Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 99
Offentligt
Dansk fiskeris udnyttelse afdiscardforbuddetEn udredning
Udarbejdet af DTU Aqua og AquaMindDecember 2013English abstract, page 9
Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU. Danmark og EUinvesterer i bæredygtigt fiskeri.
Dansk fiskeris udnyttelse af discardforbuddet- En udredningEnglish abstract, page 9
2
ContentsIndledning ................................................................................................................................ 5 Baggrund ................................................................................................................................. 6 Formål ..................................................................................................................................... 6 Konklusioner og anbefalinger ...................................................................................................... 8 Executive summary of the report in English ................................................................................. 11 Udredningens fire dele ............................................................................................................. 13 Arbejdspakke 1: Rammebetingelser og mulig udvikling de nærmeste år. ......................................... 14 Rammerne for den nye ressourceforvaltning ............................................................................. 14 Diskussion og vurdering......................................................................................................... 17 Arbejdspakke 2: Discardens omfang, sammensætning og håndtering .............................................. 23 Arbejdspakke 3: Landing, førstesalg, logistisk og forarbejdning. ..................................................... 38 Analyse af logistik for discard til konsum og industri .................................................................. 38 Logistik i relation til havne ..................................................................................................... 38 Landinger af aktuelle arter i forhold til 2016 kravene ................................................................. 40 Logistik løsninger til at håndtere discard .................................................................................. 41 Opbevaring og håndtering ombord .......................................................................................... 42 Makroøkonomisk vurdering af discard ...................................................................................... 44 Andre landes erfaringer med discard forbud .............................................................................. 46 Arbejdspakke 4: Det forretningsmæssige potentiale for anvendelse af discardfraktionen .................... 48 Omkostningsforhold ved håndtering ombord. ............................................................................ 48 Fisk til konsum ..................................................................................................................... 48 Fisk til foderbrug .................................................................................................................. 49 Omkostninger ved håndtering af undermålsfisk, som landes til konsum ........................................ 49 Markedsmæssige muligheder for discardfraktionen .................................................................... 50 Kildehenvisninger: ................................................................................................................... 54 Bilag 1 ................................................................................................................................... 58 Bilag 2: Estimeret discard i forskellige danske fiskerier i 2010 ........................................................ 63 Bilag 3: Overlevelsesprocenter for relevante arter ........................................................................ 73 Bilag 4 Oversigt over rokkearter ................................................................................................ 76 Bilag 5 Faroe Marine Biotech P/f ................................................................................................ 83 Udnyttelse af indvolde fra partrawlere og dagbåde ....................................................................... 83 1 2 3 Resume ............................................................................................................................ 84 Formål ............................................................................................................................. 84 Baggrund.......................................................................................................................... 84 3.1 3.2 3.3 3.4 4.1 4.2 4.3 5 5.1 5.2 5.3 5.4 Råvaren ...................................................................................................................... 84 Råvarens anvendelse .................................................................................................... 85 Status og muligheder .................................................................................................... 85 Organisation af projektet ............................................................................................... 86 Opsamling ombord på partrawlere .................................................................................. 86 Ilandbring og oparbejdning af indvolde fra partrawlere ....................................................... 87 Implementering af ensileringsanlæg ombord .................................................................... 87 Togtforsøg 1 med partrawleren `Vestmenningur´ ............................................................. 88 Feltforsøg 1: Konservering (ensilering) og føring ............................................................... 89 Togtforsøg 2 med partrawleren `Vestmenningur´ ............................................................. 89 Resultater efter togtforsøg 2 .......................................................................................... 91 3
Resultater og diskussion ..................................................................................................... 88
5.5 6 6.1 6.2 6.3 6.4
Togt med ’Fram’ ........................................................................................................... 91 Togtforsøg 1 ................................................................................................................ 92 Togtforsøg 2 ................................................................................................................ 93 Togt med ’Fram’ ........................................................................................................... 93 Endelig konklusion ........................................................................................................ 93
Konklusion ........................................................................................................................ 92
Bilag 6 Ensilering af undermålere m.m. ..................................................................................... 105
4
IndledningFormålet med denne udredning er at blive fuldt opdateret på de rammebetingelser der vil være vedindførelsen af discardforbud i forbindelse med EU’s nye fiskeriaftale. Følgende opgaver er blevetundersøgt:kortlægning af hvordan discardforbuddet vil kunne implementeres i forskelligehavområder,at undersøge forholdene omkring håndtering og indretning ombord påfiskefartøjerne, og i forbindelse med landing,at gennemgå gældende lovgivning,vurdering af forretningsmæssige potentialer,finansielle incitamenter, dokumentation, identifikation af fiskearter og andre landesløsninger på discardforbud.
Discard kaldes også for udsmid og er en betegnelse for den del af fangsten, som, efter den er tagetombord på et fiskefartøj, smides tilbage i havet igen. I fremtiden vil den såkaldte ”slipping” hvorfangsten ikke tages ombord men slippes ud af fangstredskabet være at betragte som discard.Utilsigtet bifangst af fugle og havpattedyr og discard af disse er ikke omfattet af denne udredning.Discard af fisk bliver med EU’s nye fiskeriaftale som hovedregel forbudt. Undtagelsessituationerneomfatter især beskyttede arter eller arter med en høj overlevelsesrate. I de tilfælde tilsigtes en højoverlevelsesrate af den udsatte fisk, hvorfor begrebet ”genudsættes” er mest egnet. Eftergennemførelsen af et discardforbud vil det være hensigtsmæssigt at klassificere fangsternesåledes:Fangster som beholdes ombord (retained catch)Tilsigtede fangsterUtilsigtede fangster, som skal landesUtilsigtede fangster, som ikke er omfattet af landingspåbud, men som det ikke kan betale sigat genudsætteFangster som genudsættes (non retained catch)Utilsigtede fangster, som skal genudsættes (beskyttede arter)Utilsigtede fangster, som ikke er omfattet af genudsætningspåbud, men som det ikke kanbetale sig at landeI denne rapport anvendes endvidere begreber ”discardfraktion” om den del af fangsterne, der i dagskal udsmides, men som fremover skal ilandbringes, det drejer sig om både ikke konsumegnedefisk og konsumegnede fisk – fx fisk lige under referencemåleneDe nuværende mindstemål for hvilke fisk, der må landes bliver erstattet af referencemål, derangiver mindstemålet af de fisk, der må omsættes til konsum.Discardforbuddet giver nye muligheder for udnyttelse af ikke-konsumfisk til foderformål. Fisk somen del af foder til de fleste husdyr, herunder pelsdyr har gavnlig indflydelse på vækst, fordøjelse ogalmen fremtræden af dyret.Der er primært to metoder til oparbejdning af ikke-kunsumegnet, forarbejdning til fiskemel- ogfiskeolie der efterfølgende indgår i en foderfabriks produkter, eller som vådfoder, hvor den hakkedefisk iblandes foderet. Der er to opbevaringsformer for ikke-konsumegnet fisk, enten køling ellerensilering.
5
BaggrundEU’s Ministerråd i samarbejde med Kommissionen og Europaparlamentet vedtog den 29. juni 2013reformen af den fælles fiskeripolitik (CFP) hvor der gradvis indføres et discardforbud i EU’sfarvandsområder.En række initiativer og beslutninger er allerede igangsat til understøttelse af en ny fiskeripolitik,baseret på fuld kvoteafregning af alle fangster og forbud mod discard. Mest konkret erkommissionens forslag om et discardforbud til ikrafttræden i Skagerrak 1. januar 2014.Forslagene til forbuddet afspejler et generelt politisk ønske om at eliminere udsmid og tagerudgangspunkt i en ny forvaltningstankegang, som baserer sig på fangstkvoter i stedet forlandingskvoter. Den nuværende forvaltning detailregulerer fiskeriet for bl.a., at reducere udsmidet,men accepterer udsmid, og at den fisk, der fanges og udsmides ikke skal tælle på kvoterne uansetom fisken overlever eller ikke. I fangstkvoteforvaltningen tæller hele fangsten af fisk og skaldyr påkvoterne, og fiskerne er forpligtet til at dokumentere dette gennem ”fuld dokumentation”bestående af video- og sensormonitering eller anden effektiv dokumentation. Fangstkvoter og fulddokumentation overflødiggør en række tekniske regler og kontrolregler, der er indført ned henblikpå at begrænse fangsten af visse arter og størrelser. Derfor kan regelforenkling og nye mulighederfor, at fiskeren kan optimere sit fiskeri, i forhold til de aktuelle omstændigheder, være enyderligere mulighed ved fangstkvoteforvaltningen.Discardforbuddet skaber nye muligheder for at forretningsgøre de fisk, som i øjeblikket discardes.Gennemførelsen og udviklingen af forbuddet vil ske i flere faser, hvor det er af afgørendebetydning for både regeludviklingen i EU perspektiv og for dansk fiskeri, at der opbygges et videngrundlag, der kan understøtte en velfungerende forvaltning. Forbuddet mod discard, er først ogfremmest politisk begrundet, og gennemførelsen heraf stiller en lang række forvaltningsmæssigeog praktiske udfordringer, hvis fulde rækkevidde endnu ikke er kendt. Blandt de væsentligespørgsmål, der knytter sig til den nye forvaltning kan nævnes:1.2.3.4.Omfanget af discard problemet og behov for undtagelser.Koblingen mellem discardforbuddet og øvrige reguleringsforanstaltningerDen praktiske iværksættelse af fuld dokumentation.Forvaltnings- og fiskerimæssige konsekvenser af fuld kvoteafskrivning. Direkte håndteringaf den konsum egnede og ikke-konsum egnede fangst ombord på fartøjer, ved landing ogvidere håndtering indtil anvendelse.Håndteringen af de forskellige bifangstfraktioner ombord og i land.Forarbejdning og produktudvikling.Forretningsgørelse af bifangstfraktionen.
5.6.7.
Hertil kommer de muligheder, som den nye forvaltning skaber i forhold til bedre fiskerirådgivning,regelforenkling og brugerdreven innovation i selektivt fiskeri. For at disse spørgsmål kan falde påplads i en velfungerende helhed, er det nødvendigt gennem analyser, konkrete pilotprojekter ogkvalificeret videnindsamling, at afdække muligheder og konsekvenser i et omfang, der sikrer, atdiscardforbuddet bliver den succes, som man politisk har investeret i.
FormålDenne udredning er et forstudie vedrørende løsninger af de udfordringer, der følger afdiscardforbuddet og fangstkvoteforvaltning, som i henhold til den nye fælles fiskeripolitik bliverindført. Udredningen er primært udført som ”desk-studies”, suppleret med praktiskeforundersøgelser indenfor områder, hvor der er begrænset viden. Udredningen omfatter:Kortlægning af hvorledes discardforbuddet kan gennemføres i forskellige havområder.6
Herunder diskuteres fangstkvoteforvaltningens tilrettelæggelse som grundlag for etdiscardforbud, hvor ressourcehensynet forenes med mulighederne for, at erhvervet kanudnytte forvaltningen i et vækstperspektiv.Udfordringer vedrørende gældende lovgivning omkring mindstemål af konsumegnede fisk,opbevaring og omsætning af både konsum og ikke konsum egnet fisk.Klarlægge hvilke tiltag, der skal ske med hensyn til håndtering ombord på forskelligetyper fiskefartøjer, herunder krav til ombygning og ny installation.At undersøge og klarlægge hvilke tiltag, der skal ske med hensyn til landing, håndtering ilandingshavn, opbevaring og tilhørende logistik.Vurdering af de forretningsmæssige potentialer i discard, herunder markedspotentiale ogforsyningssikkerhed.Hvilke finansielle incitamenter skal fiskerne have for, at ilandbringe discard uden derigangsættes et målrettet fiskeri efter undermålsfisk. Opstilling af cost-benefit modeller,kan belyse balancen mellem de forskellige aktiviteter.Hvilke foranstaltninger til dokumentation kan gennemføres, som på samme tidimødekommer praktiske behov og lovgivningsmæssige krav, herunder identifikation ogkvantitativ bestemmelse af de enkelte fiskearter.Undersøgelse af hvorledes andre lande har løst discard-problematikken, herunder dennorske model for lukning og åbning af fangstområder.
Der er afholdt et seminar om rapportudkastet 14. marts 2013
7
Konklusioner og anbefalingerGenereltEU’s Ministerråd, Europaparlamentet og EU Kommissionen har ultimo maj 2013 vedtaget reformenaf den fælles fiskeripolitik (CFP) som inkluderer en gradvis gennemførelse af discardforbud i EU’sfarvandsområder.Discardforbuddet tager udgangspunkt i et generelt politisk ønske om at eliminere discard ogbaseres forvaltningen på en fangstkvoteforvaltning, hvor hele fangsten af en bestand afskrives påkvoten for bestanden, og hvor mangel på kvoter betyder, at fiskeriet lukkes i modsætning til i dag,hvor fangster, der ikke er kvotedækning for skal udsmides. Det er en grundlæggende nyforvaltningstankegang, der stiller store krav til omlægning af regelværk, kontrolsystemer og ikkemindst fiskeriets vilkår og udøvelse.Kravet om, at al fisk skal ilandbringes vil sættehåndteringssystemer og markedet under stort pres for hurtigt at tilpasse sig de nye krav.Kravene er en fundamental omlægning af hele fiskeriforvaltningen og fiskeriets udøvelse.Tidsplanen for indførelse af landingsforpligtelsen (discardforbud) er uhyre stram, og en rækkeforudsætninger for omlægningens praktiske gennemførelse er endnu ikke på plads.
KonklusionerHovedkonklusionerne fra udregningen er følgende:1.Fangstkvoteforvaltningen er grundlaget for discardforbuddet. Det er derfor afgørende, atden kommer til at fungere efter sit formål. Det vurderes, at en effektiv implementeringforudsætter en resultatbaseret forvaltning, hvor erhvervet reguleres i forhold tilressourcebelastningen og i højere grad får frihed til at vælge fangstmetode og redskab..Der er behov for at få belyst konsekvenser, muligheder og behov for regelforenkling og nyregeldannelse. Choke-species problemet er ikke analyseret i denne rapport. Der er tale omen grundlæggende problemstilling af væsentlig betydning for fangstkvoteforvaltningenseffektivitet og fiskeriets økonomiske resultat, og der er behov for en kvantitativ afdækningaf problemet og præsentation af løsningsmuligheder.Der redegøres for en række mulige undtagelser fra discardforbuddet. Der er behov for atkonsekvensrette regler, der ikke harmonerer med bifangstforbuddet, det drejer sig bl.a.om mindstemål og opbevaring af fisk ombord.2.Discardforbuddet betyder, at betydelige mængder fisk, der hidtil ikke har kunnet bringes iland med økonomisk fordel, nu skal landes. Med den nuværende organisering ogmarkedsdannelse vil det betyde et samfundsøkonomisk tab og et tab for den enkelte fisker.Mest iøjnefaldende synes dog de betydelige muligheder, der er, for at skabe nye værdier idansk fiskeri, hvis mulighederne for at udnytte denne discardfraktion gribes rigtigt an.Der bør gennemføres en nøjere analyse af hvilke værdier den konsumegnedediscardfraktion repræsenterer for dansk fiskeri, og hvilke løsninger, der med fordel kananvendes for at udnytte de økonomiske muligheder.
8
AnbefalingerDe overordnede anbefalinger er:At der igangsættes et målrettet arbejde med at løse de praktiske problemer forbundet meddiscardforbuddet og at udnytte de muligheder discardforbuddet giver for værdivækst.En målrettet indsats kan medvirke til, at erhvervet hurtigt kan indrette sig på det nyeregelgrundlag, dels demonstrere de muligheder den nye forvaltning giver for at skabe vækstgennem forenklede regler for fiskeriets udøvelse. Det bør ske gennem et forsøg, der dokumenterermulighederne og effekten af resultatbaserede forvaltning i forbindelse med indførelsen afdiscardforbuddet i den nye fiskeripolitik. Forsøget foreslås igangsat 1. januar 2014 i alle farvandedvs. samtidig med discardforbuddet i Skagerrak forventes implementeret, og forud for forbuddetsikrafttræden i Østersøen, Kattegat og Nordsøen.Forsøget bør omfatte:1.Konsekvenserne af reformen for forvaltningen af dansk fiskeri og for fiskeriets udøvelse ogøkonomi, herunder i forhold til choke species problemet og alternative anvendelser af MSYkravet.Vurdering af resultatbaseret forvaltning overfor en forvaltning med detaillerede tekniske reglerog mulighederne for forenklet kontrol i forhold til målsætningen om økonomisk optimalt ogbæredygtigt fiskeri.Afsætning af udvalgte fiskearter under referencemålet, herunder hummer og torsk. I denforbindelse vil konsekvenserne i forhold til størrelsessammensætningen af de forskellige arterder fanges blive vurderet.En kost-effektiv kontrol med udgangspunkt i fuld dokumentation og alternativedokumentationsmetoder for mindre fartøjer. En dokumentation af fangstsammensætning iensilageproduktion i afventning af etablering af en DNA testmetode.
2.
3.
4.
Det anbefales endvidere, atbeskyttede arter og undermålsmuslinger fortsat er omfattet af krav om genudsætning.rokker og andre bruskfisk undtages fra discardforbuddet.der udarbejdes konkret dokumenterede forslag til undtagelse fra udsmidsforbuddet forudvalgte arter med høj overlevelse og for særlige redskaber, herunder bundgarn.der sker regeltilpasninger på relevante områder, som konsekvens af discardforbuddet. Detdrejer sig bl.a. om Ombordbekendtgørelsen.
