FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 82: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013, fra fødevareministeriet

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysnings-kampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre mar-ked og i tredjelande landbrugspolitik- PræsentationKOM (2013) 812Side 15(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om enfælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsord-ningsforordningen) og om forslag til Rådets forordning om foranstalt-ninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med denfælles markedsordning om landbrugsprodukter- VedtagelseKOM (2011) 626, KOM(2011) 629, KOM(2012) 535 og KOM(2013)226Side 20Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den EuropæiskeUnions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen mellem DenEuropæiske Union og Unionen Comorerne om fastsættelse af de fiske-rimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeri-partnerskabsaftalen mellem de to parter,Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem DenEuropæiske Union og Unionen Comorerne om fastsættelse af de fiske-rimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeri-partnerskabsaftalen mellem de to parter og1

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i hen-hold til protokollen mellem Den Europæiske Union og Unionen Como-rerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle mod-ydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to par-ter- Tidlig forelæggelseKOM (2013) 774, KOM (2013) 773 og KOM (2013) 764Side 346.Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Uni-ons vegne og midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Euro-pæiske Union og Republikken Seychellerne om fastsættelse af de fiske-rimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeri-partnerskabsaftalen mellem de to parter,Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem DenEuropæiske Union og Republikken Seychellerne om fastsættelse af defiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fi-skeripartnerskabsaftalen mellem de to parter ogForslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i hen-hold til protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Sey-chellerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansiellemodydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de toparter- Tidlig forelæggelseKOM (2013) 766, KOM (2013) 767 og KOM (2013) 765Side 38

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)den 16.-17. december 20131.Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for vissefiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande.KOM (2013) 753Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. november2013. Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimu-ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og forEU-fartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forsla-get omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande ogdels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC1for2014 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2014.BaggrundKommissionen har ved KOM (2013) 753 af 31. oktober 2013 fremsat forslag til Rådets forord-ning om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiske-bestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande. Forslaget er mod-taget i en dansk sprogversion den 5. november 2013.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kva-lificeret flertal.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013med henblik på politisk enighedNærhedsprincippetKommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, ihenhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idetforslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er Regeringen enig heri.Formål og indholdForslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande der forvaltes i fællesskab med tredje-lande og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætteTAC for 2014 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne. Der skal endvidere fast-sættes fiskeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet for 2014.Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af DetInternationale Havundersøgelsesråd (ICES)2og Den Videnskabelige, Tekniske og ØkonomiskeKomité for Fiskeri (STECF) i kombination med de principper for TAC-fastsættelse afhængig af de

enkelte bestandes tilstand, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimu-ligheder for 20143(Kommissionens politikerklæring).Disse principper angiver et hierarki af strategier for TAC-fastsættelsen. Hvis der foreligger enforvaltningsplan følges denne, ellers lægges MSY4til grund i overensstemmelse med reformen afden fælles fiskeripolitik. For bestande uden analytisk bestandsvurdering (”data limited stocks”)anbefaler de rådgivende organer, om fangsterne bør reduceres, stabiliseres eller forøges. ICES-rådgivningen giver i mange tilfælde kvantitative retningslinjer for sådanne variationer, hvorforder af forsigtighedsgrunde er en udsvingsgrænse på +/- 20 %. Kommissionens forslag anvenderdette grundlag ved TAC-fastsættelsen. I tilfælde, hvor den videnskabelige rådgivning ikke er tilstede, har man fulgt en forsigtighedstilgang og foreslået en reduktion i TAC på 20 %.For 55 bestande foreligger der ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne lave en fuldstændigvurdering. Rådet og Kommissionen blev i 2012 enige om, at for 21 bestande fastsættes TACuændret fra 2013 og fem år frem, medmindre deres status ændres væsentligt i løbet af perio-den.Aftaler med tredjelandeForslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2014 med en række tredjelande forså vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge og Grønland. Forslaget fordeler desuden dekvoter, som vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i detNordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav),ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet),IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen ombevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der afta-les i kyststatsforhandlinger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.EU-NorgeAftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nord-søen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norgefastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fastfordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller, hvilling og mørksej aftalt langsigtede forvaltnings-planer, der løbende tilpasses.I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i Nordsø-en og vestlige farvande såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, brosme, jomfruhummer,rejer, sperling og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller i Norskehavet ogBarentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.Af betydning for fiskeriaftalen med Norge er også de multilaterale forhandlinger mellem EU,Norge, Island og Færøerne i NEAFC om forvaltningen af blåhvilling og makrel.Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning forDanmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” (den såkaldte”others-kvote”) i norsk farvand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvoter.

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Katte-gat for 2014:ArtTorskiNordsøen ogSkagerrakRådgivning27.411 tBestanden er i svag stigning, men rekrutteringen er fortsatringe. F5har været faldende siden 2000, og beregnes til0,39 i 2012, som er lavere end det langsigtede mål i for-valtningsplanen på 0,40.ICES rådgiver om en reduktion på 9 % i forhold til TAC for2013 i henhold til forvaltningsplanen.40.639 tBestanden er stor, men der har ikke været en stor årgangkuller siden 1999. F er i 2013 bestemt til 0,27, hvilket erunder målet (0,3) i forvaltningsplanen. ICES rådgiver efterEU/Norge-forvaltningsplanen om en reduktion i TAC på15 %.85.581 tICES rådgiver efter EU/Norge forvaltningsplanen, at der skalske en reduktion i TAC på de maksimale 15 %. F er undermålet på 0,29. Rådgivningen dækker både Nordsøen, Ska-gerrak/Kattegat og området vest for Skotland.16.092 tBestanden er gået voldsomt tilbage i gennem de sidste 30år, men bestanden er steget svagt fra 2007 til 2012. ICEShar ændret metode og data for bestandsvurderingen, hvil-ket har givet et højere bestandsestimat og lavere F endtidligere. ICES har i 2013 anbefalet, at EU/Norge-forvaltningsplanens mål bør ændres fra en F på 0.3 til en Fpå 0.15. Dette vil give en reduktion i TAC på 15 % i henholdtil den stabilitetsmekanisme, der er indbygget i forvalt-ningsplanen).500 tICES vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt information til atbestemme bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fraforsigtighedsprincippet, at fangsterne skal reduceres med20 % i forhold til gennemsnitlig fangst de sidste tre år,hvilket giver en TAC på 500 t. Rådgivningen gælder forbåde 2013 og 2014.111.631 tBestanden er i 2013 steget yderligere og er estimeret til atvære den højeste i mere end halvtreds år. F er historisk lavog rekrutteringen er omkring middel.ICES rådgiver om en maksimal forhøjelse på 15 % jf. for-valtningsplanen.8.972 t.ICES har for første gang vurderet Skagerrak (med en vest-og østbestand) og Kattegat separat. TAC for Kattegat indgårikke i forhandlingerne med Norge.Vestbestanden i Skagerrak, der er klart den største, hartætte relationer til Nordsøbestanden og er i fremgang.Derimod er den væsentligt mindre østbestand i kraftig til-bagegang, hvorfor der her rådgives om intet direkte fiskeriog tiltag til begrænsning af bifangst og udsmid.889.886 tICES rådgiver om en samlet TAC på 889.886 tons for helemakrellens udbredelsesområde ud fra en vurdering af be-standen som data begrænset, hvor man derefter tager etgennemsnit af seneste 3 års fangster som en midlertidigløsning for 2014. Der afventes en benchmark undersøgelse i2014. En samlet TAC for Nordøstatlanten fastsættes nor-malt i kyststatsforhandlingerne. Der har dog ikke væretfastsat en TAC siden 2009, idet Island og Færøerne harfastsat autonome kvoter. Forhandlingerne om en fælles TACfor 2014 er endnu ikke afsluttet.Landingerne har siden 2009 været større end TAC´en pga.af de unilateralt fastsatte kvoter, men dette ser ifølge ICESikke ud til at have medført en nedgang i bestanden.TAC i 2013i tons26.475 iNordsøen og3.783 i Ska-gerrakDK andel afEU's kvote20 % i Nordsø-en og 83 % iSkagerrak

Rådgivning5.426 tICES rådgiver på baggrund af en forsigtighedstilgang, atTAC reduceres med 43 % i afventning af, at en mere sikkerbestandsvurdering bliver udarbejdet i løbet af 2014.ICES foreslår desuden en særlig indsats mod den såkaldtehighgrading udsmid, som især forekommer blandt svenskefartøjer.470.037 t (konsum) / 12.440 t (bifangst).Bestanden har det godt og er blevet opjusteret ved de se-nere års rådgivning. ICES rådgivning er baseret på dennuværende forvaltningsplan. ICES anbefaler en revision afEU-Norge-forvaltningsplanen fra 2008, hvilket forventes atville give en lidt højere TAC.29.104 t (konsum) / 4.026 t (bifangst)Sildefiskeriet i Skagerrak/Kattegat udgøres dels af sild fraden vestlige Østersø og dels af sild fra Nordsøen.ICES rådgiver ud fra princippet om MSY med udgangspunkti Rügen-bestanden og anbefaler en kraftig reduktion af TAC.6.787 tICES vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt information til atbestemme bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fraforsigtighedsprincippet, at fangsterne skal reduceres med20 % i forhold til gennemsnitlige landinger i 2010-2012.Herudover anvender ICES en yderligere forsigtighedsbufferpå -20 %.

FærøerneGennemførelsen af konsultationer mellem EU og Færøerne om udveksling af fiskerimulighederfor 2014 er betinget af, at der opnås enighed mellem blandt andet EU og Færøerne om fordelin-gen af makrel og atlanto-skandisk sild. Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne giver traditioneltDanmark fiskerirettigheder efter blåhvilling og makrel i færøsk farvand. Forhandlinger om ud-veksling af fiskerimuligheder for 2014 forventes således tidligst at kunne påbegyndes, når der erfundet en løsning i kyststatsforhandlingerne for makrel og atlanto-skandisk sild, som både EUog Færøerne er en del af (jf. nedenfor).KystsstatsbestandeMakrelKyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober og november 2013 forhandlings-møder om en TAC for makrel for 2014. På mødet udtrykte parterne accept af dette års rådgiv-ning fra ICES om en midlertidig fastsættelse af TAC’en til knap 890.000 tons, hvilket er en for-øgelse i forhold til tidligere år med 64 %. ICES havde vurderet, at der var stor usikkerhed omfiskeridødeligheden, men at bestanden ikke så ud til at have lidt skade af de seneste års inten-sive fiskeri. Kyststaterne gav udtryk for, at man kunne acceptere dette års rådgivning som enmidlertidig løsning, fordi der allerede om få måneder var udsigt til et bedre videnskabeligtgrundlag. I forhold til fordelingen af TAC’en forlanger Island og Færøerne i lighed med de sene-ste fire år en kraftig forøgelse af kvoteandelen. Forhandlingerne er pt. suspenderede, men for-ventes at blive genoptaget inden for de næste par måneder med henblik på en aftale for fiskeri-et i 2014. Siden 2009 har EU og Norge bilateralt fastsat en TAC, hvor de tilsammen har taget 90% af TAC’en. EU og Norge indgik i januar 2010 en 10-årig aftale om makrel, der fastlåser par-ternes relative andel af den TAC, som kyststaterne enes om.BlåhvillingKyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne udsatte på et møde i oktober 2013 beslutningenom en TAC for blåhvilling for 2014, da man afventede svar fra ICES på anmodninger om forskel-lige alternativer til den hidtidige forvaltning. ICES har givet en række alternativer til den nuvæ-rende fiskeridødelighed, der alle er inden for MSY. En forsigtig tilgang til en stigning i fiskeridø-deligheden vil give en TAC mellem 1.140.000 og 1.279.000 tons, mens en fuld stigning indenfor MSY vil give en TAC på 1.502.000 tons. Stigningen vil i alle tilfælde være betydelig i forhold6

til kvoten for 2013, der var på 643.000 tons. Forhandlingerne fortsætter 10.-12. december2013. EU og Norge forventes i lighed med 2013 at aftale, at man gensidigt kan fiske 64 % af sinkvote i hinandens farvande.Atlanto-skandisk sildKyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober 2013 forhandlingsmøde.Der var enighed om at fastsætte en samlet TAC for atlanto-skandisk sild i 2014 på 419.000 tonsi henhold til ICES’ rådgivning baseret på forvaltningsplanen. Det er en reduktion på 32 % i for-hold til 2013. Færøerne fastholdt deres krav om en højere andel af kvoten for 2014. Mødet blevsuspenderet og nye forhandlinger er planlagt til 10.-12. december 2013. Den bilaterale ad-gangsaftale mellem EU og Norge afventer disse forhandlinger.EU-bestandeOversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonomebestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2014 samt TAC i 2013 og den danske kvotean-del:ArtRådgivningTAC i 2013i tons100KommissionensTAC forslag for2014 i tons807-20 %DKandelaf EU’skvote61 %

