FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 89: Invitation til høring om rapporten af maj 2013 om serviceeftersyn af det veterinære beredskab, fra fødevareministeriet

Bilag 1.1 Sygdomme omfattet af det danske beredskab ............................................................ 105Bilag 1.2 Pressemeddelelse fra Fødevarekontroludvalget, 3. december 2009 .......................... 108Bilag 2.1 Projektgruppens besøg i Storbritanien........................................................................ 109Bilag 2.2 Projektgruppens besøg i Holland ................................................................................. 111Bilag 2.3 Besøgsindtryk og resultater fra projektgruppens fact-finding tur til Holland og UK, 15 –18. maj 2012................................................................................................................................ 113Bilag 3.1 Eksempel på trusselsvurdering udarbejdet af Fødevarestyrelsen ............................... 128Bilag 5.1 Sammendrag af rapport fra Københavns Universitet om incitamenter til øgetsmittebeskyttelse på besætningsniveau..................................................................................... 131

Bilag 6.1 Oplæg til uddannelsesplan for det veterinære beredskab .......................................... 135Bilag 6.2 Eksempel på behov for rekruttering af eksterne medarbejdere og det deraf afledteuddannelses behov. .................................................................................................................... 137Bilag 6.3 Oversigt over særlige overvågningsaktiviteter i 2011 .................................................. 140Bilag 7.1 Organisering af den irske veterinæradministration i fredstid og under kriser ............ 143Bilag 8.1 Oversigt over antallet af laboratorieundersøgelser gennemført ved DTUVeterinærinstituttet, 2005 og 2010 ............................................................................................ 147Bilag 8.2 Spørgeskema vedr. dyrlægernes brug af laboratorieundersøgelser............................ 148Bilag 9.1 Detaljerede resultater fra MKS-simuleringsprojektet .................................................. 150Bilag 9.2 Kapacitetsbehov for diagnostiske undersøgelser under en mund- og klovesyge epidemii Danmark .................................................................................................................................... 158

PROLOGDet veterinære beredskab er grundlaget for at sikre og forbedre Danmarks høje veterinære stade ogskal kunne overvåge, forebygge, påvise og bekæmpe en lang række smitsomme husdyrsygdomme ogvisse ikke-fødevarebårne zoonoser i Danmark.Et effektivt veterinært beredskab er essentielt for løbende at kunne dokumentere overfor Danmarkseksportlande, og det internationale samfund (OIE, Verdensorganisationen for dyresundhed), atlandet er fri for en lang række husdyrsygdomme og at eventuelle udbrud af disse sygdommebekæmpes hurtigt og effektivt.Den internationale omsætning af husdyr og animalske produkter er stigende, ligeledes turisme ogøget trafik af kæledyr over grænserne. Dette øger risikoen for, at smitsomme husdyrsygdommespredes over landegrænserne. I 2010 eksporterede Danmarks landbrugsvarer og agroindustrielleprodukter til en værdi af 110 mia. kroner, mens den samlede import af landbrugsvarer udgjorde enværdi af 28,8 mia. kroner. Desuden skaber den økonomiske konkurrence behov for at minimereproduktionsrelaterede husdyrsygdomme.Baggrunden for det nuværende veterinære beredskab skal findes i den udvikling, det har tagetigennem det seneste årti. I år 2000 satte Fødevarestyrelsen mere fokus på det veterinæreberedskab, og det gennemgik en tiltrængt modernisering og opprioritering i de efterfølgende år, etarbejde, der blev udført i tæt samarbejde med branchen. Baggrunden for det øgede fokus var blandtandet resultaterne af EU/FVO inspektioner af beredskabet for svinepest og mund- og klovesyge,samt den omfattende epidemi af mund- og klovesyge, der ramte Europa i 2001. Danmark oplevedeselv et større antal udbrud af den alvorlige fjerkræsygdom Newcastle disease i 2002, hvilketunderstregede behovet for den daværende modernisering af beredskabet.Fødevarestyrelsen og det veterinære beredskab har siden undergået flere omstruktureringer, derhar haft indflydelse på bl.a. arbejdsmetoder, ressourcer og prioriteringer. Da både strukturen forlandbruget, mønsteret for transport af dyr og forekomsten af husdyrsygdomme i Danmark og i vorenabolande ændrer sig over tid, bør det veterinære beredskab med passende intervaller efterses ogjusteres med henblik på optimal effektivitet.Projektgruppens medlemmer ønsker her at rette en tak til alle, der har bidraget med værdifuldeoplysninger under møder, besøg og konsultationer, samt rette en tak for kyndig assistance tildyrlægerne Hanne M. Hansen og Camilla Brasch Andersen fra projektgruppens sekretariat,Dyresundhed, FVST og fra dyrlæge Sophie Christensen, sekretariatet, Den Danske Dyrlægeforening.

SAMMENDRAG AF RAPPORTEN OG ANBEFALINGERNERapportens kapitler afspejler de opgaver, der skulle belyses i henhold til kommissoriet. Hvert kapitelafsluttes med en vurdering af situationen og en række anbefalinger indenfor kapitlet, som kan væreaf overordnet eller teknisk karakter. I dette sammendrag af rapport og anbefalinger er der lagt vægtpå de overordnede emner, og der er bevaret henvisninger til de enkelte kapitler, for en nem tilgangtil uddybning af emnerne, samt til de mere tekniske anbefalinger på de enkelte områder.Anbefalingerne angives ikke i en prioriteret rækkefølge, dog er anbefalingen om en cost-effectiveanalyse en vigtig forudsætning for det videre forløb.Cost-effect analyse af det veterinære beredskabFor et omkostningseffektivt veterinært beredskab skal aktiviteterne på alle organisatoriske niveauergennemføres ud fra en systematisk prioritering af, hvor ressourcerne har størst effekt. Et sådantberedskab forudsætter løbende måling af de opnåede effekter – epidemiologiske, økonomiske,juridiske, mv. - med henblik på evaluering af effekten og eventuel omprioritering af de anvendteressourcer.Det har ikke indenfor serviceeftersynets rammer været muligt at gennemføre en egentlig analyse af,hvor cost-effectivt det nuværende veterinære beredskab er - med eller uden de foreslåedeændringer -, men det vil være både ønskeligt og nyttigt at få gennemført en grundig og økonomiskbaseret vurdering af behov i forhold til den ønskede effekt af beredskabet.Det anbefales derfor, at der i 2013 med baggrund i serviceeftersynets resultater, gennemføres enegentlig økonomisk cost-effect analyse af det veterinære beredskabs samfundsøkonomiskebetydning.Ligeledes bør det i samarbejde med branchen afklares, hvilke dele af overvågningen forhusdyrsygdomme i den danske husdyrpopulation, der skal kunne dokumentere frihed for en givensygdom, og hvilke overvågningsaktiviteter, der skal kunne påvise det første udbrud. De økonomiskeeffekter af disse to alternativer kan forudses at blive forskellige og derfor føre til en forskellig cost-effectivitet.Emnet er nærmere behandlet i kapitel 6.De økonomiske og handelsmæssige konsekvenser for erhvervet og samfundetDTU Veterinærinstituttet har stået i spidsen for forskningsprojektet ”Optimizing the control of foot-and-mouth disease in Denmark by simulation”. Dette simuleringsprojekt har afdækket en rækkegenerelle tendenser i forbindelse med en epidemi af mund- og klovesyge, som måtte opstå iDanmark inden for den nærmeste fremtid. Resultater med direkte relevans for de økonomiske oghandelsmæssige konsekvenser af mund- og klovesyge udbrud i Danmark viser, at de samledeøkonomiske tab pr. epidemi i gennemsnit udgør mellem 540 og 670 mio. EURO (ca. 4 – 5 milliarderDKK), men med en stor variation fra ca. 400 mio. – 1140 mio. EURO (ca. 3 – 8,5 milliarder DKK).Konsekvenserne forventes at være af samme størrelsesorden ved udbrud af svinepest.

De direkte omkostninger til bekæmpelsen er marginale i forhold til eksporttabene, som er ca. 10gange større end bekæmpelsesomkostningerne for alle de undersøgte bekæmpelsesstrategier. Denstørste del af eksporttabene udløses allerede ved det første tilfælde af mund- og klovesyge, somderfor får en relativt større økonomisk betydning end epidemiens omfang og varighed. Derforgælder det også for mund- og klovesyge, at ”forebyggelse er bedre end helbredelse”I rapporten anbefales særligt en udvikling af beredskabsplaner vedrørende de strategiskebeslutninger om evt. anvendelse af nødvaccination eller zonenedslagning. Endvidere at der børgennemføres en analyse og vurdering af mandskabsbehovet i forbindelse med de krævedemyndighedsbesøg i besætninger indenfor zonerne, med henblik på udarbejdelse af realistiskebemandingsplaner.Simuleringsprojektets overordnede resultater bør benyttes i diskussioner og forhandlinger mellemFødevareministeriet og landbrugserhvervet om de politiske rammer for kontrolindsatsen, f.eks. irelation til den mulige anvendelse af zonenedslagning og nødvaccination og i relation tilomkostninger og finansiering af bekæmpelsen.DTU Veterinærinstituttet bør i størst muligt omfang fastholde den opnåede forskningskompetenceog sikre opretholdelse af modelleringsaktiviteter som en væsentlig del af den epidemiologiskeforskningsindsats, der er rettet imod myndighedsberedskabet. Det anbefales, at der ermodelleringskompetencer for risikohåndtering i Fødevarestyrelsen, og at der etableres en særligaftale om fælles udnyttelse af de allerede udviklede modeller, således at Fødevarestyrelsen isamarbejde med DTU Veterinærinstituttet kan videreudvikle og løbende anvende modellerne tilrisikohåndteringsformål.Emnet findes nærmere behandlet i kapitel 9.KrisestyringUdbrud af en alvorlig smitsom sygdom som mund- og klovesyge eller svinepest vil stille store krav tilFødevarestyrelsen, der både skal kunne håndtere sygdomsbekæmpelsen og samtidig sikre, atFødevarestyrelsens andre vigtige aktiviteter kan fortsætte under krisen. Kriser i forbindelse medsygdomsudbrud er ofte langvarige, hvilket adskiller dem fra mange af samfundets andreberedskabsmæssige kriser, og de vil ofte være forbundet med store økonomiske tab og udgifter.Forudsætningen for at Fødevarestyrelsen og andre aktører kan handle hurtigt og effektivt er, at derer klare og præcise kommandoveje, at strukturen under kriser er afklaret på forhånd, atberedskabsplanerne er opdaterede og velkendte for dem, der skal bruge dem, og at de nødvendigeredskaber og ressourcer er til rådighed.Fødevarestyrelsen har været igennem en række omstruktureringer, og der er et stort behov både forat få en revurdering af krisestyringen i Fødevarestyrelsen med henblik på at sikre præcise og klarekommandoveje, og for at der i organisation og krisestyringsplan tages hensyn til den øgedebetydning og styring af kommunikation. Den ovenfor nævnte analyse og vurdering afmandskabsbehovet med henblik på udarbejdelse af bemandingsplaner bør omfatte eneskaleringsmodel, der kan forudsige bemandingsbehovet for hele Fødevarestyrelsen ved forskelligeudbrudsscenarier.

I rapporten anbefales Fødevarestyrelsen at revurdere og opdatere beredskabsplanerneregelmæssigt og at erfaringer fra øvelser, kriser og projekter implementeres systematisk i bådegenerelle og lokale planer. Ligeledes bør etableringen af VetAlert (et IT system til støtte forkrisestyring og udbrudshåndtering), som allerede besluttet i 2008, gennemføres hurtigst muligt.Der bør iværksættes en afklaring af mulighederne for at etablere rammeaftaler med eksterneaktører, der kan inddrages i bekæmpelsesarbejdet med aflivning og bortskaffelse af dyr. Afklaringenbør også omfatte omfanget af forberedelse og vedligehold af aftalerne og bør, hvis det er muligt,indgå som en del af cost-effective analysen.Emnet findes nærmere behandlet i kapitel 7.Sygdomsmæssige truslerRisikoen for introduktion af sygdomme i danske besætninger vil sandsynligvis øges i de kommendeår, hvor klimaændringer og globalisering kan medvirke til introduktion af nye sygdomme.Beredskabet bør justeres så det er opdateret på området med vektorbårne sygdomme, men uden atnedprioritere de traditionelle eksotiske sygdomme som svinepest, aviær influenza og mund- ogklovesyge hvor beredskabet både bør vedligeholdes og opdateres i lyset af sygdommenesgeografiske udbredelse, samt nye og forbedrede diagnostiske metoder ogbekæmpelsesforanstaltninger.Det operationelle beredskab vedrørende Afrikansk svinepest bør revurderes og opdateres i lysets afsygdommens aktuelle udbredelse i visse østeuropæiske lande og den øgede samhandel med disselande. Ligeledes anbefales, at beredskabsplaner rettet imod de truende vektorbårne sygdommeWest Nile Fever og Rift Valley Fever, udformes og opdateres, så de er på linje medberedskabsplanerne der er etableret mod de traditionelle infektioner.Emnet findes nærmere behandlet i kapitel 3.Risikofaktorer, smittebeskyttelse, overvågning og diagnostiske undersøgelserEn øget indsats vedrørende smittebeskyttende foranstaltninger kan mindske risikoen for indslæbning af smitte til de danske besætninger. Smittebeskyttende foranstaltninger kan være på EU-,national- og besætningsniveau afhængig af hvilke risikofaktorer, der skal imødegås.Smittebeskyttelsesforanstaltninger på besætningsniveau varierer og afhænger blandt andet af denenkelte besætnings struktur og driftsform. I overensstemmelse med EU’s strategi pådyresundhedsområdet forventes, at der i den kommende dyresundhedslov for EU vil blive lagt vægtpå branchens ansvar for smittebeskyttelse.Arbejdet vedrørende brug af smittebeskyttelsesplaner bør revurderes, når indholdet af denkommende lov på dyresundhedsområdet i EU kendes. Smittebeskyttelse bør indgå både som en delaf rådgivningsarbejdet og som en del af erhvervets egne kvalitetssikringsprogrammer. På EU niveaubør der arbejdes for en sikring af rengøring af transportmidlerne for levende dyr ved ankomsten tilEU.Veterinære laboratorier med adækvate faciliteter, diagnostiske kompetencer og kapacitet eressentielle for at kunne opretholde en husdyrproduktion på et højt sundhedsniveau og for at sikre et7

effektivt veterinært beredskab. Stigende anvendelse af udenlandske laboratorier indebærer, atindberetninger om visse anmeldepligtige sygdomme til Fødevarestyrelsen begrænses, at kendskab tilden generelle dyresundhedsstatus i Danmark reduceres, og at risikoen for forsinket påvisning afsmitsomme sygdomme øges.Overvågningen bør styrkes på laboratoriesiden ved at indføre mulighed for afkræftendeprøvetagning, samt ved at stimulere til at få udført obduktioner på store husdyr og ved at indføreprocedurer for ”early warning”, der tilsammen kan fremme antallet af mistanker og antallet afundersøgelser for alvorlige husdyrsygdomme. Overvågningssystemet kan forbedres ved et øgetsamarbejde med private laboratorier om resultater af diagnostiske undersøgelser baseret påmateriale indsendt til laboratorierne, herunder også laboratorier beliggende i udlandet.Overvågningen i form af privat-indførsels-kampagner, der af og til udføres i Billund og Kastruplufthavne bør intensiveres og finde sted i alle lufthavne, hvor passagerer ankommer direkte ellerindirekte fra tredjelande.Emnet findes nærmere behandlet i kapitel 4,5 og 8.Udnyttelse af data til målrettet risikoudpegning af besætninger til overvågningRisiko-baseret overvågning af besætningerne kan være en cost-effectiv metode til fx tidlig opsporingaf en infektion blandt husdyrene. I Danmark findes en del eksisterende registre, som helt eller delvistopfylder betingelserne for, at data om de indeholdte besætninger med fordel kan indgå i en risiko-baseret overvågning.I beredskabsplanerne bør der være en oversigt over relevante databaser, som kunne være brugbaretil risiko-baseret udvælgelse, bl.a. i forbindelse med akutte trusselsvurderinger. Hvor velegnede deer, bør bl.a. afklares ved fremtidige beredskabsøvelser.Det vil være relevant at gennemføre en analyse af mulighederne for at identificere og inddrageyderligere private registre i database-oversigten, såfremt de synes relevante for risiko-baseretovervågning, ligesom relevansen af og mulighederne for etablering af et register med tilsyneladendeovertrædelser af 7/30 dages reglen bør afklares.Emnet findes nærmere behandlet i kapitel 10.

Kapitel 1. Indledning og baggrundBeredskabetDet veterinære beredskab kan defineres som den nødvendige samlede og koordinerede indsats forhurtigt og effektivt at forebygge, begrænse og afhjælpe konsekvenserne af en pludseligt opståetsygdomssituation blandt husdyr i Danmark.Som sådan er udvikling og opretholdelse af beredskabet en af de vigtigste nøglefunktioner for deveterinære myndigheder, da et utilstrækkeligt fungerende beredskab kan medføre meget storeøkonomiske, sociale og politiske konsekvenser for den enkelte landmand og for det danske samfund.Fødevareministeren ønsker derfor, at Danmark skal have det bedste beredskab i EU til forebyggelseog bekæmpelse af husdyrsygdomme og infektioner: Det veterinære beredskab skal fungere bedstmuligt, kriser skal håndteres hurtigt og effektivt, efter fremgangsmåder der i vid udstrækning erfastlagt på forhånd.EU’s nye dyresundhedsstrategi vil flytte fokus fra krisehåndtering og bekæmpelse af udbrud afsmitsomme husdyrsygdomme til risikostyring og præventive foranstaltninger, og der vil i denforbindelse tilstræbes en omfordeling af en del af de midler, der i dag anvendes ved bekæmpelse afalvorlige smitsomme husdyrsygdomme til forebyggende tiltag.Hovedelementerne i beredskabet omfatter:1.Det forebyggende beredskab:Generel smittebeskyttelse på internationalt, nationalt ogbesætnings-niveau til forebyggelse og begrænsning af risiko for introduktion og spredning afsmitte2.Overvågning:Hurtig og sikker påvisning af udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme,herunder et effektivt laboratorie-diagnostisk beredskab3.Operationelt beredskab:Hurtig og effektiv indsats for at bekæmpe sygdomsudbrud ihusdyrbesætninger og for at begrænse konsekvenserne heraf4.Det laboratoriemæssige beredskab:Er en forudsætning for at de ovenfor nævnte aktiviteter kanudføres, således at der hurtigt og sikkert kan diagnosticeres nyintroducerede infektioner,samt udføres et stort antal prøver som led i opsporing og fritestning i epidemiens forløb

Figur 1.1 Trussels- og beredskabslagene, der omgiver de danske husdyrbesætninger. Pilene viserhvorledes beredskabet på forskellige niveauer kan reducere eller hindre at danske husdyr udsættesfor smitteEtablering af et sådant beredskab kræver en omfattende forberedelsesaktivitet, bl.a. vedrørende:••••••Lovgivning og ressourcer der muliggør relevant og effektiv myndighedshåndteringUdvikling og etablering af effektive overvågningssystemer, under anvendelse af opdateredelaboratorie-diagnostiske metoder og moderne IT teknologi og metodikUdarbejdelse og løbende opdatering af beredskabsplaner og – manualer (såvel generellesom sygdomsspecifikke)Løbende uddannelse og træning af personale (såvel centralt som regionalt)Regelmæssig afholdelse af beredskabsøvelserEtablering af et kontakt-netværk til institutioner og organisationer, der har en målsætningom eller interesse i at bidrage til en styrkelse af beredskabet

Det veterinære beredskab i Danmark er ikke noget ”sovende” beredskab, som det fremgår af Tabel1.1Tabel 1.1 Eksempler på veterinære kriser i og trusler imod Danmark siden 2000PeriodeInfektionOmfang2000-09Kogalskab, BSE18 tilfælde2001Mund- og klovesyge i EUUK, IR, NL, F2002Newcastle Disease135 udbrud2003Aviær influenza – LPAI1 udbrud2005Newcastle Disease1 udbrud2006Aviær influenza – HPAI H5N144 vilde fugle, 1 fjerkræ-udbrud2006Aviær influenza-LPAI3 udbrud2007- 08Bluetongue16 udbrud2011 -12Schmallenberg-virusigangværende2012Hvalpesyge, mink58 udbrudDet er et omfattende aktionsfelt som beredskabet skal kunne dække i form af mange forskelligeinfektioner og sygdomme hos en række forskellige dyrearter, som i henhold til internationale ogdanske regler skal kunne bekæmpes effektivt, se Tabel 1.2 og Bilag 1.1. Det fremgår endvidere afTabel 1.1 at nogle sygdomme, aviær influenza og kogalskab, er zoonoser og af stor betydning forsundhed både hos mennesker og dyr; andre af de nævnte sygdomme er af stor økonomisk betydningfor husdyrproduktionen.

Fødevarekontroludvalget fokuserede på denne ressourceproblematik og de mulige konsekvenser ideres pressemeddelelse efter rapportens offentliggørelse (Bilag 1.2).Med henvisning til pressemeddelelsen (Bilag 1.2) er det er således ikke overraskende, at der i 2012kan opstå en frygt for et misforhold imellem beredskabets ressourcer og dets opgaver, som skal sikreat beredskabsplanerne er opdateret, at det forebyggende beredskab og overvågningen ervelfungerende, og at beredskabet er indrettet på, at der kan forekomme pludselige situationer, hvorder skal sættes store ressourcer ind på at bekæmpe opståede epidemier.Men én ting er at forvalte de givne opgaver, noget andet er om opgaverne er de rigtige og aktuelle,og om de er formuleret på grundlag af en vurdering af relevans og fokus i problemformuleringen,samt metodik og effektivitet i problemløsningen.Denne rapport ”Serviceeftersyn af det veterinære beredskab 2012” beskriver resultaterne af deundersøgelser som er gennemført og redegørelser som er indhentet for at opfylde følgendegenerelle formålsparagraf:”Formålet med dette serviceeftersyn er en gennemgang af det veterinære beredskab, med envurdering af beredskabets nuværende status i forhold til det aktuelle trusselsbillede og deændringer, der er sket både organisatorisk i Fødevarestyrelsen og i landbrugsstrukturen. Målet er, atder på baggrund af vurderingen, herunder beskrivelse af cost-effektive modeller for beredskabet,kan anbefales prioriterede forslag til eventuelle justeringer af beredskabet. Det veterinæreberedskab skal ses i en international sammenhæng” (2).

IndledningFødevarestyrelsen iværksatte i 2012 et serviceeftersyn af det veterinære beredskab med det formålat indhente en vurdering af beredskabets status i forhold til det aktuelle trusselsbillede og deændringer, der er sket både organisatorisk i Fødevarestyrelsen og i landbrugsstrukturen.Til implementering af serviceeftersynet blev der nedsat en styregruppe, som udpegede enprojektgruppe. Deltagerne af styregruppen og projektgruppen er vist i Tabel 2.1Tabel 2.1 Deltagerne i styregruppen og i projektgruppenDeltagere:Styregruppe:Per Henriksen (veterinærdirektør, formand for gruppen)Per K Christiansen (afdelingschef, FVM)Kristian Møller (direktør, DTU Veterinærinstituttet)Hans Henrik Dietz (institutleder, KU-Sund)Jens Munk Ebbesen (direktør, Landbrug & Fødevarer)Projektgruppe:Preben Willeberg (ekspert og konsulent)Jørgen Westergaard (ekspert og konsulent)John Larsen (Veterinærchef, Fødevarestyrelsen)Per Olsen (Landbrug & Fødevarer)Jan Dahl (Landbrug & Fødevarer)Mogens Lund (Fødevareøkonomisk Institut, KU)Sten Mortensen (Dyresundhed, Fødevarestyrelsen)Svend Erik Jorsal (DTU-Veterinærinstituttet)Hans Houe (KU-Sund)Arne Skjoldager (Den Danske Dyrlægeforening)Sekretærer: Hanne M Hansen og Camilla B Andersen(Dyresundhed, Fødevarestyrelsen)

En vurdering af de aktuelle sygdomsmæssige trusler mod Danmark, herunder en kort beskrivelseaf ændringerne i trusselsbilledet siden beredskabets modernisering med start i 2001 og frem til idag.En beskrivelse af de generelle risikofaktorer for introduktion og spredning af sygdomme tildanske besætninger baseret på moderne besætningsstrukturer, transportmønstre ogmanagement forhold i danske besætninger.En beskrivelse og prioritering af hvilke forudsætninger og foranstaltninger der har størstbetydning for at hindre introduktion og spredning af sygdom, herunder tidlig påvisning afintroduktion.En beskrivelse af den øgede tendens til at få foretaget analyser på danske og udenlandskelaboratorier, hvor resultaterne ikke tilgår Fødevarestyrelsen. Betydningen heraf for atopretholde et baseline kendskab til sundhedsstatus og struktur i danske besætninger beskrivesog vurderes.En vurdering af den aktuelle organisatoriske og ressourcemæssige status for det forebyggendeberedskab (både myndighed og erhverv), med en vurdering af hvilke faktorer der forventes atpåvirke det fremover og forslag til ændringer.En vurdering af det operationelle beredskab med vægt på kriseorganisering og allokering afressourcer under kriser i lyset af den nyeste reorganisering af Fødevarestyrelsen.Redegørelse af de økonomiske og handelsmæssige konsekvenser for erhvervet og samfundetved 3 forskellige scenarier for en serie af udbrud af mund- og klovesyge og eventuelt svinepest,hvor virus påvises efter hhv. 48 timer, 2 uger og 6 uger og varer i 3 måneder inden sygdommener bekæmpet.En beskrivelse af forskellige scenarier for, hvordan et cost-effektivt forebyggende beredskab kanstruktureres.Forslag til udnyttelse af data til målrettet risikoudpegning af besætninger til overvågning.Anbefaling af justeringer, evt. prioriterede, på baggrund af serviceeftersynet af beredskabet og iforhold til modellerne.Kommunikation om rapporten og resultaterne – DVT artikelI forbindelse med udarbejdelse af projektgruppens kommissorium blev det oplyst, at:”Det er en forudsætning for opgavens løsning, at det laboratoriemæssige beredskab og detforskningsbaserede rådgivende beredskab i tilstrækkelig grad kan analysere materiale og yderådgivning. Dvs. disse dele af beredskabet skal ikke inddrages i serviceeftersynet”.Arbejdets forløb i projektgruppenDer har i perioden fra maj 2012 – januar 2013 været afholdt 6 møder i Fødevarestyrelsen.Andre aktiviteter har omfattet:14

en fact-finding mission til Holland og England, se Bilag 2.1 - 2.3en spørgeskemaundersøgelse med udsendelse af et spørgeskema til 1800 danske dyrlægerom brug af danske og udenlandske laboratorier, se Bilag 8.2et møde med medlemmer af ekspertgrupperne nedsat i henhold til lovgivningen vedrørendebekæmpelse af ”eksotiske” smitsomme sygdommekonsultationer, herunder et møde med repræsentant fra private laboratorieret besøg hos veterinærafdeling Nord, herunder besøg i en stor svinebesætning og en storkvægbesætningbesøg hos dyrlæger udpeget af Den Danske Dyrlægeforening, som repræsenterede dyrlægerder især beskæftigede sig med sygdomme hos svin, kvæg og fjerkrækonsultationer af medarbejdere i DTU veterinærinstituttet og i Fødevarestyrelsen

IndledningKarakterisering og klassificering af risici i relation til introduktion af sygdomme i husdyrhold er enbåde vigtig og vanskelig proces. Det er ikke realistisk at operere med nul risiko, men der bør ydes destørste bestræbelser på at reducere risikoen til et ubetydeligt niveau, når det gælder smitsommesygdomme som mund- og klovesyge, svinepest og aviær influenza. Brugen af trussels- ogrisikovurderinger er derfor et vigtigt element i det veterinære beredskabs, når et land ønsker atforhindre indslæbning og spredning af tabsvoldende sygdomme.Oplysninger om sygdomme, der kan være en trussel mod den danske husdyrbestand er omtalt idette kapitel, mens risikofaktorer der forekommer med hensyn til introduktion og spredning afsygdom er belyst i Kapitel 4

TrusselsvurderingerBeredskabsplaner og overvågningssystemer skal løbende opdateres med henblik på at væreaktuelle, økonomiske og operative. Et vigtigt aspekt i opdateringen er en vurdering af hvilkesygdomme og infektioner der aktuelt udgør de største trusler mod de danske husdyr.Trusselsvurderinger er derfor en vigtig aktivitet, som løbende foregår i Fødevarestyrelsen og desamarbejdende institutioner og organisationer.Behovet herfor dikteres af den øgede kontakt på verdensplan, herunder handel og rejseaktivitet, derofte involverer regioner og lande, som er plaget af smitsomme husdyrsygdomme, der falder indunder beredskabet i Danmark.Betydningen af aktuelle trusselsvurderinger fremgår også af de mange situationer der har involveretberedskabet i Danmark siden 2000 (Tabel 1.1). Visse af disse problemer var forudset at kunneramme DK efter at smitten gradvis havde spredt sig i Europa (f.eks. kogalskab forud for 2000; aviærinfluenza HPAI H5N1 i vilde fugle i 2006, Schmallenberg 2011-12). I EU havde det såkaldte”Geografiske BSE Risikovurderingssystem, GBR” (se Figur 3.1) sandsynliggjort, at BSE smitte var tilstede i Danmark allerede inden det første danske tilfælde af kogalskab blev konstateret i 2000.

Figur 3.2 Situationen i Danmark under den europæiske MKS-krise i 2001Usikkerheden om Danmarks infektionsstatus i 2001 umiddelbart efter de første MKS-udbrud i deinficerede lande betød lukning af danske eksportmarkeder i mange tredjelande. De indførte danskerestriktioner og overvågningsaktiviteter reducerede gradvist usikkerheden og ovennævntefremstilling af udviklingen (Figur 3.2) blev anvendt som en del af det udsendte informations- ogdokumentationsmateriale over for aftagerlandene.Andre situationer kræver daglige trusselsvurderinger over en længere periode. Da det er væsentligt,at nye udbrud rundt omkring i verden uden forsinkelser bliver registreret og vurderet, bør der ogsåløbende foregå aktiv opsøgning af relevant information og ”real time” risikovurdering.Ikke alle udbrud er lige relevante for det danske beredskab. Følgende faktorer influerer på graden afvæsentlighed:17

Siden 2011 er der i Fødevarestyrelsen udført trusselsvurderinger for visse smitsommehusdyrsygdomme. I trusselsvurdering anvendes en hurtig, metodisk kvalitativ vurdering af om der eren risiko for, at danske dyr kan udsættes for det aktuelle smitstof. Fødevarestyrelsens metodikbygger på DEFRAS ”rapid risk assessment methodology”, som er præsenteret på to seminarer (Islandog Danmark) og efterfølgende tilpasset til danske forhold.Der anvendes en fast procedure for vurdering af om der skal udføres en trusselsvurdering for enaktuel situation, for udarbejdelse af selve trusselsvurderingen samt for udarbejdelse af en rapportmed Fødevarestyrelsens konklusion. Til formålet er der udarbejdet action cards, flowdiagrammersom vist i figurerne 3.3, 3.4 og 3.5, og et responsdiagram som er vist i Tabel 5.2.De benyttede action cards omtaler den praktiske udførelse af trusselsvurdering for en rækkesmitsomme sygdomme og geografiske områder, der især skal tages i betragtning. I selve vurderingentages der hensyn til risiko for indslæbning af sygdom, risiko for eksponering af danske husdyr,konsekvens af smitte, samlet trusselvurdering, rapportering og opfølgning.Flowdiagrammerne anvendes til at illustrere og sætte fokus på særlige smitteveje.

