Baggrund

EU har truffet politisk beslutning om en fundamental reformaf fiskeripolitikken.tiskaf fiskeripolitikken.Hvorfiskeripolitikken tidligere i høj grad var en sag mellem EU Kommissionen og Ministerråd erMinisterrådetdenne reform præget af en langt bredere kreds af interessenter, med et konstruktivt og aktivtEuropaparlament og en stærk NGO indflydelse, der har understøttet parlamentet politisk ogfagligt. Flere medlemslande, herunder Danmark har aktivt bidraget til processen.Den nye politik adskiller sig fra den tidligere på tre afgørende områder:1. Forvaltningsregimet, der hidtil er baseret på påbudt udsmid af fiskfisk,forbyder nu udsmid –eller discard. Det har en række afledte uafklarede konsekvenser..2. Fiskeripolitikken regionaliseres Det åbner for en ny initiativret til medlemslandene Denregionaliseres.medlemslandene.institutionelle ramme er imidlertid ikke afklaret i forholdet mellem Kommission, Råd ogEU Parlament.3. MSY skal sikre en høj og bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene i en økosystemøkosystem-sammenhæng, der er imidlertid ikke en klar forståelse af princippets anvendelse.,Gennemførelsen af reformen er i vidt omfang Kommissionens og medlemslandenes ansvar.Spørgsmålet er, om der er tilr,tilstrækkelig fremdrift i arbejdet og om gennemførelsesgennemførelsesarbejdet harden rigtige retning, eller der er ved atblive skabt mere regulering og mindre incitament. Nogettyder på det sidste.Fiskeripolitikken succes afhænger i høj grad af, at den bliver anvendelig i praksis, at dens stærkebliverforbud mod udsmid opfattes som legitim og at regionaliseringen ikke kun bliver en sag forlegitimt,embedsmandssamarbejdet, men en mulighed for at erhvervet, NGO’er og andre interessenterkan få reel indflydelse på især de flerårige fiskeriplaner, der bliver omdrejningspunkt foreomdrejningspunktetpolitikkens gennemførelsegennemførelse.Den politiske beslutning om discardforbuddet har været nødvendig, men den er truffet udensærlig viden om de erhvervsmæssige konsekvenser. Det er derfor nødvendigt, atgennemførelsen sker med mest mulig hensyntagen til, at fiskeriet skal være et erhverv, der kanskabe vækst. Dette er fuldt ud muligt, men der skal tænkes i alternative forvaltningsstrategier.Her kan både de seneste 5 års fangstkvoteforsøg i Danmark og UK og regeringens vækstplan forfødevarer – med regulering på output i stedet for input, give inspiration på konkret såvel somstedetkonceptuelt plan.

Politisk ansvar for gennemførelsen

Fødevareministeriets deltagelse i EU forhandlingerne om reformen har været prpræget af en solidproces, en klar ansvarsplacering for forhandlingerne og en minister, der har taget stilling ogdirekte ansvar for alle væsentlige elementer i forhandlingslinjen.Gennemførelsesarbejdet er ikke mindre vigtigt – det er prøven på om politikken kan forbindesdetmed virkeligheden. Arbejdet har to væsentlige sider: Den institutionelle, især vedrørende detregionale samarbejde og interessenters direkte involvering heri og den konkreteregeludformning, herunder MSY anvendelsen, undtagelser fra discardforbuddet, tilpasning afundtagelserkontrollen, regelafvikling og anvendelsen af de ukurante fisk, der landes i havnen.Tilsyneladende foregår det regionale samarbejde i embedssystemet uden en prioriteretinddragelse af de rådgivende udvalg og tilsyneladende er der ikke tilvejebragt en plan for denlseudvalg,konkrete regeludformning i EU regionalt eller nationalt. En række konkrete konsekvenser afEU,den ny politik er uafklarede og der er ikke tilvejebragt en organisering eller målretning afuafklarede,arbejdet, der skaber tryghed for at processen er sat på det rigtige spor.Mspor.Ministeren synesendvidere at have sluppet det direkte politiske lederskab af processen efter vedtagelsen af denoverordnede politik.Fødevareministeren bør tage et synligt ansvar for gennemførelsesarbejdet og der bør etableresinisterengennemførelsesarbejdet,en projektorganisation og planlægning, der binder den hidtidige politiske linje sammen medngennemførelsen, og binder gennemførelsen sammen med en målrettet videnudvikling, der ernderkoordineret med og understøtteunderstøttetaf de forskningssystemer og støtteordninger, ministerietallerede råder over.

