INDHOLDSFORTEGNELSE020304041010111112131414161618182021212323242425262627292929303030303031313232333334353636IndholdsfortegnelseIndledningResuméOversigt over målopfyldelse 2013MÅLOPFYLDELSE FOR FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI1.1 Energieffektivisering i bygninger1.1.1 Optimering af bygningsmassen1.1.2 Byggestandarder1.1.3 Certificering1.1.4 Automatisering1.2 Energi og miljø i operationer1.2.1 Analyser1.2.2 Materiel1.2.3 Adfærdsændringer1.3 Vedvarende energi og energiomlægning1.3.1 Analyser og fastlæggelse af mål1.3.2 Forsøgsprojekter og etablering af vedvarende energianlæg1.4 Klima- og energirigtig adfærd1.4.1 Ændret medarbejderadfærd1.5 Klimaregnskab1.5.1 Årlige regnskaber og opgørelser1.6 Energiledelse1.6.1 Indførelse af energiledelseMÅLOPFYLDELSE FOR FORSVARSMINISTERIETS MILJØ- OG NATURSTRATEGI2.1 Miljø- og energirigtige indkøb2.1.1 Miljø- og energihensyn i indkøbspolitikken og interne retningslinjer2.1.2 Miljø- og energihensyn ved indkøb og større udbud2.2 Naturbeskyttelse2.2.1 Samarbejde og ekstensivering af drift2.2.2 International naturbeskyttelse2.2.3 Rekreativ brug, formidling og dialog2.3 Beskyttelse af drikkevandsressourcer2.3.1 Kortlægning og registrering2.3.2 Forureningsundersøgelser og indsatsplaner2.3.3 Forebyggelse2.4 Affaldshåndtering2.4.1 Affaldsproduktion, genanvendelse og deponering2.4.2 Affaldskortlægning og registrering2.4.3 Kampagner og uddannelse2.5 Støjreduktion2.5.1 Støjdata2.5.2 Øget information og dialog om støjforhold2.5.3 Støjbegrænsende tiltag2.6 Miljøledelse2.6.1 Indførelse af miljøledelse

INDLEDNINGForsvarsministeriets klima- og energistrategi 2012-2015 samt miljø- og naturstrategi 2012-2015 blev udgivet hen-holdsvis 19. april og 4. juni 2012.Forsvarsministeriet har etableret en styregruppe for miljø- og energiområdet, som skal medvirke til at sikreimplementeringen af Forsvarsministeriets klima- og energistrategi 2012-2015 samt miljø- og naturstrategi 2012-2015. Styregruppen er sammensat af repræsentanter fra Forsvarsministeriets departement, Forsvarskomman-doen, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, ForsvarsministerietsInterne Revision, Forsvarets Materieltjeneste og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.Styregruppen for miljø- og energiområdet afgiver en årlig statusrapport for opnåelse af målene i hver af de tostrategier til Forsvarsministeriets departement. Den endelige statusrapport offentliggøres og sendes hvert år tilorientering til forligskredsen bag henholdsvis forsvarsforliget og beredskabsforliget, forsvarsudvalget og kon-cernledelsen.Styregruppens rapportering om fremdrift for de to strategiers mål sker på baggrund af myndighedernes oplys-ninger om, hvorledes målopfyldelse for hvert enkelt mål i begge strategier er sikret. Den første statusrapportblev udgivet i april 2013 for de mål, der jf. de to strategier skulle indfries i 2012.Nærværende dokument er således den anden årlige statusrapport. Rapporten er styregruppens rapportering tilForsvarsministeriets departement om fremdriften for de mål, der jf. de to strategier, skal indfries i 2013 samt forde mål, der blev delvist eller ikke opfyldt i 2012.Rapporten beskriver status for hvert af de konkrete mål. Rapporten vedrører perioden fra 1. januar til 31. decem-ber 2013.

RESUMÉDenne rapport omfatter de mål, som i henhold til Forsvarsministeriets klima- og energistrategi 2012-2015 samtmiljø- og naturstrategi 2012-2015 skal opfyldes i 2013. Derudover indgår de mål fra 2012, der endnu ikke er blevetopfyldt.FORSVARSMINISTERIET KLIMA- OG ENERGISTRATEGI – MÅLOPFYLDELSE 2013:Det overordnede mål (mission) med klima- og energistrategien er, at Forsvarsministeriet med underlagte myn-digheder i sit arbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlandet, skal nedbringe energiforbruget og ikkeunødigt bidrage til klimaforandringer.Forsvarsministeriet med underlagte myndigheder har i forhold til klima- og energistrategien opfyldt ni ud af de ialt 14 mål, der var fastsat til opfyldelse i 2013. Fem mål er delvist opfyldt. Derudover er et mål i strategien, somikke blev opfyldt i 2012, fortsat ikke opfyldt.Fremdriften i klima- og energistrategien ser således ud:

Fremdriften måles som en akkumulering af målopfyldelse i årerne 2012 og 2013.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har i 2013 fortsat energieffektiviseringen af bygninger. Der eri 2013 gennemført energieffektiviseringer for 171 mio.kr. Der er implementeret processer, som sikrer, at alt ny-byggeri fremadrettet vil blive vurderet i forhold til muligheden for at blive udført ved lavenergiklasse 2020 og/eller blive bæredygtighedscertificeret. I tillæg hertil er der etableret fjernaflæsning på langt de fleste elmålere,ligesom etableringen af fjernaflæste fjernvarmemålere og vandmålere er påbegyndt. Fjernaflæsning på samtligeafregningsmålere planlægges etableret inden udgangen af 2014.Der er i 2013 udarbejdet analyser i forhold til det operative område indenfor energiforbrug, logistik, energi ogmiljøforhold i lejre samt i forhold til anvendelsen af biobrændstoffer. Analyserne indenfor lejrområdet viser, atder er et potentiale for udmøntning af analyserne i konkrete initiativer i både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.Analyserne omkring biobrændstoffer viser, at der er udfordringer i forhold til anvendelsen af biobrændstoffer ifly og skibe. På køretøjsområdet anvender Forsvaret EU regler for anvendelsen af biobrændstoffer. Forsvaret vilfremadrettet analysere muligheder for anvendelsen af ”alternative drivmidler”, herunder el, fuel cells, gas, hydro-gen (brint) og andre former for alternative drivmidler.I forhold til adfærdsændringer under operative forhold er der identificeret en række områder, hvor den individu-elle og kollektive adfærd kan ændres, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus. Forsvaret har ud fra data iklimaregnskabet identificeret brændstofforbruget for skibe og fly som områder, hvor en ændret adfærd kan øgehensynet til miljø og klima. Beredskabsstyrelsen vil fremadrettet fokusere på adfærd, metoder og materiel i for-hold til brandslukning samt ved belysning og tomgangskørsel under øvelser og operative indsatser.Der er tillige i 2013 gennemført analyser for at afdække muligheder for øget brug af elbiler. Der er i den forbindel-se udarbejdet en beskrivelse af de nødvendige forudsætninger for at tage mere vidtgående beslutninger om øget

brug af elbiler. Derudover har Forsvarets Materieltjeneste anskaffet to stk. elbiler, som er indkøbt med støtte fraHovedstadsregionernes elbilpartnerselskab. Såvel forudsætningsanalysen som erfaringer med de to elbiler vilfremover blive brugt til at understøtte beslutninger om øget brug af elbiler.I forhold til implementering af miljø- og energivenlige administrative vejkøretøjer arbejdes der i to spor. Spor etomfatter indkøb af en ny klasse af biler kaldet ”lille klasse”, som omfatter små biler med et meget lavt brænd-stofforbrug. Spor to omhandler implementeringen af en reduktion på 25% af den samlede flåde af administrativevejkøretøjer.Afdækning af muligheder for energiomlægning har i 2013 omfattet omlægning til fjernvarme og opstilling afsolcelleanlæg. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har kortlagt, hvor det er muligt at omlægge tilfjernvarme. Omlægningen er påbegyndt på Hjørring Kaserne og på Flådestation Frederikshavn. Forsyningen forAntvorskov Kaserne og i Jonstruplejren omlægges til fjernvarme i løbet af 2014. Der er opstillet i alt 7 solcellean-læg på i alt 19.177 m2. Det fulde mål om opstilling af solcelleanlæg på i alt 20.000 m2, som egentlig først skalindfries i 2015, er således så godt som opfyldt i 2013.I forhold til at opnå besparelser på energiforbruget via en energirigtig adfærd blandt medarbejderne har der i2013 været målsætninger om uddeling af en klima- og energipris, integration af klima- og energioplysninger vednyansættelser samt udarbejdelse af effektmålinger af energikampagner. Det var således hensigten, at Forsvars-ministeren skulle uddele en klima- og energipris i 2013. Der var desværre kun få indstillinger til prisen, idet flereklima- og energiprojekter er i opstartsfasen. På baggrund heraf er det besluttet at udskyde uddeling af prisen tilnæste år.I forhold til at integrere klima- og energioplysninger som en del af proceduren ved nyansættelser er der udar-bejdet en folder, som fremadrettet bliver udleveret til alle nyansatte. Folderen indeholder såvel klima- og energi-oplysninger som miljø- og naturoplysninger. Det er således prioriteret, at alle nyansatte får oplysninger om det”grønne” område i en generel form. Effektmålinger af energikampagner er afhængige af, at de nødvendige dataom energiforbruget er tilgængelige og retvisende. Denne forudsætning vil først være til stede, når der er etable-ret fjernaflæsning på samtlige afregningsmålere. Implementering af fjernaflæsning er i fuld gang, men forventesikke afsluttet før udgangen af 2014.Fastlæggelse af mål for procentvise CO2-reduktioner samt identificering af indsatsområder for nedbringelseaf NOx-, SOx - og partikeludledningen skulle have været gennemført i 2012. En forudsætning for fastlæggelseaf mål er imidlertid afhængig af de data, der indgår i klimaregnskabet. Forsvarsministeriets klimaregnskab for2012, som er det første i regi af Forsvarsministeriet, er først færdiggjort ultimo 2013 og udgivet i februar 2014.Fastsættelse af reduktionsmål er således udsat til 2014.

Fremdriften måles som en akkumulering af målopfyldelse i årerne 2012 og 2013.I forhold til miljø- og energirigtige indkøb er vejledningen om miljø- og energirigtige indkøb og leverandørkravblevet færdiggjort i 2013. Der er tillige udformet et nyt tekstafsnit til den eksisterende koncernfælles indkøbspo-litik, således at retningslinjer om ”grønne” indkøb integreres i den eksisterende indkøbspraksis. Det nye tekstaf-snit i indkøbspolitikken indeholder en henstilling om, at Forsvarsministeriets myndigheder skal sikre, at miljø-og energiforhold inddrages sammen med andre parametre, som for eksempel kvalitet, pris og operationalitet iindkøbsprocessen.I 2013 er mulighederne for at indkøbe eller selv producere CO2 neutral el og varme undersøgt. Det er i forbindel-se med indkøb af såvel el og varme muligt at understøtte vedvarende energikilder. Muligheder for CO2 neutralel vil blive undersøgt yderligere i forbindelse med et kommende udbud af el. Derudover er der på en rækkeetablissementer påbegyndt omlægning af varmeforsyningen til f.eks. træpillefyr og fjernvarme samt opstilling afsolcelleanlæg.Hensynet til økologi er indarbejdet i udbud af facility management. I forhold til krav om spisemærke bronze erdette indarbejdet i kontrakten med ISS angående facility management for det vestlige Danmark.Målet for 2013 indenfor naturbeskyttelse var at implementere Miljøministeriets vandplaner. Det har ikke væretmuligt at indfri målet, idet Miljøministeriet har udsat høringen af vandplanerne med svarfrist i december 2013.Det er Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes vurdering, at udsættelsen af høringsperioden medfører,at implementering af vandplanerne, subsidiært handleplanerne, tidligst kan ske fra slutningen af 2014.Forsvarets Bygnings- Etablissementstjeneste havde i 2012 udarbejdet og iværksat en oplysningskampagne om,hvordan miljøuheld skal håndteres på Forsvarsministeriets arealer. Der udestod i 2012 en præsentation og in-troduktion af materialet. Materialet er i 2013 blevet præsenteret og introduceret via Forsvarets miljøkomitéer. Iforhold til Beredskabsstyrelsen er det afklaret, at de ikke har behov for eget kampagnemateriale.På affaldsområdet har målopfyldelse i 2013 fokuseret på fastsættelse af mål for minimering af affaldsproduktio-nen, gennemførelse af en affaldskortlægning samt gennemførelse af en kampagne om genbrug og genanvendel-se af affald. Det har ikke været muligt at fastsætte mål for minimering af affaldsproduktionen, idet validiteten afdata generelt set er utilstrækkelig i forhold til at fastsættelse af mål. En større validitet og ensartethed i registre-ringerne opnås med indførelse af et centralt affaldsregistreringssystem. Dette system indføres i løbet af 2014.