Fig. 3.5. Flowdiagram der viser ad hvilke ruter aviær influenza kan spredes fra vilde fugle til danskefugle og fjerkræDen vilde fauna er af stor betydning for spredning af visse husdyrsygdomme; vilde fugle kanforårsage spredning af aviær influenza, medens vildsvin kan sprede klassisk svinepest, Afrikansksvinepest, mund- og klovesyge, Aujezsky’s syge, brucellose mv. Den potentielle spredning af aviærinfluenza via vilde fugle er illustreret i Figur 3.5.På baggrund af trusselsvurderingen laves en kort rapport, hvor situationen ridses op, herunderrisikoen for at der er indført smitstoffer til Danmark og Fødevarestyrelsen konkluderer på densamlede risiko for smitte med den aktuelle sygdom til danske dyr.Rapporten distribueres til en nærmere fastsat kreds af interessenter, afhængig af sygdommen, menaltid til veterinærafdelingerne, andre afdelinger i Fødevarestyrelsen, Veterinærdirektøren,departementet og Landbrug & Fødevarer. På sigt er det tanken at trusselsvurderingerne skaloffentliggøres påwww.fvst.dk.En trusselsvurdering udarbejdet i forbindelse med forekomst af fjerkræ influenza i Tyskland findes iBilag 3.1.Trusselsvurderingerne er medtaget i resultatkontrakten mellem Fødevarestyrelsen ogdepartementet for 2012. Målet er, at der indenfor 3 arbejdsdage skal foreligge en vurdering og enrapport, når der er udbrud af sygdomme som angivet i action card.Prioritering og overvågning af de infektiøse husdyrsygdomme, der kan tænkes at udgøre en trusselfor danske besætningerFødevarestyrelsen har etableret et ekspertpanel for ”Emerging Infectious Diseases” under ”DetRådgivende Udvalg for Dyresundhed” (DRUD), som i 2011 har afleveret en rapport om ”Fremtidigovervågning af EID”.20

Ekspertgruppen vurderede forskellige internationale systemer til at rangordne sygdomme efterderes risiko og betydning, men valgte at fremlægge deres egen lister, der bl.a. er baseret på detaktuelle trusselsbillede. Dette indebærer, at listerne er blevet til ved hjælp af subjektive vurderingeraf ”risiko” (sandsynligheden) for introduktion og spredning, samt af ”betydningen”(konsekvenserne). Disse to parametre indgår begge i begrebet ”risiko” som det anvendes irisikovurderinger.Ekspertgruppens sygdomslister omfatter sygdomme fordelt på tre dyrekategorier (Tabel 3.1).Tabel 3.1 EID-ekspertgruppens sygdomslister*Kæledyr / Heste1. Tick borne encephalitis XX2. Anaplasma X3. Ehrlichia X4. Rickettsia X5. Echinococcus multilocularisXXXX6. African horse sickness XXX7. Dirofilarier X8. Eastern/West. Equine enceph.XXXX9. Equine infectious anaemia XX10. Leishmania XXX*Nummerrækkefølgen indenfor kategori er bestemt af sandsynlighederne for introduktion ogspredning, mens konsekvenserne er angivet ved et antal X, jo flere jo alvorligere konsekvenserProduktionsdyr(¶Akvakult.)1. Bluetongue XX2. IBD/Gumboro diseaseXXX3. African swine feverXXXXX4. West Nile fever XXX5. Rift Valley fever XXXXX6. Japansk encephalitisXXXXXAkvakulturdyr1. Sleeping disease XX2. Epizootic ulcerative syndromeXXX3. Oyster herpes virus XXX4. Infectious salmon anaemia X5. Viral nervous necrosis (VNN) X

Trusler fra de velkendte sygdomme eksisterer konstant i lyset af de øgede rejsemuligheder til landehvor sygdommene forekommer samt samhandel med disse lande. Den klassiske svinepest er stadigubredt i Rusland og visse tilgrænsende lande, mund- og klovesyge har de sidste 10 år været vidtudbredt i Afrika, syd Amerika, Iran og Tyrkiet og aviær influenza optræder hyppigt i de asiatiskelande, i 2012 er sygdommen diagnosticeret i Bangladesh, Bhutan, Cambodja og Kina.Situations vurderingTrusselsvurderinger er et godt værktøj til at sikre en rettidig forebyggende indsats imod spredning afsmitte fra andre lande, hvor smitten er konstateret.Mange af de aktuelt truende og alvorlige zoonotiske infektioner er vektor-bårne, som kan blive enbåde ubehagelig og besværlig gruppe at håndtere, da både epidemiologi og bekæmpelsesmetoderer meget forskellige fra traditionelt overførbare husdyrsygdomme.Afrikansk svinepest er med rette også på listen, som en meget aktuel sygdom, der i mange lande,f.eks. Rusland har vist sig vanskelig at bekæmpe. Da Danmark desuden har en betydeligeksportmæssig kontakt via bl.a. dyretransporter og gæstearbejdere med Rusland og andrenærliggende østlande bør Afrikansk svinepest være højt på listen og i bevidstheden hos de danskemyndigheder, da konsekvenserne for Danmarks svinesektor kan blive meget store ved et udbrud.De traditionelle eksotiske sygdomme som klassisk svinepest, mund- og klove syge samt aviærinfluenza forekommer i flere lande og bør betragtes som en permanent trussel, men trusselsbilledetvarierer hyppigt.Anbefalinger•Det anbefales, at beredskabsplaner der er rettet imod de truende vektorbårne sygdommeWest Nile Fever og Rift Valley Fever, som kræver en øget uddannelsesmæssig,laboratoriemæssig og operationel fokus, henholdsvist udformes og opdateres således, at deer på linje med beredskabsplanerne etableret mod de traditionelle infektioner.Det anbefales, at det operationelle beredskab vedrørende Afrikansk svinepest bliverrevurderet og opdateret i lysets af sygdommens udbredelse i visse øst europæiske lande ogden øgede samhandel med disse lande. I denne forbindelse bør det vurderes om det vil være

Samhandel og import af dyr og animalske produkterLovlig samhandel og import af levende dyrSamhandel og import af levende dyr har ofte forårsaget spredning af infektionssygdomme. Detteskyldes at dyr kan forlade afsendelsesstedet i inkubationsperioden på et tidspunkt, hvor der ikke erkliniske tegn på sygdom. Denne risikofaktor, der er vel beskrevet og dokumenteret, har medført aterhvervet og myndighederne i Danmark historisk set har udviklet en strategi, hvor antallet afimporterede dyr er minimalt. Dette samarbejde er af stor betydning for beskyttelse af et højtveterinært stade (se Tabel 4.1).Tabel 4.1 Antal dyr importeret fra EU og tredjelande til Danmark, 2009-2011Dyreart200920102011Heste2,0291,9101,764Kvæg1,234498169Svin6051,62591Får/geder1,08883403Fjerkræ3,577,8763,401,5343,196,315

Svinesektoren er karakteriseret ved en stor eksport af både levende smågrise til opfedning og afsvinekød efter slagtning på danske slagterier.Kvægsektoren er karakteriseret ved en begrænset eksport af levende kvæg til opfedning ogslagtning. De fleste kreaturer slagtes i Danmark.Fjerkræsektoren er meget forskelligartet. Æglægningssektoren er primært enhjemmemarkedsproduktion. Der importeres rugeæg og daggamle kyllinger til avlstoppen.Slagtekyllingesektoren er eksportorienteret med slagtninger i Danmark, men der sendes ogsåfjerkræ til slagtning i udlandet. Kalkunsektoren og andesektoren er karakteriseret ved, at derhverken findes rugerier eller slagterier i Danmark. Daggamle kalkunkyllinger importeres til opfedningi Danmark, hvorefter de eksporteres til slagtning. Det samme gør sig gældende for produktionen afænder til slagtning.Fjervildtsektoren opdrætter gråænder, fasaner og agerhøns til udsætning. Der eksporteres ogsådaggammelt eller udsætningsklart fjervildtImport og eksport i hestesektoren involverer både sportsheste og privatopdrættede heste. Detstatistiske materiale om transporter af heste over grænserne er dårligt belyst, da der er i en rækketilfælde ikke er myndigheder involveret, når privatpersoner transporterer heste.Ulovlig indførsel af dyrBegrebet ulovligt indført dækker i denne sammenhæng over:••Dyr, der ankommer til Danmark helt uden nogen dokumentation i form af certifikater ellerlignendedyr, hvor der er en eller flere mangler ved dokumentationen

Indførsel af fødevarerFødevarestyrelsen varetager kontrollen med, at importbestemmelser vedrørende animalskeprodukter, bortset fra fersk fisk, der landes direkte af tredjelandsfartøjer, overholdes. Arbejdetomhandler dokument-, identitets- og fysisk kontrol af importerede varer. SKAT sikrer, atforsendelser af kontrollerede produkter ikke overgår til fri omsætning, før end en givenimportkontrol er gennemført af Fødevarestyrelsen og partiet er godkendt til indførsel.Indførsel af animalske produkter, der har oprindelse i et tredjeland kan kun finde sted vedgodkendte grænsekontrolsteder som omfatter:Lufthavne: Billund og KøbenhavnHavne: Hanstholm, Hirtshals, Aalborg, Aarhus, Fredericia, Esbjerg, Kalundborg, Kolding ogKøbenhavn.Ved grænsekontrolstedet sker der en sikring af:•At de animalske produkter har oprindelse i et fællesskabsgodkendt tredjeland og for defleste animalske produkter, at de har oprindelse i en fællesskabsgodkendt virksomhed i etfællesskabsgodkendt landAt animalske produkter, der indføres til omsætning i EU, opfylder EU´sdyresundhedsmæssige kravAt de certifikater der ledsager partiet opfylder Fællesskabets reglerAt der er overensstemmelse mellem varerne i partiet og det, der er anført i det ledsagendecertifikatAt varerne i partiet kan identificeres, ogAt varen, såfremt den udtages til fysisk kontrol, opfylder Fællesskabets regler og normer forså vidt varen er bestemt til fri omsætning i Fællesskabet.

Vareprøver af animalske produkter, der ikke er bestemt til konsum, dvs. til diagnostik, forskning,fremvisning på udstillinger eller analyser i Danmark samt hø og halm med oprindelse i tredjelande,skal også indpassere via et godkendt grænsekontrolsted. Ligeledes skal animalske produkter, der erblevet afsendt (eksporteret) fra en dansk virksomhed og som efterfølgende afvises af modtagereneller myndighederne i et tredjeland (returvarer), indpassere via et godkendt grænsekontrolsted.Det tilstræbes at gennemføre privat-indførsels-kampagner i lufthavne (Billund, København), hvor dersker en særlig registrering af kontrollen vedrørende privat indførsel af animalske produkter. Iregisteret anføres:••Oplysninger om den rejsende med hensyn til statsborgerskab/bopæl og rejseruteBeskrivelse af det produkt som medbringes af den rejsende

Udstillinger af dyrVed samling af dyr fra forskellige besætninger i forbindelse med udstillinger og dyrskuer er der enrisiko for spredning af smitsomme sygdomme.Ejere af dyr er bekendt med dette forhold og accepterer, at der iværksættes tiltag til begrænsning afsmittespredning som omfatter: krav til de udstillede dyrs sundhed, dyrets oprindelsesbesætning ogindsyning af dyr i forbindelse med udstillinger.I 2011 blev der afholdt 419 udstillinger med dyr og ca. 75 % omhandlede alene fugle og fjerkræ.Oplysninger med hensyn til kvæg kan findes på:https://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Sundhed-og-dyrevelfaerdProduktionssystemerTraditionelle stalde og multisite- konceptetStalde der er bygget til husdyr for 20 – 30 år siden er ofte ret arbejdskrævende, og der har i deseneste 10 år været en rivende udvikling vedrørende bygning af stalde og udvikling og brug af nytstaldinventar. En nyskabelse i staldbyggeri er brug af multi-site konceptet, som især er kendtindenfor svineproduktionen. Hensigten med multi-site systemet er, at det skal reduceresmittespredning imellem de forskellige aldersgrupper. Konceptet omfatter, at stalde til sohold,smågrise og slagtesvin fordeles på geografisk adskilte lokaliteter. Dette bevirker, at der kun er éneller nogle få aldersgrupper opstaldet i bygninger på samme lokalitet.Der er i Danmark registreret 232 frilandsbesætninger med svin inkl. vildsvin. Desuden er derregistreret 83 økologiske svinebesætninger, hvor reglerne for økologi kræver en forskellig grad afudendørs-adgang, afhængig af dyrenes alder. Søerne farer typisk i farehytter på græsmarker og gårudendørs med pattegrisene indtil de fravænnes. Vildsvinene går oftest i skovområder medbegrænset adgang for mennesker, men med mulighed for kontakt til vilde dyr.Der er krav til indhegningen, til skiltning om forbud mod fodring af svinene og en række andreforhold, der skal beskytte dyrene især imod muligheden for introduktion af smitsomme sygdomme

via fødevarer. De fritgående svin er mere eksponeret for smitterisiko end svin holdt indendørs underden høje smittebeskyttelse, som de danske svinestalde er kendt for.Udsætning af vildt ex. ænderDer er en betydelig produktion af fjervildt til udsætning i Danmark. Der findes således 175fasanopdræt, 20 gråandeopdræt og 18 opdræt af agerhøns. Denne produktionsform erkarakteriseret ved, at den foregår udendørs, hvor vildtlevende artsfæller vanskeligt kan holdes udeaf produktionssystemet. Derved opstår mulighed for spredning af sygdomme fra vilde fugle tilopdrættet, med risiko for spredning ind i resten af fjerkræproduktionen. Dette er sket i flere tilfældemed lavpatogene fjerkræinfluenza-stammer i gråandeopdræt, der efterfølgende er blevet aflivet ihenhold til gældende internationale retningslinjer og dansk lovgivning.Åbne gårdeMed henblik på at oplyse borgere om landbrugets betydning i samfundet og fortælle om produktionaf mælk og kød, er der oprettet en del åbne landbrug. De besøgende får på disse gårde mulighed forat komme tæt på dyrene, lære om fodring og pasning, samt brug af malkemaskiner og andrelandbrugsredskaber. På særlige åbningsdage kan antallet af besøgende fra gård til gård varieremeget, men der er ofte tale om flere hundrede og undertiden tusinde gæster. De åbne gårdebesøges ofte i ugens løb af børn fra børnehaver og skoler.Produktionssystemer med driftsfællesskab – maskiner og/eller biogasanlægIdet mange landbrugsmaskiner ofte kun skal bruges 1 – 3 uger om året, ses det hyppigt, atlandmænd for at undgå alt for store inverteringer i maskiner, er fælles om køb og brug af disse, ogopretter en form for driftsfællesskab med et tæt samarbejde vedrørende brug af maskiner tiludbringning af gødning og gylle, transport af dyr, mv.Der findes biogasanlæg (ca. 20) som modtager rågylle fra kvæg- og svinebesætninger og somtilbageleverer afgasset gylle.

Begge aftaler er baseret på, at kviehotellet modtager kvier fra mælkeproducenten. Alderen på kvier,der ankommer til hotellet kan variere. På kviehotellet vil der sædvanligvis være dyr med oprindelse iforskellige besætninger, og antallet af oprindelsesbesætninger kan variere meget. På kviehotelletbliver kvierne fodret og passet, og de returneres sædvanligvis til oprindelsesbesætningen tomåneder før kælvning.Besætninger i Danmark og i udlandetTraditionelt har danske landmænd boet på gården og ført tilsyn med dyrene døgnet rundet. Medændringer i gårdstørrelse og driftsform er der en del landmænd, som driver eller er medejere afbesætninger i udlandet. En del af disse besætninger er beliggende i lande, hvor dyresundheden er enanden end i Danmark og ofte lavere. Det vil sige at gårdene ligger i områder, hvor der forekommersygdomme som ikke findes i Danmark.HobbybesætningerHobbybesætninger er besætninger, hvor der et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Generelt vilbesætninger med mindre end 3 dyreenheder (DE) blive betragtet som ikke-erhvervsmæssigt. Ihobbybesætninger, hvor der er kvæg, svin, vildsvin, får eller geder skal dyrene være registreret iFødevareministeriets Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR).Hobbyfjerkræhold med op til 100 fugle skal ikke være registreret i CHR registeret. Det anslås, at derer omkring 50.000 hobbyfjerkræhold i Danmark.Transport af dyrDer gennemføres et stort antal transporter af levende dyr i Danmark. Disse transporter omfatterflytning af dyr imellem besætninger og til slagterier, samt flytninger i forbindelse med eksport af dyrtil udlandet. I 2011 var antal af grise, der blev transporteret til udlandet ca. 8,9 millioner, antallet afgrise, der blev tilført slagterier var ca. 20,4 millioner, og antallet der blev flyttet imellem besætningerskønnes til ca. 16 – 18 millioner.Danish Transport Standard for svinEU-regler og danske regler kræver generelt, at biler skal være rengjorte og desinficerede, inden dekører til en besætning.Gennem mange år var det et lovkrav, at biler, der skulle hente dyr i Danmark, skulle vaskes ogdesinficeres ved ankomst til Danmark på en godkendt vaskeplads, samt overholde 48 timerskarantæne, inden der kunne køres til en dansk besætning.Disse regler var imod EU’s regler for det indre marked, og blev derfor afskaffet.Et fælles projekt mellem Fødevarestyrelsen og branchen viste imidlertid, at 8 % af lastbilerne, derankom til Danmark efter transport af dyr ud af landet måtte karakteriseres som mangelfuldtrengjorte. Dette vurderes som værende utilfredsstillende.Derfor indførte svineproduktionen Danish Transport Standard som et branche-regelsæt, der i storelinjer følger den tidligere lovgivning, se Afsnit 5.30

På kreatursiden er der ikke tilsvarende regler, men der er indgået en frivillig aftale med devæsentligste eksportører om at benytte vask- og desinfektions-faciliteter ved grænsen.Cabotage-kørselCabotage-kørsel er kørsel, hvor en udenlandsk lastbil i forbindelse med levering af dyr til Danmark,også transporterer dyr internt i Danmark. Cabotage-kørsel kan være problematisk, fordi de dyr, derafhentes, og dermed evt. kan udsættes for smitte fra vognen, efterfølgende indsættes i en andendansk besætning. Det er dog næppe et stort problem, da der ikke importeres mange dyr til Danmark.Smitteveje relateret til mennesker, der er beskæftiget med husdyrproduktionUdenlandsk arbejdskraft i DanmarkSiden år 2000 har der været en stor interesse fra personer i østeuropæiske lande for at få arbejde iDanmark, og en del af disse arbejdspladser findes inden for landbruget. På ansøgningsskemaet omopholds- og arbejdstilladelse i Danmark udarbejdet af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (1),kan ansøgeren vælge at søge imellem 22 forskellige arbejdsopgaver indenfor landbrug. Indenforhusdyrsektoren findes valgemnerne: fodring, malkning, reproduktion, håndtering af dyr,sundhed/sygdom og avl. Oplysningerne der modtages på ansøgningsskemaer anvendes ikke tilstatistiske opgørelse.Det samlede antal landbrugspraktikanter fra østeuropæiske lande i årene 2009, 2010 og 2011 eropgivet til henholdsvis 2160, 1647 og 1466. I hvilket omfang praktikanterne arbejder indenforgartneri, planteavl og husdyrsektoren er ukendt, men det skønnes at ca. 80 – 85 % arbejder medhusdyr. Af de 1466 opholdstilladelser, som blev givet til landbrugspraktikanter i 2011, var 1138 fraUkraine, 29 fra Rusland og 22 fra Hviderusland.Den udenlandske arbejdskraft er af stor betydning for husdyrproduktionen i Danmark, men iforbindelse med vurderingen af risikofaktorer bør det påpeges, at:•Praktikanter og lønarbejdere, der kommer fra udlandet, kommer ofte fra lande, hvorsundhedstilstanden bland husdyr er meget forskellig fra den danske. I Rusland forekom i2012 Afrikansk svinepest i en del forskellige geografiske områder, og vildsvin er inficeretmed sygdommenKommunikationsmulighederne imellem besætningsejer og arbejdstager er ofte begrænsede

Begge de ovenfor nævnte forhold kan vanskeliggøre opretholdelse af optimalesmittebeskyttelsesforanstaltninger og hurtig og sikker rapportering ved sygdomsudbrud. I denneforbindelse bør det fremhæves, at arbejdstagere af samme nationalitet, som arbejder i forskelligebesætninger i Danmark, ofte ønsker og hyppigt har kontakt til deres landsmænd. Efter besøg i dereshjemlande kan det være fristende at medbringe og (ulovligt) at indføre madvarer hjemmefra, hvilketf.eks. kan føre til (ulovlig) fodring af svin med madrester, der kan være smittefarlige. Ved UKssvinepestudbrud i 2000 antages det, at turister efterlod madaffald i naturen, som udendørssvin fikoptaget.En del arbejdstagere fra udlandet deltager i lovpligtige kurser om håndtering af medicin, men derfindes ingen krav til uddannelse med hensyn til smittebeskyttelsesforanstaltninger.31

Ud over den mere permanente udenlandske arbejdskraft, som varetager opgaver vedrørendepasning og pleje af dyr, bliver der i landbruget også benyttet klovbeskærere og montører, som erbosat i udlandet,til at udføre opgaver af kortere varighed.Danske dyrlæger der arbejder i udlandetUdvidelsen af EU til at omfatte 27 medlemslande har øget arbejdsmulighederne for danske dyrlægeri udlandet, men en del dyrlæger arbejder også i lande, der ikke er medlemmer af EU. I de flestetilfælde er grundlaget for arbejdet i udlandet en praksis i Danmark, hvorfra der ydes veterinærrådgivning og anden veterinær assistance, herunder staldbesøg.Landbrugsbyggeri m.v.Dansk landbrugsteknologi er efterspurgt uden for landets grænser, hvilket betyder at nogle danskefirmaer er involveret i staldbyggeri og installation af udstyr og undertiden i vedligeholdelse af stalde iområder med en lavere sundhedsstatus end i Danmark.Klima- og vildt-relaterede smittevejeDet må antages, at klimaændringer i de seneste år har medvirket til introduktion afhusdyrsygdomme, som for 10 – 15 år var ukendte i Danmark. Sygdommen bluetongue, envektorbåren infektion, som i mange år blev beskrevet som kun forekommende i Europa syd for 50breddegrad, blev i 2007 diagnosticeret i Danmark. I 2008 blev der konstateret 15 udbrud, hvilketmedførte iværksættelse af et vaccinationsprogram som dækkede Lolland, Falster, Sjælland, Fyn ogstore dele af Jylland. Sygdommen, der angriber får og kreaturer, overføres med stikkende insekter,mitter. Forekomsten af mitter, culicoides, er undersøgt ved overvågningsprogrammer i årene 2007 -2010. Undersøgelsen har vist, at Danmark generelt er mittefri i perioden december – april/maj. Derer ingen sikker viden om hvordan virus evt. kan overvintre. Danmark blev erklæret fri for bluetonguei januar 2011.En anden vektorbåren sygdom som for nylig er påvist i Danmark er Schmallenberg-virus infektion,som giver deformt og dødfødt afkom hos får, geder og kvæg. Sygdommen blev opdaget inordeuropæiske lande i 2011, og i 2012 blev sygdommen diagnosticeret i Danmark. Bluetongue ogSchmallenberg-virus kan ikke forårsage sygdom hos mennesker.En sygdom der måske er en kommende trussel mod husdyr og mennesker er West Nile Fever.Sygdommen, der findes i visse sydeuropæiske lande, er en virus sygdom, som indgår i en smitte-cyklus imellem fugle og forskellige arter af Culex myg; sygdommen kan også angribe heste ogmennesker. Hos mennesker kan infektionen forløbe uden symptomer, men sygdommen kan også isjældne tilfælde forårsage alvorlige neurologiske symptomer med dødelig udgang. Vilde fugle derlever i nærheden af vand, er hovedværter for virusopformering. Risikoen for introduktion af WestNile Fever skal sættes i forbindelse med inficerede trækfugle, migration af inficerede myg, inficeredemyg transporteret til Danmark med mennesker eller dyr, samt klimaændringer.Idet vildt er fuldt eksponeret for flåter og stikkende insekter, kan vildt under bestemte vilkår kommetil at udgøre et reservoir for vektorbårne sygdomme, der kan volde tab for husdyrproduktion.

Vildsvinet har i flere europæiske lande været reservoir for både klassisk svinepest og Afrikansksvinepest. Afrikansk svinepest optræder endemisk på Sardinien og i Rusland, Georgien og Armenien.Laboratoriemetoder er nødvendige for påvisning af virus eller antistof, idet det hverken klinisk ellerpatologisk-anatomisk er muligt at adskille de to sygdomme. Vildsvinet, der er hyppigtforekommende syd for Danmark, kan uden problemer trives i den danske natur og en introduktionaf og etablering af en vildsvinepopulation vil øge risikoen for forekomst af klassisk og Afrikansksvinepest, og vil i høj grad komplicere en bekæmpelse af disse infektioner, hvis de skulle optræde iDanmark.Et ændret klima med højere temperatur sammenkoblet med ændringer i den vilde fauna ogglobalisering (øget handel og rejser) har øget risikoen for introduktion og spredning afhusdyrsygdomme. Sydomme der umiddelbart kan komme på tale er:••••West Nile Fever – vektorbåren sygdom hos fugle, heste og menneskerAfrikansk hestepest – vektorbåren sygdom hos hesteAfrikansk svinepest - sygdom hos svin med direkte og indirekte smitte, samt smitte via flåterRift Valley Fever - vektorbåren sygdom hos kvæg, får, geder og mennesker

En særlig klimarelateret smittevej er den luftbårne smitte, som kan finde sted ved udbrud af vissesygdomme, et forhold der især er af betydning med hensyn til mund- og klovesyge, hvor virus kantransporters over store afstande (mere end 100km) under bestemte vejrforhold.Biologiske produkterDen farmaceutiske industri fremstiller og udbyder en lang række værdifulde produkter til brug forforebyggelse og kontrol af husdyrsygdomme; men uheld kan ske. I 1980 forekom der to tilfælde iDanmark af forurenede vacciner. En vaccine anvendt i fjerkræsektoren var forurenet med Newcastledisease virus, og en vaccine påtænkt anvendt i svinesektoren viste sig at indeholde et virus, derkunne forårsage sygdom hos svin. Den eksisterende lovgivning og de etableredekontrolforanstaltninger skal hindre at fremstillingen af forurenede biologiske produkter, herundervacciner, ikke finder sted.Indenfor de sidste 10 år, er der sket ændringer vedrørende tilgængeligheden af biologiskeprodukter, som ikke bør overses i risikovurderinger i forbindelse med den veterinæreberedskabsplanlægning. Dette gælder:1. Den øgede handel via internet, der bevirker, at biologiske produkter, herunder føtalt kalveserum, kan købes direkte fra udlandet og evt. indføres ulovligt.2. Produktionen af auto-vacciner på DTU Veterinærinstituttet er ophørt. Dette bevirker, atdyrlæger er henvist til at få sådanne vacciner fremstillet i udlandet. DTU Veterinærinstituttetformidler fremstilling af auto-vacciner efter GMP- retningslinjer via en kontrakt med firmaetVaxxinova i Tyskland. Der er imidlertid indikationer på, at der forekommer import af ikke-godkendte auto-vacciner fra andre tyske firmaer, herunder levende E. coli kulturer, hvilketindebærer risiko for kontamination med uønskede smitstoffer.33

En minimering af risikoen for indslæbning af uønsket smitstof via (a) er baseret på samarbejdetimellem Fødevarestyrelsen og SKAT, medens minimering af risikoen via (b) vil kræve nyebeskyttelsesforanstaltninger på områdetBioterrorismeBioterrorisme udført med agens af animalsk oprindelse rettet mod Danmarks husdyrpopulation eren mulighed. Det vil være forholdsvis enkelt at erhverve for eksempel mund- og klovesygevirus fra etaf de lande, hvor sygdommen forekommer udbredt. Med forholdsvis lidt kendskab og udstyr kan detlade sig gøre at bringe virus til Danmark og at inficere en besætning med nogenlunde åben adgang.Det kunne f.eks. være en frilands-svinebesætning eller en kvægbesætning med åbent ventileredestalde.Bioterrorisme udført med agens af animalsk oprindelse rettet mod befolkningen i Danmark er etandet problem, men i et sådant projekt vil det sandsynligvis blive brugt direkte på mennesker og ikkevia dyr. Et eksempel kunne være miltbrand. OIE’s dokument om bioterrorisme rummer flereeksempler:http://www.oie.int/fileadmin/Home/eng/Current_Scientific_Issues/docs/pdf/BIOTE_EN_FS%20.pdfDer har endnu ikke været udført eller været afgivet trusler om bioterrorisme i Danmark rettet moddyr. Fødevarestyrelsens vurdering er, at det er meget usandsynligt, at det kommer til at ske.Grupperinger med potentiale til at udføre bioterrorisme vil formentlig gå direkte efter befolkningenog ikke angribe besætninger med mund- og klovesyge, da effekten af det sidste er overvejendeøkonomisk.Det kan dog ikke udelukkes, at en enkelt person, måske som en hævnakt mod en landmand, kanudføre bioterrorisme.Andre lande, som f.eks. USA, har gjort et stort arbejde for at være beredt på enhver eventualitetefter 11. september 2001. USA’s Centers for Disease Control and Prevention har systematiseretberedskabet mod bioterrorisme og kategoriseret mulige agens i flere risikogrupper:http://emergency.cdc.gov/agent/agentlist-category.aspEt mere sandsynligt scenarie i Danmark er nok, at interessegrupper vil kunne medvirke i spredningenaf allerede eksisterende sygdomme. Sådanne grupper kunne tænkes at ville trænge ind i smittedebesætninger og slippe dyrene fri, som det allerede er sket i minkbesætninger.Situations vurderingDet er af flere årsager sandsynligt, at risikoen for introduktion af sygdomme i danske besætninger viløges i de kommende år, medmindre der sættes ind med en øget indsats vedrørendesmittebeskyttelsesforanstaltninger:•Klimaændringer og globalisering kan medvirke til at nye sygdomme såvel som risikofaktorerkommer på banen

Illegal indførsel af dyr og animalske produkter udgør en af de største risici for introduktionog spredning af sygdomme til EUSmittebeskyttelsesforanstaltninger varierer fra bedrift til bedrift afhængig afbesætningsstruktur og driftsform, samt af besætningsejerens indstillingI forbindelse med anvendelse af arbejdskraft fra udlandet i danske husdyrbesætningersætter sprogforhold og niveau af uddannelse spørgsmålstegn ved effektiviteten af dealmindelige smittebeskyttelsesforanstaltningerInternationale dyretransporter med biler der kommer retur til Danmark udgør en potentielrisiko for introduktion af smitteSmitteintroduktion via vilde dyr og fugle, øget handel via internettet og bioterrorisme kanikke reguleres, og er derfor særligt vigtige at være opmærksomme påVed en eventuel introduktion af en eksotisk sygdom til Danmark vil risikoen for en hurtigspredning være øget, såfremt introduktionen sker på bedrifter med mange direkte ogindirekte kontakt- muligheder, herunder åbne gårde og produktionssystemer meddriftsfællesskab.

IndledningSammenbrud og afbrydelser i fungerende handelsveje forårsaget af mistanker om eller udbrud afsmitsomme sygdomme som svinepest og mund og klovesyge kan have katastrofale økonomiskefølger for et eksporterende land, som sædvanligvis er fri for disse sygdomme. Landmænd og ansattepå landbrugsbedrifter kan opfatte sig selv som havende ingen eller kun ringe indflydelse påbekæmpelsen af sygdomme, som til daglig betragtes som værende fremmede, eksotiske. Mange erbevidste om deres egen indflydelse på forebyggelsen af sygdomme, og gør i mange henseender etstort arbejde i forhold til management og smittebeskyttelse, f.eks. gennem deltagelse i erhvervetsinitiativer som SPF for Svin, KIK for kyllinger mv., men nogle få er ikke bevidste om deres egen rollefor at undgå at få sygdom i besætningen. De kan føle sig afhængige af de offentlige myndighedermed hensyn til beskyttelse mod og kontrollen med eksotiske sygdomme. Hertil kommer, at noglelandmænd erfaringsmæssigt føler, at der er mange andre opgaver og problemer, der kræver tid ogopmærksomhed, end eksotiske sygdomme. På trods af denne indstilling er de beslutninger ogaktiviteter, der finder sted på landbrugsbedrifter og andre steder, hvor der holdes husdyr, afgørendefor implementeringen af effektive beskyttelsesforanstaltninger mod indslæbning og spredning afeksotiske sygdomme. En indsats på nationalt niveau er nødvendig, da den økonomiske effekt af etenkelt udbrud af en af de ”store” eksotiske smitsomme sygdomme som svinepest og mund- ogklovsyge rammer alle husdyrbrugere og andre samfundsgrupper. Det kan ske, hvis bare en enkelt”træder ved siden af” i forhold til de nødvendige smittebeskyttelsesmæssige foranstaltninger.Generelt bør smittebeskyttende foranstaltninger anvendes på en række niveauer, men det eressentielt at alle der er involverede i smittebeskyttelse er bekendte med et vigtigt princip for smitte-spredning, (Figur 5.1), og forhold, der har indflydelse på sygdoms-forebyggelse og -kontrol.

Figur 5.1 Skematisk diagram af smittespredning. Der ses en eksponentiel forøgelse af antal tilfældehvis hvert tilfælde inficerer blot to nye besætninger. Kilde: McNab W.B. & Dubé C. (1).En succesfuld brug af smittebeskyttelse kræver, at beskyttelsen ikke betragtes som en tekniskkomponent, f.eks. en måtte ved en dør/indgang med desinfektionsvæske, men at den bliver enintegreret del af en tankegang, en indstilling og en adfærd, som tager hensyn til de mange elementeri smittebeskyttelseskonceptetOprindelsen af ordet ”smittebeskyttelse” kommer fra plattysk ”smitte: plet, smuds og ”schutten”:lukke for; med andre ord: der lukkes af for smuds (infektioner).Terminologien i denne beskrivelse vedrørende smittebeskyttende foranstaltninger gælder metoderog procedurer, der anvendes for at nedsætte sandsynlighed for direkte eller indirekte kontakt tilinficeret materiale fra en lokalitet (gård, plads, transportmiddel eller område), hvor der er dyr.Smittebeskyttelsesforanstaltninger er nødvendige på flere niveauer, og samarbejde og partnerskaber nødvendige for optimale resultater (se Figur 5.2).

