FORSVARSKOMMANDOEN
19. august 2014
NOTAT
VEDRØRENDE
FORLØBET I FORBINDELSE MED REPARATION AF FARTØJET ROTA.
Formål
Formålet med notatet er at fremstille forløbet i forbindelse med reparation af
fartøjet ROTA.
Forløbet i forbindelse med reparation af fartøjet rota
Fartøjet ROTA påsejlede en bøje i forbindelse med forlægningen fra et planlagt
værftsophold på Faaborg værft.
Ved hjemkomst til Flådestation Korsør blev skaden besigtiget og skaden blev
indledningsvis vurderet til at beløbe sig til ca. 200.000 kr.
Søværnets fartøjer af DIANA-klassen, hvortil fartøjet ROTA hører, vurderes at
kunne kategoriseres som militært materiel. Tærskelværdien for anvendelse af EU
Forsvarsdirektiv er p.t. 3.083.431 mio. kr. Reparationen af skaden på ROTA
vurderes derfor ikke omfattet af udbudsreglerne i EU Forsvarsdirektiv.
Den danske tilbudslov gælder ikke for militært materiel, og der forelå således ikke
udbudsretlige regler, der betingede, at der blev indhentet tilbud på udbedring af
den pågældende skade på ROTA. Juridisk var det altså muligt at foretage en
direkte tildeling af ordren.
Forsvarets Materieltjeneste har som supplement til de eksterne regler en intern
policy, der fastsætter, at der i forbindelse med indhentning af tilbud for såvel
militært som civilt materiel med en forventet indkøbspris på mellem 200.000 kr.
og 500.000 kr. indhentes tre tilbud. Dermed skabes der også for disse indkøb en
vis grad af konkurrence under hensyntagen til såvel Forsvarets Materieltjenestes
som de pågældende potentielle leverandørers omkostninger ved deltagelse heri.
Side 1 af 2