Reformens vigtigste elementer

FangstkvoterReformens vigtigste politiske princip er fangstkvoteprincippet, dvs. kravet om at alle fangsterskal tælle på kvoten. Fangstkvoteprincippet er koblet sammen med kravet om at al fiskenom,landes. På trods af en række undtagelser, er bestemmelserne tilstrækkeligt vidtrækkende, mender er betydelig usikkerhed overfor om de kan virke.overfor,Det er værd at notere, at udsmid af fisk over mindstemålet har været forbudt en årrække, og atet omfattende og dokumenterbart udsmid af mindre, men absolut sallgbare fisk, alligevel harfundet sted. Det nye udvidede landingskrav, skal omfatte fisk uden værdi og fisk, som det vilvære en omkostning at land og skaffe sig af med!landeReformens afgørende instrument til sikring af at discardforbuddet kan fungere, er fulddokumentation af den overvejende del af fangsterne.Fuld dokumentation ellermentationfangsterne.Fuld”kameradokumentation” er illustreret påhttp://www.youtube.com/watch?v=ndbbl6Wghttp://www.youtube.com/watch?v=ndbbl6Wg-8U.Reformen foreskriver ””detaljeretog nøjagtig dokumentation for alle fangstrejser samtgMogens Schouwww.aquamind.dk

tilstrækkelig kapacitet og midler, f.eks. observatører, tv overvågningskameraer, mmSamtidigtv-overvågningskameraer, mm”.åbner reformen for, at medlemslandene i de regionale flerårige fiskeriplaner kan fastlæggekravene. Tilsyneladende vil flere medlemslande, herunder Danmark, som introduceredefangstkvoteordningen med fuld dokumentation, fravælge denne løsning Dette valg er kritisk iløsning.forhold til discardpolitikkens gennemførelse. Og det er uforståeligt i forhold til den righoldigedokumentation, der forligger fra bl.a. Danmark og UK om ordningens effekt. I 2013 fangeation,fangedesomkring 40% af Nordsøens torskefangster under den frivillige fangstkvoteordning med fulddokumentation.I embedsmandsarbejdet om forvaltningsplanerne i Østersøen indgår en rarbejdetrække reguleringskrav,som ikke kan forventes overholdt uden fuld dokumentation.Reformens vigtigste instrument til at sikre fiskernes mulighed for at tilpasse sig de nye krav eren resultatbaseret forvaltning. De hidtidige danske holdning bag reformens fangstkvoteprincipbaseretDenindebærer, at inputstyring, dvs. detailstyring af fiskernes valg af redskaber, udførelse af fiskerietog antal dage på havet erstattes af resultatbaseret forvaltning - eller outputstyring, dvs. enpræcis styring af hvor meget, der opfisk af hver bestand. Reformen giver ikke svar påopfiskeshvorledes denne reguleringsomlægning kan ske, det er et spørgsmål, der afventer revisionen afforordningerne om de tekniske bevaringsforanstaltninger, der gennem 30 år har udviklet etbevaringsforanstaltninger,omfattende regelsystem, som fastlægger fiskernes valg af fiskeredskaber, - metoder ogaktivitetsniveau. I øjeblikket er indtrykket, at indførelsen af discardforbuddet i de tekniskedrøftelser alene ses som en anledning til at gennemføre flflere regler.Regelafvikling er en nødvendig følge af reformen. Dels er detailregler unødvendige når der ersikkerhed for at al fisken tæller på kvoterne, dels begrænser detailregulering fiskerens mulighedfor at tilpasse og udvikle sit fiskeri. De undtagelser fiskerne har ønsket fra discardforbuddet måerselvsagt sættes ind i en ramme, der kræver nye regler.BalticSea2020’s forslag er, at de dele af fiskerflåderne, der kan levere fuld dokumentationfritages for en række nærmere definerede regler og fritages fo et eventforntuelt kvotefradrag pga.usikkerhed om fartøjernes reelle fangster. Forslaget er oprindelig dansk politik og bør derforkunne nyde fremme i bl.a. det kommende arbejde med reformens gennemførelse i Østersøen.Forslaget er ligeledes i tråd med anbefalingen i vedlagterapport af 20. december 2013rapportvedrørende ”Udnyttelse af discard”.dnyttelseFødevareministeriet bør prioritere en sammenhængende forvaltningsløsning oggennemførelsesplan, der kan sikre at fangstkvoteordningen og discardforbuddet har udsigt til atkunne gennemføres med succes, og at det sker på en måde, der giver erhvervet fordelene af fritnneredskabsvalg, forenklet kontrol m.v.Folketingets Europaudvalg og Fødevareudvalg afgavm.v.Folketingets21.december 2009 en fælles udtalelse til EU Kommissionen om reformen affiskeripolitikken.Med EU’s beslutning om fangstkvoteprincippet står den stadig som en markøredfor det videre arbejde:”Dertil kommer, at de gældende regler og kontrolmekanismer ofte fratager fiskerne ansvaretfor en bæredygtig forvaltning af ressourcerne og begrænser fiskernes incitament til atbegrænseroverholde reglerne….Udvalgene finder, at der på EU niveau bør indføres enEU-niveau