Intet direkte fiskeriICES vurderer at bestandener historisk lav, og at der ikkeer tegn på umiddelbar gen-opbygning. ICES rådgiver, atder ikke må være målrettetfiskeri efter torsk, og at bi-fangst og udsmid skal mini-meres.Bestanden er omfattet af enlangsigtet plan for torsk6ogTAC fastsættes i henhold tildenne.Rådgivning foreligger februar2014TAC søges fastsat i forlæn-gelse af modtagelse af denbiologiske rådgivning medhenblik på start af fiskeriefter tobis i april måned353 tICES vurderer at rekrutterin-gen er meget lav, og rådgiverat TAC´en efter MSYt8kanfastsættes til 353 tons.11.900 tIfølge forvaltningsplanens(første trin) skal fiskeridøde-ligheden reduceres med10 %, hvilket giver en ned-sættelse på ca. 15 % i TAC.216.000 tICES nuværende forvalt-ningsstrategiKvoteåret forventes flyttet til1/11-31/10 med virkning fra1/11 2014, og forvaltnings-strategien vil samtidigt bliveændret.144.000 tFor første gang siden 2008 erder gennemført en analytisk

rådgivning i henhold til MSYmed en tilnærmet værdi forfiskeridødeligheden.ICES vurderer, at bestandener rekordhøj i 2013. ICESrådgiver efter MSY-princippetat landingerne for den samle-de nordlige bestand ikke måoverskride 81.846 tons.ICES vurderer, at bestandener rekordhøj i 2013. ICESrådgiver efter MSY-princippetat landingerne for den samle-de nordlige bestand ikke måoverskride 81.846 tons.ICES vurderer bestanden ogfiskeritrykket for jomfru-hummer i Nordsøen for 8separate delområder i EU-farvande. TAC fastsættes dogfor hele området samlet.5.019 tICES vurderer, at fiskeridøde-ligheden i 2012 ligger overMSY-målet for bestanden.2.224 t(MSY-niveau, data-limitedstock). Inkluderer en andel iden vestlige Østersø (subdi-vision 22-23).10.800 tICES’ rådgivning er 2-årig(2013 og 2014). ICES vurde-rer, at bestandens tilstand erstabil, og at fangster børholdes omkring gennemsnit-tet for perioden 2003-2008.70 tDatabegrænset bestand.ICES rådgiver i en to-årigrådgivning ud fra princippetom databegrænsede bestan-de om en reduktion på 20 %.25.500 tICES rådgiver ud fra forsig-tighedsprincippet for databe-grænsede bestande, at fang-sten skal reduceres til etniveau svarende til gennem-snittet af de sidste tre årsfangster (2010-2012: 25.500t)110.546 tICES rådgiver ud fra MSY en40 % reduktion, som følge affortsat stigning i fiskeridøde-ligheden, som ligger langtover MSY. ICES har i 2012vurderet, at forslag til for-valtningsplan ikke er i over-ensstemmelse med forsigtig-hedsprincippet, og at planenderfor bør revideres.Rådgivningen dækker etstørre område end TAC.3.832 t

Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunderising/skrubbe, rødtunge/skærising og pighvar/slethvar. Dertil kommer, at Kommissionen – somi tidligere år – foreslår 0-TAC/forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter. Disse må, når de fan-ges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes.FiskeriindsatsreguleringI 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt an-det Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1342/200810. For Nordsøenog Skagerrak vil Kommissionens forslag følge senere forud for vedtagelsen på rådsmødet i de-cember. For Kattegat foreslår Kommissionen en reduktion på 20 % i fiskeriindsatsen.Andre bestemmelserBestemmelserne fra 2012 om en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteretfiskeri ved fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak og betingelserne herfor, er videreførtuændret i forslaget. Herunder blandt andet, at kvotepræmien maksimalt må udgøre 75 % afden forventede mængde udsmid, der må forventes for den type fartøj, og ikke på noget tids-punkt må udgøre mere end 30 % af fartøjets basistildeling. Dog er der mulighed for visse und-tagelser fra denne bestemmelse. Det fremgår endvidere, at alle de pågældende fartøjers fang-ster af de arter, der er omfattet af yderligere tildelinger, skal modregnes i fartøjernes individuel-le tildeling, herunder også fisk som ikke opfylder mindstemålet.I forslaget er der desuden en bestemmelse om, at der kan overføres kvoter mellem de fartøjer,som deltager i fuldt dokumenteret fiskeri, og fartøjer, der ikke deltager i en sådan ordning, for-udsat at det kan påvises, at udsmid fra fartøjer, der ikke deltager i ordningen, ikke øges.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ikke statsfinansiellekonsekvenser.Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er ikkemuligt at vurdere disse på det foreliggende grundlag. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vilimidlertid blandt andet afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt omkost-ninger, ikke mindst brændstof, og fiskerimønstre.HøringForslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).10

Danmarks Fiskeriforening understreger indledningsvist, at ICES vurderer, at den generelle ud-vikling i Nordsøen for bestandene er positiv. Foreningen glæder sig over denne udvikling og fin-der, at man som konsekvens heraf nu kan tænke mere strategisk langsigtet, og ikke blot foku-sere på genopbygning af fiskebestande. Målsætningen om at fiske efter MSY skal fastholdes,men målet skal nås gradvist. Danmarks Fiskeriforening forholder sig kritisk til den biologiskerådgivning i forhold til flere konkrete bestande. Foreningen foreslår for stort set alle bestande afbetydning for dansk fiskeri, at TAC i 2014 fastsættes med samme TAC som i 2013 eller at derfastsættes en stigning i TAC. For flere TAC’er er Danmarks Fiskeriforenings forslag højere endden biologiske rådgivnings anbefalinger. Foreningen foreslår, at TAC’er ikke nødvendigvis æn-dres fra år til år, så længe fiskeridødeligheden ligger i den centrale del af et interval – medmin-dre særlige forhold taler herfor. Ved indførelsen af et udsmidsforbud begyndende i 2015 finderforeningen blandt andet, at der bliver behov for øget år-til-år fleksibilitet, og at man også bør sepå mulighederne for fleksibilitet mellem områder, samt at færre arter bør reguleres af TAC’er.Foreningen finder, at en årlig udsvingsgrænse i TAC stadig har relevans for bestande, hvor de-taljerne i udviklingen ikke er kendt, men hvor man har en indikation af retningen. For databe-grænsede bestande påpeges det som et generelt problem, at ICES rådgiver i forhold til gennem-snittet af de registrerede fangster og ikke i forhold til den vedtagne TAC.Blandt foreningens forslag til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:For torsk i Nordsøen og Skagerrak understreger foreningen, at selvom den biologiske udviklingaf bestanden fra 2012 til 2013 kunne være mere velfunderet, er udviklingen særdeles positiv.Foreningen finder fortsat, at man indtil gydebiomassen er større end forsigtighedsgrænsen, børfastsætte TAC ud fra to grundlæggende forudsætninger: 1) at dødeligheden bliver reduceret iforhold til indeværende år og 2) at gydebiomassen i det efterfølgende år vil være større endgydebiomassen i indeværende år. Danmarks Fiskeriforening vurderer, at der er grundlag forforøgelse af TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak med 20 % for 2014. Endvidere bør fiskeri-indsatsreguleringen fjernes, eller som minimum være uændret i forhold til 2013.For torsk i Kattegat henviser Danmarks Fiskeriforening til, at der alene er tale om en bifangst-kvote, og at fangsten af torsk således på ingen måde styres af størrelsen af TAC for torsk. Enfor restriktiv TAC har ifølge foreningen udelukkende som konsekvens, at fiskere bliver tvunget tiludsmid. Samtidigt indebærer den lave TAC-fastsættelse, at datagrundlaget for fastsættelse afbestandsestimater er mangelfuld. Foreningen anbefaler en TAC på 190 tons svarende til niveau-et i 2011.For loftet for bifangster af sild i Nordsøen finder Danmarks Fiskeriforening, at TAC’en som mini-mum bør fastsættes uændret i forhold til 2013. En yderligere reduktion vil ikke kun være uhen-sigtsmæssigt i forhold til en optimal udnyttelse af fiskerimulighederne i industrifiskeriet. Det vilogså besværliggøre overgangen til et udsmidsforbud i 2015 i industrifiskeriet yderligere.For sild i Skagerrak/Kattegat noterer Danmarks Fiskeriforening sig, at bestanden af Rügensild,som foreningen anfører, udgør 2/3 af landingerne, ifølge den biologiske rådgivning er vokset fra2012 til 2013. Det bemærkes samtidig, at den i medfør af forvaltningsplanen forventede reduk-tion i TAC for Nordsøsild er så lille, at den ville forsvinde, hvis den skulle overføres proportionalttil den relevante TAC-andel for Skagerrak/Kattegat. Som følge heraf foreslår foreningen enuændret TAC for konsumsild 2014. For loftet for bifangster af sild bør TAC også fastsættesuændret i forhold til 2013.

For jomfruhummer i Nordsøen bemærker foreningen, at ICES beskriver en tilbagegang i allefunktionelle enheder, men at tilgangen med rådgivning i funktionelle enheder er uhensigtsmæs-sig og at den overordnede TAC på den baggrund, bør fastholdes på det nuværende niveau. Detvil sige 17.350 tons i Nordsøen. For jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat foreslår foreningen enuændret TAC på 5.200 tons.For tunge i Skagerrak/Kattegat anfører Danmarks Fiskeriforening, at rådgivningen har påvist enfaldende bestand og bemærker, at fiskerne ligeledes har observeret en reduceret fangst. Detvurderes, at en vis reduktion i TAC kan være på sin plads, men den bør begrænses til 15 %,således at TAC fastsættes til 476 tons.For brisling i Nordsøen stiller Danmarks Fiskeriforening sig stærkt tvivlende over for rationaletbag ICES’ metode til beregning af TAC-forslag. Foreningen finder, at en TAC på 194.000 tons,som vil være resultatet af anvendelse af den tidligere strategi, vil være i overensstemmelse medsåvel forsigtighedsprincippet som den vedtagne MSY-strategi.For brisling i Skagerrak/Kattegat anfører foreningen, at fangsterne i farvandet primært er be-stemt af, i hvilken grad brisling kan fanges rent, og at det derfor ikke giver mening at forvaltefiskeriet på basis af historiske fangster. Der foreslås derfor en uændret TAC for 2014. Der øn-skes fleksibilitet for fangst af brisling mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.For lange i Skagerrak, Kattegat og Østersøen finder foreningen, at det var en fejl fra sidste årsrådsmøde, at lange ikke blev omfattet af Rådets og Kommissionens erklæringer om, at TAC foren række arter, hvor der ikke foreligger en videnskabelig vurdering, skal fastsættes uændret fra2013 og 5 år frem. Foreningen mener derfor, at TAC skal være uændret for 2014.Endvidere finder foreningen, at der bør arbejdes for farvands-fleksibilitet for torsk, kuller, bris-ling, rødspætter m.v.Endelig finder foreningen, at der må gøres alt for at sikre, at en aftale med Norge om fastlæg-gelse af fiskerimulighederne er på plads til 1. januar 2014. Foreningen finder, at det vil være tilstor skade for dansk fiskeri, hvis forhandlingssituationen for makrel og atlanto-skandisk sild blo-kerer for den bilaterale aftale mellem EU og Norge og forhindrer, at det demersale fiskeri i Nord-søen og Skagerrak ikke kan komme i gang fra årsskiftet.Danmarks Fiskeriforening henviste på mødet i § 5-udvalget (fiskeri) den 2. december 2013 ge-nerelt til sine fremsendte bemærkninger. Foreningen fremhævede desuden særligt en enstem-mig anbefaling fra Det Regionale Rådgivende Råd for Nordsøen (Nordsø RAC’en) om en stigningfor TAC for torsk i Nordsøen på 10 %, idet det bemærkedes, at Danmarks Fiskeriforening dogfortsat fandt, at TAC’en kunne stige 20 %.Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) har fremført en række bemærkninger vedrø-rende pelagiske bestande og industrifiskeri.Blandt foreningens forslag til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:For Nordsøsild foreslår foreningen, at man for 2014 følger den gældende forvaltningsplan, hvil-ket ifølge foreningen vil indebære en konsumkvote på 470.000 tons. Samtidig anbefaler DPPOdog, at forvaltningsplanen ændres. For sild i IIIa (Skagerrak) anbefaler foreningen, at der sna-rest indgås aftale mellem EU og Norge om en fast procedure for fastsættelsen af såvel en kon-11

