimensioneres netop tilstrækkeligt til håndtering af
almindeligt forekommende hændelser og en forsvarlig førsteindsats ved ekstraordinære
hændelser. Standarderne indeholder således muligheder for lokale tilpasninger på grundlag af
risikobilledet.
Overbygningsberedskabets kapaciteter og kompetencer målrettes som i dag det nationale
risikobillede og distribueres regionalt, så det kan indsættes i det meste af landet inden for 1 time
og i resten af landet inden for to timer.
Overbygningsberedskabet dimensioneres således til at kunne assistere basisberedskabet ved
komplicerede og specialiserede indsatser, ligesom overbygningsberedskabet kan assistere
basisberedskabet ved langvarige og mandskabskrævende indsatser. Overbygningsberedskabet skal
ligeledes kunne løse internationale opgaver og rigsfællesskabets opgaver samt yde personel- og
materielmæssig støtte til ekspertberedskaberne og andre statslige myndigheder med
beredskabsopgaver.
Opgaverne i forbindelse med byggesagsbehandling efter beredskabsloven, brandsyn mv. løses af
de kommunale beredskabsenheder, der også gennemfører adfærdspåvirkende kampagner, som
udarbejdes i Beredskabsstyrelsen i samarbejde med kommunerne. Frivillige, herunder frivillige fra
Beredskabsforbundet, inddrages i dette arbejde.
Det brandforebyggende område styrkes og målrettes i højere grad, bl.a. mod grupper, steder og
emner, hvor der er særlige risici. Brandsyn skal være mere målrettede og enkle. I forhold til den
adfærdspåvirkende forebyggelse, skal der ske en forstærket dataindsamling og vurdering af effekt
og udviklingstendenser samt en øget fokus på udvalgte grupper, og i forhold til
resiliens/robusthed, som skal udbygges i forhold til borgere, virksomheder og organisationer.
Nøgleord for den fremtidige forebyggelsesindsats er:
"
"
"
Færre alvorligt tilskadekomne og omkomne i forbindelse med brande
Færre brande, herunder bygningsbrande
Styrkelse af selvhjulpenhed og gensidig hjælpsomhed blandt borgere, virksomheder m.fl. i
forhold til ulykker og katastrofer
Beredskabsenhederne skal sikre en effektiv drift og kan således vælge at løse opgaverne selv eller
udbyde dem med henblik på, at private leverandører kan påtage sig dem.
Fremtidens redningsberedskab
86
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0088.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
17.2 Organisering
Der er mulighed for at organisere basisberedskabet og overbygningsberedskabet på forskellig vis,
hvor de centrale variable er enhedsstørrelsen i basisberedskabet, opgavefordelingen og størrelsen
af overbygningsberedskabet samt antallet af vagtcentraler. De centrale variable er illustreret i
nedenstående figur. Det bemærkes, at strukturelle ændringer i basisberedskabet og
overbygningsberedskabet kan påvirke hinanden, idet markant større, kompetente og robuste
kommunale enheder på nogle områder kan åbne mulighed for en tilpasning af den statslige
struktur.
Enhedsstørrelse for
basisberedskabet
Min. 100.000
indbyggere
Politikreds- eller
regionsstørrelse
Opgavefordeling, størrelse
og dimensionering af
overbygningsberedskabet
Statsligt
overbygningsberedskab
Redningsberedskabets
specialkapaciteter
Dele af
overbygningsbered
skabet varetages
kommunalt
Antal statslige
beredskabscentre
6 statslige
beredskabscentre
1 statsligt
beredskabscenter
Antal vagtcentraler
5-12
2
Figur 8 Centrale variable i organiseringen af redningsberedskabet
Fremtidens redningsberedskab
87
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0089.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Basisberedskabet kan organiseres i et spænd, der rækker fra kommunale samarbejder dækkende
minimum 100.000 indbyggere til obligatoriske enheder, der følger kendte administrative strukturer,
eksempelvis politikredsstrukturen eller regionsstrukturen.
I den ene ende af spændet etableres markant større beredskabssamarbejder efter kendte
administrative strukturer (politikreds-/regionsstruktur), som baseres på selskaber efter § 60 i lov
om kommunernes styrelse.
I den anden ende af spændet vil kommunerne forpligtes til at gå sammen i større enheder, men
det er som udgangspunkt frivilligt, hvem der går sammen, ligesom der er mulighed for at etablere
yderligere samarbejde mellem beredskabsenhederne i forhold til koordinering af særlige
kapaciteter i basisberedskabet. Beredskabssamarbejderne etableres ligeledes efter § 60 i lov om
kommunernes styrelse. Det vil være op til det enkelte beredskabssamarbejde at vælge
organisationsformen.
Overbygningsberedskabet kan organiseres og dimensioneres i et spænd fra en struktur, hvor
specialkapaciteter i højere grad samles ved de nuværende statslige centre til en struktur med
færre statslige centre, hvor dele af overbygningsberedskabets nuværende opgaver løses
kommunalt.
I den ene ende af spændet varetager overbygningsberedskabets også specialberedskabsopgaver,
som i dag også findes kommunalt, eksempelvis pumpekapacitet og tungere frigørelse. Opgaverne
er placeret i statslige enheder, der er bemandet med værnepligtige og specialuddannet
ledelsespersonel.
I den anden ende af spændet fordeles dele af de opgaver, der i dag ligger i det statslige
redningsberedskab til kommunerne, idet overbygningsberedskabet i højere grad mobiliseres med
udgangspunkt i personel, der er integreret i basisberedskabet. Dette kan indebære færre
beredskabscentre og værnepligtige.
Hvis værnepligten afskaffes kan modellen tilpasses, hvilket indebærer at overbygningsberedskabet
kan varetages kommunalt eller af staten med andre personelkategorier end værnepligtige.
Vagtcentraler kan organiseres i spænd fra to centraler til omkring tolv centraler. Vagtcentralerne
kan forankres statsligt eller kommunalt.
17.3 Provenu
Ved en reform af redningsberedskabet vil der kunne frigøres et provenu ved dels en
strukturændring, dels ved mere generelle effektiviseringer.
Udvalget har anmodet Deloitte om at vurdere de mulige strukturgevinster, der kan opnås ved
etablering af større enheder og fri disponering.
Fremtidens redningsberedskab
88
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0090.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Det er Deloittes vurdering, at etablering af fri disponering åbner mulighed for en betydelig
tilpasning af stationer, materiel og personel uden at responstiden samlet set påvirkes. Det er
således Deloittes vurdering, at fri disponering muliggør frigørelse af et provenu på i
størrelsesordenen 130-160 mio. kr. Endvidere vurderer Deloitte, at større enheder giver mulighed
en tilpasning af den ledelsesmæssige struktur på i størrelsesorden 50 mio. kr.
Frigørelse af det fulde strukturelle provenu indebærer ifølge Deloitte, at der vil skulle ske en række
tilpasninger i redningsberedskabet, herunder nedlæggelse af brandstationer, personalereduktioner
af både fastansatte og frivillige, ledelse og administration samt tilpasninger i antallet af køretøjer.
Det er Deloittes vurdering, at dette samlet set vil kunne ske uden at forringe responstiden.
Udvalget har drøftet Deloittes provenu og konsekvenser ved fri disponering og større enheder. Der
er i udvalget enighed om, at der kan frigøres et betydeligt strukturelt provenu ved etablering af
større enheder og fri disponering. Det er imidlertid udvalget opfattelse, at det kan vise sig
vanskeligt fuldt ud at realisere den tilpasning af stationer, personel og køretøjer, som Deloitte
forudsætter.
Udover strukturtilpasningen, er der som beskrevet i kapitel 16, mulighed for mere generelle
effektiviseringer. Her er der ifølge Deloitte effektiviseringsmuligheder på i størrelsesordenen 200
mio. kr. Samlet set vil der med Deloittes vurdering af struktur- og effektiviseringsmuligheder kunne
frigøres i provenu på i størrelsesordenen 400 mio. kr.
Fremtidens redningsberedskab
89
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0091.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
18. Implementering
Der skal implementeres en grundlæggende reform af det samlede redningsberedskab, og der skal
skabes en langsigtet økonomisk ramme for redningsberedskabet på baggrund af reformen. En
omfattende reform af redningsberedskabet nødvendiggør en lang række implementeringstiltag,
der for de flestes vedkommende er afhængige af, hvilken model der skal implementeres.
På den baggrund anbefaler udvalget, at tilrettelæggelsen og implementeringsprocessen afstemmes
i forhold til den reformmodel, som der politisk træffes beslutning om. Den konkrete
implementering bør således ses i lyset af den aftalte reform.
Der er dog en række generelle forhold, som afhængigt af en reforms indhold og omfang vil kunne
indgå i overvejelserne om implementeringen af fremtidens redningsberedskab:
-
Der fastlægges en særlig plan samt tidsplan for implementeringsprocessen, herunder for
konkretisering af modellen i kapitel 17, indfasning af en ny struktur, proces for evt.
overflytning og virksomhedsoverdragelse af medarbejdere og materiel
Der gennemføres en række ændringer af beredskabsloven og relevante bekendtgørelser
Der håndteres en lang række implementeringsudfordringer
-
-
18.1 Ændring af lovgivning og bekendtgørelser mv.
Redningsberedskabets Strukturudvalg har arbejdet med en række forskellige modeller for
fremtidens redningsberedskab. Alle modellerne indebærer en række grundlæggende ændringer i
redningsberedskabets rammer og opbygning. Disse ændringer medfører igen behov for ændringer
i beredskabsloven og tilhørende bekendtgørelser, vejledninger mv. Det kan bl.a. dreje sig om
følgende:
"
"
"
"
Beredskabsloven
Dimensioneringsbekendtgørelsen
Personelbekendtgørelsen
Brandsynsbekendtgørelsen
Omfanget af ændringer i de enkelte bestemmelser er afhængige af, hvor grundlæggende
ændringer den valgte model medfører.
18.2 Implementeringsudfordringer
Der vil i forbindelse med en omfattende reform opstå en række implementeringsudfordringer.
Udfordringernes størrelse og karakter er afhængige af reformens udformning.
Fremtidens redningsberedskab
90
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0092.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Udfordringerne vil bl.a. knytte sig til:
59<EG9G?D=;G
/;9;BH;HHIGJAIJG
);HAG?K;BH;
hXN[SXQO[ S VONOV\O\\][^U]^[OX UKX \UKLO ^\SUUO[RON YQ ^]SVP[ON\RON
LVKXN] VONO[O YQ WONK[LOTNO[O' 8O[ O[ LORY_ PY[ R^[]SQ YQ UVK[
UYWW^XSUK]SYX'
8O[ \UKV O]KLVO[O\ XaO LK\S\Y[QKXS\K]SYXO[% RO[^XNO[ O]KLVO[O\ XaO
[YVVO& YQ KX\_K[\PY[NOVSXQO[ YQ YZLaQQO\ [OVO_KX]O UYWZO]OXMO[' 8O]
O[ ]SN\U[k_OXNO YQ UKX WONPm[O ^\SUUO[RON YQ ^]SVP[ON\RON'
8O[ kXN[O\ S YZQK_OPY[NOVSXQOX WOVVOW WaXNSQRONO[XO% R_SVUO] LV'K'
UKX WONPm[O PY[\SXUO] \KQ\LORKXNVSXQ'
8OX [ON^MO[ONO NSWOX\SYXO[SXQ UKX \UKLO VYUKV ^[Y \k[VSQ] S NO
YW[jNO[% R_Y[ NO[ PTO[XO\ UKZKMS]O]O[' ?VK[ YQ [O]]SNSQ UYWW^XSUK]SYX
O[ _SQ]SQ'
8O[ _SV \U^VVO KP\UONSQO\ O] KX]KV WONK[LOTNO[O' 5P\UONSQOV\O[XO \UKV
QOXXOWPm[O\ OP]O[ LO\]OWWOV\O[XO S VY_QS_XSXQOX YQ NO [O\ZOU]S_O
Y_O[OX\UYW\]O[' 8O] O[ NO\^NOX MOX][KV]% K] KP\UONSQOV\O[XO
QOXXOWPm[O\ PY[RYVN\_S\ R^[]SQ]% NK NO OVVO[\ _SV QS_O KXVONXSXQ ]SV
aNO[VSQO[O ^[Y LVKXN] WONK[LOTNO[XO'
8O[ _SV \U^VVO V^UUO\ O] KX]KV \]K]SYXO[% R_Y[ LaQXSXQO[XO
OP]O[PmVQOXNO \UKV KPRkXNO\' 8O[ UKX YZ\]j LORY_ PY[ YZ[aNXSXQ Zj
Q[^XNOXO% YQ NO] _SV _k[O XmN_OXNSQ] K] KP\mQO WK[UONO] PY[
LaQXSXQO[XO' 8O[ UKX YZ\]j OX \S]^K]SYX% R_Y[ SUUO KVVO LaQXSXQO[ UKX
\kVQO\'
8O[ \UKV KPRkXNO\ O] LO]aNOVSQ] KX]KV Um[O]mTO[' 8K NO[ S _SN
^N\][kUXSXQ O[ ]KVO YW \ZOMSKVUm[O]mTO[% NO[ SUUO ^WSNNOVLK[] UKX
KX_OXNO\ ]SV KXN[O YZQK_O[% UKX NO] _k[O XmN_OXNSQ]% K] Um[O]mTO[XO
KPRkXNO\ S KXN[O VKXNO'
8O[ _SV YZ\]j LORY_ PY[ K] YZ\SQO YQ(OVVO[ QOXPY[RKXNVO UYX][KU]O[
WON OU\]O[XO YZO[K]m[O[ WON ROXLVSU Zj K] ]SVZK\\O NSWOX\SYXO[SXQ
YQ \]K]SYX\\][^U]^['
2G=7D?H7I?ED
2F=7K;<EG9;B?D=
1L 9?C;DH?ED;G?D=
0;97G8;@9;G7<HA;9?=;BH;G
4I7I?EDHBJAD?D=;G
(<>MD9;BH; 7< ANG;IN@;G
.EDIG7AI;G C;9 ;AHI;GD;
EF;G7ING;G
Fremtidens redningsberedskab
91
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0093.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
19. Baggrund for Redningsberedskabets Strukturudvalg
19.1 Baggrund for nedsættelse af Redningsberedskabets Strukturudvalg
Det fremgår af aftalen om redningsberedskabet i 2013-2014 af 12. november 2012, at parterne er
enige om, at der i løbet af forligsperioden skal gennemføres et udvalgsarbejde med henblik på at
udarbejde et oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede redningsberedskab.
Regeringen besluttede på baggrund af aftalen om redningsberedskabet 2012 i januar 2012 at
igangsætte et omfattende analysearbejde af det samlede redningsberedskab. Analysearbejde blev
gennemført i regi af ”Udvalget for Budgetanalyse af redningsberedskabet 2012” med deltagelse af
Forsvarsministeriet, KL, Beredskabsstyrelsen og Finansministeriet.
Udvalget havde til opgave at:
"
Analysere det niveaudelte redningsberedskab med henblik på at identificere det størst
mulige realiserbare provenu, der som minimum skulle udgøre 50 mio. kr., hvilket svarede
til 2,6 pct. af redningsberedskabets samlede nettodriftsomkostninger i 2011.
Vurdere, om der ville kunne opnås endnu større fordele økonomisk og beredskabsfagligt
ved at ændre redningsberedskabets struktur og/eller ved at ændre opgavefordelingen
mellem stat og kommuner.
"
Analysearbejdet blev gennemført med bistand fra konsulentfirmaet Deloitte.
19.2 Kommissorium
Det fremgår af
mellem regeringen, Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, at
Endvidere fremgår det, at ”
”
Af aftalen fremgår det desuden, at
Endeligt fremgår det, at
Fremtidens redningsberedskab
92
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0094.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Om værnepligt fremgår:
Forud for indgåelsen af aftalen blev der i 2012 for et udvalg med repræsentanter fra
Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, KL og Finansministeriet med bistand fra Deloitte
gennemført en budgetanalyse af det samlede redningsberedskab, herunder en strukturanalyse.
Det fremgår bl.a. af strukturanalysen, at der med en reform af den nuværende niveaudelte
struktur i beredskabet er mulighed for at tilvejebringe omfattende effektiviseringer, der ikke vil
kunne realiseres inden for den eksisterende struktur. Det fremgår således af Deloittes analyse, at
en strukturændring ved fuld indfasning vil kunne indebære et årligt nettoprovenu på 350-445 mio.
kr. (2013-priser) inklusiv effektiviseringer, der vil kunne implementeres uafhængigt af strukturen.
Det var udvalgets vurdering, at Deloittes analyse ikke på daværende tidspunkt kunne danne
udgangspunkt for en beslutning om en ny struktur i beredskabet. Udvalget vurderede samtidigt, at
de beredskabsfaglige og økonomiske konsekvenser af en eventuel strukturændring skal analyseres
nærmere.
På baggrund af ovenstående har regeringen nedsat
.
Udvalget får til opgave med udgangspunkt i Deloittes budgetanalyse at udarbejde et konkret
oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab, der kan påbegyndes
implementeret primo 2015.
Oplægget skal bl.a. indeholde:
1. En konkret model for en ny struktur for beredskabet. Modellen kan baseres på evt. tilpasninger
og justeringer af én af de fire modeller for en ny struktur for beredskabet, der fremgår af Deloittes
budgetanalyse. Udvalget kan ligeledes overveje at inddrage alternative fagligt og økonomisk
forsvarlige modeller,
. Modellen skal bl.a. angive den geografiske
afgrænsning af enhedernes ansvarsområde, fremtidige opgavesplit mellem myndigheder, konkret
overblik over den fremtidige organisering, fordeling af opgaver, styrings- og ledelsesstruktur,
personelsammensætning, herunder brug af værnepligtige mv.
2. Et konsolideret beslutningsgrundlag for en evt. strukturreform. Dette indebærer evt. opdatering
af Deloittes analyse ift. den konkrete model, herunder vedrørende konsekvenserne for bl.a.
beredskabets opgaveløsning, robusthed, arbejdstilrettelæggelse, indsættelsespraksis, leverance-
og leverandørmodeller samt økonomi.
3. Konkrete implementeringsplaner, herunder overblik over indfasning af en evt. ny struktur,
proces for evt. overflytning af medarbejdere og materiel, omkostninger forbundet med de enkelte
implementeringsaktiviteter mv.
Fremtidens redningsberedskab
93
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0095.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Det forudsættes, at Beredskabsstyrelsen fortsat varetager funktionen som den overordnede
regulerende myndighed, der ligeledes varetager ekspertberedskabet og det internationale
beredskab, samt at der også fremadrettet er den fornødne nærhed i det danske
redningsberedskab.
Den konkrete model vurderes i forhold til en række kriterier, der er centrale i forhold til at etablere
et effektivt og robust beredskab:
Forsvarlig indsættelseskapacitet og responstid
Redningsberedskabet skal fortsat have en forsvarlig indsættelseskapacitet, responstid og
robusthed. Det betyder, at de beredskabsopgaver, som løses i dag, også skal kunne løses i
fremtiden, herunder at en evt. strukturændring ikke må lede til, at responstiden samlet set
forringes. Strukturen skal således dimensioneres, så beredskabet fortsat kan håndtere det kendte
hændelsesmønster og samtidigt være i stand til at håndtere store, langvarige, flere samtidige eller
ekstreme hændelser.