incitamentsstruktur,således at fartøjer, der fisker mere selektivt, uden discard og med færreuønskedebifangster kan opnå fordele i form af større selvforvaltning og større kvoter.selvforvaltningIndførelse af valgfrihed mellem forskellige ordninger, kombineret med konkrete fordele, vildels kunne give fiskerne mulighed for at udvælge den ordning, der egner sig bedst for denenkelte, dels give fiskerne ansvaret tilbage for deres egen situation. Et middel til at nå dettetilbagemål er at erstatte eller supplere den gældende regulering, hvor opfyldelsen af de enkeltefiskeres kvoter opgøres efter, hvor mange fisk, der landes i havnene, med en frivilligfangstkvoteordning, hvor alle fisk tælles med i kvoten fra de øjeblik de fanges. Belønningenhvorfor at deltage i en sådan ordning ville være opnåelsen af en større kvote. En sådan frivilligfangstkvoteordning vil reelt fjerne incitamentet til udsmid eller ”high”high-grading”, som er en afde største ulemper ved den gældende fiskeriregulering. Den vil også udgøre et væsentligtincitament for den enkelte fisker til at vælge de mest selektive fangstredskaber ogtilrettelægge de fiskeruter, der giver det bedste udbytte. Dermed vil valget af selektivefangstredskaber i højere grad være en naturlig konsekvens af fiskerens interesse i at opnå detøkonomisk mest fordelagtige udbytte af fiskeriet. En sådan ordning skulle i givet faldledsages af et ændret kontrolsystem, der sikrer en tilstrækkelig registrering af fangsterneombord på fartøjerne. I den forbindelse bør der sikres en sammenkobling af satellitkontrollenog kameraovervågningen af fangsterne ombord.”EU Kommissionen har inviteret medlemslandene og det regionale samarbejde til at fremkommfremkommemed deres løsninger før næste sommer Lykkes dette ikke, vil Kommissionen udarbejde forslagsommer.ommissionentil gennemførelsen!MSY og kvoteopskrivningDen nye fiskeripolitik bestemmer, at fiskebestandene skal genoprettes til og opretholdes på etbiomasseniveau, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield:MaximumMSY). Det anføres i forordningen, at forvaltningsbeslutninger om MSY i det blandede fiskeri børtage højde for de vanskeligheder, der er forbundet med at fiske alle bestande på MSY niveau påsamme tid. Dette hensyn skaber mulighed for en vis fleksibilitet vedrørende udformningen af deflerårige forvaltningsplaner.Balancen mellem kvoterne i det blandede fiskeri har væsentlig betydning for fiskeriet. I dennuværende forvaltning kan en uheldig balance mellem kvoterne i blandede fiskerier medførekanbetydeligt udsmid for de arter, hvor kvoterne ikke rækker til. I den nye forvaltning skal etblandet fiskeri stoppe, hvis blot der mangler kvote til én af arterne– ”choke species” problemet.Spørgsmålet om ”kvoteopskrivning” skal ses i to sammenhænge.1. En overgang fra landingskvoteprincippet til fangstkvoter medfører logisk set ingenfangstopskrivning. Derimod betyder fuld kvoteafregning, at der ikke længere er behovfor at fratrække fangstmængder til dækning af beregnet udsmid. Det betyderfangstmængderbetyder,atministerrådet kan fastfastsættehøjere TAC’er end ellers, også selvom MSY målethøjererespekteres.

