Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 9
Offentligt
DatoSide
30. september 20131 af 2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDepartementetSlotsholmsgade 121216 København KSendt via mail til[email protected]
Skriftlig høring af §2-udvalget vedrørende Kommissionens forslag til ændring af de
minimis-reglerne i landbrugssektoren
Med mail af 25. september 2013 har Fødevareministeriet fremsendt notat (L 49) Kommis-sionens forslag til ændring af de minimis-reglerne i landbrugssektoren i skriftlig høring.Landbrug & Fødevarer har nedenstående bemærkninger til forslaget:I forhold til en forhøjelse af loftet for de minimis-støtte per bedrift fra 7.500 til 10.000 €over en treårig periode, så støtter L&F ændringen.Det centrale element i Kommissionens forslag er imidlertid, at det fremadrettet hævesover enhver tvivl, at medlemslandene er forpligtet til at oprettet et centralt register over deminimis-støtte.Erfaringerne med den igangværende kompensationsordning for randzoner har tydelig-gjort, at landmændene pålægges ansvaret for at vide i hvilken udstrækning, de har fåetde minimis-støtte i en treårig periode. Det er en viden, landmændene ikke har – eller kunmeget vanskeligt kan skaffe sig. Det er L&Fs opfattelse, at kravet om en central registre-ring af de minimis støtte allerede fremgår af den nugældende forordning. På den bag-grund er det derfor absolut påkrævet, at det med forslaget hæves over enhver tvivl, at deter medlemslandene, der gennem et centralt register, skal sikre, at denne viden er til ste-de.L&F bakker endvidere op om tydeliggørelsen af, hvad der er en kriseramt virksomhed,idet reglerne på nuværende tidspunkt er for upræcise. Det betyder, at der skabes utryg-hed hos vores medlemmer, der selv er ansvarlig for at vurdere, om de er kriseramte iforordningens forstand.Herudover er der to områder, hvor der efter L&Fs opfattelse burde være en tydeligereeller ændret regulering:For det første savner vi en tydeligere regulering af, om medlemslandene kan bevillige deminimis støtte på et tidspunkt, der ligger efter det tidspunkt, hvor en landmand har opnåeten ret til en ydelse (retserhvervelsestidspunktet). Det kunne eksempelvis være randzone-kompensation men også andre ordninger, hvor en fritagelse for en afgift eller byrde ellernedsættelse muligvis vurderes som statsstøtte efter ikrafttrædelse, altså efter at man haropnået ret til kompensationen eller er fritaget for en byrdefuld regulering.
Side 2 af 2
For det andet savner vi også klarhed over tilbagebetalingssituationen, hvis støtteloftet eroverskredet. I dag er den gængse opfattelse med udgangspunkt i artikel 4, stk. 1, at heleden støtte, der foranlediger overskridelsen, skal tilbagebetales – det vil sige også selvomman så kommer et stykke under loftet.Efter L&Fs opfattelse bør det sikres, at støtten alene reduceres forholdsmæssigt således,at støtteloftet respekteres. Baggrunden for dette er ikke mindst det uforholdsmæssigtstore administrative arbejde for den enkelte landmand, hvis han skal sikre en præcisoverholdelse af et loft. Det skyldes ikke mindst, at det drejer sig om at have overblik overpotentielt mange støtteordninger over en treårig periode. Hertil kommer, at det med kra-vet om et centralt register vil være administrativt enkelt for staten at sikre overholdelse.
Med venlig hilsen
Niels Lindberg Madsen
AfdelingslederGenerel ErhvervspolitikD +45 3339 4278M +45 2724 5623E [email protected]