Entydigt forankret myndighedsansvar
Redningsberedskabet er i krisesituationer afgørende for opretholdelsen eller genetableringen af
samfundskritiske institutioner og infrastrukturer såvel som beskyttelsen af borgerne. Det vil derfor
også fremadrettet være nødvendigt, at der er et entydigt myndighedsansvar for
redningsberedskabets forebyggende og planlægningsmæssige opgaver, ligesom en effektiv
operativ indsættelse forudsætter entydige kommandostrukturer samt mulighed for på tværs af
landet at indsætte de nødvendige operative kapaciteter, herunder mandskab og materiel.
Styrket operativ samordning og koordination
Redningsberedskabet skal fortsat bidrage til at sikre, at det operative samarbejde med andre
beredskabsmyndigheder – politi, forsvar, sundhed, etc. – i forbindelse med operative indsatser
ikke forringes.
Økonomisk effektiviseringspotentiale
En reform af redningsberedskabet skal medføre et økonomisk effektiviseringspotentiale, men først
og fremmest bidrage til et mere effektivt redningsberedskab sammenlignet med den eksisterende
beredskabsstruktur.
Derfor bør fokus for arbejdet ikke være på at effektivisere for at opnå et bestemt provenu i det
samlede redningsberedskab. I den forbindelse bemærkes, at den gennemførte budgetanalyse fra
Deloitte bør fungere som en retningslinje for arbejdet med at analysere det danske beredskab.
Det bemærkes dog, at på baggrund af bl.a. Deloittes analyse, at det er forventningen, at der
gennem en eventuel strukturreform kan frigøres et tre-cifret millionbeløb inkl. de effektiviseringer
fra budgetanalysen gennemført i aftalen om redningsberedskabet i 2013-2014, uden at det får
konsekvenser for robustheden af det danske redningsberedskab.
Fremtidens redningsberedskab
94
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0096.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Et sådan provenu vil skulle udmøntes af de partier, der står bag en kommende aftale om
beredskabet.
Kompetencer og personel
En ny beredskabsstruktur skal bidrage til at sikre, at der fremover fastholdes og udvikles de
nødvendige kompetencer for, at redningsberedskabet på manuelt og lederniveau kan løse sine
drifts- og udviklingsopgaver lokalt, nationalt og internationalt. Hertil kommer, at udvalget tillige
skal inddrage hensynet til, at beredskabet fortsat skal kunne rekruttere frivillige, deltids- og
fuldtidsbrandmænd samt beredskabsofficerer, herunder i lyset af værnepligten.
Realiserbarhed
En evt. reform af redningsberedskabet skal kunne implementeres i praksis og inden for en kort
årrække. Samtidigt skal gevinsterne (nettopotentialet) være varige og kunne realiseres allerede
efter få år.
International indsættelse
Beredskabet skal i samme udstrækning som nu kunne indsættes i internationale operationer –
eventuelt i samtænkte operationer med forsvar, politi eller andre myndigheder. En reform af
beredskabet skal derfor medvirke til at styrke den operative internationale indsættelse.
Forebyggelse
Redningsberedskabets brandforebyggende aktiviteter er vigtige og skal have et fortsat stærkt
fokus. En ny beredskabsstruktur, der også skal understøtte løbende evaluering, læring og
videndeling, udformes under hensyntagen hertil.
Udvalget organiseres med en ekstern formand og repræsentanter fra Forsvarsministeriet,
Beredskabsstyrelsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse og Finansministeriet. Herudover inviteres repræsentanter fra KL. Endvidere indgår
en repræsentant fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, en repræsentant fra
Hovedorganisationen af Officerer i Danmark fra det statslige redningsberedskab samt én ekspert
med erfaring fra beredskabsområdet og forskningsverdenen.
Udvalget skal i forbindelse med konkrete beredskabsfaglige spørgsmål, analyser mv. ad hoc gøre
brug af faglige eksperter, herunder fx beredskabscenterchefer fra det statslige redningsberedskab,
eksperter fra Beredskabsforbundet, Sønderjysk Frivillige Brandværn, Landsklubben for
Deltidsansatte Brandfolk, politiet, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, mv.
Der etableres en referencegruppe orienteret mod videndeling og debat med deltagelse af
repræsentanter for myndigheder, faglige organisationer, foreninger og virksomheder mv. Der
gennemføres minimum tre møder i referencegruppen.
Fremtidens redningsberedskab
95
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0097.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Der stilles et sekretariat til rådighed for formanden for udvalget med en sekretariatsleder og 2-3
personer. Forsvarsministeriets departement stiller en sekretariatsleder og Finansministeriet,
Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen og evt. KL stiller øvrige personer til rådighed for
sekretariatet.
Udvalget foretager en løbende orientering og inddragelse af en politisk følgegruppe sammensat af
repræsentanter fra forligspartierne. Der gennemføres minimum tre møder.
Udvalgets oplæg til en strukturreform af redningsberedskabet skal foreligge i foråret 2014.
Udgifterne til sekretariatet afholdes af basisorganisationen, mens udgifterne til evt.
konsulentbistand, vederlag til formand mv. finansieres ligeligt af Forsvarsministeriet og
Finansministeriet.
19.3 Medlemmer af Redningsberedskabets Strukturudvalg
Redningsberedskabets Strukturudvalg har jævnfør kommissoriet været sammensat af en ekstern
formand og repræsentanter for en række ministerier, Beredskabsstyrelsen, KL, Foreningen af
Kommunale Beredskabschefer, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark og en særlig
sagkyndig ekspert med erfaring fra beredskabsområdet og forskningsverdenen.
Pensioneret departementschef Ib Valsborg blev udpeget som formand for Redningsberedskabets
Strukturudvalg.
Udvalgets sammensætning blev løbende justeret som følge af ændringer i de pågældende
myndigheder.
Formand:
Tidligere departementschef Ib Valsborg
Udvalgets medlemmer:
Afdelingschef i Forsvarsministeriet, Kim Jesper Jørgensen
Kontorchef i Forsvarsministeriet, Pernille Vedsgaard Langeberg
Kontorchef i Finansministeriet Jacob Gunnar Nielsen
Direktør i Beredskabsstyrelsen, Henning Thiesen
Underdirektør i Beredskabsstyrelsen, Flemming Klokager
Underdirektør i Beredskabsstyrelsen, Henrik Høigaard
Kontorchef i Økonomi- og Indenrigsministeriet, Søren H. Thomsen
Fremtidens redningsberedskab
96
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0098.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Fuldmægtig i Justitsministeriet, Kristina Ravn til 15. december 2013
Fuldmægtig Yassmina Amadid fra 16. december 2013 (Justitsministeriet var repræsenteret ved
politiinspektør Allan Nyring, Rigspolitiet)
Konsulent i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, John Erik Pedersen
Kontorchef i KL, Eske Groos
Beredskabschef i København Jakob Vedsted Andersen, Kommunernes Landsforening
Beredskabschef i Tønder Jacob Christensen, Kommunernes Landsforening
Formand, beredskabschef i Nordsjællands Brandvæsen Niels Mørup, Foreningen af Kommunale
Beredskabschefer
Næstformand, kolonnechef Niels Bonde Jensen, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Professor emeritus Ole P. Kristensen
Hovedorganisationen af Officerer i Danmark trådte den 22. august 2014 ud af udvalget.
19.4 Sekretariat
Til støtte for formanden for Redningsberedskabets Strukturudvalg blev der stillet et sekretariat til
rådighed. Forsvarsministeriets departement stillede en sekretariatsleder til rådighed og
Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen og eventuelt KL stillede de øvrige
medlemmer af sekretariatet til rådighed.
Leder af sekretariatet:
Chefkonsulent Jens Lund, Forsvarsministeriet
Øvrige sekretærer:
Specialkonsulent Pernille Skovgaard Pedersen, Forsvarsministeriet
Fuldmægtig Morten Bo Rasmussen, Finansministeriet til 31. december 2013
Fuldmægtig Katrine Mau, Finansministeriet fra 1. januar 2014
Kolonnechef Peter Kragh, Beredskabsstyrelsen
Konsulent Camilla Nordal Frederiksen, Kommunernes Landsforening
Fremtidens redningsberedskab
97
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0099.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
19.5 Politisk følgegruppe
Der blev, jf. kommissoriet for Redningsberedskabets Strukturudvalg nedsat en politisk følgegruppe,
der bestod af to repræsentanter for forligspartierne. Følgegruppens sammensætning blev løbende
justeret som følge af ændringer meddelt af de politiske partier.
19.6 Referencegruppe
Arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg blev fulgt af en referencegruppe, der bestod af
repræsentanter for myndigheder, faglige organisationer, foreninger og virksomheder mv.
Referencegruppen var orienteret mod videndeling og debat. og udvalget kunne således inddrage
gruppen eller dele heraf i specifikke spørgsmål med henblik på, at referencegruppen kunne støtte
udvalget med konkrete oplysninger, viden og erfaringer mv.
19.7 Udvalgets arbejde
Udvalget holdt sit første møde den 23. oktober 2013 og har i alt holdt 12 møder.
Udvalgets arbejde indledtes med en drøftelse af Deloittes strukturmodeller i forhold til
kommissoriets vurderingskriterier. På baggrund af drøftelsen identificeredes en række temaer og
områder, hvor yderligere analyse var nødvendig for, at udvalget kunne afgrænse og formulere en
endelig struktur for fremtidens redningsberedskab.
Parallelt gennemførtes en proces med det formål, dels at vurdere og konsolidere
effektiviseringsforslagene fra Deloittes budgetanalyse og opstille nye effektiviseringsforslag, dels
en proces, hvor mulighederne for anvendelse af Deloittes beregnings- og simuleringsmodel kunne
afklares og en endelig beregningsmodel fastlægges.
Processen blev gennemført af en arbejdsgruppe udpeget af Redningsberedskabets Strukturudvalg
og ledet af sekretariatet.
Udvalget besluttede endvidere at nedsætte yderligere en arbejdsgruppe med det formål, at der
parallelt med udvalgsarbejdet blev udarbejdet en række anbefalinger vedrørende
brandforebyggelse og befolkningens og samfundets samlede robusthed.
På baggrund af analyserne gennemførtes en proces, hvor der blev opstillet modeller for fremtidens
redningsberedskab, der efterfølgende blev vurderet dels beredskabsfagligt i forhold til
vurderingskriterier og rammebetingelser, der tidligere er opstillet i forløbet, dels økonomisk med
bistand fra Deloitte på baggrund af et konsolideret beregningskompleks.
Som en del af møderækken i Redningsberedskabets Strukturudvalg gennemførtes endvidere et
temamøde om udenlandske erfaringer med reformprocesser og organisationsformer i
redningsberedskabet. Der blev fokuseret på erfaringer fra Norge, Sverige, Holland og Skotland. En
repræsentant fra Norge fokuserede på implementeringen af erfaringerne fra terrorhændelserne
den 22. juli 2011. Sveriges repræsentant fokuserede på det svenske redningsberedskabs
opbygning og organisation. Udvalget fik endvidere en orientering om etableringen af
”sikkerhedsregioner” i Holland og endelig redegjorde chefen for det Scottish Fire and Rescue
Service for erfaringerne fra en reform af redningsberedskabet i Skotland, hvor de tidligere otte
enheder fra 1. april 2013 er lagt sammen til én.
Fremtidens redningsberedskab
98
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0100.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
19.8 Arbejdsgruppe vedr. effektiviseringsforslag og beregningskompleks
Som nævnt i forbindelse med gennemgangen af arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg,
nedsatte udvalget en arbejdsgruppe, der parallelt med udvalgsarbejdet vurderede og
konsoliderede effektiviseringsforslagene fra Deloittes budgetanalyse beredskabsfagligt og
økonomisk. Arbejdsgruppen opstillede derudover nye effektiviseringsforslag.
Endvidere afklarede arbejdsgruppen mulighederne for anvendelse af Deloittes beregnings- og
simuleringsmodel og foreslog på den baggrund et endeligt beregningskompleks.
Arbejdsgruppen bestod af:
Sekretariatschef Jens Lund, sekretariatet (formand)
Fuldmægtig Katrine Mau, Finansministeriet
Major Morten Holmstrup, Forsvarsministeriet
Chef for Direktionssekretariatet Bo Torp Henriksen, Beredskabsstyrelsen
Brigadechef Flemming Andersen, Beredskabsstyrelsen
Kolonnechef Ole Mæhlisen, Beredskabsstyrelsen
Chefkonsulent Britt Løwe Nyborg, Beredskabsstyrelsen
Konsulent Anders Christiansen, KL
Beredskabschef Ole Borch, KL
Beredskabschef Niels Christensen, KL
Stabschef Søren Sass, KL
Konsulent Camilla Nordal Frederiksen, sekretariatet
Kolonnechef Peter Kragh, sekretariatet
19.9 Arbejdsgruppe vedrørende forebyggelse
Som nævnt i forbindelse med gennemgangen af arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg,
nedsatte udvalget en arbejdsgruppe, der parallelt med udvalgsarbejdet udarbejdede en række
anbefalinger vedrørende brandforebyggelse og befolkningens og samfundets samlede robusthed.
Arbejdsgruppen bestod af:
Kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen (formand)
Fuldmægtig Katrine Mau, Finansministeriet
Fuldmægtig Henriette Uggerly, Forsvarsministeriet
Fuldmægtig Laila Rasmussen, Beredskabsstyrelsen
Fremtidens redningsberedskab
99
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0101.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Seniorberedskabsmester Mikkel Kjær Rønnow, Beredskabsstyrelsen
Specialkonsulent Inge-Lise Andersen Rosendal, Beredskabsstyrelsen
Beredskabschef Flemming Nygaard-Jørgensen, KL
Brandinspektør og områdeleder Marcello Francati, KL
Afdelingsleder Steffen Alstrup Haagensen, KL
Major Jeanette Korreborg, Hjemmeværnskommandoen
Landschef Per Junker Thiesgaard, Beredskabsforbundet
Specialkonsulent Pernille Skovgaard Pedersen, sekretariatet
19.10 Udvalgets rejser og besøg
Med henblik på at give Redningsberedskabets Strukturudvalg og den politiske følgegruppe det
mest nuancerede billede af redningsberedskabet besøgtes både det statslige og kommunale
redningsberedskab.
Ved besøgene hos det kommunale redningsberedskab lagdes der af hensyn til de betydelige
forskelle i demografiske og geografiske forhold, risikobillede og personalesammensætning vægt
på, at både større og mindre kommuner samt kommuner der har hhv. kommunalt beredskab og
aftaler med en privat leverandør, som eksempelvis Falck, blev besøgt.
Ved det statslige redningsberedskab besøgtes såvel et af Beredskabsstyrelsens operative
beredskabscentre, hvor der uddannes værnepligtige samt et frivilligcenter. Endelig besøgte
udvalget Beredskabsstyrelsens tekniske Skole med henblik på at få belyst uddannelses- og
kompetenceudviklingsforhold i redningsberedskabet.
Ikast-Brande Kommune besøgtes den 9. december 2013. Kommunen har kontrakt om
brandslukning med Falck. Besøget ved Ikast-Brande Kommune gav således et indblik i forholdene
ved en mindre kommune med aftale om driften af de operative opgaver med Falck.
Borgmester Carsten Kissmeyer og beredskabschef
redningsberedskabet i Ikast-Brande Kommune.
Niels
Christensen
orienterede
om
Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning besøgtes den 9. december 2013. Beredskabscentret
løser operative opgaver og uddanner værnepligtige og statslige frivillige. Beredskabscentret er
endvidere styrelsens logistikcenter på det internationale område og materielområdet.
Chefen for Beredskabsstyrelsen Midtjylland, kolonnechef Ole Mæhlisen, orienterede om de
operative opgaver og værnepligtsuddannelsen ved Beredskabsstyrelsens centre.
Fremtidens redningsberedskab
100
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0102.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Beredskabsstyrelsens tekniske Skole i Tinglev besøgtes den 10. december 2013. Skolen uddanner
hold- og indsatsledere til såvel det kommunale som det statslige redningsberedskab.
Chefen for Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole, kolonnechef Henning Jensen, orienterede om
uddannelsessystemet i redningsberedskabet.
Københavns Brandvæsen besøgtes den 13. januar 2014. Københavns Brandvæsen er kommunalt.
Overborgmester Frank Jensen og chefen for Københavns Brandvæsen, beredskabschef Jakob
Vedsted Andersen, orienterede om redningsberedskabet i København.
Ballerup Kommune besøgtes den 13. januar 2014. Kommunen er en omegnskommune tæt på
hovedstaden og har driftsaftale med Falck.
Chefen for Ballerup Brandvæsen, beredskabschef Michael Kim Andersen, orienterede om
redningsberedskabet i Ballerup.
Beredskabsstyrelsen Hedehusene besøgtes den 13. januar 2014. Beredskabscentret fungerer som
styrelsens frivilligcenter og løser operative assistanceopgaver i hovedstadsområdet.
Chefen for Beredskabsstyrelsen Hedehusene, kolonnechef Stig Hammerhøj, orienterede om
frivillige i det statslige redningsberedskab og deres operative opgaver.
Nordsjællands Brandvæsen, der er et samarbejde mellem Helsingør og Fredensborg Kommune,
besøgtes den 14. januar 2014.
Chefen for Nordsjællands
brandvæsnets opgaver.
Brandvæsen,
beredskabschef
Niels
Mørup,
orienterede
om
Vagtcentralen og den lokale beredskabsstab besøgtes den 4. marts 2014.
Politiinspektør Michael Kristiansen orienterede om samarbejdet i den lokale beredskabsstab i
politikredsen og vagtcentralens opgaver.
Den Nationale Operative Stab besøgtes den 4. marts 2014.
Fremtidens redningsberedskab
101
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0103.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Politiinspektør Allan Nyring og vicepolitiinspektør Per Jensen orienterede om stabens arbejde og
samarbejdet mellem myndighederne.
Region Hovedstadens vagtcentral og 1813 besøgtes den 4. marts 2014.
Direktør Freddy Lippert, Den Præhospitale Virksomhed, Region Hovedstaden orienterede om
regionens vagtcentral og etableringen af akuttelefonen 1813.
Fremtidens redningsberedskab
102
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0104.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Bilag 1 Beredskabsstyrelsens notat om redningsberedskabets
udrykningsbillede for 2012
29.november 2013
Beskrivelse af redningsberedskabets udrykningsbillede for 2012
Resumé
I 2012 havde det kommunale redningsberedskab, som står for dagligdagens hændelser, i alt
38.093 udrykninger, heraf 22.863 til reelle alarmer. I gennemsnit var varigheden for en reel alarm
på ca. 1�½ time
1
, mens varigheden for blinde/falske alarmer var på ca. 37 minutter
2
. Det samlede
mandtimeforbrug er beregnet til ca. 259.000 timer
3
i 2012.