sumkvote som et bifangstloft. I mangel af en sådan fast procedure vil DPPO undlade at kommemed forslag om konkrete tal.For brisling i Nordsøen anbefaler DPPO at følge den beregningsprocedure, der blev vedtaget på”benchmark” -mødet i foråret 2013, hvilket vil give en kvote på 194 000 t. For brisling i Skager-rak foreslås en uændret TAC for 2014.Med hensyn til makrel anbefaler DPPO, at der – nationalt som internationalt – sættes fokus påat forberede sig til ”benchmark” i februar 2014 for derved at sikre, at forvaltningen hurtigst mu-ligt igen bliver baseret på biologiske principper. DPPO bemærker, at foreningen sammen medsøsterorganisationer i resten af EU har udviklet et nuanceret og balanceret koncept for fordelin-gen af makrelressourcerne i Nordøst Atlanten. DPPO finder, at den danske regering bør arbejdeaktivt for en kyststatsløsning baseret på DPPOs forslag.For atlanto-skandisk sild foreslår DPPO at følge den eksisterende forvaltningsplan svarende til enTAC på 418 000 t i 2014. Samtidig opfordrer DPPO kyststaterne til at finde enighed om denfremtidige forvaltning. For hestemakrel i Nordsøen foreslås, at TAC fastsættes uændret i forholdtil 2013. For hestemakrel i de vestlige områder foreslår foreningen kvoten som et led i en grad-vis reduktion mod MSY, at TAC fastsættes til 136 000 tons. Med hensyn til blåhvilling foreslåsdet, at TAC fastsættes i overensstemmelse med MSY princippet svarende til en TAC på1.500.000 tons i 2014.Marine Ingredients Denmark har ligeledes fremsendt bemærkninger, og anfører at det er etproblem, at ICES i sin rådgivning for ”data poor stocks” tager udgangspunkt i de registreredefangster fremfor den vedtagne TAC.Foreningen foreslår en uændret TAC for brisling i Skagerrak/Kattegat i forhold til 2013 og desu-den en mulighed for fleksibilitet mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.Foreningen anfører for bifangstkvoten for sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, at det er afgø-rende, at kvoten afspejler bestandssituationen for industriarterne. Bifangstkvoten for sild udgørunder 3 % af de samlede TAC´er for industriarterne, og udnyttelsesmulighederne af industriar-terne er helt afhængig af en passende bifangstkvote for sild.Foreningen anfører, at man for at sikre en god udnyttelsesmulighed for industriarterne og for atskabe overgang til det kommende udsmid-forbud bør fastsætte TAC´er på samme niveau som i2012. Desuden anfører foreningen, at der bør være mulighed for fleksibilitet for bifangstkvoter-ne i Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og finder detpositivt, at andelen af bestande, der fiskes på niveau med det maksimalt bæredygtige udbytte(MSY), er stigende.Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2014 på grundlag af videnskabelig rådgivning,MSY-målsætningen i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik samt fastlagte forvaltnings-planer.Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2014. Re-geringen lægger endvidere vægt på, at der fastsættes midlertidige TAC’er, hvis det ikke lykke-des at indgå aftaler med Norge og andre kyststater inden 1. januar 2014.12

Regeringen finder det vigtigt at undgå automatiske TAC-reduktioner på 20 % for data-begrænsede bestande, hvor bestandene er stabile eller stigende. I disse tilfælde finder regerin-gen denne tilgang for kategorisk, idet der vil være behov for en konkret vurdering i det enkeltetilfælde.Regeringen arbejder for, at TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak fastsættes uændret i forholdtil 2013 eller med en begrænset stigning, der fortsat sikrer en stigning i gydebiomassen. Rege-ringen arbejder ligeledes for, at fiskeriindsatsen i Nordsøen og Skagerrak fastsættes uændret.For begge dele gælder, at dette er i overensstemmelse med forvaltningsplanen, som ændret afRådet i 2012. En reduktion i TAC vil med en stigende bestand medføre risiko for øget udsmid.Der er herudover gennemført selektivitetsfremmende foranstaltninger, som ikke er medregnet iden videnskabelige rådgivning.Regeringen støtter, at der i 2014 fortsat skal afsættes en supplerende kvotepræmie for torsk iNordsøen og Skagerrak på samme niveau som i 2013 ved kameraforsøg.Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes, og atdet derfor er vigtigt, at der også fastsættes passende bifangstlofter for sild.Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat også for 2014 fastsættes som en bifangstkvote.TAC er dog nu så lille, at en yderligere 20 % reduktion vil kunne føre til øget udsmid. Det sesikke at have en biologisk betydning for bestanden, om TAC reduceres. Set i det lys finder manfra regeringens side, at TAC og fiskeriindsats bør fastsættes uændret i forhold til 2013.Regeringen finder, at TAC for lange i Skagerrak/Kattegat/Østersøen bør opretholdes uændret iforhold til 2013, idet kvoten er meget lille. Der er tale om et bifangstfiskeri, og der vil være risi-ko for øget udsmid ved en yderligere reduktion af kvoten.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 29. november 2013.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimulighederne for vissefiskebestande og grupper af fiskebestande i SortehavetKOM (2013) 818Nyt notat.ResuméKommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for2014 for pighvar og brisling i Sortehavet.BaggrundKommissionen har ved KOM (2013) 818 af 26. november 2013 fremlagt forslag til Rådets for-ordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fi-skebestande i Sortehavet. Forslaget er endnu ikke oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvali-ficeret flertal.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013med henblik på politisk enighed.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdFastsættelsen af fiskerimuligheder i Sortehavet for pighvar og brisling baseres på rådgivning fraDen Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og Kommissionensmeddelelse om høring om fiskerimuligheder for 201411(Kommissionens politikerklæring).Forslaget har alene virkninger for Bulgariens og Rumæniens fiskeri i Sortehavet. To bestande eromfattet af forslaget: pighvar og brisling.For pighvar rådgiver STECF på basis af en forsigtighedstilgang, at der ikke bør være noget fiske-ri efter pighvar, og at bifangst af pighvar skal holdes på et minimum.Den samlede tilladte fangstmængde TAC12for pighvar i Sortehavet blev for 2013 fastsat til 86,4tons, og fordelt ligeligt mellem Bulgarien og Rumænien. Der blev også fastsat en lukkeperiodefor fiskeri efter pighvar fra den 15. april til den 15. juni 2013. For 2014 foreslår Kommissionenen EU-kvote for pighvar på 74 tons fordelt ligeligt mellem Bulgarien og Rumænien med 37 tonstil hver, og den samme lukkede periode videreført i 2014.For brisling rådgiver STECF, at der ikke fanges mere end 64.544 tons i 2014. Da der ikke erfastsat en fordelingsnøgle for internationale brislingefangster, er STECF ikke i stand til at rådgi-ve om en specifik EU-TAC for brisling i Sortehavet.

EU-TAC’en for brisling blev for 2013 fastsat til 11.475 tons, fordelt med 8.032,5 tons til Bulgari-en samt 3.442,5 tons til Rumænien. For 2014 foreslår Kommissionen en uændret EU-kvote medden samme fordeling.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, eller erhvervsøkonomiske konsekvenseri Danmark. Forslaget har ligeledes ingen konsekvenser for EU’s budget.Høring§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, og har ikke haft bemærkninger til forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen arbejder for et bæredygtigt fiskeri og finder generelt, at fastsættelsen af kvoternefor 2014 skal ske på grundlag af den videnskabelige rådgivning samt målsætningen om maksi-malt bæredygtigt udbytte i henhold til reformen om den fælles fiskeripolitik.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysningskampagner ogsalgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande land-brugspolitikKOM (2013) 812Nyt notat.ResuméKommissionen har den 21. november 2013 fremsat et forslag om oplysningskampagner ogsalgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Forslaget medføreren generel reform af den gældende ordning og er opfølgningen på Kommissionens meddelelsefra 2012 og grønbog fra 2011 om ordningen. Sammenlignet med den nuværende salgsfremme-ordning lægger forslaget op til en række ændringer, herunder en budgetforøgelse, øget EU-medfinansiering af flerlande- og tredjelandsprogrammer, at producentorganisationer gøres an-søgnings berettigede, at flere produkter er omfattet, og der sker en begrænsning af støtteberet-tigede aktiviteter på det indre marked. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrugog fiskeri) 16.-17. december 2013 med henblik på præsentation.BaggrundKommissionen har den 21. november 2013 ved KOM(2013)812 fremlagt forslag til forordningom oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og itredjelande� herefter ”salgsfremmeordningen”. Forslaget er modtaget fra rådssekretariatet idansk sprogversion den 25. november 2013.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2, og kan vedtages af Rådet ogEuropa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure.15

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013med henblik på præsentation.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdDen nye salgsfremmeordning vil som den nuværende give mulighed for EU-støtte til gennemfø-relsen af informationskampagner og salgsfremmekampagner vedrørende landbrugsprodukter.Forslaget søger at tilpasse salgsfremmeordningen, således at den mere effektivt kan understøtteudviklingen af den europæiske fødevaresektor i en situation med øget konkurrence og åbning afnye markeder.Støtteberettigede tiltag og finansieringForslaget lægger blandt andet op til et øget fokus på tiltag på EU’s eksportmarkeder. Målsæt-ningen er, at 75 % af de midler, der udbetales, skal gå til tiltag i tredjelande. Derfor kan alleprogrammer, der er rettet mod tredjelande, opnå en EU-finansiering på 60 %. På nuværendetidspunkt er EU-finansieringen 50 %. Programmer i tredjelande kan både omfatte salgsfremstødog oplysningskampagner.En vigtig ændring i forhold til den gældende forordning er, at støtten på EU’s indre marked fore-slås begrænset til oplysningskampagner, herunder om beskyttede betegnelser, økologi, fødeva-resikkerhed, pålidelighed, ernærings- og sundhedsmæssige aspekter, dyrevelfærd og miljøhen-syn. Sådanne tiltag kan opnå en EU-finansiering på 50 %, hvis de er rettet mod det indre mar-ked. Denne sats øges til 60 %, hvis aktører fra flere medlemsstater går sammen om en oplys-ningskampagne.Forslaget lægger vægt på, at tiltag, der støttes af EU, skal have en ”særlig europæisk dimensi-on”. Blandt andet derfor tilskyndes der til, at aktører fra flere medlemsstater går sammen omsalgsfremmetiltag. Sådanne flerlandeprogrammer kan opnå en medfinansieringssats på 60 %.Dette er uafhængigt af, om de er rettet mod tredjelande eller det indre marked.Salgsfremme- og informationsprogrammer vedrørende frugt og grønt rettet mod skolebørn i EUvil ligesom nu også kunne støttes med 60 %.Som udgangspunkt skal de forslagsstillende organisationer, selv stå for de dele af finansierin-gen, der ikke dækkes af EU-støtten. Dette kan ske via parafiskale midler.Kommissionen kan iværksætte programmer på eget initiativ. Dette omfatter eksempelvis delta-gelse på internationale messer. Som noget nyt skal Kommissionen også oprette tekniske tjene-ster, der skal fremme kendskabet til forskellige markeder og skabe netværk samt forbedrekendskabet til salgsfremmeordningen. Tiltag, der gennemføres på Kommissionens initiativ, kanopnå en EU-finansiering på 100 %.AnsøgerkredsStøtte har hidtil været forbeholdt erhvervs- og brancheorganisationer, som indsender en pro-gramansøgning, der opfylder de fastsatte krav. På linje med andre dele af landbrugsreformenforeslås det at give producentorganisationer og sammenslutninger heraf adgang til at ansøgeom støtte under salgsfremmeordningen.16