Der er gennemført en affaldskortlægning på alle Forsvarsministeriets etablissementer. Affaldskortlægningen ergennemført som en del af arbejdet med miljøkortlægning af alle etablissementer. Informationsfolderen ”Affalds-sortering under Forsvarsministeriet”, som blev udarbejdet i 2012, er udleveret til samtlige myndigheder underForsvarsministeriet. Der er desuden opsat informationsstandere på de relevante steder, hvor affald håndteres.Arbejdet med affaldssortering vil tillige indgå som en del af kommende temadage om affald samt videreførelsenaf kampagnen om genbrug og genanvendelse.Kampagnen om genbrug og genanvendelse er påbegyndt. Kampagnen er iværksat som en række selvstændigeaktiviteter. Yderligere kampagnemateriale vil blive udarbejdet på baggrund af erfaringer indhentet på temadageog ved affaldsinspektioner.Der er gennemført en række støjmålinger, således at databasen over støjpåvirkningerne fra Forsvarets våbensy-stemer er blevet opdateret. Der er tillige iværksat et arbejde, der retter sig mod støj fra de civile instanser, der an-vender Forsvarets skydefaciliteter, herunder skytteforeninger, jagtforeninger og politiet. Støjkonsekvenszonerneer blevet opdateret på baggrund af en vurdering af støjdata og en støjemissionsmåling af våbensystemer samtklassificering af våbensystemer i henhold til støjbekendtgørelsen.Arbejdet hen imod oprettelsen af en samlet indgang på internettet til oplysninger om tidspunkter for kommen-de større øvelser er påbegyndt. Det planlægges, at der i 2014 vil blive oprettet en internetbaseret indgang tiloffentliggørelse af kommende større øvelser. I forhold til renovering af skydebaner er der i 2013 arbejdet medvurdering af muligheder for reduktion af skudstøj fra skudafgivelse og projektilchok. Det har i forbindelse medarbejdet vist sig, at udviklingen i forhold til støjdæmpende foranstaltninger på skydebaner går i retning af, at detvil være nødvendigt at designe individuelle støjdæmpende foranstaltninger for hvert enkelt skydebaneanlæg.Der vil derfor i løbet af 2014 blive udarbejdet en vejledning eller lignende til ”skræddersyede projektspecifikke”løsninger for støjdæmpningI forhold til indførelse af miljøledelse er denne implementeret efter standarden ISO 14001:2004 på alle operativeflyvestationer, og der er gennemført miljøkortlægning af alle etablissementer under Forsvarsministeriets an-svarsområde. I forhold til uddannelse af alle medarbejdere indenfor håndtering af miljøforhold er der udarbejdetfagplaner for e-learningprogrammet ”Miljøkørekortet”, som fremadrettet vil blive introduceret for alle medarbej-dere. Derudover er der udarbejdet en samlet redegørelse for generelle miljøproblematikker indenfor Forsvarsmi-nisteriets myndighedsområde. Den lokale miljøindsats er blevet prioriteret på baggrund heraf.For nærmere detaljer om opfyldelse af det enkelte mål henvises til den detaljerede beskrivelse, der gennemgås iden efterfølgende del af rapporten.Bedre støjdata danner grundlag forat finde metoder til at nedbringestøjbelastning. Der er således fore-taget støjmålinger fra bl.a. tungevåben, pansrede mandskabsvogneog bæltekøretøjer. Fremadrettetvil opdatering af våbendatabasenske i takt med indkøb af nyt mate-riel. Foto: ForsvarskommandoensKommunikationsafdeling.

FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2012-2015:OpfyldtDer er afsat 225 mio. kr. til energieffektiviseringer (2011-2014). Der udover skal mini-mum 3 % (svarende til ca. 50.000 m2) af bygningsmassen energirenoveres årligt fraog med 2013.Fra og med 2013 vil vi udføre minimum 50 pct. af alt nybyggeri ved lav-energiklasse2020.Fra og med 2013 skal 50 pct. af alt nybyggeri være bæredygtighedscertificeret. (Derforegår en stor udvikling inden for bæredygtige certificeringsstandarder, men der er pt.ikke en entydig dansk standard).Inden udgangen af 2013 skal der etableres og implementeres fjernaflæsning på samtli-ge afregningsmålere.Vi har inden udgangen af 2013 gennemført et analysearbejde, omhandlende energifor-brug og logistik, energi- og miljøforhold i lejre samt mobile enheders brændstoffor-brug.I 2012 iværksætter vi et analysearbejde om mulighederne for anvendelse af biobrænd-stoffer med henblik på fastsættelse af konkrete mål på området inden udgangen af2013.Inden udgangen af 2013 har vi identificeret de vigtigste områder (inden for vores ope-rative virke), hvor der er behov for at ændre den individuelle og kollektive adfærd, såhensynet til miljø og energi sættes i fokus.Inden udgangen af 2013 vil vi analysere og beskrive mulighederne for øget brug af elbi-ler (lokalt på etablissementer samt i almindelighed).Inden udgangen af 2013 skal vi opstille mål for implementering af miljø- og energiven-lige administrative vejkøretøjerInden udgangen af 2013 vil vi kortlægge, hvor det er praktisk muligt at omlægge tilfjernvarme (kollektiv forsyning).Inden udgangen af 2015 opstilles et eller flere solcelleanlæg på minimum 20.000 m2ialt på Forsvarsministeriets arealer. Inden udgangen af 2013 opstilles et eller flere solcel-leanlæg på minimum 5.000 m2.Fra og med 2013 vil Forsvarsministeren årligt uddele en klima- og energipris til åretsbedste indsats på klima og energiområdet.Inden udgangen af 2013 vil vi integrere klima- og energioplysning (tilpasset den enkeltemedarbejders funktion) som en del af proceduren ved nyansættelser overalt i koncer-nen.Fra og med 2013 laver vi årlige effektmålinger af kampagnerne udført det foregående årved at sammenligne energiforbruget før og efter kampagnerne.Inden udgangen af 2012 vil vi på baggrund af kvantitative referencer fastlægge målfor procentvise CO2-reduktioner samt identificere indsatsområder for nedbringelse afNOx-, SOx- og partikeludledningen.

FORSVARSMINISTERIETS MILJØ- OG NATURSTRATEGI 2012-2015:OpfyldtInden udgangen af 2012 laver vi en vejledning om miljø- og energirigtige indkøb ogleverandørkrav. Vejledningen skal skabe grundlag for en målrettet og koncernfælleskampagne omkring videreudvikling af miljø- og energirigtige indkøb i Forsvarsmini-steriet.Vi vil inden udgangen af 2012 nedsætte en arbejdsgruppe i Forsvarsministeriets Kon-cernfælles Indkøbsforum vedrørende miljø og energi.Inden udgangen af 2013 skal Forsvarsministeriets koncernfælles indkøbspolitik revide-res og erstattes af en ny, grøn koncernfælles indkøbspolitik, hvor miljø- og energihen-syn skal indgå med større tydelighed.Inden udgangen af 2013 skal mulighederne for at indkøbe eller selv producere CO2-neu-tral el, vand og varme klarlægges.Vi vil ved udbud af facility management for kantinedrift stille krav om minimum spise-mærke i bronze (30-60 % økologi). Dog krav om minimum 40 % økologi.Vi vil igangsætte et analysearbejde, så Miljøministeriets vandplaner kan implemente-res fra 2013 (planer for forbedring af vandmiljøet)Inden 2013 vil vi iværksætte en oplysningskampagne til medarbejderne om, hvordanmiljøuheld skal forebygges eller håndteres på Forsvarsministeriets arealerI 2013 vil vi på baggrund af bedre affaldsregistrering og -kortlægning fastsætte pro-centvise mål for minimering af affaldsproduktionen samt skærpede målsætninger forgenanvendelse og genbrug.Inden 2014 vil vi gennemføre en affaldskortlægning af hele myndighedsområdet.Vi vil i 2012 udsende koncernfælles informationsmateriale til vores medarbejdere omkorrekt affaldshåndtering og lave en oplysningskampagne om korrekt sortering af af-faldsfraktioner.Fra 2013 vil vi årligt iværksætte en kampagne om genbrug og genanvendelse af affaldi Forsvarsministeriet.Inden 2013 opdateres databasen over støjpåvirkningerne fra Forsvarets eksisterendevåbensystemer for at kunne sammenligne forskellige våbensystemer.Inden 2014 vil vi opdatere støjkonsekvenszonerne for de samlede arealer med henblikpå, at justere brugen af øvelsespladser og skydeøvelsesterræner – samt med henblikpå, at disse kan indgå i arbejdet med en eventuel revision af den nuværende støjbe-kendtgørelse om støjregulering af øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner.I 2012 laver vi en samlet indgang på internettet til oplysninger om tidspunkter for kom-mende større øvelser på vores arealer.I forbindelse med løbende renoveringer af skydebaner vil vi udvikle alternative støj-dæmpende foranstaltninger (for eksempel forbedring af støjvolde, materialevalg tilkuglefang og brug af simulatorer) for at kunne etablere de mest støjbegrænsende ogsamfundsøkonomiske løsninger.Vi vil inden 2014 indføre miljøledelse baseret på standarden ISO 14001:2004 på alleoperative flyvestationer.Inden 2014 vil vi kortlægge miljøpåvirkningerne af aktiviteterne ved alle etablissemen-ter under Forsvarsministeriet.Fra 2014 iværksættes uddannelse af alle medarbejdere (for eksempel i e-learning-pro-grammet ”Miljøkørekortet”). Inden 2014 udarbejder vi en uddannelsesplan for hånd-tering af miljøforhold ved alle Forsvarsministeriets myndigheder.På baggrund af kortlægningen af miljøpåvirkningerne vil vi inden 2014 prioritere kom-mende miljøindsatser for de enkelte etablissementer inden for Forsvarskommandoensmyndighedsområde.

MÅLOPFYLDELSE FOR FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGISTRATEGIKlima- og energistrategiens overordnede mål (mission) er, at Forsvarsministeriet med underlagte myndighederi sit arbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlandet, skal nedbringe energiforbruget og ikke unødigtbidrage til klimaforandringer.Visionen for Forsvarsministeriets klima- og energistrategi 2012-2015 er, at Forsvarsministeriet inden udgangenaf 2020 har:• • • Reduceret energiforbruget med minimum 20% i forhold til 2006. Inden udgangen af 2015 skal energiforbru-get være reduceret med minimum 15%.Øget andelen af elforbruget, der stammer fra vedvarende energi til minimum 60%. Inden udgangen af 2015skal andelen være på minimum 25%.Reduceret den CO2-udledning, som er afledt af aktiviteterne (dog ikke operative aktiviteter) med 40% i for-hold til 1990. Inden udgangen af 2015 skal udslippet være reduceret med 30%.