Forretningsgørelse af ”discardfisk”En økonomisk optimal anvendelse af discarden vil kunne skabe betydelige værdier til både foder ogkonsumformål.Det anbefales, atder gennemføres en undersøgelse af økonomien ved at etablere ensileringsanlæg på store ogmellemstore havne. Denne undersøgelse skal dels omfatte afsætningsmuligheder og priser,dels håndteringsomkostninger, og endelig etableringsomkostninger for ensileringsanlæg.Sideløbende hermed bør det undersøges, om det er et konkurrencedygtigt alternativ, atindsamle ikke-konsumfisk med henblik på salg til dyrefoder.det undersøges hvordan de små landingssteder kan håndtere ikke-konsumfisk på den bedstegnede måde.analyse af hvilke værdier konsumegnet fisk under referencemålet repræsenterer for detdanske fiskeri. Herunder bør konsekvensen af en åben adgang til at sælge al fisk til
9
konsumformål vurderes i.f.t indtjening for den enkelte fisker og for prisdannelse og afsætning
på markedet som helhed.undersøge økonomien ved ensilering ombord på fartøjerne og ved anden form for opbevaringaf ikke-konsumbehandlet fisk.udvikle sikre og billige metoder til at bestemme og kvantificere artssammensætningen affiskeensilage ved hjælp af DNA, m.h.p. at sikre krave om korrekt kvoteafskrivning påfangsterne. Udviklingen bør ske i sammenhæng med udarbejdelse af forslag til toleranceregleri forhold til kvoteafskrivningen.
10
Executive summary of the report in EnglishThe objective of this report is to contribute to the newly adopted CFP discard ban being a successin terms of better utilisation of resources, increased value and how a discard ban can be successfulimplemented.The reformed CFP entail a transition to full catch accountability and a requirement to land allcatches. The new principle raises a number of questions in relation to the implementation of thenew management and the implications for fisheries. The complexity in achieving an optimal outputfrom the resources cannot be properly addressed in a command and control management. It isnecessary to establish a management that allows the fisher to adapt to changing circumstances atsea and to benefit from sustainable behaviour.This report suggests that the practical implementation of the principle may take place as a schemewhere large scale trials on results based management demonstrate the possible needs ofprescriptive regulation in addition to full catch accountability.The discard ban creates new challenges and opportunities with regard to utilizing the new portfolioof fish types and sizes being landed. Making ”trash fish” to ”cash fish” is the vehicle that canensure that the political objective of an optimal resource utilization can be met.The report thoroughly investigates the issues related to a management that can give the fisher theincentive and tools to comply with full catch accountability It assesses the amounts of discard andoffal in Danish fisheries and it points to solutions regarding handling and marketing of the “discardfraction” in the form of fresh raw material or silage solutions.Following the CFP decision the requirement is a fundamental change of management and theestablishing of systems and markets to handle the new portfolio of landed fish. The time frame isambitious and a number of conditions for a coherent legal construction are not in place.This report suggest that large scale trials parallel to or preceding the work on the implementinglegal text will improve the management to an extent that may prove the difference between failureand success and probably ensure a de facto implementation at a quicker pace than implementationbased on legal considerations and negotiation only.The main conclusions of the report are:Catch quota management (CQM) is the basis for the discard ban. It is crucial that the logic ofmanaging the fisheries on basis of the full impact on resources and not on the fishers choicesof method and technology. Failing to roll back micro management will compromise thelegitimacy of the policy and establish a “double insurance management principle” with thedirect consequence of loss of wealth. The choke species problem is not assessed for concretefisheries. Efficient solution to this problem has a fundamental bearing on the success of thenew CFP and the economic results that can be derived from it.The discard ban may result in considerable amounts of fish being brought to land without aneconomic benefit. In effect the discard ban may entail a new cost to fishermen and society.The positive scenario of creating increased value however seem to outweigh the negative.The initiation of a supply chain business approach to this issue must be given priority.
11
The main recommendations are:To bring the management of Danish fisheries in a position to spearhead the new policy.A large scale Danish management trial should be carried out in order to align Danish fisheries withthe new CFP and to establish the documentation of results based management as the paradigmfor the implementing acts of the CFP. The trial is based on the discard ban and full documentationand it should cover all Danish waters from 1st January 2014 – in parallel with the expected discardban in the Skagerrak and preceding the discard ban in other areas.The trial should:1.Show consequences of the reform for management, practical fisheries and economicperformance. The issue of choke species and alternative MSY balances for mixed fisheriesshould be included.Document results based management without regulation on gear or days at sea and withsimplified control.Evaluate marketing of fish under the reference size for selected species. The effects on sizecomposition in the fisheries will be assessed.Develop and evaluate a cost effeicient control based on full documentation and withalternative control methods for small scale vessels. Methods to document species compositionin silage will be tested (DNA).
2.3.4.
Making a business from ”discard fish”It is recommended toEvaluate the economy of a silage solution on vessels and in relevant harbours. The evaluationshould be made as a commercial venture projects including storage, handling distribution,marketing and economic performance.Analyse the values fish under reference sizes if sold for human consumption.Establish reliable and cheap methods to quantify species composition in silage.
12
Udredningens fire deleUdredningen er gennemført i følgende 4 arbejdspakker:Arbejdspakke 1. Rammebetingelser – og forventet udvikling de nærmeste årFor realistisk, at kunne vurdere de initiativer, der skal tages for at sikre, at den danske fiskesektorkan håndtere et krav om landinger af discard, er det nødvendigt at se på rammebetingelserne.Arbejdspakke 2. Discardens omfang, sammensætning og håndtering ombordDer gives en opdateret oversigt af discardens forskellige bestanddele, bl.a. med henblik på envurdering af behovet for tilpasning og senere ombygning af fangstbehandlingsfaciliteterne ombordpå fartøjerne.Arbejdspakke 3. Landing, førstesalg, logistik og forarbejdning.Krav til faciliteter til at håndtere discarden vurderes.Arbejdspakke 4. Det forretningsmæssige potentiale for anvendelse af discardPå grundlag af de iværksatte analyser af discardens sammensætning foretages en vurdering afhvilke komponenter, der kan forretningsgøres.
Udredningen omfatter ikke spørgsmål vedrørende udvikling af selektive fiskerier eller udvikling afdokumentationsteknologier og tilknyttede kontrolsystemer.
13
Arbejdspakke 1: Rammebetingelser og mulig udvikling de nærmeste år.Løsningen af discard problemet er et af de vigtigste mål ved revideringen af EU’s fællesfiskeripolitik. Den hidtidige praksis, hvor det er påbudt at ”genudsætte” undermålsfisk ogkvoterede arter, hvor kvoten er opbrugt, har været udsat for megen kritik. Hertil kommer, atprincippet om, at kun den landede fisk tæller på kvoten har medført et ulovligt udsmid af mindreværdifulde fisk. Der er nu i EU vedtaget at ændre fiskeripolitikken og landingsforpligtelse vilgradvist blive indført fra 2015, dog med indførelse af discardforbud i Skagerrak allerede fra 1.januar 2014.Det er afgørende for den nye politiks succes, at de forvaltningsinstrumenter, der skal bringes ianvendelse sikrer, at fuld kvoteafskrivning og discardforbuddet fungerer. Fuld kvoteafskrivningbetyder, at al fangst af en art skal afskrives på kvoten, hvorfor fiskerne i vides muligt omfang vilundgå at fange de fisk, de ikke ønsker. Det betyder, at skrivebordsreguleringer, såsom et utal afredskabsregler, af fiskeriets udøvelse vil være en hindring for en brugerdreven innovation iselektivt fiskeri og en løbende optimering af fangsternes sammensætning. Regelforenkling kanderfor være en vigtig forudsætning for, at fuld kvoteafskrivning kan give de fulde gevinster iforhold til ændret sammensætning af fangsterne og dermed færre landinger af uønskede fangster,der måske med tab skal afsættes til fiskemel. Regelforenkling forudsætter en tilfredsstillendesikkerhed for, at fuld dokumentation af fiskeriet via video- og sensorovervågning fungerer og ertroværdigt. Det drejer sig ikke kun om selve overvågningsteknikken, men også om en teknisk ogkonceptuel udvikling af fiskerikontrollens dataanalyser og vejlednings- og sanktionspraksis.Den nye CFP forordning er et omfattende og komplekst dokument. Forordningsteksten skal på enog samme tid dække den aktuelle detailregulering og den gradvise overgang til enfangstkvoteforvaltning, der oven i købet ikke er defineret klart endnu. Overgangen til den nyforvaltning bliver dermed i høj grad en udviklingsopgave, hvor konflikter mellem den gamle og dennye forvaltningstankegang, kan skabe vanskeligheder for en effektiv transformation.
Rammerne for den nye ressourceforvaltningDen nye fælles fiskeripolitik er nu vedtaget. I forhold til discardproblematikken er de i bilag 1konkrete bestemmelser af interesse. Bestemmelserne fastsætter:Gennemførelse af fangstkvoter og landingsforpligtelse for en række pelagiske arter ogindustrifisk fra 1. januar 2015, for de væsentligste demersale arter i Østersøen 1. januar2016 og for de væsentligste arter i Nordsøen 1. januar 2016.Undtagelser for beskyttede arter, arter med høj overlevelse og visse mindre mængder (deminimis regler).Gennemførelse af forvaltningen i flerårige forvaltningsplaner, hvor det regionalesamarbejde bl.a. får mulighed for at udarbejde forslag til undtagelsesbestemmelser,minimums reference størrelser og krav til fuld dokumentation.Krav om gennemførelse af incitamenter til, at undgå uønskede fangster, herunderøkonomiske incitamenter og fremme af selektivt fiskeri.Krav om, at landinger af fisk under et mindste referencemål ikke må afsættes til konsum.
Forordningen kræver en lang række gennemførelsesbeslutninger, som igen kræver omfattendepolitiske og tekniske drøftelser i de regionale samarbejder, i medlemslandene og i ministerrådet.14
Den faglige underbygning og gennemførelsesmetoderne vil være afgørende for reformens succes.For Skagerrak foreligger der tillige et konkret kommissionsforslag til forbud mod discard fra 1.januar 2014.
SkagerrakSkagerrak er det første farvandsområde, som forventes generelt omfattet af fangstkvoter ogdiscardforbud. Skagerrak vil dermed danne forbillede for andre farvandsområder. Den 23.november 2011 undertegnede Danmark, Norge og Sverige en aftale om discardforbud, fremme afselektivt fiskeri og forenkling af regler i Skagerrak. 4. juli 2012 undertegnede EU og Norge en”Agreed record” vedrørende discardforbud i Skagerrak. På den baggrund fremlagde Kommissioneni august 2012 sit forslag til ændring af de tekniske regler i Skagerrak: (KOM (2012) 471).Kommissionens forslag sigter dels på, at harmonisere og stramme de tekniske regler medudgangspunkt i hidtidig forvaltningspraksis, samt at gennemføre fangstkvoteordningen med fulddokumentation. Forslaget kan derfor ikke karakteriseres som resultat baseret forvaltning, idet manregulerer på både totale fangstmængder og på fiskerens anvendelse af teknologi.Forslaget indebærer blandt andet følgende nye bestemmelser for fiskeriet i Skagerrak:Krav til selektive fiskeredskaber, herunder forhøjelse af maskemål og tvungen brug af rist irejefiskeri og sorteringspaneler i hummerfiskeri.Forpligtigelse til, at afskrive og lande alle fangster af følgende 15 arter fra 1. januar 2014:Torsk, kuller, sild, makrel, dybhavsreje, mørksej, brisling, hvilling, kulmule, lange,havtaske, lyssej, skolæst, byrkelange og brosme.Yderligere 20 arter vil blive underlagt forpligtigelsen fra 1. januar 2015, medmindre detforinden kan dokumenteres, at de udsmidte fisk af disse arter har en høj overlevelsesrate.Alle fangster, der fiskes med redskaber med en maskestørrelse under 32 mm, skal tagesombord på fiskerfartøjerne og landes.Fangstertagetmedtejnerellerbureerundtagetfraafskrivnings-landingsforpligtigelsen, da disse fangster generelt har en høj overlevelsesrate.Alle fangster af ungfisk under et fastsat mindstemål må ikke sælges til menneskeføde.Fiskeriindsatsordningen bortfalder fra 1. januar 2014.Muligheder for at låne og overføre kvoter fra et kvoteår til et andet (såkaldt år-til-årfleksibilitet) forøges for arter omfattet af landingsforpligtigelsen.og
Nye kontrolforanstaltninger:Forhåndsanmeldelse af fangster mindst 2 timer inden havneanløb.Medlemsstaterne skal sikre detaljeret og præcis dokumentation af alle fangstrejser ogtilstrækkelig kapacitet og vilje til at monitere at reglen om at alle fangster skal landesoverholdes, ved f.eks. anvendelse af observatører, elektronisk monitering (kameraer ogsensorer) eller anden troværdig monitering.(artikel 15)Fiskerfartøjer i transit i Skagerrak med fisk ombord, der er fanget i andre områder end
15
Skagerrak, fastgør og bortstuver redskaberne.ØstersøenEt discardforbud har konkret været drøftet for Østersøen siden Østersølandene 1. oktober 2009undertegnede Stockholm erklæringen om eliminering af udsmid af fisk. Den 28. september 2012anbefalede BALTFISH High-Level Group på grundlag af Rådets General Approach følgende skridt tilgennemførelse af discardforbuddet,Alle TAC regulerede arter (torsk, sild, brisling, laks og rødspætte), samt eventuelt andrearter omfattes på fiskeribasis således:Sild, brisling, industrifiskeri og laks fra 1. januar 2015.Torsk fra 1. januar 2016.Rødspætte og fladfisk fra 1. januar 2016 afhængig af choke-species problemet.Undtagelser bør begrænses, men fangst af laks, havørred og andre arter i ruser ogbundgarn undtages. Andre fiskerier kan undtages efter videnskabelig rådgivning.Fisk beskadiget af sæler eller lign skal landes, men betragtes som naturlig dødelighed ogtæller ikke på kvoten.Fangstkvoteforvaltningen medfører at TAC’er kan forøges.Målartsbestemmelser og bifangstbestemmelser fjernes, evt. kombineret med opdatering aftekniske redskabsbestemmelser.Fokus på selektivt fiskeri.Choke-species: Medlemslandene må sørge for, at fartøjerne kan matche fangster medkvoter, herunder gennem kvotebytter mellem landene. Anvendelse af årsfleksibilitet forkvoter. Særlig vurdering af problemerne for rødspætte.Uklarhed om mindste landingsstørrelse skal afskaffes. Nogle fandt, at fangstkvoter giverincitamentet til at fange store fisk, andre at fastholdelse af mindstemål skaber incitamenttil at fiske selektivt. Der blev anbefalet forsøg med et reduceret mindstemål(referencemål), herunder i forhold til markedets reaktion.
For så vidt angår kontrollen, var der enighed om, at den skal være simpel og kosteffektiv, meningen særlige forslag til hvorledes. Anvendelse af fuld dokumentation var der skepsis overfor.Den nye CFP foreskriver, at hovedparten af fiskerierne omfattes af discardforbuddet 1. januar2016.
De nærmere bestemmelser i den nye fælles fiskeripolitik af relevans for discardforbuddet fremgåraf bilag 1.
16
Diskussion og vurderingTekniske regler og kontrolFangstkvoteforvaltningen er grundlaget for discardforbuddet. Det er derfor afgørende, at denkommer til at fungere efter sit formål, som en resultatbaseret forvaltning, hvor erhvervet reguleresi forhold til ressourcebelastningen og ikke f.s.a. anvendelse af fangstmetoder eller teknologi. Det erbl.a. udtrykt af Kommissær Damanaki:“The CFP reform package is also about simplification. We want to simplify regulation whereverpossible. We hope to achieve this, chiefly by moving away from micromanagement, towardsresults-based management”(FishnewsEU 21. oktober 2010).Principperne blev først fremlagt i en note af den danske fødevareminister for EU’s ministerråd iseptember 2008, hvor der bl.a. står”Toachieve an optimal utilization of the resource the fisherman should have the choice of methodin conducting his fishery according to the variability of the circumstances at sea. This freedommust be exercised within a clear impact limit. First and foremost in the form of the total outtake ofstocks that he can take.”I det fremsatte forslag for Skagerrak springer det i øjnene, at det foruden fangstkvoteforvaltningindeholder en række redskabsbestemmelser, som har oprindelse i systemet med landingskvoter.Med fangstkvoter er det i fiskerens interesse, at fiske så selektivt som muligt. Såfremt fiskerenf.eks. anvender en maskestørrelse, som giver stor fangst af fisk under referencemålet vilkonsekvensen først og fremmest bæres af ham selv, idet al fangst - også den del som ikke kansælges til konsumformål, afskrives på hans kvote. I fangstkvoteforvaltningen med fulddokumentation er det afgørende, at fiskerne gennem den rette teknologi, fangstplads ogredskabsvalg kan målrette fiskeriet efter de fangster, som de ønsker.Redskabsforvaltningen,somerindførtunderlandingskvotesystemet,stillersigifangstkvoteforvaltningen i vejen for, at fiskerne kan optimere deres fiskeri. Anvendelsen af beggereguleringsmetoder samtidig – det såkaldte ”dobbeltforsikringsprincip”, hindrer økonomisk ogressourcemæssig optimering og stiller desuden krav om en kontrolindsats, der kun megetvanskeligt kan blive effektiv. Ingen af de gældende redskabsbestemmelser tager i øvrigt højde forenergieffektivitet, som også er en prioriteret EU målsætning.Norge har set nødvendigheden af at forenkle de tekniske regler, selv om man ikke i kraft af enfangstkvoteforvaltning har samme åbenlyse mulighed som EU:”Friere redskapsvalgDagens regelverk kan være til hinder for bruk av energi og kostnadseffektive fangstmetoder, ogdet er en prioritert oppgave å legge til rette for et friere redskapsvalg i fiskeflåten.Departementet vil i dette arbeidet legge vekt på at et friereredskapsvalg ikke skal medføre etuønsket beskatningsmønster eller redusert råstoffkvalitet.”(Proposisjon 1 S til Stortinget (2010–2011; forslag til stortingsvedtak)Samlet fremhæves følgende, vedrørende de tekniske regler, i Skagerrakforslaget:1.Indførelse af tekniske redskabskrav, som må tilskrives usikkerhed om fiskerne rent faktiskvil anvende selektive redskaber eller et administrativt ønske om at anvende et”dobbeltforsikringsprincip”. Effekten er, at fiskerne afskæres fra mulighed for at planlæggeden økonomisk optimale produktion, hvilket medfører et væksttab og formentlig en17
dårligere ressourceudnyttelse. Kravene synes uhensigtsmæssige, når fiskeriet somforeslået foregår under fuld dokumentation.CCTV, der følger fisken indtil den er afregnet og har forladt auktionen, vil kunne udstrækkefuld dokumentation til hele kæden, lettelse af kontrollen og fuldstændiggørelse afvalideringen af sporbarhedskæden fra fangst til fortæring. Samme synspunkter gør siggældende ved gennemførelse af fangstkvoteforvaltningen i andre farvandsområder.Resultaterne på området vil formentlig have en betydelig interesse i.f.t. udviklingen affangstkvoter i EU som helhed.2.Kravene om referencemål for fisk skal ses i sammenhæng med dels usikkerheden omfiskernes incitament til at fiske selektivt, dels frygten for at flere små fisk vil undermineremarkedet. Det første spørgsmål vedrører selektivitet, jf. punktet 1 ovenfor, det andetpunkt behandles under arbejdspakke 3.Det er uklart, i hvilket omfang discardforbuddet sammenholdt med fiskerens incitament tilat undgå småfisk, vil resultere i væsentlige landinger af under mindste referencemålene.En vurdering heraf indgår i arbejdspakke 2.