Omfattede produkterSom hidtil foreslås landbrugsprodukter i Traktatens bilag I omfattet af ordningen. Ordningenforeslås endvidere åbnet for visse yderligere landbrugsfødevarer uden for Traktatens bilag I. Detgælder blandt andet pasta, brød, kager og chokolade samt øl. Støtte til vin foreslås begrænsettil salgsfremmetiltag i sammenhæng med andre produkter. Det begrundes med, at der allerede iandre dele af landbrugspolitikken findes støttemuligheder til salgsfremme i vinsektoren.Beskyttede betegnelser og varemærkerDer åbnes op for at give varemærker og oprindelsesbetegnelser større synlighed. Oplysnings-kampagner og salgsfremstød må som udgangspunkt ikke være rettet mod varemærker ellerincitere til forbrug af et produkt på grund af dets oprindelse. Ikke desto mindre kan varemærkereller produkternes oprindelse være synlige i forbindelse med demonstrationer eller uddeling afsmagsprøver på produkter og på oplysnings- og reklamematerialer på nærmere betingelser, derforeslås fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter.ArbejdsprogramKommissionen skal udarbejde en gennemførelsesretsakt med et arbejdsprogram på området,som blandt andet kan fastlægge strategiske prioriteter. Det skal desuden specificere prioritetermed hensyn til målgrupper, -produkter og -markeder samt kendetegn ved budskaberne i oplys-ningskampagner og salgsfremstød.Forvaltning og udmøntning af ordningenUdvælgelse af programmer blandt ansøgningerne foreslås at overgå til at ske direkte af Kom-missionen, hvormed den nuværende nationale indstillingsprocedure afskaffes.Forvaltningen af enkeltlandsprogrammer vil fortsat skulle varetages af de enkelte medlemssta-ter, men flerlandeprogrammer overgår til direkte forvaltning af Kommissionen. I forslaget ind-går, at Kommissionen kan uddelegere denne opgave til et eksternt organ.Kommissionen foreslås tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemførelsesretsakter medkomitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.Der ventes et øget fokus på krav til kontrol, revision, evaluering og udbudsprocedurer for gen-nemførende organer (reklamebureauer etc.).Der fastsættes et generelt forbud mod, at oplysningskampagner og salgsfremstød, dermodtager anden finansiel støtte fra Unionen, især under landdistriktsforordningen eller den fæl-les markedsordning, vil kunne modtage støtte under salgsfremmeordningen.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserKommissionens uddybning af forslaget og udfaldet af forhandlingerne må afventes med henblikpå at vurdere den nærmere retning og rækkevidde af konsekvenserne.Forslaget lægger op til, at budgettet til salgsfremmeordningen stiger. Kommissionen anfører, atbudgetstigningerne vil ske indenfor budgetloftet for søjle I under den flerårige finansielle ram-me. En væsentlig del af budgetstigningerne går til de dele af ordningen, der forvaltes direkte af17

Behovet for ressourcer til administrationen af ordningen i Danmark vil blandt andet afhænge af,om danske organisationer vil gøre øget brug af ordningen. Der er en del administrative opgaver,der overgår til Kommissionen. Det gælder blandet andet forvaltning af de ressourcekrævendeflerlandeprogrammer samt udvælgelsen af programmer. Formentlig vil de nationale ansøgereforvente, at NaturErhvervstyrelsen følger deres ansøgninger og fortsat er involveret i sagsbe-handlingen, og dermed kan den ændrede procedure og det forøgede antal ansøgninger muligvisføre til, at der er samme eller let øget ressourcebehov. Det er ikke muligt på det foreliggendegrundlag at kvantificere en eventuel forøgelse af ressourcebehovet.Det vurderes, at en øget indsats på EU’s eksportmarkeder vil kunne få positive erhvervsøkono-miske konsekvenser.Forslaget ventes ikke at have nationale lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfi-nansielle konsekvenser.Høring§ 2-udvalget (landbrug) er blevet hørt.Landbrug & Fødevarer vurderer, at der grundlæggende er tale om et rigtig godt forslag, der kanunderstøtte og styrke den danske eksport af landbrugsprodukter. Landbrug & Fødevarer anfører,at følgende elementer er positive:Større budgetMere fleksible rammer omkring anvendelse af oprindelse/brandsOmfatter flere produkterHøjere tilskudsprocent ved flerlandeprogrammerIntention om at flerlandeprogrammer skal gøres nemmere administrativtOpretholdelse af intern promotion i EUØget fokus på programmer udenfor EU.Danmark har hidtil anvendt ordningen både indenfor og udenfor EU, og Landbrug & Fødevarerhar også fremadrettet en interesse for aktiviteter på det indre marked. Landbrug & Fødevarerglæder sig over, at fokus på aktiviteter udenfor EU styrkes, men ser gerne, at dette ikke fører tilfor mange forringelser i mulighederne for aktiviteter på det indre marked.Landbrug & Fødevarer vurderer, at de temaer programmerne skal indeholde falder fint indenforde fokusområder der arbejdes med i Landbrug & Fødevarer – herunder fødevaresikkerhed, dy-revelfærd, ernæring, sundhed, miljø og økologi. Det er alle temaer, hvor Danmark også i EUsammenhæng står godt, og hvor der vurderes at være en øget fokus ikke alene i EU, men ogsåpå de nye vækstmarkeder (Kina, Rusland) og de mere etablerede markeder (USA, Japan, Sin-gapore, Australien m.v.).

Landbrug & Fødevarer er også glade for, at der lægges op til en ændring af finansieringen såle-des, at den eksisterende medlemsstatsfinansiering på 20 % udgår. Dette vil gøre ordningen me-re lige og ens for ansøgerne i EU.Det er helt centralt for Landbrug & Fødevarer, at den nye ordning fremadrettet er fleksibel ogikke ekskluderende på produktområdet. Landbrug & Fødevarer støtter derfor glade for, at derlægges op til at flere produkter vil blive omfattet og håber på at der ikke indføres for mangesærkrav omkring de enkelte produkter, som det for eksempel har været tilfældet for kyllinge-kød, hvor alene kød der var omfattet af et særligt kvalitetsmærke eller en eller anden form forbeskyttet oprindelsesbetegnelse i EU var kvalificeret til at kunne ansøge.Danmark har ikke mange produkter, der er omfattet af disse ordninger, hvilket primært skyldes,at Danmark geografisk set er et meget lille område, og derfor har Danmark ikke haft de sammemuligheder som større medlemsstater i EU for at foretage en geografisk underopdeling (for ek-sempel regioner) af forskellige produktioner.DI Fødevarer mener, at forslaget er et markant skridt i den rigtige retning, og at det vil indebæ-re en væsentlig forbedring i forhold til den nuværende ordning. En velfungerende salgsfremme-ordning i EU vil bidrage til øget afsætning af europæiske – herunder danske – fødevarer, ikkemindst til tredjelande, hvor de store vækstmarkeder ligger.DI Fødevarer hilser med tilfredshed, at bevillingerne til EU finansieringen af ordningen øges. Deter også positivt, at forvaltningen og udmøntningen af ordningen forenkles, og at flere beføjelserovergår til Kommissionen. Et helt centralt element i forslaget er, at flere varegrupper omfattes,således at også visse produkter uden for Traktatens bilag I indgår. Det vil være en klar forbed-ring af ordningen at åbne for produkter som brød, kager, chokolade, pasta m.m., som der læg-ges op til i forslaget. DI Fødevarer ser gerne, at der åbnes op for endnu flere produkter uden forbilag I. Det er beklageligt, at fiskeprodukter ikke indgår, og DI Fødevarer håber, at kan ske enform for koordinering med programmer, der promoverer fiskeprodukter.I forslaget er der tilsyneladende stort fokus på de europæiske kvalitetsordninger som for ek-sempel geografisk oprindelsesmærkning. Det er vigtigt at understrege, at ordningen bør omfattefødevareprodukter generelt, og at fødevarer under kvalitetsordningerne ikke bør have forrang.Der er brug for en fleksibel tilgang til, hvilke produkter, der kan indgå. I forslaget åbnes der opfor at give brands og varemærker større synlighed. Det kan DI Fødevarer fuldt ud bakke op om.Øget synlighed af brands vil bidrage til en klarere afsenderprofil – ikke mindst i tredjelande.DI Fødevarer tilslutter sig endvidere, at der vil komme øget fokus på programmer på markederuden for EU, men ønsker fortsat opretholdelsen af intern promotion i EU, som der også læggesop til i forslaget. Det er også en positiv, at forslaget rummer en udvidelse af, hvem der kan søgeom støtte, således at det ikke længere er forbeholdt erhvers- og brancheorganisationer.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen lægger vægt på, at ordningen som et element i den fælles landbrugspolitik vil kunnebidrage til at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst som målsat i Europa 2020 vækst-strategi. Regeringen lægger vægt på, at den kommende salgsfremmeordning i videst muligtomfang bør åbne mulighed for at tilgodese danske prioriteter såsom oplysning om EU-standarder for fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, fremme af sundere ernæring, økologi, bæ-redygtig produktion og dyrevelfærd eller fokus på vækstmarkeder, herunder for eksempel BRIK-landene. Endelig lægger regeringen vægt på, at en eventuel budgetforøgelse bør ligge inden forrammerne af EU’s flerårige finansielle ramme19

(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markeds-ordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) og om forslagtil Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner iforbindelse med den fælles markedsordning om landbrugsprodukterKOM (2011) 626, KOM(2011) 629, KOM(2012) 535 og KOM(2013) 226Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. september2013. Ændringer er markeret i marginen.ResuméPå rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 blev der med kvalificeret flertal opnåetpolitisk enighed om et revideret mandat på forslaget om markedsordningen. På grundlag af detreviderede mandat indgik Rådet den 26. juni 2013 en politisk aftale med Europa-Parlamentet ogKommissionen om forslaget. Aftalen blev endeligt bekræftet af Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet den 24. september 2013. Europa-Parlamentet godkendte formelt aftalen med ved-tagelsen af udtalelse om forslaget i førstebehandling den 20. november 2013. Den del af mar-kedsordningen, der vedrører foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner, skal ved-tages særskilt af Rådet med hjemmel i Traktatens artikel 43, stk. 3. Forslaget om foranstaltnin-ger til fastsættelse af støtte og restitutioner (artikel 43 stk. 3) er sat på dagsordenen for råds-mødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 med henblik på vedtagelse. Det skerefter anmodning fra Cypern, idet Cypern ønsker at drøfte en særlig høj støttesats for skolemælkpå Cypern.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 626 og KOM (2011) 629 af 12. oktober 2011 fremlagt for-slag til forordning om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsord-ningen) samt forslag til forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner iforbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslagene er modtaget ien dansk sprogudgave den 18. oktober 2011. Kommissionen har fremsat revideret forslag vedKOM (2012) 535 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i en dansk sprog-version den 3. oktober 2012. Kommissionen har endvidere fremsat et overgangsforslag KOM(2013) 226 af 18. april 2013. Overgangsforslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 19.april 2013.Forslag om markedsordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedta-ges af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslag om foranstaltninger til fastsættelse af visse støttesatser og restitutioner er fremsat medhjemmel i artikel 43, stk. 3 i TEUF og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslaget om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner (TEUF artikel 43 stk. 3) ersat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 med hen-blik på vedtagelse.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdForslaget viderefører i store træk de nuværende ordninger under fusionsmarkedsordningen, dogmed visse tilpasninger for nogle af ordningerne.InterventionReglerne for intervention videreføres stort set uændret. Produkterne, der kan interveneres, erstort set uændrede. Dog foreslås det, at sorghum og hård hvede ikke længere kan interveneres.Der vil således fremover kunne foretages intervention af blød hvede, byg, majs, ris, oksekød,smør og skummetmælkspulver.Opkøb til intervention kan finde sted til en fast opkøbspris eller til priser fastsat ved licitation.Der kan fortsat ske opkøb til intervention til fast pris for 3.000.000 tons blød hvede, 30.000 tonssmør og 109.000 tons skummetmælkspulver. Opkøb til intervention af disse produkter ud overde nævnte mængder kan ske ved licitation. Der er desuden mulighed for at åbne for interventi-on af byg, majs, oksekød og ris ved licitation.Støtte til privat oplagringSom noget nyt kan der ydes støtte til privat oplagring af hørfibre og skummetmælkspulver.Støtte til privat oplagring vil herefter omfatte hvidt sukker, olivenolie, hørfibre, oksekød, smør,skummetmælkspulver, svinekød samt fåre– og gedekød. Forpligtelsen til hvert år at åbne forstøtte til privat oplagring af smør udgår, mens støtte hertil fremover kan ydes på linje med deøvrige nævnte produkter.Der er ikke længere faste udløsningspriser for indledning af støtte til privat oplagring af svine-kød, oksekød, olivenolie og sukker. Kommissionen kan i stedet fastsætte betingelserne for ind-ledning af støtte til privat oplagring ved delegerede retsakter, og betingelserne kan både tageudgangspunkt i priser og i skøn vedrørende markedssituationen og sektorens økonomiske for-hold.SkolefrugtForslaget lægger op til, at støtteordningen for skolefrugt fortsætter uændret. Budgettet stigerfra de nuværende 90 mio. € til 150 mio. € pr. skoleår. EU’s medfinansiering sættes op til 75 %fra 50 % (90 % i fjernområderne).SkolemælkReglerne er uændret i forhold til de nugældende regler med undtagelse af, at medlemsstater,der ønsker at deltage i ordningen, først fastlægger en strategi for dens gennemførelse.Støtte i olivenolie- og spiseolivensektorenStøtte til treårige arbejdsprogrammer for producentorganisationer i olivensektoren er beløbs-mæssigt uændret. Det er nu præciseret, at støtten kan udbetales til 1) forbedring af miljøet, 2)forbedring af produktkvaliteten og 3) sporbarhed og certificering.21