Fig. 5.2 Samarbejde og partnerskab ved oprettelse og vedligeholdelse afsmittebeskyttelsesforanstaltningerSmittebeskyttelse på EU niveauUnder sloganet” Det er bedre at forebygge end at helbrede” har EU offentliggjort sindyresundhedsstrategi for perioden 2007 – 2013. I en enkelt publikation (2) er der oplysninger omfastlagte strategiske mål for dyresundhed og en handlingsplan, som har til formål at forklare detbrede spektrum af aktiviteter, der ønskes gennemført i EU-regi via forslag til lovgivning eller påanden måde. Handlingsplanens Søjle 3 har titlen:” Forebyggelse og overvågning af samtkriseberedskab over for dyrerelaterede trusler” og emnerne, der behandles omfatter: bedrebiosikkerhed ved grænserne, fremme af biosikkerhedsforanstaltninger på bedrifter, identifikation ogsporing, overvågning og kriseberedskab/-styring. Samtlige emner er af vital betydning for detveterinære beredskab i medlemslandene.Grænseovergange ved EU's ydre grænserImporten fra tredjelande af levende dyr og produkter af animalske oprindelse er underlagt enharmoniseret og fælles veterinær EU-lovgivning. Alle EU-lande skal følge samme kriterier. For hverttredjeland er der udarbejdet en fortegnelse over sundhedsgarantier, der skal opfyldes ved eksport tilEU. De garantier, der kræves opfyldt vedtages ved en kommissionsbeslutning på grundlag af densundhedsmæssige status blandt husdyr og den vilde fauna i eksportlandet, og på basis af envurdering af landets veterinære kontrolsystem.Det er medlemsstaternes opgave ved grænsekontrollen at beskytte Fællesskabet mod dyre- ogfolkesundhedsrisici, der kan opstå i forbindelse en import af levende dyr og animalske produkter.Der er fastsat regler i lovgivningen med hensyn til krav til veterinære kontrolsteder. Forgrænsekontrolsteder, der kan anvendes til indførsel af levende dyr ind i Fællesskabet fra tredjelande,gælder bestemmelserne i Rådets Direktiv 91/496/EØF (3). I Direktivets Bilag A er der en liste over dealmindelige betingelser for godkendelse, herunder: betingelser for adgangsveje; faciliteter, der skal38

være lette at rengøre og desinficere og til at losse og laste de forskellige transportmidler; ettilstrækkeligt antal dyrlæger, som kan kontrollere ledsagerdokumenter og udføre klinisk kontrol;lokaler til personale, udtagning og behandling af stikprøver og til laboratoriebrug; desuden envirksomhed, der ligger i umiddelbar nærhed, og som råder over anlæg og udstyr til at opstalde,fodre, vande og pleje dyr; udstyr til hurtig udveksling af oplysninger og udstyr og anlæg til rengøringog desinfektion.Det er ikke alle grænsekontrolsteder, der er godkendt til alle typer af levende dyr og produkter.Kommissionen udarbejder en samlet liste over alle godkendte kontrolsteder og hvilke kategorier deer godkendt til. Med hensyn til de danske grænsekontrolsteder drives de af private eller lokaleoffentlige operatører (virksomheder, kommuner, havne m. v). Fødevarestyrelsen stiller det fornødnekontrolpersonale til rådighed, og grænsekontrolstedet ledes af en grænsedyrlæge.Med henblik på at fremme smittebeskyttelsen ved import er det af stor betydning, at der er et tætsamarbejde imellem dyrlæger og toldmyndighederne, både på grænsekontrolstederne og påindgangssteder til Fællesskabet, hvor der er risiko for, at varer og dyr indføres illegalt.Hjælp til lande omkring EUEU yder bistand til en række udviklingslande og nabolande med henblik på at bekæmpe eksotiskesygdomme ved kilden.Den europæiske naboskabspolitik har til hensigt at oprette privilegerede forbindelser med denabolande i Østeuropa, syd for Middelhavet og det sydlige Kaukasus, som ikke har udsigt tilmedlemskab af EU. Indenfor rammerne af denne politik ydes der hjælp til landbrugssektoren medhenblik på at fremme fødevaresikkerheden og mindske forekomsten af visse sygdomme.Via TAIEX (Informationsudveksling og Teknisk Assistance) ydes der midlertidig bistand tilkandidatlande og til lande, der indgår i den europæiske naboskabspolitik.Af aktiviteter, der er af betydning for det veterinære område, kan nævnes vaccination imod mund-og klovesyge i den Europæiske del af Tyrkiet. Et program, der har medvirket til at området af OIE erblevet anerkendt som et område med ”Status fri for mund- og klovesyge med vaccination”. ViaTAIEX aktiviteter er der i mange lande afholdt beredskabsøvelser, således at myndighederne harkunnet indøve det veterinære beredskab, og at deltagerne bliver trænet i brugen af fastsattebekæmpelsesforanstaltninger ved simulerede udbrud af sygdomme, som f.eks. aviær influenza ogmund- og klovesyge.Beskyttelsesforanstaltninger ved sygdomsudbrudEU har etableret et meldesystem - det såkaldte Animal Disease Notification System (ADNS) – dergiver en god gennemsigtighed med hensyn til dyresundhed i de enkelte medlemslande. Allemedlemslande har forpligtet sig til at anmelde udbrud af en række alvorlige smitsomme sygdomme,som f. eks. svinepest, aviær influenza, mund og klovesyge inden for 24 timer direkte til EU-Kommissionen og til alle de øvrige medlemslande. Andre europæiske lande, herundertiltrædelseslande og kandidatlande benytter også ADNS, som er opbygget således, at der givespræcise oplysninger om udbruddets lokalisering og omfang, sygdomsramte dyr mv.

Når et udbrud er bekræftet skal bekæmpelsen straks iværksættes, og der findes detaljeredebestemmelser om: nedslagning og destruktion af dyr, epidemiologiske undersøgelser, rensning ogdesinfektion og genindsættelse af dyr. Med henblik på at hindre smittespredning etableres der enbeskyttelses-zone med en radius på mindst 3 km omkring den sygdomsramte bedrift, samt enovervågningszone med en radius på mindst 10 km. Ved bekæmpelsen af en række sygdomme ydesder finansiel støtte fra EU.EU-Kommissionen indtager en nøgleposition i forbindelse med håndteringen af de mest presserendeog alvorlige dyresundhedsproblemer, og kan på ad hoc-basis vedtage yderligerekontrolforanstaltninger (beskyttelsesklausuler), hvis det er nødvendigt for at beskytte folkesundhedog/eller dyresundhed.Foranstaltninger ved Intra-kommunitær samhandelDer er en lang række regelsæt for fællesskabshandel (samhandel) med levende dyr og produkter afanimalsk oprindelse. De smittebeskyttende foranstaltninger indbygget i diverse regelsæt er baseretpå:-----Veterinær kontrol på primærproduktionsstedetUdstedelse af sundhedscertifikaterHandelsdokumenter ved forsendelser af animalske biprodukterIndberetning til et kommunikationssystem, TRACES, om leverancer af dyr og produkterKontrolforanstaltninger i modtagerlandet.

TRACES står for TRAde Control and Expert System og er EU-Kommissionens elektroniske database tilregistrering af informationer om og udstedelse af certifikater og dokumenter i forbindelse medsamhandel med levende dyr, visse animalske produkter, import af levende dyr og animalskeprodukter.Med hensyn til smittebeskyttende foranstaltninger ved samhandel er alle elementerne omtalt under(a) til (e) af essentiel betydning. Oplysninger der kan indhentes via TRACES viser, at et meget stortantal dyr transporteres indenfor EU-området (Tabel 5.1).Tabel 5.1 Antal sundheds-certifikater, der blev udstedt,og antal dyr, der blev transporteret i 2011 i EUDyrearterKvægFår og gederSvinI alt levende dyrUdstedte certifikater og antal dyrtransporteret i 2011Certifikater124 831Antal dyr4 130 918Certifikater14 956Antal dyr4 210 023Certifikater123 045Antal dyr28 515 235Certifikater262 832Antal dyr36 856 176

hver gang sikre, at sendingen lever op til EU -kravene. Besætninger og zoner, hvor dyrene ellerprodukterne kommer fra, må ikke være underlagt restriktioner som følge af sygdom, ogsundhedstilstanden af levende dyr skal tjekkes af en dyrlæge kort før afgang. De præcise krav erfastlagt i et samhandelscertifikat, som afsenderlandets myndighed udarbejder i EU KommissionensTRACES database. Her er samtidig krav om præcis angivelse af oprindelsesbesætningen og afmodtagerbesætningen, således at der er fuld sporbarhed for handler imellem medlemsstaterne. EUreglerne foreskriver, at alle lande skal have nationale databaser, hvor sporbarheden af levendekvæg, svin, får og geder skal sikres. Det er i Danmark gennemført med det CentraleHusdyrbrugsregister. Her registreres både nationale og internationale flytninger af dyr for de enkeltebesætninger.Smittebeskyttelse på nationalt niveauBrug af trusselsvurderinger og alert-systemerFødevarestyrelsen følger løbende sygdomssituationen uden for landets grænser og udarbejdertrussels- vurderinger, se Kapitel 3. Resultatet af disse vurderinger anvendes ved valg af respons (seTabel 5.2).I forbindelse med trusselsvurderinger vedrørende svinepest, mund- og klovesyge, Newcastle diseaseog aviær influenza, er der udarbejdet niveauafhængige planer for mandskabsbehov vedsygdomsudbrud. Disse planer er baseret på 4 forskellige niveauer, hvor niveau 1 gælder ved udbrud iet naboland.

* TRACES tjekkes indledningsvis, inden risikovurderingen udføres, samt efterfølgende efter behov.Veterinærafdelinger:Skal informeres, så opmærksomheden skærpes (kontrol ved eksport, generel kontakt tiltransportører/eksportører, samlinger af dyr, mv.). Der er mulighed for at iværksætte konkrete handlinger (fxmålrettet kontrol, information).FVSTs BIP (Grænsekontrol):Skal informeres, så opmærksomheden skærpes. Der er mulighed for at iværksættekonkrete handlinger (fx målrettet kontrol, kampagner).Team 3 (SKAT, told):Skal informeres, så information kan videregives til SKAT/Told, hvis der ønskes fokus påsærlige områder, evt. iværksættes målrettet kontrol eller kampagner, herunder informationskampagner ilufthavne, havne o.l.Praktiserende dyrlæger:Skal informeres, så ny situation tages ind i overvejelserne om differentialdiagnose,dvs. den passive overvågning intensiveres. Være forberedt på evt. yderligere aktiviteter i relation til detforebyggende beredskab (fx prøveudtagning, vaccination).Offentligheden/Branchen:Målrettet information ud over generel information på hjemmesiden, dvs.vejledning om generel smittebeskyttelse og adfærd, der begrænser risiko for smitte, rejsevejledning (isærkæledyr), mere information om den aktuelle sygdom (sygdomssymptomer), hvordan skal offentligheden agere(mistanke og anmeldepligt). Målrettet information til relevante interessenter.Øget aktiv overvågning:Mulighed for at iværksætte risikobaseret prøveudtagning efter nærmere vurdering.Forebyggende beredskab:Omfattende forebyggende foranstaltninger kan iværksættes midlertidigt (fxskærpede smittebeskyttelsesforanstaltninger, restriktioner på transport af dyr, skærpet besøgshygiejne, vaskog desinfektion af transportmidler til dyr, restriktioner for udegående dyr).

Fødevarestyrelsen har med hjemmel i Lov om hold af dyr mulighed for at iværksætteforanstaltninger mod spredning af sygdomme ved en konkret trussel fra andre lande (se Tabel 5.2).De særlige beskyttelsesforanstaltninger vil efterfølgende skulle godkendes af Kommissionen og kaneventuelt føre til fællesskabsregler gennem beslutninger truffet af Kommissionen på baggrund afdrøftelser og behandling i Den stående Veterinær komité (SCOFCAH).Import kontrolDet er Fødevarestyrelsens opgave at varetage importkontrollen vedrørende levende dyr oganimalske produkter. Importreglerne er nedfældet i lovgivningen og importkontrollen og sker i tætsamarbejde med SKAT. Grundlaget herfor er ”Samarbejdsaftale mellem Fødevarestyrelsen og SKAT”underskrevet i februar 2009. Aftalen revideres årligt, eller når der opstår behov herfor. Der afholdesfire årlige statusmøder mellem FVST og SKAT for at drøfte samarbejdet.Gennemførelsen af Det indre Marked bevirkede, at veterinærkontrollen ved EU´s indre grænser erophævet og der blev indført fælles principper for en streng veterinærkontrol ved Fællesskabets ydregrænser.Sammen med SKAT foretages der under tiden privat-indførsels-kampagner ved grænsekontrolsteder,der modtager rejsende og forsendelser fra tredjelandeVed import af kvæg og svin tilbyder erhvervet importøren hjælp ved oprettelse af privat karantænefor de importerede dyr.Branchens reglerBeskyttelsesforanstaltninger for transportmidler til DanmarkEU-regler kræver, at biler skal være rengjorte og desinficerede efter hver transport, samt omnødvendigt inden hver ny pålæsning af dyr. (artikel 12, Rådets direktiv 64/4327EØF)Et projekt med deltagelse fra Fødevarestyrelsen og branchen har imidlertid vist, at 8 % af lastbilerne,der ankom til Danmark efter transport af dyr i udlandet, måtte karakteriseres som mangelfuldtrengjorte. Dette vurderes som værende utilfredsstillende med hensyn til smittebeskyttelse, ogderfor har svineproduktionen indført Danish Transport Standard som et branche-regelsæt, der i destore linjer er beskrevet nedenfor.For at en transportør kan køre for en dansk svineproducent, skal han tilmelde sig DANISHTransportstandard ved at kontakte et certificeringsorgan.Certificeringsorganet skal have følgende oplysninger:••••navn på transportvirksomhedadresseCVRkontaktperson

at biler, der har kørt indenrigstransport, skal dokumentere dette over for landmanden viatransportdokumenterat biler, der kommer direkte fra udlandet, overholder kravet om 48 timers karantæne indenankomst til dansk besætning, hvis der skal flyttes dyr til levebrug mellem besætninger iDanmarkat kravet om 48 timers karantæne overholdes, hvis biler, der kommer direkte fra udlandet,har kørt i særlige risikoområder for sygdomme som fx svinepest og mund- og klovsyge. Listenover særlige risikoområder kan findes på www.danish.lf.dk. Listen vil løbende blive opdateretder må kun anvendes samlesteder, der har tilsluttet sig DANISH Transportstandard. Listenover samlesteder, der har tilsluttet sig DANISH Transportstandard, vil fremgå afwww.danish.lf.dk

Branchens kontrolUdtræk fra flyttedatabase og vaskedatabase bliver sammenkørt og krydsrevideret. Der kanforekomme uanmeldt eller anmeldt audit hos transportøren, hvor sager og management vil blivegennemgået.Branchens sanktionerTransportører eller svineproducenter, der bryder reglerne, kan sanktioneres med bøder eller i grovetilfælde ved at miste deres godkendelse.Det skal fremhæves, at Danish Transport Standard også gælder for cabotage-kørsel, hvor enudenlandsk lastbil, i forbindelse med levering eller afhentning af dyr i Danmark, også transportererdyr internt i Danmark.SygdomsovervågningGrundstenen i beredskabet er, at sygdomme skal opdages så hurtigt som muligt. I Lov om hold af dyrer således en liste med 51 meget alvorlige sygdomme (liste 1), som straks skal anmeldes tilmyndighederne, hvis dyrene viser kliniske tegn sygdom. Landmanden skal kontakte sin dyrlæge, somså straks skal undersøge sagen. Hvis ikke dyrlægen umiddelbart kan afvise sygdommen, skal hunstraks kontakte Fødevarestyrelsens veterinærafdeling med mistanken. Den praktiserende dyrlægehar ikke mulighed for på egen hånd at indsende prøver til undersøgelse for en liste 1 sygdom ”for ensikkerheds skyld”.For 33 mindre alvorlige sygdomme, som er opført på liste 2, skal dyrlægen selv stå for indsendelse afprøver og først anmelde til Fødevarestyrelsen, hvis sygdommen bliver påvist i en besætning.Ikke kun landmænd og deres praktiserende dyrlæger er underlagt anmeldepligten for dissesygdomme. Enhver dyrlæge, der i forbindelse med sit arbejde får mistanke om sygdom, er ogsåomfattet af reglen. Det betyder, at dyrlæger, der fx arbejder med materiale indsendt frabesætninger til laboratorier i Danmark, også skal anmelde listede sygdomme og infektioner tilFødevarestyrelsen.For en række sygdomme er der etableret overvågningsprogrammer, der er individuelt designet eftersygdommens epidemiologi, adgangen til prøvemateriale og dyrenes eller besætningernesrisikoniveau. Fx udtages hvert år 18.000 blodprøver til undersøgelse for klassisk svinepest fraslagtesøer. Sådanne overvågningsprogrammer er nødvendige for at dokumentere frihed forsygdommene i Danmark. Derved kan der opnås markedsadgang i en række lande, eller kravene tiltest af hver enkelt sending af dyr eller produkter bliver færre.Fødevarestyrelsens håndtering af mistankerNår en mistanke om en sygdom på liste 1 anmeldes til en Veterinærafdeling i Fødevarestyrelsen,lægges et offentligt tilsyn på besætningen med restriktioner for flytning af dyr og produkter, mensmistanken undersøges, og det registreres i CHR registeret, at besætningen er underlagt restriktioner.Veterinærafdelingen skal straks advisere laboratoriet og Dyresundhed i Glostrup om mistanken. Endyrlæge fra Veterinærafdelingen skal være fremme i besætningen indenfor 4 timer. Dyrlægengennemgår besætningen og vurderer, om der er tale om falsk alarm, eller om der skal tages prøver45

til indsendelse til laboratoriet. Hvis dyrlægen vurderer, at der skal tages prøver, skal dette skeindenfor 8 timer efter anmeldelsen af mistanken. Undersøgelsen på laboratoriet tager typisk 24-48timer. I denne periode skal besætningsejeren efterkomme de restriktioner, som er angivet i detoffentlige tilsyn.Princippet ”Early warning” er indført i overvågningen for aviær influenza i fjerkræ. Princippetindebærer, at hvis en fjerkræejer oplever et pludseligt fald i ægproduktionen eller ifoder/vandoptagelsen eller en pludselig stigning i dødeligheden, skal han kontakteVeterinærafdelingen. Hvis der ikke er specifikke kliniske tegn på aviær influenza, kanVeterinærafdelingen pålægge producenten at indsende prøver til undersøgelse for aviær influenzaog Newcastle disease uden at besætningen pålægges et offentligt tilsyn. Princippet om, atveterinærafdelingen skal udtage prøver ved mistanke er fraveget i overvågningsreglerne for aviærinfluenza i fjerkræVagtordningMistanker om anmeldepligtige sygdomme skal indmeldes telefonisk fra de praktiserende dyrlæger tilFødevarestyrelsens hovednummer indenfor normal arbejdstid.Veterinærafdelingerne har en landsdækkende vagtordning for anmeldelse af mistanke om sygdomtil et særligt telefonnummer i perioden kl. 16-20 på hverdage og i perioden kl. 10–20 på fridage.Telefonen besvares af en vagtbærende dyrlæge, der vurderer om besætningen skal besøges. Denvagtbærende dyrlæge kontakter Veterinær- eller souschefen i den pågældende veterinærafdeling.Hvis der ikke kan findes en lokal medarbejder til at køre ud til besætningen, skal den vagtbærendedyrlæge selv køre til besætningen.Information – mistankerVed enhver anmeldelse af en mistanke om en liste 1 sygdom udsender Dyresundhed straks enmeddelelse til beredskabsansvarlige i branchen. Formålet med denne meddelelse er at informerebranchen om mistanken og at medvirke til at forhindre transport til eller fra den pågældendebesætning. Hvis Dyresundhed vurderer, at situationen har nyhedsværdi for pressen, udsendes ogsåen pressemeddelelse. Dette gælder altid i tilfælde, hvor en mistanke opstår på et slagteri. Samtidigtmed udsendelse af en pressemeddelelse informeres EU Kommissionen og vigtige samhandelslandevia de danske repræsentationer i udlandet.MistankedatabasenAlle anmeldelser af mistanker, også dem som ikke vurderes at have nyhedsværdi, offentliggøres meddet samme på mistankedatabasen på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Smittebeskyttelse på besætningsniveauMed udgangspunkt i EU’s dyresundhedsstrategi 2007 - 2013 har Fødevareøkonomisk Institut ogInstitut for Produktionsdyr og Heste på Københavns Universitet gennemført en myndighedsopgavefor Fødevarestyrelsen med henblik på at belyse forskellige incitamentsmodeller for indførelse afsmittebeskyttende tiltag i husdyrproduktionen1. Fødevarestyrelsen ønsker bl.a. undersøgt, hvilkeincitamenter der vil fremme indførelse af smittebeskyttende foranstaltninger på besætningsniveau.Det gælder både modeller, der har positiv effekt på produktionsøkonomien, og modeller, hvor deropnås andre benefits for besætningsejeren, som fx. mulighed for kompensation for økonomiske tab,i forbindelse med restriktioner indført ved udbrud af en alvorlig smitsom sygdom.Det overordnede sigte med rapporten er at beskrive de eksisterende erstatningsregler ogfinansieringsmekanismer ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme i Danmark, og atsammenligne dem med andre lande; at undersøge de nuværende incitamenter til at sikre en godsmittebeskyttelse med særlig fokus på svine- og kvægsektorerne; og at komme med forslag tilforbedring af de nuværende erstatnings- og finansieringsordninger for at øge landmandensmotivation til en bedre smittebeskyttelse i hans besætning.Rapporten giver et overblik over biosecurity begrebet og beskriver de generelle mekanismer bagøkonomiske incitamenter. Mere specifikt belyses følgende spørgsmål i rapporten:

1. Hvad er de eksisterende incitamenter og barrierer til smittebeskyttelse blandt især svine- ogkvægproducenter?2. Hvad er de eksisterende kompensationsregler og finansieringskilder ved udbrud afsmitsomme husdyrsygdomme og hvordan ser de ud i forhold til andre lande?3. Hvad er mulighederne for at give husdyrproducenter bedre incitamenter tilsmittebeskyttelse?Fokus er på alvorligt smitsomme sygdomme i kvæg- og svinebesætninger, dvs. sygdomme som haralvorlige konsekvenser for både sundhedstilstanden og produktionen samt det øvrige samfund(sygdomme som er kategoriseret som Liste 1 sygdomme af de danske veterinære myndigheder).Disse sygdomme, som bl.a. omfatter bl.a. mund- og klovesyge, Bluetongue og klassisk svinepest, haralle potentiale til at medføre omfattende økonomiske tab i tilfælde af et udbrud.Bilag 5.1 indeholder rapportens danske sammendrag af de økonomiske incitamenter til øgetsmittebeskyttelse på besætningsniveau.Offentlige beskyttelsesforanstaltningerSmittebeskyttelsesplaner for besætninger med kvæg og svin:Med henblik på at øge smittebeskyttelsen i danske besætninger trådte ”Bekendtgørelse omsmittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin” i kraft den 6. december 2010. Bestemmelserne ibekendtgørelsen omhandler følgende typer af besætninger:••••••••Mælkeproducerende besætninger med mere end 380 køerKødproducerende besætninger med mere end 550 køerBesætninger med mere end 3 000 slagtekalveBesætninger med mere end 1 500 kvierBesætninger med mere end 1 360 søer med produktion af smågrise op til 32 kgBesætninger med mere end 2 150 søer med produktion af smågrise op til 7 kgBesætninger med mere end 4 500 slagtesvinBesætninger med mere end 15 400 smågrise.

Antallet af besætninger, der overskrider de ovenfor anførte tærskelværdier, er ca. 200 og vedudløbet af 2011 var der udarbejdet ca. 100 planer.Registrering af flytninger af svinSiden maj 2012 skal ejeren eller brugeren af en svinebesætning foretage registrering afsvineflytninger i CHR. Dette gælder også for svin, der måtte komme fra udlandet og svin, dereksporteres. Registreringen skal ske senest 7 dage efter flytningen har fundet sted. Der er ogsåregistreringspligt for døde svin som sendes til køle- eller fryseanlæg eller til en afhentningsplads.Oplysninger om smittebeskyttelsesforanstaltninger til brug i forbindelse med flytning af svin erbeskrevet og illustreret i artikler udarbejdet af Videncenter for svineproduktion og finders under:http://VSP.LF.DK7/30 dages reglenSmittebeskyttelsen etableret ved den såkaldte 7/30 dages regel er værdifuld med hensyn til atbegrænse eller forhindre smittespredning imellem besætninger ved udbrud af alvorligeinfektionssygdomme. Reglen betyder, at:••Der kan ikke flyttes dyr fra en besætning, før der er gået mindst 7 dage, siden der sidst erkommet dyr ind i besætningenDyr, som er flyttet til en besætning, må ikke flyttes fra besætningen igen, før der er gået 30dage.

Frivillige foranstaltningerKarantæneKarantæner benyttes ved indførsel af kvæg og svin fra udlandet. Ved karantæne bør ny-ankomne dyrafsondres fra de andre dyr i besætningen.Beskyttelse mod overførsel af smitte via personerMed henblik på at hindre indslæbning af smitsomme husdyrsygdomme via personer, der kommer tilbesætningen fra udlandet, er der af erhvervet etableret særlige beskyttelsesforanstaltninger. Disseomfatter:1. 24 timers karantæne fra den danske grænse krydses til personen må gå ind ibesætningsområdet2. Inden adgang til besætningsområdet skal der skiftes tøj og sko, og personen skal have væreti bad3. Fødevarer, jagttrofæer og levende dyr medbragt fra udlandet må ikke være ibesætningsområde4. Alle personer, der ankommer til en stald, skal registreres i stalden og med underskriftbekræfte, at de ovenfornævnte regler er opfyldt. Værktøj og instrumenter, som måttemedbringes fra udlandet, skal rengøres og desinficeres, inden det kommer ind i stalden, ogfølge de samme karantæneregler som personer.Smittebeskyttelsesforanstaltninger ved besøg på smittede/mistænkte bedrifter:Ved mistanke om forekomst af en alvorlig smitsom sygdom i en besætning vil denne blive besøgt afen dyrlæge fra Fødevarestyrelsen. De beskyttelsesforanstaltninger, der er nødvendige, er beskrevet iberedskabsplanerne og trænet under beredskabsøvelser.Situations vurderingEn gennemgang af de danske husdyrproduktionssystemer viser, at mulighederne for at etableregode smittebeskyttelsesforanstaltninger varierer fra bedrift til bedrift afhængig afbesætningsstruktur og driftsform, samt naturligvis med besætningsejerens indstilling.I forbindelse med anvendelse af arbejdskraft fra udlandet i danske husdyrbesætninger sættersprogforhold og niveau af uddannelse spørgsmålstegn ved effektiviteten af de almindeligesmittebeskyttelsesforanstaltninger.Smittebeskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med husdyrproduktion og hold af dyr ihobbybesætninger bør hos ejer og medhjælpere vægtes på lige fod med fodring og pasning af dyr.Mange husdyrejere har tilsyneladende den fejlagtige opfattelse, at de foranstaltninger, der skalhindre indslæbning af alvorlige smitsomme sygdomme fra udlandet, er en opgave alene for deoffentlige myndigheder.

Smittebeskyttelsesplaner bidrager til at forbedre forståelsen for værdien af forbedredeforanstaltninger til hindring af indslæbning og spredning af sygdomme i de danskehusdyrbesætninger. En kobling af de etablerede foranstaltninger til en offentlig støtte, som måtteblive udbetalt ved udbrud af alvorlige sygdomsudbrud, kan overvejes at bidrage til at sikre en fairfordeling af ansvar og udgifter.Et effektivt smittebeskyttelsesprogram på besætningsniveau vil øge chancerne for at smitten ikkeformår at spredes til så mange besætninger, hvorved epidemien vil blive mindre eksplosiv og mindreomfattende.Indtrykket er, at selvom det er et stort arbejde for både besætningsejere og veterinærafdeling atudfylde og kontrollere skemamaterialet, så kan det være en værdifuld proces, der kan fåbesætningsejere til at forstå, hvorfor smittebeskyttelse er vigtig og hvordan effekten kan optimeres.Det bør derfor overvejes om flere besætninger kan bringes ind under ordningen i forbindelse medden forestående revision af bekendtgørelsen.Hvis der ønskes en yderligere opstramning omkring smittebeskyttelsesplaner, kan det eventueltkobles med et økonomisk incitament som reducerer afregning for produkter eller mistederettigheder for erstatning i forbindelse med udbrud. Denne vej bør overvejes nøje inden deneventuelt vælges, og det skal navnligt vurderes, om der er et rimeligt forhold mellem risikoen forindslæbning af smitte, pga. manglende smittebeskyttelse, og de pålagte gener/udgifter.Risikoen for spredning af sygdom i forbindelse med transport/flytning af levende dyr vil altideksistere, idet dyr kan flyttes i inkubationsperioden. Flytteregistrering og TRACES kan bidrage til atreducere spredning i sådanne, særdeles sjældne, situationer. Smittespredning via kontamineredetransportmidler er meget vanskelig at kontrollere, især i forbindelse med benyttelse aftransportmidler, som også anvendes i lande med en lavere dyresundhedsstatus.Antallet af mistanker om alvorlige smitsomme husdyrsygdomme er meget lav. Årsagerne hertil er, atpraktiserende dyrlæger ikke kan indsende prøver til undersøgelse for at udelukke liste 1 sygdomme,uden at anmelde det som en mistanke. Hvis Veterinærafdelingerne vurderer, at der skal udtagesprøver, har det som konsekvens at besætningen pålægges omfattende restriktioner iundersøgelsesperioden. Det kan opleves som et incitament til at undlade at anmelde en mistankemed mindre situationen er alvorlig. Dette medfører en reel svækkelse af beredskabet, der jo ikke kantræde i funktion før end en mistanke bliver anmeldt, undersøgt og bekræftet. Hvis mistanken førstopstår efter at sygdommen har fået lov til at sprede sig uhindret i en periode, så er bekæmpelsenallerede forsinket og vanskeliggjort, og epidemien har en meget større risiko for at blive af etkatastrofalt omfang.Besætningsejernes motivation for at tilkalde besætningsdyrlægen ved de første tegn på sygdom hoshusdyrene er en afgørende faktor for, at en mistanke om et udbrud af en smitsom sygdom kan bliverettidigt anmeldt til Fødevarestyrelsen, og dermed give anledning til en hurtig igangsætning af denødvendige procedurer med henblik på diagnostik og bekæmpelse.Dyrlægernes håndtering af mistanker, bør ikke forstyrres eller forsinkes af økonomiske, praktiskeeller psykologiske faktorer, som kan undgås ved en mere hensigtsmæssig og effektiv funktion og

struktur af de beredskabsmæssige hjælpeforanstaltninger, som Fødevareministeriet,Fødevarestyrelsen og landbrugets organisationer har ansvaret for.Overvågningen for smitsomme sygdomme er baseret på oplysninger indhentet via husdyrejere,dyrlæger og resultater fra obduktioner og analyser, der foretages på private og offentligelaboratorier. Alle relevante oplysninger bør tilgå Fødevarestyrelsen med henblik på, atFødevarestyrelsen har et nøje kendskab til dyresundhedstilstanden i Danmark; tilsyneladende er dermangler på dette område, når der tales om oplysninger fra private laboratorier.EU skal forbedre grænsekontrollen for at minimere en ind slæbningsrisiko til et absolut minimum. Etøget samarbejde imellem veterinær- og toldmyndigheder vil styrke grænsekontrollen, ligesom enmere dynamisk og målrettet kontrol, især på de steder hvor der ikke er permanent toldeftersyn, vilvære ønskelig. Erfaringer fra Fødevarestyrelsens arbejde viser beklageligvis, at der grundet mangelpå viden, uagtsomhed og måske med fortsæt indføres dyr og produkter, som ikke opfylder dedyresundheds-relaterede importkrav.Den veterinære grænsekontrol benytter sammen med SKAT privat-indførsels-kampagner medhenblik på at opfange ulovligt indførte produkter af animalsk oprindelse. Disse kampagner er stortset begrænset til Billund og Kastrup lufthavn, endskønt der undertiden sker endelig fortoldning afbagage i mindre lufthavne beliggende i områder med stor husdyrproduktion. En mulighed forindslæbning af smitstoffer via disse lufthavne kan ikke udelukkes.Anbefalinger•Det anbefales at det undervisningsmateriale der anvendes på uddannelsessteder forpersoner der skal passe og have omgang med dyr analyseres, med henblik på at sikre enoptimal undervisning omhandlende smittebeskyttelse.Det anbefales, at der rettes henvendelse til Europa Kommissionen vedrørendetransportmidler, der anvendes til flytning af dyr over internationale grænser, som kan værekontamineret med agens for smitsomme sygdomme, medmindre en omhyggelig rengøringog desinfektion har fundet sted. Biler bør vaskes ved ankomsten til EU’s grænser. IdetDanmark har et tæt samarbejde med de Nordiske og Baltiske lande på beredskabsområdetvia de Nordisk-Baltiske Veterinærchefmøder og via den Nordisk-Baltiske veterinæreberedskabsgruppe, kunne arbejdet sikkert fremmes ved brug af disse etableredesamarbejdsformer.Det anbefales at arbejdet vedrørende brug af smittebeskyttelsesplaner revurderes medhensyn til at:o

Det anbefales at overvågningssystemet forbedres ved et øget samarbejde med privatelaboratorier, herunder resultater af diagnostiske undersøgelser på materiale indsendt tillaboratoriet i Kjellerup og til laboratorier beliggende i udlandet.Det anbefales, at der indføres mulighed for afkræftende prøvetagning (skelnen mellemmistanker og differential-diagnostik), med henblik på at øge antallet af laboratoriemæssigeundersøgelser, der kan belyse forekomst af alvorlige sygdomme og sygdomme med lignendesygdomstegn eller symptomer. Prøveudtagningen skal ske i tæt samarbejde imellem denpraktiserende dyrlæge i besætningen og Fødevarestyrelsen.Det anbefales, at privat-indførsels-kampagner der udføres i Billund og Kastrup lufthavn ogsåfinder sted i alle lufthavne hvortil der kommer fly med passagerer direkte eller indirekte fratredjelande.