3.
I lyset af den usikkerhed, der tilsyneladende kan være vedrørende fiskerens incitament til at fiskeselektivt foreslås, at der etableres et forsøg med et flådesegment i Skagerrak af en betydeligstørrelse, hvor fartøjerne er fritaget for tekniske redskabsregler.Fiskeripolitikkens opfattelse af, at fangsterne skal koncentreres om de største fisk er i øvrigt underudfordring i disse år, bl.a. som følge af resultaterne vedrørende ”balanced harvest” forskning. Dethar en betydning for forvaltningens selektivitetsparadigme. Det ligger uden for denne udredningsrammer, at vurdere alternative selektionsprincipper og konsekvenserne heraf for omfanget afukurante landinger.Resultaterne af moniteringen kan danne grundlag for regelforenklingerne på området. Det børderfor vurderes, hvilke kontrolregler, der kan ses bort fra i forsøgsflåden. Her skal man dog væreopmærksom på, at der skal foretages en fysisk kontrol mellem det tidspunkt, hvor fangsten ikkeovervåges med CCTV, og til den er registreret i fx auktionen – dvs. en vis form for landingskontrol.Fuld dokumentationEU’s discardforbud hviler på, at der kan etableres en pålidelig dokumentation af fangsterne. I dagmå fuld dokumentation (CCTV+ sensorer) anses for at være den eneste praktisk anvendeligemetode, og den kunne som udgangspunkt dække mere end 80% af fangsterne af en given bestandfor at sikre en tilstrækkelig grad af fuld afskrivning. Vurderingen af de resterende op mod 20 %kan evt. ske med andre metoder såsom delvis observatørdækning, algoritmer baseret på fiskerierog fangstmønstre m.v. Simpel fangstregistrering i form af anvendelse af f.eks. mobiltelefonbaserede logbøger for fartøjer under 10 m. kan også være en mulighed for, at fiskeren kandokumentere sit fiskeri som et acceptabelt alternativ for mindre fartøjeri.Discard har hidtil ikke været kontrolleret i praksis, og de biologisk opgørelser er forbundet medstor usikkerhed. Discardforbuddet medfører, at der nu skal være ”fuld” kontrol og kvoteafskrivning.Der er behov for at sikre at gennemførelsen heraf sker på en kosteffektiv og smidig måde.Indsatsen omfatter 2 hovedområder.For det første bør den teknologiske udvikling nyttiggøres i en systemopbygning, der sikrer enenklere hardwareopbygning –og installation på fartøjerne og en hensigtsmæssig måde fortransmission af data. I dag transporteres data i form af fremsendelse af harddiske, hvor enautomatisk uploading til en server ved havneankomst ville være langt mere enkel. IT løsninger iform af intelligent aflæsning af aktiviteter på dækket kunne tilsvarende spare arbejdsindsats på
18
kontrolsiden.De nye krav indebærer potentielt gennemgang af et omfangsrigt videomateriale. Dette arbejde kanreduceres væsentligt såfremt der etableres en statistisk funderet risikobaseret stikprøvemetodebaseret på algoritmer, der identificerer afvigende fiskeri- og fangstmønstre. Et sådant system børsnarest udvikles.Kravet til dokumentation af fangsterne, vil knytte sig til hvilken teknologi der anvendes, og hvilketformat der vil blive accepteret. Sammenkædning med de eksisterende dataopsamlingssystemerombord på fiskefartøjet skal ligeledes besluttes.
Choke-speciesChoke-species problemet er den situation, der opstår, når fangster af en bestemt art i blandedefiskerier ikke kan dækkes af kvoten. I den situation skal fiskeriet som udgangspunkt stoppe, selvom kvoterne for andre arter i det blandede fiskeri ikke er opfisket. Det ligger uden for denneudredning at vurdere de mange muligheder, der er, for at håndtere problemet. Der er imidlertidtale om en problemstilling af væsentlig betydning for fangstkvoteforvaltningens effektivitet. Danskfiskeriforvaltning, har gennem en yderst fleksibel mulighed for kvotesalg og –leasing, det bedstmulige grundlag for at håndtere problemet. To forhold påkalder sig dog opmærksomhed. Arter, derikke er fordelt på fartøjsniveau, og risikoen for at kvoter på knappe arter fordeler sig på et så lilleantal fartøjer, at blandede fiskerier for andre dele af flåden ikke kan skaffe kvotemængde til allearter. Det kræver en overvejelse om supplerende national regulering eller en tilpasning af fiskernespuljesamarbejde. Dette spørgsmål behandles ikke yderligere i denne rapport.
Undtagelser fra discardforbuddetSom nævnt, vil al discard i princippet blive forbudt. Det er dog forudset, at der bør væreundtagelser fra forbuddet; men ikke hvilke arter, fiskerier eller fartøjstyper, der kan omfattes afundtagelser.Kommissionsforslaget for Skagerrak gengiver de betragtninger, som er indeholdt i GeneralApproach, dvs. at der kan foretages undtagelser for to kategorier af fangster. Det drejer sig delsom fangster, som har høje overlevelsesrater, dels om arter, som har marginal betydning og hvorulejligheden med at ilandbringe dem derfor er ude af proportion med udbyttet derved.Der er imidlertid ingen udfyldende bestemmelser og det vil være en omfattende opgave atfastsætte detaljerede undtagelsesregler. Overlevelsesraterne vil ikke kun afhænge af arten; menogså af redskabet, dets anvendelse, årstiden, dybde og flere andre faktorer. Der skal således tagesstilling til hvorledes overlevelsesraterne afhænger af art og redskabstype. Det er klart at f.eks.bundgarn og trawl ikke har samme overlevelsesrater. Der vil formentlig også være væsentligeforskelle mellem snurrevod, garn og trawl.Mens forslaget for Skagerrak åbner mulighed for undtagelser, så indeholder kravet om fuldafregning af alle fangster ikke nogen undtagelse fra, at afregne udsmidt fisk på kvoten. Udkastet tilbestemmelse i forslag til forordning vedr. discardforbuddet i Skagerrak, er dog ikke entydigtformuleret. I den situation hvor al fisk tæller på kvoten, vil kravene til regulering og kontrol afundtagelser fra discardforbuddet kunne begrænses betydeligt, udsmidet vil nemlig ikke have nogennegativ effekt på ressourcen og fiskerens incitament til at undgå sådanne fangster er fuldt intakt.Tæller discardede fisk derimod ikke på kvoten, vil der derimod kunne opstå en konflikt mellemreglernes formål og fiskerens økonomiske interesse, hvilket påkalder sig et uhyre gennemtænktregeludarbejdelse. Det bemærkes, at resultatet af forhandlingerne er uafklarede ved denne19
rapports færdiggørelse.I arbejdspakke 2 gennemgås de studier der foreligger fra Danmark og udlandet omoverlevelsesrater for forskellige arter og redskaber, om end det på forhånd er klart, at der er store”huller” i den eksisterende viden på dette område.Forsøgsperioden i Skagerrak bør bruges til at kortlægge overlevelsesforholdene for forskelligeredskaber og arter.Legale barrierer for opbevaring og forretningsgørelse af discardfraktionenDe mest relevante muligheder for, at forretningsgøre discarden består i enten at sælge discardentil konsum, iset til minkfoder, iset til forarbejdning af fiskemel og fiskeolie, eller bearbejde detombord til ensilage. I det omfang ingen af disse veje er fremkommelige, er det i hvert faldnødvendigt at kunne opbevare discarden ombord på en måde, som ikke medfører storehåndteringsomkostninger. Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan det ilandbragte materialemå anvendes for slet ikke at tale om, hvad der vil være mest rentabelt. Det fremgår dog afforslaget, at discarden ikke må anvendes til konsumformål. Der lægges i det hele taget op til, atdet ikke må være rentabelt at ilandbringe discard. Der er dog i forslaget til ny markedsordningindeholdt en række bestemmelser, som giver et billede at de vigtigste forhold, ligesom der iforslaget om Skagerrak er indeholdt en række bestemmelser om discardforbuddets omfang,anvendelse af produkterne og undtagelser fra bestemmelserne. Derimod forholder forslaget sigikke til hvorledes den ikke konsumegnede del af fangsten skal opbevares ombord, og i hvilkenstand den skal ilandbringes. Det tager heller ikke stilling til, hvordan det skal være muligt atbearbejde fangsten f.s.v. angår den fraktion, som tidligere blev discarded og slet ikke til hvorledesomkostningerne ved discardforbuddet skal bæres.Der er i andre bestemmelser påbud om, at al konsumfisk skal renses, og at urenset fisk ikke måopbevares ombord, at fisken eller dele deraf ikke må bearbejdes ombord, og om at al fangst underreferencemålet, straks skal genudsættes. Der er med andre ord en række punkter hvor et påbudom at beholde ikke renset fangst ombord og evt. forarbejde det, kolliderer med anden lovgivningeller hvor anden lovgivning står i vejen for en rationel behandling af fangsten ombord. Detforventes dog, at dette lovgivningsmæssige problem bliver løst.
Regler vedrørende fangst, landing og salg af fisk under mindstemåletI det forslag, som ligger for Skagerrak og den vedtagne ny CFP forudsættes det, at de nugældende mindstemål afskaffes og erstattes af såkaldte referencemål. Referencemålene er ikkelængere mindstemål for landing af fisk men mindstemål for de landede fisk, der må afsættes frit.Anken bag er, at er ikke må være et økonomisk incitament til at gå efter småfisk.Denne argumentation er ikke nødvendigvis rigtig, og den udelukker de mest lukrativeanvendelsesmuligheder for fisk lige under referencemålet. For det første vil der ofte fanges en delfisk lige under referencemålet. Fangsten vil altså indeholde en eller anden mængde fisk undermålet. For det andet er det ikke længere ubestridt, at det ud fra en biologisk synsvinkel er mesthensigtsmæssigt at fange de største fisk. For det tredje er en fisk på 37 cm fuldt ud så velegnet tilkonsumformål som en fisk på 38 cm. Det gælder stadig som hovedregel, at jo mindre fisk, jomindre udbytte og derfor des mindre priser pr. kg. For det fjerde vil al fangst blive modregnetkvoterne. Det betyder at fiskeren vil søge at maksimere værdien af det, han fanger – ikke af dethan lander, som under det nu gældende regelsæt. Det må derfor formodes, at der ikonsumfiskerierne ikke er noget incitament til at gå efter små fisk. På visse markeder er der dogefterspørgsel efter konsumfisk under de mindstemål, der anvendes i EU (f.eks. er der i Spanien etmarked for små kulmuler i Fjernøsten afsætning for undermålsskrubber med rogn til gode priser,20
der er et stort marked for jomfruhummer under målet etc.)Det foreslåede projektet vil afdække det faglige grundlag, for en eventuel beslutning om, at fiskunder referencemålet kan anvendes til konsum. Såfremt det lykkes at lovliggøre anvendelsen af desmå fisk til konsum – fx gennem en gradvis reduktion af referencemålet, skal det gøres muligt atopbevare dem ombord, at omsætte dem og opbevare dem hos køberne i land.I en overgangsperiode kan enhver tvivl om incitament evt. fjernes ved f.eks. at konfiskere en delaf værdien af fisk under referencemålet således, at der ydes betaling for at håndtere og landefisken til konsum. Den pris, der ligger udover dette minimum inddrages til en fond, som fiskerneadministrerer.Uanset hvad udfaldet af disse anstrengelser bliver, er der givet fisk vil blive landet urenset. Detindebærer at ombordbekendtgørelsen (§ 12 stk. 1) og fødevarestyrelsens vejledning på dettepunkt skal ændres således at det bliver tilladt at respektere det påtænkte discardforbud.Tilladelser til landing af urensede hvilling er tidligere givet i dansk fiskeri. Det bør derforundersøges hvilke værdier en økonomisk optimal anvendelse af discarden vil kunne skabe bl.a.med henblik på at kunne udfordre beslutningen om, at intet fra discardfraktionen må anvendes tilkonsumformål. En sådan anbefaling skal yderligere kvalificeres på grundlag af incitamentseffekterne under fangstkvoteordningen, jf. anbefalingen under ”Tekniske regler og kontrol”ovenfor.Anvendelse til foderformål: Produktion af ensilage og fiskemel og fiskeolieProduktion af ensilage er en af de mere nærliggende måder at nyttiggøre discarden på.Fiskeensilage består af hakket fisk tilsat syre. Metoden er velegnet, da den konserverer råvaren iop til 3 år på en billig og simpel måde. Fiskeensilage er et værdifuldt foder til eks. mink.For de større fartøjer vil ensilageproduktion mest hensigtsmæssigt foregå ombord på fiskefartøjet.Dette kræver en særlig tilladelse fra fødevareministeriet (Bekendtgørelse om fremstilling affiskeensilage mv. 1956 § 2) hvilket også indebærer, at en række krav til faciliteterne skal væreopfyldt herunder separate lastrum etc.Det hedder dog i biproduktforordningen 1774/2002, at der kan foretages oparbejdning affiskeaffald ombord, og at der kan produceres fiskepulp og surimi. Disse bestemmelser synesallerede nu ikke at stemme overens, og der er i hvert fald behov for en tilpasning såfremtfremstilling af fiskeensilage skal være en standardaktivitet ombord på lidt større fiskefartøjer.Det vil dog være muligt at ise den del af fangsten der skal ensileres for senere at tilsætte syre forat konservere denne. Ved mindre fisk op til 30 cm behøves der ikke at ske en hakning førensilering,Ved anvendelse til fiskemel- og fiskeolie kan der ske en isning ombord på fiskefartøjet, der entenkan være i kasser eller tanke/containere. Ved landing transporteres fangsten til fiskemelsfabrik.Det er mindre hensigtsmæssigt at anvende ensilage i fiskemels- og fiskeolie produktionen, dasyren først skal neutraliseres – endnu en arbejdsproces til et lavværdiprodukt.Opbevaring af urenset fiskSom nævnt ovenfor er det nødvendigt at ændre ombord bekendtgørelsen for at gøre det muligt fordanske fartøjer at overholde et discardforbud. Efter de nugældende regler må urenset fisk ikkeopbevares ombord bortset fra visse nærmeres bestemte arter (sild, brisling, sardin, guldlaks,strømsild, stenbider, skrubbe, pighaj, ål, ålekvabbe, fjæsing, knurhane, rødmulle, rødfisk, skolæst,hvilling, ferskvandsfisk, opdrætslaks og ørred samt krebs og bløddyr). Ombordbekendtgørelsen bør21
derfor ændres således, at det bliver lovligt at efterleve discardforbuddet, og at der indføreshensigtsmæssige regler for opbevaring af discardfraktionen ombord.Mulighederne for at anvende fiskeindvolde til ensilage samtidig med discardfiskDet vil af praktiske grunde være hensigtsmæssigt at kunne opbevare al discard, som ikke skalanvendes til separate formål, sammen. Udover de ovennævnte lovgivningsmæssige problemer erder et kontrolmæssigt problem knyttet til dette. Hvis discardfraktionen hakkes til ensilage ellerfiskepulp, hvilket formentlig vil være mest nærliggende behandlingsformer, vil der kunne værebåde torsk og torskeindvolde i ensilagen. Der er derfor behov for dels, at kunne kontrollere hvilkefiskearter, der er til stede, dels at kvantificere dem med en rimelig præcision. DNA teknikker vilformentlig være en let og billig vej til dette; men det kræver en nærmere undersøgelse. Kameramonitering af ensilageanlægget ville ligeledes være en mulighed for dokumentation afensilageindholdet.