Det statslige redningsberedskabs statslige centre ydede i 2012 435 udrykninger til kommuner,
politi og andre statslige myndigheder. I gennemsnit var varigheden for en reel alarm på ca. 13
timer
4
. Det statslige redningsberedskab havde 3 blinde alarmer/falske i 2012. Det samlede
mandtimeforbrug var ca. 40.421 timer
5
i 2012 ekskl. det statslige redningsberedskabs
internationale udrykninger.
Udrykninger
Antal udrykninger viser, hvor mange hændelser der er rykket ud til, mens antallet af opgaver viser,
hvor mange opgaver der er løst på skadestedet, dvs. i forbindelse med hændelsen. Der vil i nogle
tilfælde være mere end en opgave, der skal løses på skadestedet, f.eks. ved trafikuheld, hvor der
både kan være brand- og redningsopgaver til samme hændelse.
For det statslige redningsberedskabs centre er det valgt, at hovedopgaven beskriver udrykningen
således, at der er et én til én forhold mellem opgaver og udrykninger. Ofte løses der flere opgaver
under en udrykning, hvilket betyder, at det statslige redningsberedskabs tal ud fra opgave-
perspektivet er underestimeret.
"
I gennemsnit er varigheden af en kommunal reel
6
alarm på ca. 1�½ time, mens varigheden
for blinde
7
/falske alarmer
8
er på ca. 40 minutter
1
Varigheden for reelle alarmer er beregnet som forskellen mellem første køretøjs alarmeringstidspunkt og sidste køretøjs
frigivettidspunkt. Det er forudsat, at en reel alarm mindst har en varighed på 30 minutter og maks. 24 timer.
2
. Varigheden for blind/falske alarmer er beregnet som forskellen mellem første køretøjs alarmeringstidspunkt og sidste køretøjs
frigivettidspunkt. Det er forudsat, at en blind/falsk alarm mindst har en varighed på 15 minutter og maks. 10 timer.
3
Mandtimeforbruget er beregnet som køretøjets indsatstid (”klar igen” minus ”alarm”) ganget med antal personer placeret på
køretøjet.
4
Varigheden for reelle alarmer er beregnet som forskellen mellem første køretøjs alarmeringstidspunkt og sidste køretøjs
frigivettidspunkt.
5
Mandtimeforbruget er beregnet som det konkrete mandtimeforbrug opgjort som summen af tiden pr person deltaget på udrykningen
6
Reel alarm: En tilkaldelse af redningsberedskabet til en opgave, som ligger inden for beredskabslovens rammer, men som ikke er en
blind alarm eller en falsk alarm.
Fremtidens redningsberedskab
103
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0105.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
"
"
"
"
"
40 pct. af det kommunale redningsberedskabs 38.093
9
udrykninger i 2012 var blinde/falske
alarmer. Derudover var 11 pct. løst før ankomst.
Antallet af reelle alarmer i kommunerne var 22.863 i 2012.
32 pct. af det kommunale redningsberedskabs udrykninger i 2012 var blinde alarmer til
automatiske brandalarmeringsanlæg.
I gennemsnit er varigheden for en reel alarm for det statslige redningsberedskab på ca. 13
timer.
Variationen i varighed er meget stor for det statslige redningsberedskabs centre, idet 15
pct. af udrykningerne er under 2 timer, mens 2 pct. af udrykningerne er mellem 200-500
timer i 2012. 55 pct. af udrykningerne findes i intervallet 5-50 timer.
1 pct. af det statslige redningsberedskabs 435 udrykninger i 2012 var blinde/falske alarmer.
"
Opgaver
"
Der var i alt 23.776 kommunale opgaver i 2012.
"
"
"
"
"
Der var 14.844 brandopgaver i 2012 svarende til 62 pct. af det kommunale
redningsberedskabs reelle opgaver.
40 pct. af alle brande i 2012 var små
10
brande.
46 pct. af udrykningerne til brande er udrykninger til bygningsbrande
11
.
47 pct. af bygningsbrandene var små brande, mens 15 pct. af bygningsbrandene er angivet
som store brande
12
svarende til 872 brande.
Antallet af reelle kommunale udrykninger er faldet med ca. 20 pct. over en 5 års periode
Herunder er antallet af brandopgaver faldet med ca. 28 pct. Faldet er størst for ikke-
bygningsbrande, men også antallet af bygningsbrande er faldende.
Der er færrest brande sidst på natten og først på morgenen, mens der er flest brande sidst
på eftermiddagen og om aftenen.
"
7
Blind alarm: En alarm der afgives utilsigtet eller i god tro, uden at der er brand eller overhængende fare for brand, eller hvor der ikke
er sket nogen anden skade, som kræver eller kunne have krævet redningsberedskabets indsats.
8
Falsk alarm: En alarm, der afgives i ond tro, dvs. som en bevidst handling, uden at der er brand eller overhæng- ende fare for brand,
eller hvor der ikke er sket nogen anden skade, som kræver redningsberedskabets indsats.
9
Opgjort pr. 12. april 2013
10
Små brande defineres som brande, hvor der kun har været ”overhængende fare for brand” eller hvor branden er ”slukket før
ankomst” eller ”slukket med småredskaber”.
11
12
Bygningsbrand: Opgaver, hvor der er brand eller overhængende fare for brand i bygning.
Store brande defineres som brande der er slukket med. 3 HT-rør og kombinationer af 2 eller flere HT og C-rør tilhører til gengæld
denne kategori. Det kan være brande i enfamiliehuse, marker, landbrugsbygninger, etageejendomme.
Fremtidens redningsberedskab
104
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0106.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
"
"
Der var 3.865 kommunale redningsopgaver i 2012. Langt de fleste redningsopgaver opstår
i ”myldretiden” i forbindelse med trafikuheld.
Næsten halvdelen af redningsindsatserne i 2012 var redning i forbindelse med trafikuheld.
"
"
Langt de fleste miljøopgaver opstår i forbindelse med uheld i ”dagtimerne”. Der var 4.160
opgaver i 2012.
63 pct. af miljøuheldene var spild af stof ved trafikuheld (brændstof, olie mm.) eller lækage
fra køretøjer (motorolie, brændstof mm.).
"
Ved udgangen af 2012 var der 241 beredskabsstationer, 54 hjælpeberedskabsstationer og
25 stedlige beredskabsstyrker i Danmark.
Statslige udrykninger
"
"
"
45 pct. af det statslige redningsberedskabs reelle opgaver var til andre statslige
myndigheder eller politiet.
37 pct. af opgaverne var til politiet, og 8 pct. til andre statslige myndigheder, herunder
Fødevarestyrelsen og Skat.
25 pct. af det statslige redningsberedskabs opgaver blev i 2012 startet mellem kl. 08 og 17
(dagtimerne), mens 75 pct. dermed blev startet i aften- og nattimerne. Fordelingen mellem
dag- og aftenudrykninger varierer efter typen af udrykninger, eksempelvis er andelen af
aften/natudrykninger ca. 60 pct. for miljø og særlige udrykninger, mens den er ca. 83 pct.
for brandudrykninger.
"
"
35 pct. af det statslige redningsberedskabs opgaver var brandrelaterede opgaver, 13 pct.
redningsopgaver, 13 pct. miljøopgaver, og 39 pct. særlige opgaver.
62 pct. af udrykningerne til brande er udrykninger til brandslukning, 7 pct. til fyldning af
trykluftsflasker,
7
pct.
til
vandforsyning
og
14
pct.
til
kontrolleret
nedrivning/gennembrydning med det statslige redningsberedskabs særlige redningskran.
10 pct. vedrørte belysning, standby
13
mv.
16 pct. af det statslige redningsberedskabs brandrelaterede opgaver er løst på mindre end
2 timer, 57 pct. på mellem 2 og 10 timer, 23 pct. mellem 10 og 100 timer og 4 pct. på
mere end 200 timer.
"
*, IKQ] PY[ K] PY[RSXN[O QOXYZLV^\XSXQ
Fremtidens redningsberedskab
105
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0107.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
"
Der var 56 redningsopgaver i 2012. 30 pct. af redningsopgaverne vedrører afstivnings eller
belysningsopgaver. 20 pct. vedrørte opgaver med lænsning af oversvømmelser og 14 pct.
var eftersøgningsopgaver.
Både afstivnings- og belysningsopgaver ydes til kommunerne eller politiet i forbindelse med
sikring af deres arbejde, eksempelvis afstivning af brandtomter i forbindelse med
efterslukning, eller gerningsstedsundersøgelse, belysning af skadessteder mv.
De øvrige redningsopgaver dækker over et varieret spektrum af opgaver, eksempelvis
opgaver med højderedning, frigørelse af dyr efter trafikuheld med dyretransporter, samt
frigørelse efter arbejdsulykke ved hjælp af redningskran.
"
"
"
Der var 54 miljøopgaver i 2012. Heraf var 30 pct. til olieforurening, 22 pct. til måling for
farlige stoffer, 25 pct. til kemikalieuheld (udslip af farlige stoffer, klor, ammoniak, Peroxid).
De sidste 23 pct. var håndtering af kemikalier i forbindelse med politiudrykninger samt
forurening i forbindelse med landbrugsproduktion.
Det statslige redningsberedskab havde 170 særlige udrykninger. Disse opgaver er særligt
opgaver til politiet og SKAT, som eksempelvis eftersøgningsopgaver, sikring og/eller
belysning af gerningssteder, opstilling af kommunikationsfaciliteter i forbindelse med razzia
mv.
"
"
Ved udgangen af 2012 var der 6 regionale beredskabscentre i Danmark, heraf 5
værnepligtsuddannende centre og ét frivilligcenter.
1. Indledning
Formålet med dette notat er til brug for temadrøftelserne i strukturudvalgets møde 4 at beskrive
redningsberedskabets aktiviteter inden for beredskabsloven. Beskrivelsen foretages med
udgangspunkt i antallet af udrykninger og opgaver primært for 2012 baseret på indberetninger til
Redningsberedskabet i Danmark er indrettet til at kunne håndtere såvel dagligdagens hændelser
som den sjældent forekommende ulykke eller katastrofe. Kommunerne håndterer som
basisberedskab de dagligdags hændelser, mens staten som dedikeret nationalt
katastrofeberedskab, skal håndtere den sjældent forekommende ulykke eller katastrofe, og
samtidig i det daglige virke udnytte ressourcerne ved at assistere statslige, regionale og
kommunale samarbejdspartnere. Derudover var der i 2012 et støttepunktberedskab, som kørte et
mindre antal udrykninger. Dette beredskab er nu ophørt, og varetages af det statslige beredskab,
hvorfor udrykningerne ikke analyseres i dette notat.
Fremtidens redningsberedskab
106
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0108.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
2. Reelle udrykninger (i 2012)
Det kommunale redningsberedskabs udrykninger kan opdeles i henholdsvis udrykninger, hvor der
har været en opgave, som kræver en indsats på skadestedet f.eks. indsats mod brand, redning
eller miljøuheld og udrykninger, hvor der viser sig ikke at være nogen opgave, som skal løses af
redningsberedskabet som f.eks. blinde/falske alarmer samt reelle alarmer, som er løst uden, at det
har krævet det kommunale redningsberedskabs indsats, jf. figur 1.
Figur 1: Det kommunale redningsberedskabs udrykninger fordelt på hvorvidt der kræves indsats eller ej, 2012
Kilde: ODIN
Af figur 1 fremgår det, at 19.453 af alle udrykninger svarende til 51 pct. ikke krævede en indsats
af brandvæsnet, mens 18.640 udrykninger svarende til 49 pct. krævede en indsats af det
kommunale redningsberedskab.
12.183 af udrykningerne til blinde alarmer afgivet fra et automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA-
alarmer).
Udover de blinde/falske alarmer består 4.223 alarmer svarende til 11 pct. af de reelle alarmer af
udrykninger til skadesteder, hvor der kun har været fare for brand, eller hvor branden er slukket
før det kommunale redningsberedskabs ankomst samt til redningsopgaver, som er løst før
ankomst.
I de efterfølgende afsnit ses på de opgaver, som er tilknyttet de reelle alarmer. I 2012 var der
22.863 reelle kommunale alarmer til skadesteder, og 23.776 kommunale reelle opgaver blev løst
på skadestedet.
Fremtidens redningsberedskab
107
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0109.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Statens vilkår for alarmering er anderledes end kommunernes. Dels er det kun i forbindelse med
mødeplaner
14
, at det statslige redningsberedskabs centre kan blive alarmeret af et ABA-anlæg,
dels er det i princippet udelukkende myndigheder nævnt i §7 og §8 i beredskabsloven, som kan
alarmere det dedikerede nationale katastrofeberedskab. Disse vilkår gør, at blinde/falske alarmer
forekommer meget sjældent. Da det statslige redningsberedskab således tilkaldes af andre
myndigheder, sker det ligeledes meget sjældent, at der ikke er en opgave at løse ved ankomsten.
I 2012 var under 1 pct. af det statslige redningsberedskabs alarmer blinde alarmer.
3. Udvikling i antallet af reelle kommunale udrykninger 2008 til 2012
Antallet af udrykninger/opgaver i redningsberedskabet er meget påvirket af vejret. I år med
mange ekstraordinære vejrhændelser, som regn, sne og stærk blæst vil der være forholdsvis
mange redningsopgaver, mens antallet af brandopgaver stiger i år med tørke. Dette ses blandt
andet i figur 2. hvor antallet af kommunale udrykninger er større i 2011 end i 2010 og 2012, fordi
dette år var præget af mange skybrud. Samtidig ses, at antallet af reelle udrykninger generelt har
været faldende henover perioden, hvor det samlede antal reelle kommunale udrykninger er faldet
med ca. 20 pct. At der er tale om et reelt fald underbygges af, at antallet af brandopgaver, som alt
andet lige er mindre vejrafhængige end redningsopgaverne, i samme periode er faldet med 28
pct..
Figur 2: Udviklingen i det kommunale redningsberedskabs udrykninger 2008-2012
,)')))
+.')))
+)')))
+)'//*
*1'10.
*.')))
*)')))
.')))
)
+))1
+))2
+)*)
+)**
+)*+
*/'1)+
*/'0+0
*-'1--
+1'.--
+/'.0,
+,'0,)
+-'.)2
++'1/.
EOOV KVK[W UYWW^XKVO ^N[aUXSXQO[
Kilde: ODIN
EOOV KVK[W L[KXNYZQK_O[
Som det ses af figuren, består en stor del af de kommunale opgaver af opgaver til brand.
*-
AmNOZVKX O[ OX ZVKX% R_Y[ PVO[O LO[ON\UKLO[ P'OU\' LjNO LK\S\LO[ON\UKL YQ UK]K\][YPOLO[ON\UKL Zj PY[RjXN RK[ PK\]\K]
SXN\K]\\KWWOX\k]XSXQOX YQ K^]YWK]S\U KVK[WO[O\ Zj lX QKXQ% Xj[ KVK[WOX VaNO[' 9U\OWZOV_S\ EY\OXLY[Q% PYVUO]SXQO]% F]Y[OLkV]\PY[LSXNOV\OX W_'
Fremtidens redningsberedskab
108
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0110.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
4. Kommunale udrykninger fordelt på opgavetyper
Figur 3: Det kommunale redningsberedskabs udrykninger fordelt på opgavetype, 2012
Kilde: ODIN
Figur 3 viser fordelingen af det kommunale redningsberedskabs opgaver på skadestedet ved reelle
alarmer. Det fremgår af figuren, at de fleste opgaver, nemlig 14.844 svarende til 62 pct. er
relateret til brand
15
, mens opgaver relateret til redning
16
og miljøuheld
17
er nogenlunde ligeligt
fordelt med ca. 4.000 opgaver om året. Diverse opgaver
18
har den mindste andel og er typisk
mindre opgaver, f.eks. brandvagt med brandkøretøj. Diverse opgaver beskrives ikke yderligere. I
det efterfølgende vil brand, redning og miljøopgaver blive beskrevet nærmere.
4.1 Udrykninger til brandindsatser
I 2012 var der i gennemsnit lidt over 40 brande om dagen. Erfaringsmæssigt viser det sig hvert år,
at der er særligt mange udrykninger til brande i dagene omkring nytårsaften.
Derudover har vejrforhold i det enkelte år betydning og i større byer har ballade og optøjer
ligeledes påvirket antallet af brande gennem årerne. Her er det typisk påsatte container- og
bilbrande, der er årsagen til et større antal brande.
*.
16
6[KXN3 CZQK_O[% R_Y[ NO[ O[ L[KXN OVVO[ Y_O[RkXQOXNO PK[O RO[PY['
Redning: Her skelnes mellem personredning, dyreredning og evakuering. Opgaverne består oftest af personredning af fastklemte ved
trafikuheld.
*0
ASVTm^ROVN3 HROVN% R_Y[ NO[ \ZSVNO\ O] \]YP% \YW S NOX KU]^OVVO \S]^K]SYX ^NQm[ OX KU^] PK[O PY[ ZO[\YXO[% OTOXNYW OVVO[ WSVTm #YP]O \ZSVN P[K
Um[O]mTO[$' ASVTm^ROVN LOXk_XO\ YQ\j cKU^]]O ^ROVN WON PK[VSQO \]YPPO[c'
18
Diverse: Angiver hvilken anden beredskabsmæssig opgave, der er udført, som ikke kan kategoriseres under brand, redning eller
miljøuheld, f.eks. brandvagt med brandkøretøj.
Fremtidens redningsberedskab
109
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0111.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Udover ovennævnte årsager til variationer for de enkelte år har antallet af brande, som det
fremgik af udviklingsafsnittet, vist en faldende tendens de seneste år.
Brandens lokalitet angiver, hvor branden fandt sted og kan udspecificeres på forskellige typer af
privat beboelse (villa, etagebyggeri mm.), erhverv (landbrug, industri, service mm.) og åbne
arealer (natur, vej, plads mm.), jf. figur 4.
Figur 4: Det kommunale redningsberedskabs udrykninger til brand fordelt på lokalitet, 2012
Kilde: ODIN
Som det fremgår af figur 4, opstår de fleste brande i beboelse (34 pct.). Brande på ”åbne arealer,
andet” (28 pct.) er den næststørste kategori. Som eksempler på brande i denne kategori kan
nævnes brande i biler eller i containere, som er placeret på åbne arealer som vej, plads, torv el.
lign.
Brandes størrelse kan vurderes på flere måder, f.eks. ud fra skadens omfang, anvendte
mandetimer, indsatstid, anvendt vandmængde eller type og antal anvendte strålerør.
Hvilket mål for brandenes størrelse, der er mest hensigtsmæssigt at anvende, afhænger af, hvad
man skal bruge oplysningerne til, og hvilke data der er tilgængelige og af tilstrækkelig god kvalitet.
Ud fra en samlet betragtning vurderes det, at strålerørsstatistikken baseret på antallet af samtidigt
anvendte strålerør fortsat er det bedst tilgængelige redskab til at sammenligne brandenes størrelse
for de kommunale brandopgaver.
Til at beskrive brandenes størrelse benyttes følgende definitioner:
"
"
”Ingen brand” defineres som brande, hvor der kun har været ”overhængende fare for
brand”.
”Lille brand” defineres som brande, der er ”slukket før ankomst” eller ”slukket med
småredskaber”.
Fremtidens redningsberedskab
110
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0112.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
"
"
”Mellem brand” defineres som brande, der er slukket med 1 højtryksrør (HT-rør), 2 HT-rør
eller 1 C-rør.