Kapitel 6. Et cost-effective forebyggende beredskabKommissorietI kommissoriet efterspørges: ”En vurdering af den aktuelle organisatoriske og ressourcemæssigestatus for det forebyggende beredskab, med en vurdering af hvilke faktorer der forventes at påvirkedet fremover og forslag til ændringer”, samt: ” En beskrivelse af forskellige scenarier for, hvordan etcost-effectivt forebyggende beredskab kan struktureres”. Disse to emner præsenteres isammenhæng i dette afsnit.IndledningEt omkostningseffektivt (cost-effectiv) forebyggende veterinært beredskab er karakteriseret ved, ataktiviteterne til forebyggelse af introduktion af smitsomme husdyrsygdomme på alle organisatoriskeniveauer sker ud fra en systematisk prioritering af, hvor de tilgængelige ressourcer har størst effekt.Oprettelsen af et sådant beredskab forudsætter derfor løbende måling af de realiserede effekter –epidemiologiske, økonomiske, juridiske mv. - med henblik på evaluering og eventuel omprioriteringaf de anvendte ressourcer.I dette kapitel vil cost-effectiveness blive beskrevet alene i form af vigtige elementer i detforebyggende beredskab, som kan forbedres med henblik på at øge effektivitet. Nogle aspekter tilopnåelse af øget effektivitet vil endvidere fremgå af kapitlerne 5 og 8. En afvejning af ressourcernetil beredskabet og deres prioritering har det ikke været muligt at gennemføre p. gr. a. manglendeforudsætninger og datagrundlag, men det ville være meget ønskeligt at få gennemført en sådangrundig og økonomisk baseret vurdering af behov i forhold til de ønskede effekter af beredskabet.Forebyggelse af introduktion af smitsomme husdyrsygdomme har altid været en meget vigtigfunktion for veterinærvæsenet i Danmark, og det har generelt været en succeshistorie set i lyset afde relativt få sygdomsudbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, der har været konstateretgennem de sidste ca. 30 år.Forebyggelsesaktiviteter grænser naturligt op til overvågningsprocedurer med henblik på tidligpåvisning af introduceret smitte, herunder mistankehåndtering og laboratoriemæssigt beredskab, sekapitel 5 og kapitel 8.I modsætning til det operationelle veterinære beredskab, der har sit specielle lovgivningsmæssigegrundlag, er bestemmelser af betydning for forebyggelse af smitteintroduktion indeholdt i forskelligeregelsæt. Det drejer sig f.eks. om:1.2.3.4.Kontrol med import af dyr og produkterOmsætningsregler for dyr i DanmarkSmittebeskyttelsesplaner for husdyrbesætningerUddannelse af landmænd, medhjælpere, chauffører, dyrlæger, m.fl. i hygiejne, rengøring,desinfektion, håndtering af direkte og indirekte kontakt-risici, medicinering, mv.54

5. Indretning og drift af staldbygninger, markeder, samlestalde og dyretransporterUddannelse af personalet i FødevarestyrelsenDer vil være et meget forskelligartet behov for løbende uddannelse alt efter hvilke opgaver denenkelte medarbejder skal udøve i beredskabet som medlem af Fødevarestyrelsens centrale stab. Idet udøvende beredskab, vil der ligeledes være behov for ad hoc uddannelse af både interne ogeksterne medarbejdere (se Bilag 6.1 og 6.2).Definerede grupper internt i Fødevarestyrelsen:•••••••••Dyrlæger i veterinærafdelingerne med særlig fokus på beredskabDyrlæger i veterinærafdelingerne, der dels deltager og ikke deltager i vagterneTeknikere og HK personale i veterinærafdelingerneDyrlæger i FødevareafdelingerneDyrlæger på slagterierneØvrigt personale i Fødevareafdelingerne inklusive slagterierneDyrlæger fra Dyresundhed i GlostrupØvrige dyrlæger i GlostrupØvrigt personale i Glostrup.

Gruppe A og G, suppleret med B og C udgør kernen i beredskabet i såvel freds- som krisetid. Ifredstid er den væsentligste opgave at holde sig løbende ”skarp” både på det kliniske område, kendetil den aktuelle sygdomssituation i udlandet, opdatering af action-cards, vedligehold af materiel,regler osv. Der skal i aktivitetsbudgetterne afsættes den nødvendige tid til denne indlæring ogerfaringsudveksling. Forslag: minimum 2 dage pr medarbejder pr måned.Under udbrud skal Gruppe A så vidt muligt ikke være en del af folk i ”marken”, men koncentrerederes kræfter på at indgå i krisestaben, samt at stå for den løbende uddannelse af delsmedarbejdere fra gruppe C,D,E, F, H og I og dels eksterne personer som praktiserende dyrlæger,personale fra Beredskabsstyrelsen, Politi m.m.Så vidt det er muligt skal undervisningsmateriale udarbejdes og opdateres i fredstid. Det vil navnligvære væsentligt, at der er udformet informationsmateriale på engelsk og tysk, hvis det blivernødvendigt at rekruttere dyrlæger fra udlandet.Gruppe A og G samarbejder løbende tæt med at udvikle et aktuelt og interessantefteruddannelsesforløb meget gerne i samarbejde med KU-Sund og DDD-Kursus.Gruppe A og vagtbærende i gruppe B, samt gruppe E skal være under løbende uddannelse på detkliniske og regel området. Denne løbende opdatering kan ske på 2-3 årlige temadage, hvor man bl.a.kunne træne kliniske færdigheder, samarbejde og blive opdateret om den nyeste viden påberedskabsområdet og deltagelse i de afholdte beredskabsøvelser.Det vurderes ikke som nødvendigt at have nogen fastlagt løbende uddannelse for Gruppe D,F, H og I,da det er erfaringen fra udbruddet af Newcastle disease i 2002, at disse grupper meget hurtigt kansættes ind i konkrete opgaver, som i øvrigt vil være meget vanskelige at forhåndsvurdere karakterenaf (se Bilag 6.2).55

Definerede eksterne grupper:•Danske praktiserende dyrlæger. Denne gruppe kan meget hurtigt opdateres i en akutsituation. Det vurderes ikke som profitabelt, at have noget løbende formaliseretefteruddannelse program for disse. Løbende artikler i DVT suppleret med ad hoc aktualitetsmøder og kurser dækker behovet.Udenlandske praktiserende dyrlæger. Ved et større udbrud vil det ikke være realistisk kun atkunne dække bemandingsbehovet med dansk/nordisk talende personer. Hvis det ikke erpolitisk acceptabelt at danske borger betjenes på andet end dansk skal der ibemandingsplanerne indregnes tolke. Denne model blev delvis benyttet ved MKS i GB i2001. Gruppen uddannes i lighed med danske kolleger ad hoc, og det vil kun være realistiskat rekruttere engelsk og tysktalende personer. Det bør dog politisk afklares om det enddakun er acceptabelt med engelsk talende personale.Beredskabsstyrelsen: Befalingsmændene indgår allerede nu i velfungerende, ikkeformaliserede samarbejds-/efteruddannelsesforløb. Menige uddannes som nu ad hoc,hvilket fungerer fint.Politiet: Uddannes ad hoc.Embedslæger: Velfungerende ad hoc samarbejde.Slagteriarbejdere: Uddannes ad hoc, deltager i beredskabsøvelser.

Konklusion:De midler, der skal være til rådighed til uddannelse bør altovervejende bruges til at klædeveterinærafdelingernes personale fagligt på, så de til en hver tid er opdateret og dermed fagligtoverlegne. Herved opnås det bedste udgangspunkt for i en presset situation at kunne tage de rigtigebeslutninger og kunne videregive denne viden på overbevisende måde.Interne kurserMedarbejdere i Fødevarestyrelsen tilbydes en række kurser, som er listet i et kursuskatalog. Såfremtder er tilstrækkeligt med tilmeldte kursister gennemføres der enkelte kurser, der er relevante fordyresundhed, men ingen der er direkte relateret til det veterinære beredskab.Der afholdes regelmæssigt både mindre lokale og større landsdækkende beredskabsøvelser, hvormedarbejderne har mulighed for at anvende beredskabsmanualer og strategi- og ressourceplanen.Eksterne danske kurserFødevarestyrelsen afholder i samarbejde med beredskabsstyrelsen kurser som især vedrørerkrisestyringssituationer.Eksterne udenlandske kurser, EUMed henvisning til bestemmelserne i Forordning (EF) nr. 882/2004 (1) har Europa Kommissionenetableret et undervisningsprogram ” Bedre uddannelse – større fødevaresikkerhed” for detpersonale fra medlemsstaternes kompetente myndigheder, der har ansvaret for offentlig kontrolomhandlende foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og

dyrevelfærdsbestemmelserne. Deltagere fra tredjelande, især udviklingslandene kan også deltage.Bilag II til Forordningen omtaler 11 forskellige emner til uddannelse af personale herunder:1. Farer i husdyr-, foderstof- og fødevareproduktion2. Beredskabsplaner med henblik på krisesituationer, herunder kommunikation mellemmedlemsstaterne og Kommissionen3. Alle andre områder, herunder dyresundhed og dyrevelfærd, der er nødvendige for at sikre,at den offentlige kontrol foretages i overensstemmelse med forordningen.Der bliver indgået eksterne kontrakter vedrørende gennemførelsen af uddannelsesprogrammet. Allekurser bliver udbudt på engelsk og undertiden med simultanoversættelse til fransk, tysk, russisk,m.fl. Indenfor de seneste år er der blevet gennemført en del kurser af stor interesse for detveterinære beredskab, herunder kurser med titlerne: Veterinary and Food Safety Control Checks inBorder Inspection Posts, Risk Assessment, Emerging Animal Diseases, Contingency Planning, ogAnimal Health of Bees and Zoo Animals.Det samlede budget for uddannelsesprogrammet for 2012 var 15.000.000 Euro.Medarbejdere fra Fødevarestyrelsen har deltaget i mange af de kurser der udbydes af EU, ogFødevarestyrelsen har desuden stillet medarbejdere til rådighed som undervisere ikursusprogrammet.Eksterne udenlandske kurser, FAOFAO-EuFMD organiserer kursusprogrammer i bekæmpelse af mund- og klovesyge. Disse kurserafholdes i lande hvor sygdommen er endemisk som f.eks. i Tyrkiet og Kenya. Alle kursusdeltagere fårher mulighed for at se dyr med kliniske tegn på mund- og klovesyge. Medarbejdere fraVeterinærafdelingerne har deltaget i flere af disse kurser.BeredskabsøvelserDe årlige store beredskabsøvelser fungerer i det store og hele godt. Der dog tendens til at mankoncentrerer sig om de indledende faser af et udbrud, nemlig mistanke-håndtering, sporing,restriktions-indførelse og nedslagning. Det er imidlertid langt vanskeligere at opretholde og afviklerestriktioner end det er at indføre dem. Disse faser bør i højere grad afprøves under fremtidigeøvelser, velvidende at det er svært at illudere lange forløb indenfor en 2 – 3 dages øvelse.Eksempler på temaer:•Hvor længe er det muligt at opretholde et reelt ”stand-still” (flytteforbud for dyr i et område), oghvordan håndterer man situationen, når det ikke længere kan opretholdes, navnlig afdyreværnsmæssige årsager.Hvordan håndteres diverse dispensationer, og hvordan sikrer man en vis ensartethed iafgørelserne.Hvordan planlægger man de faste medarbejderes frihed og ferieafvikling over lange (måneders)forløb.

Udover de store øvelser, skal det faste personale i veterinærafdelingerne i langt højere grad end numindst ugentligt afprøve diverse rutiner. Den engelske erfaring på dette område: ” Alt hvad manlægger ind i en bekæmpelsesplan, bør så vidt muligt lægges ind i daglige rutiner for at holde folk”varme” og ”enhver mistanke skal straks internt opskaleres, da dette fungere som den bedsteøvelse”. Risiko ved denne fremgangsmåde kan være en ”ulven kommer” effekt, men dette vurderesikke som overhængende med de relativt få mistanker vi pt. har her i landet.Organisationer, udstyr og personaleOrganisationer: Udover de organisationer, der er defineret under uddannelsesafsnittet, kan følgendetilføjes som en del af det forebyggende beredskab:••••••••DTU VeterinærinstituttetDTU FødevareinstituttetLandbrug & FødevarerStatens SeruminstitutSundhedsstyrelsenMeteorologisk institutDR og TV2 (public service stationer)FALCK

Det bør overvejes hvilke samarbejdsformer der er de optimale med disse organisationer.I UK har man opbygget et system, hvor man under udbrud kontinuert fysisk har samlet alleorganisationer omkring samme bord, og hvor alle deltager i morgenbriefing kl. 9 – 10 og enstyregruppe derefter holder møde fra 10-11. Alle organisationer skal blive i bygningen hele dagen såde hele tiden kan hidkaldes og klare kommunikationen med deres respektive baglande. Denneorganisering har vist sig meget effektiv og kendes i øvrigt også i Danmark, hvor det nationaleberedskabet under politiet er opbygget efter samme princip.OvervågningOvervågningen for smitsomme sygdomme foregår primært via kliniske observationer i besætningerudført af landmænd og besætningsdyrlæger (”passiv overvågning”).Det må konstateres, at der anmeldes alt for få kliniske mistanker. I forhold til de kendte og udbredtesygdomme, der findes i danske fjerkræ-, svine- og kvægbesætninger, skulle de anmeldepligtigesmitsomme sygdomme langt oftere forekomme som mulige differentialdiagnoser end antallet afanmeldte mistanker viser.Forklaringerne kan være mange: Disse sygdomme forekommer som regel ikke i vore nabolande,voldsomme konsekvenser af et offentligt tilsyn for besætningsejeren, praktiserende dyrlægersudfasning af diagnostikken, m.m.En effektiv overvågning via kliniske mistanker, forudsætter, at diagnostikken på besætningsniveausuppleret med obduktioner og indsendelses-pligt efter nærmere angivne forskrifter udføres afbesætningsdyrlægen. Der er forskellige opfattelser af, hvorvidt aftalen om obligatoriske

sundhedsrådgivning, der blev indført i forbindelsen med Veterinær forlig I, har styrket eller svækketovervågningen og dermed beredskabet.Løbende laboratorie-overvågning af blod, mælk og organprøver:I Danmark er mængden af indsendelser af dyr og organer til obduktion og bakteriologiskundersøgelse over de sidste år stort set ophørt for kvæg og fjerkræ. Dette har medført en væsentligsvækkelse af denne del af overvågningen. I Nederlandene har man styrket denne overvågning ved atlevere et meget højt serviceniveau. Dyr til obduktion afhentes dagligt og hele ordningen støttesøkonomisk og er dermed blevet en stor succes. Der foretages 4000 årlige obduktioner på grise, ogdisse undersøges samtidig for klassisk svinepest, hvilket sikrer en løbende sikker overvågning.Betydningen af den nemme adgang til undersøgelser er også set i Storbritannien, hvor man harkonstateret en omvendt proportionalitet mellem afstand mellem besætning og laboratorium ogantallet af indsendelser.Indsendelse af materiale til afklaring af differentialdiagnostiske tilfælde:I NL har man formaliseret muligheden for indsendelse af prøver til laboratorieundersøgelse medhenblik på at fastslå årsagen til forekomst af sygdomstegn som ikke er entydige for enanmeldepligtig sygdom, og derfor ikke skal behandles som sådan. Herved opnår man at få bekræfteten differentialdiagnose, uden at besætningsejeren pålægges unødige restriktioner som påbudt veden traditionel mistanke. Der kan også være tale om dyr eller besætninger som viser uspecifikke tegnpå sygdom, der kunne være forårsaget af flere forskellige smitstoffer. Man tilskynder altså til rettidigindsendelse af relevant materiale til diagnostisk undersøgelse, som i enkelte tilfælde kan vise sig atvære forårsaget af atypiske eller mindre patogene typer af smitstof, som er omfattet af anmeldepligtog skal bekæmpes efter reglerne for den pågældende sygdom.Early warning:Early warning kan også kaldes ”diskret OT”, og påbyder indsendelse af diagnostisk materiale tillaboratorieundersøgelse på basis af kvantitative negative ændringer i besætningens registreredeproduktivitet, sygelighed og dødelighed. Erfaringen med dette system i relation tilfjerkræsygdommene Newcastle disease og aviær influenza i Danmark er så gode, at det også børovervejes indført for andre anmeldepligtige sygdomme også for de andre dyrearter.Risiko-baseret overvågning:Risiko-baseret overvågning er en cost-effectiv metode til aktiv overvågning af dyr eller besætninger,som anses for at være i højere end gennemsnitlig risiko for at være smittede. Det kan være dyr, derer blevet indført fra et land hvor der er konstateret udbrud kort tid efter, eller dyr som er blevettransporteret i transportvogne, der er mistænkt for at have været kontamineret; dvs. dyrene harværet i i højere risiko for at være blevet eksponeret for smitten. En sådan eksponeringsmistanke kanetableres på baggrund af ajourførte databaser, f.eks. flyttedatabaser, TRACES, CHR-register.Laboratorieindsendelser i tidsmæssig og geografisk sammenhæng med udbrud i nabo- ellereksportlande og i forbindelse med højgradige trusselsvurderinger kan udnyttes til risiko-baseretovervågning. Se endvidere Kapitel 10.

Aktiv overvågning:Fødevarestyrelsen har i samarbejde med DTU Veterinærinstituttet og andre partnere igangsat enrække særlige overvågningsaktiviteter (Bilag 6.3), hvoraf nogle er forårsaget af trusselsvurderinger,andre vedrører infektioner som r forekommer med ukendt hyppighed eller som har et særligt fokus.ErstatningsreglerErstatningsregler skal sikre, at der gives en retfærdig erstatning for de tab som den enkelteproducent lider. De skal være et incitament til at reagere hurtigt ved mistanke, og ikke et incitamenttil at holde et udbrud skjult for at undgå restriktioner og tilhørende tab. I Nederlandene har mansåledes indført differentierede erstatninger ved udbrud, således at der gives delvis eller ingenerstatning for syge og døde dyr, men der gives fuld erstatning for raske dyr, der aflives som led ibekæmpelsen. Dette for at tilskynde til at mistanker anmeldes tidligt i besætningsforløbet.Det har endvidere været diskuteret i Danmark om man kunne enes om en ny og retfærdig modelspecielt for fordeling af udgifter til rengøring efter nedslagning.SmittebeskyttelseDirekte smitteFor smitteoverførsel ved direkte kontakt dyr-til-dyr mindskes risikoen mest ved at undgå flytning afdyr og produkter (primært urin og gødning) fra besætning til besætning. Total isolation er ikke muligog ønskelig, men for at forhindre en hurtig spredning har man ved hjælp af 7/30 – dages reglenindbygget en vis træghed. For store besætninger er der ligeledes indlagt begrænsninger for, hvormange faste samhandelspartnere man må have. Det kan overvejes at stramme begge dissestyringsredskaber op for at opnå en højere grad af smittebeskyttelse. I NL er der udviklet et system,hvor man kun må flytte svin fra besætninger af højere sundhedsstatus til lavere status, hvilketligeledes kan medvirke til at begrænse smitterisikoen mellem besætninger.Indirekte smitteDet er svært og meget omkostningstungt at opbygge en fysisk barriere mod vindbårne (MKS) ogvektorbårne (BT) infektioner. Smittebeskyttende foranstaltninger må for disse afløses af risiko-baseret overvågning og tidlig varsling så opmærksomheden blandt landmænd og dyrlæger kan øges.Dette har heldigvis også vist sig effektivt, f.eks. ved introduktionen af BT i Danmark.Besøgsregler i besætninger (dyrlæger, inseminører, osv., og redskaber som klovbeskæringsbokse,lastbiler, osv.) vil primært sikre mod indirekte smitte. Man skal være opmærksom på ikke at lavedisse besøgsregler for bureaukratiske, så de i højere grad kommer til at fungere på papiret end ibesætningen, hvilket fører til en falsk tryghed. Simple tiltag som tvunget støvleskift er forståelige,overkommelige og meget effektive. I Danmark har branchen udviklet besøgsregler for SPF-besætninger, mens man i Storbritannien har en lignende ”code of conduct of good behavourpractice”.

Situations vurderingDet forebyggende beredskab må nødvendigvis basere sig på mange forskellige regelsæt,myndigheder og indsatsområder, hvilket stiller krav til et effektivt samarbejde og en løbendekoordination af indsatsen, hvilket i sig selv er ressourcekrævende.EU har udarbejdet en strategi for forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme: ”Forebyggelseer bedre end helbredelse” og kommissionen arbejder pt. med en ny husdyrsundhedslov, derforventes at indeholde oplæg til bl.a. ændringer i finansiering af udgifter til bekæmpelse, herundererstatning for nedslagning af dyr i smittede besætninger.På grund af den meget store eksport at levende dyr fra Danmark og Holland, råder FVST/NVWA overforholdsvis mange embedsdyrlæger, medens det ikke som i UK har været nødvendigt at have etkorps af reserve-embedsdyrlæger. Rekruttering af praktiserende dyrlæger i krisesituationer benyttesi alle landene, og Danmark adskiller sig kun ved at danske dyrlæger ikke kan nægte at deltage. I alletre lande har der i forbindelse med udbrud, hvor der har været behov for at tilknytte et meget stortantal dyrlæger, været tilfredsstillende erfaringer med at opdatere disse på et èn-dags ad hoc kursus.Med hensyn til uddannelse vurderes der derfor ikke at være et behov for løbende at efteruddannede dyrlæger der kan rekrutteres udenfor Fødevarestyrelsen i en bekæmpelsessituation. Detvurderes, at de midler, der skal være til rådighed til uddannelse, altovervejende bør bruges til atklæde Fødevarestyrelsens eget personale fagligt på, så de til en hver tid er opdateret og har et godtudgangspunkt for at træffe de rigtige beslutninger i pressede situationer.Anbefalinger••Det anbefales, at der gennemføres en egentlig økonomisk cost-effective analyse af detveterinære beredskabs samfundsmæssige betydning.Det anbefales, at der ved udbrud i udlandet afholdes et møde imellem den pågældendeekspertgruppe og repræsentanter for de nærmeste samarbejdspartnere omkringtrusselsvurderingen med henblik på optimalt samarbejde og informationsudveksling.Det anbefales at de ressourcer, der skal være til rådighed for uddannelse overvejende børanvendes til uddannelse og efteruddannelse af Fødevarestyrelsens medarbejdere fraveterinærafdelingerne og fra relevante afdelinger i hovedkontoret.

Kapitel 7. Det operationelle veterinære beredskab – krisestyring ogressourcerKommissorietI kommissoriet efterspørges: En vurdering af det operationelle beredskab med vægt på kriseorganisering ogallokering af ressourcer under kriser i lyset af den nyeste reorganisering af Fødevarestyrelsen.IndledningDet operationelle beredskab – undertiden omtalt som det operative eller bekæmpelsesmæssige beredskab-omfatter de elementer, der er væsentlige for at udrydde de alvorlige smitsomme husdyrsygdomme oginfektioner og begrænse deres spredning, når de forekommer. Dette sker eksempelvis ved aflivning ogfjernelse af smittede husdyr efterfulgt af rengøring og desinfektion og med oprettelsen afbeskyttelseszoner og overvågningszoner, der har en radius på henholdsvis 3 km og 10 km. Dette beredskabfungerer på basis af et effektivt forebyggende beredskab og i et tæt samarbejde med andre myndighederog branchen. EU lovgivningen indeholder kriterier og krav vedrørende beredskabsplaner; de elementer derer omtalt i lovgivningen vedrørende bekæmpelsen af mund – og klovesyge, er vist i Tabel 7.1.

Operativ indsatsDen operative indsats i marken omfatter den konkrete håndtering af sygdomssituationen herunder:undersøgelse af mistanker, nedslagning og destruktion af dyr i sygdomsramte besætninger,epidemiologiske undersøgelser, rensning og desinfektion af kontaminerede bedrifter, genindsættelse af dyri tomme stalde, etablering af zoner med restriktioner vedrørende flytning af dyr og produkter af animalskoprindelse, og etablering af sygdomsovervågning i disse zoner.I perioden 2004 – 2010 er der udarbejdet beredskabsplaner, som giver informationer og retningslinjer medhensyn til udførelse af de ovenfor nævnte opgaver (Tabel 7.2).Tabel 7.2 Oversigt over beredskabsplaner udarbejdet af FødevarestyrelsenDato forpublikationStrategi- og ressourceplan, Version 72007Operationelle manualer for:Afrikansk svinepest2003Klassisk svinepest2004Mund- og klovesyge2004Ti eksotiske sygdomme2006Bluetongue2007Aviær influenza2007Newcastle disease2008BeredskabsplanerTil udførelse af de operative indsatser i marken er Danmark i henhold til Krisestyringsplan delt op i 2regioner:ooRegion ØstRegion Vest

Til brug for operative aktiviteter ved udbrud findes der i veterinærafdelingerne planer med oplysninger ompersonale, beredskabsudstyr og samarbejdspartnere. Visse oplysninger om disse planer er beskrevet i Tabel7.3.Tabel 7.3 Oplysninger om planer, der forefindes i veterinærafdelingerne Nord, Syd og Øst, og som erudarbejdet til brug ved udbrud af sygdomNavne på planerIndholdsfortegnelse med hensynAntalOplysninger omtil hovedafsnitsiderdatoer vedrørendeplanenBeredskabsplan1. Alarmeringer104Senest revideretBeredskabscenter Øst2. Etablering10. aug. 2009Fødevareregion Øst3. Vurdering af ekstra bemanding4. Drift af krisecenteret5. Bilag6. Vedligeholdelse afberedskabsplanenKrisecenterplan1. Formål19Fødevareregion Vest,2. KommandovejeOpdateret 22-6-2011Veterinærafdeling Syd,3. OrganisationNæste opdatering:Veterinære beredskab,4. Det lokale krisecenternovember 2011Haderslev5. Det regionale krisecenter6. Krisestyring7. Beredskabskasser8. KrisekommunikationBilagKriseplan forBeredskabssektionHerning6.7.8.9.10.SituationenOpgaverUdførselLogistikKommunikationBilag42Opdateret oktober2011Opdateres igenoktober 2012

Behovet for samarbejde med en række eksterne partner kan forudses i fredstid, og rammeaftaler kanudarbejdes vedrørende ydelser, der skal leveres og hvilke procedurer, der skal følges med hensyn tilbetaling af disse ydelser. Fødevarestyrelsen har etableret en række rammeaftaler for ydelser på områder,hvor ekstern assistance vil blive nødvendig ved sygdomsudbrud. Oplysninger om disse aftaler er anført iTabel 7.4.Tabel 7.4 Oversigt over aftaler indgået imellem FVST og institutioner og virksomheder vedrørende eksternassistance ved udbrud af smitsomme husdyrsygdommeAktivitet/ ydelseSamarbejdspartner AftaleAftale kan opsigesBemærkningeretableret med varsel påTransport af diagnostisk Politi20073 månederDer er retningslinjermateriale og oprettelsefor samarbejdetaf afspærringerOpstilling af sluser,Beredskabsstyrelsen 20116 månederindledende desinfektionmv.DiagnostiskeDTU -20094 årJusteres hvert årundersøgelserVeterinærinstituttetPrognose for bevægelse Danmarks20056 månederaf virus skyMeteorologiskeInstitutKort materialeKort og2005løbendeMatrikelstyrelsenBrug af CHR dataVFL Kvæg2006løbendeFremstilling af kortLE 34 GIS Center2005løbendeMed hensyn til aflivning af klovbærende dyr findes følgende anført i den operationelle manual, mund- ogklovesyge beredskabsplanen, juni 2004:”Der er ved mistanke om mund- og klovesyge rettet henvendelse til Danske Slagterier og/eller Dansk Kvægom aflivningshold. Når regionens veterinærafdeling har besluttet, at der skal gennemføres aflivning af enbedrift, skal Landsudvalget for Svin/Danske Slagterier og/eller Dansk Kvæg hurtigst muligt underrettes,således at aflivningspersonel og aflivningsmateriale kan samles hurtigst muligt. Aflivning af modtagelige dyrpå en smittet bedrift skal ske inden 24 timer”

Ved udbrud af klassisk svinepest fremgår følgende af den operationelle manual, klassisk svinepestberedskabsplan, januar 2004, følgende vedrørende aflivning:”Nedslagningsberedskab i Landsudvalget for Svin/Danske Slagteriers veterinærregioner”.De danske beredskabsplaner oplyser, hvorledes aflivning skal finde sted, men de procedurer, der erbeskrevet i beredskabsplanerne er ikke bekræftet i en skriftlig samarbejdsaftale.Under fact-finding turen til Holland og UK blev der indhentet oplysninger om brug af kontrakter medsamarbejdspartnere, se Bilag 2.3, og begge lande benytter kontrakter på flere områder end i Danmark.Under drøftelse af brugen af kontrakter blev det fremhævet at:1. Store udbrud ville have været vanskelige at håndtere uden et samarbejde baseret påaftaler/kontrakter og der var et politisk ønske/krav om brug af kontrakter2. Etablering og vedligeholdelse af kontrakter er meget tidskrævende; det er især ressourcekrævendeat forberede og evaluere udbudNogle kontrakter er meget dyre, idet det er vanskeligt at forudsige behovet for og størrelsen af kontraktenselementer.PersonaleressourcerI forbindelse med udbrud af en anmeldepligtig husdyrsygdom vil der hurtigt opstå et behov for atmobilisere dyrlæger og andre personer, som er uddannet til – eller som hurtigt kan oplæres til – at varetagede opgaver, som måtte opstå under en krisesituation.Ved konstatering af udbrud vil der pludseligt opstå et stort behov for personale til at arbejde ibesætningerne, det lokale krisecenter og det centrale krise center. Besætningsbesøg vil blive nødvendige iforbindelse med mistanker, udbrud og overvågning i 3 km og 10 km zoner.I 2007 hvor England havde en mindre mund- og klovesyge epidemi med 8 inficerede besætninger er deroplysninger om, at der i forbindelse med bekæmpelsesbestemmelserne blev udført 1200 besøg ibesætninger og udtaget 60 036 blodprøver. Desuden blev der foretaget 766 besøg i forbindelse meddyrevelfærd.FVST har uddannet personale (bemanding) i det veterinære beredskab, som kan varetage opgaver i fredstidog under krisesituationer på centralt niveau og på regional/lokalt niveau. Eksempler på opgaver, som skalvaretages i forbindelse med det veterinære beredskab er omtalt i Bilag 2.3.På baggrund af oplysninger indhentet i Holland og UK er der i Tabel 7.5 og 7.6 vist en sammenligning af debemandingsforhold, som findes vedrørende det veterinære beredskab i Danmark, England og Holland.

Tabel 7.5 Sammenligning af bemanding i Danmark, England og Holland, som varetager beredskabsopgaver ifredstid på centralt niveau og regional/lokalt niveauBeredskabsbemanding i ”fredstid” og husdyrpopulationernes størrelseDanmark England HollandAntal medarbejdere i den central veterinære administrationAntal medarbejdere på niveau af den regionale/lokale administrationHusdyrpopulationer (000)*KvægFårSvinOmregnet til stordyrenheder**4.685Kvæg: 0.90; får: 0.10 og svin: 0.25I den central veterinære administration varetager én medarbejder opgaver780.833vedrørende antal stordyrenhederI den regionale/lokale veterinære administration varetager én medarbejder opgaver312.333vedrørende antal stordyrenheder*Kilde: EU’s veterinærkalender 2010-2011(1) og DEFRA(2) **OECD(3)

Det fremgår af Tabel 7.5, at i fredstid skal en medarbejder på det centralt niveau i FVST varetage opgavervedrørende 780.833 stordyrenheder, hvor antallet i England og Holland henholdsvis 240.433 og 448.933.Dette betyder, at en medarbejder i FVST varetager opgaver, der omhandler dyrepopulationer, som er116 % og 16 % større end de populationer, som ansatte i den centrale veterinæradministration i England ogHolland.På regional/lokalt niveau skal en medarbejder i FVST varetage opgaver vedrørende 312.333stordyrenheder, hvor antallet i England og Holland er henholdsvis 20.727 og 167.350. Her beskæftiger endyrlæge i FVST sig med en dyrepopulation som er henholdsvis ca. 1030 % og 40 % større end depopulationer, som dyrlægerne på regional/lokal niveau i England og Holland varetager.Alle 3 lande har programmer til træning af personale, således at et vist antal medarbejdere vedsygdomsudbrud straks kan indgå direkte i det veterinære kriseberedskab. Det fremgår af Tabel 7.6 atEngland – uden tvivl på baggrund af dets store mund- og klovesyge udbrud – har trænetpersonaleressourcer, som per stordyrenhed overgår både Danmark og Holland.