22
Arbejdspakke 2: Discardens omfang, sammensætning og håndteringOmfanget af discard i det danske fiskeri er ikke belyst med særlig stor sikkerhed, og bl.a er depelagiske fiskerier ikke moniteret, hertil kommer, at en vurdering af den discardfraktion – dvs. deuønskede fangster, som vil forekomme under fangstkvoteforvaltningen vanskeligt lader sigkvantificere. Det vurderes, at andelen af de uønskede fangster vil blive reduceret. Det vil dels skeved, at indrette fiskeriet således andelen af ikke ønskede fangster reduceres enten gennemredskabernes opbygning, valg af fangststed eller lignende. Der vil dog altid være en vis fangstandeltilbage, som ikke kan afsættes til konsum. Når denne del af fangsten skal landes, sammen medden konsumegnede fangst, stiller det krav til håndtering og opbevaring ombord. Ved landing vil dervære en række logistiske opgaver, der skal løses, og den videre håndtering af denne fangstandelvil involvere en stor del af produktværdikæden fra fisker til afsætning af det færdige produkt. Dervil samtidig kunne opstå mulighed for nye produkter, da også de arter, der ellers ikke bliverudnyttet kommercielt skal landes. Det forventes, at forbud mod discard vil medføre en ændretudøvelse af de praktiske fiskerier, men hvilken betydning det har for de efterfølgende led iværdikæden vides ikke. Miljømæssigt vil det også have betydning for det akvatiske miljø, både afpositiv og negativ karakter. Positivt, da det mindsker næringsstoftilførslen, negativt for de arter derlever af discarden, primært krabber, jomfruhummer, rejer og andre arter (herunder fugle), derudnytter dødt animalsk materiale.EU overvejer at begrænse adgangen til markedet for fisk under referencestørrelsen. En klarlægningaf værdikæden for denne fraktion vil kunne give grundlag for, at sådanne begrænsninger udfasestil fordel for en maksimering af værdiudbyttet - i øvrigt i overensstemmelse med regeringenspolitik i forhandlingerne.Der er foretaget en del undersøgelser af discardens størrelse og sammensætning. I det følgendegives en oversigt over størrelsesordenen af discarden i det danske fiskeri som er moniteret. Der erdesuden foretaget en vurdering af omfanget af de forskellige bestanddele i discarden (indvolde,undermålere, ikke kommercielle arter etc.). På grundlag heraf vurderes hvilke krav, der må stillestil fangstbehandling og opbevaring ombord, og til den efterfølgende logistik.EU kommissionens forslag til discardforbud i Skagerrak – og i øvrigt også det generelle oplæg omdiscardforbud - fastslår at undtagelser skal baseres på videnskabelige undersøgelser afoverlevelsesrater. I det følgende samles først de kendte data om discardens omfang ogsammensætning, dels efter art, dels efter farvand. Dernæst gennemgås de faktorer, som harindflydelse på discardens omfang og sammensætning på grundlag af de undersøgelser der erfortaget heraf. Endelig gennemgås overlevelsesrater for forskellige arter og redskaber på grundlagaf de undersøgelser, der er foretaget heraf. Formålet hermed er dels at fastslå hvilke arter ogredskaber der allerede nu er grundlag for at undtage eller ikke at undtage.Formålet er desuden at fastslå hvilke yderligere undersøgelser der er særligt behov for atgennemføre.
Discardens omfang og sammensætningDiscard forstås som uønsket fangst af fisk, skaldyr, echinodermer (søpindsvin etc.) og andre dyrder ikke vurderes at kunne indbringe en tilstrækkelig pris, eller er mindre end den tilladte længde.Det blev i 2006 vurderet, at den årlige discard i dansk fiskeri udgør ca. 36.000 tons/år, beregnetpå baggrund af data indsamlet fra 1995. Her angives, at discarden primært består af torsk,rødspætte og kuller, i alt 27.000 tons/år. Discarden optræder hyppigst i bundtrawlsfiskeriet iområderne Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Den primære årsag angives som værende gældende23
mindstemål.I 2012 udkom DTU Aqua Report No 250-2012 ”Danish Sampling of Commercial Fishery”.Datamaterialet for denne rapport er indsamlet i 2010. På baggrund af observationer foretaget afDTU Aqua, er den samlede discard beregnet for de enkelte fiskerier. Det samlede resultat blev21.500 tons/år hvilket svarede til 26 % af den totale fangst af disse fiskerier. Det skal bemærkes,at det pelagiske fiskeri ikke er moniteret og det er kendt, at der både i silde- og makrelfiskeriernekan være ”slipping”For begge de to undersøgelser skal der tages forbehold for discarden i det pelagiske fiskeri, dervarierer betydeligt fra år til år. Andelen af invertebrater er opgivet som et samlet tal, derinkluderer alt fra levende søpindsvin til tomme muslingeskaller og dele af søstjerne. Så der findesikke pålidelige værdier for de invertebrater der eventuelt kunne afsættes på et konsummarked.Der er til denne rapport udarbejdet discard værdier baseret på data indsamlet i 2011 og disse vilblive vist sammen med værdier fra 2010.Der er en række sammenfaldende konklusioner fra de to undersøgelser:De vigtigste årsager til discard er:Fangsten er under mindstemål.Fangsten har en ringe økonomisk værdi, f.eks. ”high-grading” hvor mindre lovlige fiskdiscardes på grund af ringe handelsværdi, eller at arten ikke vil indbringe tilstrækkeligt til atlanding af den pågældende art er rentabelt.Kvoten for en given fiskeart er opbrugt, men de andre arter i fiskeaktiviteten landes.
De vigtigste arter der discardes er:IsingTorskJomfruhummerRødspætteSkrubbe
Da de to undersøgelser fra henholdsvis 2006 og 2012 ikke direkte er sammenlignelige kan der kungives en indikation af discardens størrelse fordelt på arter. Men det ses, at discarden af torsk erreduceret væsentlig, og at mængden af de andre betydningsfulde arter også er reduceret i størreeller mindre grad. Der er en række mindre betydningsfulde arter som kuller og hvilling hvor der ersket en meget væsentlig reduktion af discarden.Der er mange årsager til at der discardes. Primært er det uønsket fangst af fisk, krebsdyr oginvertebrater. Det er de færreste fiskerier, der ikke har uønsket fangst, dog kan meget selektivegarn-,krog-, ruse- og tejnefiskerier på visse tidspunkter være fri for uønsket fangst. Nedenståendeflowdiagram illustrerer diverse årsager til at der discardes.
24
TOTAL FANGST
Målfiskeri
Ikke målfiskeri (forkert art, forkert køn, under mindstemål,)
Salgbar
Ikke salgbar
Kommerciel værdi(legalt til land)
Ikke-kommerciel
Høj værdi
Lav værdi
Høj værdi
Lav værdi
Begrænsning i kvote, laste-eller håndteringskapacitet
Begrænsning i kvote, laste-eller håndteringskapacitet
NEJ
JA
NEJ
JA
Landing
Discard
Landing
Discard
Illegalt tilland
Figur 2.1. Discard flow diagram der illustrerer mulige årsager til discard og sammenhæng med det aktuelle fiskeri (2).
For 2010 er der foretaget en samlet beregning af discard mængderne for de forskellige fiskerier,som er omfattet af discard-undersøgelserne. Det vil sige at ikke alle fiskerier er undersøgt, da defælles EU regler kun kæver at de fiskerier som samlet udgø mere end 90% af medlemsstatensfiskeri i det pågældende område skal moniteres. Opgørelsen er foretaget som vægtenhed, hvilketsætter specielt fokus på mængden af jomfruhummer der discardes, set i forhold til de andrefiskearter. Figuren viser den samlede discard beregnet for de vigtigste fiskerier.
25
otherDabCodNorway lobsterPlaiceFlounderThorny skateWhitingHaddockLong rough dabNorway pout
Figur 2.2. Discard mængden per. art for alle moniterede fiskerier i alle farvande.
Fiskeri med bundslæbende redskaber giver anledning til discard. Der er derfor af betydning atundersøge, hvor dette fiskeri finder sted. Figur 2.3 viser fordelingen af dette fiskeri for fartøjer over15 meter og hvor fartøjets motorstørrelse er anvendt forholdsmæssigt.
Figur 2.3. Fiskeriets (bundslæbende redskaber) geografiske fordeling udtrykt ved VMS punkter, hvor det antages der fiskes,vægtet med fartøjernes motorkraft (udtryk i kW)(DTU Aqua).
26
Et af de interessante områder set ud fra et discard synspunkt er Skagerrak/Kattegat. Figur 2.4viser fordelingen af det aktive fiskeri (trawlfiskeri – både bund- og flydetrawlsfiskeri) for 2011.
Skagerrak: Active gears
2011Total numberof vesselsNumber ofvessels withVMSNumber oftripsMean days atsea
Observed(22-24)2617
Total274170
382.68
99962.00
Figur 2.4. viser hvor aktive redskaber har været brugt i 2011 i Skagerrak og nordlige Kattegat.
Discard opdelt på farvandsområde:
Østlige Østersø,total discard 899 tons:De væsentlige arter er i 2010: Skrubbe 436 tons , torsk 273 tons, og rødspætte 187 tons. Derdiscardes 57 % af de fangede skrubber og 43 % af de fangede rødspætter.
Vestlige Østersø,total discard 3.304 tons:De væsentlige arter er i 2010: Skrubbe 1.000 tons, ising 746 tons, rødspætte 722 tons og torsk602. Der discardes 64 % af de fangede skrubber, 67 % af isingerne og 53 % af rødspætterne.
Kattegat,total discard 4.851 tons: De væsentlige arter er i 2010: Ising 1.910 tons,jomfruhummer 859 tons, rødspætte 764 tons, skrubbe 371 tons og hvilling 219 tons.Der discardes 98 % af de fangede isinger, 33 % af jomfruhummerne, 72 % af rødspætterne, 78 %af skrubberne og 97 % af hvillingerne.
Skagerrak,total discard 5.501 tons: De væsentligste arter i 2010: Jomfruhummer 1.720 tons,
27
torsk 1.603 tons, kuller 579 tons, rødspætte 554 tons, håising 326 tons og hvilling 335 tons.Der discardes 47 % af de fangede jomfruhummere, 36 % af torskene, 39 % af kullerne, 8 % afrødspætterne, 92 % af hvillingerne, og de næste arter på listen som er håising, tærbe og sperlingdiscardes 100 %.
Nordsøen,total discard 5.681 tons:De væsentligste arter i 2010: Rejer 2.911 tons, tærber 947 tons, havmus 288 tons, torsk 284 ogkulmule 246 tons.Der discardes 48 % af rejerne, 6 % af torskene, 18 % af kulmulerne og 100 % af både tærber oghavmus.I bilag 2 er samlet estimeret discard i forskellige danske fiskerier i 2010
Faktorer som har indflydelse på discardens omfangIncitamentsstrukturenDer er gennemført en del undersøgelser af hvilke faktorer, der har indflydelse på hvad og hvormeget der discardes. Det har i den hidtidige politikudformning været forudsat, at redskabernesindretning er afgørende for selektiviteten, og på den baggrund er der indført en lang rækkeredskabstekniske reguleringer. En del undersøgelser tyder dog på, at virkningen af sådannetekniske tiltag er begrænset, såfremt fiskeren ikke har incitament til at tilpasse fiskeriet i denretning som den tekniske regel tilsigter.Derimod viser den danske undersøgelse af fuldt dokumenteret fiskeri (Jørgen Dalskov og LotteKindt-Larsen 2009), at en ændring af incitamentsstrukturen vil have stor indflydelse pådiscardmønsteret.Den ændring af incitamentsstrukturen som blev undersøgt var ændring af landingskvoter tilfangstkvoter med fuld dokumentation (CCTV). Fartøjernes fangstkvote blev beregnet somlandingskvote plus en mængde ca. svarende til den gennemsnitlige discardrate. Resultaterne viste,at de fartøjer, som fiskede under fangstkvote og med dokumentation havde en langt større andelaf små torsk (str. 5) end de fartøjer, som fiskede under landingskvotesystemet. Det betyder, atfartøjer under landingskvote, discarder de små torsk, mens de beholdes ombord af de fartøjer,som har fangstkvote. Årsagen er at fartøjerne under fangstkvote får modregnet al fangst på dereskvote dvs. at discard har værdi; mens de øvrige kun får modregnet deres landinger dvs. deresdiscard er ”gratis”.
Regelværkets indflydelse på discard.Det antages af mange forvaltere, at tekniske bevaringsforanstaltninger, som ændrer redskabernesselektivitet vil reducere eller eliminere discard. Dette bekræftes ikke af en række undersøgelsersom er gennemført af ICES i Østersøen. Her ses et discardmønster, som ikke afhænger væsentligtaf redskabets beskaffenhed. Det skyldes formentlig, at fiskeren ikke har incitament til at ændre sinfangstsammensætning og derfor manipulerer med redskabets selektive egenskaber hvis hanpåtvinges et redskab med en selektivitet, som afviger fra det ønskede fangstmønster.Anderledes forholder det sig med ændringer i fangstmønsteret som fiskeren er interesseret i.Derfor vil et krav om at discard skal afvikles, sammenholdt med fangstkvoter og CCTV, skabe et28
incitament til at indrette redskabet og fangstmetoderne således, at de uønskede fangsterminimeres. Fiskeren vil derfor på eget initiativ søge løsninger, som sikret denfangstsammensætning, som er mest ønskværdig set i lyset af, at al fangst skal modregnes i hanskvoter.
Faktorer med indflydelse på overlevelsen af genudsatte fiskIfølge den foreløbige beslutning til den nye fiskerireform er det muligt at undtage fisk og andremarine organismer med en høj overlevelsesrate, samt truede og fredede fisk, fra discardforbuddet.STECF, som er kommissionens eget rådgivningsorgan, samt Andy Revil (2012) har gennemgåetden videnskabelige litteratur for overlevelse efter discard. Disse rapporter danner udgangspunkt fornedenstående afsnit, da der i dette projekt ikke er gennemført overlevelses forsøg.Det fremgår af undersøgelserne at overlevelsesraten er meget varierende mellem forskellige arterog mellem forskellige undersøgelser af samme art. Desuden er høj overlevelse ikke defineret ogmetodikken for de forskellige forsøgsdesign gør det vanskeligt at sammenligne data. Eksempelvishar nogle studier estimeret dødelighed umiddelbart efter fangst, men en række forsknings-resultater viser, at fisken godt kan have pådraget sig letale skader fra fangsthåndtering, selv omden er i stand til at svømme ved udsætning.Derfor er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at komme med videnskabeligt funderetrådgivning om undtagelser fra discardforbuddet og vilkårene herfor for de fleste arter. Forsøg tilbelysning heraf bør iværksættes i de tilfælde det skønnes relevant i forhold til enundtagelsesforvaltning.Overlevelsen afhænger af fiskeribetingelser, udmattelse af fisken, størrelse af fisken, art, tid pådækket, fiskerimetode, dybde, træktid, temperatur og om fisken har svømmeblære eller ej. Alledisse faktorer betyder, at det vil være vanskeligt at lovgive omkring undtagelser fra discardforbuddet på en simpel og gennemskuelig måde.Som det fremgår af diskussionen under arbejdspakke 1 (s 16) vil kravene til regulering og kontrolaf undtagelser fra discardforbuddet dog kunne begrænses betydeligt, hvis al fanget fisk afregnespå kvoten. Udsmidet vil i den situation ikke have nogen negativ effekt på ressourcen.Generelt set har muslinger og østers en høj overlevelse i den videnskabelige litteratur,dette understøttes desuden af industriens egne erfaringer fra Limfjorden hvor muslingeropfiskes fra Skive Fjord for at blive udlagt på vækstbanker. Østers sælges altid levende oghar også en høj overlevelse. Det anbefales derfor at undtage muslinger og østers fradiscard forbuddet.Jomfruhummer har varierende overlevelse afhængigt at fangstforhold, men der kan opnåsgod overlevelse ved korrekt behandling. Jomfruhummer er en art, hvor det kan overvejesat gennemføre overlevelses studier.Bruskfisk som hajer og rokker har generelt en høj overlevelse, derudover er der fleretruede arter af både hajer og rokker, som er vanskelig at skelne fra almindelige arter. Detanbefales derfor at hajer og rokker undtages fra discard forbuddet.Benfisk kan opnå god overlevelse ved line fiskeri ved korrekt fangstbehandling. Danskfiskeri har ingen særlige interesser her.Der er få relevante undersøgelser af bundgarnsfiskeri, ved korrekt fangstbehandling er det29
realistisk at opnå god overlevelse. Det anbefales at undtage bundgarn fra discardforbuddet.I bilag 3 er gengivet overlevelsesprocenter for relevante arter Revill (2012)
Fisk og andre marine organismer uden aktuel kommerciel interesse.Marine organismer uden aktuel kommerciel interesse, omfatter en række fisk for hvilke der ikke ernoget kendt marked, og en række andre organismer såsom rokker og hajer som for langtstørsteparten af dem ikke må landes og skal discardes.Fangst af og landinger af rokkerHajer og rokker fiskes i Danmark kun som bifangst, og der er dermed ikke et egentligt målrettetfiskeri efter dem, fisken bliver normalt discarded og i sammenligning med rundfisk har rokker enrelativ god overlevelse. En undersøgelse fra Cefas viser at forskellige rokkearter har en overlevelsemellem 55-59 % i trawlfiskeri, i garnfiskeri er overlevelsen for skade og pighaj på hhv. 92 % og 73%.Der findes endvidere en del truede arter af hajer og rokker i danske farvande, hvoraf en del kanvære vanskelige at skelne fra mere almindelige arter. Der er derfor en potentiel risiko for at truedehaj og rokkearter, vil blive landet på grund af discard forbuddet. Ifølge leder af fiskeatlasset LektorPeter Rask Møller fra Zoologisk Museum er det meget vanskeligt at skelne de fleste rokkearter fraHinanden (se bilag 4), specielt kritisk er det naturligvis i forhold til skader som er fredet. Skaderbliver meget ofte forvekslet med sortbugsrokke, hvidrokke og plovjernsrokke.Den mest almindelige rokkeart, tærben, er endvidere meget svær at skelne fra pletrokke ogsømrokke, to arter som også er sjældne i Danmark. Som regel kræver bestemmelse af rokkearter,at der foretages en optælling af tornene på ryggen, tærber har eksempelvis 16 rygpigge og kandermed adskilles fra andre rokkearter.Hajer og rokker generelt har en meget langsom reproduktion og en høj alder ved første gydning,endvidere er flere arter truet og nogle direkte fredet. Da det kræver finoptælling af rygpigge for atskelne de forskellige arter fra hinanden og de samtidig har en god overlevelse bør rokker og hajerfriholdes fra discard forbuddet.Ifølge forslaget for Skagerrak, er det muligt at udelukke arter fra discard forbuddet såfremtvidenskabelige argumenter eller høj overlevelsesrate ved discard taler herfor. Dette er tilfældetmed rokker og hajer.Rokker og hajer undtages fra discardforbuddet. De har en overlevelsesrate på mellem 60 og 90 %,og der er nærliggende forvekslingsmuligheder mellem de mest gængse arter og sjældnebeskyttede arter. Rokkerne repræsenterer desuden et stort praktisk problem, da de udgør en storandel af discarden.