”Store brand” defineres som brande, der er slukket med mindst 2 rør
19
.
Antallet af strålerør angives som antal samtidigt anvendte strålerør. Hvis en brandslukning f.eks.
begynder med et HT-rør, og der siden skiftes til et C-rør, anføres ”antal strålerør anvendt” i ODIN
som ”1 rør”.
Figur 5: Det kommunale redningsberedskabs udrykninger til brand fordelt på størrelse, 2012
Kilde: ODIN
Brand: Opgaver, hvor der er brand eller overhængende fare herfor.
Som det fremgår af figur 5, var der ”ingen” brand eller kun en ”lille” brand i 5.876 udrykninger til
brande. Det svarer til, at 40 pct. af alle brande i 2012, hvor antallet af forbrugte antal strålerør er
opgivet, var små brande. Et eksempel på ”ingen” brand kan være udslip af gasser, som er
brandbare f.eks. naturgas, men som ikke bryder i brand. Her vil klassificeringen overhængende
fare for brand være valgt. Eksempler på ”lille brand” er skorstensbrande, som slukkes med
skorstensfejermateriel eller mindre brande i f.eks. affald, hvor det ikke har været nødvendigt at
benytte strålerør.
Der er 7.191 ”mellem brande” svarende til 48 pct. af alle brande i 2012. Ca. halvdelen af ”mellem
brande” er slukning af brande i transportmiddel eller slukning af brande i container i det fri.
Store brande udgør 9 pct. af det samlede antal brande svarende til 1.322 brande.
19
Bemærk hvis branden alene er slukket med 2 HT-rør, hører den ikke til denne kategori. 3 HT-rør og kombinationer af HT og C-rør
tilhører til gengæld denne kategori.
Fremtidens redningsberedskab
111
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0113.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Figur 6: Store brande fordelt på kategorier, 2012
*))!
1)!
/)!
-)!
.%,
+%1 ,%/
/%-
1%+
/%*
**%*
*0%/
*2%*
+)!
*2%2
)!
9XPKWSVSOR^\
5XNOX LaQXSXQ3 ^NR^\% QK[KQO% UYVYXSRK_OR^\O W_'
5XNOX XK]^[L[KXN
FO[_SMO YQ YPPOX]VSQO LaQXSXQO[
=KXNOV YQ [OZK[K]SYX% RY]OV YQ [O\]K^[KX]O[
AK[U YQ VKXNL[^Q
IOTO YQ ZVKN\O[
>XN^\][S
9]KQOLaQQO[S
5XNO]
Ca. 19 pct. af de store brande er relateret til landbruget (marker og bygninger). Ligeledes er ca.
20 pct. af de store brande opstået i enfamiliehuse, mens ca. 18 pct. er relateret til andre
bygninger, herunder sommerhuse, udhuse, garager og kolonihuse. Samtidig kan opgøres, at der
ikke finder brandspredning finder sted i 75 pct. af de større bygningsbrande.
47 pct. af bygningsbrande er små brande, 37 pct. er mellem brande og 15 pct. er større brande.
En søgning i ODIN viser, at de små brande oftest er skorstensbrande i enfamiliehuse.
Figur 7 viser udviklingen i antallet af brandopgaver i perioden 2008 til 2012. Siden 2008 har der
været et fald svarende til et fald på ca. 28 pct. i antallet af brandopgaver. Faldet er fordelt på 18
pct. færre bygningsbrande og 34 pct. færre ikke-bygningsbrande. Ikke-bygningsbrande er oftest
brand i transportmidler, i containere eller i natur.
Fremtidens redningsberedskab
112
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0114.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Figur 7 Udviklingen i det kommunale redningsberedskabs udrykninger til brand fordelt på bygningsbrand og ikke-
bygningsbrand, 2008-2012
20.000
15.000
10.000
5.000
Bygningsbrande
0
2008
Kilde: ODIN
2009
2010
2011
2012
Der er en karakteristisk døgnvariation i antallet af brande, idet der er færrest brande sidst på
natten og først på morgenen, mens der er flest brande sidst på eftermiddagen og om aftenen.
Analyse af udrykninger i ODIN viser således, at der er 3 gange så mange brande mellem 17 og 18
om eftermiddagen, sammenlignet med mellem 5 og 6 om morgenen.
4.2 Udrykninger til redningsindsatser
Det kommunale redningsberedskabs udrykninger til redningsopgaver varierer kun lidt fra år til år. I
2012 var der i gennemsnit (3.865/365) lidt over 10 redningsindsatser om dagen.
Voldsomt vejr (vejrlig) er den væsentligste årsag til forskelle mellem de enkelte år, idet f.eks. år
med storm og oversvømmelser vil kræve flere indsatser fra redningsberedskabet end år uden
voldsomt vejr.
Redningsopgaver kan både forekomme alene og i kombination med brand og miljøuheld. Figur 8
viser de forskellige typer af redningsopgaver, som det kommunale redningsberedskab foretager.
Fremtidens redningsberedskab
113
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0115.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Figur 8: Det kommunale redningsberedskabs udrykninger til redningsindsatser fordelt på opgaven, 2012
Kilde: ODIN
Det fremgår af figuren, at næsten halvdelen af redningsindsatserne i 2012 var redning i
forbindelse med trafikuheld.
”Redning i/på vand” vil oftest være udrykning til eftersøgning, bjærgning og redning i vand. Som
eksempel på ”vejrligs”opgaver kan nævnes rydning af træer fra vejbane, afspærring mm.
”Øvrige redningsopgaver” omfatter eksempelvis redning fra skrænter, brøndulykker og nødflytning.
Kategorien ”Anden redningsopgave” er redningsopgaver, som ikke er blevet placeret i de øvrige
kategorier, som ODIN indeholder.
12 pct. af redningsopgaverne er løst før ankomst.
Da en stor del af redningsudrykningerne er trafikuheld, forekommer de fleste redningsudrykninger
i myldretiden mellem 6 og 8 om morgenen og særligt mellem 15 og 18 om eftermiddagen. Der er
således 6 gange så mange udrykninger til redning kl. 16, som der er kl. 04 om natten.
4.3 Udrykninger til miljøindsatser
Det kommunale redningsberedskabs udrykninger til miljøopgaver har ligget på et stabilt niveau på
ca. 4.000 opgaver de seneste år. i 2012 var der i gennemsnit (4.160/365) lidt over 11
miljøindsatser om dagen. Der er kun ganske få blinde eller falske alarmer til miljøuheld.
Det vil sige, at der normalt er en opgave at løse, når redningsberedskabet bliver alarmeret til et
miljøuheld. Opgaver til miljøuheld kan forekomme alene og i kombination med brand- og
Fremtidens redningsberedskab
114
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0116.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
redningsopgaver. Det kommunale redningsberedskabs miljøopgaver er for det meste mindre
mandskabskrævende opgaver. 1/3 af alle miljøopgaverne i 2012 blev således løst af en enkelt
person. Opgaven for personen kunne f.eks. være at sprede kattegrus ud på vejbanen for at
opsamle et mindre oliespild.
I kommunerne er der fem til seks gange så mange miljøuheld om dagen sammenlignet med antal
miljøuheld om natten.
Figur 9: Redningsberedskabets udrykninger fordelt på årsag til miljøuheldet, 2012
Kilde: ODIN
Miljøuheld dækker, som allerede nævnt, over en række forskellige uheldstyper. Langt de fleste
kommunale miljøudrykninger har relation til spild af stof ved trafikuheld (brændstof, olie mm.)
eller ved lækage fra køretøjer (motorolie, brændstof, hydraulikvæske mm.). I 2.620 tilfælde
svarende til 63 pct. af alle udrykninger til miljøuheld i 2012 var årsagen til miljøuheldet trafikuheld
eller lækage fra køretøjer.
5. Stationsanalyse kommunale stationer
Det kommunale redningsberedskabs indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved
ulykker udgår fra en række ”brandstationer” betegnet enten beredskabsstationer eller
hjælpeberedskabsstationer, hvor hjælpeberedskabsstationerne er mindre stationer typisk med et
enkelt brandkøretøj. Dertil kommer stationer af betegnelsen stedlig beredskabsstyrke, som er
beredskaber på en række af de mindre danske øer.
Ved udgangen af 2012 er der registreret 241 beredskabsstationer, 54 hjælpeberedskabsstationer
og 25 stedlige beredskabsstyrker i Danmark.
Fremtidens redningsberedskab
115
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0117.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
I den første del af analysen blev det bl.a. beskrevet, hvilke hændelser det kommunale
redningsberedskab er rykket ud til i 2012, samt hvilke opgaver der er løst. Til hver hændelse sker
udrykningen fra en eller flere stationer alt efter hændelsens størrelse og kompleksitet.
Denne del af analysen vil omhandle, hvor mange hændelser de enkelte stationer rykker ud til.
5.1 Beredskabsstationer
Dette afsnit omhandler udrykningerne fra beredskabsstationerne i Danmark i 2012. I alt er der
registreret 183 udrykninger pr. station i gennemsnit.
I figur 10 er beredskabsstationerne opdelt i grupper alt efter, hvor mange udrykninger de havde i
2012.
Figur 10: Antal beredskabsstationer med udrykninger fordelt på antalsinterval, 2012
Kilde: ODIN
Som det fremgår af figuren, var der stor forskel på antallet af udrykninger fra de enkelte
beredskabsstationer. Således havde 80 beredskabsstationer (17+63) under 50 udrykninger om
året, mens 27 (13+14) beredskabsstationer havde mindst 500 udrykninger i 2012.
Det fremgår ligeledes af figuren, at de fleste beredskabsstationer havde mellem 50 og 99
udrykninger om året, hvilket svarer til ca. en udrykning hver fjerde til sjette dag.
Ved gennemgang af ODIN kan det konstateres, at der er en sammenhæng mellem antal
udrykninger om året og hovedopgaven. Beredskabsstationer med få udrykninger har en lavere
andel af blinde/falske alarmer.
Fremtidens redningsberedskab
116
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0118.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Sammenhængen er ikke overraskende, da stationer med mange udrykninger typisk vil være
placeret i større byer, hvor der er installeret mange ABA-anlæg, som ”alt andet lige” vil give sig
udslag i en række blinde alarmer til den lokale brandstation.
5.2 Hjælpeberedskabsstationer og stedlige beredskabsstyrker
Dette afsnit omhandler udrykningerne fra hjælpeberedskabsstationerne i Danmark. I alt er der
registreret 1.352 udrykninger fra de 54 hjælpeberedskabsstationer i 2012, hvilket svarer til 25
udrykninger pr. hjælpestation pr. år i gennemsnit. En tilsvarende oversigt, som for
beredskabsstationer viser, at der var stor forskel på antallet af udrykninger fra de enkelte
hjælpestationer. Således havde 21 hjælpeberedskabsstationer (6+15) under 20 udrykninger om
året, mens 17 havde mindst 30 udrykninger i 2012.
Det fremgår, at de fleste
hjælpeberedskabsstationer havde mellem 10 og 29 udrykninger om året, hvilket svarer til
minimum lidt under én udrykning om måneden og maksimum lidt over én udrykning hver anden
uge.
Som for beredskabsstationerne er der en sammenhæng mellem antal udrykninger om året og
andelen af blinde/falske alarmer. Hjælpeberedskabsstationer med få udrykninger har således en
lavere andel af blinde/falske alarmer.
De 25 stedlige beredskabsstyrker (Ø-beredskabet) er registreret med 9 udrykninger i ODIN i 2012.
De 9 udrykninger er alle registreret som reelle alarmer og er fordelt på 6 stationer. 19 stedlige
beredskabsstyrker er således ikke registreret med udrykninger i 2012.
6.1 Udvikling i antallet af reelle statslige udrykninger 2008 til 2012
Som det er tilfældet med de kommunale udrykninger er antallet af udrykninger fra det statslige
redningsberedskabs centre påvirket af vejrforhold. Udviklingen i antallet af reelle udrykninger for
det statslige redningsberedskabs centre i perioden 2008-2012 fremgår af figur 11.
Figur 11: Udvikling i antallet af reelle statslige udrykninger 2008 til 2012
1))
0))
/))
.))
,1+
-))
,))
+))
*))
)
+))1
+))2
,./
--/
.)1
0.2
/,-
-,)
-,*
--)
-))
+)*)
+)**
+)*+
F]K]VSQO K\\S\]KXMO[ ^NOX _OT[VSQ
F]K]\VSQO K\\S\]KXMO[ S KV]
Fremtidens redningsberedskab
117
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0119.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Det ses, at antallet af udrykninger for de statslige beredskabscentre er markant forøget i år med
ekstremt vejrlig (sne i store mængder, smeltevand, storm mv.). Af figuren ses tillige at antallet af
udrykninger for det statslige beredskab ikke er faldet, som i kommunerne. Sorteres
vejrligsudrykninger fra ses, at antallet af udrykninger er steget med 12 pct. fra 2008 til 2012.
7. Statslige udrykninger fordelt på opgavetyper
;SQ^[ *+K3 \]K]\VSQO [ONXSXQ\LO[ON\UKL\ ^N[aUXSXQO[
PY[NOV] Zj YZQK_O]aZO% +)*+
;SQ^[ *+L3 \]K]\VSQO [ONXSXQ\LO[ON\UKL\
^N[aUXSXQO[ PY[NOV] Zj [OU_S[OX]% +)*+
+!
*+!
,/!
,0!
/!
*,!
,2!
..!
5XN[O XK]SYXKVO [OU_S[OX]O[ #e1$
6[KXN
8S_O[\O
ASVTm
EONXSXQ
?YWW^XKV] EONXSXQ\LO[ON\UKL
DYVS]SO]
EOQSYX
55 pct. af det statslige redningsberedskabs centres udrykninger ydes til det kommunale beredskab
i forbindelse med udrykninger til brand-, rednings- og miljøopgaver. Samtidig rekvireres det
statslige redningsberedskabs centre af politiet (37 pct.) til primært rednings- og særlige
udrykninger, lige som det statslige redningsberedskabs centre rekvireres af andre statslige
myndigheder og regionerne (8 pct.) primært i forbindelse med miljøuheld og særlige opgaver. Der
er således indirekte sammenhæng mellem rekvirenten og den typiske opgavetype.
De statslige udrykninger registreres med oplysninger om udrykningernes type, denne registrering
er anvendt i de næste afsnit, for at beskrive typen af opgaver.
Fremtidens redningsberedskab
118
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0120.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
7.1 Udrykninger til brandopgaver
Figur 13: Antal brandrelaterede udrykninger 2012 fordelt på udrykningstype
6OVa\XSXQ
6[KXN\V^UXSXQ
.4 ,!
**4 0!
6[KXN_KQ]
8OZVYaO[SXQ ( F]KXNLa
;aVNXSXQ KP ][aUV^P]PVK\UO[
**4 0!
+4 *!
-4 ,!
2-4 /*!
IKXNPY[\aXSXQ ]SV L[KXN
i_[SQO
<OXXOWL[aNXSXQ(?YX][YVVO[O] XON[S_XSXQ
+,4 *.!
-4 ,!
Som det også fremgår af det generelle billede, er der meget store variationer i billedet af
beredskabscentrenes opgaver. I 62 pct., af brandopgaverne er det statslige redningsberedskabs
centre indsat i forbindelse med selve brandslukningen. Disse udrykninger kan enten være
kendetegnet af meget store hændelser, hvor ekstra brandfolk skal indsættes som supplement til
det kommunale beredskab eller ved meget langvarige brande, hvor det statslige beredskab
indsættes som afløsning til de kommunale brandfolk. Der kan også være tale om brande med en
særlig karakter, som kræver særligt materiel.
I 14 pct. af de brandrelaterede hændelser er det statslige redningsberedskab indsat med
specialudstyr i form af særlig redningskran og dertil hørende særligt uddannede medarbejdere til
kontrolleret gennembrydning eller nedbrydning af materialer, så slukningsholdene kan komme til.
I andre 14 pct. indsættes det statslige redningsberedskabs centre med lys eller vand.
16 pct. af det statslige redningsberedskabs brandrelaterede opgaver er løst på mindre end 2 timer,
57 pct. på mellem 2 og 10 timer og 23 pct. mellem 10 og 100 timer og 4 pct. på mere end 200
timer.
Fremtidens redningsberedskab
119
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0121.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
7.2 Udrykninger til redningsopgaver
Figur 14: Antal redningsudrykninger 2012 fordelt på udrykningstype
i_[SQO
C_O[\_mWWOV\O(VkX\XSXQ
;[SQm[OV\O
9P]O[\mQXSXQ
8OZVYaO[SXQ ( F]KXNLa
6OVa\XSXQ
5P\]S_XSXQ(KPNkUXSXQ
)
+
-
/
1
*)
*+
*-
*/
Der var 52 redningsopgaver i 2012. 32 pct. af redningsopgaverne vedrører afstivnings- eller
belysningsopgaver. 21 pct. vedrørte opgaver med lænsning af oversvømmelser.
Både afstivnings- og belysningsopgaver ydes til kommunerne eller politiet i forbindelse med sikring
af deres arbejde, eksempelvis afstivning af brandtomter i forbindelse med efterslukning, eller
gerningsstedsundersøgelse, belysning af skadessteder mv.
De øvrige redningsopgaver dækker over et varieret spektrum af opgaver, eksempelvis opgaver
med højderedning, frigørelse af dyr efter trafikuheld med dyretransporter, samt frigørelse efter
arbejdsulykke ved hjælp af redningskran.
Igen er variationen i opgaverne meget stor, idet 28 pct. af udrykningerne varede op til 2 timer, 26
pct. mellem 2 og 5 timer, 21 pct. mellem 5 og 10 timer og 25 pct. op til 50 timer.
Fremtidens redningsberedskab
120
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0122.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
7.3 Udrykninger til miljøopgaver
Figur 15: Antal miljøudrykninger 2012 fordelt på udrykningstype
i_[SQO
C_O[\_mWWOV\O(VkX\XSXQ
CVSOPY[^[OXSXQ
AjVSXQ #PY[ QK\\O[ OVVO[ [KNSYKU]S_S]O]$
?OWSUKVSO^ROVN
6SYVYQS\U \WS]]OPK[O
)
.
*)
*.
+)
Der var 56 miljøopgaver i 2012. Heraf var 30 pct. til olieforurening, 22 pct. til måling for farlige
stoffer, 25 pct. til kemikalieuheld (udslip af farlige stoffer, klor, ammoniak, Peroxid). De sidste 23
pct. var fortrinsvis gylleforurening samt håndtering af kemikalier i forbindelse med
politiudrykninger.
37 pct. af miljøudrykningerne havde en varighed på mellem 5 og 10 timer, 13 pct. en varighed
under 2 timer, 33 pct. mellem 2 og 5 timer og 13 pct. mellem 10 og 50 timer. Derudover har det
statslige redningsberedskabs centre i 2012 assisteret til 2 miljøuheld med olieudslip i mose og i en
å med hver en varighed på over 100 timer.