Støtte til mælkesektorenDer kan ikke længere betales støtte til skummetmælkspulver, der anvendes til foder, og tilskummetmælkspulver, der anvendes til kasein og kaseinater.BiavlEU-finansieringen til biavlsprogrammer er ændret til op til 50 %, hvor den i dag skal bestå aflige dele national og EU-finansiering. De støtteberettigede tiltag fremgår ikke længere af forord-ningen, men skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter.Klassificering og kvoterSukkerordningen, herunder kvoterne, ophører med udgangen af markedsåret 2014/2015, den30. september 2015. Produktionen af sukker skal dog fortsat baseres på aftaler mellem avlerneog sukkervirksomheder. I forslaget lægges der op til, at Kommissionen via delegerede retsaktertillægges beføjelse til at fastsætte rammerne for sådanne aftaler.Mælkekvoter er ikke berørt, idet de gældende bestemmelser forbliver i kraft. Mælkekvoterneskal således ophøre pr. 1. april 2015.Bestemmelserne om klassificering af slagtekroppe af svin, kvæg, geder og får samt det tilhø-rende bilag er afløst af en hjemmel for Kommissionen til at fastsætte bestemmelser herom veddelegerede retsakter.HandelsnormerForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til ændring af reglernefor handelsnormer (produktstandarder), KOM (2010) 738. Dette forslag indgår i kvalitetspakken(KOM (2010) 738 og KOM (2010) 733 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter), som hartil formål at indføre en sammenhængende kvalitetspolitik for landbrugsprodukter. En rækkeprodukter er i dag dækket af handelsnormer, blandt andet frugt og grønt, olivenolie, fjerkræ ogvin. Forslaget om handelsnormer indeholder muligheden for fastsættelse af yderligere specifikkehandelsnormer, samt angivelse af oprindelses- og produktionssted, samt regler for ønologiskefremgangsmåder. Endvidere omfatter forslaget en generel handelsnorm om, at produkter tilhuman konsum skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet.MælkepakkenForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra mælkepakken KOM (2010) 728, herunderbestemmelser om kontraktforhold og kontraktforhandlinger i mejerisektoren, hvilket omfattermuligheden for, at en medlemsstat gør kontrakter obligatoriske, oplysninger som kontraktenblandt andet skal indeholde, samt producentorganisationers mulighed for inden for visse lofterat forhandle kontrakt (og pris) med et mejeri på sine medlemmers vegne.Producentorganisationer/Interprofessionelle organisationerEn væsentlig forandring i forhold til tidligere er, at medlemsstaterne får en generel forpligtelsetil at anerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer (også kaldetbrancheorganisationer)i samtlige sektorer. På nuværende tidspunkt gælder denne forpligtelsekun i visse sektorer som for eksempel frugt- og grøntsagssektoren. Bestemmelser for disse or-ganisationer, som er blevet anerkendt, udbredes til alle sektorer, herunder bestemmelsen om,at de kan udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer i samme økonomiske område, så-fremt organisationen eksempelvis er repræsentativ for produktionen af et givent produkt. Ikke-medlemmer kan endvidere blive pålagt at skulle svare kontingent til organisationerne.

Import og eksportReglerne om import, herunder importlicenser, importtold og afgifter og importkontingenter, for-enkles, idet en række særbestemmelser fjernes. Dette gælder blandt andet beregningen af im-porttold vedrørende korn og ris, suspension af importtold på sukker og særlige importbestem-melser for humle. Hovedindholdet i reglerne er dog uændret, og bestemmelserne vil fremoverblive fastlagt ved gennemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter.Landbrugsethanol, vin, fåre- og gedekød, frugt og grøntsager samt olivenolie og spiseoliven kanikke længere opnå eksportrestitution. En del af udmøntningen af reglerne er overført til forord-ningen om fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordningfor landbrugsprodukter. Dette omfatter eksempelvis procedurer og hyppighed for fastsættelse afeksportrestitutioner og særlige regler om justering af eksportrestitutioner for korn og ris.Særlige bestemmelser, herunder kriseforanstaltningerDe gældende regler for iværksættelse af kriseforanstaltninger videreføres. Bestemmelsen fore-slås imidlertid udvidet til at omfatte flere sektorer, for eksempel frugt- og grøntsektoren. Ord-ningerne (dyresygdomme og manglende forbrugertillid) er fortsat 50 % nationalt medfinansie-rede, mens der for de øvrige ikke er krav om national medfinansiering.Den særlige krisereserve på i alt 3,5 mia. € (i faste 2011-priser) i perioden 2014-2020 (det vilsige 500 mio. € årligt), som Kommissionen har foreslået i forbindelse med den fremtidige fler-årige finansielle ramme, kan i krisesituationer anvendes til udgifter til intervention, støtte til pri-vat oplagring, eksportrestitutioner samt til de nævnte kriseforanstaltninger. Midlerne kan an-vendes, når finansieringen heraf ikke kan ske inden for de disponible lofter. Midlerne fra dennefond kan i henhold til udkast til den interinstitutionelle budgetaftale anvendes efter Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af forslag fra Kommissionen.Kommissionen får endvidere udvidet adgang til at indføre tiltag til at løse specifikke problemer,dog kun i strengt nødvendigt omfang og i strengt nødvendigt tidsrum.Fastsættelse af støttesatser og restitutionerKommissionen har fremlagt et separat forslag KOM (2011) 629 for, hvilke procedurer der frem-over skal anvendes ved fastsættelse af støttesatser og lignende. Kommissionen foreslår, at enrække foranstaltninger skal behandles efter lovgivningsproceduren i TEUF artikel 43, stk. 3, hvorKommissionens forslag vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget omfatter fastsættel-se af støtte til uddeling af mejeriprodukter til skoleelever (Skolemælksordningen), og fastsættel-se af særlige eksportrestitutioner for korn og ris. Dette forslag vedrører således den konkretefastsættelse af støttesatser, mens hjemlen til at yde disse former for støtte er fastlagt i den fæl-les markedsordning.Formandskabet har i oktober 2013 fremlagt en revideret udgave af forslaget, der er tilpassetden politiske aftale mellem institutionerne den 26. juni 2013 om den fælles markedsordning,herunder de elementer der skal fastsættes med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3. På den bag-grund indgår i det reviderede forslag interventionslofter og satser for interventionspriser. Støt-tesatsen til skolemælk og støttelofter for skolefrugt indgår også i forslaget. Der er desuden iforslaget fastsat satser for produktionsafgifter og en minimumspris for roer i sukkersektorensamt hjemmel til at fastsætte overskudsafgifter og produktionsrestitutioner i sukkersektoren.Der er ligeledes hjemmel til at justere de nationale sukkerkvoter for at muliggøre medlemssta-ternes omfordeling af sukkerkvoter. Endelig er der i forslaget hjemmel til fastsættelse af eks-portrestitutioner ved gennemførelsesretsakter.23

Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et ændringsforslag, der tager højde for Kroa-tiens indtrædelse i EU. Her tages blandet højde for overgang til støtteprogrammer i vinsektoren,bestemmelser vedrørende betegnelser for vin samt varebetegnelser for oksekød.Kommissionens overgangsforslagKommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at for-handlingerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. Af forslaget fremgår det, at denfælles markedsordning som forventet træder i kraft i januar 2014. Den eneste ændring er, atartikel 111 i den nuværende fælles markedsordning (EF) Nr. 1234/2007 omhandlende støtte tilsilkeormesektoren fortsætter frem til 31. marts 2015, hvorefter den overføres til direkte støtte.Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det Europæiske Rådden 7.-8. februar 2013. Enkelte elementer i forslaget om markedsordningen er blevet drøftet iforbindelse med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Det er fast-lagt, at den såkaldte krisereserve for landbrugssektoren finansieres ved at tilbageholde en del afden direkte støtte, der så efterfølgende kan udbetales, hvis krisereserven ikke anvendes i løbetaf året. Selve størrelsen af krisereserven er sat til 2,8 mia. € over hele perioden.Den 27. juni 2013 indgik Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen en aftale om den fleråri-ge finansielle ramme for 2014-2020. Den reviderede aftale blev efterfølgende godkendt af rege-ringscheferne på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013.Rådets generelle indstillingRådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligtfremhæves:---Vinplantningsrettighederne erstattes af et nyt autorisationssystem med en udvidelse på optil 1 % årligt, hvilket skal træde i kraft den 1. januar 2019 og gælde frem til 1. januar 2024.Reglerne om henholdsvis nationale biavlsprogrammer, klassificering af slagtekroppe, samtde sektorer, hvortil der kan udstedes import- og eksportlicenser blev genindsat i forslaget.Reglen om klassificering, prisrapportering og referencepris i oksekødssektoren relateres tilalders- og ikke et vægtkriterium. Definitionen på voksent kvæg ændres til ”kvæg der er 8måneder eller derover”.Referencepriserne skal fastsættes ved anvendelsen af artikel 43, stk. 3. Referencepriserneskal ikke opdateres.Sukkerkvoterne forlænges med 2 år frem til 30. september 2017. Der sker ingen nyuddelingaf kvoter.Reglerne om kontraktforhold i mejerisektoren, som vedtaget i mælkepakken, blev indsat iforslaget. Mulighederne for ”Udvidelse af regler til ikke-medlemmer” og ”Finansielle bidragfra producenter, der ikke er medlemmer” vil fortsat ikke omfatte mælkesektoren, uden atdette berører gældende nationale regler. Reglerne om udvidelse af regler til ikke-medlemmer kan tillige omfatte regler om dyresundhed, plantesundhed og fødevaresikker-hed.En sammenslutning af producentorganisationer for frugt- og grøntsagssektoren kan opretteten driftsfond og dermed modtage EU-midler.Der blev gennemført tekstmæssige forenklinger af regelsættet omkring eksportrestitutioner.Artiklen om foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid somfølge af risici for folke-, dyre- og plantesundheden blev udvidet til at gælde yderligere sekto-rer (blandt andet hestekød).24

Det gøres frivilligt for medlemsstaterne at anerkende producent- og interprofessionelle orga-nisationer i de sektorer, hvor der i dag ikke er obligatorisk anerkendelse, samtidigt med atdet slettes, at disse organisationer ikke må indtage en dominerende position på et bestemtmarked.Den generelle handelsnorm slettes, hvorved status quo opretholdes. De nuværende krav omobligatorisk oprindelsesmærkning for markedsføring af friske frugter og grøntsager er indsati forslaget.Der genindsættes støtte til producentorganisationer for humle.Tilpasning til traktatens artikel 290 ”Delegerede retsakter” og artikel 291 ”Gennemførelses-retsakter”.Foranstaltninger mod markedsforstyrrelser er blevet præciseret for at skabe klarhed om for-holdet mellem de ekstraordinære foranstaltninger og de traditionelle markedsforanstaltnin-ger, samt sikre at de ekstraordinære foranstaltninger er tilstrækkelig fleksible til at blive an-vendt effektivt. Den gælder ikke for alle sektorer i den fælles markedsordning, den dækkerikke ”Andre produkter ”Foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følge af risicifor folke-, dyre- eller plantesundhed skal gælde for alle sektorer i den fælles markedsord-ning.