Store forskelle i antallet af trænet personale i de 3 lande gør sig især gældende i den regionale/lokaleadministration, hvor der er én trænet medarbejder i FVST til opgaver vedrørende 126 621 stordyrenheder,et antal som er ca. 1055 % større end tildelt én trænet medarbejder i England og ca. 182 % større endangivet for én trænet medarbejder i Holland.Krisekommunikation, internt og eksterntIntern håndtering af informationer om krisenUnder udbrud af sygdom skal der indhentes, opbevares, bearbejdes og fordeles relevante oplysninger omalle forebyggende, kontrol- og bekæmpelsesforanstaltninger således, at alle enheder i krisestyringsplanenkan agere efter samme situationsbillede.I forbindelse med krisesituationer forårsaget af sygdomsudbrud har veterinæradministrationen i UKetableret et fast og systematisk informations – og beslutningsforum mellem det centrale strategiske niveauog det decentrale taktiske niveau, idet der afholdes daglige møder omkring et ”birdtable”. Rent praktiskdrejer det sig om at alle aktører og interessenter i krisesituationen mødes omkring bordet, alle står op og erkortfattede og meget præcise omkring deling af viden og opgaver. Beslutninger som er nødvendige for denallernærmeste fremtid i krisesituationen træffes her. ”Birdtable” møder kan følges via video.I Danmark er der etableret en fast praksis, baseret på Beredskabsstyrelsens, Politiets og Forsvarets konceptom stabsledelse, i tilfælde af en krise på Fødevarestyrelsens område. Fødevarestyrelsen har teknikken til,mulighederne for og rutinen i, at holde møder på videokanaler eller på LYNC, som meget ligner ”Birdtable”møder. I beredskabskredsen i Fødevarestyrelsen holdes ugentlige videomøder også i fredstid. Detbetragtes som værende hensigtsmæssigt, at konceptet bliver omtalt i beredskabs- og ressourceplanerne.Ekstern kommunikationVed et udbrud af en eksotisk sygdom opstår der typisk et massivt og pludseligt pres for formidling afinformationer til samarbejdspartnere, medier, borgere og andre interesserede. I en krisesituation stilles

Krisekommunikationen bør være afklaret forud for sygdomsudbrud med hensyn til: Hvem har ansvaret forkrisekommunikationen? Hvordan bruges hjemmesiden? Forhold vedrørende kommunikationsområdetsopgaver, ledelse, bemanding, organisering, procedurer og ressourcer på central og regionalt niveau børvære afklaret.Krisestyringsplanen (Fig. 7.2) indeholder ingen omtale af krisekommunikation.EkspertgruppemøderEU lovgivningen fastsætter, at der med hensyn til bekæmpelsesforanstaltningerne for aviær influenza,Afrikansk svinepest, klassisk svinepest og mund- og klovesyge skal nedsættes ekspertgrupper. I mund- ogklovesyge direktivet er der således anført, at der skal oprettes en ekspertgruppe, som:oootil stadighed er operationel,er sammensat af epidemiologer, veterinæreksperter og virologer på en afbalanceret måde, ogskal opretholde den nødvendige ekspertise til at bistå myndighederne med at sikre beredskabet, itilfælde af udbrud af mund og klovesyge.

Laboratorieressourcer og bufferkapacitetDer er etableret en ydelseskontrakt mellem Fødevarestyrelsen og DTU Veterinærinstituttet (se afsnit 6),som omhandler oplysninger om løbende laboratorie-kapacitet. For året 2012 er det aftalt, at der vedudbrud af mund- og klovesyge, svinepest, aviær influenza, Newcastle disease og bluetongue kan udføresanalyser, som anført i Tabel 7.8. I tilfælde af en mindre mund- og klovesyge-epidemi svarende til epidemieni 2007 i England vil der på Veterinærinstituttet være kapacitet til at udføre de nødvendige serologiskeprøver på ca. 12 dage.Tabel 7.8. Laboratoriekapacitet ved udbrud af 5 alvorlige smitsomme sygdommeSygdommeViruspåvisning pr døgnSerologiske prøver pr døgnMund- og klovesyge505000Svinepest509000Aviær influenza1001200Newcastle disease1001200Bluetongue1505000

Det fremgår af aftalen imellem Fødevarestyrelsen og DTU Veterinærinstituttet, at ved udbrud, som trækkerud til en varighed af 2 måneder eller mere, skal der introduceres og oplæres medarbejdere for at bibeholdeden daglige kapacitet. Det vil ske i situationer, som opstod i 2001 i England, hvor der blev foretaget mereend 3 millioner serologiske prøver for mund- og klovesyge antistoffer og i 1997/98 i Holland, hvor der blevundersøgt mere end 2 millioner prøver for svinepest.Situations vurderingReorganiseringen af Fødevarestyrelsen er overfor offentligheden illustreret ved 2 diagrammer. Et diagram,der viser områdefordeling i ”fredstid” og et diagram kaldet krisestyringsplan, som viser hvorledesforskellige enheder skal fungere ved udbrud af smitsomme sygdomme i krisesituationer. På baggrund af deto diagrammer er det meget vanskeligt (umuligt) at se, hvem der skal udføre de forskellige opgaver ved

sygdomsudbrud. I princippet bør enhver udføre det arbejde, som vedkommende er bedst til, og hvor det ermuligt, skal opgaver, der skal udføres i en krisesituation, varetages af medarbejdere, der beskæftiger sigmed tilsvarende opgaver i ”fredstid”. Diagrammerne er mangelfulde i denne henseende. Hertil kommer, atder i diagrammerne anvendes forskellig terminologi; i det ene er der tale om veterinærafdelingerne Nord,Syd og Øst, medens der i det andet henvises til region Vest og region Øst.Fødevarestyrelsen har med baggrund i EU Direktiver udarbejdet 8 beredskabsplaner; menberedskabsplaner skal regelmæssigt opdateres således, at de oplysninger, der findes i planerne errelevante, herunder med hensyn til:ooden organisation(administration), der er ansvarlig for sygdomsbekæmpelsede aftaler der findes med samarbejdspartnere i krisesituationer

På baggrund af de oplysninger, der findes i tabellerne 7.2 - 7.4, er det vurderet, at den regelmæssigeopdatering er mangelfuld. For tiden findes der ingen skriftlig aftale vedrørende destruktion af dyr, som skalaflives ved udbrud af sygdomme som svinepest, mund - og klovesyge og aviær influenza.Sammenligningen imellem antallet medarbejdere i Danmark, England og Holland, som er tilknyttet detveterinære beredskab i fredstid og trænet til at kunne indgå direkte i det veterinære beredskab vedudbrud, viser at antallet af medarbejdere i FVST er meget lavt i forhold til størrelsen af den dyrepopulation iDanmark, som kan angribes af mund- og klovesyge.Veterinærafdelingerne i Nord, Syd og Øst har udarbejdet beredskabsplaner/kriseplaner der tager hensyn tillokale forhold. Det må forventes, at der ved udbrud af sygdomme i et område, der primært vedrører én afde tre afdelinger, kan indhentes assistance fra medarbejdere fra andre afdelinger. Det vurderes at væreuhensigtsmæssigt, at planerne for de tre afdelinger varierer i opbygning.Erfaringer viser, at der ved nedslagning af dyr ved større udbrud opstår store vanskeligheder meddestruktion af de aflivede dyr. I Danmark er der ønsker om brug af destruktionsanstalter, hvilket indebærerbåde fordele og ulemper. En forudsætning herfor er en aftale med én eller flere destruktionsanstalter, menen sådan aftale findes ikke for tiden. I Rådets Direktiv omhandlende bekæmpelse af mund – og klovesyge,er der krav om at beredskabsplanen indeholder retningslinjer for destruktion af dyr i forbindelse medmasse udbrud. Et forhold, som er mangelfuldt belyst i den danske beredskabsplan.Ved udbrud af en alvorlig smitsom sygdom er det afgørende, at Fødevarestyrelsen har en oversigt overmedarbejdere, som kan inddrages i bekæmpelsesarbejdet, samt hvorledes bemandingsbehovet kanforventes løst i tilfælde af en epidemi med mange udbrud, som forløber over flere uger eller måneder.Beredskabs/kriseplanerne, der er udarbejdet for veterinærafdelingerne Nord, Syd og Øst, harbemandingsplaner i tilfælde af flere udbrud. Bemandingsplanerne for Nord og Syd viser, at der vedhenholdsvis 2 og 10 udbrud af svinepest, vil være behov for henholdsvis ca. 40 medarbejdere, heraf 16dyrlæger, og ca. 90 medarbejdere heraf 32 dyrlæger.Den ændrede struktur i husdyrproduktionen betyder, at når der opstår mistanke om en smitsomsygdomme i en besætning, vil det ofte være i en besætning med et stort antal dyr, og hvor disse eropstaldet i forskellige enheder. Den kliniske og epidemiologiske undersøgelse vil derfor være tidskrævendeog vanskelig at udføre indenfor en kort tidsramme.74

Mulighederne for en frugtbar kommunikation er vigtig i enhver krisesituation. Hurtig adgang til relevanteaktører i beredskabet er vigtigt. En vanskelig adgang til Fødevarestyrelsen via telefonnettet virker ikkemotiverende med hensyn til anmeldelse af smitsomme sygdomme.Det operationelle beredskab sigter på at nedkæmpe sygdomsudbrud, som bliver konstateret i Danmark.Beredskabet vil ikke kunne forhindre markedslukninger, men beredskabet vil naturligvis være afgørende forepidemiens varighed og udbredelse, og dermed for hvornår markederne tidligst vil kunne åbnes ogøkonomien bringes på fode igen. På tilsvarende måde vil et effektivt sygdomsovervågningssystem baseretpå veluddannede dyrlæger i og uden forFødevarestyrelsenog på velbemandede og velfungerendediagnostiske laboratorier muliggøre en hurtig beredskabs-indsats inden smitstoffet når at brede sig tilmange besætninger.Anbefalinger•Det anbefales, at der foretages en revurdering af krisestyring i Fødevarestyrelsen, med henblik påat sikre præcise og klare kommandoveje. Ved revurderingen inddrages administrationen i Glostrupog administrationen i de 3 veterinærafdelinger og illustrationerne af organisationsdiagrammerDet anbefales at Fødevarestyrelsen opdaterer beredskabsplanerne regelmæssigt, mindst hvertandet årDet anbefales at Fødevarestyrelsen revurderer mulighederne for telefonisk adgang forpraktiserende dyrlæger i forbindelse med anmeldelse af en mistanke om en smitsom sygdom ogfinder en praktisk løsning herfor, der sikrer hurtigere kontakt med relevant medarbejder.Det anbefales at Fødevarestyrelsen opdaterer og formaliserer aftaler med samarbejdspartnere,således at der altid er en gyldig skriftlig aftale og her skal en aftale vedrørende aflivning af dyr ogdestruktion af dyr have høj prioritet. Værdien af opdateringen består blandt andet i, atmedarbejdere i FVST og samarbejdspartnere er bekendt med de aktuelle foranstaltninger, som skaliværksættes ved sygdomsudbrud.Det anbefales at de kriseplaner, der findes i afdelingerne Nord, Syd og Øst, udarbejdes efter desamme retningslinjer, således at planerne er brugervenlige ved oplæring og udskiftning afpersonale, idet det formodes, at medarbejdere i de tre afdelinger skal arbejde tæt sammen vedudbrud af sygdomme.Det anbefales, at Fødevarestyrelsen ud over etablering og opretholdelse af aftaler meddestruktionsanstalter om behandling af nedslagne dyr også foretager undersøgelser med henblikpå at anvende alternative destruktionsmetoder. Anbefalingen skal ses i lyset af de særlige krav derer anført i Rådets Direktiv vedrørende masseudbrud af mund- og klovesyge.Det anbefales, at Fødevarestyrelsen revurderer sin ressourceallokering til beredskabet, herunderudarbejder en eskaleringsmodel, der kan forhåndsvurdere bemandingsbehovet ved forskelligeudbrudsscenarier. Det bør sikres, at modellen omfatter såvel Fødevarestyrelsens medarbejderesom den udefra kommende bemanding. Forløbet af en epidemi er ukendt ved starten og det ervanskeligt på det tidspunkt at vurdere behovet for bemanding uden adgang til gennemarbejdedealternative scenarier.Det anbefales, at der i illustrationerne over Fødevarestyrelsens organisation og krisestyringsplantages øget hensyn til betydningen af kommunikation og kommunikationsstyring.

Kapitel 8. Diagnostiske undersøgelser på danske og udenlandskelaboratorierKommissorietI kommissoriet efterspørges følgende: En beskrivelse af den øgede tendens til at få foretaget analyser pådanske og udenlandske laboratorier, hvor resultaterne ikke tilgår Fødevarestyrelsen. Betydningen heraf forat opretholde et baseline kendskab til sundhedsstatus og struktur i danske besætninger beskrives ogvurderes.IndledningVeterinære laboratorier med adækvate faciliteter, diagnostiske kompetencer og kapacitet er essentielle forat kunne opretholde en husdyrproduktion på et højt sundhedsniveau og for at sikre et effektivt veterinærtberedskab. Opretholdelse af diagnostiske kompetencer er afhængig af mængden, kvaliteten ogdiversiteten af materiale fra dyr, som modtages af laboratorierne.Indsamling af materiale til laboratorie-undersøgelser i DanmarkIndsendelsesmaterialet fremkommer som led i følgende typer af undersøgelser:OvervågningsprogrammerDanmark har en række overvågningsprogrammer for smitsomme husdyrsygdomme, herunder programmerfor en række anmeldepligtige sygdomme. Formålet med overvågningsprogrammer for disse sygdommeomfatter:a. Hurtigt at kunne opspore forekomsten af infektioner og sygdomme som måtte blive slæbt ind fraudlandetb. Indsamling af data i forbindelse med løbende sygdomsbekæmpelsec. Indsamling af data der bekræfter fravær af visse specifikke sygdommeOvervågningsprogrammer som i de seneste år har været baseret på prøver udtaget til laboratoriemæssigeundersøgelser har omfattet undersøgelser for:•••••Virussygdomme: aviær influenza, svineinfluenza, afrikansk svinepest, klassisk svinepest, West NileFever, bluetongue, Schmallenberg virusBakteriesygdomme: brucellose, ornitoseParasitære sygdomme: dværgbændelormen E. multilocularis, trikiner i ræve m.m.Transmissible Spongiforme Encephalopatiskesygdomme: BSE og scrapie

Oversigtspublikationer over sundhedsstatus og seneste forekomst af anmeldepligtige sygdomme findes viaFødevarestyrelsens hjemmeside:http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2012646.pdf.Undersøgelse af materiale i forbindelse med mistanker om lovomfattede sygdommeTidlig anmeldelse og påvisning af smitsomme husdyrsygdomme er afgørende for at begrænse omfanget afet udbrud. Dette betyder at landmænds og praktiserende dyrlægers årvågenhed er meget vigtig, ogmistanker skal derfor behandles med omhu, alvor og hurtighed. Anmeldepligten er fundamental forovervågning af husdyrsygdomme. De mistanker, der omfattes af anmeldepligten kan foranlediges af:9. tegn på sygdom hos et eller flere dyr10. laboratorieresultater fra et overvågningsprogram eller en diagnostisk indsendelse11. direkte eller indirekte kontakter til en inficeret besætningVed mistanker, der bekræftes af fødevareregionen, træder lovgivningen vedrørende sygdomsbekæmpelse ikraft, og dette medfører straks visse handelsrestriktioner på den eller de berørte besætninger. En mistankebevirker også, at relevante beredskabsplaner bliver aktiveret. Danmark har, som et af de få lande i verden,oprettet en mistankedatabase, hvor det er muligt at finde informationer om aktuelle mistanker, men ogsåom historiske mistanker og udbrud. Mistankedatabasen giver gennemsigtighed og åbenhed om emnet.Oplysninger om mistanker behandlet i perioden 2008 – 2012 med hensyn til aviær influenza, klassisksvinepest og mund- og klovesyge er anført i Tabel 8.1. Antallet af mistanker om disse sygdomme erbekymrende lavt. Især for svinepest og aviær influenza gælder det, at de kliniske symptomer ofte kan væreuspecifikke og forveksles med almindeligt forekommende virusinfektioner. Der er derfor en reel risiko for,at eksempelvis svinepest først bliver diagnosticeret flere uger efter den første introduktion. En årsag til detlave antal af mistanker, er utvivlsomt de negative konsekvenser for besætningen ved at rejse en mistanke,som måske senere viser sig ikke at være foranlediget af en lovomfattet sygdom. I Holland forebygger mandette problem ved flere tiltag, herunder mulighed for differential diagnostiske undersøgelser for svinepest.Tabel 8.1 Mistanker om aviær influenza, klassisk svinepest og mund- og klovesyge registreret i perioden2008 – 2012.20082009201020112012SygdomAviær influenzaKlassisk svinepestMund- og klovesyge14251072521742520

ObduktionerObduktioner af dyr, også omtalt som post-mortem undersøgelser, foretages med henblik på at konstatereårsagen til dødsfald/sygdom eller med henblik på at udtage materiale til laboratorie-undersøgelser. Derforetages obduktioner på dyr fra husdyrproduktionen, den vilde fauna, og i mindre omfang på hobbydyr.Obduktion af dyr, der hidrører fra husdyrproduktionen og den vilde fauna, udgør en vigtig del af detveterinære beredskab og er af betydning for både sygdomsbekæmpelse og for fødevaresikkerheden.Obduktioner indebærer blandt andet den væsentlige fordel, at der er mulighed for at opdage uventede ognye sygdomme, som ikke giver sig direkte til kende ved de kliniske symptomer hos dyrene. Obduktioner afstore dyr blev indtil år 2000 foretaget på destruktionsanstalterne. Efter destruktionsanstalterne ophørtemed at tilbyde denne service, fortages obduktionerne nu i varierende omfang af praktiserende dyrlægerude i besætningerne eller på dyreklinik/dyrehospital, og herfra udtages ofte materiale til specifikkeundersøgelser på diagnostiske laboratorier.Der er imidlertid en række fordele ved at foretage obduktioner på et laboratorium. Blandt andet vil erfarnepatologer kunne vurdere materialet og umiddelbart udtage relevant materiale til differentialdiagnostiskeundersøgelser. På Veterinærinstituttet er der histopatologer med erfaring i infektionssygdomme og -patogenese, der kan udtage relevant materiale til nøjere histopatologisk undersøgelse, herunderspecialteknikker til påvisning og karakterisering af specifikke lovomfattede sygdomme. DTUVeterinærinstituttet har som det eneste laboratorium i Danmark adgang til klassificerede obduktionslokalerog laboratorier, hvor klassificeret materiale kan behandles og destrueres efter gældende sikkerhedskrav.Der er kun få laboratorier, som er indrettet og godkendt til obduktion af husdyr i Danmark. Oplysninger omobduktionsmuligheder og udførte obduktioner er anført i Tabel 8.2.På KU-SUND udføres også obduktioner, som ikke inkluderes i denne rapport, fordi de ikke indgår direkte idet veterinære beredskab. Obduktionerne på KU-SUND omfatter overvejende materiale fra egne klinikkereller materiale som vedrører undervisning og forskningsprojekter, samt dyreværnssager.

Udvikling i analyseomfang på danske laboratorierOmfanget af forskellige materialer og undersøgelser til de tre ovennævnte laboratorier fremgår af Bilag 8.1,der viser tal for hhv. 2005 og 2010 for forskellige typer af undersøgelser. I Tabel 8.2 ses udviklingen i antalobduktioner i den pågældende periode. Opgørelserne blev foretaget i forbindelse med ”Rapport fraarbejdsgruppen vedrørende veterinær diagnostik” pr. maj 2011, der omhandler vurdering afsamarbejdsmuligheder mellem DTU Vet og erhvervets egne laboratorier. Samlet set er der sket enhalvering af antal indsendelser med kadavere/organer fra ca. 8100 i 2005 til ca. 4600 i 2010 for alleproduktionsdyr, inklusive fisk.Hvis man ser på det samlede antal analyser for patologi, histopatologi, bakteriologi, virologi og parasitologier antallet i 2010 (i alt 80.693) faldet til 37 % af antal analyser i 2005. For serologi er der ikke størreændringer (1.929.585 i 2010). Årsagsforholdene til det betydelige fald i antal analyser er komplekse.Foruden fald i antal besætninger har øgede analysepriser utvivlsomt haft indflydelse. Endvidere er deriagttaget en øget tendens til at dyrlæger sender prøver til udenlandske laboratorier. Det forholdsvis stabileantal serologiske analyser kan forklares ved en relativ øgning i antal analyser vedrørende overvågning ogeksport/import.

1. Det akutte laboratoriemæssige beredskab, der sikrer at mistankesager og analyser ved udbrud atalvorlige smitsomme sygdomme behandles hurtigt og sikkert og med brug af godkendte ogakkrediterede metoder.2. Overvågning i forbindelse med dokumentation for frihed for en række sygdomme i Danmark,analyser i relation til eksport af levende dyr og husdyrprodukter, samt overvågning af evt.ændringer i tilstedeværelsen af visse sygdomme.3. Forskningsbaseret rådgivning af myndigheder og erhverv vedr. smitsomme sygdomme.Rådgivningen dækker bredt fra specifikke risikovurderinger til rådgivning om optimal bekæmpelseog smitteforebyggelse. Rådgivningen skal baseres på forskningsresultater og kræver foruden egenforskning, tætte netværk med andre forskere og forskningsinstitutioner nationalt og internationalt.Beredskabet er baseret på de nødvendige tekniske og laboratoriemæssige ressourcer og en tilstrækkeligstab af fagligt kompetente medarbejdere til at dække rækken af relevante faglige specialer. De akademiskemedarbejdere er alle aktive forskere.DTU VET baserer beredskabet på indtægter/aktiviteter fra tre kilder: aftalebevilling, eksterneforskningsmidler og indtægtsdækket virksomhed (kommerciel diagnostik). Omkostningerne til det akuttelaboratoriemæssige beredskab er dækket af aftalebevillingen, men holdes fagligt og kapacitetsmæssigtopdateret ved de sideløbende kommercielle diagnostiske aktiviteter og relevante forskningsprojekter.I tilfælde af udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme skal Veterinærinstituttet til enhver tid kunneallokere øgede ressourcer til det pågældende område. Omfanget af ressourceallokeringen afgøres afudbruddets omfang og alvorlighed, og kan i de sværeste tilfælde betyde, at størstedelen af instituttetsfaglige ressourcer, og evt. medarbejdere fra andre mikrobiologiske institutter på DTU, overflyttes til detpågældende område. Beredskabet indbefatter alle de menneskelige og materielle ressourcer, somVeterinærinstituttet råder over i forbindelse med udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme. Tabel8.3 viser kapacitetsrammerne, som de er aftalt for 2012 og angivet i ”Ydelseskontrakt mellemFødevarestyrelsen og DTU Veterinærinstituttet”.Tabel 8.3. Oversigt over DTU Veterinærinstituttets kapacitetsrammerÅrsværk-Laboratorier* Laboratorier*Virus-Årsværk-ACTAPKl.2Kl. 3-4påvisning**8130400506135080050720808010062080801006130800150

DTU VET foretager diagnostiske undersøgelser for de lovomfattede sygdomme, men desuden foretagesundersøgelser for en lang række endemiske sygdomme, fortrinsvis hos produktionsdyr. I de seneste år erder på baggrund af økonomiske udfordringer foretaget visse begrænsninger i udbud af undersøgelservedrørende de almindeligt forekommende sygdomme. I hovedsagen drejer det sig om følgende: Ophør afobduktioner af hele kadavere af svin, drøvtyggere, hest og fjerkræ, samt den tilhørende primærebakteriologi for de endemiske / ikke-lovomfattede sygdomme.Vedrørende drøvtyggere modtager DTU VET organer udtaget af praktiserende dyrlæger ved obduktioner ibesætning eller på klinik. Omfanget af indsendelser er meget begrænset, og der er en tendens til, ataktiviteten i stigende grad vedrører får og geder.DTU VET foretager generelle diagnostiske undersøgelser på kadavere/organer fra pelsdyr, samt tilhørendesupplerende undersøgelser i henhold til aftale med Kopenhagen Fur, som subsidierer denne service forerhvervet. DTU VET foretager endvidere relevante undersøgelser af sygdomme hos fisk og vildt.Undersøgelser af den vilde fauna foregår i forbindelse med Center for vildtsundhed, der er finansieret afNaturstyrelsen(NST) gennem en bevilling løbende fra 1. juli 2009 frem til 31.12.2012. For nærværende erden fremtidige overvågning efter den 1. januar 2013 uafklaret.Laboratorium for svinesygdommeLaboratorium for svinesygdomme, Vinkelvej 13, 8620 Kjellerup drives af svinebranchen (Videncenter forSvineproduktion, VSP). Der foretages patologiske og primært bakteriologiske og parasitologiskeundersøgelser på kadavere og organer fra svin vedrørende endemiske sygdomme. Der sendes et stort antalprøver til DTU VET til PCR, histologi, immunhistokemi, virologi og serologi. I forbindelse med mistanker omliste 1 sygdomme sendes materialet direkte til DTU VET. Desuden foretager Laboratoriet i Kjellerupserologiske undersøgelser forActinobacillus pleuropneumoniaeserotype 2 og 6,Mycoplasmahyopneumoniae,PRRS og Salmonella.Eurofins Steins LaboratoriumEurofins Steins Laboratorium A/S, Hjaltesvej 8, 7500 Holstebro er et privat laboratorium, der foretager enrække analyser af mælk for producenterne. Desuden foretages serologiske analyser på mælke- ogblodprøver i forbindelse med overvågning af visse sygdomme: BVD, IBR, para-TB og Salmonella Dublin. Derforetages også bakteriologiske undersøgelser for salmonella på fæces fra kvæg, svin og fjerkræ.FjerkræklinikkenFjerkræklinikken, Koldkærgård, Agro Food Park 14 A, Skejby, 8200 Aarhus N drives af Landbrug ogFødevarer, Fjerkræ. Foruden generel rådgivning til fjerkræbesætninger udføres obduktioner, parasitologi ogprimær bakteriologi. I forbindelse med mistanker om liste 1 sygdomme sendes materialet direkte til DTUVET.Brug af udenlandske laboratorierDyrlæger, der er beskæftiget med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme hos husdyr og kæledyr, har ide seneste år tilsyneladende øget brugen af laboratorier beliggende i udlandet i forbindelse med udredningaf sygdomsforløb og ved statusovervågning.

Med henblik på at få et øget indblik i brugen af udenlandske laboratorier er der i sommeren 2012 via DenDanske Dyrlægeforening udsendt et spørgeskema til dyrlæger, som omhandlede indsendelsen afdiagnostisk materiale hidrørende fra produktionsdyr og fra hobbydyr. Spørgeskemaet findes i Bilag 8.2.Spørgeskemaet blev besvaret af 180 dyrlæger. De udenlandske laboratorier, der især benyttes, erbeliggende i Tyskland, Holland og Sverige som alle er EU medlemsstater, jf. Tabel 8.4. Tabel 8.5 indikerer, athurtigere svar og lavere pris er de vigtigste årsager til valg af udenlandske laboratorier. Det er imidlertidkendt, at ønsket om at undgå indberetning til Fødevarestyrelsen gælder i tilfælde af undersøgelse for vissesygdomme (PRRS, influenza, salmonella).Besvarelserne vedrørende omfang af indsendelser til udenlandske laboratorier er noget vanskelige at tolke,fordi det ikke fremgår klart, hvor mange af dyrlægerne, der praktiserer for den enkelte dyreart. Tabel 8.6omfatter de andele af besvarelserne, hvor det er anført, at der undersøges mindst én sag om måneden påenten udenlandsk, dansk eller eget laboratorium.Der ses en tendens til, at der sendes flest prøver til udlandet vedrørende hund/kat og kvæg, men det reelleomfang kan ikke vurderes på baggrund spørgeskemaundersøgelsen. Tallene skal derfor tages medbetydelige forbehold, men tendenserne vedrørende dyrearter stemmer godt overens med det almindeligeindtryk af situationen.Oplysninger fra repræsentanter i Danmark for to tyske laboratorier, der modtager materiale fra Danmarkovervejende vedr. kvæg og hobbydyr, indikerer, at de tilsammen årligt modtager ca. 50.000 prøver fraDanmark.

Tabel 8.5. Faktorer af betydning for valg af udenlandske laboratorier (% af 180 besvarede skemaer)Forhold vedrørende brug af laboratorier beliggende I udlandetVedEnigUenigikkeVed brug af udenlandske laboratorier kommer der generelt et hurtigere48 %17 %23 %svar end ved undersøgelser på danske laboratorierUdenlandske laboratorier yder generelt en bedre rådgivning til brug29 %25 %31 %I praksis end danske laboratorierÅrsagen til brug af udenlandske laboratorier skyldes at de ønskede60 %15 %14 %undersøgelser ikke tilbydes af danske laboratorierPrisen ved brug af udenlandsk laboratorier er fordelagtig sammenlignet med59 %17 %19 %priser på danske laboratorierTabel 8.6. Relative procenter fordelt på dyrearter af besvarelser der indeholder undersøgelse af mere end 1sag på laboratorium pr. månedDyreartSvinKvægFjerkræHestHund og katSituations vurderingVed sammenligning med Holland og UK, der har oplevet udbrud af mund- og klovsyge, svinepest m.fl.indenfor de seneste 10 år, foretages der meget få laboratorieundersøgelser i Danmark på baggrund afanmeldte mistanker. DTU Veterinærinstituttets økonomiske vanskeligheder har medført en nedadgåendespiral i henseende til at yde service for de praktiserende dyrlæger, hvilket er blevet forstærket af privat- ogbranchedrevne samt udenlandske laboratorier. I takt med nedskæringer og overførsel af størrescreeningsanalyser til andre laboratorier begrænses muligheder for opretholdelse af kompetencer ogudstyr på alle niveauer. Dette er ikke er afløst af et stigende offentligt tilskud til opretholdelse af detnødvendige danske beredskabsniveau.Det er uhensigtsmæssigt og betænkeligt for overvågning og beredskab, at obduktioner af store kreaturerog heste ikke længere kan gennemføres i Danmark.Antallet af obduktioner er faldet drastisk i løbet af de seneste 5-10 år, og specielt for kvæg og fjerkræ er enbred overvågning for de smitsomme sygdomme hermed blevet problematisk. Udenlandske erfaringer viser,at reorganisering af laboratorie- og obduktionsvirksomhed, herunder afhentningsordninger og øgetsamarbejde og fornuftig arbejdsdeling imellem ”front line” branchelaboratorier og offentligereferencelaboratorier kan sikre en relevant og dækkende indsendelse til og anvendelse af de nationalelaboratorier.Udenlandsk lab.102041560Dansk lab.172431137Eget lab.83152964

Den stigende anvendelse af udenlandske laboratorier indebærer, at indberetninger om visseanmeldepligtige sygdomme til Fødevarestyrelsen begrænses. Kendskab til sygdomsforekomst og dengenerelle sundhedsstatus i Danmark reduceres i takt med stigende omfang af laboratorieundersøgelser iudlandet. Endvidere øges risikoen for en forsinket påvisning af ondartede smitsomme sygdomme. Deudenlandske laboratorier kan/må ikke foretage differentialdiagnostiske undersøgelser for lovomfattedesygdomme, og der er en betydelig risiko for, at relevante mistanker ikke kommer til Fødevarestyrelsenskendskab.Der er i de senere år ikke foretaget løbende opgørelser over resultaterne af de generellelaboratorieundersøgelser vedrørende almindeligt forekommende sygdomme, hvilket til dels skyldes øgetspredning af laboratoriediagnostikken på flere laboratorier.Anbefalinger•Det anbefales, at der indføres lovmæssige bestemmelser, som kan fremme antallet af mistanker,eksempelvis ved regler for ”early warning” og muligheder for differentialdiagnostiskeundersøgelser uden restriktioner.Det anbefales, at det stimuleres at øge antallet af obduktioner med relevante opfølgendespecialdiagnostiske, herunder histopatologiske, undersøgelser; sådanne undersøgelser givermulighed for at påvise uventede og nye sygdomme.Det anbefales, at der indføres pligt til indberetninger af resultater af laboratorieundersøgelserudført i udlandet, en foranstaltning som bør harmoniseres på EU niveau.Det anbefales, at samling af data fra alle godkendte laboratorier vedrørende produktionsdyr iDanmark suppleret med resultater af undersøgelser på udenlandske laboratorier fremmes, såledesat der kan foretages løbende opgørelser over udviklingen i undersøgelsernes samlede omfang ogderes resultater, eksempelvis ved kvartalsvise opgørelser.