DiskussionFangstkvoteordningens positive effekt i forhold til udnyttelsen af fiskeressourcerne bygger på denantagelse at fiskerne har incitament til at lande den mest værdifulde – dvs. udvoksede fisk, ogundgå de mindre fisk der ikke indbringer samme værdi pr. vægtenhed.Incitamentseffekten følger af almindelig økonomisk teori. Der foreligger tilsyneladende ikkeundersøgelser af styrken af incitamentet målt i forhold til omkostningerne ved at fiske selektivt, fxved at sejle længere distancer, trække redskabet ind, før der er fanget så mange fisk, at maskerneer lukket osv. Det kan skyldes, at rådgivningen primært er biologisk funderet, og at de økonomer,30
der beskæftiger sig med fiskeri mest er interesseret i hvorledes kvoterne uddeles til fiskerne – fxved omsættelighed.ICES har kun i begrænset omfang forholdt sig til fangstkvoteforvaltning. Her kom man til gengældmed en klar udtalelse i forbindelse med rådgivningen om Østersøen, hvor man påpegerperspektivet i et en afregulering af redskabsreglerne, der formodes at medføre, at fiskernetilpasser deres redskaber til det pågældende fiskeri og ikke til det tekniske regelværk.
Discardforbuddet i artikel 15 i general approach er sammensat af en fangstkvoteordningog selve discardforbuddet. Mens fangstkvoteordningen sikrer en korrekt fangstafregning iforhold til den acceptable fiskeridødelighed, så har forbuddet mod at udsmide denfangede og kvoteafregnede primært etisk betydning. Udgangspunktet for denneredegørelse er, at discardforbuddet er et grundlæggende element i politikken, som kunbør fraviges, når det er til gavn for bestanden eller når de økonomiske byrder ved atbeholde fisken ombord er uforholdsmæssigt store i forhold til ressourcebelastningen. Daal fisken afregnes på kvoten vil ressourcebelastningen imidlertid som hovedregel væreupåvirket af om der foretages udsmid. I den nye grundforordning er der en undtagelsefra kravet om kvoteafregning, den såkaldte de minimis regel, der tillader 9% faldende til5% udsmid i særlige fiskerier uden betydning for Danmark.Håndtering af bifangstfraktionen ombordDer er betydelige udfordringer og muligheder ved at tage vare på bifangstfraktionen samt evt.indvolde. En nærliggende mulighed er at producerer ensilage af discardfraktionen, og indvolde.Fiskeindvolde repræsenterer en stor værdi både for fiskeriet men også for mink og akvakulturindustrien. Typisk udgør indvolde mellem 5 og 18 % af fiskens vægt. Ensilagen heraf vil kunnesælges for typisk 2,50 kr. pr kg og repræsenterer således en betydelig værdi for fiskeren. Der erdog en kontroludfordring ved landing, da det skal kunne fastslås hvor stor en mængde af de dekvoterede arter, der indgår i ensilagen (se afsnittet om DNA kontrol nedenfor):En anden mulighed er anvendelse til fiskemel- og fiskeolie. Dette kræver at fraktionen ises enten ibulk eller i en blanding af is og havvand (CSW) for at opretholde en acceptabel kvalitet.
KontrolforholdForarbejdning af discardfraktionen og indvolde ombord på fiskerfartøjet rejser en række spørgsmåli.f.t. artsidentifikation og kvoteafskrivning, hvis der anvendes hakning af fraktionen før denensileres.
DNA metoder til kontrol af fiskeensilageDNA metoder finder i stadig højere grad anvendelse i en bred vifte af videnskabelige fagfelter, iretsvidenskab og til kontrol af fødevarer. Hvor man tidligere var i stand til at afgøre om et givetprodukt bestod af den ene eller den anden art, er man nu i stand til at foretage rutinemæssigeanalyser af komplekse prøver og kvantificere bidraget fra forskellige arter. Senest har der foregåeten rivende udvikling i forbindelse med diverse kødskandaler og der findes nu sikre metoder tilkvantificering af okse-, svine- lamme- og hestekød (Köppel et al. 2011) i potentielt blandedeprodukter.Målsætningen med denne forundersøgelse har været at evaluere, om man kan oprense DNA aftilstrækkelig høj kvalitet fra fiskeensilage, og om DNA’et nedbrydes over tid i ensilagen. Endokumentation af høj DNA kvalitet er forudsætningen for, at metoden kan anvendes til en robust31
og tidslig stabil kvantificering af kvoterede og fredede arter i komplekse prøver af fiskeensilagediscard.I forsøget blev der fremstillet to typer fiskeensilage af hel renset torsk med henholdsvis myresyreog svovlsyre. Hver syretype blev udsat for to behandlinger – stuetemperatur (20 grader) og på køl(5 grader). Der blev udtaget prøver til DNA analyse fra dag 1,2,3,6,9,13 og 20 for begge syretyperog behandlinger. DNA blev ekstraheret fra ensilagen og koncentration og renhed (260/280 nmabsorption) målt ved hjælp af NanoDrop. Kvaliteten af DNA blev testet ved PCR (Polymerase ChainReaction) af kerne-DNA (4 mikrosatellitter, 92-195 bp) og mitochondrie-DNA (CO1 gen, 570 bp).CO1 genet blev efterfølgende sekventeret (ABI 3130).Der kunne oprenses DNA i høj koncentration og af høj renhed fra begge syretyper, for beggebehandlinger og på samtlige tidspunkter (1-20 dage). Fra alle prøver kunne både kerne DNA(mikrosatellitter) og mitochondrie DNA (CO1) amplificeres via PCR. Sekventering af CO1 genet gavpæne og lange sekvenser for alle prøver.Ud fra denne forundersøgelse kan man konkludere at DNA i fiskeensilage, uanset type ogbehandling, er meget velbevaret/stabilt og derfor kan oprenses i høj koncentration og renhed selvefter opbevaring ved stuetemperatur i næsten 3 uger. DNA’et kan i alle tilfælde bruges til videreanalyse (PCR), som er nødvendigt for en kvantificering af artssammensætning.Med baggrund i den høje kvalitet og stabilitet af DNA fra fiskeensilage og den seneste metodiskeudvikling indenfor DNA kvantificering af artssammensætning i komplekse fødevare-prøver vurdererDTU Aqua, at der er et meget stort potentiale for praktisk anvendelse af DNA metoder til arts- ogmængdeidentifikation af indholdet i fiskeensilage. Der er behov for videre udvikling, kalibrering ogtolerancevurdering i forhold til den specifikke artsportefølje, størrelses og vævstypesammensætning (f.eks. indvolde), men vi vurderer at præcise, hurtige og kost-effektive DNAværktøjer til anvendelse i DK og indenfor EU kan udvikles og testes indenfor en kort årrække (2-3år). Dette bør ske i sammenhæng med udarbejdelse af oplæg til de kontrolkrav og procedurer, dermest hensigtsmæssigt kan drage fordel af den nye teknologi.Indvolde og maveindhold i fiskeensilageSåfremt fiskeren indsamler discard til ensilage eller fiskemel, er det nærliggende at også tage varepå indvoldsfraktionen. Dette skal der tages højde for i forbindelse med DNA analyser daeksempelvis torskeindvolde ellers ville kunne blive identificeret som discard torsk og fratrukketkvoten. Det vil dog være fuldt muligt, at beregne hvor stor del af ensilagen, som består aftorskeindvolde, da man ud fra landingstal kan se hvor meget torsk der landes. Dermed kan manudregne, hvor meget indvolde som denne mængde torsk har givet. Det skal dog bemærkes, atindvoldsfraktionen varierer efter årstiden.Indholdet af byttedyr i mavesækken kan også bidrage med DNA til ensilagen. Blandt andet sild ogmakrel vil ofte være i mavesækken hos større fisk såsom torsk. Da de DNA teknikker som benytteser meget fintfølende, vil man derfor kunne detektere DNA fra en eller få spiste sild i store mængderensilage, selvom de ikke reelt indgik i fangsten. Da en del af byttefiskene er kvoterede vil entorskefisker teoretisk set komme til at skulle fratrække på kvoten for disse arter. Men da man er istand til at kvantificere mængden af DNA, vil den nemmeste løsning være at indlægge en rækkeminimumsgrænser for hvornår man fratrækker kvote for en given art. I det demersale fiskeri vildet også være en mulighed, at tillægge vægten af sådanne byttedyr til hovedfangsterne, da desom hovedregel ikke fanges direkte i stormaskede redskaber. Udgangspunktet for det viderearbejde bør være en DNA bestemmelsesmetode, der identificerer alle arter med en sikkerhed, dermuliggør korrekt afskrivning af den samlede fangst inden for en f.eks. 10% tolerance.I mindre havne med opbevaringsproblemer, kan det være hensigtsmæssigt at ensilere fisken fraflere fartøjer i én beholder inden, der kan ske kontrol af kvoteafskrivning på det enkelte fartøj.32
Denne mulighed bør understøttes af puleordningerne. Det kan også overvejes, at i mindre havneog på mindre fartøjer, der kun foretager dagsfiskeri, og hvor det ikke er lønsomt at haveensileringsanlæg ombord, at der stilles særskilte krav til opbevaring af den del af fangsten, somikke må landes til konsum, således at artssammensætningen i denne fangstandel kan kontrolleres.Dette kan enten ske ved enten isning eller ensilering.
Tidspunkt for prøvetagning af ensilagenNår kontrollen udtager prøver til discard bør det ske ombord på fiskefartøjet eller ved tømning afopbevaringstanken til fiskeensilage. Forinden har fiskeren noteret i sin elektroniske logbog, hvorstor en mængde, der er af kvoterede arter. Kontrollen kan så efterprøve dette via stikprøver.Når først discarden er blevet blandet med andet discard i en fælles ensilagetank er det ikke muligtat henføre hvor stor en andel af de kvoterede arter, som vedrører individuelle skibe. Dette er enproblemstilling, som kræver nøjere undersøgelser, før der kan etableres regler på området.
Håndtering af bifangst ombord på fartøjer i de enkelte farvandsområderSkagerrak og NordsøenFiskerietiSkagerrakogNordsøenforegårmedtrawl,snurrevodoggarn.Fartøjerne er forholdsvis store og ude flere dage ad gangen. Undermålere og ikke konsumegnedefangster skal konserveres ombord umiddelbart efter fangst. Dagsfiskere kan lande hele discard fiskiset til et anlæg på havnen.
ØstersøenFiskeriet i Østersøen foregår fortrinsvist med trawl og bådene er ofte ude mere end én dag.Bådene er derfor normalt dæksbåde. Undermålere og ikke konsumegnet fangst skal konserveresombord umiddelbart fangst. Dagsfiskere kan lande hele discardfisk iset til et anlæg på havnen.
Indre danske farvandeFiskeriet i de indre danske farvande foregår med bundgarn, garn og trawl. Undermålere og ikkekonsumegnet fangst kan i princippet blive konserveret i land. Fiskeriet foregår fortrinsvis medmindre både, der fortrinsvis fisker en dag ad gangen. En del både er dæksbåde, menbundgarnsjoller med dam er meget almindelige i de indre danske farvande. Bundgarnsjoller er iprincippet en åben båd, selv om vand der kommer indenbords normalt kan løbe af ind i dammen.Dammen er bådens ’last’, der altid er fyldt. Enten er lasten fyldt med vand eller med vand ogfangst. Bundgarnsjoller har således en stærkt begrænset bæreevne. Undermålere og ikkekonsumegnet fangst skal konserveres i land eller ombord umiddelbart fangst.
KonserveringUndermålere og ikke konsumegnet fangst kan konserveres på forskellig vis:KølingFrysningEnsilering33
Andet
Kombination af køling og frysning er den mest anvendte konserverings metode indenforkonsumfiskeri. Kombination af køling og frysning er også en mulig konserverings metode afundermålere og ikke konsum egnet fangst og er værd at undersøge nærmere. Konservering medensilering er enkel og billig og er derfor den mest nærliggende at begynde med.
Råvarens anvendelsesmulighederUndermålere og ikke konsumegnet fangst kan anvendes til konsum, i marin bioteknologi,minkfoder, fiskemel eller andre formål. Skal undermålere og ikke `konsumegnet´ fangst anvendestil konsum stilles særlige krav til konservering af undermålere og ikke `konsumegnet´ fangst,f.eks. hvilke hjælp stoffer der må anvendes. Anvendes undermålere og ikke `konsumegnet´ fangsttil fiskemel, minkfoder eller andre formål er kravene til hjælpestoffer anderledes. Her vil kunproblemstillingen omkring anvendelse af undermålere til ikke konsum blive behandlet.Aftagere af fiskeaffald og fiskeensilage er i dag primært producenter af minkfoder.I Danmark produceres årligt ca. 600.000 ton foder til mink. Anvendelse af fiskeaffald til fiskemel og– olie er en mulighed. Fiskemel producenter er normalt ikke interesserede i ensilage, da denrelative lave pH værdi skal justeres for ikke at få korrosionsskader på procesudstyret.
Fangstbehandling og teknologiBehandling af undermålere og ikke konsumegnet fangst afhænger af:fangstmetode (trawl, garn, snurrevod, bundgarn osv.).BådtypeKonserveringTeknologiFangstmetode (trawl, garn, snurrevod, bundgarn osv.)Trawlere er i modsætning til de andre fiskerimetoder et aktivt redskab og posen kan foruden fiskindeholde fremmedlegemer. Når den primære fangst er skilt fra spules resten typisk ud ad lænseporten. Garn, snurrevod og bundgarns fiskeri indeholder normalt ikke nævneværdige mængder afundermålere og ikke `konsumegnet´ fangst. Krabber kan dog være et problem.
OpbevaringKonservering af konsumfisk ombord på danske fiskekuttere er normalt isning og eller frysning ispecifikke fiskerier.Denne metode kan også være relevant til undermålere og ikke konsumegnet fangst. Ensilering afundermålere og ikke konsumegnet fangst er enkel, billig (se Bilag 1) og med lang holdbarhed.Der er derfor naturligt at fokusere på denne metode til at begynde med.TeknologiDer vil blive fokuseret på at anvende ensilering til at begynde med. Ensilering kan udføres påmange måder. For at indhøste erfaringer, er det hensigtsmæssigt at begynde enkelt og billigt.I Bilag 3 er vist et eksempel på implementering af ensilering af indvolde og ikke konsum egnetfangst ombord på færøske partrawlere, hvor der er en høj mekaniserings grad.
34
Tidligere erfaringerI dansk fiskeri har vi fortilfælde på med ensilering. I 1960-erne og begyndelsen af 70-erne fiskedeen del både efter rejer på Fladen Grund. De finmaskede trawl resulterede i betydelige mængderundermålere og ikke-konsumegnet fangst. Disse fisk blev hakket i en Wolfking kværn og hældtdirekte i lasten. Konservering blev foretaget ved at hælde koncentreret svovlsyre direkte påtoppen. Bådens bevægelser var tilstrækkelig til den nødvendige omrøring. Et andet eksempel erLumino, et Esbjerg firma, der fiskede industrifisk. Fangsten blev formalet og ensileret ombord. Ibegyndelsen af 1970-erne blev det forbudt at formale fisk til søs, idet man ikke havde metoder tilat identificere de formalede fisk. Hermed ophørte de to nævnte fiskerier.Forslag til ensileringsproces ombordFor at komme billigt i gang kan det være relevant med en forundersøgelse ombord med ensileringaf undermålere og ikke konsumegnet fangst, hvor hakning af materialet undlades og råvarensyrnes direkte i tønder (f.eks. 130liter tønder) med tætsluttende låg. Senere kan manimplementere ensilering på større både på en lignende metode, som er anvendt på Færøerne, sebilag 2.Når ensilagen er losset foretages kvalitetssikring ved omrøring og kontrol af pH i ensilagen.Ensilagen pumpes til lager, indtil den afsendes til minkfoder producent.
DNA metoder til kontrol af fiskeensilageStatus på områdetDNA metoder anvendes nu rutinemæssigt indenfor en lang række forskellige fagfelter, derstrækker sig fra at knytte forbrydere til gerningssteder, til kontrol af fejlagtigt mærkede produkterindenfor fødevareindustrien. Den seneste kødskandale har været et godt eksempel på fordelen vedat anvende DNA metoder. DNA findes i næsten alle celler, i alle organismer og metoderne er megetfintfølende og kan derfor anvendes på forarbejdede (kogte og stegte) fødevarer. Man har såledesværet i stand til at detektere og kvantificere ”forurening” af oksekød med hestekød, selv nårproduktet ligger på pizzaen. I Danmark har vi gode muligheder for at udnytte disse teknikker idetden danske fødevarestyrelse har nogen af verdens førende eksperter i kvantificering af indhold afforskellige arter i fødevarer. KU Center for Geogenetik har specialister i DNA analyse fra nedbrudtDNA og DTU Aqua er internationalt førende indenfor fiskegenetik. Disse tre institutionersamarbejder generelt og også specifikt omkring nærværende projekt.Indenfor fiskeområdet har DTU-Aquas genetik forskergruppe arbejdet for fødevare– ogfiskerikontrollen med artsidentifikation af fiskefileter for en række forskellige arter ved hjælp afDNA, for at afsløre ombytning af højværdi arter med billigere alternativer. Herunder analyseredeman sidste vinter fileter solgt som torsk, hvor det viste sig at der både fandtes kuller ogStillehavstorsk iblandt. Udover at kunne identificere arter i forarbejdede og blandede produkter harman også udviklet metoder der kan henføre de enkelte fisk til deres oprindelsesbestand. Såledeskan man afgøre om en torsk eksempelvis stammer fra Nordsøen eller Østersøen. En beskrivelse afmetodertilarts-ogbestandsidentifikationkanfindespåDanskernesAkademi:http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Natur_Matematik/hvad_er_det_for_en_fisk_og_hvor_kommer_den_fra.htm
DNA og fiskeensilage
35
I forbindelse med at anvende DNA metoder til kontrol af artssammensætningen i fiskeensilage erder en række forhold, der skal undersøges. Først skal man være sikker på1.2.3.4.At man kan ekstrahere (oprense) DNA af tilstrækkelig kvalitet til efterfølgende DNA analyse.At man kan udvikle metoder, der er artsspecifikke, således at man kun får et signal, når artenfaktisk forekommer.At man kan kvantificere forholdet mellem de forskellige målearter (underlagt discard forbudeller fredede) i den ilandbragte ensilage.At metodens sikkerhed og robusthed overfor forskellige fejlkilder er undersøgt og valideret.Der findes for nærværende ikke metoder på markedet der er udviklet specifikt til dette formål.Derfor vil det kræve udviklingsarbejde fra DTU-Aqua og samarbejdspartnere at få metoderneklar og validerede.