7.4 Udrykninger til særlige opgaver
Figur 16: Antal særlige udrykninger 2012 fordelt på udrykningstype
5P\]S_XSXQ(KPNkUXSXQ
6OVa\XSXQ
6O_S\\SU[SXQ
8OZVYaO[SXQ ( F]KXNLa
8[SUUO_KXN\PY[\aXSXQ
;aVNXSXQ KP ][aUV^P]PVK\UO[
<K\[OX\
<OXXOWL[aNXSXQ(?YX][YVVO[O] XON[S_XSXQ
<O[XSXQ\\]ON(L[KXNj[\KQ
?FG
BmN\][mW\PY[\aXSXQ
FXOLO[ON\UKL
i_[SQO
)
.
*)
*.
+)
+.
,)
,.
-)
-.
Det statslige redningsberedskab havde 170 særlige udrykninger i 2012. Disse opgaver er særligt
opgaver til politiet og skat eksempelvis sikring, afdækning og belysning af gerningssteder,
Fremtidens redningsberedskab
121
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0123.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
opstilling af kommunikationsfaciliteter i forbindelse med razzia mv. Derudover dækker denne type
udrykninger, at det statslige redningsberedskabs centre skaber fremkommelighed for andre
myndigheder i forbindelse med ekstremt snefald, f.eks. ambulancer og transport af
hjemmesygeplejen.
Varigheden af denne type udrykninger er også differentieret, idet 11 pct. af udrykningerne har en
varighed på under 2 time, 20 pct. en varighed mellem 2 og 5 timer, 37 pct. en varighed mellem 5
og 10 timer og 26 pct. mellem 10 og 50 timer. 6 pct. af udrykningerne har en varighed på over 50
timer.
8. Stationsanalyse statslige stationer
I alt er der registreret 452 reelle udrykninger fra det statslige redningsberedskabs 6 centre i 2012,
hvilket svarer til 72 udrykninger og ca. 6.700 udrykningstimer pr. center pr. år i gennemsnit.
Belastningen af centrene fremgår af figur 18. Det statslige redningsberedskab Bornholm og det
statslige redningsberedskab Hedehusene har færre udrykninger end de øvrige centre. Det statslige
redningsberedskab Hedehusene er styrelsens frivilligcenter, og det statslige redningsberedskab på
Bornholm har et mindre dækningsområde end de øvrige centre.
Figur 17: Antal udrykninger 2012 fordelt på det statslige redningsberedskabs centre
*+)
*))
1)
/)
-)
+)
)
EONXSXQ
ASVTm
6[KXN
Fk[VSQO
25 pct. af det statslige redningsberedskabs opgaver blev i 2012 startet mellem 08 og 17
(dagtimerne), mens 75 pct. dermed blev startet i aften- og nattimerne. Fordelingen mellem dag-
og aftenudrykninger varierer efter typen af udrykninger, eksempelvis er andelen af
aften/natudrykninger ca. 60 pct. for miljø og særlige udrykninger, mens den er ca. 83 pct. for
brandudrykninger.
Fremtidens redningsberedskab
122
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0124.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Bilag 2 til kapitel om indsættelseskapacitet og responstid
I dette bilag er de indsatsopgaver, redningsberedskabet udfører i relation til det nationale risikobillede og det daglige
hændelsesmønster nærmere beskrevet ud fra de fire hovedindsatstyper; brand, redning, miljø/CBRN og særlige.
3?H?AE=GJFF;G$
>MD9;BH;HILF;G
(BC?D9;B?=; >MD9;BH;G
1.
6aQXSXQ\L[KXN & _SVVK%
VOTVSQRON% ^NR^\%
MK[ZY[]% QK[KQO
6aQXSXQ\L[KXN & \]m[[O
LaQXSXQ \YW
SXN^\][SLaQXSXQ%
VKQO[RKV
6aQXSXQ\L[KXN d
WKXQO WOXXO\UO[
\KWVO]
<j[NL[KXN
,D9H7IHILF;G
)G7D9
o
6[KXN\V^UXSXQ
3;9D?D=
o
EONXSXQ KP ZO[\YXO[
o
;m[\]ORTkVZ
0?B@N$*)31
4MGB?=;
2.
o
6[KXN\V^UXSXQ
o
>XNNkWXSXQ YQ
YZ\KWVSXQ KP
PY[^[OXO]
\ZSVNO_KXN
o
EONXSXQ KP ZO[\YXO[
o
;m[\]ORTkVZ
o
;Y[ZVOTXSXQ KP \]m[[O
Q[^ZZO KP WOXXO\UO[
3.
o
6[KXN\V^UXSXQ
4.
o
6[KXN\V^UXSXQ
o
EONXSXQ KP Na[
o
=jXN]O[SXQ KP
UOWSUKVSO[
#KWWYXSKU%
BD?&QmNXSXQ
W_'$
5.
6.
7.
8.
FUY[\]OX\L[KXN
6[KXN S \]m[[O YZVKQ d
VY\\OZVKN\ W_'
6[KXN S OV&SX\]KVVK]SYXO[
6[KXN S Um[O]mTO[
o
6[KXN\V^UXSXQ
o
6[KXN\V^UXSXQ
o
IK[\VSXQ KP LO[m[]O
YW[jNO[ _ON PK[VSQ [mQ
o
6[KXN\V^UXSXQ
o
6[KXN\V^UXSXQ
o
CZ[aNXSXQ Zj Um[OLKXOX
9.
BK]^[L[KXN
o
6[KXN\V^UXSXQ
o
FSU[SXQ WYN
L[KXN& YQ
OU\ZVY\SYX\PK[O
o
FSU[SXQ WYN
L[KXN& YQ
OU\ZVY\SYX\PK[O
o
FSU[SXQ WYN
L[KXN& YQ
OU\ZVY\SYX\PK[O
o
CZ\KWVSXQ KP
\ZSVN
o
?YWW^XSUK]SYX WON
QK\VO_O[KXNm[
10.
<K\ d L[^N Zj VONXSXQ
11.
ASXN[O \ZSVN
12.
;Y[^[OXSXQ d QaVVO%
UOWSUKVSO[
o
>XNNkWXSXQ YQ
YZ\KWVSXQ KP
UOWSUKVSO[
o
FSU[SXQ WYN
OU\ZVY\SYX\& YQ
L[KXNPK[O
13.
;k[N\OV\^ROVN d LSV
o
FSU[SXQ WYN
L[KXN& YQ
o
;[SQm[OV\O KP
PK\]UVOW]O
o
CZ[aNXSXQ Zj Um[OLKXOX
Fremtidens redningsberedskab
123
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0125.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
OU\ZVY\SYX\PK[O
14.
;k[N\OV\^ROVN d
VK\]LSV(L^\
o
FSU[SXQ WYN
L[KXN& YQ
OU\ZVY\SYX\PK[O
o
;m[\]ORTkVZ
o
;[SQm[OV\O KP
PK\]UVOW]O
o
;m[\]ORTkVZ
o
EONXSXQ KP ZO[\YX S
_KXN
o
;m[\]ORTkVZ
o
CZ[aNXSXQ Zj Um[OLKXOX
15.
8[^UXO^VaUUO
16.
EONXSXQ P[K RmT
LaQXSXQ% WK\]% L[mXN%
\SVY% \KWWOX\]a[]XSXQ
o
6[^Q KP OU\' HF5E&
ZO[\YXOV ]SV
OP]O[\mQXSXQ%
P[SQm[OV\O YQ
][KX\ZY[] KP ZO[\YXO[
S \KWWOX\]a[]ONO
LaQXSXQO[ OVVO[
[ONXSXQ KP ZO[\YX P[K
RmTNOX OVVO[ S NaLNOX
o
;m[\]ORTkVZ
4MGB?=; >MD9;BH;G
17.
FUSL\L[KXN
o
6[KXN\V^UXSXQ ]SV
\m\
o
G[KX\ZY[] KP
\V^UXSXQ\WKXN\UKL& YQ
WK]O[SOV ]SV \m\
o
EONXSXQ KP
ZK\\KQO[O[
o
;m[\]ORTkVZ
19.
;VaL[KXN
o
6[KXN\V^UXSXQ
o
EONXSXQ KP
ZK\\KQO[O[
o
;m[\]ORTkVZ
20.
GYQ^VaUUO
o
FSU[SXQ WYN
L[KXN& YQ
OU\ZVY\SYX\PK[O
o
EONXSXQ YQ ]^XQ
P[SQm[OV\O KP
ZK\\KQO[O[
o
;m[\]ORTkVZ
o
9]KLVO[SXQ KP
LORKXNVSXQ\ZVKN\O[
o
21.
6^\^VaUUO
o
FSU[SXQ WYN
L[KXN& YQ
OU\ZVY\SYX\PK[O
o
EONXSXQ YQ ]^XQ
P[SQm[OV\O KP
ZK\\KQO[O[
o
;m[\]ORTkVZ
o
9]KLVO[SXQ KP
LORKXNVSXQ\ZVKN\O[
o
CZ[aNXSXQ Zj Um[OLKXOX
o
>XNNkWXSXQ YQ
YZ\KWVSXQ KP
UOWSUKVSO[
o
FSU[SXQ WYN
OU\ZVY\SYX\& YQ
L[KXNPK[O
o
CZ[aNXSXQ
18.
GYQL[KXN
o
6[KXN\V^UXSXQ
Fremtidens redningsberedskab
124
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0126.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
22.
;Va^VaUUO
o
FSU[SXQ WYN
L[KXN& YQ
OU\ZVY\SYX\PK[O
o
EONXSXQ YQ ]^XQ
P[SQm[OV\O KP
ZK\\KQO[O[
o
;m[\]ORTkVZ
o
9]KLVO[SXQ KP
LORKXNVSXQ\ZVKN\O[
23.
9U\ZVY\SYX
o
6[KXN\V^UXSXQ
o
6[^Q KP HF5E&
ZO[\YXOV ]SV
OP]O[\mQXSXQ%
P[SQm[OV\O YQ
][KX\ZY[] KP ZO[\YXO[
S \KWWOX\]a[]ONO
LaQXSXQO[
o
;m[\]ORTkVZ
o
5P\]S_XSXQ YQ
[ONXSXQ\SXN\K]\O[ S
LaQXSXQO[ S PK[O PY[
\KWWOX\]a[]XSXQ
o
EONXSXQ P[K RmTNO[%
P'OU\' P[K OVO_K]Y[O[
o
>XNU_K[]O[SXQ YQ
PY[ZVOTXSXQ KP LO[m[]O
LOLYO[O
24.
C_O[\_m
WWOV\O
C[UKX%
\]Y[W YQ
\]Y[WPVYN
o
5PNkUXSXQ
o
5P\]S_XSXQ YQ
[ONXSXQ\SXN\K]\O[ S
LaQXSXQO[ S PK[O PY[
\KWWOX\]a[]XSXQ
o
BmN\][mW\PY[\aXSXQ
YQ LOVa\XSXQ
o
5P\Zk[[SXQ YQ
[aNXSXQ KP _OTO
o
@kX\XSXQ YQ
^NVkQXSXQ KP
NkWXSXQO[(LK[[SO[O[
_ON PY[RmTO]
_KXN\]KXN
o
6[^Q KP HF5E&
ZO[\YXOV ]SV
OP]O[\mQXSXQ%
P[SQm[OV\O YQ
][KX\ZY[] KP ZO[\YXO[
S \KWWOX\]a[]ONO
LaQXSXQO[
o
9]KLVO[SXQ KP
LORKXNVSXQ\ZVKN\O[
o
D[k_OX]S_ O_KU^O[SXQ YQ
XmN&SXNU_K[]O[SXQ
o
6OWKXNSXQ YQ NOV]KQOV\O
S NO YZO[K]S_O \]KLO d
VYUKV] YQ XK]SYXKV]'
o
6SN[KQ ]SV U[S\O\]a[SXQ YQ
U[S\OUYWW^XSUK]SYX
Fremtidens redningsberedskab
125
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0127.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
?[KP]SQ [OQX
YQ \UaL[^N
o
@kX\XSXQ KP
Y_O[\_mWWONO
YW[jNO[
o
CZLaQXSXQ(^NVkQXSX
Q KP NkWXSXQO[
o
BmN\][mW\PY[\aXSXQ
YQ LOVa\XSXQ
o
CZ\]SVVSXQ YQ ^NL[SXQXSXQ
KP N[SUUO_KXN
o
6OWKXNSXQ YQ NOV]KQOV\O
S NO YZO[K]S_O \]KLO d
VYUKV] YQ XK]SYXKV]'
o
6SN[KQ ]SV U[S\O\]a[SXQ YQ
U[S\OUYWW^XSUK]SYX
o
>XNNkWXSXQ YQ
YZ\KWVSXQ KP
PK[VSQO \]YPPO[
o
CZ\KWVSXQ KP
SVKXNN[O_XO
PK[VSQO
o
HN]KQXSXQ YQ
][KX\ZY[] KP
Z[m_O[ ]SV
KXKVa\O
o
5\\S\]KXMO ]SV FC?% P`3
8OZVYaO[SXQ KP WK]O[SOV
P[K LO[ON\UKL\MOX][O ]SV
PY[^[OXSXQ\&LOUkWZOV\O
?a\][OUYQXY\MO[SXQ ]SV
UY[]VkQXSXQ KP
PY[^[OXSXQ\YWPKXQ
o
CZ\]SVVSXQ KP WK]O[SOV& YQ
KPPKVN\NOZY]O[
o
>XN\k]]OV\O KP VONOV\O\&
YQ
UYWW^XSUK]SYX\WYN^V
o
5\\S\]KXMO ]SV
\^XNRON\LO[ON\UKLO]\
RjXN]O[SXQ3
8S\][SL^]SYX\Wk\\SQO
YZQK_O[ ]SV KZY]OUO[%
^NVO_O[SXQ\\]ONO[ W_'
ASNVO[]SNSQ YZLO_K[SXQ KP
VkQOWSNVO[
o
6OWKXNSXQ YQ NOV]KQOV\O
S NO YZO[K]S_O \]KLO d
VYUKV] YQ XK]SYXKV]'
o
6SN[KQ ]SV U[S\O\]a[SXQ YQ
U[S\OUYWW^XSUK]SYX
25.
;Y[^[OXSXQ\^VaUUO[ ]SV
\m\
o
FSU[SXQ WYN
L[KXN& YQ
OU\ZVY\SYX\PK[O
]SV \m\
26.
DKXNOWS\U SXPV^OXbK
27.
=^\Na[\aQNYWWO YQ
bYYXY\O[
o
CZ\]SVVSXQ KP
[OX\OZ^XU]O[
Zj
SXN\K]\\]ONO]
o
8OUYX]KWSXO[S
XQ KP
SXN\K]\ZO[\YXOV
YQ Um[O]mTO[
W_'
o
6S\]KXN ]SV
;mNO_K[O\]a[OV\OX _ON
LOUkWZOV\O KP
\WS]\YWWO \aQNYWWO3
@YQS\]S\U \]m]]O
@ONOV\O\& YQ
UYWW^XSUK]SYX\\]m]]O
5\\S\]KXMO ]SV ][KX\ZY[] KP
WK]O[SKVO YQ Z[m_O[
CZ\KWVSXQ YQ
[OQS\][O[SXQ KP NmNO Na[
Fremtidens redningsberedskab
126
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0128.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
28.
B^UVOK[O ^VaUUO[
o
5\\S\]KXMO ]SV
UK]K\][YPOLO[O
N\UKLO]\
WjVOLO[ON\UKL
3
AjVORYVN WON
RjXNLj[O]
WjVO^N\]a[
Fk[VSQ] PmV\YW]
WjVO^N\]a[
WYX]O[O] Zj LSV
OVVO[ ROVSUYZ]O[
o
6OWKXNSXQ YQ NOV]KQOV\O
S NO YZO[K]S_O \]KLO d
VYUKV] YQ XK]SYXKV]'
o
6SN[KQ ]SV U[S\O\]a[SXQ YQ
U[S\OUYWW^XSUK]SYX
o
5\\S\]KXMO ]SV
O_KU^O[SXQ(P[KPVa]XSXQ KP
_S\\O YW[jNO[
29.
GO[[Y[RKXNVSXQO[
o
=jXN]O[SXQ KP O]
\]m[[O KX]KV
L[KXNO S [KW]O
LaQXSXQO[
o
;m[\]ORTkVZ YQ
K\\S\]KXMO ]SV
Z[kRY\ZS]KV]
LO[ON\UKL
o
CZ[O]]OV\O KP
LORKXNVSXQ\ZVKN\O[
o
FSU[SXQ KP LaQXSXQO[
_RK' KP\]S_XSXQ
o
6[^Q KP HF5E&
ZO[\YXOV ]SV
OP]O[\mQXSXQ%
P[SQm[OV\O YQ
][KX\ZY[] KP ZO[\YXO[
S \KWWOX\]a[]ONO
LaQXSXQO[
o
9]KLVO[SXQ KP
XmN\][mW YQ
LOVa\XSXQ
o
EONXSXQ P[K RmTNO[%
P'OU\' P[K OVO_K]Y[O[
o
HN\OXNOV\O KP
\ZY[ORYVN ]SV
UY[]VkQXSXQ KP
PY[^[OXO]
YW[jNO
o
CZ\KWVSXQ _ON
^N\VSZ KP PK[VSQO
\]YPPO[
o
5\\S\]KXMO ]SV
UK]K\][YPOLO[O
N\UKLO]\
WjVOLO[ON\UKL
o
>XN\k]]OV\O KP
=KbAK]&
LO[ON\UKL
o
EOX\XSXQ KP
SXN\K]\ZO[\YXOV
% WK]O[SOV YQ
KXN[O
ZO[\YXO['
o
HN]KQXSXQ KP
Z[m_O[ ]SV
KXKVa\O
o
6OWKXNSXQ YQ NOV]KQOV\O
S NO YZO[K]S_O \]KLO d
VYUKV] YQ XK]SYXKV]'
o
6SN[KQ ]SV U[S\O\]a[SXQ YQ
U[S\OUYWW^XSUK]SYX
o
?YWW^XSUK]SYX\& YQ
VONOV\O\\]m]]O
o
F]m]]O ]SV KXN[O \OU]Y[O[ S
PY[LSXNOV\O WON
U[S\O\]a[SXQ'
o
@YQS\]S\U \]m]]O
o
9_KU^O[SXQ YQ XmN&
SXNU_K[]O[SXQ
30.
7aLO[KXQ[OL
o
=jXN]O[SXQ KP
L[KXNO S
PY[LSXNOV\O WON
KPL[^N] OVVO[
^\]KLSV PY[\aXSXQ%
Y_O[LOVK\]XSXQ KP
\a\]OWO[ W_'
o
9]KLVO[SXQ KP
XmN\][mW YQ
LOVa\XSXQ
o
9_KU^O[SXQ KP
SXNO\Zk[[ONO
o
EONXSXQ P[K RmTNO[%
P'OU\' P[K OVO_K]Y[O[
o
;[SQm[OV\O KP
PK\]UVOW]O%
Pm[\]ORTkVZ S
PY[LSXNOV\O WON
][KX\ZY[]^VaUUO[
o
CZ\KWVSXQ _ON
^N\VSZ KP PK[VSQO
\]YPPO[
o
?YWW^XSUK]SYX\& YQ
VONOV\O\\]m]]O
o
6OWKXNSXQ YQ NOV]KQOV\O
S NO YZO[K]S_O \]KLO d
VYUKV] YQ XK]SYXKV]'
o
F]m]]O ]SV KXN[O \OU]Y[O[ S
PY[LSXNOV\O WON
U[S\O\]a[SXQ'
o
9]KLVO[SXQ KP
N[SUUO_KXN\PY[\aXSXQ YQ
^NL[SXQXSXQ KP _KXN'
Udtræk fra Redningsberedskabets Statistikbank 16. januar 2014. Data for 2013 er endnu ikke færdigopsamlet.