Kapitel 9. De økonomiske og handelsmæssige konsekvenser for erhvervet ogsamfundet ved forskellige scenarier for en serie af mund- og klovesygeudbrudKommissorietI kommissoriet efterspørges: ”En redegørelse for de økonomiske og handelsmæssige konsekvenser forerhvervet og samfundet ved 3 forskellige scenarier for en serie af udbrud af mund- og klovesyge ogeventuelt svinepest, hvor virus påvises efter hhv. 48 timer, 2 uger og 6 uger og varer i 3 måneder indensygdommen er bekæmpet”.IndledningGældende lovgivningsmæssige rammer for mund- og klovesyge (MKS) bekæmpelsenEU har indført Rådsdirektiv 2003/85/EG om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge,kaldet MKS-direktivet (1), der beskriver hvorledes bekæmpelsens minimumsforanstaltningerindledningsvist skal gennemføres, og hvilke muligheder der er for, om nødvendigt, senere at optrappebekæmpelsen med nødvaccination, evt. i kombination med efterfølgende nedslagning af de vaccinerededyr. Endvidere beskrives de betingelser, herunder tidsfrister, der gælder for at landet eller den angrebneregion kan erklæres fri for MKS efter bekæmpelsen er afsluttet. Dette er nødvendige forudsætninger for athandelsmæssigt samkvem med dyr og produkter af modtagelige dyrearter kan genoptages. Disse reglerfølger OIE’s anbefalinger (2), og de er derfor af stor økonomisk betydning for både samhandel ogtredjelandseksport af svine- og oksekød og levende dyr. Direktivets bestemmelser er videreført i dendanske bekendtgørelse nr. 1261 af 10/12/2004 om bekæmpelse af mund- og klovesyge (3).MKS situationen i DanmarkDanmark oplevede senest et udbrud af mund- og klovesyge (MKS) i 1982 – 83. Siden da har der væretbetydelige ændringer i besætningsstruktur, omsætningsmønstre, bekæmpelsesmetoder, EU lovgivning, mv.Dette har medført, at forebyggelses- og bekæmpelsesstrategier og de dermed forbundne vurderinger afrisiko og omkostninger ved fremtidige udbrud må baseres på fremskrivninger og/eller modelsimuleringer.Dette forudsætter kendskab til - eller antagelser om - udbredelse og betydning af de relevanterisikofaktorer og af konsekvenserne for danske besætninger med klovbærende husdyr i tilfælde affremtidige MKS-udbrud. Dette er af afgørende betydning for de MKS-beredskabsplaner, der til enhver tidskal foreligge i opdateret version, således atFødevarestyrelsensbekæmpelsesindsats umiddelbart kaniværksættes i en given situation.På denne baggrund har Veterinærinstituttet ved DTU i perioden 2008 – 2012 stået i spidsen for et projektmed titlen: ” Optimizing the control of foot-and-mouth disease in Denmark by simulation”, støttet af entilskudsbevilling fra Fødevareministeriets Fødevareforskningsprogram 2007. Projektet havde deltagere fra

adskillige institutioner, heraf flere udenlandske, og modtog faglig bistand fraFødevarestyrelsenog andredanske interessenter.Resultaterne i det følgende er baseret på projektets slutrapport fra september 2012 (4), samt efterfølgendepræsentationer ved videnskabelige møder, mv. Resultaterne er udvalgt fra de af projektets del-elementer,der har direkte relevans for de økonomiske og handelsmæssige konsekvenser af MKS udbrud i Danmarkunder anvendelse af alternative bekæmpelsesstrategier2.Projektets struktur betyder, at der er tale om resultater, som ikke passer helt med kommissoriets ordlyd,men som til gengæld er baseret på et meget omfattende og grundigt bearbejdet materiale, som giverdetaljerede resultater, der ikke ville kunne fremskaffes på anden vis3.Simuleringsprojektets resultaterResultaterne fra simuleringerne beskriver bl.a.:••••De økonomiske omkostninger og tab ved udbruddene (i DKK eller EURO)Antallet af påviste, smittede MKS-besætningerVarighed af udbruddene (antal dage)Den geografiske udbredelse af udbruddene

Figur 9.1: Gennemsnitlige eksporttab og direkte omkostninger (i millioner Euro) for alternativebekæmpelsesstrategier ved danske MKS-epidemier, der starter i en kvægbesætning lokaliseret i et kvæg-tæt områdeResultaterne viser, at en MKS-epidemi - uanset valg af bekæmpelsesstrategi - vil medføre meget storeøkonomiske tab for det danske samfund. For alle de undersøgte strategier udgør de økonomiske tab somfølge af eksportstop den langt overvejende andel af udgifterne (Figur 9.1), og de direkte omkostninger tilbekæmpelsesforanstaltninger omfatter typisk mindre end 10 % af de samlede tab. Dette skyldes primært,at eksportstop vil blive indført allerede efter det første MKS-udbrud. Et senere valg mellem alternativekontrolstrategier vil kun kunne påvirke varigheden af den resterende del af epidemien, mens denefterfølgende ventetid indtil Danmark officielt vil kunne erklæres MKS-frit igen (3 eller 6 mdr.) vil tælletungt indtil eksporten vil kunne genoptages.Der blev gennemført mange tusinde simuleringer af forskellige typer af udbrud og resultaternepræsenteres i Bilag 9. 1 i form af fordelinger af resultaterne fra de mange enkelt-udbrud, hvor såvelgennemsnitsværdi som spredningen i resultaterne beskrives.Brug af computer-modeller i Fødevarestyrelsens beredskabsaktiviteterAl ovenstående information er direkte hentet fra det nyligt afsluttede forskningsprojekt ved DTUVeterinærinstituttet. Projektet har således frembragt mange resultater, der er direkte anvendelige forFødevarestyrelsens opdatering af MKS–beredskabsplanerne, hvilket også var hovedformålet med projektet.Det er i høj grad ønskeligt med en fortsat målrettet indsats fra Veterinærinstituttet, der kan sikre at MKSberedskabsplanerne til enhver tid vil kunne opdateres og valideres, f.eks. med hensyn til anvendelse afoptimale modeller, aktuelle tal for strukturudviklingen i det danske husdyrbrug (placering, størrelse,kontakter, mv.), videnskabelige fremskridt, forbedringer i bekæmpelsesstrategier, etc. Dette kan dog medden nuværende struktur og finansieringssituation næppe forventes videreført som en permanent og

løbende aktivitet ved Veterinærinstituttet. Dette medfører, at der er behov for at tiltrække eksternebevillinger, men løbende opdatering af beredskabsplanerne med tilhørende modelleringsaktivitet er ikke ettypisk forskningsfinansieringsanliggende. Aktiviteten vil næppe heller kunne rummes inden forVeterinærinstituttets myndighedsberedskabsforpligtelse i det fornødne omfang.I UK har veterinæradminstrationen i Defra indført en struktur, hvor modelleringsaktiviteter af ovennævntetype foregår såvel indenfor Defra’s egen organisation, som i projektform ved relevanteforskningsinstitutioner, finansieret af bevillinger direkte fra Defra. Man henviser til, at det er nødvendigt atder findes ”in-house” viden og erfaring, der sikrer, at der kan gives et fagligt ind- og modspil til de eksterne,modellerende forskergrupper, der modtager projektstøtte. Derved sikres det, at Defra’s behov ogsynspunkter indgår med passende vægt, og at de opnåede resultater hurtigt bliver implementeret på rettevis i beredskabsplanerne. Defra har indført det begreb, at de optræder som en ” intelligent customer”, derhar tilstrækkelig indsigt og erfaring fra arbejdet med egne modeller til at stille realistiske krav ogforventninger til de eksterne modelaktiviteter. Dette sikrer endvidere indflydelse baseret på erfaringer oget grundigt kendskab til de systemer, der modelleres (f.eks. omsætningen af dyr), viden om tilgængelighedog kvalitet af de data, der skal benyttes som model-input, etc. Endvidere betyder ”in-house”- enheden, atder foregår en erfaringsopsamling i administrationen, som er værdifuld med hensyn til adgang til erfaringerfra tidligere modelleringsaktiviteter, tolkning og brug af nye modelresultater, indgåelse af projektaftalermed nye eksterne ekspertgrupper, osv.Disse erfaringer indgik i grundlaget for den workshop om modeller og beslutningsstøtteværktøjer, som blevafholdt ved det danske EU formandskabs uformelle veterinærdirektørmøde i Horsens i juni 2012.Workshoppen var arrangeret i samarbejde med den europæiske mund- og klovesyge kommission EuFMD,som har til huse hos FAO i Rom. EuFMD har taget disse emner op som en meget relevant og aktuel aktivitetfor at medlemslandene, der består af næsten alle EU medlemslandene plus ca. 10 andre europæiske lande,kan benytte den moderne teknologi til bedre at være forberedt på evt. kommende MKS-udbrud i form afoptimerede beredskabsplaner. I oktober 2012 afholdt EuFMD således en 5 dages MKS model-workshop iWien, hvori der deltog veterinærdirektører og andre beslutningstagere fra 6 – 8 lande, især fra Balkan-regionen.I forlængelse af disse internationale aktiviteter og i lyset af, at der allerede er sat et tydeligt danskfingeraftryk på denne udvikling til styrkelse af veterinæradminstrationernes udnyttelse af modeller ogbeslutningsstøtteværktøjer i beredskabssammenhæng vil det derfor være ønskeligt, at en sådan aktivitetkommer til at udgøre en naturlig del af strategivalg og risikohåndtering hvad angår smitsommehusdyrsygdomme, som er forankret i Fødevarestyrelsen.Det er erfaringerne såvel i UK som i Holland, at resultaterne fra simuleringsmodeller udgør en tilnærmelsetil virkeligheden, som hjælper beslutningstagerne med at træffe evidensbaserede beslutninger, med athåndtere komplekse krisesituationer, og med at forestå realistiske beredskabsøvelser. Modellerne kanbidrage med kvalificerede skøn vedrørende:oooHvor stor en epidemi kan vi forvente og forberede os på?Hvor mange offentlige udgifter sættes der på spil?Valg af optimal kontrol-strategi: valgmuligheder, forventede resultater, cost-benefit?

Situations vurderingoDer er opnået gode erfaringer fra den udvikling i modelanvendelse, der er foregået i EU lande som påmange måder står Danmark nær, og som senest har oplevet MKS-udbrud med en deraf følgende fokuspå beredskab og forebyggelse.Dette giver grundlag for overvejelser i Danmark om mulighederne for på tilsvarende måde at forbedregrundlaget for opdatering af beredskabsplaner for MKS og andre alvorlige smitsommehusdyrsygdomme.Erfaringerne og resultaterne fra DTU Veterinærinstituttets MKS-projekt viser, hvorledessimuleringsmodeller kan belyse mange af de komplicerede problemstillinger som et udbrud af MKS iDanmark vil stille Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen over for.Det fremgår af ovenstående resultater, at simuleringsprojektet har afdækket en række generelletendenser i forbindelse med en MKS epidemi som måtte opstå i Danmark inden for den nærmestefremtid, og som er relevante for udarbejdelse af opdaterede beredskabsplanerDe samlede økonomiske tab pr. epidemi udgør i gennemsnit mellem 540 og 670 mill. EURO (ca. 4 – 5milliarder DKK), men der er stor variation (5 % - 95 % grænser) fra ca. 400 mill. – 1140 mill. EURO (ca. 3– 8,5 milliarder DKK)De mulige alternative kontrolstrategier vil i sammenligning med basis- (minimum-) strategien ofte føretil et reduceret total-omfang af epidemierne, både i antallet af smittede besætninger, i epidemiernesvarighed og i de samlede omkostningerDe direkte omkostninger er imidlertid marginale i forhold til eksporttabene, som er ca. 10 gange størreend bekæmpelsesomkostningerne for alle de undersøgte bekæmpelsesstrategierDen største del af eksporttabene udløses allerede ved det første MKS-tilfælde, som derfor får en størreøkonomisk betydning end epidemiens omfang og varighed. Derfor gælder det også for MKS, at”forebyggelse er bedre end helbredelse”Zonenedslagninger er at foretrække ud fra et rent økonomisk grundlag i forhold til beskyttendevaccination (op til ca. 10 % forskel), men er etisk mere betænkelig pga. aflivningen af raske dyrSmittespredningshæmmende vaccination er økonomisk fordelagtig i forhold til beskyttendevaccination, idet eksporttabene er mindre pga. en kortere ventetid til en officiel MKS-fri status kangenetableres. De direkte omkostninger er marginalt større, da dyrene først skal vaccineres og senereaflives. Også her skal der tages etiske hensyn pga. forskellen vedrørende aflivning af raske dyr

Jo større zoner der inddrages i nedslagning eller vaccination, jo mindre epidemier og omkostninger.Imidlertid er bekæmpelse i store zoner naturligvis mere mandskabskrævende, hvilket der ikke er tagethensyn til i de anvendte modellerMed nogen større variation gælder tilsvarende for overvågningszonernes størrelse. Det er dog vigtigt atunderstrege, at modellerne indeholder en forudsætning om, at der altid ville være mandskab nok til atgennemføre de meget omfattende besøgsaktiviteter i overvågningszonernes besætninger så hurtigtsom muligt. Hvis dette ikke kan overkommes, vil overvågningsfasen blive forlænget og der vil være enrisiko for, at en overset smittekilde upåagtet vil kunne sprede infektionenUanset ovenstående konklusioner vedrørende effekten af nødvaccination og zonenedslagning, så er deren tendens til at disse foranstaltninger især virker ved at mindske risikoen for udvikling af”katastrofale” epidemier med tilsvarende store økonomiske og andre tab. Dette kan være motivationfor at skifte kontrolstrategi, f.eks. 14 dage efter påvisning af index-besætningen, uanset atgennemsnitseffekten heraf måtte være beskedenDe 14 dage falder i øvrigt sammen med det tidsforløb for basis-bekæmpelsesstrategien, der er aftaltmed Fødevareministeriet. FVST forventes i løbet af denne indledende periode at få indsamlet de dataog etableret det overblik, der skal gøre det muligt at træffe beslutning om evt. strategi-ændringer på etrationelt grundlagDet bemærkes, at der ikke her er beregnet hvor stort laboratoriebehovet ville være under ennødvaccinationsstrategi, hvilket ville være ønskeligt til sammenligning med behovene ved de øvrigestrategier. EU direktivet påbyder, at MKS-beredskabsplaner skal indeholde de nødvendigeforberedelser og tiltag, der muliggør en evt. anvendelse af nødvaccination (Direktivets Bilag XVII).Uanset at det er en strategi, som på forhånd ikke virker tiltrækkende under danske forhold kan der somnævnt opstå frygt for ekstreme epidemier, som gør nødvaccination aktuel, hvilket beredskabet skalvære forberedt på.Der savnes en vurdering af mandskabsbehovet under epidemierne i forbindelse med de pålagte besøg ide forskellige zoner, inden disse kan ophæves. Realistiske bemandingsbehov og -planer bør udarbejdessom en del af beredskabsplanerne, og for alle de alternative kontrolstrategier, som EU direktivetdækker, inkl. nødvaccination (MKS-direktivets Bilag XVII).Det ville øge værdien og anvendeligheden af modellerne såvel under beredskabsøvelser som iforbindelse med faktisk udbrud, hvis der blev udviklet et geografisk kort-modul til modellerne, så deinficerede besætningers lokalisering i forhold til andre besætninger indenfor og udenfor zonerne kunnevises og indgå i overvejelser om tilpasninger af zonerne og af overvågnings- og kontrol-strategierne.De foregående 3 – 4 punkter ville være oplagte emner at starte med for Fødevarestyrelsens fremtidigerisikohåndteringsbrug af simuleringsmodeller, og der kunne i et samarbejde med Veterinærinstituttetudformes en særlig aftale om fælles udnyttelse af de udviklede modeller og af resultaterne fra deallerede udførte simuleringer

Det anbefales, at der er modelleringskompetencer for risikohåndtering i Fødevarestyrelsen, isammenhæng med Beredskabssektionen. Dels for at forestå egne basale modelleringsaktiviteter,dels som bindeled til eksterne modelleringsprojekter, som Fødevarestyrelsen kan kommissionere tilVeterinærinstituttet og andre institutioner eller firmaer.Det anbefales, at der etableres en særlig aftale om fælles udnyttelse af de allerede udvikledemodeller, således at Fødevarestyrelsen i forståelse/samarbejde med DTU Veterinærinstituttet kanvidereudvikle og løbende anvende modellerne til risikohåndteringsformål, herunder til at vurderestrategiske og operationelle forhold som bl.a. indgår i beredskabsplaner og -øvelser.Det anbefales, at den særlige aftale også kommer til at omfatte de eksisterende datasæt, derindeholder simuleringsresultaterne for de 5000 epidemier under alternative kontrol-strategier,således at de gøres permanent tilgængelige for Fødevarestyrelsen, så de kan anvendes iberedskabsøvelser, f.eks. til en vurdering af effekterne af strategi-skift.Det anbefales, at Fødevarestyrelsen gør brug af de i projektet opnåede resultater i en kommendeopdatering af MKS-beredskabsplanerne og ved planlægning og afvikling af fremtidigeberedskabsøvelser.Det anbefales, at Fødevarestyrelsen specielt udvikler elementer i MKS-beredskabsplanerne, dersigter på de strategiske beslutninger, som i henhold til EU direktivets paragraf 50, stk. 1a kanbetinge anvendelse af nødvaccination (eller zone-nedslagning), hvis smitten truer med at brede sig.Det anbefales, at der i fremtidige beredskabsøvelser indhøstes erfaringer med anvendelsen af disseelementer og med brugen af de her omtalte og evt. andre tilgængelige beslutningsstøtteværktøjer,der er udviklet i henhold til kriterierne anført i MKS-direktivets Bilag X med henblik på situationer,hvor basis-strategien ikke slår til.Det anbefales, at der, på lignende måde som laboratoriebelastningen er blevet analyseret ogvurderet, gennemføres en analyse og vurdering af mandskabsbehovet i forbindelse med de pålagtemyndighedsbesøg i besætninger i de forskellige zoner, inden disse kan ophæves. Realistiskebemandingsplaner bør udarbejdes for alle de alternative kontrolstrategier, som EU direktivetdækker, inkl. nødvaccination (MKS-direktivets Bilag XVII).Det anbefales, at de overordnede resultater endvidere benyttes i diskussioner og forhandlingermed Fødevareministeriet og landbrugserhvervet om de politiske rammer for kontrolindsatsen,f.eks. i relation til den mulige anvendelse af zonenedslagning og nødvaccination og i relation tilomkostninger og finansiering af bekæmpelsen.

Kapitel 10. Udnyttelse af data til målrettet risikoudpegning af besætningertil overvågningKommissorietI kommissoriet efterspørges: ”Forslag til udnyttelse af data til målrettet risikoudpegning af besætninger tilovervågning”IndledningKommissoriets ordlyd formodes at udtrykke et ønske om at kunne benytte risiko-baseret udvælgelse afbesætninger til målrettet overvågning for en mulig aktuel introduktion af en smitsom husdyrsygdom. Dettefremgår også af Fødevarestyrelsens opfølgningsplan for de trusselsvurderinger, der resulterer i ettrusselsniveau på ”middel” eller derover, se Tabel 5.2.Risiko-baseret/målrettet besætningsovervågning har følgende fordele i sammenligning med overvågningbaseret på repræsentative/tilfældigt udvalgte besætninger:oEn større sandsynlighed pr. undersøgt besætning for at påvise infektionen, hvis den forefindeshyppigere i danske besætninger end en eksplicit fastsat minimumsprævalens (”design-prævalens”)En hurtigere og mindre ressourcekrævende indsats, da færre prøver skal udtages og undersøges førend mistanken om tilstedeværende sygdom kan be- eller afkræftes med den ønskede sikkerhedOvenstående fordele er kun reelle, hvis udvælgelseskriteriet for besætningerne er en risiko-faktor elleren risiko-indikator, som er associeret med infektionen. Jo stærkere denne association er, jo mindrestikprøve er nødvendig og jo større er fordelen ved den risiko-baserede metode.

Uanset hvilken form for stikprøve, der skal undersøges er det nødvendig at have adgang til et register elleren liste indeholdende den population af besætninger, som er den relevante mht. infektions-risiko (dvs.besætninger med modtagelige dyrearter i den geografiske region, der kan være blevet inficeret). Men for atkunne udnytte risiko-baseret prøvetagning må registeret naturligvis enten indeholde data, der direkte ellerindirekte angiver besætningens risiko-profil, eller alene indeholde besætninger, der er selekteret efter enforud defineret risiko-profil.Eksisterende relevante databaserI Danmark findes en del eksisterende registre, som helt eller delvist opfylder betingelserne for, at deindeholdte besætninger med fordel kan indgå i en risiko-baseret overvågning:1.2.3.4.Alle besætninger (ofte af en bestemt type) i Danmark er indeholdtDyreart er specificeretAdresse og/eller geografiske koordinater er registreretData til beregning af mulige risiko-indikatorer findes registreret (f.eks. besætningsstørrelse,antal indkøbte dyr, o. lign.)

5. Visseregistreindeholderendogdatatilberegningafrelevantebesætningssundhedsparametre, der dog oftest er uspecifikke (f.eks. medicinforbrug,dødelighed).6. Specifikke data vedr. den relevante smitsomme sygdom, der ønskes påvist eller overvåget,forefindes sjældent som retrospektive data, men må etableres ved en aktuel kliniskundersøgelse og/eller prøveudtagning med efterfølgende laboratorieundersøgelse.Fødevarestyrelsen har adgang til et antal veterinære databaser. I forbindelse med projektet ”Databaser –Potentialer for Dyrevelfærdsvurdering” i regi af Videnscenter for Dyrevelfærd er der udarbejdet detaljeredeprotokoller over disse databasers indhold. Følgende databaser er beskrevet:•••••••••••••CHRs besætningsdel (CHRB)BEKO (BEsætningsKOntol)CHR – kvæg (enkeltdyrsdel)DYKO (DYreKOntrol)SvineflyttedatabasenSVIKO (SVIneKOntrol)GEFA – flytninger af får og geder i CHRGEFKO (GEde og FåreKOntrol)Sygdomskoder/kødkontroldatabasenVetStatDIKO (DIgital KOntrol)ZoonoseregistretVetReg

CHR’s besætningsdelFormål med databasenAt etablere demografisk information på besætningsniveau, dvs. information vedrørende populationenssammensætning.Hovedtyper af variable/unikt for databasenBesætningens geografiske placering, dyreart og besætningsstørrelse samt oplysninger om smitsomme(anmeldepligtige) sygdomme.Overvejelser i forbindelse med det veterinære beredskabDen geografiske placering kan danne grundlag for at lokalisere særligt udsatte besætninger tæt på etsygdomsudbrud, en bekæmpelses- eller overvågningszone, landegrænsen, mv. Endvidere kan databasenbruges til at beregne dyretætheden i et område for dermed bedre at kunne vurdere risiko for spredning afsmitsomme sygdomme.Tilstedeværende anmeldepligtige sygdomme er selvsagt en central information for hele tiden at væreopdateret om den aktuelle status.Tidligere forekomne udbrud af smitsomme sygdomme kunne være indikation for en dårligsmittebeskyttelse for besætningen, hvilket f.eks. kunne benyttes ved udvælgelse af besætninger til risiko-baseret overvågning for introduktion af enhver form for smitsom sygdom.CHR kvæg (enkeltdyrsdel)Formål med databasenDemografisk information på enkeltdyrsniveau.Hovedtyper af variable/unikt for databasenFødselsdato, fødselstilstand, køn, race, flytninger, udstationering, slagtedato og dato for dødsfald.Overvejelser i forbindelse med det veterinære beredskabFlytninger og udstationering er særdeles vigtige informationer i forbindelse med smitterisiko ogbesætningskontakter. Antal Flytninger til/fra udlandet kan benyttes til at vurdere den generelle risiko forintroduktion af smitte fra udlandet og kan sammen med Flytninger indenlands bruges ved smitteopsporing.

En forøget dødelighed bør undersøges nærmere i forbindelse med en mulig forekomst af smitsommesygdomme (se afsnit om early warning) – men vil naturligvis ofte skyldes andre faktorer.SvineflyttedataFormål med databasenEn database, hvor der indberettes flytninger af grise - til brug i det veterinære beredskab.Hovedtyper af variable/unikt for databasenVariable på besætningsniveau:Grisetype (slagtesvin, søer, fravænningsgrise – kun for døde svin), antal grise flyttet fra besætningen, datofor flytning af grise, afgangsbesætning, modtagerbesætning – inklusiv DAKA, registrering af transportvogneinkl. nationalitet.Overvejelser i forbindelse med det veterinære beredskabAntal Flytninger til/fra udlandet og besøg af udenlandske transportvogne kan benyttes til at vurdere dengenerelle risiko for introduktion af smitte fra udlandet og kan sammen med Flytninger indenlands brugesved smitteopsporing og som kriterium for at indgå i risiko-baseret overvågning.Afgang til destruktion (DAKA) er relevant i forbindelse med beregning af dødelighed. Forøget dødelighedkan sammen med en række andre variable indgå i en vurdering af om årsagen kan være udbrud af ensmitsom sygdom. Afhængigt af de lokale forhold og smittebeskyttelsesforanstaltningerne i besætningenkan afhentning af døde dyr også være en mulig risikofaktor for smittespredning fra besætning tilbesætning, og besætninger med mange afhentninger kan derfor indgå i en risiko-baseret udvælgelse.GEFA – flytninger af får og geder i CHRFormål med databasenEn database, hvor der indberettes flytninger af får og geder - til brug i det veterinære beredskab.Hovedtyper af variable/unikt for databasenAntal dyr flyttet, dato for flytning, involverede besætningerOvervejelser i forbindelse med det veterinære beredskabAntal flytninger til/fra udlandet kan benyttes til at vurdere den generelle risiko for introduktion af smitte fraudlandet og kan sammen med Flytninger indenlands bruges ved smitteopsporing og risiko-baseredeundersøgelser.KødkontroldataFormål med databasen

Formålet med databasen er at føre kontrol med fødevaresikkerheden. I databasen findes blandt andetregistrering af patologiske fund hos slagtede dyr. Bruges også i forbindelse med beregning af fradrag iafregningen til besætningsejeren.Hovedtyper af variable/unikt for databasenOplysninger om slagteriet, kliniske fund ved levende syn, dyrekategori samt patologiske tilstande påenkeltdyr hos kvæg og svin.Overvejelser i forbindelse med det veterinære beredskabKødkontrollen har potentielt meget stor relevans for at opdage patologiske fund, der kan skyldessmitsomme sygdomme (f.eks. svinepest, MKS). En stor del af de danske mistanker om svinepest stammerfra svineslagterierne, men sådanne mistanker, vil altid blive anmeldt akut til Fødevarestyrelsen, og de erderfor mindre interessante som information i databasen.Der er stor forskel på værdien af de enkelte sygdomskoder som tegn på forekomst af udtryk for smitsommesygdomme.Et muligt samlet index for prævalensen af sygdomsfund, der kan være forårsaget af et akut og subakutsmitsomt patogen, kunne måske benyttes som udtryk for effektiviteten af besætningens smittebeskyttendeforanstaltninger og dermed benyttes som risiko-indikator for introduktion af alvorligere smitsommesygdomme.VetStatFormål med databasenFormålet med Vetstat er at registrere al brug af receptpligtige lægemidler på CHR niveau. Endvidereregistreres receptpligtige lægemidler til kæledyr og heste, dog med en noget mindre detaljeringsgrad.Derudover registreres brugen af foder indeholdende coccidiostatika.Vetstat anvendes afFødevarestyrelsen i forbindelse med vejledning af landmændMålgruppen er myndigheder, forskere, dyrlæger og landmænd.Hovedtyper af variable/unikt for databasenLægemidlets navn, aktive stof, klassifikationskode (ATC), den gennemsnitlige daglige dosis (ADD) for dyreartog aldersgruppe, dyreart, dyrealder, ordinationsgruppe, dyrlæges autorisations- og praksisnummer, apotekID, dato for udlevering. Overvejende på besætningsniveau, idet der beregnes ADD/100 dyr.Overvejelser i forbindelse med det veterinære beredskabPotentielt nyttig som indikator for udbrud af smitsomme sygdomme, men forbruget skal vurderes isammenhæng med ændringer i forekomsten af endemiske sygdomme, samt ændringer i managementrutiner.

Et stigende medicinforbrug kan indikere stigende sygdomsproblemer i besætningen. Stigendemedicinforbrug kan dog også skyldes, at den ansvarlige for bedriften i samarbejde med dyrlægen er blevetbedre til at opdage og behandle syge dyr. Medmindre der er tale om et meget stort medicinforbrug, børman derfor være varsom med at tolke et øget medicinforbrug som udtryk for en øget sygelighed.Som ved overvejelserne under kødkontrol kunne medicinforbruget – ud over at være en mulig konsekvensaf et egentligt udbrud af en smitsom sygdom - også være et indirekte udtryk for besætningens generellesmittebeskyttelse og infektionshygiejne og ad den vej benyttes som risiko-indikator for besætningens”modtagelighed” for andre smitsomme sygdomme, der overvåges ved risiko-baseret stikprøvetagning.DIKO Digital KontrolFormål med databasenDiKo er et digitalt system til registrering af resultater af Fødevarestyrelsens kontrol, herunder veterinærekontrolresultater, eksempelvis dyrevelfærdskontrol i husdyrbesætninger.Hovedtyper af variable/unikt for databasenKontrolårsag (f.eks. dyrevelfærd-, KO- og medicinkontrol), besøgsdato samt samlet resultat af antalindskærpelser, påbud og politianmeldelser. Dvs. summen af overtrædelser for de enkeltelovgivningsområder (f.eks. dyrevelfærd) registreret ved det aktuelle kontrolbesøg.Overvejelser i forbindelse med det veterinære beredskabFormentlig af mindre relevans.VetAlert (endnu ikke etableret)Under en epidemi af en alvorlig smitsom husdyrsygdom er det afgørende at have adgang til sikre ogopdaterede oplysninger om udviklingen i den epidemiologiske situation. Rettidig viden om hvad der er sketi den enkelte udbrudsbesætning er nødvendig for løbende at kunne træffe beslutninger til sikring afoptimale bekæmpelsesforanstaltninger.Med det formål at styrke det veterinære beredskabs reaktionsevne og robusthed ved omfattende udbrudaf sygdomme blandt dyr, skal der udvikles et IT system, der effektivt kan sammenstille de nødvendigebesætnings-, sygdoms- og laboratoriedata til et samlet overblik over udbrudsbesætninger, zoner ogbekæmpelsesforanstaltninger i forskellige områder af landet. Følgende oplyses vedrørende VetAlert iRevisionsenhedens ”Undersøgelse af veterinærforliget i 2008”:•Formålet med dette tiltag var at styrke det veterinære beredskab ved at øge beredskabetsreaktionsevne og robusthed ved kriser. I projektet skulle der udvikles et styringskoncept vedveterinære kriser, og der skulle etableres IT-metodeunderstøttelse til brug for løsningen af dearbejdsopgaver, som opstår i en veterinær krisesituation.I forbindelse med dette forligspunkt er der som nævnt tidligere sat projekter i værk for atimplementere de dele, som handler om IT-understøttelse, mens udvikling af et styringskoncept vedveterinære kriser ikke er konkretiseret i nogen af projekterne. Denne del er således ikkeimplementeret, og der kan derfor ikke opgøres effekt.100

De tiltag, som handler om IT-understøttelse, skulle implementeres i to dele. I 2010 blev der udvikletet program-modul, som samler al relevant information om hver besætning. Modulet anvendes tilkontrolforberedelse af tilsynsførende fra NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen uanset, omder er tale om veterinært beredskab, medicinkontrol eller velfærdskontrol. Der skal i 2012 udviklesyderligere et program-modul til at støtte beredskabet i krisesituationer.Væsentlige dele af metodeunderstøttelsen er dermed ikke implementeret endnu, og det er derforpå nuværende tidspunkt for tidligt at måle tiltagets effekt.Fokus på det veterinære beredskab: Det ønskes, at det veterinære beredskab får en merefremtrædende plads i et kommende forlig, end det havde i Veterinærforlig I.

Private/branche-ejede databaserSPF-databasenDet danske SPF-system for svin"SPF" betyder Specifik Patogen Fri, dvs. svinene er fri for en række nærmere defineredesygdomsfremkaldende mikroorganismer, der kun angriber svin. Dette udnyttes i den smittebeskyttelse, deretableres for besætningerne.Det danske SPF-system, der blev etableret i 1971, har markeret sig som et af verdens mestsuccesrigeproduktions- og sundhedssystemer. Grundlaget er et fast regelsæt for smittebeskyttelse,sundhedskontrol og transport af svin mellem besætningerne.OpbygningSPF-systemet er bygget op efter princippet om, at sundhedsstatus er deklareret for de tilsluttedebesætninger. Al omsætning og transport af svin mellem besætninger sker under hensyn til den kendtesundhedsstatus. SPF-databasen indeholder alle besætningernes sundhedsstatus. Der er i dag tilsluttet ca.3700 besætninger. SPF-besætninger og grise udgør en stigende andel af den danske svineproduktion, ogmere end 70 % af de danske smågrise fødes nu i besætninger med SPF-status. Databasen opdateres dagligtpå baggrund af indberetninger fra besætningsejere, dyrlæger og laboratorier.De deklarerede sygdommeSPF-systemets tilknyttede besætninger deklareres for frihed eller forekomst af følgende sygdomme:•••••••ondartet lungesyge (Ap-typerne 1-10 og 12)alm. lungesyge (mykoplasma lungesyge)svinedysenterinysesygePRRS (DK og Vac)lusskab

SmittebeskyttelseDet vigtigste element i SPF-systemet er smittebeskyttelse:oDer må kun indkøbes suppleringsdyr fra besætninger med samme eller højere SPF-status end købbesætningensDyrene skal transporteres af godkendte transportører, der lever op til SPF-systemets regelsæt omrengøring og desinfektion imellem transporter, og som overholder de gældende karantæneregler fortransport af svin med høj sundhedsstatusKravene til den eksterne smittebeskyttelse er beskrevet i et regelsæt. Person-adgang sker gennem etgodkendt forrum med tøjskifte og håndvask. Besøgende skal overholde gældende karantænereglerBesætningen skal være fysisk afskærmet fra omverdenen efter et nøje beskrevet regelsæt.Besætningsområdet skal være sikret mod indtrængende dyr og aviær, og der skal foretages en aktivgnaver-bekæmpelseVed brud på smittebeskyttelsesreglerne mister besætningen sin status, indtil det kan dokumenteres, atder ikke er sket uønsket smitte. Dette kan have store økonomiske konsekvenser for besætningen.