1.1.1 Optimering af bygningsmassenMålsætningen er, at Forsvarsministeriet vil optimere anvendelsen af bygningsmassen ud fra en samlet hensyn-tagen til energiforbrug, alder, funktion og fremtidig anvendelse. Der er opstillet i alt tre mål til understøttelse afdenne målsætning. Mål nr. 2 under målsætningen skal indfries i 2013.Mål 2:”Der er afsat 225 mio. kr. til energieffektiviseringer (2011-2014). Derudover skal minimum 3%. (svarende til ca. 50.000m2) af bygningsmassen energirenoveres årligt fra og med 2013”.Der er i perioden 2011-2013 gennemført energieffektiviseringer for 171 mio.kr. Der er planlagt projekter for deresterende 54 mio.kr. i 2014.I forhold til energirenovering af bygningsmassen er der som en del af den løbende renovering foretaget forbed-ring af bygningers isoleringsevne, facaderenoveringer, udskiftning af tage samt optimering og styring af forsy-ning og forbrug. Der er imidlertid ikke etableret en metodik, der kan afdække, om disse aktiviteter dækker 3% afbygningsmassen.Første del af målet vedrørende anvendelse af økonomi til energieffektiviseringer er således opfyldt. Der er imid-lertid endnu ikke etableret et fuldt overblik over, hvilken procentdel den øvrige energirenovering udgør af densamlede produktion. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste vil i 2014 afklare, hvorledes det er muligtat udarbejde beregninger eller lave målinger, der kan afdække, om målet om energirenovering af 3% af bygnings-massen opnås fremadrettet.Målet er delvis opfyldt.Overvejelser om mulige energieffektiviserin-ger indgår som en del af den løbende renove-ring af bygninger. Foto: Forsvarets Bygnings-og Etablissementstjeneste.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har i 2013 fastlagt, at vurdering af muligheden for at efterlevelavenergiklasse 2020 fremadrettet vil indgå i planlægningen af alle nybygninger af selvstændige bygninger. Hen-sigten er således, at alle nybygninger af selvstændige bygninger - så vidt muligt - skal udføres ved lavenergiklasse2020.Der er iværksat planlægning af ét nybygningsprojekt i 2013. Dette er bygning af en ny redningsstation i Skagen,og projektet planlægges udført efter lavenergiklasse 2020. Planlægningsfasen for nybygning af en redningsstati-on i Rønne forventes iværksat i 2014. Der indgår for nærværende meget få nybygninger af selvstændige bygning-er i Forsvarsministeriets planlægningsgrundlag.Den fremadrettede måling af, om minimum 50% af alt nybyggeri er udført ved lavenergiklasse 2020 vil indgå iForsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes opfølgning indenfor området. Opfølgningen vil indeholde envurdering af, om de 50% skal opgøres ud fra en økonomisk eller en kvadratmetermæssig betragtning, ligesomprojekter med en særlig militær funktion vil kunne undtages for lavenergiklasse 2020.Målet er opfyldt.1.1.3 CertificeringMålsætningen er, at Forsvarsministeriet vil øge andelen af bæredygtigt byggeri (byggeri med lavt energiforbrug,lav miljøbelastning og et godt indeklima). Der er opstillet et mål til understøttelse af denne målsætning. Mål nr.1 under målsætningen skal indfries i 2013.Mål 1:”Fra og med 2013 skal 50% af alt nybyggeri være bæredygtighedscertificeret. (Der foregår en stor udvikling inden forbæredygtige certificeringsstandarder, men der er pt. ikke en entydig dansk standard)”.Der er fastsat følgende rammer for definitionen af ”alt nybyggeri” i relation til krav om bæredygtighedscertificering:• • • Nybygning af bygninger (anlæg, garager, veje og lignende indgår således ikke).Nybygning af selvstændige bygninger eller tilbygninger til eksisterende bygninger.Projekter med både nybygning, ombygning, renovering og anlægsarbejde er omfattet, såfremt omfanget afnybygning af bygninger udgør kerneleverancen i projektet.

Bæredygtighedscertificering omfatter såvel en miljømæssig, økonomisk, social, teknisk og processuel tilgangsamt vurdering af områdets kvalitet. Det er muligt at udvælge en specifik del af et bygningskompleks til certifi-cering. Begrebet bæredygtighedscertificering er således en individuel og specifik vurdering, som kan gradueresefter ambitionsniveau. Det er derfor muligt at udvide rammen for definitionen af ”alt nybyggeri” til også at om-fatte ombygninger, renoveringer og anlægsarbejde.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har besluttet at indgå medlemskab af DK-GBC (Green BuildingCouncil Denmark), som administrerer den tyske standard DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bau-en). DK-GBC har tilpasset DGNB til danske vilkår for byggekategorien: Nye kontor- og erhvervsbyggerier.Nybygningen af redningsstationerne i Skagen og Rønne planlægges bæredygtighedscertificeret efter DK-GBCvejledninger. Den fremadrettede måling af, om minimum 50% af alt nybyggeri er bæredygtighedscertificeret vilindgå i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes opfølgning indenfor området. Opfølgningen vil inde-holde en vurdering af, om de 50% skal opgøres ud fra en økonomisk eller kvadratmeter betragtning, ligesomprojekter med en særlig militær funktion vil kunne undtages bæredygtighedscertificering.Målet er opfyldt.

1.1.4 AutomatiseringMålsætningen er, at Forsvarsministeriet vil øge anvendelsen af intelligent, automatiseret styring af energiforbru-get i bygninger. Der er opstillet i alt tre mål til understøttelse af denne målsætning. Mål nr. 1 under målsætningenskal indfries i 2013.Mål nr. 1:”Inden udgangen af 2013 skal der etableres og implementeres fjernaflæsning på samtlige afregningsmålere”.Opfyldelse af målet omfatter fjernaflæste el-, fjernvarme- og vandmålere. Målopfyldelse afgrænses således, atder ikke monteres egne fjernaflæste målere på naturgas-installationer, ligesom forbrug uden afregningsmåler(olie, biobrændsel og lignende) indberettes manuelt. Derudover vil der på de etablissementer, hvor der i forvejener monteret ekstra målere i forbindelse med Central Tilstands Styringsanlæg (CTS), ikke opsættes yderligeremåler. Her vil der blive etableret et interface, således at allerede eksisterende data kan overføres til det ”visnings-værktøj”, hvor øvrige fjernaflæsere afrapporterer til.Det har været en stor udfordring at finde alle eksisterende afregningsmålere, da der ikke findes samlede oversig-ter over disse. Der er derfor i 2013 foretaget en udvidet kortlægning af eksisterende målere, da det ved monterin-gen af målere er konstateret, at der fandtes væsentligt flere målere end først kortlagt.Der er ved udgangen af 2013 monteret:• • • 410 fjernaflæste elmålere, svarende til ca. 80 % af det nødvendige antal.25 fjernaflæste fjernvarmemålere, svarende til ca. 15 % af det nødvendige antal.30 fjernaflæste vandmålere, svarende til ca. 12 % af det nødvendige antal.

Der udestår således indkøb og montering af de resterende målere, samt indkøb og implementering af et inter-netbaseret ”visningsværktøj”. Det er for nærværende forventningen, at systemet vil være idriftsat ved udgangenaf 2014.Begrundelsen for at etablering og implementering af afregningsmålere ikke er afsluttet med udgangen af 2013er, at arbejdet med monteringen har vist sig mere kompliceret end først antaget. Dette skyldes, at monteringaf nogle af målerne har krævet nedlukning af hele etablissementer og transformerstationer. I forbindelse medmonteringen har det ligeledes været nødvendigt med ekstern assistance til uddannelse af entreprenørernesmontører. Derudover har det vist sig mere udfordrende end først antaget at udforme kravspecifikationer for detinternetbaserede ”visningsværktøj”.Når hele systemet er i drift, vil det understøtte henholdsvis den lovpligtige indberetning af energiforbrug og dendaglige energistyring. Derudover vil der være mulighed for at udarbejde analyser af energiforbruget, og der vilkunne trækkes data til brug for energiledelse.Systemet omkring fjernaflæsning vil løbende blive udbygget i forbindelse med opfyldelse af mål nr. 2 under over-skriften ”Automatisering”, som omhandler implementering af fjernaflæsning på bygningsniveau inden 2020,samt mål nr. 3 under overskriften ”Automatisering”, som omhandler en udbygning og opgradering af de eksiste-rende energistyringssystemer på alle etablissementer.Der ses ingen direkte økonomisk besparelse ved at etablere fjernaflæste målere – tværtimod er der en minimalstigning i eget elforbrug samt i udgifter til vedligehold og kontrol af målere. Monitering af energidata er imidler-tid en betingelse for effektiv energistyring og optimering af energiforbruget. Forsvarets Bygnings- og Etablisse-mentstjeneste estimerer for nærværende, at en effektiv energistyring og optimering af energiforbruget vil kunnemedføre en besparelse på mere end 35 mio. kr. om året på Forsvarsministeriets samlede energiudgift.Målet beskriver etablering af afregningsmålere på samtlige afregningsmålere for hele Forsvarsministeriets an-svarsområde. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har på trods af en række interne og eksterneudfordringer etableret over halvdelen af målerne, samt sikret sig et opdateret billede af, hvad der mangler for atfuldføre projektet.Målet er delvist opfyldt.

1.2.1 AnalyserMålsætningen er, at Forsvarsministeriet vil gennemføre analyser, der kan føre til opstilling af miljø- og energimål-sætninger for den operative del af Forsvarsministeriets virke. Der er opstillet i alt seks mål til understøttelse afdenne målsætning. Mål nr. 3 og 4 under målsætningen skal indfries i 2013.Mål 3:”Vi har inden udgangen af 2013 gennemført et analysearbejde, omhandlende energiforbrug og logistik, energi- ogmiljøforhold i lejre samt mobile enheders brændstofforbrug”.Indenfor Forsvaret har lejrområdet, herunder muligheder for at optimere energi-, miljø- og brændstofforholdvære drøftet i diverse strategiske og operative fora gennem året. Disse drøftelser har sikret en tværgående debatom emnet samt en koordineret tilgang til det videre forløb for at sikre en optimering af energi-, miljø- og brænd-stofforhold.Der er udarbejdet en analyse, der peger på to helt overordnede forhold. Disse er:• • Udvikling af lejrområdet på det doktrinære område, således at Forsvarets eksisterende lejrkoncept kommertil at favne ”Grønt Forsvar”.Udvikling af en ”proces” til vurdering af ”grønt” materiel til lejrområdet, som kan anvendes ved konkreteindkøb af nyt materiel og modificering af eksisterende materiel.