Fremtidens redningsberedskab
127
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0129.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Tabel 1: Alarmer opdelt i reel, blind og falsk
Alarmtype (Antal )
Reel alarm
Blind alarm
Falsk alarm
Total
2007
25.718
11.226
815
37.759
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Total
28.544 26.573 23.730 24.509 22.865
20.947
172.886
11.570 12.757 13.622 14.414 14.407
13.276
91.272
871
808
894
886
826
838
5.938
40.985 40.138 38.246 39.809 38.098
35.061
270.096
Tabel 2: Reelle alarmer opdelt i brand, redning, miljø og andet
Opgave (Antal )
Brand
Redning
Miljø
Andet
Total
2007
26.700
1.827
3.806
5.426
37.759
2008
2.238
3.918
5.826
2009
1.904
4.286
4.797
2010
2.489
3.425
4.461
2011
3.080
3.369
5.096
2012
3.331
3.539
4.341
2013
3.386
2.749
4.064
Total
18.255
25.092
34.011
29.003 29.151 27.871 28.264 26.887
24.862
192.738
40.985 40.138 38.246 39.809 38.098
35.061
270.096
Tabel 3: Alarmer opdelt i 112-picklistens hovedkategorier
Første melding gruppe (Antal )
ABA-anlæg
Bygningsbrand
Bygningsbrand - Røg
Container/affald (brand)
EL-installationer (brand)
Gas (Lugt/udsivning/brand)
Naturbrand
Skorstensbrand
Transportmidler (brand)
Brand Andet
Mindre forurening
Større forurening
Forurening
Indsatsleder
Færdselsuheld
Personredning
Redn.-Drukneulykke
Redning Andet
Togulykke
Fly - standby
Flyulykke
Prøve
Andet
Total
16
12
3.678
37.759
7
5
3.621
6
3
2.539
19
18
1.736
1.470
228
149
2.200
1.850
266
201
3.187
281
3.274
341
3.186
327
370
1.204
1.355
2.915
3.818
291
306
1.991
1.256
3.517
2007
10.934
6.692
2008
6.861
2009
6.420
36
3.252
277
241
1.924
1.086
3.483
83
2.995
306
1
2.202
2.151
284
288
9
16
2010
5.662
280
2.309
276
227
1.292
1.233
3.050
200
2.500
288
165
2.468
1.821
282
314
372
16
5
10
6
1.894
2011
5.363
567
2.424
275
219
1.361
984
2.787
656
2.508
276
308
2.790
1.900
244
304
711
23
22
8
3
1.939
2012
5.017
701
1.896
246
238
1.201
882
2.449
1.069
2.536
258
356
2.391
2.144
279
395
684
36
23
5
2
1.319
2013
4.425
561
1.686
234
214
1.820
719
2.086
1.066
1.991
168
267
2.123
1.864
227
311
1.089
24
23
5
2
1.301
Total
40.440
2.145
18.571
1.926
1.815
10.793
7.515
20.287
3.074
18.991
1.918
1.097
15.910
13.200
1.810
1.962
2.865
152
73
57
33
16.291
11.162 12.536 13.576 14.137 13.971
12.855
89.171
40.985 40.138 38.246 39.809 38.098
35.061
270.096
Fremtidens redningsberedskab
128
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0130.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Bilag 3 Beredskabsstyrelsens internationale modulberedskab
Oversigt over Beredskabsstyrelsens internationale modulberedskab. Ved ”modul” forstås en kombination af materiel og uddannet
personel målrettet modulets funktion. Modulet kan indsættes på indsatsstedet uafhængigt af anden indsættelse og er selvforsynende i
minimum de første 10 dage. Udover nedenstående moduler har Beredskabsstyrelsen en række moduler, der overvejende indgår i det
nationale beredskab, og som også kan anvendes internationalt (dual use), f.eks. høj kapacitet pumpehold.
0E9JB
9P]O[\mQXSXQ YQ
[ONXSXQ #HF5E$
);HAG?K;BH;
AYN^VO] ^N\OXNO\ S PY[LSXNOV\O WON TY[N\UkV_' ?KX YQ\j KX_OXNO\ _ON P'OU\'
]O[[Y[RkXNOV\O[% NO[ RK[ WONPm[] \KWWOX\]a[]XSXQO[ KP LaQXSXQO[' AYN^VO] YWPK]]O[
K_KXMO[O]
OVOU][YXS\U
OP]O[\mQXSXQ\^N\]a[%
]^XQ]
[ONXSXQ\WK]O[SOV
YQ
[ONXSXQ\R^XNOOXRONO[' 9P]O[\mQXSXQ\& YQ [ONXSXQ\WYN^VO] \^ZZVO[O\ YP]O WON
VOT[PKMSVS]O]O[ ]SV [ONXSXQ\\]a[UOX \KW] O] WONSMSX\U \]m]]OWYN^V'
AYN^VO] YWPK]]O[ WK]O[SOV ]SV [OX\XSXQ KP PY[^[OXO] _KXN \KW] ^N\]a[ ]SV KXKVa\O KP
_KXNU_KVS]O]OX' AYN^VO] LO\]j[ KP WSXN[O OXRONO[ WON ROXLVSU Zj K] W^VSQQm[O
][KX\ZY[] S _KX\UOVSQ] ]SVQkXQOVSQO YW[jNO['
AYN^VO] LO\]j[ KP K_KXMO[O] WjVO^N\]a[ ]SV UOWS\UO YQ [KNSYVYQS\UO KXKVa\O[ KP UYXU[O]O
YLTOU]O[ OVVO[ VKXNYW[jNO[ PY[^[OXO] WON PK[VSQO \]YPPO[ OVVO[ _ON WS\]KXUO RO[YW%
RO[^XNO[ P'OU\' _ON \SUUO[RON\[OVK]O[ONO RkXNOV\O[' =O[^NY_O[ SXNORYVNO[ WYN^VO]
^N\]a[ ]SV NOUYX]KWSXO[SXQ KP \j_OV MS_SVO LY[QO[O \YW SXN\K]\ZO[\YXOV'
AYN^VO] ]SV_OTOL[SXQO[ NO YZO[K]S_O [KWWO[ PY[ UYY[NSXK]SYX YQ VONOV\O KP SX]O[XK]SYXKV
UK]K\][YPO[O\ZYX\' AYN^VO] YWPK]]O[ LV'K' UYX]Y[& YQ YZO[K]S_O PKMSVS]O]O[ WON >G&^N\]a[%
Y_O[\SQ]\]K_VO[ W'W'
IKXN[OX\XSXQ
76EB(=5JA5G
2F;G7I?ED
#PK[VSQO \]YPPO[$
@ONOV\O\& YQ
UYY[NSXO[SXQ\&
PKMSVS]O]O[
>G& YQ
]OVOUYWW^XSUK]
SYX
@OT[
AYN^VO]
LO\]j[
KP
UYWW^XSUK]SYX\^N\]a[%
RO[^XNO[
\K]OVVS]&LK\O[ONO
L[ONLjXN\PY[LSXNOV\O[% \K]OVVS]]OVOPYXO[ YQ [KNSY^N\]a[ ]SV LjNO VYUKV YQ QVYLKV
UYWW^XSUK]SYX'
@OT[WYN^VO] YWPK]]O[ SXNU_K[]O[SXQ\& YQ LO\ZS\XSXQ\PKMSVS]O]O[ PY[ YZ ]SV *)) ZO[\YXO['
@OT[OX LO\]j[ KP SXNU_K[]O[SXQ\]OV]O% UmUUOXPKMSVS]O]O[% ]YSVO]& YQ LKNOPKMSVS]O]O[% OV&
QOXO[K]Y[O[ \KW] UVSWKKXVkQ W'W'
8O] VO]]O VOT[WYN^V UKX SXNU_K[]O[O *) ZO[\YXO[ YQ O[ NO\SQXO] ]SV K] \^ZZVO[O KU^]
YZ\]SVVONO UYY[NSXK]SYX\MOX][O PY[ ;B' AYN^VO] O[ ZKUUO] S WSXN[O OXRONO[ WON ROXLVSU
Zj R^[]SQ NOZVYaO[SXQ WON KVWSXNOVSQ UYWWO[MSOV ][KX\ZY[]'
AYLSVRY\ZS]KVO] O[ YZLaQQO] WON ROXLVSU Zj R^[]SQ NOZVYaO[SXQ YQ KX_OXNO\ Z[SWk[] ]SV
Y[]YZkNUS[^[QS' =Y\ZS]KVO] O[ MOX][O[O] YWU[SXQ OX MYX]KSXO[&LK\O[O] YZO[K]SYX\\]^O
WON OQO] [mX]QOX^N\]a[% SV]PY[\aXSXQ% K^]YMVK_O^N\]a[ YQ KXNO] WONSMSX\U YQ US[^[QS\U
^N\]a[ W'W' \KW] ]OV]LK\O[O] ZK]SOX]SXNU_K[]O[SXQ PY[ YZ ]SV *)) ZK]SOX]O['
8O] WONSMSX\UO \]m]]OWYN^V UKX QOXXOWPm[O \]KLSVS\O[OXNO ][K^WOLORKXNVSXQ YQ
][KX\ZY[] KP ]SV\UKNOUYWWOX SXN\K]\ZO[\YXOV OVVO[ TY[N\UkV_\YP[O' HN\]a[O] O[ ZKUUO]% \j
/;9;BH; E=
4JD9>;9
@OT[ & VO]
A ?A
AYLSVRY\ZS]KV
AONSMSX\U
\]m]]OWYN^V
Fremtidens redningsberedskab
129
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0131.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
NO] UKX ][KX\ZY[]O[O\ WON KVWSXNOVSQ] UYWWO[MSOV] PVa'
G[KX\ZY[]
G[KX\ZY[]WYN^VO] KX_OXNO\ Z[SWk[] ]SV ][KX\ZY[] KP XmNRTkVZ\PY[\aXSXQO[' AYN^VO]
LO\]j[ KP PS[ORT^V\][^UXO VK\]_YQXO YQ O\UY[]OUm[O]mTO['
Ik[U\]ON\WYN^VO] YWPK]]O[ O] P^VN] O]KLVO[O] _k[U\]ON ]SV _ONVSQORYVNOV\O YQ [OZK[K]SYX
KP OX _YQXZK[U KX_OXN] S [OVK]SYX ]SV SX]O[XK]SYXKVO SXN\K]\O[' AYN^VO] LO\]j[ LV'K' KP
\ZOMSKV_k[U]mT% OV&QOXO[K]Y[O[% Va\ \KW] >G& YQ ]OVOUYWW^XSUK]SYX\^N\]a['
@KQO[WYN^VO] KX_OXNO\ ]SV O]KLVO[SXQ KP \]m[[O VKQO[PKMSVS]O]O[ ]SV YZLO_K[SXQ KP XmNRTkVZ
W_' AYN^VO] LO\]j[ KP \k[VSQ] \]Y[O YZLO_K[SXQ\]OV]O R_O[ WON O] Q^V_K[OKV Zj MK' ..)
+
W ' =O[]SV UYWWO[ QKPPOV][^MU YQ ]OVO\UYZVk\\O[O \KW] PS[ORT^V\][^UXO VK\]_YQXO'
@KQO[WYN^VO] UKX KX_OXNO\ S UYWLSXK]SYX WON ][KX\ZY[]WYN^VO]'
Ik[U\]ON
@KQO[
/E=?HI?A
Fremtidens redningsberedskab
130
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0132.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Bilag 4 Regeringens krisestyringsorganisation
Sekretariatet for Redningsberedskabets Strukturudvalg har udarbejdet dette baggrundsnotat om
regeringens krisestyringsorganisation på baggrund af National Beredskabsplan.
Overordnet myndighedskoordination i stabe nationalt og lokalt
Regeringen har etableret et nationalt krisestyringssystem, som udgør rammen for myndighedernes
tværgående koordination, hvis større ulykker og katastrofer rammer Danmark. Rammerne for
krisestyringssystemet tilrettelægges af Kriseberedskabsgruppen under Forsvarsministeriet og
beskrives i den nationale beredskabsplan.
Krisestyringssystemet skal sikre en optimal udnyttelse af samfundets samlede ressourcer, så
konsekvenserne af en ekstraordinær hændelse forebygges og begrænses og samfundet hurtigst
muligt kan vende tilbage til en normalsituation.
Samarbejdet mellem forskellige beredskabsmyndigheder i Danmark er baseret på en række
centrale overordnede principper, der udspringer af sektoransvarsprincippet og bl.a. omtales i den
seneste udgave af nationale beredskabsplan. Det drejer sig om:
"
Sektoransvarsprincippet: Den myndighed, der har ansvaret for en opgave til daglig bevarer
ansvaret for opgaven under en større ulykke eller katastrofe
Lighedsprincippet: De procedurer og ansvarsforhold, der anvendes i dagligdagen, anvendes
i videst muligt omfang også i krisestyringssystemet
Nærhedsprincippet: Beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og
dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau.
Samarbejdsprincippet: Myndighederne har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og
koordinere
med
andre
myndigheder
og
organisationer,
både
vedrørende
beredskabsplanlægning og krisestyring
Handlingsprincippet: I en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er det
mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab.
Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående
"
"
"
"
Inden for det nationale krisestyringssystem kan den tværgående koordination foregå på fire
niveauer:
"
"
Regeringens krisestyringsorganisation
Den Nationale Operative Stab (NOST), herunder Det Centrale Operative
Kommunikationsberedskab (DCOK) eller den Internationale Operative Stab (IOS)
De 12 lokale beredskabsstabe
"
Fremtidens redningsberedskab
131
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0133.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
"
Kommandostade (KST) i indsatsområdet
lokalt henholdsvis nationalt – kan de lokale beredskabsstabe henholdsvis
stab aktiveres. Der henvises i øvrigt til den nationale beredskabsplan for
øvrige niveauer. Etablering af de nævnte fora for koordination kan også
forberedt hændelse, som eksempelvis et topmøde eller et andet særligt
Ved større hændelser –
den nationale operative
yderligere omtale af de
ske som led i en større
arrangement.
I hver af landets 12 politikredse er der som nævnt etableret en lokal beredskabsstab med henblik
på at varetage koordinerende opgaver på det beredskabsmæssige område. Ledelsen af staben
varetages af politidirektøren. I de lokale beredskabsstabe indgår som udgangspunkt
repræsentanter for politiet, det statslige redningsberedskab og totalforsvarsregionen samt
sundhedsberedskabet og eventuelt det kommunale redningsberedskab. Repræsentanter fra andre
sektorer, m.fl. deltager efter behov under hensyntagen til sektoransvarsprincippet. Hvis en
hændelse berører flere politikredse, kan Rigspolitichefen udpege én politikreds som ansvarlig for
løsningen eller samordningen af den politimæssige indsats.
I forbindelse med koordination af den operative indsats på skadestedet, nedsættes der ved større
hændelser typisk en kommandostation, hvor de berørte parter indgår under politiets
koordinerende ledelse.
Den nationale operative stab, NOST, har til formål at styrke koordinationen mellem relevante
myndigheder ved større kriser, der ikke kan løses af de enkelte politikredse. Det gælder f.eks. ved
omfattende voldsomme vejrfænomener, katastrofer og sikkerhedsmæssige trusler, herunder
terrorhandlinger. Staben har til opgave at skabe og opretholde et samlet overblik over en given
situation for at sikre, at de sektoransvarlige myndigheder har et relevant og koordineret grundlag
at træffe beslutninger på. Faste medlemmer er Rigspolitiet (mødeleder), Beredskabsstyrelsen,
Sundhedsstyrelsen, Forsvarskommandoen, Politiets Efterretningstjeneste og FE. Andre
sektoransvarlige myndigheder deltager efter behov.
Aktivering
Det nationale krisestyringssystem, eller dele heraf, aktiveres, når en ekstraordinær hændelse
vurderes ikke at kunne håndteres effektivt eller tilstrækkeligt hurtigt af myndighedernes daglige
beredskab, eller når der er et øget behov for tværgående koordination og gensidig orientering.
Det nationale krisestyringssystem er baseret på en ’all hazards’ tilgang, og vil bl.a. kunne aktiveres
i forbindelse med følgende hændelsestyper:
"
"
"
"
"
"
"
Orkaner, storme og stormfloder
Kraftig regn og skybrud
Pandemisk influenza
Husdyrsygdomme og zoonoser
Transportulykker (land, sø og luft)
Ulykker med farlige stoffer på land
Forureningsulykker til søs
Fremtidens redningsberedskab
132
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0134.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
"
"
Nukleare ulykker
Terrorhandlinger
Fremtidens redningsberedskab
133
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0135.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Bilag 5 til kapitel om forebyggelse
26. marts 2014
Rapport fra arbejdsgruppen om forebyggelse
Målrettet og forstærket samarbejde om brandforebyggelse og robusthed mv.
1. Indledning
Antallet af udrykninger til brande er faldet med ca. 5.000 de sidste fem år. I 2012 var der 14.845
udrykninger til brande mod 20.661 udrykninger i 2008. Af de 14.845 udrykninger til brande var der
6.388 udrykninger til bygningsbrande. Ca. 900 af disse brande kan betegnes som store
bygningsbrande.
I samme periode omkom mellem 64 og 91 personer i brande pr. år. Hertil kommer de mange
mennesker, som hvert år kommer alvorligt til skade i forbindelse med brande. Dette er der dog
ingen statistik over.
Kort sagt er brande et samfundsmæssigt problem.
Det område, der behandles i rapporten, ligger inden for beredskabslovens rammer. Det er dog
vigtigt at understrege, at en række af de områder, der omfattes af beredskabsloven, også har
snitflader til og relevans for en række andre myndigheder, organisationer m.fl. Samarbejde mellem
myndigheder, organisationer og virksomheder er derfor et nøgleord i det videre arbejde.
I denne rapport benyttes begrebet forebyggelse i bred forstand, hvori fx både indgår elementer af
forberedelse og afhjælpning, se nærmere nedenfor.
2. Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse mv.
Arbejdsgruppen om forebyggelse blev nedsat af Redningsberedskabets Strukturudvalg den 5.
december 2013. Opgaven for arbejdsgruppen er at afdække, hvordan forebyggelsesområdet kan
udvikles, og på den baggrund fremsætte anbefalinger over for strukturudvalget. Anbefalingerne
skal udgøre grundlaget for efterfølgende at formulere en national forebyggelsesstrategi, der har til
sigte at understøtte en udvikling rettet mod større medansvar i befolkningen og blandt
virksomheder, lokale institutioner, brancheforeninger m.fl. i forhold til ulykker som fx brande og
oversvømmelser. Endvidere skal arbejdsgruppens forslag kunne integreres i det fremtidige
redningsberedskab, uanset hvilken struktur redningsberedskabet indrettes efter. Arbejdsgruppens
kommissorium (notat af 5. december 2013) er medtaget som bilag 1. En oversigt over
arbejdsgruppens medlemmer fremgår af bilag 2.