Der findes dog allerede en del relevant videnskabelig litteratur på området. Både generelt omhvilke DNA teknikker man bør anvende og hvilke faldgruber man skal passe på og specifikkeeksempler på udvikling af metoder til identifikation og kvantificering i potentielt blandedefiskeprodukter.Oprensning af DNADer findes en lang række velegnede metoder til DNA oprensning til fisk, så generelt forventes derikke væsentlige problemer med at ekstrahere DNA fra fiskeensilagen, selvom DNA genereltnedbrydes hurtigere i syreholdige opløsninger. DNA nedbrydes også generelt over tid og hurtigereved højere temperaturer. DTU-Aqua er derfor i gang med en række forsøg med at oprense DNA frafiskeensilage hvor man:A) Har anvendt forskellige syrer (myresyre og svovlsyre).B) Har opbevaret ensilagen ved forskellige temperaturer (køl og stuetemperatur).C) Har udtaget prøver med forskellige tidsintervaller (1-7 dage fra produktion).Udvikling af metoder til kvantificering af artsammensætningDer findes store internationale databaser med DNA information for en lang række arter – også forfisk. Således findes der allerede viden om DNA forskelle mellem arter for alle vore kommerciellefiskearter. Ved at vælge de rigtige områder i fiskenes DNA kan man identificere unikke forskellemellem arterne, hvilket muliggør udvikling af artsspecifikke metoder. Det vil sige DNA metoder derkun giver signal når en bestemt art findes i ensilagen. Det kræver derfor at der udvikles specifikkeDNA værktøjer til alle 15 (24) arter, der er underlagt discard-forbuddet. Samtidig skal detundersøges om en række andre beslægtede arter, som kunne optræde i fangsten, vil kunne give et(fejlagtigt) signal. Disse metoder skal efterfølgende både kunne fortælle om forekomst og andel afde forskellige arter i ensilagen. DTU-Aqua arbejder i pilotprojektet med udvikling af metoder tiltorskefisk, hvor artsspecifikke DNA værktøjer udvikles til torskefisk (torsk, kuller og mørksej) ogandre beslægtede arter bruges som kontrol af metoden specificitet (hvilling, lange). Metoden, dervil blive anvendt, kaldes qPCR (quantitative Polymerase Chain Reaction), som har vist sig at væreden eneste metode, der kan give tilfredsstillende kvantificerbare resultater for denne typeanalyser.Undersøgelse af DNA metodernes robusthed og potentielle fejkilderKvantitative DNA baserede metoder er med relativ stor sikkerhed i stand til at bestemme hvor storen mængde DNA fra de enkelte arter, der er i en blandet DNA prøve. Der er dog en række faktorer,der har indvirkning på hvordan man ”oversætter” andelen af DNA til andelen af fisk. Først ogfremmest indeholder forskellige vævstyper forskellig mængde DNA afhængigt af antallet af cellerper volumen væv. Således indeholder meget36
aktivt væv (eksempelvis lever) meget mere DNA end hvidt muskelvæv. Dette betyder, at faktorersåsom art, størrelse og anvendelse af indvoldsfraktionen vil komplicere omregning fra DNA andel tilvægtprocent. For eksempel har nogle arter forholdsvis større lever, mindre fisk har forholdsvismere aktivt væv og indvolde vil generelt indeholde mere DNA end muskel. Endvidere vil DNA frabyttedyr i mavesækken også kunne detekteres og således bidrage til andelen af arten af fangsten(eksempelvis sild, makrel og mindre fladfisk). Endelig vil en eventuel tidsmæssig nedbrydning afDNA i tanken også medføre, at der vil være forskel på den relative andel af DNA fra de fisk, derkom først i ensilage-tanken (mere nedbrudt DNA) og de senest landede fisk (”frisk” DNA). På trodsaf disse potentielle fejlkilder forventes det dog, at man vil kunne få et brugbart kvantitativt mål forandelen af de forskellige målearter i ensilagen. Det vil dog kræve en del kontrolforsøg at fåundersøgt effekten af de væsentligste kilder til usikkerhedSamlet vurderingOverordnet vurderes DNA metoder til kvantificering af artssammensætning i fiskeensilage sommeget lovende og med et meget stort potentiale. DNA oprensning fra ensilagen forventes at væreforholdsvist uproblematisk, og der findes allerede en masse information om målearternes DNAsammensætning, der kan bruges til udvikling af specifikke værktøjer til kvantificering af de enkeltearters bidrag. Der findes dog stadig en del potentielle fejlkilder, specielt i forbindelse med”oversættelse” af DNA mængde til fiskemængde, der bør undersøges grundigt før metoden tages ibrug til rutinemæssig kontrol. Disse usikkerheder bør også tages i betragtning i forhold tilanvendelse i forbindelse med kontrol og efterfølgende fratræk i kvote eller retsforfølgelse.
37
Arbejdspakke 3: Landing, førstesalg, logistisk og forarbejdning.Analyse af logistik for discard til konsum og industriDer foreligger ingen konkrete undersøgelser af omfanget af discardfraktionen, som kan belyse densstørrelse under et fremtidigt fangstkvotesystem; men der tages udgangspunkt i de undersøgelser,som løbende er foretaget af DTU Aqua. Resultaterne heraf indgår i ICES statistikkerne og ergennemgået i arbejdspakke 2 ovenfor. Som det fremgår, er der tale om betydelige mængder.Der vil derfor være behov for et logistiksystem, som kan håndtere store mængder af discard på eneffektiv måde, ligesom der vil være behov for at skaffe overblik over de kommercielle vilkår forhåndtering og afsætning af denne fraktion.Det vil være et væsentligt antal landingssteder, der skal have de fornødne faciliteter til at håndterediscardfraktionen, hvilket vil stille krav til opbevaringsfaciliteter og adskillelse fra de egentligekonsumfisk. Det skønnes, at der er mindst 100 landingspladser, der skal vurderes med hensyn tilindretning og opbevaring.I forbindelse med forarbejdning skal det undersøges om der skal opretholdes ”chain of custody”som under MSC ordningen.Den logistik, der skal anvendes til videre transport, kan for en dels vedkommende blive mødt medkrav om total adskillelse af discarden fra andre fisk.Derfor skal følgende undersøges:Landing.Vurdering af behov for opbevaringsfaciliteter.Analyse af den videre logistik, enten til fiskemel- og olieforarbejdning, foderfremstillingeller til konsumanvendelse.Vurdering af krav til transportør.Udredning vedrørende sporbarhedskrav herunder vejning ved landing.Undersøgelse af afsætningsmuligheder i Fjernøsten til konsum og evt til farmaceutiskindustri - så vidt muligt gennem specialiseret ekspertise.Undersøgelse af afsætningsmuligheder for arter/størrelser, som i øjeblikket skønnes udenkommerciel interesse.Makroøkonomisk vurdering af discard.
Det forventes at der skal indhentes oplysninger enten i form af spørgeskemaundersøgelserkombineret med interviews, eller som udsagn på arbejdsseminarer med de relevante aktører. Pådette grundlag kan det fastslås hvilke elementer, som skal gøres til genstand for en egentligkommerciel vurdering.
Logistik i relation til havneDet er på nuværende tidspunkt ikke muligt at afgøre hvor stor en discardfraktion, der vil blivelandet i de enkelte havne, men der kan laves et estimat på baggrund af de landinger, som eraktuelle til januar 2013:Demersal-artsgruppe: Brosme, Byrkelange (Blålange), Havtaske, Hvilling, Kulmule, Kuller, Lange,Lyssej, Mørksej, Skolæst, Torsk.Sild og makrel er ikke medtaget, da discard problematikken for disse arter er helt anderledes endfor de demersale arter. Dels er der ikke et mindstemål, dels er der ringe overlevelsesmuligheder.38
Alle sild og makrel som fanges under målrettet fiskeri vil derfor kunne anvendes til konsum.Industrifisk som brisling er heller ikke medtaget, da der her ikke er noget mindstemål og prisen forbrislinger til industri er uafhængig af størrelse på fisken. Derfor vil alle brislinger, som fiskes undermålrettet fiskeri, kunne landes til konsum eller industri.NrLandingspladsLandet mængde i 2011 af aktuelle arter/ tons1Hanstholm11.0272Nexø4.4813Hirtshals3.5204Thyborøn3.0295Skagen1.6116Rønne1.4307Køge9198Klintholm8879Bagenkop69810Hvide sande676Tabel 3.1 : Top ti landingspladser for demersal-artsgruppen i 2011.Kilde: Fiskeridirektoratet dynamisk landingsstatistik
I de ti største havne er landingerne så store (se tabel 3.1), at der uden problemer kan etableresstore faciliteter eller køres fulde lastbil læs til fiskemel eller minkfoder fabrik. Såfremt at en del afdiscarden skal bruges til humankonsum, vil det heller ikke være et problem at igangsætte dette dader allerede er en effektiv fersk fisk logistik, som discard fisken kan indgå i.Anderledes ser det ud hvis man ser på de små landingssteder (se tabel 3.2). Der blev registreretkommercielle landinger i 128 landingspladser i Danmark af de aktuelle arter. De mindstelandingspladser havde mellem 5 og 25 kg landinger om året af aktuelle discard arter. Dettebetyder, at der er en betydelig mængde landingspladser, hvor der næsten ikke er nogenkommerciel aktivitet. Det er således kun 31 landingspladser, som havde en landet mængde overhundrede tons om året.NrLandingsplads118Århus119Agger120Blokhus121Kalø122Havnsø123Strib124Kollerupstrand125Juelsminde126Begtrup127Knebel128ReersøTabel 3.2: De ti mindste landingspladser for sild og makrel i 2011.Kilde: Fiskeridirektoratet dynamisk landingsstatistikLandet mængde i 2011 af aktuelle arter/kg25232323151165442
En realistisk løsning på håndtering af discard på de mindre landingssteder er etablering afensileringsanlæg evt. koblet med en minimums landingsmængde, hvor landinger herunderfriholdes af discard forbuddet. Alternativt kunne man overveje om en række landingssteder kunnenedlægges/ændre status, såfremt der ikke har været nævneværdige kommercielle landinger desidste tre år.Det er dog vanskeligt at forestille sig at discard logistikken fra de små landingssteder kan blivekommercialiseret i en grad, at det vil være selvbærende økonomisk.Det anbefales at der gøres særlige overvejelser i relation til håndteringen af discard på smålandingspladser herunder at ændre status på nogen af disse. Disse overvejelser må også ses i39
sammenhæng med Fødevareministeriets arbejde vedrørende kystfiskeriets forhold.
Landinger af aktuelle arter i forhold til 2016 kraveneI 2016 udvides discard forbuddet fra 15 arter til 24 arter. En del af disse arter er kommercieltvigtige arter som fladfisk og jomfruhummer.Arterne som omfattes i 2016 er følgende:Brosme, Byrkelange (Blålange), Havkat, Havtaske, Håising, Hvilling, Ising, Kulmule, Kulso, Kuller,Lange, Lyssej, Mørksej, Pighvarre, Stor rødfisk, Lille rødfisk, Rødspætte, Rødtunge, Skærising,Skolæst, Skrubbe, Slethvarre, Stenbider, Tunge, Torsk. Rokker er ikke medtaget i de følgendetabeller, dette skyldes at de kommercielle landinger af rokker er meget små, samtidig med atdiscarden af specielt tærber til tider kan være betydeligt. Derfor bør discardmængderne af rokkeranalyseres separat.Jomfruhummer bør ligeledes blive analyseret separat. Sild, makrel, brisling, sperling og tobis erikke medtaget i dette afsnit, da discard af disse arter ikke bør være aktuelt. Der ikke ermindstemål på disse arter og de kan derfor sagtens kan bruges til konsum eller industriformål ismå størrelser.I 2015 vil en række yderligere arter blive omfattet af discardforbuddet. Specielt er der storelandinger af fladfisk og det vurderes at der er en betydelig discard af blandt andet isinger ogskrubber som potentielt kan vise sig at være store mængder. I forhold til 2015 arterne er derregistreret landinger i 182 landingssteder og der er derfor en betydelig mængde smålandingssteder hvor det bliver en udfordring at lave et selvfinansierende system til at håndterediscard. Landinger i de ti største landingssteder vises i tabel 3.3 og de ti mindste i tabel 3.4.
nrLandingspladsLandet mængde 2011/ton1Hanstholm16.6552Thyborøn8.8483Hirtshals7.0154Hvide Sande5.6015Nexø4.6046Skagen2.0147Rønne1.6628Thorup strand1.6309Thorsminde1.22710Bagenkop1.156Tabel 3.3: De ti største landingspladser for de arter som er omfattede af discardforbuddet i 2016.Kilde: Fiskeridirektoratet dynamisk landingsstatistik
nr172173174175176177178179180181182
LandingspladsFejøHelmklitLynæsNykøbing mGlyngøreSillerslevFelsted huseNorsmindeValstedSønder åbyNordhammer
Landet mængde 2011/ kg2020202019131210954
Tabel 3.4: De ti mindste landingspladser for de arter som er omfattede af discardforbuddet i 2015.
40
Kilde: Fiskeridirektoratet dynamisk landingsstatistik
JomfruhummerI jomfruhummerfiskeriet er det vanskeligt at selektere på størrelsen af jomfruhummer gennemmaskestørrelse da hummer ikke aktivt søger ud af maskerne og ofte ligger med siden modmaskerne hvorved selv små hummer vil blive fanget. I perioden 2009-2011 blev 38 % (51 % iantal) af fangsten discarded som døde jomfruhummer (ICES). En væsentlig del afdiscardfraktionen vil kunne afsættes til konsum, hvis mindstemålet for jomfruhummer bliver satned. I Nordsøen er mindstemålet på 25 mm målt på rygskjoldet, mens det i Skagerrak er på 40mm målt på rygskjoldet. I andre EU farvande er mindstemålet 20 mm. Det høje mindstemål iSkagerrak fører til større discard af undermålshummer (ICES) overlevelsen estimeres af ICES til atvære på 25 %. Såfremt mindstemålet blev sat ned ville en større del af fangsten kunne sælgessom konsum, kvoten for jomfruhummer i EU er på omkring 76.000 tons, og det er derforusandsynligt, at en øget dansk fangst af små hummer vil påvirke markedet nævneværdigt. Dog erdet muligt, at de små hummere skal sælges som haler hvilket i høj grad sker for de små hummerei England, Skotland og Irland.En nedsættelse af målet for jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat bør derfor overvejes, også forat reducere omsætningen af mindre jomfruhummere udenfor det normale handelssystem.
Landingerne af dybvandsrejerDer er ikke mindstemål på dybvandsrejer og minimumsmaskestørrelsen betyder at størstedelen afrejefangsten kan sælges til konsum. Da det er lovkrav at benytte sorteringsrist, er der ikke etnævneværdigt discard problem med bifangster af fisk.
Logistik løsninger til at håndtere discardStore landingsstederPå store landingssteder, hvor der årligt landes over 100 tons fisk om året, vil der være så megetvolumen af discardfraktionen, at en række praktiske løsninger, vil kunne etableres på et økonomiskgrundlag. Der vil kunne etableres ensileringsanlæg, som formentlig vil være økonomiskselvbærende, måske endda overskudsgivende, ved at levere ensilage til minkfoder eller der kanetableres en logistik af fersk iset fisk til minkfoder eller fiskemelsfabrikker. Ofte vil der for destørste havne være eksisterende modtagefaciliteter for industrifisk.Den del af discardfraktionen, som egner sig til humant konsum, vil uden problemer kunnehåndteres i det eksisterende logistik- og auktionssystem, såfremt det bliver gjort lovligt at sælgefisk under referencemålet til konsum.Der er 31 landingssteder, som har landinger over 100 tons fisk i forhold til 2013 kravene og 40landingssteder, som har landinger over 100 tons fisk i forhold til 2015 kravene.En egentlig undersøgelse af disse spørgsmål bør gennemføres m.h.p. at afdække markedsforhold(dvs. priser og mængder), logistikomkostninger, anlægstyper og anlægsomkostninger og pågrundlag heraf en rentabilitetsvurdering.
Mellemstore landingssteder.
41
På mellemstore landingssteder, hvor der landes mellem 10-100 tons fisk vil der kunne etableres etensileringsanlæg. Et ensileringsanlæg er relativt billigt at opstille, og da det ikke kræver køling, erdet også billigt i drift. Ensilagen har flere års holdbarhed og kan tømmes af en tankvogn, sombetjener alle de mellemstore landingssteder.Den del af discardfraktionen, som er egnet til human konsum, vil kunne sendes til auktionen medden eksisterende fersk fisk logistik. Det er dog usikkert om det vil være økonomisk selvbærende atsende eksempelvis isinger og skrubber fra Sjælland til auktionerne i Vest Jylland. Såfremt det ikkeer økonomisk selvbærende, vil det kunne anvendes til ensilage.Der er 32 landingssteder, som har landinger over 10 tons i forhold til 2015 kravene.Der bør gennemføres en grundig undersøgelse af økonomien ved at etablere ensileringsanlæg påde store og mellemstore havne. Denne undersøgelse skal dels omfatte afsætningsmuligheder ogpriser, dels håndteringsomkostninger, og endelig etableringsomkostninger for ensileringsanlæg.Sideløbende hermed bør det undersøges om det er et konkurrencedygtigt alternativ at indsamlediscardfraktionen med henblik på salg til dyrefoder.