En udvikling af det doktrinære område vil sikre, at energi-, miljø- og brændstofforhold indenfor lejrområdetforankres i de dokumenter, der konkret anvendes, når Forsvarets enheder planlægger, opbygger eller nedtageren lejr. En ”proces” for vurdering af muligheder for miljø- og energirigtigt materiel vil sikre, at materiel med en”grønnere” profil vil indgå i overvejelser omkring udskiftning og opdatering af materiel. Processen vil blive set isammenhæng med det generelle arbejde med at sikre mere miljø- og energivenlige indkøb (se opfyldelse af målunder fokusområde 1: ”Miljø- og energirigtige indkøb” i miljø- og naturstrategien).Forsvarskommandoen vil i 2014 nedsætte en arbejdsgruppe, hvor ovennævnte emner adresseres og videreud-vikles. Arbejdsgruppen vil tillige sikre den fremadrettede planlægning, prioritering og iværksættelse af konkrete”grønne” aktiviteter, der kan understøtte lejrområdet.Beredskabsstyrelsens arbejde på lejrområdet omfatter generelt udvikling af lette lejre til hurtig indsættelse afegne indsatser eller opstilling og (initial)drift på vegne af internationale organisationer i områder med dårlig in-frastruktur. Dette arbejde har ført til en analyse af muligheder for øget anvendelse af mere klima- og energivenligstrømproduktion til generel understøttelse af lejrdriften.Analysens resultater har medvirket til en omlægning af de relevante dele i Beredskabsstyrelsens lejrmoduler tilstrømforsyning gennem klima- og energivenlige forsyningskilder (primært solceller).Beredskabsstyrelsen deployerede således i november 2013 fem lejrmoduler (og mandskab til opsætning) til Syd-sudan på anmodning fra organisationen: World Food Programme. De deployerede lejre er kun strømforsynet viasolceller. Endvidere benyttes simple energikilder i form af lokal tilgængelig biomasse til øvrig opvarmning m.v.Uroligheder i Sydsudan betød dog, at kun tre af de fem lejrmoduler blev endeligt opstillet.Beredskabsstyrelsen vil i 2014 modtage erfaringer omkring driften af de solcelle-baserede lejrmoduler. Erfa-ringerne vil indgå i Beredskabsstyrelsens fortsatte evaluering og optimering af såvel lejrmoduler som øvrigt

Mål 4:”I 2012 iværksætter vi et analysearbejde om mulighederne for anvendelse af biobrændstoffer med henblik på fastsæt-telse af konkrete mål på området inden udgangen af 2013”.Forsvarets Materieltjeneste har opstartet analysearbejdet omkring anvendelsen af biobrændstoffer i 2012, blandtandet inspireret af den daværende Forsvarsministers besøg i USA, hvor der blev præsenteret biobrændstoffertil fly. Anvendelsen af biobrændstoffer i fly har således været hovedemnet for arbejdet hidtil, idet overvejelseromkring skibe og køretøjer dog også er inkluderet.Forsvarets Materieltjeneste har undersøgt muligheden for at anvende biobrændstoffer til Forsvarets fly (F-16og C-130). Den grundlæggende udfordring er i den forbindelse, at brændstof skal være godkendt af motorpro-ducenten, førend anvendelsen kan tillades i flymotorer. Det er således Flyvertaktisk Kommando og ForsvaretsMaterieltjenestes generelle politik, at der kun anvendes certificerede brændstoftyper i Forsvarets fly. Biofuel erindtil videre ikke certificeret til brug i nogle af Forsvarets fly.Det skal samtidig fremhæves, at et skifte til biobrændstoffer formentligt vil medføre en række følgeomkostningertil omstilling af motorer samt infrastruktur som eksempelvis tanke og tankningsmateriel. Derudover skal detvære muligt at indgå en kontrakt om levering af selve brændstoffet.Der er således fastsat det mål, at flyene i det danske flyvevåben kan overgå til biobrændstoffer, når der forelæg-ger en godkendelse fra motorproducentens side. En yderligere forudsætning er, at biobrændstoffet skal være ibrug ved det amerikanske flyvevåben, som er størstebruger af F-16 og C-130.Analysen af muligheder for anvendelse af biofuel i skibe viser, at mange forhold, som gælder for fly, også ergældende for skibe. Søværnet består generelt set af få enheder med teknisk komplicerede motorer, som stiller

krav til brændstoffets sammensætning, indhold og kvalitet. Som for fly vil et skifte af brændstof formentligt ogsåmedføre en række følgeomkostninger til omstilling af motorer samt infrastruktur som tanke og tankningsmate-riel – og det skal være muligt at indgå en kontrakt på levering af selve brændstoffet.I forhold til køretøjer har analysearbejdet afgrænset sig til at følge den generelle udvikling på det civile markedmed hensyn til EU-regler om biodiesel og motoreffektivitet (EURO – normer).Generelt består Forsvarsministeriets flåde af køretøjer af lastbiler, personbiler, kampkøretøjer samt entrepre-nørkøretøjer. Lastbiler, kampkøretøjer og entreprenørkøretøjer anvender diesel, mens personbiler anvenderbåde diesel og benzin. Alene i kraft af EU’s regler iblandes allerede 5,75 % biodiesel i diesel solgt i Danmark.Kommende EU regler betyder, at der i 2020 ikke må udledes mere end højst 95 gram CO2 per kilometer mod idag 120 – 125 gram CO2 per kilometer. Dette vil stille krav om iblanding af mere biodiesel – eller anvendelse afandre alternative former for brændstof.I tillæg til ovenstående analyser har Forsvarets Laboratorium udarbejdet en baggrundsrapport angående bio-brændstoffer. Det er i den forbindelse bl.a. afdækket, at biobrændstoffer produceres af plantemateriale fra for-skellige kilder, men at der knytter sig en diskussion til hele området, som er svært gennemskuelig, da dette ogsåindeholder el, fuel cells, gas, hydrogen (brint) og andre former for drivmiddel.De største udfordringer i analyser omkring biobrændstoffer er, at det materiel - hvor den miljømæssige gevinstved en større anvendelse af biobrændstof kan realiseres - samtidig er de systemer, der er mest komplicerede ogbekostelige at anskaffe og drive (eksempelvis fly og skibe). Det er imidlertid positivt for den generelle udviklingindenfor anvendelsen af alternative drivmidler, at der er en stor civil og kommerciel interesse for at mindske bådedriftsomkostninger og miljøbelastning.Forsvaret har derfor det mål, at ”alternative” drivmidler skal have et større fokus end tidligere i forbindelse medbeslutninger om anskaffelser af materiel og indkøb af brændstof. Målet vil blive udmøntet i sammenhæng medudarbejdelsen af specifikke indkøbsdirektiver, som indgår som et mål i miljø- og naturstrategiens fokusområde:”Miljø- og energirigtige indkøb”.Målet er opfyldt.1.2.2 MaterielMålsætningen er, at Forsvarsministeriet inden for sammenlignelige områder som minimum skal leve op til civilestandarder og gennemføre logistisk optimering, uden at det kompromitterer operative forhold. Der er opstilleti alt tre mål til understøttelse af denne målsætning. Der er ingen mål indenfor dette område, der skal indfries i2013.1.2.3 AdfærdsændringerMålsætningen er, at Forsvarsministeriet vil ændre den individuelle og kollektive adfærd under operative forhold,så hensynet til miljø og energi indarbejdes i alle de sammenhænge, hvor det ikke kompromitterer opgaveudfø-relsen. Der er opstillet i alt to mål til understøttelse af denne målsætning. Mål nr. 1 under målsætningen skalindfries i 2013.Mål 1:”Inden udgangen af 2013 har vi identificeret de vigtigste områder (inden for vores operative virke), hvor der er behovfor at ændre den individuelle og kollektive adfærd, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus”.Forsvaret har i forhold til identifikation af de operative områder, hvor der er behov for at ændre den individuelleog kollektive adfærd, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus, taget udgangspunkt i de resultater, der frem-går af Forsvarsministeriets klimaregnskab for 2012. Baggrunden herfor er en beslutning om at fokusere på ennedsættelse af brændstofforbruget indenfor Forsvarets operative virke via adfærdsændringer.Forsvarsministeriets klimaregnskab for 2012 viser, at det indenfor Forsvarets operative virke er brændstofforbru-get, der i høj grad påvirker miljøet, og hvor der er et stort potentiale for at spare energi. Forsvarets skibe og flystår for størstedelen af Forsvarets brændstofforbrug. Forsvarskommandoen har derfor indledningsvis valgt, atdet fremadrettede fokus på at ændre den individuelle og kollektive adfærd rettes mod Søværnets og Flyvevåb-nets operationer.

Det fremadrettede arbejde med at vurdere muligheder for en ændret adfærd i Flyvevåbnets operationer vil blivetilrettelagt ud fra de erfaringer, der opbygges ved at identificere og prioritere muligheder i Søværnet. Det ersåledes Forsvarskommandoens hensigt, at der gennemføres to parallelle processer i de to værn, men at de erforskudt i tid.For Beredskabsstyrelsens vedkommende er der taget udgangspunkt i det operative virke ved de enkelte Bered-skabscentre. Der er identificeret følgende områder, hvor der er behov for at ændre den individuelle og kollektiveadfærd, så hensynet til miljø og energi sættes i fokus:• • • Anvendelse af vandbesparende adfærd, metoder og materiel ved brandslukning, både under øvelser ogoperative indsatser.Anvendelse af strømbesparende adfærd, metoder og materiel ved belysning både under øvelse og operativeindsatser.Anvendelse af forureningsreducerende adfærd ved tomgangskørsel med forbrændings-motorer både underøvelse og operative indsatser.

1.3.1 Analyser og fastlæggelse af målMålsætningen er, at Forsvarsministeriet vil undersøge og katalogisere mulighederne for integration af vedvaren-de energi for at fastlægge kvantitative, målbare mål for anvendelsen af vedvarende energikilder. Der er opstilleti alt tre mål til understøttelse af denne målsætning. Mål nr. 1, 2 og 3 under målsætningen skal indfries i 2013.Mål 1:”Inden udgangen af 2013 vil vi analysere og beskrive mulighederne for øget brug af elbiler (lokalt på etablissementersamt i almindelighed)”.Der er i forhold til analysen af muligheder for øget brug af elbiler i Forsvaret gennemført aktiviteter i to ”spor”.Disse to ”spor” omfatter henholdsvis udarbejdelse af analysen om muligheder for øget brug af elbiler, og iværk-sættelse af en feltøvelse via indkøb af to stk. elbiler, der leveres i 2014.Analysen beskriver, at øget brug af elbiler vil kræve en række yderligere økonomiske/finansielle vurderinger samtpraktiske overvejelser angående implementering af bilerne. Indførelse af elbiler generelt vil medføre omfattendeinvesteringer i kørende materiel og infrastruktur som ladestandere samt selve drivmidlet el. Desuden vil derblive behov for en vis informationsindsats overfor brugerne, da mange brugere ikke vil have erfaring med elbiler.Endelig skal service og vedligeholdelse gentænkes, da elbiler har en anden serviceprofil end traditionelle benzin-og dieselbiler.Analysen påpeger samtidig, at der udover elbiler til persontransport, også findes en lang række andre typer afeldrevne køretøjer, hvor nogle allerede er veletablerede på markedet som eksempelvis trucks, løftegrej og andremindre servicekøretøjerForsvarets Materieltjeneste har anskaffet to elbiler, som forventes leveret i 1. halvår af 2014. Bilerne er indkøbtmed støtte fra Hovedstadsregionernes elbilpartnerselskab. De to elbiler skal indgå i den Motorforvaltende Myn-digheds ordinære ordning om at dele administrative vejkøretøjer (også kaldet puljebilsordningen). De to elbilervil således kunne bookes på linje med de øvrige biler i den fælles pulje af administrative vejkøretøjer.Resultatet af analysen om de nødvendige forudsætninger for at træffe beslutninger om øget brug af elbiler er,at Forsvarets Materieltjeneste indledningsvis vil rette fokus mod anskaffelse af specialiserede el-køretøjer somtrucks, løftegrej og andre mindre servicekøretøjer. Begrundelsen herfor er, at disse køretøjstyper løser opgaver,hvor de ikke skal tilbagelægge store afstande, således at elbilernes begrænsede batterikapacitet ikke begrænserbrugen. I nogle tilfælde - for eksempel ved indendørs brug – kan køretøjer med forbrændingsmotor slet ikkeanvendes på grund af udstødningsgasser. I forhold til infrastruktur og ladestandere vil sådanne specialiseredekøretøjer oftest være i brug på etablissementer, hvor der i forvejen er en infrastruktur - for eksempel på værkste-der - hvor der er let adgang til el. Det vil derfor være forholdsvist simpelt at udbygge infrastrukturen, herunderopsætte ladestandere.Brugen af de to indkøbte elbiler til persontransport vil blive brugt til erfaringsindhentning. Erfaringerne vil frem-over blive brugt til at understøtte beslutninger om øget brug af elbiler i puljebilsordningen og i det generellearbejde med at sikre mere miljø- og energivenlige indkøb af køretøjer (se opfyldelse af mål under fokusområde1: ”Miljø- og energirigtige indkøb” i miljø- og naturstrategien).Beredskabsstyrelsen har i lighed med Forsvaret identificeret en række infrastrukturmæssige udfordringer vedbrugen af elbiler, samt begrænsninger i elbilernes rækkevidde. Beredskabsstyrelsen vurderer imidlertid, at deter muligt at anvende eldrevne køretøjer til erstatning for de dieseldrevne køretøjer, der støtter det nuværendebehov for intern transport på Beredskabscentrene.

