FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 87: Grundnotat om reform af salgsfremmeordningen, fra fødevareministeriet

GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysningskampagner ogsalgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelandeKOM (2013) 812Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. december2013. Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har den 21. november 2013 fremsat et forslag om oplysningskampagner ogsalgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Forslaget medføreren generel reform af den gældende ordning og er opfølgningen på Kommissionens meddelelsefra 2012 og grønbog fra 2011 om ordningen. Sammenlignet med den nuværende salgsfremme-ordning lægger forslaget op til en række ændringer, herunder en budgetforøgelse, øget EU-medfinansiering af flerlande- og tredjelandsprogrammer, at producentorganisationer gøres an-søgnings berettigede, at flere produkter er omfattet, og der sker en begrænsning af støtteberet-tigede aktiviteter på det indre marked. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrugog fiskeri) 16.-17. december 2013 med henblik på præsentation.BaggrundKommissionen har den 21. november 2013 ved KOM(2013)812 fremlagt forslag til forordningom oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og itredjelande� herefter ”salgsfremmeordningen”. Forslaget er modtaget fra rådssekretariatet idansk sprogversion den 25. november 2013.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2, og kan vedtages af Rådet ogEuropa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdDen nye salgsfremmeordning vil som den nuværende give mulighed for EU-støtte til gennemfø-relsen af informationskampagner og salgsfremmekampagner vedrørende landbrugsprodukter.Forslaget søger at tilpasse salgsfremmeordningen, således at den mere effektivt kan understøtteudviklingen af den europæiske fødevaresektor i en situation med øget konkurrence og åbning afnye markeder.

Støtteberettigede tiltag og finansieringForslaget lægger blandt andet op til et øget fokus på tiltag på EU’s eksportmarkeder. Målsæt-ningen er, at 75 % af de midler, der udbetales, skal gå til tiltag i tredjelande. Derfor kan alleprogrammer, der er rettet mod tredjelande, opnå en EU-finansiering på 60 %. På nuværendetidspunkt er EU-finansieringen 50 %. Programmer i tredjelande kan både omfatte salgsfremstødog oplysningskampagner.En vigtig ændring i forhold til den gældende forordning er, at støtten på EU’s indre marked fore-slås begrænset til oplysningskampagner, herunder om beskyttede betegnelser, økologi, fødeva-resikkerhed, pålidelighed, ernærings- og sundhedsmæssige aspekter, dyrevelfærd og miljøhen-syn. Sådanne tiltag kan opnå en EU-finansiering på 50 %, hvis de er rettet mod det indre mar-ked. Denne sats øges til 60 %, hvis aktører fra flere medlemsstater går sammen om en oplys-ningskampagne.Forslaget lægger vægt på, at tiltag, der støttes af EU, skal have en ”særlig europæisk dimensi-on”. Blandt andet derfor tilskyndes der til, at aktører fra flere medlemsstater går sammen omsalgsfremmetiltag. Sådanne flerlandeprogrammer kan opnå en medfinansieringssats på 60 %.Dette er uafhængigt af, om de er rettet mod tredjelande eller det indre marked.Salgsfremme- og informationsprogrammer vedrørende frugt og grønt rettet mod skolebørn i EUvil ligesom nu også kunne støttes med 60 %.Som udgangspunkt skal de forslagsstillende organisationer, selv stå for de dele af finansierin-gen, der ikke dækkes af EU-støtten. Dette kan ske via parafiskale midler.Kommissionen kan iværksætte programmer på eget initiativ. Dette omfatter eksempelvis delta-gelse på internationale messer. Som noget nyt skal Kommissionen også oprette tekniske tjene-ster, der skal fremme kendskabet til forskellige markeder og skabe netværk samt forbedrekendskabet til salgsfremmeordningen. Tiltag, der gennemføres på Kommissionens initiativ, kanopnå en EU-finansiering på 100 %.AnsøgerkredsStøtte har hidtil været forbeholdt erhvervs- og brancheorganisationer, som indsender en pro-gramansøgning, der opfylder de fastsatte krav. På linje med andre dele af landbrugsreformenforeslås det at give producentorganisationer og sammenslutninger heraf adgang til at ansøgeom støtte under salgsfremmeordningen.Omfattede produkterSom hidtil foreslås landbrugsprodukter i Traktatens bilag I omfattet af ordningen. Ordningen fo-reslås endvidere åbnet for visse yderligere landbrugsfødevarer uden for Traktatens bilag I. Detgælder blandt andet pasta, brød, kager og chokolade samt øl. Støtte til vin foreslås begrænsettil salgsfremmetiltag i sammenhæng med andre produkter. Det begrundes med, at der allerede iandre dele af landbrugspolitikken findes støttemuligheder til salgsfremme i vinsektoren.Beskyttede betegnelser og varemærkerDer åbnes op for at give varemærker og oprindelsesbetegnelser større synlighed. Oplysnings-kampagner og salgsfremstød må som udgangspunkt ikke være rettet mod varemærker eller in-citere til forbrug af et produkt på grund af dets oprindelse. Ikke desto mindre kan varemærkereller produkternes oprindelse være synlige i forbindelse med demonstrationer eller uddeling afsmagsprøver på produkter og på oplysnings- og reklamematerialer på nærmere betingelser, derforeslås fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter.2