Kommissoriet for Redningsberedskabets Strukturudvalg fremhæver, at en konkret model for en
grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab skal vurderes i forhold til en række
kriterier, der er centrale i forhold til at etablere et effektivt og robust beredskab. Af betydning for
det forebyggende arbejde nævnes i kommissoriet, at ”det også fremadrettet (vil) være
Fremtidens redningsberedskab
134
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0136.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
nødvendigt, at der er et entydigt myndighedsansvar for redningsberedskabets forebyggende og
planlæggende opgaver…”, og at ”redningsberedskabets brandforebyggende aktiviteter er vigtige
og skal have et fortsat stærkt fokus.” 2
Centralt for arbejdsgruppen har været:
"
"
At arbejdsgruppens forslag er uafhængige af en ny, fremtidig struktur for
redningsberedskabet.
At vurdere mulighederne for at forenkle og tilpasse brandsynsreglerne, så brandsynene i
højere grad fokuseres mod risikoobjekter, bliver mere relevante for borgere og virksomheder
og mindre ressourcekrævende.
At vurdere mulighederne for at styrke den borgerrettede, adfærdspåvirkende forebyggelse.
At vurdere mulighederne for at udvikle den generelle robusthed, så myndigheder,
virksomheder og borgere bliver bedre i stand til at håndtere krisesituationer.
At indtænke nye (sociale) medier i opgaveløsningen.
At indtænke frivillige, herunder frivillige fra Beredskabsforbundet, i opgaveløsningen.
At fremlægge konkrete anbefalinger til det videre arbejde med brandforebyggelse og
robusthed mv.
"
"
"
"
"
Arbejdsgruppen har afholdt seks møder og gennemført fire workshops. Der henvises til
bilagssamlingen. Bilag 3-8 indeholder referater af arbejdsgruppens møder og bilag 10-13
indeholder sammenfatninger, inkl. deltagerlister, af de gennemførte workshops med tilhørende
underbilag (præsentationer mv.). Herudover findes skriftlige bidrag til arbejdet fra
arbejdsgruppens medlemmer m.fl. i bilag 14-22.
Formanden for arbejdsgruppen og sekretariatet har løbende koordineret arbejdet i arbejdsgruppen
med strukturudvalgets samlede arbejde.
Arbejdsgruppen afgiver denne rapport i enighed.
Arbejdsgruppen har afrapporteret resultatet til Redningsberedskabets Strukturudvalg den 2. april
2014 i form af en præsentation ledsaget af denne rapport. Præsentationen er medtaget som bilag
9.
3. Sammenfatning
Arbejdsgruppens arbejde har været bygget op omkring fire workshops med bred deltagelse og
seks møder til drøftelse af temaerne for disse workshops og relaterede problemstillinger.
Drøftelserne i arbejdsgruppen og resultaterne af de afholdte workshops afspejles i nedenstående
forslag til tre nationale mål for forebyggelse og opbygningen af en øget generel robusthed og
resiliens samt i en række initiativer, som støtter op omkring målene.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at der bør tages udgangspunkt i nogle få, klare mål, som både
er fagligt og politisk relevante:
1. Færre alvorligt tilskadekomne og omkomne i forbindelse med brande
Fremtidens redningsberedskab
135
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0137.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
2. Færre brande, herunder bygningsbrande
3. Styrkelse af selvhjulpenhed og gensidig hjælpsomhed blandt borgere, virksomheder m.fl. i
forhold til ulykker og katastrofer
Udgangspunktet er, at initiativer på forebyggelsesområdet, der er omfattet af den politiske aftale
fra november 2012, fortsætter, dvs.
"
"
"
"
"
Udarbejdelse af national forebyggelsesstrategi
Udvikling af kampagne- og oplysningsinitiativer
Øget nyttiggørelse af frivillige på det forebyggende område
Udvikling og udbygning af befolkningsuddannelsen
Forstærket vidensbaseret, tværsektorielt samarbejde, inkl. Ph.d.-studie.
Arbejdsgruppen har haft fokus på, at den forebyggende indsats generelt bør målrettes mod
grupper, steder og emner, hvor der kan konstateres særlige behov, og hvor indsatsen derfor må
forventes at medføre positive resultater. Arbejdsgruppen fremsætter en række anbefalinger, der
støtter op om de overordnede mål inden for nedenstående områder:
Målrettede brandsyn efter enklere regler
"
Brandsyn fastholdes som et relevant instrument i forebyggelsesarbejdet og skal ses som et
element i den samlede informations- og kommunikationsindsats i forbindelse med
brandforebyggelse.
Der gennemføres ændringer og forenklinger i brandsynsreglerne med henblik på
ressourceoptimering, således
at brandsyn målrettes de bygninger og brandfarlige oplag mv., hvor brandsynene ud fra lokale
risikoovervejelser giver mest effekt,
at der fastsættes brandsynsterminer for alle brandsynsobjekter inden for fælles
minimumsstandarder,
at der stilles særlige krav for så vidt angår ”særlige” brandobjekter,
at den automatiske kobling mellem de driftsmæssige forskrifter og brandsyn bortfalder.
Relevante egenkontrolordninger overvejes.
I forhold til private boliger fokuseres på initiativer som fx brandforebyggende hjemmebesøg,
og nyttiggørelsen af frivillige indtænkes.
Behovet for en hjemmel til at påse brandsikkerheden i og omkring bl.a. beboelsesejendomme
(”fællesarealer”) ud fra lokale risikovurderinger vurderes nærmere.
"
"
"
"
"
"
"
"
Styrket dataindsamling og vurdering
"
Sammenhængen mellem Beredskabsstyrelses kommende indrapporteringssystem og andre
registreringssystemer, som anvendes på redningsberedskabets område, herunder Foreningen
af Kommunale Beredskabschefers (FKB) brandsynsregistreringssystem (FRIDA), sikres bedst
muligt.
Fremtidens redningsberedskab
136
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0138.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
"
"
"
"
Viden om brandårsager optimeres fx ved en forbedret indrapportering om brandårsager i
redningsberedskabets indrapporteringssystem og angivelse af ”formodede” brandårsager, hvor
dette er muligt.
Mulighederne for at etablere et tættere og systematiseret samarbejde med politiet om politiets
brandårsagsefterforskning undersøges nærmere.
Mulighederne for et tættere samarbejde med sundhedsvæsenet om data af relevans for
brandforebyggelsen undersøges nærmere, herunder særligt mulighederne for at tilvejebringe
data om alvorligt tilskadekomne i brand.
Viden om brande, hvor mennesker omkommer eller kommer alvorligt til skade, samt større
brande og mere specielle brande indsamles mere systematisk med henblik på at få bedre
overblik over brandårsager og de omstændigheder, der kan føre til brand.
Koordineret fokus på udvalgte målgrupper
"
"
Der sker en tydeligere koordination af informationskampagner om brandforebyggelse,
herunder i forhold til udpegede risikogrupper og andre målgrupper.
Det overvejes nærmere, hvorvidt der bør indføjes en særlig hjemmel vedrørende
gennemførelse af informations- og andre kommunikationsinitiativer i forbindelse med en mere
gennemgribende ændring af kapitel 7 i beredskabsloven om forebyggende foranstaltninger mv.
Ny relevant viden om brandforebyggelse inddrages løbende i redningsberedskabets
uddannelsessystem.
Aktiviteterne vedrørende befolkningsuddannelse i forebyggelse tilpasses løbende samfundets
behov for den enkelte borgers robusthed og resiliens.
Beredskabsstyrelsen etablerer korte kursusmoduler og kampagneaktiviteter om bl.a. Ӯldre og
brand”, som kan gennemgås lokalt af eksempelvis personale fra hjemmeplejen.
Det overvejes i samarbejde med relevante parter at udvikle et undervisningselement til skoler
og gymnasier mv. om brandforebyggelse og sikkerhed.
Det overvejes i samarbejde med relevante parter at udvikle et undervisningselement til
erhvervsskoler.
Kapaciteten i Beredskabsstyrelsen til at udvikle virksomhedsrettede dilemmaøvelser vedr.
brandforebyggelse og ulykker styrkes.
"
"
"
"
"
"
Initiativer til at styrke samfundets, virksomhedernes og den enkelte borgers resiliens og robusthed
"
"
"
"
Der tilvejebringes en større viden om inddragelse af borgere og brugen af kommunikation,
herunder via sociale medier, i beredskabsarbejdet.
Relevante erfaringer fra andre lande om opbygning af resiliens og brugen af medierne,
herunder de sociale medier, inddrages i beredskabsarbejdet.
Muligheden for anvendelse af ’digitale frivillige’ undersøges i samarbejde med relevante
aktører.
Virksomheders og befolkningens adfærd under kriser, herunder samspillet mellem
myndigheder, virksomheder og borgere, samt den krisekommunikation, der finder sted, følges
og evalueres løbende.
Fremtidens redningsberedskab
137
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0139.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Øvrige anbefalinger
"
"
Særligt det nordiske samarbejde om brandforebyggelse skal fortsat have stor fokus.
Det overvejes nærmere, hvorledes koblingen mellem forebyggelse og afhjælpning kan
tydeliggøres i forbindelse med dimensioneringen af redningsberedskabet.
4. Begrebsafklaring – om bl.a. forebyggelse, forberedelse, robusthed, resiliens og
beredskab
Forebyggelse i snæver forstand handler om at undgå eller reducere antallet af uønskede
hændelser – og hvis der alligevel indtræffer en uønsket hændelse, at begrænse konsekvensen af
denne. Brandforebyggelse har primært til formål at undgå, at der opstår en brand. God adfærd, fx
at undlade at ryge i sengen, kan være et eksempel.
Til brandforebyggelse henregnes fx også opsætning af røgalarmer og anskaffelse af
brandslukkere. Men hverken en røgalarm eller en brandslukker hindrer en brand i at opstå. Til
gengæld varsler røgalarmen om branden, og brandslukkeren kan bruges til at slukke den.
Foranstaltninger som opsætning af røgalarmer og anskaffelse af brandslukkere er således vigtige
midler til at begrænse konsekvenserne af brand, og derfor medregnes de som elementer i de
forebyggende foranstaltninger.
Denne bredere forståelse af begrebet forebyggelse er i overensstemmelse med praksis i forhold til
gennemførte brandkampagner. Forebyggelse i denne sammenhæng omfatter dermed også
initiativer til at gøre virksomheder og borgere bedre rustet til at håndtere ulykkes- og
katastrofesituationer, fx opfordringer til at udarbejde simple beredskabsinstrukser, afholde
dilemmaøvelser, gennemføre kurser i forebyggelse mv. 5
Der kan også tales om ”indbygget forebyggelse”. Konstruktion af veje med tydelig vejafmærkning,
gode afvandingsmuligheder, rundkørsler og lign., sikre gas- og elinstallationer, bygningsdele med
brandmodstandsevne mv. indeholder betydelige elementer af forebyggelse. Ofte benyttes ordet
”sikre”; vi har således ”trafiksikre” veje, ”brandsikre” boliger mv. Krav om brandsikre bygninger og
bygningsdele er en vigtig forudsætning for, at det er muligt at begrænse brandspredningen i
tilfælde af brand.
Det er vigtigt at være opmærksom på sondringen mellem de direkte konsekvenser og de indirekte
konsekvenser af en hændelse. En brand i en kabelbakke kan betyde, at et hus nedbrænder, og at
personer omkommer eller kommer til skade. Men en sådan brand kan fx også have den yderligere
konsekvens, at en bydel mister strømmen i en længere periode, hvis kabelbakken har en ”kritisk”
funktion. Begrebet kritisk infrastruktur anvendes om de dele af samfundets infrastruktur, hvor et
svigt har (betydelige) afledte konsekvenser ud over den primære skade.
Begrebet resiliens er begyndt at vinde indpas i beredskabssammenhæng. Resiliens har haft mange
betydninger igennem tiden og i forskellige fagdiscipliner. Der har inden for beredskabsområdet
Fremtidens redningsberedskab
138
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0140.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
udviklet sig en forståelse af begrebet, som handler om et systems evne til at modstå en påvirkning
og fortsætte sin funktion tilpasset de ændrede forhold. Der ses dog også en noget videregående
anvendelse af begrebet resiliens inden for andre områder, herunder humanitær bistand og
genopbygning, hvor resiliens anvendes som en form for paraplybegreb for disaster risk reduktion1,
disaster risk mangement2, adaptation3, mitigation4 og preparedness5.
1 Katastrofeforebyggelse
2 Katastrofe risikostyring
3 Tilpasning
4 Afbødning
5 Beredskab
Resiliens og robusthed er i beredskabsmæssig sammenhæng overvejende knyttet til ”systemers”
(borgere, virksomheder og myndigheder) evne til at fortsætte og tilpasse sig, når de bliver
påvirket af en uønsket hændelse. Systemers design er i denne sammenhæng vigtige, idet et
systems ”robuste” design er afgørende for evnen til at modstå en påvirkning og fortsætte sin
funktion. Vedrørende den nærmere forståelse af begreberne henvises til afsnit 7.4.2.
Resiliens og disaster risk reduction er bl.a. centrale begreber i Hyogo Framework for Action, der
blev tiltrådt på verdenskonferencen i Japan i 2005.
Grundlæggende har beredskabsplanlægningen i Danmark siden midten af 1950´erne haft fokus på
samfundets evne til at opretholde og videreføre funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer,
herunder krigshandlinger (beredskabslovens kapitel 5 og relevante sektorlove). Olieberedskabet er
et klassisk eksempel på beredskabsplanlægningen inden for den civile sektor, hvor der under den
kolde krig blev etableret en række særligt sikrede opbevaringsmuligheder til olieprodukter.
Planlægningsforpligtelsen efter beredskabsloven retter sig mod ministre, kommunalbestyrelser og
regionsråd. Offentlige og private virksomheder kan af vedkommende minister blive pålagt at yde
bistand ved beredskabsplanlægningen. Fokus for beredskabsplanlægningen er evnen til at
varetage de opgaver, som er centrale i forbindelse med ulykker og katastrofer (krisestyring). 6
Efter praksis anvendes beredskabsloven ikke til at pålægge kommunalbestyrelser eller
virksomheder at gennemføre forebyggende foranstaltninger. Praksis er, at sådanne forpligtelser
fastlægges i de relevante sektorlovgivninger eller øvrige regulering (fx inden for energi- og
teleområdet samt vandområdet).
Denne rapport behandler ikke beredskabsplanlægningen efter beredskabslovens kapitel 5,
herunder udpegning eller beskyttelse af kritisk infrastruktur, men der er elementer i rapporten,
som indirekte har betydning for dette arbejde.
Fremtidens redningsberedskab
139
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0141.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
5. Samfundsmæssige forhold og tendenser af betydning for forebyggelse, beredskab
og sikkerhed
I 2012 rykkede det kommunale redningsberedskab ud i alt 38.093 gange. Redningsberedskabet
løste i den forbindelse 23.776 opgaver fordelt på brand, redning, miljøuheld og andet, mens resten
af udrykningerne skyldtes blinde eller falske alarmer.
Brande udgør den klart overvejende del af det kommunale redningsberedskabs reelle opgaver. I
perioden 2008-2012 er brandvæsenet rykket ud til mellem ca. 15.000 og 20.500 brande om året.
Lidt under halvdelen af det samlede antal årlige udrykninger til brand (ca. 42-43 pct.) går til
bygningsbrande. I 2012 var tallet 6.388. Heraf var 5.071 udrykninger til beboelsesejendomme,
1.129 til erhvervsbygninger og de resterende 188 udrykninger til andre eller ikke nærmere angivne
bygninger.
I 2012 fordelte de formodede brandårsager for bygningsbrande sig således:
"
"
"
"
Ca. 39 pct. skyldtes uforsigtighed, herunder i forbindelse med rygning, madlavning, arbejde,
brug af el, åben ild og skorsten og ”andet”.
Ca. 23 pct. skyldtes andre udefra kommende årsager, så som teknik, fejl i installationer,
selvantændelse, vejrlig, eksplosion og ”andet”.
Godt 7 pct. var påsatte.
I resten (ca. 31 pct.) af tilfældene blev den formodede brandårsag angivet som ”ukendt”.
Der ses en tydelig sammenhæng mellem menneskelig adfærd og brande. Hvis den formodede
årsag ”andet” henregnes til gruppen af brande med ukendt årsag mangler der rent statistisk viden
om brandårsagerne for mere end 40 pct. af alle bygningsbrande.
Til sammenligning med tallene fra redningsberedskabet skal nævnes, at forsikringsselskaberne
gennemsnitligt i perioden 2008-2012 har modtaget knap 72.000 skadesanmeldelser i forbindelse
med brande om året. En vis del af anmeldelserne drejer sig om de samme brande – fx hvor flere
beboere i en opgang anmelder skader på grund af den samme brand i ejendommen – men det er
oplagt, at en meget væsentlig del af skadesanmeldelserne drejer sig om mindre brande, som folk
selv har slukket, og hvor redningsberedskabet derfor ikke har været alarmeret. Med andre ord er
der et stort antal brande, som ikke figurerer i redningsberedskabets brandstatistik, men som
potentielt kunne have udviklet sig til brande, hvor redningsberedskabet var blevet tilkaldt. 7
Antallet af dødsbrande og branddøde svinger fra år til år. I de seneste 10 år (2003-2012) har
antallet af dødsbrande ligget mellem 60 og 90 brande om året. Gennemsnittet for de sidste fem år
(2008-2012) har været ca. 70 dødsbrande om året.
Fremtidens redningsberedskab
140
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0142.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
I langt de fleste tilfælde dør der kun én person i hver dødsbrand. I de seneste 10 år (2003-2012)
har antallet af branddøde således ligget mellem 64 og 92 om året. Gennemsnittet for de sidste fem
år (2008-2012) har været 73 branddøde om året.
I Danmark defineres branddøde rent statistisk som personer, der omkommer som følge af
brandpåvirkning under branden eller inden for 30 dage efter branden.
Det er et højt antal sammenlignet med visse andre nordeuropæiske lande og fx Canada set i
forhold til befolkningstallet, men afviger ikke væsentligt fra de øvrige nordiske lande. Danmark
ligger nogenlunde på niveau med Sverige, noget under Finland, men noget over Norge. Langt
hovedparten omkommer i deres eget hjem (mellem 58 og 83 personer i perioden 2008-2012). Der
er stort set ingen, der omkommer i brand på deres arbejdsplads eller i forbindelse med ophold på
hotel el.lign.
Den mest fremtrædende, enkeltstående brandårsag er uforsigtighed ved rygning, og lidt færre
angives som påsat eller selvmord, andet eller uoplyst årsag. Andre årsager er uforsigtighed ved
madlavning og uforsigtighed/fejl med brug af el og åben ild.