Beredskabsstyrelsen vil i forbindelse med indkøb af nye administrative køretøjer sikre fokus på miljøvenlige kø-retøjer. Beredskabsstyrelsen vil i den forbindelse inddrage erfaringer om emnet fra Forsvaret.Målet er opfyldt.Mål 2:”Inden udgangen af 2013 skal vi opstille mål for implementering af miljø- og energivenlige administrative vejkøretøjer”.Forsvarets Materieltjeneste har opstillet det mål for implementering af miljø- og energivenlige vejkøretøjer, atder i lighed med arbejdet om øget brug af elbiler skal arbejdes i to ”spor”. ”Spor et” omfatter implementeringaf andre biltyper, end dem Forsvaret traditionelt indkøber. ”Spor to” omfatter en optimering af driften af eksi-sterende administrative vejkøretøjer (også kaldet puljebiler). Optimeringen af driften af puljebilerne er primærtdrevet af økonomiske overvejelser, men aktiviteterne har samtidigt en afledt miljøeffekt i form af indkøb af etmindre antal biler end tidligere og en bedre udnyttelse af bilerne.I forhold til ”spor et” om implementering af andre biltyper er der som nævnt ovenfor indkøbt to elbiler. Derud-over er der i forbindelse med det igangværende udbud af rammeaftale på puljekøretøjer stillet krav om en nyklasse af biler kaldet ”lille klasse”. Denne såkaldte ”lille klasse” skal sikre, at der indgår små biler med et megetlavt brændstofforbrug i flåden af administrative vejkøretøjer. Det forventes, at Forsvarets Materieltjeneste ind-køber 200-400 biler i ”lille klasse”.I forhold til optimering af driften af administrative køretøjer er der fra Forsvarskommandoens side fastsat et målom en reduktion i flåden af administrative køretøjer med ca. 25%. Derudover arbejdes der på at inddrage yderli-gere køretøjstyper i arbejdet, så der kan sker en yderligere synliggørelse af aktiviteter, og dermed er mulighed foren bedre udnyttelse af bilerne. Det er således målet, at der ud over reduktionen på de ca. 25% løbende gennem-føres optimeringsprojekter i form af justeringer i antallet og sammensætningen af puljebiler, servicefrekvenserog den generelle drift af flåden af administrative køretøjer.Derudover er det et mål at opsamle data på de miljømæssige konsekvenser af driften, så oplysninger om miljø-gevinster opsamles og kommunikeres. Derudover indgår et øget fokus på miljø og energi i det generelle arbejdemed at sikre mere miljø- og energivenlige indkøb af køretøjer (se opfyldelse af mål under fokusområde 1: ”Miljø-og energirigtige indkøb” i miljø- og naturstrategien).Det forventes, at der kan realiseres en vis besparelse i kraft af reducerede indkøbspriser ved et stigende indkøb afbiler i den ”lille klasse” samt et reduceret brændstofforbrug. På den anden side taber bilerne i ”lille klasse” deresværdi meget hurtigt, og gensalgsværdien forventes at være meget lav. Der er endnu ikke et modent marked forbrugte biler i ”lille klasse”. Udviklingen indenfor den samlede miljøbelastning for biler i ”lille klasse” vil derforblive fulgt tæt.Beredskabsstyrelsen indkøber administrative køretøjer via Forsvarets indkøbsaftale. Der er således i Beredskabs-styrelsen også fokus på indkøb af biler i ”lille klasse” og på miljø- og energivenlige køretøjstyper. Udskiftningenaf administrative køretøjer til mere miljøvenlige typer vil ske i henhold til en løbende vurdering af alder og drifts-omkostninger.Målet er opfyldt.Forsvarets Materieltjeneste har indkøbt en såkaldt ”lille klasse” bil(Chevrolet Spark og Kia Picanto). Formålet med indkøbet er både atråde over biler med et lavt brændstofforbrug, men også et forsøg på attilpasse flåden til at imødekomme forskellige behov.Foto: Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution.

Mål 3:”Inden udgangen af 2013 vil vi kortlægge, hvor det er praktisk muligt at omlægge til fjernvarme (kollektiv forsyning)”.En forudsætning for omlægning til kollektiv fjernvarme er, at der forefindes forsyning i eller i nærheden af For-svarsministeriets underlagte myndigheders etablissementer. Endvidere har Forsvarets Bygnings- og Etablisse-mentstjeneste opsat den forudsætning, at en eventuel omlægning til fjernvarme skal være en bedre samfunds-økonomisk løsning end den nuværende opvarmningsform.Der er i løbet af 2013 udarbejdet en liste over etablissementernes varmeforsyning. Listen giver et overblik over,hvilken forsyningsform der anvendes til bygningsopvarmning på de enkelte etablissementer. Der er efterfølgen-de udarbejdet en kortlægning over, hvilke etablissementer som anvender en fossil opvarmningsform i form afenten gasolie, fuelolie eller naturgas.De etablissementer, der har det største forbrug af fossile brændsler, er derefter udvalgt til nærmere undersøgel-se for mulighed og forudsætninger for omlægning til kollektiv fjernvarmeforsyning.Følgende etablissementer er udvalgt og undersøgt for mulighed og/eller forudsætninger for energiomlægning:• • • • • • • Hjørring Kaserne (fra gasolie til fjernvarme).Flådestation Frederikshavn (fra naturgas til fjernvarme).Antvorskov Kaserne (fra naturgas til fjernvarme).Jonstruplejren (fra naturgas til fjernvarme).Depot Brødeskov (fra naturgas til fjernvarme).Flyvestation Karup (fra naturgas til fjernvarme).Garderkasernen og Høveltegård (fra naturgas til fjernvarme).

Undersøgelserne er startet med en klarlægning af, om det er teknisk muligt at få en fjernvarmetilslutning. Der-næst undersøges, om en omlægning er økonomisk rentabel - dels for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstje-neste, men også for fjernvarmeforsyningen og i forhold til et samfundsøkonomisk perspektiv. Selvom ForsvaretsBygnings- og Etablissementstjeneste kan have interesse i at modtage kollektiv fjernvarmeforsyning, er det ikkesikkert, at varmeværket i det pågældende område er interesseret i at levere fjernvarme.Der er allerede gennemført omlægning til fjernvarme på Hjørring Kaserne. Hovedparten af etablissementet varallerede forsynet med fjernvarme, men der udestod tre bygninger. Disse sidste tre bygninger er konverteret tilfjernvarme i 2013. Den årlige besparelse for Hjørring Kaserne ved omlægning fra gasolie til fjernvarme i de treresterende bygninger er beregnet til 34.000 kr. årligt.Der pågår forhandlinger omkring Flådestation Frederikshavn. Det har på baggrund af undersøgelsen vist sig, atsåvel Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, forsyningsselskabet og samfundet vinder rent økonomiskpå denne omlægning. Den årlige besparelse ved omlægning fra naturgas til kollektiv fjernvarmeforsyning forFlådestation Frederikshavn er beregnet til ca. 1,7 mio.kr. årligt.Forsyningen for Antvorskov Kaserne og i Jonstruplejren omlægges til fjernvarme i løbet af 2014. Det har vist sigikke at være rentabelt i et samfundsmæssigt perspektiv at omlægge forsyningen til Flyvestation Karup. Derud-over udestår undersøgelser af Depot Brødeskov samt Garderkasernen og Høveltegård.Målet er opfyldt.1.3.2 Forsøgsprojekter og etablering af vedvarende energianlægMålsætningen er, at Forsvarsministeriet løbende vil gennemføre energieffektiviseringsforsøg og etablere vedva-rende energianlæg på udvalgte etablissementer. Der er opstillet i alt fire mål til understøttelse af denne målsæt-ning. Mål nr. 2 under målsætningen skal indfries i 2013.Mål 2:”Inden udgangen af 2015 opstilles et eller flere solcelleanlæg på minimum 20.000 m2i alt på Forsvarsministerietsarealer. Inden udgangen af 2013 opstilles et eller flere solcelleanlæg på minimum 5.000 m2”.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har i alt opstillet 7 solcelleanlæg på i alt 19.177 m2. Målet forven-tes opfyldt i løbet af 2014.

Mål 1:”Fra og med 2013 vil Forsvarsministeren årligt uddele en klima- og energipris til årets bedste indsats på klima ogenergiområdet”.Forsvarsministeriet har i efteråret 2013 anmodet alle myndigheder indenfor ministerområdet om at indstille pro-jekter til Forsvarsministerens klima- og energipris. Forsvarsministeriet har kun modtaget få indstillinger fra myn-dighederne til prisen. Flere klima- og energiprojekter er i opstartsfasen og forventes at kunne indstilles i 2014.På baggrund heraf er det besluttet at udskyde uddeling af prisen til næste år. Det er forventningen, at Forsvars-ministeriet indhenter indstillinger til prisen fra myndighederne i efteråret 2014 med henblik på uddeling af prisenultimo 2014/primo 2015.Målet er delvist opfyldt.Mål 3:”Inden udgangen af 2013 vil vi integrere klima- og energioplysning (tilpasset den enkelte medarbejders funktion) somen del af proceduren ved nyansættelser overalt i koncernen”.Der er udarbejdet en folder med såvel klima- og energioplysninger som miljø- og naturoplysninger, som vil bliveudleveret til alle nyansatte under Forsvarsministeriets ansvarsområde. Forsvarets Bygnings- og Etablissement-stjeneste har således prioriteret, at alle nyansatte får oplysninger om det ”grønne” område i en generel form.Denne generelle oplysningsform er valgt, fordi det ikke vurderes relevant at skulle følge op på en individuel til-pasning af klima- og energioplysninger til hver enkelt ny medarbejder. Denne type individuelle oplysninger indgåri stillingernes funktionsbeskrivelser.Folderen indeholder tillige en henvisning til ”miljøkørekortet” (se mål nr. 4 under overskriften: ”Indførelse afmiljøledelse” under fokusområde miljøledelse samt i miljø- og naturstrategien).Alt arbejde omkring udarbejdelse af folderen er gennemført i 2013. Det har imidlertid ikke været praktisk muligtat få folderen trykt og distribueret til samtlige myndigheder under Forsvarsministeriets ansvarsområde før primo2014. Materialet vil blive evalueret medio 2014 med henblik på en eventuel revidering inden genoptryk.Målet erdelvis opfyldt.

Derudover har de kampagner, der er gennemført i 2013, ikke direkte haft til formål at sænke forbruget, men merehaft en oplysende og holdningsprægende karakter. I denne type kampagner kan det – efter Forsvarets Bygnings-og Etablissementstjenestes vurdering – være mere hensigtsmæssigt at måle effekten på andre måder end veddirekte måling af energiforbruget. Der er derfor iværksat en spørgeskemaundersøgelse af effekten af kampagne:”Luk. Sluk. Skru ned”. Spørgeskemaundersøgelsen er endnu ikke afsluttet.For nærværende pågår forberedelser til et nyt udbud af kampagnevirksomhed på klima- og energiområdet. For-svarets Bygnings- og Etablissementstjeneste planlægger at stille krav om, at rådgiver ved udarbejdelse af kam-pagne også skal planlægge og gennemføre evalueringen. Fremadrettet vil individuelt tilpassede effektmålingeraf klima- og energikampagner således indgå som en integreret del af kampagnens gennemførelse.Der er således gennemført en spørgeskemaundersøgelse i 2013, hvor resultatet endnu ikke forelægger. Der ertillige i 2013 iværksat foranstaltninger til, at kampagner fremadrettet vil indeholde effektmålinger, idet dette for-hold indgår som et krav til kommende rådgivere.Målet er delvist opfyldt.