Små landingsstederSmå landingssteder er defineret som landingssteder, der har landinger under 10 tons af de aktuellearter. Denne gruppe landingssteder kan vanskeligt drive et ensileringsanlæg på kommerciellebetingelser da mængderne er for små.Denne gruppe af landingssteder er langt den største, den består af 72 landingssteder i forhold til2013 kravene og 109 landingssteder i forhold til 2015 kravene. Endvidere findes der en lang rækkelandingssteder hvor der overhovedet ikke blev registreret en landing i 2011.Det bør overvejes hvordan de små landingssteder kan håndteres på den bedst egnede måde.Mulige løsninger:Etablering af ensilage anlæg, som støttes til driften. Det vil fuldt ud være muligt at lave etensileringsanlæg i det mindre havne, dog vil specielt transporten af meget små mængderensilage være uforholdsmæssigt dyrt. Dette kan løses ved at udbetale støtte til driften, dervil dog være tale om et betydeligt antal anlæg, som ville kræve støtte.Fritagelse fra discard forbuddet. Såfremt at de mindre landingssteder blev fritaget fordiscard forbuddet ville det løse problemet med de små landingssteder. Det ville dogpotentielt kunne bruges til at omgå reglerne. For nogens vedkommende vil problemetkunne løses ved at de fiskerier der drives fra små landingssteder (bundgarn og garn frasmå fartøjer)undtages, eller at fartøjer under en vis mindstegrænse (eksempelvis 12 m)undtages.Nedlæggelse af landingssteder. Der findes en lang række landingssteder hvor der slet ikkevar nogen kommerciel aktivitet i 2011, eller hvor landingerne var meget små. Derfor villeen administrativ omdannelse af status for disse landingspladser kunne løse en meget stordel af problematikken for de små landingssteder. Det er vanskeligt at se hvordan der kandrives kommercielle aktiviteter, hvis der kun landes mellem 2 og 25 kg, som det ertilfældet for de mindste landingspladser i 2011.
Opbevaring og håndtering ombord42
Opbevaring og håndtering af discard til industri eller konsumFor at få den optimale værdi ud af discardfraktionen er det vigtigt, at den håndteres på denoptimale måde enten ved isning eller ensilering.Industri: Til industribrug er der to oplagte muligheder for opbevaring og håndtering af discardfisk.Den ene er af fisken ises i pallekar med skælis. Denne løsning kræver meget lille investering(2.000 kr.) og is er altid til rådighed for fiskerne da det benyttes i forvejen. Discard fisken sorteresfra fangsten og smides i et fiskekar og dækkes af is imellem lagene. I havn kan fiskekaret løftes oppå kajen og discardfisken kan sendes til fiskemelsfabrikken eller forarbejdes på havnen tilfiskeensilage.
Fiskekar er isolerede plastkar som fås fra70 l til 1000 l.Dermed vil det være muligt for selv demindste både at medbringe et fiskekar tilisning af discardfisk. . Det kræver dogegent losningsudstyr i forbindelse medlanding.
Det er muligt at få fiskekar i alle størrelser, således, at selv de mindste både vil have mulighed forat kunne opbevare discard på denne måde. Endvidere er løsningen meget nem og billig at komme igang med, og det vurderes også at det ikke i væsentlig grad vil sinke fiskerens arbejde da discardfisken under alle omstændigheder skal sorteres fra fangsten. Endvidere vil isning i isoleredefiskekar give en meget god kvalitet på fisken således at den vil kunne benyttes til minkfoder.Discarden vil desuden blive landet i hel tilstand, hvilket vil lette fiskerikontrollens arbejdevæsentligt. Indvolde vil kunne opbevares sammen med discardfisken uden problemer og dermedbidrage til at systemets økonomi bliver selvbærende.Økonomien i et sådant system bør undersøges nøjere.
EnsileringsanlægPå mindre fartøjer kan ensilering foregå ved tilsætning af syre til den hele fisk. Det formodes, atdiscard fraktionen udgøres af fisk under et givet referencemål, så efterfølgende hakning kanundgås. Som opbevaringsenhed kan anvendes almindelige fiskekar.På større fartøjer vil det være en mulighed at installere et ensileringsanlæg. Fiskeensilagefremstilles ved at fisken hakkes og der tilsættes syre samt antioxidanter. Det anbefales fra DanskPelsdyravler forening, at der benyttes en blanding af 2,5 % svovlsyre, 1 % eddikesyre, 0,15 %Natrium metabisulfit og 200 ppm etoxyquin, såfremt ensilagen skal benyttes til minkfoder.
43
Tidligere var fremstilling af fiskeensilage på havet problematisk fordi det ikke var muligt at skelnemellem arterne i ensilagen, når der anvendes hakning. Med de nuværende DNA teknikker vil dettedog ikke være et problem og fiskerikontrollen vil kunne udtage prøver af ensilagen som vil kunneartsbestemmes på et laboratorium.Ensileringsanlæg har flere fordele i forhold til fiskekar, for det første vil ensilagen være pumpbarhvilket betyder at håndteringen lettes, desuden har ensilagen meget god holdbarhed og det vilderfor ikke være nødvendigt at tømme tanken før den er fuld. Endelig vil en ensilage tank bedrekunne bygges ind i skibet således at ensilagen eventuelt kan opbevares i ballasttankene. Dermedvil der ikke blive optaget dæksplads.Håndteringen af discard fisk i relation til fiskeensilage vil være meget nem da anlægget erautomatisk, der vil ikke være yderligere arbejde forbundet med anlægget da fangst og discardalligevel skal sorteres. Ydermere vil indvolde kunne indgå i ensilageanlægget og dette vil forbedreøkonomien for anlægget yderligere og bidrage til at udnytte fiskeri ressourcen bæredygtigt.Det anbefales som nævnt ovenfor at økonomien ved ensilering ombord undersøges nøjere, ligesomder er behov for at undersøge mulighederne for en dna kontrol af ensilagens sammensætning påarter.Håndtering af discard fisk til konsumEn del af discardfraktionen vil sandsynligvis kunne sælges til konsum, eksempelvis er discarden afde almindelige konsumfisk ofte kun et par cm under referencemålet. Dermed vil disse fisk sagtenskunne sælges i det nuværende auktionssystem til filetindustri eller ferskfiskhandlere – selvfølgeligunder forudsætning af, der lovgivningsmæssigt åbnes for denne mulighed. Discard fisken skalrenses og håndteres som almindelig konsumfisk og kassesættes i en særskilt sortering. I oplæggettil discardforbuddet nævnes det, at det ikke skal være lovligt at omsætte fisk under referencemålettil human konsum, fordi fiskeren ikke skal have incitament til at lande fisk under referencemålet.
Makroøkonomisk vurdering af discard
Argumentation for brug af fisk under referencemålet til human konsumKommissionen har lagt op til at discard fisk ikke må benyttes til human konsum, der henvises til atdiscardfisken kan ødelægge markedet for konsum fisk og at fiskeren ikke må få et økonomiskincitament til at lande discard fisk. Derfor lægger kommissionen op til at discardfisk kun skalbruges til dyrefoder eller eventuelt velgørende formål.Den danske regering har taget initiativ til at diskutere det stigende behov for fødevareproduktion,herunder madspild. I Danmark smides der årligt ca. 540.000 tons spiseligt mad ud (ÅrhusUniversitet, 2011), heraf ca. 303 tons fra primær produktionen. Fisk og skaldyr skønnes til atudgøre ca. 50.000 tons i 2012, men heraf kan kun anvendes ca. 12.500 tons direkte tilkonsumprodukter.Om reglen om, at fisk under mindste reference mål ikke må gøres til genstand for human konsum,er til hinder for, at ressourceeffektivitet kan fremmes kan selvfølgelig diskuteres.
Betydningen af små fisk på markedetLandingen af discard fisk må ikke påvirke markedet i negativ retning, derfor er det relevant at sepå om de ekstra tilførsler kan have en negativ indflydelse på markedet. De fisk, som landes somdiscardfraktionen bliver typisk brugt enten til44
fiskeensilage eller produktion af filet produkter. Typisk vil den landede fisk være for lille til at indgåi markedet for fersk fisk. I markedet for filetprodukter som eksempelvis filetblokke er der et megetintegreret marked. Torsk konkurrerer eksempelvis med andre fiskearter, som alaska pollock,kulmule, hoki mv.Fangsten af hvidfisk globalt set er omkring 7 mio. ton i 2012, opdrættet hvidfisk bidrager med 6,5mio. ton. Der er derfor en samlet produktion på 13,5 mio. ton (tabel 3.5, FAO og GroundfishForum).Det er derfor klart at selv en fordobling af torskelandingen fra Skagerrak på 3.925 ton (2011 ICES)ikke vil have nogen betydning på markedet. Markedet for fiskemel og fiskeensilage er ligeledesmeget stort og alene den danske mink industri kan aftage op til 150.000 tons ekstra fiskeprodukter til foderproduktion (pelsdyravlerne).
Tabel 3.5: Landinger og opdræt af en række vigtige kommercielle arter, enheden er i tusind tons. Kilde: FAO og Ground FishForum
Det økonomiske incitament i fiskeripolitikkenDet vil være muligt at sælge discard fisk, uden at give fiskeren incitamenter til at fiske efter småfisk, såfremt der findes passende løsninger, fx ved at lade små fisk tælle mere på fartøjskvoteneller ved at en del af fortjenesten bringes ind i en fond, som støtter fiskeriet. Desuden erprisforskellen på små og store fisk ganske betragtelig og dermed vil det altid være i fiskerensinteresse at sælge store fisk da disse giver den bedste pris.Såfremt man vil sikre at der ikke er noget økonomisk incitament til at lande discard fisk kan manoprette en fond til udvikling af fiskerierhvervet. På den måde kan eksempelvis 25-50 % afomsætningen inddrages ved salg af fisk under referencemålet. Midlerne fra en sådan fond kanføres tilbage til erhvervet ved at investere i redskabsudvikling, energibesparelse og lignende tiltag.Derved kan man sikre at discardfisken bruges på bedst mulige måde, samt at fiskeren ikke harnoget økonomisk incitament til at lande fisk under referencemålet.En organisation, som kunne modtage discardfisk kunne eventuelt være producentorganisationerne,som har stor erfaring med at håndtere fisk via tilbagetag og som i forvejen har en organisationbygget op.Det mere politiske/imagemæssige hensyn til at undgå discard kan også let vendes til et selvmål,45
hvis offentligheden får kendskab til at konsumegnet fisk i større mængder forarbejdes til fiskemel.Der bør gennemføres en nøjere analyse af hvilke værdier konsumegnet discardfraktionrepræsenterer for det danske fiskeri, og hvilke løsninger, der med fordel kan anvendes for atudnytte de økonomiske muligheder. Ved gennemførelsen af discardforbuddet bør der etableres enmonitering af fangstsammensætninger for at afdække mængder og fordeling på arter og størrelser.Økonomien i discardfiskDiscardfisk repræsenterer en stor økonomisk mulighed for at skabe større indtægt i fiskeriet samtat bidrage til beskæftigelsen i udkants Danmark.Det bør sikres at det maksimale økonomiske udbytte opnås, det betyder blandt andet at en storgrad af fisk under referencemålet bør afsættes til human konsum. Der har tidligere været etmindstemål på 35 cm på torsk i Østersøen, disse torsk indgik i filetproduktionen hvilket viser, atdet godt kan lade sig gøre at bruge fisk under referencemålet til human konsum. Torsk underreferencemålet har et lidt lavere filet udbytte og tager længere tid at filetere, derfor vil prisen værelavere, hvilket betyder at fiskeren ikke har noget incitament til at fiske efter denne størrelse.Fisk som landes til human konsum vil kunne betales med en højere pris end fisk, som landes tildyrefoder, se eksempel nedenfor (figur 3.1). Endvidere kræver filetering af fisk en del arbejdskraftog vil på den måde bidrage til at styrke beskæftigelsen.
Værdi ca. 1,5-2,5 kr/kg*Lille jobskabelse
Værdi ca. 5-6 kr/kgStor jobskabelseFigur 3.1: Fiskemelsprisen er pt. rekord høj, men forventes at falde igen når Peru og Chile, igen øger deres produktion, når elNiño fænomenet aftager.
Såfremt der sikres en god økonomi i at lande discard fisk vil forbuddet også kunne indføres uden atder skal udbetales støtte. Såfremt økonomien udhules ved at indføre et forbud mod at sælge fisk tilhuman konsum vil det betyde at systemet til logistik og landing af discard fisk skal understøttesøkonomisk.
Andre landes erfaringer med discard forbudNorgeI Norge indførtes forbud mod discard i Barentshavet i 1987, for at beskytte de nye stærke årgangeaf torsk mod at blive reduceret via discard. Forbuddet virker bl.a. ved at områder med storemængder små fisk lukkes for fiskeri i en periode (real time closures).Der blev i de første fire år landet en større andel af mindre torsk sammenlignet med Nordsøen.
46
Dette skyldes sandsynligvis at fiskerne ikke high gradede i samme omfang som tidligere.Effekten af discardforbuddet var en stærkt øget fiskerefterspørgsel efter selektive fiskerimetoder.I Norge blev det også forsøgt at tillade fiskeren at lande discardfisk, men for ikke at skabeincitamenter til målrettet fiskeri konfiskerede den norske stat 80 % af værdien mens 20 % afværdien gik til kompensation til fiskeren. Effekten af dette system, som gælder demersale fisk, erikke umiddelbart positive.I Norge håndhæves discardforbuddet ved fiskerikontrollører ombord på fartøjerne og ved fiskeriinspektion. Det er utvivlsomt, at fuldt dokumenteret fiskeri med CCTV kamera ville skabe en bedreoversigt over discarden. Norge vil på baggrund af aftalen om Skagerrak gennemføre forsøg medCCTV.Der findes desværre ikke dokumentation for, om hvorvidt discardforbuddet i Norge overholdes.
CanadaI Canada er der et discard forbud i det atlantiske demersale fiskeri. Det er forbudt at discardedemersale fisk, dog undtaget fisk, som er fredet, truet eller fanget i ruser.Derudover er det lovligt at discarde arter, hvor der er en høj overlevelsesevne eller hvor der ikkeer nogen praktisk eller ernæringsmæssig værdi. Derfor er der ikke en logistik til at håndtereeksempelvis discardfisk til ensilage eller fiskemel. Derimod er det lovligt for fiskerne at sælge småfisk til konsum, og dette fratrækkes kvoten.
New ZealandI New Zealand er discard af de fleste arter ulovligt, selv om det er kendt for stadig at ske,eksempelvis har fartøjer, hvor der er observatører ombord en større landing af fisk uden for kvoteneller ukvoterede fisk.Det er lovligt at discarde få arter af fisk, dette er fisk, som har en god overlevelse efter fangst,typisk hajer, rokker og diverse muslingearter. Endvidere er det lovligt at udsætte visse meresårbare arter som yellowtail (SeriolaLalandia),hvis de ikke er fanget i garn eller trawl.I New Zealand er der ITQ kvoter, således at fiskerne kan leje eller købe kvoter af andre fiskere.Dermed kan fangst af fisk uden for kvoten eller ukvoterede fisk gøres lovlige ved at købe eller lejekvote. Endvidere er alle kvoter fleksible med 10 %, således at fiskeren kan overskrive kvoten, enoverskridelse fratrækkes næste års kvote.Fiskeren kunne tidligere også lande discardfisken og sælge den til 50 % af markedsprisen somskulle kompensere deres udgifter. De øvrige 50 % blev konfiskeret af staten. I startenkonfiskerede staten 90 %, men der var ikke nogen fiskere som landede fisk til denne pris da detvar nemmere at discarde fisken. Systemet er nu afskaffet.
IslandI Island er der etableret en liste over de arter, som er lovlige at discarde. Alle andre arter skallandes. De arter som er lovlige at discarde, er arter som er uden kommerciel værdi, dog er detlovligt at discarde konsumfisk, som er syge eller skadet. Undermålsfisk kan under visse former forfiskeri, eksempelvis linefiskeri, genudsættes. Ellers skal de landes og sælges på auktionen. Statenkonfiskerer 80 % af salgsværdien til en fiskeriudviklingsfond. Det er ikke lovligt at fange over 10 %47
undermålere på en fangstrejse. For at undgå undermålere må fiskere benytte selektivt udstyr ellerstaten kan indføre realtime closures. Det er muligt at leje eller handle med kvoter for dekommercielle arter således at fiskeren kan få mere kvote til at lande en allerede fanget fisk.Såfremt fiskefartøjet fanger fisk uden kvote bliver denne fangst fratrukket torskekvoten. Detteudregnes ud fra regnemodeller, hvor eksempelvis 1kg havkat kvote svarer til 0,87 kg torsk. Pådenne måde vil fiskeren blive fratrukket torskekvote hvis han fanger for meget af andre arter.Overfiskeri af torskekvoten må ikke finde sted, og hvis der fanges for meget torsk skal der lejeseller købes torskekvote i ITQ systemet.Et fiskefartøj skal have kvoter for alle arter, som kan forventes at blive fanget, eksempelvis bådetorsk og kuller i demersalt trawlfiskeri. Der er også en 5 % kvote buffer, som skal sikre, at fiskerenkan lande hele sin fangst, når han brugt sin kvote.
Figur 3.2: Discard af torsk og kuller som procent af den samlede fangst (Palsson, 2003).
Siden indførelsen af discardforbuddet er bestanden af torsk og kuller blevet væsentligt forbedret,ligeledes er den enkelte fiskers økonomi også blevet forbedret. Det er dog værd at bemærke, atdiscard forbuddet falder sammen med indførelsen af ITQ og det kan være svært at skelne mellemeffekterne af disse tiltag. Figur 3.2 viser discard af torsk og kuller i procent af fangsten afhenholdsvis torsk og kuller. Salg af undermålsfisk på auktionen har ikke påvirket fiskepriserne,tværtimod er gennemsnitsprisen for torsk og kuller steget i perioden. Det virker også som om derer sket i skift i fiskernes opfattelse af discard, det er nu almindeligt at fiskere anmelder mistankeom discard til myndighederne, hvilket viser at store dele af industrien opfatter det som uacceptabelpraksis.
Arbejdspakke 4: Det forretningsmæssige potentiale for anvendelse afdiscardfraktionenPå grundlag af ovennævnte analyser og undersøgelser af discardens sammensætning foretages enforeløbig vurdering af hvilke af de nævnte komponenter, der kan forretningsgøres, herunder hvilkeforudsætninger, der skal være opfyldt for at dette kan gennemføres.
