Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del Bilag 125
Offentligt
1389172_0001.png
Forsvarsudvalget
FORSVARSMINISTEREN
25. juli 2014
Jeg har ved brev af 19. juni 2014 orienteret Forsvarsudvalget og forligskredsen om Kam-
meradvokatens konklusioner i sagen vedrørende en undersøgelse af et eventuelt personale-
ansvar i forbindelse med 5 udvalgte indkøbssager på ammunitionsområdet.
Forsvarsudvalget har på den baggrund den 30. juni 2014 anmodet om at få oversendt un-
dersøgelsen, der ligger til grund for Kammeradvokatens konklusion. Da der er tale om en
personalesag, vil undersøgelsen ikke blive oversendt til Folketinget.
Jeg har dog fundet det rigtigst, at Forsvarsudvalgets medlemmer får mulighed for at læse
Kammeradvokatens undersøgelse. Henset til sagens karakter finder jeg samtidig, at dette
mest hensigtsmæssigt kan ske ved, at udvalgets medlemmer læser undersøgelsen i For-
svarsministeriet.
Opmærksomheden henledes på, at undersøgelsen indeholder fortrolige oplysninger.
De udvalgsmedlemmer, som ønsker at læse Kammeradvokatens undersøgelse, bedes kon-
takte chefen for Forsvarsministeriets Ministersekretariat, Rasmus Clausen, pr. mail
([email protected]) med henblik på at aftale nærmere.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen