Kære Forsvarsudvalg,
Rådet for International Konfliktløsning, RIKO, hilser beslutningen omkring en evaluering af den
danske indsats i Afghanistan velkommen. Dog mener vi, at der skal tages højde for en række
punkter, hvis evalueringen skal resultere i dybdegående og brugbar viden. Der er meget, vi kan lære
af krigen i Afghanistan, men det er altafgørende, at alle relevante parter og flest mulige aspekter af
krigen bliver inkluderet i en evaluering. Vi skriver derfor til jer for at gøre jer opmærksom på
følgende punkter:
Hvem skal stå bag evalueringen?
RIKO mener, at evalueringen skal foretages af:
En ligelig fordeling mellem forskere fra og uden for Forsvaret, Forsvarsakademiet, CMS og
DIIS, da der i høj grad også er brug for uafhængige ikke-militære perspektiver på krigen og
dens følger.
Uafhængige danske og udenlandske (britiske) eksperter og aktører med militærfaglig
baggrund og erfaring fra Helmand, som f.eks. Mads Silberg og Mike Martin.
Historikere, antropologer og områdeeksperter fra landets universiteter.
Hvilket materiale skal der være adgang til?
RIKO mener, at:
Forskere skal have adgang til alle relevante kilder i statsadministrationen, evt. begrænset af
tavshedspligt i særlige tilfælde.
Der skal laves research i, hvad afghanerne selv mener om den danske indsats, hvilket kan
gøres gennem interviews i Helmand foretaget af uafhængige og lokalt sprogkyndige
eksperter.
Evalueringens hovedfokus må være på sikkerhedspolitiske og militære aspekter, ikke på
DANIDA-udviklingsprojekter. Evalueringens tilgrundliggende materiale må afspejle denne
tilgang.
RIKO er meget interesseret i at komme med vurderinger, vejledninger eller råd indenfor fredelige
løsninger på internationale konflikter og problemstillinger. I er derfor velkommen til at tage kontakt
De bedste hilsner
Annette Stubkjær
(medlem af bestyrelsen i RIKO og nuværende praktikant)