Rådets politiske enighed den 24.-25. juni 2013På rådsmødet den 24.-25. juni 2013 blev der med kvalificeret flertal opnået politisk enighed omforslaget om markedsordningen og om forslaget om fastsættelse af støtte og restitutioner. Der-med kunne det irske formandskab på grundlag af det reviderede forhandlingsmandat forhandleen politisk aftale på plads med Europa-Parlamentet og Kommissionen den 26. juni 2013. På dettidspunkt udestod aftalen om den flerårige finansielle ramme stadig, hvorfor der blev taget etforbehold for elementer relateret hertil.Der blev opnået enighed om, at sukkerkvoterne skulle afskaffes i 2017. Der var også enighedom et nyt system for vinbeplantningsrettigheder fra 2016, der skal gælde til 2030 med mulighedfor 1 % årlig udvidelse. Der blev ikke ændret ved mælkekvoternes ophør i 2015 eller indført nyudbudsstyring i sektoren, men perioden for intervention af skummetmælkspulver og smør blevforøget med en måned. Det blev endvidere muligt for producentorganisationer i mælkesektorenat udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer. Der blev indført mulighed for støtte til pri-vat oplagring af ost under de europæiske kvalitetsordninger. Der bliver desuden mulighed forudbudsstyring af skinke under de europæiske kvalitetsordninger.Der blev enighed om frivillig anerkendelse af producentorganisationer, sammenslutninger afproducentorganisationer og interprofessionelle organisationer med enkelte sektorspecifikke und-tagelser, hvor der som i dag er obligatorisk anerkendelse. Der blev desuden foretaget en præci-sering af konkurrencelovgivningen i forhold til landbrugsområdet, og der var enighed om, atKommissionen kan angive retningslinjer, der skal bidrage til mere ensartet praksis.Medlemsstaterne fik generelt mulighed for at pålægge brug af skriftlige kontrakter i specifikkelandbrugssektorer. Inden for olivenolie, oksekød og korn blev det muligt for producentorganisa-tioner i disse sektorer at foretage for eksempel fælles afsætning under en række betingelserherunder også, at afsætningen højst omfatter 15 % af produktionen af det givne produkt. Derblev endvidere mulighed for at indføre yderligere handelsnormer.Den særlige krisereserve for landbruget på 400 mio. € (2011-priser) (ca. 3 mia. kr.) bliver fi-nansieret ved, at en reduktion af den direkte støtte (finansiel disciplin) blev fastholdt. Brugen afeksportrestitutioner skal alene ske som et element i anvendelsen af krisefonden.25

Der blev opnået et kompromis om anvendelsen af traktatens artikel 43, stk. 3, hvilket indebæ-rer at blandt andet fastlæggelse af referencepriser og fordeling af sukkerkvoter ikke vedtagesunder Traktatens artikel 43, stk. 3, men i stedet ved brug af den almindelige lovgivningsproce-dure i artikel 43 stk. 2, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet vedtager i fællesskab. Fastsæt-telse af blandt andet interventionslofter og støtte til privat oplagring samt øvrige priser, afgifterog restitutioner i sukkersektoren sker ved proceduren i artikel 43, stk. 3.Aftalen blev bekræftet af Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen den 24. september2013. Europa-Parlamentet godkendte formelt aftalen med vedtagelsen af udtalelse om forslageti førstebehandling den 20. november 2013. Forslaget om foranstaltninger til fastsættelse afstøtte og restitutioner (artikel 43 stk. 3) er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fi-skeri) den 16.-17. december 2013 med henblik på vedtagelse.UdtalelserForslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24.januar 2013. Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamlingden 13. marts 2013.Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:-Vinplantningsrettighederne skal fortsætte frem til år 2030 og sukkerkvotesystemet skalfortsætte frem til år 2020.-Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger kan tegne sig for max. 40 % af de ud-gifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren.-EU-finansiering af biavlsprogrammerne skal sættes op fra 50 % til 60 %.-Den frivillige kontraktmodel, der gælder i mælkesektoren og indebærer, at medlemsstaterkan vælge at gøre leveringskontrakter obligatoriske, skal udbredes til alle sektorer i denfælles markedsordning.-I tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser, skal Kommissionen kunne yde støtte til mælke-producenter, som frivilligt skærer deres produktion ned med mindst 5 % i en periode påmindst tre måneder, samt lægge en afgift på de mælkeproducenter, der i samme periodeøger deres produktion tilsvarende.-Det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at anerkende producentorganisationer i allesektorer i den fælles markedsordning. Hvorimod det skal være frivilligt at anerkende sam-menslutninger af producentorganisationer og interprofessionelle organisationer. Endviderefjernes bestemmelsen om, at producentorganisationer ikke må indtage en dominerende po-sition, henset til at problemet består i misbrug af en dominerende position.-Indsættelse af definition af det relevante marked bestående af et produktmarked og et geo-grafisk marked samt definition af hvornår dominerende position er til stede.-Kommissionen kan beslutte, at TEUF artikel 101, stk. 1 om EU’s konkurrenceregler ikke skalanvendes i perioder med alvorlige markedsforstyrrelser. Dette gælder blandt andet aftaler,beslutninger og samordnet praksis vedtaget af producentorganisationer og interprofessio-nelle organisationer forudsat, at deres aftaler m.m. søger at stabilisere sektoren ved at in-troducere prisfastsættelse og instrumenter til at kontrollere produktionen. Medlemsstatenskal have vurderet aftalen, og den kan højst gælde for et år.-Der skal oprettes en 100 % EU-finansieret kriseforanstaltning til håndtering af markedsfor-styrrelser i frugt- og grøntsagssektoren.-Endvidere skal alle sektorer i den fælles markedsordning være omfattet af den generellekrisebestemmelse, hvormed Kommissionen kan træffe de fornødne foranstaltninger i tilfæl-de af truende markedsforstyrrelser.26

Europa-Parlamentet godkendte den 26. juni 2013 den politiske aftale om reformen. Aftalen blevendeligt bekræftet af Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet den 24. september 2013.Europa-Parlamentet godkendte formelt aftalen med vedtagelsen af udtalelse om forslaget i før-stebehandling den 20. november 2013.KonsekvenserKommissionen foreslår, at der i perioden 2014-2020 afsættes ca. 16,8 mia. € svarende til ca.126 mia. kr. (faste 2011-priser) til udgifter i forbindelse med markedsordningen for landbrugs-produkter. Denne andel opretholdes i den kommende budgetperiode, hvilket indebærer, atDanmark for perioden 2014-2020 vil skulle bidrage med ca. 336 mio. € (ca. 2,5 mia. kr.) til EU’smarkedsordning for landbrugsprodukter.Det bemærkes i øvrigt, at der udover udgifterne i markedsordningen afsættes 500 mio. € omåret (ca. 3,8 mia. kr.) til en særlig krisereserve uden for landbrugsbudgettet. Endvidere udvidesden Europæiske Globaliseringsfond til også at omfatte landmænd, ligesom visse udgifter til mar-kedspolitikken, der i perioden 2007-2013 blev finansieret under budgetkategori 2, overflyttes tilhenholdsvis budgetkategori 1 (intern fødevarehjælp til socialt udsatte) samt budgetkategori 3(veterinærfonden). Endelig vil markedsordningen for fiskeriprodukter fremover være indeholdt iHav- og Fiskerifonden under budgetkategori 2.Forslaget forventes, at gøre det lettere at gennemføre krisetiltag i tilfælde af kriser i visse sekto-rer. Derudover forventes det, at afskaffelsen af sukkerkvoterne kan medføre mindre lettelser idet administrative arbejde. Det forventes, at forslaget om en obligatorisk anerkendelse af pro-ducentorganisationer, sammenslutninger af disse og interprofessionelle organisationer kan med-føre øgede administrative omkostninger, blandt andet på grund af anerkendelsesprocedurer ogkontroller. Endvidere forventes forslaget om, at medlemsstaterne skal udarbejde en nationalstrategi i støtteordningen for skolemælk, at medføre øgede administrative konsekvenser, dog imindre grad.Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013Budgetniveauet for markedsudgifterne drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den fleråri-ge finansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8.februar 2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle I (direkte støtteog markedsudgifter) fastlægges til 277,9 mia. € (2011-priser) for perioden 2014-2020, hvilketer en reduktion på 3 % i forhold til Kommissionens forslag for perioden. Hovedparten af budget-loftet anvendes til direkte støtte, og der er ikke specifikt afsat en andel heraf til tiltag undermarkedsordningen. Der afsættes endvidere op til 2,8 mia. € (2011-priser) i perioden 2014-2020til krisereserven for landbrugssektoren, der finansieres ved at tilbageholde midler fra den direk-te støtte.

HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, atman generelt bør fastholde markedsorienteringen af landbrugspolitikken forudsat, at der er etsikkerhedsnet. Endvidere bør der lægges vægt på, at privat oplagring af smør forbliver obligato-risk. Hvad angår intervention, bør der ses nærmere på kvalitetskravene til blød hvede. Det ervigtigt at fastholde markedsordningen som et sikkerhedsnet frem for at inkludere krisestyrings-instrumenter og forsikringsordninger i landdistriktsforordningen.Endvidere bør definitionen af slagtekroppe ikke indskrænke muligheden for at yde eksportresti-tutioner. Muligheden for at få anerkendt producentorganisationer anses umiddelbart for positiv,men det blev understreget, at det ikke må underminere de allerede eksisterende andelsselska-ber.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærk-ninger:Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens indsats for en fortsat markedsorientering af denuværende markedsordninger. Det er centralt at eventuelle ændringer af de nuværende mar-kedsordninger sker på en måde, så virksomhedernes konkurrenceevne ikke forringes. Det inde-bærer blandt andet fælles faste regler, så renationalisering af landbrugsstøtten undgås, hvilketkan føre til konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne.Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at der sikres et reelt effektivt sikkerhedsnet for deprodukter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. I en tid med stigendeudsving i både råvare- og fødevarepriserne bør et af pejlemærkerne for EU’s markedspolitik væ-re at reducere den stigende volatilitet på markederne, der hverken er til gavn for producentereller forbrugere. Endelig bør tilpasningerne ske med en skelen til reformprocesserne i de lande,Danmark normalt sammenligner sig med, herunder USA, Canada og Oceanien, så der ikke ska-bes konkurrenceforvridninger.Landbrug & Fødevarer har følgende specifikke bemærkninger til forslaget:Privat oplagringLandbrug & Fødevarer mener, at muligheden for støtte til privat oplagring bør opretholdes ogeventuelt udvides og er derfor ikke enig i Kommissionens forslag om at ordningen for privat op-lagring af smør ikke længere skal være obligatorisk. Forslaget vil have uheldige konsekvenser,da den eksisterende ordning forebygger voldsomme prisudsving i detailhandelsprisen for smør itakt med sæsonvariationen i mælkeproduktion i Europa og dermed dæmper volatiliteten i pris-dannelsen for mælk. Landbrug & Fødevarer anser det således ikke for hensigtsmæssigt, at be-slutningen om oplagring skal være genstand for en årligt politisk drøftelse.InterventionLandbrug & Fødevarer støtter en videreførelse af interventionsinstrumentet, der i dag er reduce-ret til at tage højde for ekstreme situationer, idet interventionsprisen er sænket til et niveau,der gør systematisk salg til intervention urentabel. Intervention til fast pris er endvidere mæng-demæssigt stærkt begrænset og i stigende grad afløst af licitationsordninger, hvor prisen fast-sættes fra gang til gang afhængig af verdensmarkedet. Denne udvikling støtter Landbrug & Fø-devarer.28

I lyset af de senere års meget store prisudsving på foder mener Landbrug & Fødevarer, at derbør ses nærmere på interventionskvalitetskravene på blød hvede. Det danske klima og deskrappe danske gødningskriterier betyder, at dansk kornproduktion primært udgøres af foder-hvede (godt 50 % af den samlede kornproduktion), som ikke lever op til EU’s kvalitetsbestem-melser for salg til intervention. Der er således et hul i EU’s sikkerhedsnet. Danmark vil i højeregrad end andre lande blive påvirket af en situation, hvor priserne enten stiger eller falder mar-kant. For at bevare fokus på markedsorienteringen og intervention som et kriseinstrument fore-slår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en licitationsordning for foderhvede (i lighed medden, der eksisterer for byg).ProducentorganisationerLandbrug & Fødevarer er positiv overfor, at man på EU-plan styrker landmændenes position ifødevarekæden gennem lempeligere krav for producentorganisationer. Det er dog en forudsæt-ning, at frivillighed er et bærende element, således at der ikke stilles bindende krav til organise-ringen af primærproducenter. Landbrug & Fødevarer støtter derfor ikke obligatorisk anerkendel-se af producentorganisationer samt udvidelse af regler for ikke-medlemmer. I Danmark er stør-stedelen af landbrugssektoren organiseret i andelsselskaber. Derfor lægger Landbrug & Fødeva-rer særlig stor vægt på, at der ikke må indføres regler, der medfører ændringer i andelsstruktu-ren. Landbrug & Fødevarer ser gerne en undtagelse om, at reglerne for producentorganisationerikke er gældende for andelsselskaber. Endvidere understreger Landbrug & Fødevarer, at centra-le bestemmelser fra mælkepakken omkring kollektiv prisforhandlingsret ikke bør mainstreamesind i regler for producentorganisationer.Interprofessionelle organisationer (IPO)Landbrug & Fødevarer har været for en markedsorientering af landbrugssektoren og er overord-net set imod reguleringstiltag på EU-plan, der omfatter interprofessionelle organisationer. Kom-missionen foreslår, at medlemsstaterne skal anerkende interprofessionelle organisationer i allelandbrugssektorer. IPO’ernes virke er med begrænsninger, så det ikke er muligt at lave konkur-renceforvridende tiltag som eksklusive prisaftaler.Upåagtet, at det er indskrevet, at interprofessionelle organisationer ikke må have konkurrence-forvridende aktiviteter, så vil det være muligt for interprofessionelle organisationer at koordine-re afsætningen af produkter mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet gennem forskningog markedsstudier. Interprofessionelle organisationer i oliven-, olivenolie- og tobakssektorenkan som hidtil koncentrere og koordinere udbuddet og afsætningen for medlemmerne.Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over tiltag rettet mod afsætningskoordineringen mel-lem primær-, forarbejdnings- og detailleddet. Sådanne tiltag kan blive konkurrenceforvridendeoverfor udenlandske produkter, som prøver at komme ind på det nationale marked, hvorIPO’erne har deres virke.Kommissionen foreslår, at reglerne for IPO’er i en række tilfælde vil kunne gøres bindende forikke-medlemmer. Landbrug & Fødevarer må i den sammenhæng ligeledes afvise, at IPO’er fårmulighed for at udbrede deres virke til ikke-medlemmer, da det vil være i strid med et frit, de-reguleret marked.IPO’er vil i Kommissionens forslag også kunne bidrage til at forbedre medlemmernes kendskabtil markedet og gennemsigtigheden af produktionen gennem markedsundersøgelser (regio-nalt/nationalt) og statistisk materiale om priser, mængder og kontraktlængder. Det vil ligeledesvære muligt for IPO’er at tilvejebringe information og forskning, som er nødvendige for at ratio-nalisere, forbedre og tilpasse produktionen med sigte på at imødekomme forbrugerens forvent-29