Situations vurderingoFødevarestyrelsen har peget på en risiko-baseret og målrettet overvågning som en cost-effektivmetode bl.a. til brug for tidlig opsporing af en infektion efter at en trusselsvurdering har identificeret ensituation, hvor danske husdyr er i forhøjet risiko for at være udsat for smitte. Det er derfor nødvendigt,at Fødevarestyrelsen har en beredskabsplan til at håndtere en sådan indledende fase i, hvad der måtteudvikle sig til en epidemi, og en nødvendig ingrediens er besætningsregistre hvori risiko-indikatorer erindgangskriterier eller indeholdte variableEn række offentlige databaser kan være relevante forbindelse med beredskabet, men deres potentialebør vurderes nøjere. De indeholdte data kan muligvis danne grundlag for etablering af relevante risiko-indikatorer for introduktion af smitsomme husdyrsygdomme til brug for risiko-baseret og målrettetovervågning (f.eks. besætningsstørrelse, geografisk placering, regional dyretæthed, tidligeresygdomsudbrud)Det er fordelagtigt, at der er tale om en række databaser af forskellig karakter og med forskelligtindhold, da karakteren af den aktuelle trussel vil bestemme hvilken type af besætning og hvilkevariable, der bedst kan anvendes i den pågældende sammenhæng. Et betydeligt udvalg af mulighederer derfor nødvendigtHertil kommer, at der synes at være muligheder for at udvide udvalget af relevante databaser ved at fågennemført opfølgning og dokumentation af overtrædelser af 7/30 dages reglen i form af enelektronisk fejlsøgningsprocedure i CHR, der finder de besætninger hvor mange dyr føres ind og udindenfor disse minimumsfrister. Et sådant ”overtrædelsesregister” vil dels gøre det muligt forveterinærafdelingerne at følge op på overtrædelserne over for besætningsejerne, dels kunne udgøre et”høj-risiko” besætningsregister til brug for risiko-baseret overvågning i en mulig smittesprednings-situation.

Smittebeskyttelsesplaner bliver pt. opbevaret i veterinærafdelingerne i papirskema-form med demange detaljer om indretning og drift, der er relevante for at vurdere den tilsigtede høje grad afsmittebeskyttelse, som besætningsejeren har stor fordel af, og som hele landets infektionsstatus kankomme til at afhænge af. Smittebeskyttelsesplanerne skal vurderes og opdateres årligt samt godkendesog/eller opbevares af Fødevarestyrelsen. En database synes at give oplagte administrative fordele iforbindelse med veterinærafdelingernes arbejde, og kunne samtidig udnyttes til risiko-baseretudvælgelse af besætninger i forskellige kategorier eller med varierende grader af smittebeskyttelse irelation til fremtidige trusselsvurderinger.Mange private/branche-ejede databaser formodes at indeholde informationer af værdi forberedskabet. Såfremt der i lighed med Fødevarestyrelsens databaser blev lavet protokoller for dissekunne man nøjere evaluere og udpege de mest egnede variable f.eks. til brug for risikobaseretovervågning.VetAlert er et beredskabsværktøj, der direkte er designet til sikring af et opdateret og relevant overblik,som det erfaringsmæssigt ellers kan være svært at bevare under en akut krise i form af et voksendeantal udbrud af en smitsom husdyrsygdom. Endvidere er et fuldstændigt og passende dimensioneretbeslutningsgrundlag afgørende for om der kan træffes rationelle og evidens-baserede beslutningervedrørende bekæmpelsens gennemførelse. VetAlert er endnu ikke etableret.

Anbefalinger•Det anbefales, at Fødevarestyrelsen som et led i beredskabsplanerne udarbejder en oversigt overrelevante databaser som kunne være brugbare til risiko-baseret udvælgelse, bl.a. i forbindelse medakutte trusselsvurderinger. Afklaring af deres egnethed i praksis og erfaringer med anvendelsen i øvrigtkunne bl.a. opnås ved fremtidige simuleringsøvelser, der indledes med en trusselsvurdering medefterfølgende risiko-baseret opsporing af infektionenDet anbefales, at Fødevarestyrelsen undersøger mulighederne og behovet for etablering af detforeslåede register vedr. 7-30 dages overtrædelserDet anbefales, at Fødevarestyrelsen gennemfører en analyse af mulighederne for at identificere oginddrage yderligere private registre i database-oversigten, såfremt de synes relevante for risiko-baseretovervågning. Dette gøres med henblik på at øge mulighederne for en optimal udvælgelse af egnederegistre til de forskelligartede problemstillinger, som bl.a. trusselsvurderingerne fremkalderDet anbefales, at etableringen af VetAlert bliver gennemført hurtigst muligt

BILAGSLISTESygdomBeredskabsplanAnmeldepligt:Yderligere lovgivningAndre procedurer, fx actioncards, vejledning, anbefalingerliste 1 / 2---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------1xxx1x-x1va--Beredskabsplan i1Bekendtgørelse i procesxproces1xxx1x-x1xxInformation om sygdom på www.fvst.dk1xxx1x-x1xx1-Information om sygdom på www.fvst.dk2x-x2--Information om sygdom på www.fvst.dk2--Information om sygdom på www.fvst.dk2--Information om sygdom på www.fvst.dk2x-x2--Information om sygdom på www.fvst.dk1111122221111122-x-xxxxx-xx-xx-x-xxx-----xx-x---Information om sygdom på www.fvst.dkInformation om sygdom på www.fvst.dkInformation om sygdom på www.fvst.dkInformation om sygdom på www.fvst.dkxxxxxxxInformation om sygdom på www.fvst.dkxInformation om sygdom på www.fvst.dkInformation om sygdom på www.fvst.dkInformation om sygdom på www.fvst.dk

Porcin reproduktions- og respirationssyndrom(PRRS)Sygdomme hos små drøvtyggereFåre- og gedekopperFåre- og gedepestScrapieQ-feberCaprin arthritis/encephalitisBrucella ovisMaedi-visnaHestesygdommeAfrikansk hestepestDourineEquin encephalomyelitis (eastern og western)Equin infektiøs anæmiSniveVenezuelansk equin encephalomyelitisContagiøs equin metritis (CEM)Equin viral arteritis (EVA)FjerkræsygdommeAviær influenzaNewcastle diseasePMV-1 hos duerFjerkrækoleraHønsetyfus (S. pullorum/gallinarum)Infektiøs laryngotracheitis (ILT)Mycoplasma gallisepticumMycoplasma melagridisOrnitosePelsdyr- og kaninsygdommeTransmissible mink encephalitisHvalpesygePlasmacytoseTularæmiViral haemorrhagic disease (VHD) kaninerSygdomme hos flagermusRabiesSygdomme hos akvakulturdyrEpizootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN)Epizootisk ulcerativt syndrom (EU's)Forårsviræmi hos karper (SVC)Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS)Infektion med Bonamia exitiosaInfektion med Bonamia ostreaeInfektion med Marteilia refringensInfektion med Microcytes mackini

Har det veterinære beredskab ressourcer til at håndtere et længerevarende husdyrsygdomsudbrud?Skulle der igen komme alvorlige husdyrsygdomme til Danmark, som fx mund- og klovesyge eller svinepest,er det af største vigtighed, at det veterinære beredskab sikrer en tilstrækkelig indsats til hurtigt og effektivtat bekæmpe sygdommene. I modsat fald kan det få meget alvorlige konsekvenser i form af storeøkonomiske tab for erhverv og samfund, særligt i tilfælde af en langvarig krise.Fødevareministeriets uafhængige revisionsenhed har gennemført en undersøgelse af det veterinæreberedskab i Danmark, som det forvaltes af Fødevarestyrelsen. Rapporten konkluderer, at det veterinæreberedskab generelt forvaltes på en hensigtsmæssig måde, men at der også er områder, der kan forbedres.Beredskabet mangler for eksempel nogle vigtige planlægningsværktøjer, der bedre ville kunne rusteberedskabet til en længerevarende husdyrsygdomskrise. Udvalget mener, at Fødevarestyrelsen bør havedetaljerede planer for såvel prioriteringer som bemandingsbehov ved længerevarende udbrudssituationerog finder på baggrund af rapporten, at Fødevarestyrelsen og de bevilgende myndigheder bør overveje, omdet veterinære beredskab har ressourcer nok til at sikre en tilstrækkelig indsats i en krisesituation.Fødevarekontroludvalget formand Jørgen Højmark Jensen udtaler i den anledning: ”Danmark har i flere årværet relativt forskånet for alvorlige sygdomsudbrud i svine- og kvægbestanden. Sygdommene kan doghurtigt komme til landet, og i den situation skal beredskabet være klar til at håndtere krisen. Vi finder iudvalget, at det veterinære beredskab bør prioriteres højt. Der står meget på spil.”Fødevarekontroludvalget finder derfor også, at det er af største vigtighed, at medarbejderne i beredskabetkontinuerligt får mulighed for at træne udbrudssituationer gennem kompetenceudvikling og afholdelse aføvelser, der simulerer udbrudssituationer af længere varighed.Rapporten og Fødevarekontroludvalget bemærkninger hertil kan læses i sin helhed på:http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=19690

IndledningFødevarestyrelsen iværksatte i 2012 et serviceeftersyn af det veterinære beredskab med det formål atindhente en vurdering af beredskabets status i forhold til det aktuelle trusselsbillede og de ændringer, derer sket både organisatorisk i Fødevarestyrelsen og i landbrugsstrukturen.Til implementering af serviceeftersynet blev der nedsat en styregruppe og udpeget en projektgruppe.Med henblik på at indhente oplysninger til brug for projektgruppens arbejde blev der i maj 2012 foretageten studietur til Holland og England. Ved valget af disse lande blev der taget hensyn til strukturen afhusdyrproduktionen, som i begge lande på en række områder er sammenligning med strukturen i Danmarksamt det forhold, at begge lande indenfor de seneste 10 år har måttet gøre aktiv brug af de veterinæreberedskabsplaner i forbindelse med udbrud af smitsomme sygdomme.Programmet for studieturen til Holland og England blev udarbejdet af de centrale veterinæreadministrationer i Den Haag og London, og medlemmer af projektgruppen fik via præsentationer ogsamtaler oplysninger om erfaringer indhøstet under sygdomsudbrud og om foranstaltninger iværksatindenfor rammerne af det nationale veterinære beredskab.De fra studieturen indhentede oplysninger er benyttet i projektgruppens arbejde; nogle er omtalt i detteBilag og nogle i diverse afsnit af hovedrapporten.

Veterinær-administrationerne i Holland og UKBegge landes centrale veterinære administrationer har gennemgået grundlæggende ændringer inden forde seneste år, begge med samme formål og resultat. Der er etableret en operationel institution, derarbejder ude i besætningerne, såvel under som imellem udbrud, mens CVOerne sidder i centrale enheder ieller tæt ved resort-ministeriet. Dette er formentligt dels et resultat af de omfattende epidemier medtilhørende politisk opmærksomhed og de mange hastende aktiviteter, dette har medført indenfor deseneste 10 - 15 år i begge landene, dels det øgede omfang i de senere år af de internationale opgaver, somCVOerne løbende varetager.NLDen nuværende struktur blev gennemført i 2011. CVOen er placeret i Generaldirektoratet for Landbrug iMinisteriet for Økonomi, Landbrug og Innovation. De udøvende veterinære beredskabsaktiviteter erhenlagt under en Chief Veterinary Inspector (CVI) i den nationale fødevare- og forbrugsvare-sikkerhedsorganisation (NVWA) under samme ministerium.

UKUKs CVO er centralt placeret i landbrugs- og fødevareministeriet (Department for Environment, Food andRural Affairs (Defra)) i afdelingen for Food & Farming. De fleste faglige støttefunktioner ligger i AnimalHealth and Veterinary Laboratories Agency (AHVLA), der blev dannet i 2011 og som omfatterlaboratoriefunktioner, sektor-forskning, operationelt beredskab, overvågningsprogrammer, mv.Det overordnede ansvar for beredskabet i UK er delt geografisk imellem de fire CVOer for henholdsvisEngland, Wales, Scotland og Nordirland. Den engelske CVO koordinerer imellem de fire landsdele ogfungerer udadtil som CVO for hele UK med ansvar for kontakt til EU Kommissionen, OIE, EuFMD ogtredjelands CVOer.Beredskabsplanerne findes derfor også såvel i individuelle som i koordinerede versioner.Ansvaret for planernes udformning, opdatering og øvelser ligger i AHVLA i en sektion forberedskabsplanlægning.

De hollandske Product Boards (Productschap)I Holland er der nedsat to komiteer, såkaldte Productschap. En komite for fjerkræ (Produktschap Pluimvee& Eieren), og en for øvrige dyrearter (Productschap Vee & Vless).Komiteerne er reguleret lovgivningsmæssigt, og repræsenterer både arbejdsgivere, arbejdstagere, alle led iproduktionskæden, samt det offentlige. Formanden udpeges formelt af dronningen.Komiteerne iværksætter og finansierer aktiviteter indenfor kvalitets-styring, forebyggelse,sygdomsudryddelsesprogrammer, overvågning, forskning og PR, samt varetager en række opgaver for detoffentlige.Aktiviteterne finansieres af produktionsafgifter, samt i et vist omfang af offentlige midler, til betaling af deaktiviteter, som komiteerne varetager for det offentlige.

Mistankehåndtering på nationalt niveauNLPå det nationale niveau gennemføres mistankehåndteringen af NVWA’s Incident and Crisis centre, der erbemandet med 6 senior veterinær inspektører, 7 andre inspektører og 2 sekretærer. Enheden håndtererårligt ca. 1000 anmeldelser af mistanker, små-udbrud (LPAI, rabies, Schmallenberg, BSE, EBL, etc.),gennemfører risikovurderinger ved udbrud i andre lande og administrerer beredskabskontrakter m.eksterne leverandørerUKPå det nationale niveau gennemføres mistankehåndteringen i exotic diseases teamet i AHVLA i London. Derer også tilknyttet et risk team, som laver risikovurderinger, og et contingency planning and regulatoryaffairs team, som står for beredskabsplaner og regler. Disse teams har til huse i et operationelt krisecenterfuldt udstyret til krisehåndtering med birdtable, videokonferencefaciliteter, storskærme og kort-produktion. Der indgår i alt 30 medarbejdere i disse teams til daglig.

Mistankehåndtering på lokalt niveauNLDe lokale besætningsbesøg ved mistanker varetages af 1 dyrlæge fra Animal Health Service (GD) og enoffentligt ansat dyrlæge, som tilkaldes af den praktiserende dyrlæge. Dette team sikrer udtagelse ogundersøgelse af prøvemateriale, der videresendes til det nationale reference laboratorium i Lelystad (CVI)ved et positivt udfald af AHS’s analyser.EnglandDa der i UK er lokalt selvstyre i de 4 nationer England, Wales, Nordirland og Skotland, kan vi kun redegørefor England. Den lokale veterinære administration i England er delt op i 6 regioner, som hver er bemandetfuldstændigt éns med 58 medarbejdere, hvoraf 20 er dyrlæger, ca. 24 er dyresundhedsteknikere og restener administrativt personale. Årsagen til det store antal teknikere er det meget omfattende tuberkuloseovervågningsprogram som kræver tuberkulin testning ved trænede teknikere. Både landmænd, privatedyrlæger og borgere kan anmelde en mistanke om en smitsom sygdom. Anmeldelsen skal ske til denregionale veterinære administration. En vagthavende dyrlæge skal straks gennemføre et besætningsbesøg.

SygdomsovervågningNLAfdelingen ”Animal Supply Chain and Animal Welfare Department” i Generaldirektoratet for Landbrug iMinisteriet for Økonomi, Landbrug og Innovation er ansvarlig for lovgivningen og internationale standardervedrørende de enkelte sygdomme og for at administrere aftalekomplekset omkringsygdomsovervågningssystemet. Der er etableret styregrupper for sygdomsovervågningen i de 4 sektorerkvæg, små drøvtyggere, svin og fjerkræ. Der er deltagelse af AHS, NVWA og Product boards i hverstyregruppe, som mødes hver 4. måned hvor der overvåges for nye fænomener via dataopsamling, analyseog fortolkning, bl.a. af patologiske fund i forbindelse med obduktioner. Det overvejes også at etablere enstyregruppe for sygdomsovervågning i hestesektoren.Landmændene anvender i stor stil AHS til deres primære sundhedsrådgivning. Her kan de få foretagetobduktioner, laboratorietests for almindelige sygdomme og modtage ekspertrådgivning. AHS arbejdermeget serviceorienteret, dvs. der er fokus på korte svar tider gennem systematiseret transport af døde dyrog prøver fra besætningen til laboratoriet, hurtigdiagnostik og adgang til ekspertrådgivning forlandmændene.Da den basale sygdomsovervågning også er vigtig for beredskabet, så er betalingen for en undersøgelsedelt ligeligt mellem den indsendende landmand, Product Board og det offentlige med en tredjedel til hver.

UKAHVLA har i se seneste år gennemført et omfattede udrednings- og analysearbejde påsygdomsovervågningsområdet i form af AHVLA Sustainable, Surveillance Project (ASSP): SustainableScanning Surveillance. Det oprindelige system var baseret på obligatoriske og formaliseredeindrapporteringer, som ikke var velegnet til at påvise nye, uventede eller ændrede sygdomsmønstre. En re-organisering af overvågningssystemet er under etablering i henhold til et udvalgsarbejdesrekommandationer fra marts 2012. Forbedringerne vedrører: Service, data, ekspertise og styring. Centralter at få et effektiviseret obduktionsomfang, en forbedret service for besætningsejere, inkl. kliniske /besætnings-undersøgelser, kommunikation, omkostningsfordeling, infrastruktur, mv. Målsætningen er at fåforbedret mulighederne for tidligt at påvise nye eller reintroducerede sygdomstrusler i form af infektioner,forgiftninger, etc.

ObduktionerObduktioner foretages på de regionale laboratorier. Princippet er, at der ikke må være for lang afstand tillaboratoriet, hvis men skal få landmænd/dyrlæger til at indbringe hele kadavere. For tiden er man I færdmed at reducere til 7 regionale laboratorier. I forbindelse med dette oprettes der nogle afhentningsfaciliteter for kadavere med henblik på at undgå at lang transport bliver en begrænsende faktor forudførelse af obduktioner.De regionale laboratorier foretager også visse supplerende analyser som primær bakteriologi, parasitologiog evt. andre analyser, som kan variere fra det ene laboratorium til det andet, afhængig af den ekspertise,som findes på stedet. Materialer videresendes til det centrale laboratorium i Weybridge.Pirbright InstitutePirbright Institute er nationalt og for visse agens også internationalt referencelaboratorium vedrørendeeksotiske virussygdomme. Der arbejdes I indesluttede laboratoriefaciliteter og stalde med forskning,diagnostik og overvågning.

NLGesondheitsdienst (GD)Gesondheitsdienst, GD (Animal Health Service) driver et diagnostisk laboratorium. Der er 130 ansatte, somudfører 4 mill analyser om året, der vedrører diagnostik og overvågning for alle husdyrarter samt i en visudstrækning også diagnostik vedrørende hobbydyr. Til laboratoriet hører også BSL3 forsøgsdyrs facilitetermed SPF-høns og svin.GD har i alt 400 ansatte, heraf mange forskere og rådgivere, som har til huse på samme adresse somlaboratoriet i Deventer. Det omfatter specialiserede veterinærer og agronomer samt teknikere, somvaretager rådgivning i forhold til dyrlæger og landmænd, ligesom der udføres forsknings- ogudviklingsprojekter primært i felten og i samarbejde med forskellige brancher. Laboratoriet drives somselvejende institution og indtægterne fordeler sig med 60 % fra landmænd, 20 % fra dyrlæger og 20 % somoffentlig finansiering.ObduktionerDen patologiske sektion på laboratoriet i Deventer har ansat 6 specialiserede patologer samt 20 teknikere,som varetager 15.000 obduktioner om året inklusiv tilhørende histopatologiske og immunhistokemiskeundersøgelser. Obduktionerne vurderes som et meget vigtigt redskab i overvågning afsygdomsforekomsten i landet, samt ikke mindst også muligheder for at opdage eksotiske eller nyesmitsomme sygdomme på et tidligt tidspunkt. For eksempel foretages der undersøgelse for svinepest påtonsiller fra alle indleverede kadavere af svin, hvilket svarer til ca. 4000 pr. år.For at opretholde det betydelige omfang af obduktioner er der oprettet et transportsystem til indleveringaf kadavere, hvor 6 biler kører rundt dagligt og indsamler materiale fra hele Holland. Transporten kosterindsenderen 30 € pr. opsamling, og resten er subsidieret. Udgifterne til obduktioner deles ligeligt mellemindsender, brancherne og det offentlige med henblik på at sikre et relevant niveau af obduktioner.

Central Veterinary Institute (CVI), LelystadCVI er nationalt referencelaboratorium og udfører forskning og diagnostik primært vedrørendelovomfattede sygdomme. CVI er for nogle år siden fusioneret med Wageningen University and ResearchCentre (Wageningen UR). Instituttet er ikke forpligtet til at varetage undervisning på universitetet, men erdedikeret til forskning, udvikling, rådgivning og diagnostiske ydelser, hvoraf størstedelen udføres i henholdtil finansiering gennem en 10-årig kontrakt med myndighederne.Laboratoriet har indeslutningsfaciliteter til arbejde med alvorlige smitsomme sygdomme inklusiv facilitetertil dyreforsøg. Der arbejdes med alle relevante discipliner (patologi, virologi, bakteriologi, parasitologi,immunologi og epidemiologi). Materiale modtages dels direkte fra praktiserende dyrlæger og dels fra GDDeventer.

TrusselsvurderingerUKKomplementært til den nationale sygdomsovervågning med henblik på ”early warning” udføres løbende”International Disease Monitoring”, dvs. vurdering af rapporterede sygdomsudbrud i nabo- ogeksportlande med opfølgning på importer via TRACES. Denne aktivitet er allerede kopieret, tilpasset danskeforhold og anvendt af FVST, som omtalt i hovedrapporten.UK har endvidere indført et system der skal sikre, at nye trusler bliver identificeret og adresseret. Arbejdeter formaliseret i ”The Veterinary Risk Group”, som under ledelse af vice-CVO’en hver måned harkonsultationer med alle sektorer og interessenter. Ved disse konsultationer får Defra kendskab til nyehændelser eller trusler, som derefter vurderes og klassificeres efter risiko i en formaliseret procedure.

UKEfter epidemien af mund- og klovesyge i 2001 er der udviklet en række computermodeller til simulering afmund- og klovesyge. Defra har indført en struktur, hvor modelleringsaktiviteter af ovennævnte typeforegår såvel indenfor Defra’s egen organisation som i projektform ved relevante forskningsinstitutionerfinansieret af bevillinger direkte fra Defra. Man henviser til, at det er nødvendigt at der findes ”in-house”viden og erfaring, der sikrer, at der kan gives et fagligt ind- og modspil til de eksterne, modellerendeforskergrupper, der modtager projektstøtte. Derved sikres det, at Defra’s behov og synspunkter indgår medpassende vægt, og at de opnåede resultater hurtigt bliver implementeret på rette vis i beredskabsplanerne.Defra har indført det begreb, at de optræder som en ” intelligent customer”, der har tilstrækkelig indsigt ogerfaring fra arbejdet med egne modeller til at stille realistiske krav og forventninger til de eksternemodelaktiviteter. Dette sikrer endvidere indflydelse baseret på erfaringer og et grundigt kendskab til desystemer, der modelleres (f.eks. omsætningen af dyr), viden om tilgængelighed og kvalitet af de data, derskal benyttes som model-input, etc. Endvidere betyder ”in-house”- enheden, at der foregår enerfaringsopsamling i administrationen, som er værdifuld med hensyn til adgang til erfaringer fra tidligeremodelleringsaktiviteter, tolkning og brug af nye modelresultater, indgåelse af projektaftaler med nyeeksterne ekspertgrupper, osv.

Brug af ekspertgrupper i Holland og UKI både Holland og UK anvendes ekspertgrupperne på en mere daglig basis end i DK. Holland har måskemere en tilgang til ekspertgrupper ligesom Danmark har, hvor de anvendes mest i tilfælde af udbrud ioverensstemmelse med kravene i EU’s bekæmpelsesdirektiver. UK derimod har en klar målsætning om, atanvende ekspertgrupperne også i fredstid. Ekspertgrupperne bliver i UK, i det mindste pr video, indkaldtogså i de tilfælde, hvor der blot foreligger en ikke- negligerbar trussel fra udbrud på det europæiskekontinent eller længere væk fra UK.Arbejdsgruppen vurderer, at en mere rutinemæssig indkaldelse af ekspertgrupperne, eventuelt blot påvideo, i fredstid, f.eks. til kvalitetssikring af risikovurderinger ved udbrud i Europa eller tredjelande vil gavneekspertgruppernes ”alertness” i udbrudssituationer, samt sikre at velfungerende relationer allerede eretableret medlemmerne imellem, inden en skarp krise måtte forekomme.

Birdtables (UK)I UK har man etableret et fast og systematisk informations – og beslutningsforum mellem det centralestrategiske niveau og det decentrale taktiske niveau. Under en krise holdes daglige – og eventuelt fleredaglige – møder omkring et ”birdtable”. Rent praktisk drejer det sig om et bord og en video-mødekanal.Alle aktører og interessenter i en krisesituation mødes omkring bordet, en del af deltagerne dog virtuelt,alle står op og er kortfattede og meget præcise omkring deling af viden og opgaver. Beslutninger som ernødvendige for den allernærmeste fremtid i krisesituationen træffes her.Danmark er der etableret en fast praksis, baseret på Beredskabsstyrelsens, Politiets og Forsvarets konceptom stabsledelse, i tilfælde af en krise på Fødevarestyrelsens område. Fødevarestyrelsen har teknikken til,mulighederne for og rutinen i, at holde møder på videokanaler eller på LYNC, som meget ligner ”Birdtable”

UddannelseUKFastansatte dyrlæger (Veterinary Officers) gennemgår ved deres ansættelse et 4 dages grundkursusvedrørende smitsomme sygdomme på Pirbright og Weybridge institutionerne.Derudover er der en ikke-formaliseret efteruddannelse som skal sikre løbende opdatering og egentligkompetence-udvikling i specifikke specialer.Fastansatte teknikere, økonomer, kontorpersonale o. lign. (Tecnical Staff) gennemgår ikke nogetgrundforløb, men modtager en løbende individuel uddannelse, alt efter hvilke opgaver de beskæftiger sigmed i det daglige.Derudover er der på kontraktbasis ansat en række praktiserende dyrlæger, Contingency Officer Vets,(reserve-embedsdyrlæger), som under kriser kan trækkes ind og supplere de fastansatte i deres arbejde. Tildisse er der udviklet et specifikt træningsprogram, de deltager i beredskabsøvelserne og de skal stå tilrådighed mindst 3 dage om året til bl.a. efteruddannelse ogad hocopgaver. Aflønning af ydelser udoverdette er fastsat i kontrakten.

Bemanding tilknyttet til det veterinære beredskabDet daglige beredskab kræver opretholdelse af en vis bemanding, og ved udbrud øges dette behov. Enoversigt over bemandinger i Danmark, Holland og UK er vist nedenfor.Ved personale uddannet til opgaver på niveau af den central veterinære administration (bemanding)henvises der til personale, der kan varetage opgaver, som omfatter:••••••••Håndtering af mistankerUdarbejdelse af trusselsvurderingerHåndtering af små udbrud, Lav patogene fugle influenza, uden mobilisering af heleadministrationenEtablere forebyggende foranstaltninger i forbindelse med a, b og cOpdatere og vedligeholde operationelle manualerVaretage uddannelsen af sygdoms eksperterOpdatere og vedligeholde samarbejdsaftaler og kontrakterAdministration af overvågningsprogrammer.

UKAHVLA varetager planlægningen af beredskabs øvelser under hensyntagen til de bestemmelser, der findes iEU lovgivningen, og sikre at øvelser finder sted på national og lokal plan.Når der ikke forekommer udbrud tilstræber AHVHLA, at der på national plan afholdes en stor øvelse hverandet eller hvert tredje år. I 2010 blev der afhold en stor mund og klovsyge øvelse ”Exercise Silver Birch”og den næste store øvelse ” Exercise Walnut” vil blive afholdt i juni 2013. Under øvelsen vil der blivesimuleret udbrud af klassisk svinepest.På lokal plan afholdes der årligt flere øvelser (mindst 2 -3 pr region.) Omfanget af disse øvelser variermeget. Sædvanligvis afholdes en øvelse årligt, som omfatter alle eller flere samarbejdspartnere, og øvelser(procedure-, dilemma-, og tabletop-øvelser), som alene har deltagere fra AHVLA.

I et hus med 4.000 forældredyr var der et mindre fald i ægproduktionen og øget dødelighed. På baggrundaf indikationen med smitte med AI H7 blev alt fjerkræ (20.000 stk.) på bedriften aflivet. 400.000 rugeæg irugeriet blev også destrueret.Den epidemiologiske undersøgelse pågår, og det er stadig uklart, hvordan infektionen er introduceret.Indenfor de seneste 2 måneder har der ikke været flyttet dyr til ejendommen. De førsteopsporingsundersøgelser viser, at omkring 211.360 daggamle kyllinger og 45.000 rugeæg fra bedriften erflyttet til andre bedrifter, hovedsageligt til bedrifter indenfor regionen. De tyske veterinærmyndighederoplyser, at der ikke er noget der tyder på, at daggamle kyllinger eller rugeæg er blevet flyttet til andremedlemsstater.Der er oprettet en 1 km restriktionszone omkring den ramte bedrift. I zonen er der 13 andrefjerkræbedrifter med i alt 600 dyr. De 13 bedrifter er underlagt restriktioner. Indenfor en 3 km zone er derstørre fjerkræbedrifter heraf en besætning med 200.000 slagtekyllinger.Tyskland havde sidst udbrud af aviær influenza i november 2010, hvor der blev konstateret udbrud aflavpatogen aviær influenza H5N2 i en bedrift bestående af i alt 17.000 dyr fordelt på ænder (12.500), gæs,hønniker, kalkuner og perlehøns. Bedriften var beliggende i Nordøsttyskland ved Parchim i delstatenMecklenburg-Vorpommern.Sygdommen er anmeldepligtig i DK. Lavpatogen aviær influenza forekom sidst i DK i marts 2010, hvor togråandebesætninger blev konstateret smittet med H7.Med henblik på at vurdere risikoen for at have indført smitte fra Tyskland til Danmark via indførsler aflevende fjerkræ og daggamle kyllinger, er der udført en søgning i TRACES. Søgningen i TRACES er foretagetden 30. maj 2011, og heraf fremgår det, at der indenfor de seneste 2 måneder har været 25 indførsler frafølgende landkreis/delstat:•••••12 indførsler fra Landkreis Cloppenburg, delstat Niedersachsen5 indførsler fra Landkreis Cuxhaven, delstat Niedersachsen4 indførsler fra Landkreis Dithmarschen, delstat Slesvig Holsten3 indførsler fra Landkreis Oldeburg, delstat Niedersachsen1 indførsel fra Maerkisch-Oderland, delstat Brandenburg

Med udgangspunkt i EU’s dyresundhedsstrategi 2007 - 2013 har Fødevarestyrelsen bedt om at få belystforskellige incitamentsmodeller for gennemførsel af smittebeskyttende tiltag i husdyrproduktionen.Fødevarestyrelsen ønsker bl.a. undersøgt, hvilke incitamenter der vil fremme indførslen afsmittebeskyttende foranstaltninger på besætningsniveau. Det gælder både modeller, der har positiv effektpå produktionsøkonomien, og modeller, hvor der opnås andre benefits for besætningsejeren, som fxmulighed for kompensation for økonomiske tab i forbindelse med restriktioner indført ved udbrud af enalvorlig smitsom sygdom.På den baggrund er rapportens formål at undersøge de økonomiske incitamenter til smittebeskyttelse påbesætningsniveau med henblik på at sikre en fair og efficient deling af ansvaret og omkostningerne vedrisikostyring og overvågning af husdyrsygdomme, som angivet i EU’s dyresundhedsstrategi.Rapporten giver et overblik over biosecurity begrebet og beskriver de generelle mekanismer bagøkonomiske incitamenter. Mere specifikt belyses følgende spørgsmål i rapporten:1. Hvad er de eksisterende incitamenter og barrierer til smittebeskyttelse blandt især svine- ogkvægproducenter?2. Hvad er de eksisterende kompensationsregler og finansieringskilder ved udbrud af smitsommehusdyrsygdomme og hvordan ser de ud i forhold til andre lande?3. Hvad er mulighederne for at give husdyrproducenter bedre incitamenter til smittebeskyttelse?Fokus er på alvorligt smitsomme sygdomme i kvæg- og svinebesætninger, dvs. sygdomme som har alvorligekonsekvenser for både sundhedstilstanden og produktionen samt det øvrige samfund (sygdomme som erkategoriseret som Liste 1 sygdomme af de danske veterinære myndigheder). Disse sygdomme, som bl.a.omfatter bl.a. mund- og klovsyge, Bluetongue og klassisk svinepest, har alle potentiale til at medføreomfattende økonomiske tab i tilfælde af et udbrud.Rapportens analytiske del omfatter kapitel 3 til 6, hvor det undersøges, hvordan såvel de direkte som deindirekte økonomiske incitamenter kan ændres med henblik på at give landmænd bedre økonomiskeincitamenter til øget smittebeskyttelse i deres besætninger. De gennemførte analyser er overvejendebaseret på kvalitative beskrivelser, vurderinger og evalueringer.Rapportens kapitel 3 indeholder en forholdsvis detaljeret beskrivelse af principperne for smittespredningog specifikke sygdomsforebyggende aktiviteter i svine- og kvægbesætninger. Hovedpointerne er her at:••••••indkøb og andre flytninger af dyr mellem besætninger bør minimeresdyr bør købes fra besætninger med højere sundhedsstatusdyr som flyttes fra en fremmed besætning til en anden bør i karantænedobbelt hegn bør tages i anvendelse ved afgræsning af dyrskilte med “Adgang forbudt” bør sættes opalle instrumenter og udstyr bør så vidt muligt være tilgængelige på ejendommen, således at derikke er behov for at flytte disse rundt mellem flere besætninger