Målet skulle oprindeligt indfries i 2012, men grundlaget for at kunne fastlægge mål for procentvise CO2-reduk-tioner samt identificering af indsatsområder for nedbringelse af NOx-, SOx - og partikeludledningen er de data,der indgår i et klimaregnskab. Forsvarsministeriets klimaregnskab for 2012, som er det første i regi af Forsvars-ministeriet, er færdiggjort ultimo 2013 og offentliggjort i februar 2014.På grund af afhængigheden til data i klimaregnskabet er arbejdet med at fastlægge mål for procentvise CO2-re-duktioner samt identificering af indsatsområder for nedbringelse af NOx-, SOx - og partikeludledningen endnuengang udskudt. Arbejdet omkring fastlæggelse af mål for procentvise CO2-reduktioner samt identificering afindsatsområder for nedbringelse af NOx-, SOx - og partikeludledningen vil blive iværksat i løbet af 2014.Måleter ikke opfyldt.Forsvarsministeriets klimaregnskab 2012 er udgivet. Der vil fremadrettet blive udgivet et klimaregn-skab hvert år.

MÅLOPFYLDELSE FOR FORSVARSMINISTERIETS MILJØ- OG NATURSTRATEGIMissionen med miljø- og naturstrategien er at indarbejde miljø- og naturhensyn i alle dele af Forsvarsministeri-ets myndigheders arbejde for fred og sikkerhed – herhjemme og i udlandet.Visionen er, at Forsvarsministeriet vil være:Miljøbevidst ved at:- fremme miljø- og naturbeskyttelse i egen virksomhed.- bidrage til miljøløsninger i egen virksomhed gennem holdningsbearbejdning og aktiv handling.Proaktiv på miljøområdet ved at:- iværksætte forureningsforebyggende aktiviteter.- være en aktiv medspiller i forhold til udviklingen af miljø- og naturlovgivningen.- arbejde frem mod et miljøledelsessystem efter standarden ISO 14001:2004.Have ”mest miljø for pengene” ved at:- prioritere miljø- og naturindsatsen ud fra en omkostningseffektiv betragtning.- handle aktivt i miljøsager så tidligt som muligt, så skader på natur og miljø minimeres.Samtlige mål i Forsvarsministeriets miljø- og naturstrategi 2012-2015 understøtter strategiens mission og vision.Opfyldelse af hvert enkelt konkret mål i strategien er således en ”trædesten” til at bringe Forsvarsministerietsmyndigheder tættere på opfyldelse af mission og vision.Opfyldelsen af de mål i strategien, som er indfriet i 2013, er målrettet i forhold til opfyldelse af mission og vision.

2.1.1 Miljø- og energihensyn i indkøbspolitikken og interne retningslinjerMålsætningen er, at miljø- og energihensyn skal tydeliggøres i Forsvarsministeriets indkøbspolitik og i øvrigeinterne retningslinjer for indkøb. Der er opstillet i alt fire mål til understøttelse af denne målsætning. Mål nr. 1og 2 under målsætningen skulle have været indfriet i 2012, men blev udskudt til 2013. Derudover skal mål nr. 3indfries i 2013.Mål 1:”Inden udgangen af 2012 laver vi en vejledning om miljø- og energirigtige indkøb og leverandørkrav. Vejledningen skalskabe grundlag for en målrettet og koncernfælles kampagne omkring videreudvikling af miljø- og energirigtige indkøbi Forsvarsministeriet”.Målet skulle oprindeligt indfries i 2012. Forsvarets Materieltjeneste havde med udgangen af 2012 udarbejdet etudkast til en vejledning om miljø- og energirigtige indkøb og leverandørkrav, men den endelige udgivelse ude-stod, samtidig med at vejledningens gyldighedsområde i forhold til alle Forsvarsministeriet myndigheder skulleafklares.Det oprindelige udkast til vejledningen har i 2013 gennemgået en videre opdatering og blev udgivet i oktober2013. Formålet med vejledningen om miljø- og energirigtige indkøb og leverandørkrav er at sikre et mere oplystgrundlag om miljø- og energirigtige løsninger i beslutningsprocessen omkring indkøb. Vejledningen indgår somen del af Forsvarets Materieltjenestes forvaltningsgrundlag og skal således anvendes ved indkøb i Forsvaret ogHjemmeværnet. Gyldighed i forhold til Forsvarsministeriets øvrige myndigheder indgår som en del af imple-menteringen af den nye ”grønne” koncernfælles indkøbspolitik (se mål 3 nedenfor).Vejledningen behandler en række kommercielle og udbudsmæssige forhold omkring at stille miljøkrav. Vejled-ningen gennemgår desuden en række relevante og kendte miljømærkningsordninger, hvor indkøberen kan henteinspiration til miljøkrav. Derudover indeholder vejledningen en række konkrete miljøområder, som er relevantepå tværs af Forsvarsministeriet. Vejledningen skal således anvendes som inspiration til at finde frem til de vig-tigste miljøforhold i det aktuelle indkøb.Det fremadrettede arbejde vil være koncentreret omkring opdatering og videreudvikling af vejledningen i taktmed at der opnås erfaringer med ”grønne” indkøb. Det forventes samtidig, at anvendelsen af vejledningen i etsamspil med den nye ”grønne” indkøbspolitik (se mål 3 nedenfor) og de specifikke indkøbsdirektiver, der jf. mil-jø- og naturstrategien skal udgives i løbet af 2014, vil bidrage til et økonomisk besparelsespotentiale.Realiseringen af økonomiske besparelser i selve indkøbsfasen samtidig med at indkøbet bliver miljø- og energi-rigtigt kan eksempelvis gennemføres ved at fokusere på rationelle ordre- og leverancebetingelser. Et konkret ek-sempel herpå er at lade levering indgå som et konkurrenceparameter i udbud, således at leverandørerne tvingestil at optimere produktion og transport. Et andet eksempel er at sikre en nærmere integration af leverandørensværdikæde med Forsvarets, således at transport, oplagring og emballage kan nedbringes. Der kan endvidereopstilles evalueringsmodeller, hvor en bedre miljømæssig løsning vægtes højt i valg af leverandør.Derudover vil det enkelte indkøb i mange tilfælde kunne realisere såvel en direkte besparelse i form af reducere-de driftsomkostninger ved valg af grønne indkøbsløsninger, da ressourceforbruget ofte formodes at falde somfølge af implementeringen af grønne indkøbsløsninger, som en indirekte afledt ”life cycle” besparelse i form afreducerede udgifter til affald, bortskaffelse og oprydning. Forsvarets Materieltjeneste vil fremadrettet arbejdemed at samtænke et økonomisk besparelsespotentiale med ”grønne” løsninger.Målet er opfyldt.

Mål 2:”Vi vil inden udgangen af 2012 nedsætte en arbejdsgruppe i Forsvarsministeriets Koncernfælles Indkøbsforum vedrø-rende miljø og energi”.Målet skulle oprindeligt indfries i 2012. Hensigten med at udskyde indfrielsen af målet til 2013 var, at opgave-porteføljen for Forsvarsministeriets Koncernfælles Indkøbsforum skal ses i rammen af den strategiske indkøbs-funktion, der i forlængelse af Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 af 30. november 2012 først blev oprettet vedForsvarets Materieltjeneste i 2012. Den strategiske indkøbsfunktion ved Forsvarets Materieltjeneste er i 2013blevet pålagt, at varetage formandskabet i Forsvarsministeriets Koncernfælles Indkøbsforum.Det koncernfælles indkøbsforum har i 2013 besluttet, at der ikke nedsættes en fast bemandet arbejdsgruppevedrørende miljø og energi. Baggrunden herfor er, at medlemmerne er enige om, at der skabes større værdi veden løbende fokus på miljø og energi på de ordinære møder og aktiviteter i Forsvarsministeriets KoncernfællesIndkøbsforum. Samtidig var den oprindelige hensigt med målet, at arbejdsgruppen skulle udarbejde den nye”grønne” koncernfælles indkøbspolitik. Denne politik er nu klar til udgivelse (se mål 3 nedenfor).Målet er opfyldt.Mål 3:”Inden udgangen af 2013 skal Forsvarsministeriets koncernfælles indkøbspolitik revideres og erstattes af en ny, grønkoncernfælles indkøbspolitik, hvor miljø- og energihensyn skal indgå med større tydelighed”.Forsvarsministeriets koncernfælles indkøbspolitik dækker alle myndigheder under Forsvarsministeriet og dennuværende politik er godkendt i 2007. Revideringen af den eksisterende indkøbspolitik er varetaget i regi af For-svarsministeriets Koncernfælles Indkøbsforum, da alle myndigheder under Forsvarsministeriet er repræsentereti dette forum.Forsvarsministeriets Koncernfælles Indkøbsforum har besluttet, at anvende den eksisterende indkøbspolitiksom udgangspunkt for indarbejdelse af miljø- og energihensyn. Der er således udformet et nyt afsnit til deneksisterende indkøbspolitik. Dermed integreres ”grønne” indkøb i den eksisterende indkøbspraksis, og kommerikke til at stå som en enkeltstående aktivitet.Det nye tekstafsnit indeholder en henvisning til, at Forsvarsministeriets myndigheder skal sikre, at miljø- ogenergiforhold inddrages sammen med andre parametre, som for eksempel kvalitet, pris og operationalitet iindkøbsprocessen. Dette medfører, at myndighederne skal arbejde konstruktivt med at udvikle og anvende re-levante tildelingskriterier, kravspecifikationer og generelle anskaffelses- og udbudsprocesser, der inddrager mil-jø- og energiforhold. Endvidere skal virksomheder og aktører på markedet for det aktuelle indkøb engageres ogudfordres vedrørende tilgængelige ”grønne” løsninger.Den konkrete fremadrettede udmøntning af den ”grønne” indkøbspolitik, hænger sammen med den fremadret-tede anvendelse af vejledningen om miljø- og energirigtige indkøb og leverandørkrav (se mål 1 ovenfor) på tværsaf Forsvarsministeriets myndigheder, samt med udarbejdelsen af de specifikke indkøbsdirektiver, der jf. miljø- ognaturstrategien skal udgives i løbet af 2014. Aktiviteter til opfølgning på den nye del af indkøbspolitikken vil indgåi det koncernfælles indkøbsforums fremadrettede arbejde.Målet er opfyldt.2.1.2 Miljø- og energihensyn ved indkøb og større udbudMålsætningen er, at miljø- og energikrav skal indgå i alle Forsvarsministeriets væsentlige indkøb og udbud. Derer opstillet i alt fire mål til understøttelse af denne målsætning. Mål nr. 3 og 4 under målsætningen skal indfriesi 2013.Mål 3:”Inden udgangen af 2013 skal mulighederne for at indkøbe eller selv producere CO2-neutral el, vand og varme klar-lægges”.Målopfyldelse er afgrænset til en vurdering af indkøb og egenproduktion af CO2-neutral elektricitet og varme.Definitionen af CO2-neutral vand afventer en nærmere afklaring i både den offentlige og private sektor.I forhold til indkøb af elektricitet har Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste undersøgt en række nøg-letal fra energiselskaberne for deres samlede el-leverance, der er baseret på henholdsvis vedvarende energi og