Lidt over halvdelen af de branddøde er mænd. Lidt over halvdelen er mellem 50 og 79 år. Mere
end 20 pct. af de omkomne er over 80 år. For at give et helt klart billede af risikoen for at
omkomme i brand skal den procentvise fordeling holdes op mod befolkningens generelle
aldersmæssige sammensætning, men der kan under alle omstændigheder udledes en tendens, der
viser, at risikoen for at omkomme i brand er størst for personer over 50 år, og at risikoen stiger
med alderen.
Undersøgelser viser, at dødsbrande ikke rammer vilkårligt, men også må ses i en social og
medicinsk sammenhæng. Risikoen for at omkomme i brand viser sig i høj grad at hænge sammen
med nedsat eller manglende evne til at tage vare på sig selv og reagere rationelt på brand.
Følgende karakteristika kan fremhæves:
"
"
"
Velfungerende, raske mennesker dør sjældent i brand
Ældre mennesker og personer med alvorlige fysiske, psykiske og sociale problemer, herunder
misbrug, har en betydeligt højere risiko for at omkomme i brand
Rygning er den væsentligste årsag til dødsbrande
I tabellen vises antallet af omkomne ved brand i de nordiske lande i perioden 1995-2012. 8
Se nærmere om dødsbrande og omkomne ved brand i bilag 19.
Der forventes en samlet befolkningstilgang på 3 pct. frem til 2023. Den største fremgang forventes
at ske omkring de større byer, specielt i Københavnsområdet, Aarhus, Aalborg, Horsens og
Odense.
Fremtidens redningsberedskab
141
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0143.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
På trods af den generelle stigning i befolkningstallet forventes der et fald i befolkningstallet i 52 af
landets kommuner. Faldet forventes i særlig grad at ramme ”udkantsdanmark” med størst fald på
Læsø, Bornholm og Lolland.
Gruppen af 65-årige og ældre forventes at stige fra 17,8 pct. i 2013 til 21 pct. i 2023 og 25 pct. i
2044. I København har befolkningen en lavere gennemsnitsalder end andre steder i landet. Her
udgør aldersgruppen over 65 kun 11,9 pct. i dag og forventes at forblive på samme niveau de
kommende 10 år. I alle andre dele af landet forventes aldersgruppen over 65 at stige.
I Nationalt Risikobillede fra 2013 beskrives de 10 alvorligste naturskabte og menneskeskabte risici
set i dansk perspektiv. Når disse hændelser indtræffer, kan det få alvorlige konsekvenser for liv,
helbred og velfærd, der kan opstå store skader på ejendom og miljø, kritisk infrastruktur kan
svigte eller komme under voldsomt pres, og herudover koster de ekstreme hændelser samfundet
store summer.
Nationalt Risikobillede viser, at de risici som præger vores moderne samfund er komplekse, ofte
grænse-overskridende og under stadig forandring. I rapporten peges på betydningen af det
forebyggende arbejde, så sandsynligheden for og konsekvenserne af hændelserne nedbringes
mest muligt. Men forebyggelse kan ikke løse alle problemer, så samfundet skal også være klar til
at yde en effektiv operativ indsats og til at foretage krisestyring på tværs af organisationer og
administrative niveauer og på tværs af den offentlige og private sektor.
I Nationalt Risikobillede vurderes de udvalgte hændelsestypers mulige konsekvenser frem
for deres sandsynlighed. Ekstraordinære hændelser er pr. definition vanskelige at forudse,
og de konkrete hændelsesforløb vil næsten altid overraske.
Naturskabte hændelser
Ekstreme vejrfænomener
1. Orkaner, storme og stormfloder
2. Kraftig regn og skybrud
Menneskeskabte hændelser
Ulykker (utilsigtede handlinger, tekniske fejl
mv.)
5. Transportulykker
6. Ulykker med farlige stoffer på land
7. Forureningsulykker til søs
8. Nukleare ulykker
Sikkerhedsmæssige
handlinger)
9. Terrorhandlinger
10. Cyberangreb
trusler
(forsætlige
Alvorlige smitsomme sygdomsudbrud
3. Pandemisk influenza
4. Husdyrsygdomme og zoonoser
Fremtidens redningsberedskab
142
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0144.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
Bilag 6 Udvalgets samlede anbefalinger
Nedenfor er oplistet Redningsberedskabets Strukturudvalgs samlede anbefalinger.
I forhold til risikobillede anbefaler udvalget, at følgende elementer indgår i en fremtidig struktur:
"
"
Det samlede risikobillede som redningsberedskabet står overfor omfatter såvel de større og
sjældnere hændelser både lokalt og nationalt som det daglige hændelsesmønster
Det samlede risikobillede er dimensionerende for redningsberedskabet
I forhold til indsættelseskapacitet og responstid anbefaler udvalget, at følgende elementer indgår i
en fremtidig struktur:
"
"
"
"
"
"
"
"
Dimensioneringen af redningsberedskabet bør baseres på det samlede risikobillede
Det er hensigtsmæssigt, at redningsberedskabet er niveaudelt. Der bør derfor fortsat være
en opdeling i basisberedskab og overbygningsberedskab
Redningsberedskabet baseres på fri disponering – nærmeste relevante ressource tilkaldes
Dimensioneringen af basisberedskabet er risikobaseret og sker ud fra visse nationale
standarder, idet der fortsat er lokalt råderum
Dimensioneringen af overbygningsberedskabets personel, kompetencer og materiel
målrettes det samlede risikobilledet
Tidsfaktoren har stor betydning for redningsberedskabets opgaveløsning
Responstid – og ikke – afgangstid er afgørende
De tidligere principper for fastlæggelse af responstiden for basisberedskabet bør
videreføres, så responstiden i bymæssig bebyggelse fremover er maksimalt 10 min., i
spredt bebyggelse maksimalt 15 min. og maksimalt ca. 20 min. i tyndt befolkede områder
Responstiden for overbygningsberedskabet bør som udgangspunkt fastholdes på 1 time i
det meste af landet og 2 timer i resten landet (bortset fra enkelte områder og øer)
Det er hensigtsmæssigt, at redningsberedskabets ressourcer også udnyttes til at løse
opgaver, der ikke er omfattet af beredskabsloven. Disse opgaver bør dog ikke være
dimensionerende for redningsberedskabet
"
"
I forhold til redningsberedskabets internationale opgaver anbefaler udvalget, at følgende
elementer indgår i en fremtidig struktur:
"
"
Redningsberedskabets skal i samme udstrækning som nu kunne indsættes i internationale
operationer og operationer i Rigsfællesskabet
Der vil blive behov for personel, som udover operative kompetencer, også har en
internationalt orienteret uddannelse eller kompetencer inden for beredskabsplanlægning,
forebyggelse og mere langsigtede genopbygningsperspektiver
Samarbejdet med forsvaret og andre aktører bør udbygges
"
I forhold til entydigt forankret myndighedsansvar anbefaler udvalget, at følgende elementer indgår
i en fremtidig struktur:
Fremtidens redningsberedskab
143
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0145.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
"
"
"
"
"
Redningsberedskabet er fortsat omfattet af et entydigt myndighedsansvar, og der
fastholdes således et klart politisk ansvar for dimensionering og opbygning af
redningsberedskabet
Dimensioneringen er den væsentligste myndighedsopgave
Der skal fortsat være et entydigt myndighedsansvar i forhold til beredskabsplanlægning,
tilsyn og rådgivning, brandteknisk byggesagsbehandling samt operativ indsættelse
Der åbnes mulighed for at placere myndighedsopgaver ved eksempelvis en fælles
beredskabskommission
Private leverandører skal fortsat kunne anvendes
I forhold til entydig kommandostruktur anbefaler udvalget, at følgende elementer indgår i en
fremtidig struktur:
"
Det er særligt i forbindelse med omfattende hændelser nødvendigt, at redningsberedskabet
kan indsætte de fornødne operative kapaciteter, herunder mandskab og materiel, effektivt
og med entydige kommandoforhold på tværs af landet
Redningsberedskabet bør i en kommende struktur kunne varetage sektoransvaret i det
eksisterende krisestyringssystem på såvel lokalt som nationalt plan og således bidrage til et
samlet nationalt situationsbillede
De eksisterende principper for indsatsledelse (REFIL) bør videreføres
Der kan være behov for at styrke hjemlen til, at en overordnet national enhed kan kræve
redningsberedskabets kapaciteter indsat udenfor eget og nabodækningsområdet
Der bør etableres centrale vagtcentraler, som bemyndiges til at kunne iværksætte
redningsberedskabets indsats, disponering og koordinering i tæt samarbejde med andre
myndigheder
"
"
"
"
I forhold til kompetencer og personel anbefaler udvalget, at følgende elementer indgår i en
fremtidig struktur:
"
Større fokus på kompetencer i relation til varetagelse af stillinger på strategisk niveau som
fx sektoransvarsforståelse, overblik på strategisk niveau, erfaring med personaleledelse,
risikoledelse og risk management, økonomisk indblik og politisk tæft
Fokus på potentialet ved en øget nyttiggørelse af overbygningsberedskabets særlige
kompetencer ved mere omfattende hændelser
Overvejelser om indsatsledere kan udnyttes mere hensigtsmæssigt end i dag, fx ved
etablering af en særlig pulje af indsatsledere eller et stabsstøtteelement, der kan støtte og
bistå ved mere omfattende hændelser, også set i lyset af, at mange indsatsledere ikke altid
rutineres i tilstrækkelig grad
Fastholdelse af princippet om, at alle skal have den i forhold til den enkeltes opgaver
fornødne uddannelse
"
"
"
Fremtidens redningsberedskab
144
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0146.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
I forhold til rekruttering og fastholdelse anbefaler udvalget, at følgende elementer indgår i en
fremtidig struktur:
"
Fokus på ankomsttidspunktet på skadestedet i stedet for afgangskrav, som vil kunne
medvirke til at flere personer både i forhold til arbejdsplads og bopæl vil være potentielle
emner som deltidsbrandmænd
Ændring af vagtsætningen, så flest mulige deltidsansatte ved et redningsberedskab
anvendes mere og dermed fastholdes, idet oplevelsen af at ”være med” spiller en
væsentlig rolle for fastholdelsen
Større deling af deltidsansatte kommunerne imellem, så den enkelte deltidsansatte fx er
tilknyttet et beredskab i dagtimerne, hvor arbejdspladsen ligger, og et andet beredskab om
aftenen, hvor bopælen ligger - en optimering for både den enkelte kommune og
brandmand
Iværksættelse af nye og mere effektive rekrutteringsaktiviteter, der inddrager tidligere
erfaringer på nye måder, fx via effektmålinger
Nyttiggørelse af hjemsendte værnepligtige gennem fastholdelse i redningsberedskabet
"
"
"
"
I forhold til udvikling og videndeling anbefaler udvalget, at følgende elementer indgår i en
fremtidig struktur:
"
At erfaringer og viden kan indsamles, koordineres og udbredes, herunder både
dagligdagens erfaringer som forskningsbaseret viden med henblik på at sikre en mere
samlet og systematisk udviklingsindsats i redningsberedskabet og dermed en bedre
nyttiggørelse af de samlede ressourcer
I forhold til leverandør- og udførermodeller anbefaler udvalget, at følgende elementer indgår i en
fremtidig struktur:
"
Tilrettelæggelse af udbud på operative opgaver, så de fremmer konkurrence, herunder
muligheder for at også nye private tilbudsgivere kan komme ind på området. Dette kunne
fx ske gennem udbud af opgaver med en større volumen (opgavebundling) og et mere
ensartet opgavesæt
Overvejelser vedr. konkurrenceudsættelse af områder som fx:
o
”Funktionsuddannelse Indsats” (brandmandsuddannelsen)
o
Autorisation til at gennemføre lettere brandsyn
"
Udvalget anbefaler herudover, at følgende principper lægges til grund for organiseringen af dansk
redningsberedskab fremover:
"
"
"
"
"
"
"
Samlet risikobillede
Niveaudeling
Fri disponering
Standardisering og større enheder
Responstid – ikke afgangstid
Entydigt myndighedsansvar
Entydig kommandostruktur
Fremtidens redningsberedskab
145
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0147.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
I forhold til forebyggelsesområdet anbefaler udvalget, at følgende nationale målsætninger indgår i
en fremtidig struktur:
"
"
"
Færre alvorligt tilskadekomne og omkomne i forbindelse med brande
Færre brande, herunder bygningsbrande
Styrkelse af selvhjulpenhed og gensidig hjælpsomhed blandt borgere, virksomheder m.fl. i
forhold til ulykker og katastrofer
På forebyggelsesområdet, målrettede brandsyn efter enklere regler, anbefaler udvalget endvidere,
at:
"
Brandsyn fastholdes som et relevant instrument i forebyggelsesarbejdet og skal ses som et
element i den samlede informations- og kommunikationsindsats i forbindelse med
brandforebyggelse
Der gennemføres ændringer og forenklinger i brandsynsreglerne med henblik på
ressourceoptimering, således
at brandsyn målrettes de bygninger og brandfarlige oplag mv., hvor brandsynene ud fra
lokale risikoovervejelser giver mest effekt
at der fastsættes brandsynsterminer for alle brandsynsobjekter inden for fælles
minimumsstandarder
at der stilles særlige krav for så vidt angår ”særlige” brandobjekter
at den automatiske kobling mellem de driftsmæssige forskrifter og brandsyn bortfalder
Relevante egenkontrolordninger overvejes
I forhold til private boliger fokuseres på initiativer som fx brandforebyggende hjemmebesøg
og nyttiggørelsen af frivillige indtænkes
Behovet for en hjemmel til at påse brandsikkerheden i og omkring bl.a.
beboelsesejendomme (”fællesarealer”) ud fra lokale risikovurderinger vurderes nærmere
"
"
"
"
"
"
"
"
På forebyggelsesområdet, styrket dataindsamling og vurdering, anbefaler udvalget endvidere, at:
"
Sammenhængen mellem Beredskabsstyrelses kommende indrapporteringssystem og andre
registreringssystemer, som anvendes på redningsberedskabets område, herunder
Foreningen af Kommunale Beredskabschefers (FKB) brandsynsregistreringssystem (FRIDA),
sikres bedst muligt
Viden om brandårsager optimeres fx ved en forbedret indrapportering om brandårsager i
redningsberedskabets indrapporteringssystem og angivelse af ”formodede” brandårsager,
hvor dette er muligt
Mulighederne for at etablere et tættere og mere systematiseret samarbejde med politiet
om brandårsagsefterforskning undersøges nærmere
Mulighederne for et tættere samarbejde med sundhedsvæsenet om data af relevans for
brandforebyggelsen undersøges nærmere, herunder særligt mulighederne for at
tilvejebringe data om alvorligt tilskadekomne i brand
Viden om brande, hvor mennesker omkommer eller kommer alvorligt til skade, samt større
brande og mere specielle brande indsamles mere systematisk med henblik på at få bedre
overblik over brandårsager og de omstændigheder, der kan føre til brand
"
"
"
"
Fremtidens redningsberedskab
146
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0148.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
På forebyggelsesområdet, koordineret fokus på udvalgte målgrupper, anbefaler udvalget
endvidere, at:
"
"
Der sker en tydeligere koordination af informationskampagner om brandforebyggelse,
herunder i forhold til udpegede risikogrupper og andre målgrupper
Det overvejes nærmere, hvorvidt der bør indføjes en særlig hjemmel vedrørende
gennemførelse af informations- og andre kommunikationsinitiativer i forbindelse med en
mere gennemgribende ændring af kapitel 7 i beredskabsloven om forebyggende
foranstaltninger mv.
Ny relevant viden om brandforebyggelse inddrages løbende i redningsberedskabets
uddannelsessystem
Aktiviteterne vedrørende befolkningsuddannelse i forebyggelse tilpasses løbende
samfundets behov for den enkelte borgers robusthed og resiliens
Beredskabsstyrelsen etablerer korte kursusmoduler og kampagneaktiviteter om bl.a. Ӯldre
og brand”, som kan gennemføres lokalt af eksempelvis personale fra hjemmeplejen
Det overvejes i samarbejde med relevante parter at udvikle et undervisningselement til
skoler og gymnasier mv. om brandforebyggelse og sikkerhed
Det overvejes i samarbejde med relevante parter at udvikle et undervisningselement til
erhvervsskoler
Kapaciteten i Beredskabsstyrelsen til at udvikle virksomhedsrettede dilemmaøvelser vedr.
brandforebyggelse og ulykker styrkes
"
"
"
"
"
"
På forebyggelsesområdet, styrkelse af samfundets, virksomhedernes og borgernes resiliens og
robusthed, anbefaler udvalget endvidere, at:
"
"
"
"
Der tilvejebringes en større viden om inddragelse af borgere og brugen af kommunikation,
herunder via sociale medier, i beredskabsarbejdet
Relevante erfaringer fra andre lande om opbygning af resiliens og brugen af medier,
herunder de sociale medier, inddrages i beredskabsarbejdet
Muligheden for anvendelse af ’digitale frivillige’ undersøges i samarbejde med relevante
aktører
Virksomheders og befolkningens adfærd under kriser, herunder samspillet mellem
myndigheder, virksomheder og borgere, samt den krisekommunikation, der finder sted,
følges og evalueres løbende
På forebyggelsesområdet anbefaler udvalget i øvrigt, at:
"
"
Særligt det nordiske samarbejde om brandforebyggelse skal fortsat have stor fokus
Det overvejes nærmere, hvorledes koblingen mellem forebyggelse og afhjælpning kan
tydeliggøres i forbindelse med dimensioneringen af redningsberedskabet
I forhold til effektiviseringer anbefaler udvalget, at følgende overordnede effektiviseringselementer
bl.a. kan indgå i en fremtidig struktur:
"
"
Det er hensigtsmæssigt at gennemføre standardiserede indkøbsaftaler
Det skal tilstræbes, at fuldtidsbrandfolks arbejdstid udnyttes bedst muligt
Fremtidens redningsberedskab
147
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0149.png
REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG
"
"
"
"
"
"
"
"
Bemandingen om natten på fuldtidsstationer dimensioneres risikobaseret
Reglerne for brandsyn tilpasses med henblik på en reduktion i antallet
Udrykningssammensætningen ved mindre hændelser og ABA-alarmer standardiseres mest
muligt
Beredskabsstyrelsens centre på Sjælland lægges sammen
Der etableres et Ø-beredskab på Bornholm
Der etableres centrale vagtcentraler
Mulighederne for identifikation af best practice mellem basisberedskabet udnyttes
Konkurrenceudsættelse
I forhold til en fremtidig model anbefaler udvalget:
En kombinationsmodel, der indeholder en række variationsmuligheder på forskellige områder.
Modellen tager udgangspunkt i, at såvel staten som kommunerne fortsat løser opgaver i
redningsberedskabet samt en videreførelse af redningsberedskabets nuværende opgaver.
Modellen er bygget op omkring udvalgets centrale principper, der danner grundlag for den
fremtidige organisering af redningsberedskabet i Danmark.
Fremtidens redningsberedskab
148
24. august 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393767_0150.png
Titel:
Dato:
Udgiver:
Redningsberedskabets Strukturudvalg
Afrapportering fra Redningsberedskabets Strukturudvalg 2014
26. august 2014
Forsvarsministeriet
Publikationen kan hentes på Forsvarsministeriets hjemmeside www.fmn.dk