I rapportens kapitel 4 er den økonomiske betydning af og sammenhængene mellem private og offentligeincitamenter til smittebeskyttelse i kvæg- og svineproduktionen analyseret. Hovedpointerne er her at:••••••landmænds private incitamenter kan føre til for få investeringer i smittebeskyttelsefor at fremme den sygdomsforebyggende adfærd blandt producenter er det nødvendigt at laveen risikoklassificering af bedrifter med husdyrdenne risikoklassificering bør baseres på simple og gennemsigtige mål for risikofaktoreren selvrisiko bør indgå i et system for omkostningsdeling for at reducere mulighederne foruhensigtsmæssig adfærd blandt husdyrproducenterlandmænds økonomiske bidrag til en omkostningsdeling bør baseres på en kombination af ex-ante og ex-post betalinger i forhold til et sygdomsudbrudlandmænd bør ikke modtage økonomisk kompensation for syge eller døde dyr, men kunmodtage kompensation for de raske dyr, som skal nedslagtes, for at sikre de økonomiskeincitamenter til en hurtig anmeldelse af et potentielt udbrudlandmænd, som påvirkes negativt af beskyttelses- og overvågningszoner i tilfælde af et alvorligtsygdomsudbrud, bør økonomisk kompenseres, men kompensationen skal ikke overstigeminimum af produktionsomkostningerne og markedsprisenen forsikringsordning med medfinansiering fra det offentliges side bør baseres på tvungendeltagelse af alle relevante husdyrproducentersom følge af den lave eller sjældne forekomst af visse sygdomme, kan den enkelte landmandundervurdere risikoen for at blive ramt af en alvorlig husdyrsygdom og derfor reducere hansforebyggende indsats

I rapportens kapitel 5 er de eksisterende danske erstatningsregler og finansieringsinstrumenter, somanvendes i tilfælde af udbrud af en alvorlig smitsom husdyrsygdom, undersøgt og sammenlignet med detilsvarende ordninger i Holland og Tyskland. Hovedpointerne er her at:••lovpligtige veterinære fonde er etableret i både Holland og Tyskland, men ikke i Danmarkde hollandske kompensationsregler ikke giver erstatning for døde dyr som følge af enepidemisk sygdom for at give landmænd incitament til tidlig anmeldelse af ensygdomsmistankeincitamenterne for producenterne og det offentlige skifter i det hollandske system, når detaftalte loft for økonomisk kompensation er nået. Når dette loft overskrides, har producenterneintet finansielt medansvar for dækning af de direkte omkostninger til bekæmpelse af etalvorligt sygdomsudbrudi Tyskland er der en fond for dyresygdomme i hver forbundsstat, hvilket gør det muligt at tagehensyn til regionale forskelle med hensyn til fx bedriftsstruktur og i de epidemiske risici mellemregioner

I rapportens kapitel 6 er nogle strategiske muligheder for forbedringer i de sygdomsforebyggendeforanstaltninger på bedrifts- og besætningsniveau ved brug af økonomiske incitamenter diskuteret.Hovedpointerne er her at:••••••et system til omkostningsdeling bør bygge på et hensigtsmæssigt smittebeskyttelsesindeksdefineret på bedrifts- eller besætningsniveausmittebeskyttelsesindekset bør være afgrænset til dyresundheds- og tilhørendeproduktionsaspekter og ikke omfatte fx dyrevelfærddet er afgørende, at der er en entydig korrelation mellem landmænds forebyggende indsats ogindeksværdien, og at de variable, som indgår i indekset, kan måles på en objektiv mådedet bør overvejes at offentliggøre smittebeskyttelsesindekset for at opnå de størsteincitament-fremmende effekterden konkrete konstruktion af et sådant indeks og alle de heraf afledede konsekvenser børforskningsmæssigt undersøges og politisk afklares inden det tages i brugde afgørende elementer, som har indflydelse på infektionsrisikoen og organiseringen afbeskyttelses- og overvågningszoner i tilfælde af et alvorligt sygdomsudbrud, bør nærmereanalyseres

Som følge af ovennævnte hovedpointer er svaret på rapportens første spørgsmål om, hvad de eksisterendeincitamenter til smittebeskyttelse er blandt især svine- og mælkeproducenter, at der ikke eksisterertilstrækkelige incitamenter blandt landmænd til at sikre en samfundsmæssig optimal smittebeskyttelse.Vores anbefaling er derfor, at mulighederne for udvikling af et smittebeskyttelsesindeks børforskningsmæssigt undersøges, og at alle positive og eventuelle negative konsekvenser forbundet hermedgrundigt undersøges. Udvikling af et sådant indeks skal ses som et vigtigt skridt hen imod en mere fair ogefficient deling af alle de samfundsøkonomiske omkostninger til håndtering af alvorligt smitsommehusdyrsygdomme mellem på den ene side landmænd (og eventuelt andre i produktionskæden) og på denanden side den offentlige sektor. I den forbindelse bør de praktiske erfaringer fra bl.a. SPF systemet og denforskningsbaserede viden fra bl.a. udvikling af velfærdsindeks for husdyr udnyttes.Svaret på det andet spørgsmål om, hvad de eksisterende kompensationsregler og finansieringskilder er vedudbrud af smitsomme husdyrsygdomme og hvordan ser de ud i forhold til andre lande er, at vi i Danmarkikke har en selvstændig veterinær fond i modsætning til en række andre af de lande, som vi normaltsammenligner os med. Derfor anbefales det, at det overvejes at etablere en eller flere sådanne fonde for atskabe en yderligere mekanisme til at etablere en stærkere sammenhæng mellem landmænds tiltag tilforbedring af smittebeskyttelsen og deres bidrag til finansiering af relevante initiativer i både fredstid, dvs. iperioder uden sygdoms mistanker og udbrud af alvorlige husdyrsygdomme og i perioder med alvorligeudbrud. I den forbindelse vil det være naturligt at undersøge, hvilke rolle de nuværendeproduktionsafgiftsfonde i landbruget kan spille.Det tredje hovedspørgsmål i rapporten vedrører mulighederne for at give husdyrproducenter bedreincitamenter til smittebeskyttelse. Her er svaret, at selvom der ikke eksisterer tilstrækkelige private

incitamenter til at sikre en samfundsmæssig optimal smittebeskyttelse, er der alligevel flere muligheder forat give husdyrproducenter bedre økonomiske incitamenter til at undgå dyresygdomme. Sammenhængenmellem den store variation i niveauet for biosecurity hos husdyrproducenter, som beskrevet i rapportensafsnit 3.4, og de forskellige typer af effektiv forebyggelse, som beskrevet i rapportens afsnit 4.3, indeholdernøglen til at se disse muligheder. I afsnit 4.3 blev det vist, hvordan en effektiv forebyggelse både kanbaseres på kontrol og sanktioner; læring og informationsdeling; og udvikling af nye innovative tiltag.Derfor er det anbefalet, at den eksisterende lovgivning og de fastsatte regler bliver bedre kontrolleret ogsikret overholdt. Det giver for eksempel forkerte signaler til landmænd, når der på den ene side er etjuridisk krav om at lave en smittebeskyttelsesplan på større landbrug med kvæg og svin, men dette krav påden anden side ikke bliver håndhævet (se nærmere herom i rapportens afsnit 3.4).Det anbefales endvidere, at “best practice” med hensyn til smittebeskyttelse blandt husdyrproducenteridentificeres og dokumenteres, og at denne viden videreformidles til alle landmænd med husdyr.Benchmarking er allerede et udbredt værktøj i rådgivningstjenesten til at motivere beslutningstagere til atgennemføre forandringer i deres produktion.Endelig anbefales det, at de praktiske udviklingsaktiviteter forstærkes med hensyn til smittebeskyttelse vedat give finansiel støtte, fx gennem produktionsafgiftsfondene og Grønt Udviklings- ogDemonstrationsprogram GUDP, til gennemførelse af tværfaglige innovationsprojekter. Det bygger på enforventning om, at en større deltagelse af husdyrproducenter i udviklingen af nye tiltag inden forsygdomsforebyggelse både vil give mere praktisk brugbare løsninger og give landmændene incitament til attage større ansvar for smittebeskyttelsen af deres dyr.

I flere direktiver vedr. alvorligt smitsomme husdyrsygdomme som f.eks. i Mund og klovesygedirektivet erdet et krav, at det personale der skal deltage i bekæmpelsen regelmæssigst skal uddannes, hvad angårkliniske tegn, epidemiologisk undersøgelse og bekæmpelse af epizootiske sygdomme.Personalet skal også uddannes i kommunikation for at kunne tilrettelægge løbende oplysningskampagnerfor myndigheder, landbrugere og dyrlæger.Yder mere skal personalet regelmæssigt deltage i tidstro beredskabsøvelser.Uddannelse på flere niveauer er en nødvendighed, da det personale der skal indgå i enbekæmpelsessituation både skal bestå af fastansat personale der kan bestride de vigtige nøgleposter i såveldet centrale som det decentrale krisecenter, og af eksternemedarbejdere, der skal uddannes til at kunnegennemføre konkrete fysiske opgaver under udbruddet (se Bilag 6.2).Der er derfor behov for at gennemføre en fokuseret kompetenceudvikling, hvor Fødevarestyrelsenetablerer en struktureret kompetenceudviklingsmodel, som adresserer ovenstående udfordringer. Dennemodel skal sikre, at medarbejderne får systematisk og fleksibel kompetenceudvikling, som understøtter enensartet og sikker tilgang til opgaveløsningen.Modellen skal målrettet fokusere kompetenceudviklingen på specialistniveau, mellemniveau ogbasisniveau.Beredskabskompetancer på specialistniveauMed henblik på både at sikre en høj faglighed og robusthed i den daglige opgavevaretagelse i beredskabetog et robust stående beredskab i forhold til eventuelle udbrud, er det nødvendigt at have et mindre antalnøglemedarbejdere, der er grundigt uddannet i håndtering af det veterinære beredskab. I 2006 blev detteantal anslået til ca. 25, hvilket også vurderes som fornuftigt i dag, da disse medarbejdere også skal kunneløse andre veterinære opgaver.Disse nøglemedarbejdere er i dag med stor fordel geografisk fordelt over hele landet, hvilket giver såvel engeografisk robusthed som et kendskab til eventuelle særlige regionale udfordringer.For at fastholde beredskabskompetancerne på højt niveau og for at sikre at denne gruppe medarbejderehar tilstrækkeligt stor rutine i krisestyring, foreslås det at disse nøglepersoner en gang årligt gennemføreret fælles tre dages opdateringskursus på specialistniveau. Kurset skal både sikre en regelmæssig opdateringaf et passende antal specialister og sikre at disse kender hinanden så godt, samarbejdet under et størreudbrud vil fungere optimalt.Beredskabskompetancer på mellemniveauFor de personer der skal deltage i de praktiske bekæmpelsesopgaver bør uddannelsen være mindreomfattende og mere konkret målrettet imod de opgaver de måtte skulle udføre under et udbrud.

Disse personer vil fortrinsvist blive rekrutteret blandt de medarbejderne i veterinærafdelingerne, der ikkedirekte arbejder med beredskab i det daglige og fra det veterinære rejsehold.Der er derfor tale om kortere og mere præcise uddannelsesforløb, hvor uddannelsen er målrettet imodudvalgte praktiske opgaver, som f.eks. screeningsopgaver, blodprøvetagning eller epidemiologiskeinterview efter fastlagte skemaer, dvs. opgaver som minder om dem personen arbejder med i det dagligearbejde.Beredskabskompetancer på basisniveauPrimært af hensyn til det forebyggende beredskab er der et behov for at opgradere de dyrlæger, der i dagikke er beskæftiget inden for Fødevarestyrelsens veterinære område.Det vil omfatte såvel praktiserende dyrlæger som dyrlæger ansat i slagterisøjlen og i fødevaresøjlen.For den sidstnævnte gruppe kunne et systematisk kort efteruddannelsesforløb ca. hvert andet år om demest relevante sygdomme og udviklingen i biosikkerhed være passende.OversigtNiveauSpecialistKompetencer•Udvidet epidemiologisk viden om alvorligesmitsomme husdyrsygdomme•Kendskab til og træning i krisestyring,indsatsledelse og stabsarbejde•Indgående kendskab til de operative manualerog viden om bekæmpelsens enkelteelementer•Kendskab til klinik for de fleste alvorligesmitsomme husdyrsygdomme•Rutine i klinisk undersøgelse, obduktion ogblodprøveudtagning for alle almindeligedyrearter•Basal epidemiologisk viden om alvorligesmitsomme husdyrsygdomme•Kendskab til klinik for de fleste alvorligesmitsomme husdyrsygdomme•Rutine i klinisk undersøgelse, obduktion ogblodprøveudtagning for udvalgte dyrearter•Kendskab til klinik for de fleste alvorligesmitsomme husdyrsygdomme•Rutine i klinisk undersøgelse, obduktion ogblodprøveudtagning for udvalgte dyrearterMin. antalCa. 25

MKS:I 3 K-zonen vil der i disse 4 eksempler være mellem 17 og 31 besætninger med klovbærende dyr. Dissebesætninger skal meget hurtigt besøges af en dyrlæge, der skalforetage klinisk undersøgelse,prøveudtagning og eventuelt vaccination eller forebyggende nedslagning. Alt efter valg af strategi, kan endyrlæge maksimalt nå i mellem 1 og 4 besøg pr. dag, og uanset hvad, vil FVST´s egne dyrlæger ikke kunneløfte denne opgave, og man må derfor regne med, at dette løses af danske og udenlandske dyrlæger, derdermed skal gives en hurtig oplæring i specielt regler og dokumentationskrav på området. Undervisningenvil lægge beslag på én dyrlæge og en HK´er eller teknikker fra veterinærafdelingen i én dag. Da der løbendesker udskiftning af det eksterne personale, skal kurserne også løbende afholdes (2 – 3 gange pr. uge).I 10 K-zonen er der mellem 303 og 407 besætninger med klovbærende dyr. Hvis der også skal laves løbendeklinisk overvågning af disse (1-2 gange pr. uge?) og man forudsætter, at man i snit kan besøge 4

besætninger om dagen, ville der skulle bruges 75 – 100 dyrlæger, hvis alle besætninger skulle besøges påén dag. Hvis det reduceres til ét besøg hver 5. dag vil behovet være 15 – 20 dyrlæger, som også skalrekrutteres eksternt og dermed uddannes.CSF:I forbindelse med udbrud vil rekrutteringen af eksternt personale være langt mindre end ved MKS, da CSFer svinespecifik og stort set ikke er vindbåren. Som det ses af tabellen er der mellem 3 og 6 besætninger i 3K-zonen og 74 – 85 i 10 K-zonen. På grund af SPF-regler og besætningsstørrelser, vil det dog næppe væremuligt at gennemføre mere end to besøg pr. dag for en dyrlæge. Hvis det ønskes at alle besætninger i 10Kbesøges én gang pr. 5 dage, er behovet 8 – 10 dyrlæger.Udover uddannelse af dyrlæger i marken, vil der også være behov for uddannelse af ekstern tekniskhjælpepersonale som BRS-ansatte, politi, landbrugsvikarer, NEST- teknikere, HK- personale og andregrupper.

Vektor referencelaboratoriefunktion - leverancer-BTV, AHS, WNF, Rift valley fever, Japansk encephalitis, dirofilarier samt-Eksotiske vektorer: Ae. Albopictus-Sygdomsspecifikke transmissionsmodeller for ovenstående-Grundlæggende risikovurdering-252 fældefangster af stikmyg fra 14 lokaliteter-fældefangster af eksotiske stikmyg fra 2-4 lokaliteter-skabelon for risikovurdering-factsheetsBT overvågning-600 serumblodprøver fra kreaturer (10 prøver pr. besætning, 60 besætninger)-Prøverne udtages fortrinsvis af dyr, som ikke tidligere er vaccineret mod BT-Fødevareregionerne udtager blodprøverne i perioden august-november 2011-Prøverne undersøges for BT-antistoffer; antistofpositive undersøges for BT-virusAviær influenza- Overvågning af HP AIV i døde og syge vilde fugle (forpligtet af EU)- Overvågning af LP AIV i levende vilde fugle, der udgør en forhøjet risiko med hensyntil aviær influenza- Undersøgelse af nedlagt fjervildtSvineinfluenza- beskriv programmet i punktform – meget kortE. Multilocularis i mårhunde og ræve- Der undersøges 150 mårhunde og 150 ræve (fuldtælling). Fokus er på mårhunde og atfinde et eller flere foci i Danmark med e.m kontamination via ræveundersøgelserOrnitose- Der skal dannes et overblik over risikoen for at papegøjefugle hos dyrehandler kanvære smittet med ornitose. Der skal undersøge et antal papegøjefugle i et antaldyrehandler.Afrikansk svinepest- beskriv programmet i punktform – meget kort141

Simuleringsprojektets opbygningEfter indledende faser med specifikation af forudsætninger, samt fremskaffelse og vurdering af denødvendige datamaterialer til at udføre simuleringer med relevans for den aktuelle og fremtidige danskebesætnings- og produktionsstruktur blev de gennemførte simuleringer og de opnåede resultater opdeltefter følgende emner:•••••Sammenligninger af tre forskellige anvendte simuleringsmodellerSammenligninger af en række forskellige relevante bekæmpelsesstrategierSammenligninger af resultater fra fem forskellige udgangssituationer mht. den først inficeredebesætnings (index-besætningens) dyreart og områdets dyretæthedSimuleringer af en fremskrevet besætningsstruktur for 2030Udvikling af simple beslutningsstøtteværktøjer til brug for overvejelser om evt. optrapning afbekæmpelsesstrategien under et MKS udbrud

Det skal understreges, at alle simuleringer blev gennemført under den forudsætning, at der forløb 21 dagefra index-besætningen blev smittet indtil den første besætning blev diagnosticeret som MKS-smittet.Denne periode er baseret på offentliggjorte data fra internationale beskrivelser af tidligere MKS-udbrud.Sammenligning af tre forskellige anvendte simuleringsmodellerDette er delvis et metodeaspekt, men vil også indirekte validere resultaterne, hvis der er rimeligoverensstemmelse imellem de forskellige modeller. Resultaterne af modellerne var noget afvigende, mende to modeller der bedst kunne udnyttede de danske basisoplysninger gav overvejende sammenligneligeresultater set på baggrund af en betydelig spredning indenfor model. De efterfølgende resultater stammerfra en af disse to modeller, men vekslende for de enkelte afsnit.Sammenligninger af forskellige bekæmpelsesstrategierDer blev undersøgt en række forskelligt udformede kontrolstrategier til indbyrdes sammenligning og iforhold til basis-strategien, dvs. EUs minimumsstrategi i henhold til MKS-direktivet (1), der bl.a. foreskrivernedslagning af de inficerede besætninger og oprettelse af omkransende beskyttelses- ogovervågningszoner med radius på henholdvis 3 og 10 km.Resultaterne i Tabel 9.1 - 9.3 og Figur 9.1 er baseret på de 1000 simuleringer, hvor epidemien starter i enkvægbesætning lokaliseret i et kvægtæt område.I det følgende anvendes disse betegnelser for elementer i de forskellige kontrolstrategier:••Basis: Nedslagning af dyr i udbrudsbesætningerne og oprettelse af omkransende beskyttelses-og overvågningszoner, jf. EUs minimumsstrategi (1)Depop: som Basis plus nedslagning i omkransende zoner med varierende radius;

Resultaterne i Tabel 9.1 og 9.2 viser, at for alle de valgte konsekvenser: varighed, omfang og økonomisketab er de alternative kontrolstrategier at foretrække frem for blot at fortsætte med Basis-strategien. Denmest optimale strategi ud fra data for varighed og omfang er beskyttende vaccination i en 3km radius, derstarter efter de 10 første MKS-besætninger er blevet påvist (Tabel 9.2). De økonomiske tab er mindst vedzonenedslagning i en radius på 1500m, der starter efter de første 10 MKS-besætninger er blevet påvist(Tabel 9.1), men de er ikke meget mindre end suppressiv vaccination i 3km radius, der starter på sammetidspunkt (Tabel 9.2).Tabel 9.1 Strategi: zone-nedslagning ved epidemier, der starter i en kvægbesætninglokaliseret i et kvæg-tæt område

Figur 9.1 Gennemsnitlige eksporttab og direkte omkostninger (i millioner Euro) for alternativebekæmpelsesstrategier ved danske MKS-epidemier, der starter i en kvægbesætning lokaliseret i et kvæg-tæt områdeDe økonomiske resultater viser, at en MKS-epidemi - uanset valg af bekæmpelsesstrategi - vil medføremeget store økonomiske tab for det danske samfund. For alle de undersøgte strategier udgør deøkonomiske tab som følge af eksport-stop den langt overvejende andel af udgifterne (Figur 9.1), og dedirekte omkostninger til bekæmpelsesforanstaltninger dækker typisk mindre end 10 % . Dette skyldesprimært, at eksportstop vil blive indført allerede ved det første MKS-udbrud. Et senere valg mellemalternative strategier vil kun påvirke varigheden af den resterende del af epidemien, mens denefterfølgende ventetid indtil Danmark officielt vil kunne erklæres MKS-frit igen (3 eller 6 mdr.) vil tælletungt indtil eksporten vil kunne genoptages.Det ses også, at generelt er scenarierne for basis- og beskyttende vaccination de dyreste strategier, mensnedslagning og suppressiv vaccination er mindre omkostningstunge.Sammenligninger af resultater fra fem forskellige udgangssituationer mht. den først inficerede besætningsdyreart og geografiske placeringDer blev udført 1000 simuleringer af epidemier for hver af følgende 5 kombinerede dyre-arts og –tæthedsgrupper defineret ved index-besætningens placering:

Simuleringer på baggrund af en fremskrevet besætningsstruktur for 2030Her skal alene anføres de opnåede konklusioner. For detaljerede oplysninger henvises til (4).•••••Fremtidige MKS epidemier forventes at resultere i kortere varighed, færre besætningsudbrud ogmindre kostbare epidemier end ovenstående resultater beskriverImidlertid må ekstreme epidemier forventes at blive mere omfattende og kostbare endovenståendeEpidemiologisk set er såvel zonenedslagning som beskyttende vaccination effektive strategierØkonomisk set er zonenedslagning eller smittehæmmende vaccination at foretrække, men de vilresultere i nedslagning af mange raske dyr og føre til etiske overvejelserStore smittehæmmende vaccinationszoner vil forøge de direkte udgifter og kan føre til personale-resource-problemer og tidsmæssige forsinkelser, både fordi der først skal vaccineres og dernæstaflives, og fordi der bliver tale om screeningsundersøgelser, der skal gennemføres i allebesætninger før end zonerne kan hæves. Dette bør ske så hurtigt som muligt i henhold til reglerneherfor, så opnåelse af dansk status med frihed for MKS ikke forsinkes

To simple metoder er baseret på et tidligere offentliggjort princip, der påviste en stærk og statistisksignifikant sammenhæng imellem antallet af MKS-besætninger på epidemiens dag 14 (i forhold tiltidspunktet for påvisning af index-besætningen) og det samlede antal MKS-besætninger ved epidemiensafslutning. Den oprindelige analyse blev gennemført på regionale data fra MKS-epidemien i UK i 2001 (5). Inærværende projekt er metoden blevet videreudviklet og genanvendt på data fra et omfattende MKSudbrud i Argentina i 2001 – 2002, og på projektets simulerede udbrudsdata.Metode IFor basis-kontrol-strategien udvælges de simuleringer, der på dag 14 har registreret et bestemt antalpåviste besætninger, f.eks. 15. Der viser sig at være en vis beskeden andel af simuleringer (typisk ca. 10%),der har en varighed af under 14 dage og som derfor hverken indgår i resultatberegningerne eller iovervejelserne om strategi-skift på dag 14. For basis-kontrol-strategien og for hver af de valgtekontrolstrategier opgøres i tabel- og diagramform antallet af efterfølgende påviste MKS-besætninger indtilepidemiens afslutning.Af Figur 9.2 ses, at ud af de 139 simuleringer i gruppen, der resulterede i 15 påviste besætninger på dag 14,vil der i 7 epidemier (ca. 5 %) konstateres yderligere >100 MKS-besætninger, og heraf vil 2 epidemiermedføre >200 nye MKS-besætninger.Figur 9.2 Fordeling af antal besætninger påvist efter dag 14 under basis-kontrol-strategien for de 139 af4.458 simuleringer, der resulterede i 15 påviste besætninger på dag 14

En sammenligning af 95 % grænseværdierne i Tabel 9.1 og 9.2 for basis-, nedslagnings- og vaccinations-scenarioerne viser også, at nødvaccination og nedslagning begge mindsker risikoen for at en epidemiudvikler sig ”katastrofalt”. Som en tilsvarende sammenligning af gennemsnitsværdierne indikerer, har enændring af bekæmpelsesstrategien mindre indflydelse på omfang af de mindre og hyppigereforekommende epidemier.Effekten af nødvaccination og nedslagning kan således ikke alene vurderes på grundlag af projektetsrelativt marginale forskelle i de gennemsnitlige værdier for de simulerede alternative strategier. Man børogså vurdere behovet for en mulig ”forsikring” imod udvikling af katastrofale epidemier, der er relativtsjældent forekommende, men som til gengæld vil medføre meget store økonomiske og andrekonsekvenser. Det er derfor sandsynligt, at beslutningstagernes risiko-aversions-profil vil have betydningfor valget af kontrolstrategi ved siden af vurderingen af de gennemsnitlige resultater, som kansammenlignes for de alternative strategier.Metode IIDenne metode adskiller sig fra Metode I ved at anvende hele det relevante datamateriale på 4.458simulerede epidemier, hvorved den statistiske usikkerhed bliver mindre. Til gengæld indføres dergrænseværdier i stedet for specifikke talværdier som metodens input og output. Metoden er kendt fravurdering af diagnostiske test-metoder, hvor dag 14-grænseværdien svarer til en test-cut-off værdi, og slut-grænseværdien definerer en lav-gradig/høj-gradig kategorisering af epidemier, som svarer til ennormal/syg kategorisering ved en test-evaluering (Tabel 9.5) .

Det fremgår af de prædiktive værdier i Scenario A (Tabel 9.5), at hvis antallet af MKS-besætninger på dag14 i en epidemi er under 20, så er der 94 % sandsynlighed for at epidemien vil være forbi inden antallet afyderligere påviste MKS-besætninger når op på 100. Imidlertid er der kun 31 % sandsynlighed for, atepidemier med et antal ved dag 14 på mere end 20 vil betyde, at epidemien ender med mere end 100 MKS-besætninger. Bliver grænseværdien derimod sat til 50 MKS-besætninger ved dag 14 (Scenario D), så erresultatet, at der i 87 % af epidemierne med under 50 MKS-tilfælde på dag 14 påvises mindre end 100yderligere MKS-tilfælde. Sandsynligheden for, at der i epidemier med mere end 50 MKS-besætninger pådag 14 påvises yderligere over 100 flere tilfælde er blevet mere end fordoblet fra 31 % i Scenarie A til 64% iScenarie D.Det er således muligt ved ændringer af grænseværdierne for såvel dag 14-antallet som for antallet mellemdag 14 og epidemiernes afslutning, at opnå en vis minimumssikkerhed på fremskrivningerne, men det erikke muligt på denne måde samtidigt at forbedre den positive og den negative prædiktive værdi.Det er også relevant at påpege, at på basis af Scenarie A vil en beslutning om ikke at vaccinere hvis antalletaf MKS-besætninger på dag 14 er under 20 være en ret sikker beslutning, da kun ca. 6% af epidemier vilforventes at udvikle sig til at omfatte mere end 100 yderligere MKS-besætninger. Slutresultatet efter ikke athave ændret strategi vil til gengæld være erkendeligt ved epidemiens afslutning, når det samlede antalMKS-besætninger opgøres. Hvis det ender med, at der kom mere end 100 yderligere udbrud, kan der bliveen diskussion af, om det var en fornuftig beslutning, der blev truffet på dag 14.En beslutning om at vaccinere hvis antallet af MKS-besætninger på dag 14 er mere end 20 MKS-besætninger er ikke nær så sikker, da kun ca. 31 % af epidemier forventes at producere over 100 flere MKS-besætninger. Til gengæld vil det ikke senere kunne afgøres om vaccinationsbeslutningen var berettiget ogeffektiv, da det jo ikke er til at vide, hvad resultatet ville være blevet, hvis der ikke var blevet vaccineret.

Gennem projektet ” Optimizing the control of foot-and-mouth disease in Denmark by simulation” er derskabt et grundlag for at forstå, hvordan en epidemi af mund- og klovesyge (MKS) i Danmark må forventesat udvikle sig, efter den første besætning er smittet, under forskellige forhold. Resultater af projektet kanfindes på URL-adressenhttp://www.vet.dtu.dk/English/Research/Projects/FMDSIM.aspx.Overvågningsstrategi under en epidemiMund- og klovesyge virus giver tydelige klinisk symptomer hos smittede dyr (kvæg og svin). Derfor læggesder stor vægt på den kliniske undersøgelse af dyr i forbindelse med den almindelige overvågning, somgennemføres af landmænd og praktiserende dyrlæger. Klinisk undersøgelse er også den vigtigste metode,når der skal gennemføres screenings- eller mistankebesøg af embedsdyrlæger. Når der er dyr medsymptomer på mund- og klovesyge, skal der i epidemiens første fase udtages til prøver til viruspåvisning.Denne undersøgelse foretages ved RT-PCR, dyrkning i cellekulturer samt ved antigen ELISA når relevantmateriale til denne undersøgelse indsendes (vesikelvæg, vesikelvæske). Ved indsendelse af serumprøver framistankebesætninger vil disse blive undersøgt ved RT-PCR samt antistof ELISA. Fra kontaktbesætninger derbesøges skal der udtages blodprøver til antistofundersøgelse (hvis der observeres kliniske symptomer iforbindelse med besøget vil besætningen blive behandlet som mistankebesætning). I besætninger der skalaflives som følge af mund- og klovesyge forventes det, at der tages blodprøver til PCR og antistof analyser.Får og geder viser oftest ikke tydelige kliniske symptomer på mund- og klovesyge. Derfor skal et stort antalfår og geder i zonerne undersøges for antistoffer i blodprøver. Kravet til screening af får og geder i zonerneer specificeret i Bilag III til Rådets direktiv 2003/85/EF. Undersøgelserne skal være gennemført førendzonerne kan ophæves. Der er ifølge direktivet kun et specifikt krav om at teste får og geder for atophæve zonerne og dermed for at erklære Danmark frit igen. Hvis det kræves/anses for nødvendigt kanandet end får og geder imidlertid også kræves testet jf. direktivet. Som hovedregel forventes kvæg og svinudelukkende undersøgt for kliniske symptomer, og der forventes således ikke noget stort diagnostiskkapacitetsbehov i forbindelse med at erklære landet frit med mindre man har vaccineret. (se bilag A foroversigt over antal og typer af prøver som forventes udtaget ved udbrud af MKS).

Figur 1:Antallet af prøver opgjort pr. uge efter 1. diagnoseMens antallet af serologiske prøver hovedsageligt drives af de får, der skal testes indenfor zonerne, sådrives antallet af PCR-prøver hovedsageligt af mistanke- og udbrudsbesætninger.Vi har her valgt ikke at se på de 25 % værste epidemier. Dette skyldes dels, at vi i forvejen har set på dentype af epidemier (start i kvæg i kvæg-tætte områder), som vi forventer vil give de største udbrud, samt atvi forventer, at større epidemier også vil vare i længere tid, og dermed vil betydningen for den nødvendigedaglige/ugentlige kapacitet være begrænset.Tabel 1:Antallet af prøver/indsendelser i alt i én epidemi samt antallet i uge 1 og uge 2. Uge 1 vil kræveden største kapacitet, derefter vil antallet falde.Hele epidemienUge 1Uge 2Gennemsnitstal fra ISPMistankeundersøgelser – klinisk

Mistankebesætninger – kliniske symptomer:5 prøver til viruspåvisning.•5 prøver til RT-PCR•2 prøver til antigen ELISA•I gennemsnit 2 prøver pr. udbrudsbesætning til virus isolation5 prøver til antistofundersøgelse (ELISA).Muligt prøvemateriale: Vesikelvæg /væske fra blærer, skrab fra erosioner / mundsvabre, ustabiliseredeblodprøverBesøg i kontaktbesætningerTrace high besætninger (dyreflytninger).Alle besætninger undersøges og der udtages blodprøver.Trace medium besætninger (dyrlæger, inseminører, mælkekontrollører, klovbeskærere)50% af besætningerne undersøges og der udtages blodprøver.Trace low besætninger (andre personer, mælkebiler, foderbiler, destruktionsbiler, slagtedyrsbiler)10% af besætningerne undersøges og der udtages blodprøver.Prøvemateriale: Ustabiliserede blodprøver24 prøver til antistofundersøgelse (ELISA).Der er i beregningerne gået ud fra, at kontaktbesætningerne ikke har kliniske symptomer.Hvis der er kliniske symptomer, behandles de som mistanker.Besøg i beskyttelsezoner og overvågningszonerAlle fåre-gedebesætninger –fra alle dyr udtages blodprøver.Prøvemateriale: Ustabiliserede blodprøverAlle får og gederØvrige besætninger undersøges udelukkende for kliniske symptomer. Hvis der er kliniske symptomer,behandles de som mistanker.Undersøgelserne skal være gennemført førend zonerne kan ophæves. Beskyttelseszonen kan tidligstophæves 15 dage efter aflivning og destruktion af smittet besætning samt afslutning af den foreløbige