CO2-neutral energi. Tallene fremgår af energiselskabernes såkaldte generelle miljødeklaration, der opgøres år-ligt. De seneste deklarationer fra eksempelvis Energinet.dk viser, at den del af elproduktionen, der er baseret påvind, sol, biogas, biomasse og den bionedbrydelige andel af affald har været minimum 24%.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har tillige undersøgt prissætningen for miljørigtig el-produktion,herunder el fra vandkraftværker i Sverige og Norge samt specificeret og uspecificeret danskproduceret vindmøl-lestrøm. Den umiddelbare vurdering er, at merprisen vil være håndterbar i forhold til den samlede kontrahering.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forventer i 2014 at iværksætte planlægningen af et nyt udbudvedrørende elektricitet, og vil i den forbindelse arbejde videre med at undersøge muligheder for at indarbejdekrav til andelen af vedvarende energi i udbudsmaterialet.I forhold til en klarlægning af egenproduktion af CO2-neutral energi og varmeforsyning henvises til målopfyldel-se af mål nr. 3 under overskriften ”Analyser og fastlæggelse af mål”, samt mål nr. 2 under overskriften ”Forsøgs-projekter og etablering af vedvarende energianlæg” – begge i klima- og energistrategien. Disse to mål omhandleren omlægning til fjernvarme samt opstilling af solcelleanlæg på Forsvarsministeriets arealer.Derudover er der klarlagt muligheder for erstatning af utidssvarende mindre oliefyrsinstallationer med moderneteknologi og træpillefyr samt mulighed for etablering af biomassefyret fjernvarme.Der er på den baggrund iværksat følgende aktiviteter:• • • • En løbende udskiftning af utidssvarende mindre oliefyrsinstallationer, hvor dette er driftsmæssigt muligt ogomkostningseffektivt.Etablering af biomassefyret fjernvarme på en del af Flyvestation Karup.Omlægning til CO2-neutral fjernvarme (affaldsforbrænding) på Antvorskov Kaserne.Omlægning til biogas i Nymindegablejren.

Mål 4:”Vi vil ved udbud af facility management for kantinedrift stille krav om minimum spisemærke i bronze (30-60% øko-logi). Dog krav om minimum 40% økologi”.Miljø- og naturstrategien 2012-2015 blev udgivet på et tidspunkt, hvor udbud af facility management for kantine-drift for det østlige Danmark allerede var gennemført. Målet er således afgrænset til at omfatte udbud af facilitymanagement for kantinedrift for det vestlige Danmark.Krav om minimum spisemærke i bronze (30-60% økologi), dog krav om 40% økologi, er indarbejdet i kontrak-ten med ISS. ISS har vundet udbuddet for facility management i det vestlige Danmark. Kravet indgår i servicebe-skrivelsen til kontrakten. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste skal fremover løbende foretage kontrolaf, om ISS lever op til kravet. ISS skal kvartårligt dokumentere, at de opfylder kravet.Der er derudover i servicebeskrivelsen til kontrakten med ISS stillet krav om, at engangsservice skal være mindstmuligt miljøbelastende og begrænses mest muligt, samt at emballage skal være PVC fri, og at ISS i øvrigt i for-hold til emballering skal tænke miljøvenlighed ind i sin opgaveløsning.Målet er opfyldt.2.2 NATURBESKYTTELSEFormålet med fokusområdet er at udvikle naturværdierne på Forsvarsministeriets arealer, så de understøtter enaktiv uddannelsesmæssig benyttelse, den biologiske mangfoldighed og offentlighedens rekreative brug.Fokusområdet er underopdelt i følgende emner:• • • Samarbejde og ekstensivering af drift.International naturbeskyttelse.Rekreativ brug, formidling og dialog.

2.2.1 Samarbejde og ekstensivering af driftMålsætningen er, at Forsvarsministeriet fortsat vil være førende indenfor naturforvaltning af militære arealergennem et styrket samarbejde med offentlige såvel som private samarbejdspartnere i ind- og udland. Der eropstillet i alt tre mål til understøttelse af denne målsætning. Der er ingen mål indenfor dette område, der skalindfries i 2013.2.2.2 International naturbeskyttelseMålsætningen er, at Forsvarsministeriet prioriterer naturen på sine arealer og arbejder aktivt for at sikre beva-relsen af internationalt beskyttede arter og naturtyper (herunder arter og naturtyper omfattet af reglerne for EUhabitat- og fuglebeskyttelsesområder – de såkaldte Natura 2000-områder). Der er opstillet i alt 3 mål til under-støttelse af denne målsætning. Mål nr. 2 under målsætningen skal indfries i 2013.Mål 2:” Vi vil igangsætte et analysearbejde, så vi fra 2013 kan implementere Miljøministeriets vandplaner (planer for forbed-ring af vandmiljøet)”.Grundlaget for målet er, at Miljøministeriets vandplaner skulle have været klar i 2012. På baggrund af en afgø-relse fra Natur- og Miljøklagenævnet, der udtaler kritik af en tidligere supplerende høringsfase af de statsligevandplaner, blev vandplanerne i maj 2013 sendt i fornyet teknisk høring i kommunerne. Denne høring blev efter-fulgt af en offentlig høring fra juni til december 2013.Hele processen omkring vandplanlægningen er således forsinket. Det er Forsvarets Bygnings- og Etablisse-mentstjenestes vurdering, at implementering af vandplanerne, subsidiært handleplanerne, tidligst kan ske fraslutningen af 2014.Målet udgår i 2013 og udskydes til 2015,da vandplanlægningen i Miljøministeriet er blevet forsinket.

2.3.1 Kortlægning og registreringMålsætningen er at Forsvarsministeriet vil kortlægge potentielle forureningskilder i områder med drikkevandsin-teresser og registrere kortlægningerne i et forureningsregister. Der er opstillet ét mål til understøttelse af dennemålsætning. Der er ingen mål indenfor dette område, der skal indfries i 2013.2.3.2 Forureningsundersøgelser og indsatsplanerMålsætningen er, at Forsvarsministeriet vil gennemføre konkrete indsatser til beskyttelse af drikkevandet påarealer beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser. Der er opstillet i alt to mål til understøttelse afdenne målsætning. Der er ingen mål indenfor dette område, der skal indfries i 2013.2.3.3 ForebyggelseMålsætningen er, at Forsvarsministeriet ved placering og udøvelse af nye aktiviteter vil sikre, at disse ikke udgøren risiko for drikkevandsressourcerne samt forebygge miljøuheld gennem oplysning. Der er opstillet i alt to måltil understøttelse af denne målsætning. Mål nr. 2 under målsætningen blev delvist opfyldt i 2012.Mål 2:”Inden 2013 vil vi iværksætte en oplysningskampagne til medarbejderne om, hvordan miljøuheld skal forebygges ellerhåndteres på Forsvarsministeriets arealer.”Forsvarets Bygnings- Etablissementstjeneste havde i 2012 udarbejdet og iværksat en oplysningskampagne om,hvordan miljøuheld skal håndteres på Forsvarsministeriets arealer. Kampagnematerialet er udarbejdet således,

at det både kan hænges op på de enkelte etablissementer, så det rammer en bred målgruppe, eller udleveres tilsærligt udvalgte medarbejdere.Der udestod i 2012 en præsentation og introduktion af materialet. Materialet er i 2013 blevet præsenteret og in-troduceret via Forsvarets miljøkomitéer. Forsvarskommandoens og Hjemmeværnskommandoens myndighedersamt Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarets Interne Revision er repræsenteret i miljøkomitéerne.Der udestod tillige en afklaring af, om Beredskabsstyrelsen havde behov for eget kampagnemateriale. Det er i2013 afklaret, at Beredskabsstyrelsen for nærværende ikke har et behov for internt kampagnemateriale, idet desom beredskabsmyndighed selv udarbejder de nødvendige planer.Målet er opfyldt.2.4 AFFALDSHÅNDTERINGFormålet med fokusområdet er, at Forsvarsministeriet vil minimere affaldsproduktionen og øge andelen af af-fald til genbrug og genanvendelse.Fokusområdet er underopdelt i følgende emner:• • • Affaldsproduktion, genanvendelse og deponering.Affaldskortlægning og registrering.Kampagner og uddannelse.

2.4.1 Affaldsproduktion, genanvendelse og deponeringMålsætningen er, at Forsvarsministeriet skal minimere sin affaldsproduktion og øge andelen af affald til genbrugog genanvendelse. Der er opstillet i alt to mål til understøttelse af denne målsætning. Mål nr. 2 under målsæt-ningen skal indfries i 2013.Mål 2:”I 2013 vil vi på baggrund af bedre affaldsregistrering og -kortlægning fastsætte procentvise mål for minimering afaffaldsproduktionen samt skærpede målsætninger for genanvendelse og genbrug”.En forudsætning for fastsættelse af procentvise mål for minimering af affaldsproduktionen samt skærpede mål-sætninger for genanvendelse og genbrug er følgende:• • • • Nuværende affaldsmængder er kendte.Gennemsigtighed i forhold til registrering af bortskaffelsesfraktion (genbrug/genanvendelse, nyttiggørelse/forbrænding, deponi og specialbehandling).Udpegning af indsatsområder for genanvendelse og genbrug.Forankring i Miljøkomitéer eller tilsvarende forum, hvor Miljøkomitéer ikke er etableret.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har således vurderet, at validiteten af data generelt set er util-strækkelig i forhold til at fastsætte procentvise mål for minimering af affaldsproduktionen samt skærpede mål-sætninger for genanvendelse og genbrug. Det vurderes, at der er behov for større validitet og ensartethed iregistreringerne. Dette opnås med indførelse af det centrale affaldsregistreringssystem, som er mål nr. 2 underoverskriften: ”Affaldskortlægning og registrering” indenfor nærværende fokusområde. Dette mål skal indfries i2014.Når det centrale affaldsregistreringssystem er implementeret i løbet af 2014 vil det være muligt at undersøge ogbehandle indsatsområder. Målet om at fastsætte procentvise mål for minimering af affaldsproduktionen samtskærpede målsætninger for genanvendelse og genbrug vil således ikke kunne indfries før i 2015.Målet er ikkeopfyldt.2.4.2 Affaldskortlægning og registreringMålsætningen er, at Forsvarsministeriet vil foretage en affaldskortlægning, herunder registrering af miljø- ogoplagspladsernes stand, affaldsmængder og affaldsstyring. Der er opstillet i alt to mål til understøttelse af dennemålsætning. Mål nr. 1 under målsætningen skal indfries i 2013.Mål 1:”Inden 2014 vil vi gennemføre en affaldskortlægning af hele myndighedsområdet”.Affaldskortlægning har til formål at skabe overblik over mængder, opbevaring, håndtering og bortskaffelse af deenkelte affaldsfraktioner. Der er gennemført affaldskortlægning ved alle myndigheder under Forsvarsministeri-ets ansvarsområde.Affaldskortlægningen er gennemført som en del af arbejdet med miljøkortlægning af alle etablissementer, derjf. mål 1 under overskriften: ”Indførelse af miljøledelse” skal gennemføres inden udgangen af 2018.Målet eropfyldt.2.4.3 Kampagner og uddannelseMålsætningen er, at Forsvarsministeriet gennem uddannelse og kampagner vil sikre, at det er nemt for medar-bejderne at håndtere affald korrekt samt forbedre kildesortering hvorved andelen, der genbruges og genanven-des, øges. Der er opstillet i alt 4 mål til understøttelse af denne målsætning. Mål nr. 1 blev delvist opfyldt i 2012.Mål nr. 3 under målsætningen skal indfries i 2013.Mål 1:”Vi vil i 2012 udsende koncenfælles informationsmateriale til vores medarbejdere om korrekt affaldshåndtering og laveen oplysningskampagne om korrekt sortering af affaldsfraktioner”.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste havde i 2012 udarbejdet informationsfolderen ”Affaldssorteringunder Forsvarsministeriet”, som beskriver de affaldsfraktioner, der skal sorteres efter. Folderen er udleveret tilsamtlige myndigheder under Forsvarsministeriet. Der er desuden opsat informationsstandere på de relevantesteder, hvor affald håndteres.Derudover har Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste vurderet, at virkningsfuld information om af-faldshåndtering også omfatter en direkte feedback. Som direkte feedback anvendes affaldsinspektioner. På af-faldsinspektionerne gives feedback på den eksisterende affaldssortering direkte til de ansvarlige medarbejderesamt forslag til forbedringer til sorteringen. Rapport fra affaldsinspektionerne tilgår relevante chefer.Målet eropfyldt.Arbejdet med affaldssortering vil tillige indgå som en del af kommende temadage om affald samt videreførelsenaf kampagnen om genbrug og genanvendelse (se mål nr. 3 umiddelbart nedenfor).Mål 3:”Fra 2013 vil vi årligt iværksætte en kampagne om genbrug og genanvendelse af affald i Forsvarsministeriet”.Kampagnen er påbegyndt som en række selvstændige aktiviteter, der strækker sig over de årlige temadage,uddannelse og ved implementeringen af miljøledelse. Opfølgning sker ved implementering af det centrale af-faldsregistreringssystem.