ArbejdsprogramKommissionen skal udarbejde en gennemførelsesretsakt med et arbejdsprogram på området,som blandt andet kan fastlægge strategiske prioriteter. Det skal desuden specificere prioritetermed hensyn til målgrupper, -produkter og -markeder samt kendetegn ved budskaberne i oplys-ningskampagner og salgsfremstød.Forvaltning og udmøntning af ordningenUdvælgelse af programmer blandt ansøgningerne foreslås at overgå til at ske direkte af Kom-missionen, hvormed den nuværende nationale indstillingsprocedure afskaffes.Forvaltningen af enkeltlandsprogrammer vil fortsat skulle varetages af de enkelte medlemssta-ter, men flerlandeprogrammer overgår til direkte forvaltning af Kommissionen. I forslaget ind-går, at Kommissionen kan uddelegere denne opgave til et eksternt organ.Kommissionen foreslås tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemførelsesretsakter medkomitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.Der ventes et øget fokus på krav til kontrol, revision, evaluering og udbudsprocedurer for gen-nemførende organer (reklamebureauer etc.).Der fastsættes et generelt forbud mod, at oplysningskampagner og salgsfremstød, dermodtager anden finansiel støtte fra Unionen, især under landdistriktsforordningen eller den fæl-les markedsordning, vil kunne modtage støtte under salgsfremmeordningen.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserKommissionens uddybning af forslaget og udfaldet af forhandlingerne må afventes med henblikpå at vurdere den nærmere retning og rækkevidde af konsekvenserne.Forslaget lægger op til, at budgettet til salgsfremmeordningen stiger. Kommissionen anfører, atbudgetstigningerne vil ske indenfor budgetloftet for søjle I under den flerårige finansielle ram-me. En væsentlig del af budgetstigningerne går til de dele af ordningen, der forvaltes direkte afKommissionen. Det vil sige flerlandeprogrammer og tiltag der iværksættes på Kommissionenseget initiativ. Budgetstigningerne ses i nedenstående tabel.Millioner €Salgsfremmeprogrammer under deltforvaltningSalgsfremmeprogrammer under di-rekte forvaltning201360,01,0201460,01,5201560,01,5201664,016,0201765,055,0201869,091,0201996,0104,0202096,0104,0

føre til, at der er samme eller let øget ressourcebehov. Det er ikke muligt på det foreliggendegrundlag at kvantificere en eventuel forøgelse af ressourcebehovet.Det vurderes, at en øget indsats på EU’s eksportmarkeder vil kunne få positive erhvervsøkono-miske konsekvenser.Forslaget ventes ikke at have nationale lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfi-nansielle konsekvenser.Høring§ 2-udvalget (landbrug) er blevet hørt.Landbrug & Fødevarer vurderer, at der grundlæggende er tale om et rigtig godt forslag, der kanunderstøtte og styrke den danske eksport af landbrugsprodukter. Landbrug & Fødevarer anfører,at følgende elementer er positive:Større budgetMere fleksible rammer omkring anvendelse af oprindelse/brandsOmfatter flere produkterHøjere tilskudsprocent ved flerlandeprogrammerIntention om at flerlandeprogrammer skal gøres nemmere administrativtOpretholdelse af intern promotion i EUØget fokus på programmer udenfor EU.Danmark har hidtil anvendt ordningen både indenfor og udenfor EU, og Landbrug & Fødevarerhar også fremadrettet en interesse for aktiviteter på det indre marked. Landbrug & Fødevarerglæder sig over, at fokus på aktiviteter udenfor EU styrkes, men ser gerne, at dette ikke fører tilfor mange forringelser i mulighederne for aktiviteter på det indre marked.Landbrug & Fødevarer vurderer, at de temaer programmerne skal indeholde falder fint indenforde fokusområder der arbejdes med i Landbrug & Fødevarer – herunder fødevaresikkerhed, dy-revelfærd, ernæring, sundhed, miljø og økologi. Det er alle temaer, hvor Danmark også i EUsammenhæng står godt, og hvor der vurderes at være en øget fokus ikke alene i EU, men ogsåpå de nye vækstmarkeder (Kina, Rusland) og de mere etablerede markeder (USA, Japan, Sin-gapore, Australien m.v.).Landbrug & Fødevarer er også glade for, at der lægges op til en ændring af finansieringen såle-des, at den eksisterende medlemsstatsfinansiering på 20 % udgår. Dette vil gøre ordningen me-re lige og ens for ansøgerne i EU.Det er helt centralt for Landbrug & Fødevarer, at den nye ordning fremadrettet er fleksibel ogikke ekskluderende på produktområdet. Landbrug & Fødevarer støtter derfor glade for, at derlægges op til at flere produkter vil blive omfattet og håber på at der ikke indføres for mangesærkrav omkring de enkelte produkter, som det for eksempel har været tilfældet for kyllinge-kød, hvor alene kød der var omfattet af et særligt kvalitetsmærke eller en eller anden form forbeskyttet oprindelsesbetegnelse i EU var kvalificeret til at kunne ansøge.Danmark har ikke mange produkter, der er omfattet af disse ordninger, hvilket primært skyldes,at Danmark geografisk set er et meget lille område, og derfor har Danmark ikke haft de sammemuligheder som større medlemsstater i EU for at foretage en geografisk underopdeling (for ek-sempel regioner) af forskellige produktioner.4