Omkostningsforhold ved håndtering ombord.Der er store omkostningsmæssige forskelle på håndtering af fisk til konsum og fisk til foderbrug.
Fisk til konsum
48
Fisk til konsum skal som alle andre fisk renses og kassesættes. Dette koster kasseleje, is,arbejdsløn og plads. Hvis pladsen er en begrænsende faktor - og det vil den undertiden være, skalden discardfisk, som nu ilandbringes til konsum kunne konkurrere med den dårligst betalte af denøvrige fisk. Ellers vil de fleste fiskere ikke finde det interessant at ilandbringe fisk til konsum hvisdet ikke kan opnå en pris over 6-7 kr.Denne fraktion rummer undermålere af de arter, der fanges. Langt hovedparten af disse (mindst80-90 % vil være få cm under målet og vil oftest kunne sælges til konsum. De vil i reglen have enlavere pris end de mindste af de, som landes nu (til filet ca 85%); men det vil oftest væreinteressant at ilandbringe dem. Det kan overvejes om der skal benyttes en løsning som indført iIsland, hvor der sker en konfiskering af merværdien til en til fond, eller om der vil indstille sig enmarkedsbaseret balance der dækker fiskerens omkostninger uden den store fortjeneste.Der er gode argumenter for at disse fisk ilandbringes og også for, at fiskeren eller i hvert falderhvervet beholder gevinsten.En anden discardkomponent af konsumfisk består af fisk, som ikke har fundet indpas på markeder.En del af disse kræver et grundigt koordinationsarbejde således, at fiskere og købere er klar til athåndtere problemet på samme tid.
Fisk til foderbrugStørstedelen af discarden består af fisk som ikke har noget marked som er i stand til at betale forhåndteringsomkostningerne, eller af indvolde. Denne komponent er til gengæld betydelig; fordanske fiskere alene formentlig omkring 50.000 t.Håndteringen af denne komponent kan være ganske kostbar hvis alle fartøjer skal holde fangstenombord. Da vil den ofte konkurrere med konsumfisken om pladsen ombord da discardfraktionen inogle tilfælde fylder lige så meget som konsumfraktionen.En måde at løse dette problem på er at ensilere fangsten ombord. Herved vil ensilagen kunneombevares i en ballasttank og dermed ikke optage plads som kunne nyttiggøres på anden måde.Denne løsning vil heller kræve noget ekstra arbejde da det vil være muligt at lade et transportbåndgå direkte til en ensilagehakker med automatisk syredosering. Selve ensilageanlæg og tank vilformentlig kunne erhverves for omkring 250.000 i de fleste tilfælde. Processen er billig. Det vilkoste ca 10-20 øre/kg hvilket er særdeles billigt i forhold til andre konserveringsformer.For de mindre fartøjer vil det formentlig være mere hensigtsmæssigt at opbevare denne fraktionombord i fiskekar på op til 700 l rumindhold, enten som ensilage af hel fisk, eller som iset fisk..Dette vil heller ikke være kostbart i håndtering eller is.
Omkostninger ved håndtering af undermålsfisk, som landes til konsumFiskerens incitament til at undgå undermålsfiskFiskeren har ikke noget incitament til at lande fisk under reference målet. Der er en betydeligøkonomisk ulempe forbundet med at fange små fisk. Som det ses af tabellen nedenfor er prisen forde mindste torsk markant under den pris, som kan opnås for større fisk. Derfor vil fiskeren forsøgeat undgå at bruge kvote på små fisk. Dette vil han gøre ved at undgå områder med små fisk ogredskabstekniske tilpasninger.Tabel 4.1 viser priserne på Hirtshals auktion den 22/11 2012. Som det ses er prisen faldende vedmindre størrelse, dette mønster gælder for stort set alle fisk og skaldyr inklusiv rejer ogjomfruhummer. Det kan forventes at prisen for torsk under referencemålet, vil ligge under prisen49
for str. 5.
ArtTorskTorskTorskTorskTorskTorsk
Størrelse012345
GennemsnitsprisKr 42.26Kr 42.06Kr 39.78Kr 35.74Kr 32.04Kr 17.20
Tabel 4.1: Gennemsnitspriserne for torsk på Hirtshals auktion den 22/11 2012.
Det biologiske argument for at lande store fiskFiskeri politikken i de fleste lande bygger på det princip at man skal fange de store fisk og lade desmå vokse sig store. Der er dog ikke noget entydigt biologisk argument for visdommen i dette dade store fisk er meget vigtige for rekrutteringen. Endvidere betyder det genetiske pres på store fiskat man ”avler” fisken mindre. Dette er dokumenteret for mange forskellige fisk, blandt andetBarentshavs torsk, se eksempel nedenfor.
Figur 4.1: Median alderen for kønsmodenhed i Barentshavs torsk i Norge, som det ses er alderen og dermed størrelsen faldetfra 11 år til 7,5 år. Dette er et resultat af det genetiske pres på de store fisk. (Jørgensen, 1990)
Det kan konkluderes, at fiskeren i danske farvande ikke har noget økonomisk incitament til atfange fisk under referencemålet. Det kan også konkluderes, at det ikke fra et biologisk synspunkter forkert at fange fisk under referencemålet. Faktisk kan det diskuteres, om den overordnedetilgang til fiskeriforvaltningen med minimumsstørrelser, er den rigtige tilgang. Flere biologiskeargumenter taler imod et størrelsesselektivt fiskeri (balanced harvesting).
Markedsmæssige muligheder for discardfraktionenDer er behov for en nøjere vurdering af en række forskellige afsætningsmuligheder for den del afdiscardfraktionen, som ikke kan anvendes til humant konsum.De anvendelser som umiddelbart påkalder sig størst interesse er anvendelse som:Ingrediens i minkfoder,Ingrediens i pet-food ogRåvare i fiskemel og olieproduktion.Anvendelse til farmaceutisk industri, enzymer eller lignende mere eksotiske muligheder.
Det drejer sig om at undersøge især følgende:Markedets størrelse50
Krav til kvalitet og behandlingPrisniveau og determinanter for prisen.Konserveringsmuligheder
I praksis vil de anvendelser som er interessante i første omgang være minkfoder, pet food ogfiskemel eller ingrediens i husdyrfoder. Fælles for disse anvendelser er at disse varer handles i etstort konkurrencepræget og gennemsigtigt marked for fiskeprotein (mel) og fiskeolie.
Fig. 4.2: Udvikling af pris for sydamerikansk fiskemel (Super Prime 68% proteinindhold) i årene2002 til og med 2013. (BioMar Group)Som det fremgår af figur 4.2 er priserne fluktuerende; men trenden er ikke til at tage fejl af.Prisniveauet er steget med 3-400 %. Derfor er mangelen på fiskemel og fiskeolie en storudfordring både for pelsdyrbranchen og for fiskerfoderbranchen. Det samlede udbud af fiskemeludgør ca. 5 mio. tons per år og er svagt faldende.Fluktuationerne er velkendte og skyldes et svingende udbud fra Latinamerika ofte som konsekvensaf El Nino fænomenet. Bag den stigende trend ligger efterspørgslen efter fiskemel til produktion afisær fiskefoder.Figur 4.3 viser data for fiskeolie. Her er ligeledes tale om store fluktuationer; men om end endnukraftigere trend idet priserne er ca. 5 doblet i løbet af de sidste 10 år. Her skyldes den endnuvoldsommere stigning i prisniveauet ikke blot en stigende efterspørgsel til fiskefoder; men også enstigende andel til direkte menneskeligt konsum som nu aftager omkring 20 % af det samledeudbud på 1 mio. tons til en pris som er ca. 20 % højere end prisen til fiskefoder.
51
30002800260024002200200018001600140012001000800600400
FO NA STD vs FO SA N3 22
USD/MT
FO SA N3 22
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013YearFig 4.3: Udvikling i prisen på to forskellige fiskolieprodukter, blå linie n-3 rig fiskeolie og mørk liniestandard fiskeolieprodukt. (BioMar Group)Selv i bedste fald er de mængder, som vil være til rådighed fra et discardforbud forsvindende iforhold til den samlede omsætning på dette marked. Ønsker man at sælge fiskeensilage vilpriserne følge de internationale priser på fiskeprotein og fiskeolie, og køber og sælger vil ikke haveindflydelse på prisen.Konkurrenceparameteren er derfor at råde over den mest effektive produktion og den mesteffektive logistik. Danmark har en stor lokal efterspørgsel fra et stor og effektivt pelsdyrerhverv,fra en stor og effektive fiskefoderbranche, fra pet-food og fra husdyrfoderproducenter. Ensilering eren billig og konkurrencedygtig konserveringsform og da produktet er et restprodukt, vil det væremuligt at sælge med fortjeneste i dette marked. Det vil derfor være oplagt at vurdere de forskelligehåndterings- og opbevaringsmetoder på baggrund af det økonomiske resultat de kan skabe i deforskellige dele af flåden og i de forskellige typer havne.
Muligheder for afsætning på det fjernøstlige markedDer har de seneste år været mange initiativer og forsøg på at afsætte konsumprodukter til især detkinesiske marked. Det har primært været de mere utraditionelle fiskearter, som tobis,hestemakrel, brisling etc. samt bifangster som søpølser, tærber, etc. Det har været kendetegnendeat der er identificeret et lignende produkt på markedet som har bevirket, at der har været tiltro tilat der var et markedspotentiale. I de fleste tilfælde er dette ikke lykkedes, da markederne ermeget traditionelle, både hvad angår arter, men også hvad angår behandling ogvidereforarbejdning. Det er derfor essentielt at der indgås handelsaftaler med lokale operatører,der kan varetage det videre arbejde med at afsætte produkterne. Desværre er der på detteområde en række faldgrupper, der har bevirket at mange gode initiativer har lidt en noget krankskæbne.Der er en række danske firmaer der får udført arbejde i de kinesiske fiskeforarbejdnings-virksomheder for derefter at reimportere produkter til primært det europæiske marked. Denne delaf markeds samarbejdet fungerer tilfredsstillende, men kræver dog at de danske firmaer førerkonstant opsyn med de kinesiske samarbejdspartnere.
52
Generelt kan der på baggrund af de undersøgelser der er foretaget i forbindelse med dette projekt,hvor lokale aktører er blevet spurgt om de ønsker at aftage en række af de arter der optræder somdiscard pt i danske fiskeri, konkluderes:At fiskearter – seafood – der ikke traditionelt optræder på de lokale markeder og spiseslokalt, betragtes med skepsis og ikke vil indbringe en høj markedspris.At specielle produkter som rogn og mælke, eller torskemaver, svømmeblærer etc.indbringer en høj afsætningspris, men at det kun kan blive rentabelt hvis der er udvikletspecielt udstyr der kan foretage de til tider meget arbejdskrævende operationer der ernødvendige for at adskille produkterne.At når de afsatte produkter ikke kan indbringe en høj pris, så der det nødvendigt attransporten foretages med fryse-container til Fjernøsten. Dette bringer omkostninger ned,men samtidig bliver råvaren en del af et meget stort markeds-segment, hvor konkurrencener stor. Et eksempel er eksport af hele frosne skrubber, hvor afregningsprisen til de danskefiskere pt er 4 kr./kg.
Den samlede konklusion er, at der skal opbygges en tilstrækkelig stærk organisation der kanhåndtere store mængder af primært frossen fisk, der afsættes blokfrossen fisk i fyrre fodscontainer med et produktindhold på mellem 22 til 25 tons. Dermed vil der kunne opnås en rimeligfortjeneste til de nødvendige led i kæden fra fisker til forarbejder.
53
Kildehenvisninger:Bartumeus, F. Fishery, 2010. Discards Impact on Seabird Movement Patterns at Regional Scales.Current Biology 20, 215-222.Benoit. H. P et al. 2010. Incidental catch, discards and potential post-release survival of fishcaptured in fixed-gear groundfish fisheries in NAFO 4T (Estuary and southern Gulf of St. Lawrence)Benoit. H. P. A comparative analysis of marine fish species susceptibilities to discard mortality:effects of environmental factors, individual traits, and phylogeny. ICES J. Mar. Sci. (2012)Benoit. H. P. Estimating fishery-scale rates of discard mortality using conditional reasoning.Fisheries Research 125– 126 (2012) 318– 330Benoit. H. P. incidental catch, discards and potential post-release survival of fish captured in fixed-gear groundfish fisheries in NAFO 4T (estuary and southern Gulf of St. Lawrence). (2010)Benoît, H. P. Assessing the factors influencing discard mortality of demersal fishes using asemi-quantitative indicator of survival potential. Fisheries Research 106 (2010) 436–447Berghahn, R. Impact of discard mortality in Crangon fisheries on year-class strengthof North Sea flatfishspecies. Journal of Sea Research 40 (1998) 83–91Carruthers, E. H. Estimating the odds of survival and identifying mitigation opportunities forcommon bycatch in pelagic longline fisheries.Biological Conservation, vol. 142. (2009), pages2620-2630Carr, H.A. Survival of juvenile Atlantic cod and American Plaice in the Northwestern Atlantic trawlfishery.Proc.Mar.Tech.Soc,1,316-321.Catchpole, T.L. Discards in North Sea fisheries: causes, consequences and solutions.Marine Policy29 (2005) 421–430Dalskov, J. & L. Kind-Larsen (2009). Final Report of Fully Documented FisheryDTU Aqua report no. 204-2009Davies, R.W.D. Defining and estimating global marine fisheries by-catch.MarinePolicy 33 (2009) 661–672Enever R. Discarding in the North Sea and on the historical efficacy of gear-based technicalmeasures in reducing discards.Fisheries Research, Volume 96, Issue 1, Pages 40-46Davis, M. W. (2002). Key principles for understanding by-catch discard mortality.CanadianJournal of Fisheries and Aquatic SciencesDüzbastilar, Faïk Ozan.(2010) Survival of fish after escape from a 40 mm stretcheddiamond mesh trawl codend in the Aegean Sea.Scientia Marina, Vol 74, No 4Feekings, J. (2011) Fishery Discards: Factors Affecting Their Variabilitywithin a Demersal Trawl Fishery.Fernandes, Paul G.(2011) Observations of discards in the Scottish mixed demersal54
trawl fishery.ICES Journal of Marine Science, 68(8), 1734–1742Huse, I, Vold, A. Mortality of mackerel (Scomber scombrus L.) after pursing and slipping from apurse seine.Fisheries Research 106 (2010) 54–59Kaimmer, S. (1998) Injury, condition and mortality of Pacific halibut bycatch, following carefulrelease by pacific cod and sablefish longline fisheries.Fisheries Research 38, 131-44Kaimmer, S. M. Halibut injury and mortality associated with manualand automated removal from setline hooks.Fisheries Research 20 (1994) 165-179.Kerstetter, D.W.Effects of circle versus J-style hooks on target and non-targetspecies in a pelagic longline fishery.Fisheries Research 80 (2006) 239–250.Lancaster, J. (2001) The fate of discarded juvenile brown shrimps (Crangon crangon)in the Solway Firth UK fishery.Fisheries Research 58 (2002) 95–107.Madsen, N. Discarding of plaice (Pleuronectes platessa) in the Danish North Sea trawlfishery.Journal of Sea Research xxx (2012) xxx–xxx.Madsen, Valentinsson. 2010. Use of selective devices in trawls to support recovery of theKattegat cod stock: a review of experiments and experience,ICES Journal of Marine Science, 67:2042–2050.Mandelmann, J. W. The estimated short-term discard mortality of a trawled elasmobranch,the spiny dogfish (Squalus acanthias).Fisheries Research 83 (2007) 238–245Mandelman, J.W.(2012) The blood chemical status of Atlantic cod (Gadus morhua)following capture by jig and demersal longlinewith differential hook removal methods.Journal of Fish Biology 81, 1406–1414Midling, Kjell Oivind.(2012) Swimbladder healing in Atlantic cod (Gadus morhua), afterdecompression and rupture in capture-based aquaculture.Marine Biology Research,373-379Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2006) Rapport om Discard i dansk fiskeri,www.fvm.dk1-55.Palsson. Olafur. (2005) Discards in demersal Icelandic fisheries.Hafrannsoknastofnun Fjolrit. 1-18.Pierce, G.(2002) Results of a short study on by-catches and discards in pelagic fisheriesin Scotland (UK),Aquat. Living Resour. 15 (2002) 327–334Ramsay, K. Responses of benthic scavengers to fishing disturbance by Commercial catchcomposition with discard and immediate release mortalityproportions off the southeastern coast of the United Statestowed gears in different habitats.Journal of Experimental Marine Biology and Ecology,224 (1998) 73–89Storr-Paulsen, M. et. Al. Danish Sampling of Commercial Fishery (2012)DTU Aqua Report No 250-2012, 1-84Suuronen, P. Mortality of fish escaping trawl gears.(2005) FAO Fisheries Technical Paper. 1-72.
55
Suuronen, P. (1995) Survival of Vendace (Coregonus albula) escaping from a trawl cod end.CanadianJournal of Fisheries and Aquatic Sciences. 2527-2533Reville, A. (2005) The survival of discarded lesser-spotted dogfish (Scyliorhinuscanicula) in the Western English Channel beam trawl fishery.Fisheries Research 71 121–124Ross et.al (1997) Al Short-term mortality of discarded finfish bycatch in theGulf of Maine fishery for northern shrimp Pandalus borealis.N. Am. J. Fish. Man. 17: 902-909.Rijnsdrop, A. D.(1991) Changes in the growth of Plaice (Pleuronectes Platessa ) And Sole (Soleasolea) In the North Sea.Netherlands Journal of Sea Research27 (3/4): 441-457Ross et.al (1997) Al Short-term mortality of discarded finfish bycatch in theGulf of Maine fishery for northern shrimp Pandalus borealis. N. Am. J. Fish. Man. 17: 902-909.Van Beek. E. (1990) On the survival of Plaice and sole discards in the otter-trawl and beam-trawlfisheries in the North Sea.Netherlands Journal of Sea Research26 (1): 151-160Yergey M. E. (2012) Evaluating discard mortality of summer flounder (Paralichthys dentatus) in thecommercial trawl fishery: Developing acoustic telemetry techniques.Fisheries Research 115– 11672– 81
56