Der er gennemført en temadag om affaldshåndtering for alle Forsvarsministeriets myndigheder. På temadagenblev Regeringens ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 fremlagt. Ressourceplanen beskriver Regerin-gens mål vedrørende genbrug og genanvendelse. Ressourceplanen skal implementeres ved Forsvarsministeriet.Der er tillige gennemført en række affaldsinspektioner på Forsvarets større etablissementer. Formålet med af-faldsinspektionen er blandt andet at forholde sig til muligheder for forbedring af sorteringen, herunder sorteringaf affald til genbrug og genanvendelse.Kampagnen fortsætter og vil blive udbygget i løbet af 2014. Der vil via kommende temadage og affaldsinspek-tioner blive opnået et indgående kendskab til mulighederne for affaldsminimering og for at øge mængden afaffald til genbrug og genanvendelse. Dette giver et optimalt grundlag for at videreføre kampagnen i 2014.Måleter delvist opfyldt.Der er gennemført affaldskortlægning af hele Forsvarsministeriets myndighedsområ-de. Derudover er der iværksat en kampagne om genbrug og genanvendelse af affald.Foto: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.

Der er tillige gennemført udvikling af beregningsprogrammet ”MILSTØY” samt gennemført et møde med civileinstanser, der anvender Forsvarets skydefaciliteter, herunder skytteforeninger, jagtforeninger og politiet om de-res brug af våbensystemer.Den videre opdatering af våbendatabasen sker mest hensigtsmæssigt i takt med indkøb af nyt materiel. Detvidere arbejde med indsamling af data vil således blive forankret via det generelle arbejde med at sikre meremiljø- og energivenlige indkøb (se opfyldelse af mål under fokusområde 1: ”Miljø- og energirigtige indkøb”).Målet er opfyldt.Mål nr. 3:”Inden 2014 vil vi opdatere støjkonsekvenszonerne for vores arealer for at justere brugen af øvelsespladser og skydeøvel-sesterræner – samt for at de kan indgå i arbejdet med en eventuel revision af den nuværende støjbekendtgørelse omstøjregulering af øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner”.Der er gennemført en vurdering af de matrikelgrænser, som ligger til grundlag for støjbekendtgørelsen i forholdtil nuværende forhold, samt en indhentning af oplysninger jævnfør støjbekendtgørelsen om nuværende og frem-tidige forhold. Derefter er der foretaget en vurdering af hvilke øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner, hvorstøjberegninger skal opdateres.Der er efterfølgende foretaget en vurdering af støjdata og en støjemissionsmåling af våbensystemer samt klas-sificering af våbensystemer i henhold til støjbekendtgørelsen. Der er afslutningsvis foretaget en konvertering ogajourføring af data i beregningssystemet ”MILSTØY”.Målet er opfyldt.2.5.2 Øget information og dialog om støjforholdMålsætningen er, at Forsvarsministeriet vil have en åben og tidlig dialog med interessenter og myndigheder forat forebygge støjsager og støjklager – og vi vil løbende advisere offentligheden om større øvelser på arealernesamt i civilt terræn. Der er opstillet étmål til understøttelse af denne målsætning. Mål nr. 1 under målsætningenskulle have været indfriet i 2012 men blev udsat til 2013.Mål 1:”I 2012 laver vi en samlet indgang på internettet til oplysninger om tidspunkter for kommende større øvelser på voresarealer”.Målet skulle have været indfriet i 2012. Der var i 2012 blevet gennemført en undersøgelse af muligheder for atsamle oplysningerne og det var herefter hensigten i 2013 at finde en løsning, der tilgodeser fleksibiliteten vedinddragelse af hensyn til lokale forhold (naboarrangementer m.v).Der er opstillet følgende forudsætninger for at etablere en samlet indgang på internettet til oplysninger om tids-punkter for kommende større øvelser på Forsvarsministeriets arealer:• • At en central indgang styrker den nuværende anvendte metode til offentliggørelse.At den samlede indgang anvendes til offentliggørelse af øvelserne.

Der er i 2013 indsamlet oplysninger om den nuværende fremgangsmåde ved offentliggørelse samt udarbejdeten vurdering af konsekvenserne ved anvendelse af en central offentliggørelse. Disse undersøgelser har væretnødvendige for at sikre accept fra de myndigheder, der gennemfører øvelser.Der er på baggrund af vurdering af konsekvenserne truffet beslutning om, at der i 2014 vil blive oprettet en inter-netbaseret indgang til offentliggørelse af kommende større øvelser, herunder undersøgt muligheder for en formfor SMS/mail besked til borgere, der har tilmeldt sig advisering.Målet er ikke opfyldt.Der er gennemført en analyse af, hvorledes Forsvarsministeriets myndigheder fremadrettet skal infor-mere om kommende større øvelser på internettet. Adgangen på internettet forventes oprettet i 2014.Foto: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.

2.5.3 Støjbegrænsende tiltagMålsætningen er, at Forsvarsministeriet løbende vil arbejde med forbedringer på støjområdet for at sikre, at støj-belastningen fra vores aktiviteter holdes på et minimum. Der er opstillet i alt to mål til understøttelse af dennemålsætning. Mål nr. 1 under målsætningen skal indfries i 2013.Mål nr. 1:”I forbindelse med løbende renoveringer af skydebaner vil vi udvikle alternative støjdæmpende foranstaltninger (foreksempel forbedring af støjvolde, materialevalg til kuglefang og brug af simulatorer) for at kunne etablere de meststøjbegrænsende og samfundsøkonomiske løsninger”.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har nedsat en arbejdsgruppe, som har vurderet muligheder forreduktion af skudstøj fra skudafgivelse og projektilchok. Arbejdsgruppen har ikke vurderet støj fra anslag, idetdette støjbidrag kun udgør en lille del af den samlede støjbelastning fra skudafgivelsen.Arbejdsgruppen har udarbejdet en rapport om de undersøgelser og forsøg med nye materialer til støjdæmpning,der har været gennemført i regi af arbejdsgruppen. Det var indledningsvist hensigten, at sammenskrive rappor-tens resultater i et idekatalog og sikre en løbende opdatering af kataloget.Det har imidlertid vist sig, at udviklingen i forhold til støjdæmpende foranstaltninger på skydebaner går i retningaf, at det vil være nødvendigt at designe individuelle støjdæmpende foranstaltninger for hvert enkelt skydebane-anlæg - både for at sikre en tilstrækkelig støjdæmpning i henhold til lokale krav og tage hensyn til økonomien.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har derfor valgt at revurdere hensigten om et standardiseretidekatalog for støjdæmpende foranstaltninger, og vil i løbet af 2014 udarbejde en vejledning eller lignende til”skræddersyede projektspecifikke” løsninger for støjdæmpning.Målet er delvist opfyldt.

2.6.1 Indførelse af miljøledelseMålsætningen er, at Forsvarsministeriet systematisk vil indføre miljøledelse efter standarden ISO 14001:2004.Der er opstillet i alt fem mål til understøttelse af denne målsætning. Mål nr. 2, 3, 4 og 5 skal indfries i 2013.Mål nr. 2:”Vi vil inden 2014 indføre miljøledelse baseret på standarden ISO 14001:2004 på alle operative flyvestationer”.Der er gennemført følgende aktiviteter for at sikre målopfyldelse:• • • • • • • Miljøkortlægning ved alle operative flyvestationer.Prioritering af miljøpåvirkninger, herunder udarbejdelse af miljøpolitik.Udarbejdelse af et miljøledelsessystem jf. ISO 14001:2004 med procedurer og instruktioner.Implementering af miljøledelsessystemet ved de operative flyvestationer.Drift af miljøledelsessystemet.Opfølgning på implementering og vurdering af effektiviteten af system via intern audit.Udarbejdelse af ledelsens evaluering, herunder vurdering af opfyldelse af mål og udarbejdelse af miljøhand-lingsplaner.

Miljøkortlægning er en engangsaktivitet, hvor den opfølgende indsamling af data bliver til en integreret del afmiljøledelsen - eksempelvis i kraft af den årlige miljøredegørelse og via interne audits, hvor afvigelsesrapporterløbende kan bidrage til optimering af miljøledelsessystemet. Jf. mål nr. 1 under nærværende overskrift: ”Indfø-relse af miljøledelse” skal der indføres miljøledelse ved alle etablissementer inden udgangen af 2018.Målet eropfyldt.Mål nr. 4:”Fra 2014 iværksættes uddannelse af alle medarbejdere (for eksempel i e-learningprogrammet ”Miljøkørekortet”). In-den 2014 udarbejder vi en uddannelsesplan for håndtering af miljøforhold ved alle Forsvarsministeriets myndigheder”.Der er i forhold til uddannelsen udarbejdet fagplaner for følgende områder:• • • • • • • Miljøledelse.Affald.Støj.Kemikalier.Brændstof.Luft.Spildevand.

Der er derudover gennemført videooptagelser, som indgår som element i e-learningsprogrammet.Uddannelsesplanen, herunder brug af e-learningsprogrammet vil blive introduceret på de kommende miljøko-mitémøder eller miljøarbejdsgruppemøder samt tilsvarende møder for de myndigheder, der ikke har en miljø-komite.Formanden for miljøkomiteen eller chefen for de myndigheder, der ikke har en miljøkomite, har ansvaret for atsikre, at medarbejdere introduceres til e-learningsprogrammet. Dette følges op via interne årlige audits og vilvære en del af implementeringen af miljøledelse.Målet er opfyldt.

Mål nr. 5:

”På baggrund af kortlægningen af miljøpåvirkningerne vil vi inden 2014 prioritere kommende miljøindsatser for deenkelte etablissementer inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde”.Der er udarbejdet en samlet redegørelse for generelle miljøproblematikker indenfor Forsvarskommandoensmyndighedsområde. Redegørelsen er en sammenfatning af de gennemførte miljøkortlægningsrapporter forForsvarets etablissementer (se mål nr. 3 i nærværende fokusområde). Dokumentet er et inspirationsdokumenttil prioritering af indsatsen i de lokale miljøkomiteer.Den lokale miljøindsats er blevet prioriteret i miljøkomiteerne. Den lokale prioritering af miljøindsats fremgår afreferater fra miljøkomitémøderne, og vil fremover også kunne tilgås via teamsitet for miljøledelse på intranettet.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste vil derudover anvende de gennemførte miljøkortlægninger til isamarbejde med de enkelte myndigheder at prioritere både rækkefølgen af implementeringen af miljøledelses-systemet og den fælles miljøindsats på landsplan.Målet er opfyldt.