DI Fødevarer mener, at forslaget er et markant skridt i den rigtige retning, og at det vil indebæ-re en væsentlig forbedring i forhold til den nuværende ordning. En velfungerende salgsfremme-ordning i EU vil bidrage til øget afsætning af europæiske – herunder danske – fødevarer, ikkemindst til tredjelande, hvor de store vækstmarkeder ligger.DI Fødevarer hilser med tilfredshed, at bevillingerne til EU finansieringen af ordningen øges. Deter også positivt, at forvaltningen og udmøntningen af ordningen forenkles, og at flere beføjelserovergår til Kommissionen. Et helt centralt element i forslaget er, at flere varegrupper omfattes,således at også visse produkter uden for Traktatens bilag I indgår. Det vil være en klar forbed-ring af ordningen at åbne for produkter som brød, kager, chokolade, pasta m.m., som der læg-ges op til i forslaget. DI Fødevarer ser gerne, at der åbnes op for endnu flere produkter uden forbilag I. Det er beklageligt, at fiskeprodukter ikke indgår, og DI Fødevarer håber, at kan ske enform for koordinering med programmer, der promoverer fiskeprodukter.I forslaget er der tilsyneladende stort fokus på de europæiske kvalitetsordninger som for ek-sempel geografisk oprindelsesmærkning. Det er vigtigt at understrege, at ordningen bør omfattefødevareprodukter generelt, og at fødevarer under kvalitetsordningerne ikke bør have forrang.Der er brug for en fleksibel tilgang til, hvilke produkter, der kan indgå. I forslaget åbnes der opfor at give brands og varemærker større synlighed. Det kan DI Fødevarer fuldt ud bakke op om.Øget synlighed af brands vil bidrage til en klarere afsenderprofil – ikke mindst i tredjelande.DI Fødevarer tilslutter sig endvidere, at der vil komme øget fokus på programmer på markederuden for EU, men ønsker fortsat opretholdelsen af intern promotion i EU, som der også læggesop til i forslaget. Det er også en positiv, at forslaget rummer en udvidelse af, hvem der kan søgeom støtte, således at det ikke længere er forbeholdt erhvers- og brancheorganisationer.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen lægger vægt på, at ordningen som et element i den fælles landbrugspolitik vil kunnebidrage til at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst som målsat i Europa 2020 vækst-strategi. Regeringen lægger vægt på, at den kommende salgsfremmeordning i videst muligtomfang bør åbne mulighed for at tilgodese danske prioriteter såsom oplysning om EU-standarder for fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, fremme af sundere ernæring, økologi, bæ-redygtig produktion og dyrevelfærd eller fokus på vækstmarkeder, herunder for eksempel BRIK-landene. Endelig lægger regeringen vægt på, at en eventuel budgetforøgelse bør ligge inden forrammerne af EU’s flerårige finansielle rammeGenerelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt forventes medlemsstaterne at tage positivt imod forslaget.Der blev vedtaget rådskonklusioner om Kommissionens grønbog KOM (2011) 436 om en reformaf salgsfremmeordningen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget forventes forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2013 forud for råds-møde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013, jf. samlenotat oversendt den 5. decem-ber 2013.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.