2. Erhvervet har argumenteret for, at de betydelige usikkerheder om bl.a. choke speciesbør udløse en (midlertidig) kvoteopskrivning ud over hvad fangstkvoteordningen giver.kvoteopskrivningDet er en ren politisk vurdering. Fødevareministeren åbnede på DanmarksFiskeriforenings generalforsageneralforsamling i 2013 for denne mulighed. Anvendelse bør i givetnvendelsenfald vurderes på et meget konkret grundlaggrundlag.Udmøntningen af MSY og kvoteopskrivningsproblemet er væsentligt for erhvervet.Fødevareministeriet bør sikre sig en fælles opfattelse af spørgsmålets løsningevareministerietløsning.RegionaliseringReformens regionale tilgang til fiskeripolitikken giver muligheden for en forvaltning, der passertil de forskellige farvandsområder og regionale prioriteringer. Medlemslandenes udvikling afdette instrument får afgørende betydning. Formelt set er det de enkelte landes myndigheder,mentbetydning.der tegner den institutionelle konstruktion og nyder retten til at fremsætte forslag til EUvedtagelse af forvaltningsakter. Det regionale samarbejde indeholder imidlertid også deRådgivende Råd, som er bredt sammensat af fiskeri, industri og NGO’er. Der vil være en rækkefordele forbundet med at give De Rådgivende Råd de facto kompetence til udarbejdelse af deflerårige forvaltningsplanforslag og overlade den processuelle gennemførelse tilembedsmandssamarbejdet. De Rådgivende Råd er videreført i næsten uændret form fra denhidtidige fiskeripolitik, og de har allerede under den tidligere politik opbygget velfungerendeorganisationer og samarbesamarbejder.Fødevareministeriet gør en stor indsats for at få de institutionelle rammer til at fungere iregionale embedsmandsgrupper for Nordsøen og Østersøen. Indtil videre harembedsmandsgrupperne imidlertid ikke demonstreret særlig interesse for at inddrage ellerudnytte de styrker, som de Rådgivende Råd besidder.

Forskning og udvikling

Fiskeripolitikken er i høj grad forsknings- og rådgivningsdrevet. Fødevareministeriet råd overråderen myndighedsbevilling og man råder over EU-Fiskerifonden, som tidligere i vidt omfangmyndighedsbevilling,Fiskerifonden,skabteet videngrundlag til støtte for fiskeripolitikken. EU Kommissionen har netop lanceretHorizon2020calls, hvor løsningen af discardproblemet har en fremtrædende plads. Ministeriet,discardproblemetmå styrke sin indsats for at få disse instrumenter til at understøtte den ny fiskeripolitik og for atunderstøtteindfase dansk fiskeri så effektivt som muligt. Det siger sig selv, at anvendelsen af den viden, derudvikles forudsætter, at erhvervet har de nødvendige frihedsgrader til at udnytte den.s

organiserer og planlægge sit arbejde – og samarbejde, ud fra en sammenhængende og synligplanlæggerstrategi.Der er centralt i Kommissionen og Parlamentet bekymring for om udsmidom udsmidsforbuddet kommer tilat virke. Det, sammen med den vedblivende usikkerhed hos erhvervet om konsekvenserne afforbuddet giver næring til en reel frygt for at forbuddet bliver en ”hvilende retsakt”. Det ernødvendigt, at få en klar strategi og en pl for gennemførelsen af forbuddet Det er centralt atplanforbuddet.slå fast, at fuld fangstafregning og fuld dokumentation hænger sammen og skal gennemføres isammen,en model, der sikrer dette instruments tilstrækkelige effektivitet. I sammenhæng hermed måder gennemføres en afvikling af regler, der ikke er relevante, når alle fisk tæller på kvotenkvoten;fangstkvoteprincippet betyder nemlig, at erhvervet har brug for frihed til at tilrettelæggefiskeriet fra dag til dag afhængig af de konkrete omstændigheder og kvotebalancer. I dagbestemmer EU i detaljer hvilke redskaber, der må anvendes under forskellige forhold. Med dennye EU co-decision tager det typisk to år at justere regelsættet – det er ikke holdbart for etdecisionerhverv, som i så udpræget grad er afhængig af vind, vejr og udsving i fiskeforekomsterneafhængigtsving fiskeforekomsterne.Fiskeripolitikken er ikke længere en sag for ministerrådet. Parlamentet, NGO’er ogoffentligheden har i hidtil uset grad præget reformens indhold. Gennemførelsen af politikken vili høj grad hvile på den legitimitet, der kan skabes i forhold til erhvervet, industrien NGO’er ogskabesindustrien,offentligheden. Den legitimitet kan skabes i de Rådgivende Udvalg, der forener disse hensyn..Ministeriets arbejde med etableringen af det regionale samarbejde må ikke institutionaliseredet regionale samarbejde i en myndighed struktur, men skal arbejde for at de Rådgivendebejdemyndighedsstruktur,for,Udvalg får reel indflydelseindflydelse.Den danske indsats for fiskeripolitikken har betydelig indflydelse på omomfiskeriet består som etøkonomisk erhverv. I forhold til den europæiske usikkerhed og udbredte skepsis overforogreformen kan den danske indsats ogsåblive afgørende for om fiskeripolitikken kollapser ellerbliveopnår succes.

Baggrund

Politisk ansvar for gennemførelsen

Reformens vigtigste elementer

Forskning og udvikling

Sammenfatning