ning til fødevarekvalitet, herunder produkter med oprindelsesmærkning. Landbrug & Fødevarerbemærker, at der er meget uklart, hvor omfattende IPO’ens virke er, og at det er meget vigtigt,at fortroligheden af virksomhedernes interne virke og det indre marked respekteres.Ekstraordinære markedsforanstaltningerLandbrug & Fødevarer støtter stærkt op om, at de eksisterende bestemmelser vedrørende eks-traordinære markedsforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme og manglende forbrugertillidbevares. Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes Kommissionens forslag om at udvide anvendel-sesområdet til alle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning i tilfælde af mangledeforbrugertillid.Etablering af en krisefondKommissionen foreslår etablering af en ”krisereserve” til landbruget på 3,9 mia. € for perioden2014-2020, som skal målrettes pludselige kriser i specifikke sektorer som følge af ”markedskri-ser”, tørke, fødevarekriser mv. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der bør være klare og ens-artede retningslinjer for hvilke faktorer, begivenheder m.m., der kan udløse midler fra krisefon-den. Ligesom det er afgørende, at eventuelle udbetalinger fra krisefonden ikke medfører for-drejning af konkurrencevilkårene mellem producenter i flere medlemsstater. Endelig læggerLandbrug & Fødevarer stor vægt på, at etablering af en krisefond ikke sker på bekostning deeksisterende veterinære fonde.Ophævelse af kvotesystemet for mælkLandbrug & Fødevarer bakker op om en ophævelse af kvotesystemet for mælk. Det er endviderevæsentligt, at den bløde overgang til tiden efter kvotesystemet forbedres, da der i EU er enkeltemedlemsstater, der hvert år ifalder superafgift, til trods for at indvejningen konsekvent ligger 5til 6 % under EU’s samlede mælkekvote.Støtte til produktion af kasein og foderLandbrug & Fødevarer accepterer Kommissionens forslag om at afskaffe muligheden for at ydestøtte til skummetmælk eller skummetmælkspulver, der anvendes til kasein eller kaseinat elleranvendes i kalvefoder.SkolefrugtLandbrug & Fødevarer støtter alle bestræbelser på at give børn sunde kostvaner og er positiveoverfor Kommissionens forslag om at øge støtten til skolefrugtordningen fra 90 mio. € pr. skole-år til 150 mio. € pr. skoleår samt at øge EU-medfinansiering fra 50 % til 75 %.Definition af voksent kvægLandbrug & Fødevarer kan støtte Kommissionens forslag om at definere voksent kvæg som dyr,der er 8 måneder. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at definitionen af voksent kvæg ikkemå ændres til værende ældre end 8 måneder, da det i så fald kan komme til at udelukke en stordel af den danske produktion fra en række markedsforanstaltninger. Landbrug & Fødevarer støt-ter forslaget om, at klassificeringen af blandt andet okse- og kalvekød fremover udelukkendebliver et kommissionsanliggende, da det er en foranstaltning af mere teknisk karakter. Imidler-tid finder Landbrug & Fødevarer, at det bør fremgå af Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning, at klassificeringsordningen og prisrapporteringen for okse- og kalvekød skal omfatte ”vok-sent kvæg”.Ophævelse af kvotesystemet for sukkerLandbrug & Fødevarer mener, at sukkerkvotesystemet, herunder minimumspris for kvotesuk-kerroer, bør bevares til 2020 som fremført af Europa-Parlamentet. EU’s sukkerordning har netop30

gennemgået en omfattende reform, og Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der er behov foren længere omstillingsperiode forud for en fjernelse af kvoterne. Landbrug & Fødevarer støtterstærkt, at vilkårene for opkøb af sukkerroer fortsat baseres på brancheaftaler mellem avlere ogvirksomhederne. Landbrug & Fødevarer er på dette punkt bekymrede for, hvilke konsekvenserKommissionens øgede beføjelser på området vil medføre og ønsker mere klarhed herom.EksportrestitutionerAfslutningsvist kan det nævnes, at udfasning af EU’s eksportrestitutioner i relation til en globalhandelsaftale i WTO-regi ikke er nævnt i Kommissionens reformforslag. Landbrug & Fødevarerunderstreger dog, at man støtter en udfasning af eksportrestitutionerne i forbindelse med ind-gåelse af en global handelsaftale i WTO, således at der er sikkerhed for, at de øvrige WTO-medlemmer ligeledes udfaser tilsvarende instrumenter. Udfasning af eksportrestitutioner børbruges strategisk i en forhandlingssituation.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer siggenerelt til de tidligere afgivne høringssvar, og påpegede behovet for at fastholde støtte til pri-vat oplagring af smør. Landbrug & Fødevarer var generelt bekymret for tiltag i forhold til produ-centorganisationer og fravigelse fra konkurrencelovgivningen. Landbrug & Fødevarer var særligtbekymret for nye tiltag i forlængelse af afskaffelsen af mælkekvotesystemet.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-relt til de tidligere afgivne høringssvar. Der blev således givet udtryk for, at kravet om obligato-risk anerkendelse af interprofessionelle organisationer kunne underminere den frie konkurrence.Det blev understreget, at der ikke er noget problem med disse organisationer så længe, at deblev organiseret på frivillig basis. I relation til en eventuel forlængelse af sukkerkvoterne, blevdet understreget, at dette ikke må indebære, at der uddeles kvote til medlemsstater, der stop-pede produktionen som følge af reformen og omstruktureringen af sukkersektoren.Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er behov for at foretage en principiel juste-ring i den nuværende fusionsmarkedsordning. Under etablering af producentorganisationer ogudarbejdelse af driftsprogrammer er det væsentligt, at der skelnes mellem økologiske og ikke-økologiske produkter. Aktuelt er der identificeret et problem med producentorganisationerne forfrugtavlere i Danmark. Økologiske frugtavlere, der er medlem af en producentorganisation, somvia deres driftsprogram kan yde tilskud til etablering af frugttræer, kan ikke modtage tilskud tiletablering af økologiske frugttræer fra den etableringstilskudsordning, Danmark tilbyder økolo-giske frugtavlere, uanset at de økologiske producenter fraskriver sig retten til at kunne søgeetableringstilskud fra PO´ens driftsprogram, eller at medlemmerne af PO´en vedtager, atPO´ens driftsprogram ikke giver mulighed for at kunne yde etableringstilskud til økologiske pro-ducenter. Det skyldes, at fusionsmarkedsordningen og gennemførelsesbestemmelser hertil ikkeskelner mellem økologisk og ikke-økologiske produkter/planter. Det er et problem, idet man iDanmark i øvrigt anbefaler, at producenterne er medlem af en PO, da det på andre måder er enfordel for producenterne, hvis man skal professionalisere denne produktion. I det beskrevnetilfælde betyder det, at de danske økologiske frugtavlere, er meget ringere stillet end de produ-center, der ikke er medlem af en PO, idet etableringstilskuddet fra økologiordningen er megethøjere, end det tilskud som producenterne kan få fra PO´ens driftsprogram.Økologisk Landsforening mener principielt ikke, det er korrekt at definere 8 måneder gamle kre-aturer som voksne dyr. I det omfang, at det har utilsigtede konsekvenser på forskellige mar-kedsordninger, må der foretages en konsekvensrettelse på EU-niveau. Biologisk er det ikke kor-rekt at anse 8 måneder gamle kreaturer for voksne. Foreningen har konstateret, at der i EUsammenhænge anvendes forskellige aldersdefinitioner på voksne kreaturer. Således er der for-31

skel på definitionen i forbindelse med kalvebeskyttelsesdirektivet, handyrpræmien og mærkningaf kød. I regi af økologireglerne er der ikke en fælles definition på, hvornår dyrene anses forvoksne. Økologisk Landsforening så gerne i sammenhæng med økologireglerne, at dyrene defi-neres som voksne fra de er 12 måneder, da det vil have den konsekvens, at alle økologiske kre-aturer har været på græs, hvis de har været fyldt 4 måneder i den periode, der anses for athøre til græsningsperioden. Det skyldes, at økologireglerne giver mulighed for at slutfede voks-ne dyr på stald, dog max 3 måneder, og perioden må ikke overstige 1/5 af dyrets levetid. Hvisdyrene defineres som voksne, fra de er 8 eller 9 måneder, så vil der være et vist antal økologi-ske dyr, der aldrig har været på græs, når de slagtes. Det er meget uheldigt. Mejerierne oglandbrugets organisationer har derfor indført en fælles brancheregel, der forhindrer dette, menproducenterne ville undgå udgiften til ekstra kontrol af denne brancheregel, hvis den danskedefinition var 12 måneder. Dette ville blive tilfældet, hvis der kom en fælles EU definition afvoksne dyr.Økologisk Landsforening tilføjer til sit tidligere fremsendte høringssvar, at foreningen ser detsom inkonsekvent, at økologikontrollen, i sammenhæng med landdistriktspolitikken, anses for atvære egnet til at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk, mens det i forbindelse med fusi-onsmarkedsordningen ikke anses for at være muligt at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk.Concord Danmark mener overordnet, at samtlige af EU’s eksportrestitutioner bør udfases somled i reformen af EU’s landbrugspolitik. Concord Danmark fremhæver, at selvom eksportrestitu-tionerne i dag udgør en meget mindre del af EU’s samlede landbrugsstøtte end tidligere, har detilbageværende subsidier fortsat en meget negativ påvirkning på udviklingslandene og dissesmuligheder for at opbygge egne landbrugssektorer. Concord Danmark tilføjer, at eksportrestitu-tionerne, der i perioder med prisfald fungerer som ”sikkerhedsnet”, gør landmændene i stand tilat opretholde kunstigt høje eksportniveauer i forhold til den aktuelle situation på verdensmarke-det og kan medføre pludselige importstigninger i sårbare udviklingslande. Concord Danmarkbemærker, at dette skaber et ustabilt investerings- og produktionsklima i udviklingslandene,hvilket eksempelvis blev tydeligt i 2009, hvor Kommissionen blandt andet anvendte eksportre-stitutioner som reaktion på markedskrisen i mælkeproduktssektoren. Concord Danmark opfor-drer derfor til, at Danmark arbejder for, at der sættes en klar dato for udfasning af eksportresti-tutionerne i EU’s fremtidige landbrugspolitik efter 2013. Concord Danmark fremhæver, at etsådant forslag om at udfase eksportrestitutioner fra 2016 allerede foreligger blandt de æn-dringsforslag, som Europa-Parlamentet i øjeblikket forhandler internt, forud for de endelige for-handlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter den endelige politiske aftale af 24. september 2013 om landbrugsreformen.Regeringen har i forhandlingerne generelt arbejdet ud fra nedenstående holdning.Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimafor-andringer. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge atbruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endeliglægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriberforhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen arbejder for en øget markedsorientering og liberalisering samt forenkling af den fæl-les landbrugspolitik. Endvidere mener regeringen, at markedsinstrumenter bør anvendes som etsikkerhedsnet under markedet, og at eventuelle nye instrumenter ikke må begrænse det indre32

markeds funktion eller den frie konkurrence. Endelig bør de samlede udgifter til markedsforan-staltninger, herunder midler, der måtte afsættes til krisestyring eller andre foranstaltningeruden for landbrugsbudgettet (i den flerårige finansielle ramme), reduceres væsentligt.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er med kvalificeret flertal opnået politisk enighed om forslaget om den fælles markedsord-ning, idet Tyskland og Storbritannien afstod fra at stemme grundet spørgsmålet om anvendelseaf Traktatens artikel 43 stk. 3. Der forventes et kvalificeret flertal i Rådet for forslag til foran-staltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordningfor landbrugsprodukter med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3. Cypern har anmodet om, at for-slaget skulle på rådsmødet, da Cypern ønsker at drøfte en særlig høj støttesats for skolemælkpå Cypern.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. september 2013 forud for råds-møde den (landbrug og fiskeri) den 23. september, jf. samlenotat oversendt den 12. september.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg i skriftlig procedure den 10. juli 2013forud for rådsmøde den 15. juli 2013, jf. samlenotat oversendt den 4. juli 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. juni 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013, jf. samlenotat oversendt den 12. juni 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. maj. 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013, jf. samlenotat oversendt den 30. april 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 22. april 2013, jf. samlenotat oversendt den 11. april 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.Der blev oversendt samlenotat om forslaget den 14. februar 2013, men punktet blev taget afdagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for råds-mødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. de-cember 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november2012 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotatoversendt den 15. november 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmø-det landbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for råds-mødet landbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 13. sep-tember 2012.

Forslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget om den fælles markedsordning har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20.januar 2012 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012, jf. samlenotat over-sendt den 11. januar 2012.Udkast til forslag om den fælles markedsordning og forslag om brugen af artikel 43. stk. 3 harværet forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for rådsmødet (landbrugog fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober 2011.Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne ogmidlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Unionen Co-morrerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der eromhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Uni-on og Unionen Comorerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansiellemodydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter ogForslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokol-len mellem Den Europæiske Union og Unionen Comorerne om fastsættelse af de fiske-rimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaf-talen mellem de to parterKOM (2013) 774, KOM (2013) 773 og KOM (2013) 764Nyt notatResuméEU og Comorerne har forhandlet om indgåelse af en ny protokol om EU’s adgang til fiskeri vedComorerne. Den nye protokol, som fastlægger fiskerimulighederne og den finansielle modydelseblev paraferet den 5. juli 2013 og er for en periode på tre år. Den finansielle modydelse fra EUtil Comorerne er fastsat til i alt 1.800.000 € (ca. 13,4 mio. kr.) for hele perioden.BaggrundKommissionen har ved KOM (2013) 774, KOM (2013) 773 og KOM (2013) 764 af 8. november2013 fremsendt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegneog midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Unionen Comorerneom fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiske-ripartnerskabsaftalen mellem de to parter, forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokol-len mellem Den Europæiske Union og Unionen Comorerne om fastsættelse af de fiskerimulighe-der og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de toparter og forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokollen34

mellem Den Europæiske Union og Unionen Comorerne om fastsættelse af de fiskerimulighederog den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter.Forslagene er oversendt til Rådet den 12. november 2013 i en dansk sprogudgave.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis TEUFartikel 218, stk. 5, og TEUF artikel 218, stk. 6, litra a), og stk. 7, og kan vedtages af Rådet medkvalificeret flertal. Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeri-partnerskabsaftalen kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdEU og Comorerne har forhandlet om fornyelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen. Tek-sten til en ny protokol blev paraferet den 5. juli 2013. Aftaleprotokollen er en del af EU’s net-værk af fiskeripartnerskabsaftaler om tun og andre stærkt vandrende arter. Protokollen omfat-ter en periode på tre år fra undertegnelsen. Den nugældende protokol til fiskeripartnerskabsaf-talen udløber den 31. december 2013.Protokollen har til hensigt at skabe adgang til fiskeri for EU’s tunfiskerfartøjer i Comorernes far-vande inden for det disponible overskud. Den giver adgang til fiskeri efter tun og andre stærktvandrende arter, idet en række specifikke hajarter imidlertid er undtaget fra aftalen.Hovedformålet er at styrke samarbejdet mellem EU og Comorerne med henblik på at skabe enpartnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse affiskeriressourcerne i Comorernes fiskerizone i begge parters interesse.Til fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Comorernes farvande skal der efter protokollensikrafttræden aftales et flerårigt sektorprogram under hensyntagen til Comorernes nationale fi-skeripolitik og andre politikker, der hænger sammen med eller har indvirkning på fremme afansvarligt og bæredygtigt fiskeri. Endvidere forpligter parterne sig til videnskabeligt samarbejdeom ansvarligt fiskeri.Med hensyn til fiskerimuligheder giver fiskeriprotokollen EU tilladelse til fiskeri efter tun og an-dre stærkt vandrende arter til 42 notfartøjer (mod 45 i den hidtidige protokol) og 20 langlinefar-tøjer med flydeline (mod 25 i den hidtidige protokol). Fartøjerne kommer hovedsageligt fraSpanien og Frankrig, men også Portugal har fiskerimuligheder inden for protokollens ramme. Iden tidligere protokol har Italien også haft begrænset adgang til fiskeri.Den samlede finansielle modydelse af den nye protokol er fastsat til i alt 600.000 € (ca. 4,47mio. kr.) årligt og bygger på:a) et årligt beløb for adgang til Comorernes eksklusive økonomiske zone på 300.000 € (ca.2,24 mio. kr.) svarende til en referencemængde på 6.000 tons pr. år (mod 315.250 €(ca. 2,35 mio. kr.) svarende til en referencemængde på 4.850 tons fangst pr. år i denhidtidige protokol) ogb) et specifikt beløb på 300.000 € (ca. 2,24 mio. kr.) pr. år (samme beløb som i den eksi-sterende protokol) til støtte for gennemførelsen af Comorernes fiskeripolitik.35

Redernes afgift stiger fra 35 € (ca. 261 kr.)/ton fangst i den hidtidige protokol til 55 € (ca. 410kr.)/ton fangst i den nye fiskeriprotokol.Parterne forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i Comorernes fiskerizone efter principperneom ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i denne zone, og om bekæmpelse afulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri). Parterne respekterer henstillinger ogafgørelser vedtaget af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC), som både Como-rerne og EU er medlemmer af, og forpligter sig til at fremme samarbejdet på subregionalt planom ansvarlig forvaltning af fiskeri.Fiskeriprotokollen med Comorerne indgås inden for de generelle rammer for EU’s fiskeripartner-skabsaftaler med tredjelande. På baggrund heraf indeholder protokollen blandt andet bestem-melser om, at protokollen suspenderes i tilfælde af brud på menneskerettigheder, eller såfremtder sker væsentlige ændringer i de politiske retningsliner, som berører de relevante bestemmel-ser i protokollen. Den finansielle modydelse kan ligeledes suspenderes, såfremt de opnåede re-sultater med sektorstøtten ikke stemmer overens med budgetprogrammeringen. Dertil kommer,at det sikres, at EU-fartøjer udelukkende kan fiske i Comorernes farvande med gyldig fiskeritil-ladelse udstedt af Comorernes relevante myndighed.Forslaget indeholder bestemmelser om interne procedurer i EU ved forhandlinger om ændringeri fiskeriprotokollen via den blandede komité, der er nedsat i henhold til fiskeripartnerskabsafta-len mellem EU og Comorerne. Formandskabet har i et kompromisforslag foreslået en uddybningaf bestemmelserne om de interne procedurer, således at det tydeligt fremgår, hvorledes Rådetinvolveres.Evalueringsrapport vedrørende fiskeripartnerskabsaftalenTunfiskeriet i området er forvaltet af IOTC, som også har en videnskabelig komité, der udtalersig om bestandssituationen. Kommissionen har i februar 2013 fået udarbejdet en evaluerings-rapport. Det fremgår af rapporten – med henvisning til IOTC’s vurderinger, at der generelt fi-skes bæredygtigt efter de omfattede bestande, men at der i forhold til sværdfisk er en vis over-udnyttelse. For hvid tun vurderes det, at der p.t. ikke er en overudnyttelse af bestanden, menat fiskeridødeligheden er over målet, der er sat for maksimal bæredygtig udnyttelse.Bemærkninger til evalueringsrapportenI henhold til IOTC’s regulering er der fastsat et maksimalt antal af fartøjer fra de enkelte lande,som må fiske efter tun og sværdfisk i IOTC’s konventionsområde, samt tilhørende kapacitetsbe-grænsninger af fartøjer. Endvidere har IOTC udarbejdet en række bevaringsforanstaltninger,som medlemsstaterne skal følge, herunder foranstaltninger vedrørende hajer.Hajer er bifangst i langlinefiskeriet. I aftalen er imidlertid specifikt undtaget en række hajarter.UdtalelserForslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.KonsekvenserForslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser ud overindvirkningen på EU-budgettet. Ifølge forslaget forventes en samlet udgift på EU’s budget på(600.000 €) (ca. 4,47 mio. kr.) pr. år i finansiel modydelse. Den finansielle modydelse kan op-eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ramme.36

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på ca.90.000 kr. pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 600.000 € (ca. 4,47 mio. kr.)Høring§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger til forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningFor så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, der blevfremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg, den 12. ja-nuar 2011, det vil sige:forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremmeaf opbygning af høringsprocesser,størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i afta-lerne ogstørst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på etoverskud af fiskeressourcer.Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftaler-ne kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af eneksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftalemed et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikkeindgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye fiskeriprotokol opfylder de generelle principperom fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksternedimension af 19.-20. marts 2012.Regeringen lægger ligeledes vægt på, at bestandene forvaltes gennem forvaltningsforanstalt-ninger inden for rammerne af IOTC.Da linefiskeri kan medføre visse bifangster af sårbare arter (for eksempel hajer) lægger regerin-gen også vægt på, at omfanget af adgangen til linefiskeri reduceres i den nye protokol sam-menholdt med den hidtidige protokol, samt at en specifik liste over hajarter er undtaget fra fi-skeri i henhold til protokollen.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at forslagene kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne ogmidlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og RepublikkenSeychellerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Uni-on og Republikken Seychellerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finan-sielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter ogForslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokol-len mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om fastsættelse af defiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-skabsaftalen mellem de to parterKOM (2013) 766, KOM (2013) 767 og KOM (2013) 765Nyt notatResuméEU og Seychellerne har forhandlet om indgåelse af en ny protokol om EU’s adgang til fiskeri vedSeychellerne. Den nye protokol, som fastlægger fiskerimulighederne og den finansielle modydel-se blev paraferet den 10. maj 2013, og er for en periode på seks år. Den finansielle modydelsefra EU til Seychellerne er fastsat til i alt 30,7 mio. € (ca. 228,7 mio. kr.) for hele perioden.BaggrundKommissionen har ved KOM (2013) 766, KOM (2013) 767 og KOM (2013) 765 af 6. november2013 fremsendt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegneog midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychel-lerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet ifiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af pro-tokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om fastsættelse af de fi-skerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalenmellem de to parter og forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henholdtil protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om fastsættelse af defiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalenmellem de to parter. Forslagene er oversendt til Rådet den 7. november 2013 i en dansk sprog-udgave.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis TEUFartikel 218, stk. 5, og TEUF artikel 218, stk. 6, litra a), og stk. 7, og kan vedtages af Rådet medkvalificeret flertal. Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeri-partnerskabsaftalen kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.

Formål og indholdEU og Seychellerne har forhandlet om fornyelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen.Teksten til en ny protokol blev paraferet den 10. maj 2013. Aftaleprotokollen er en del af EU’snetværk af fiskeripartnerskabsaftaler om tun og andre stærkt vandrende arter. Protokollen om-fatter en periode på seks år fra undertegnelsen. Den nugældende protokol til fiskeripartner-skabsaftalen udløber den 17. januar 2014.Protokollen har til hensigt at skabe adgang til fiskeri for EU’s tunfiskerfartøjer i Seychellernesfarvande inden for det disponible overskud. Den giver adgang til fiskeri efter tun og andrestærkt vandrende arter.Hovedformålet er at styrke samarbejdet mellem EU og Republikken Seychellerne med henblikpå at skabe en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarligudnyttelse af fiskeriressourcerne i Seychellernes fiskerizone i begge parters interesse.Til fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Seychellernes farvande skal der efter protokol-lens ikrafttræden aftales et flerårigt sektorprogram under hensyntagen til Seychellernes natio-nale fiskeripolitik og andre politikker, der hænger sammen med eller har indvirkning på fremmeaf ansvarligt og bæredygtigt fiskeri. Endvidere forpligter parterne sig til videnskabeligt samar-bejde om ansvarligt fiskeri.Med hensyn til fiskerimuligheder giver fiskeriprotokollen EU tilladelse til fiskeri efter tun og an-dre stærkt vandrende arter til 40 notfartøjer (mod 48 i den hidtidige protokol) og 6 langlinefar-tøjer (mod 12 i den hidtidige protokol). Fartøjerne kommer hovedsageligt fra Spanien og Frank-rig, men Italien og Portugal har også begrænsede fiskerimuligheder.Den nye protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til i alt 30,7 mio. € (ca. 228,7 mio.kr.) over seks år og bygger på:c) 2,75 mio. € (ca. 20,5 mio. kr.) hvert af de første to år efter protokollens anvendelse og2,5 mio. € (ca. 18,6 mio. kr.) hvert af de resterende år af protokollens anvendelse sva-rende til en årlig referencemængde på 50.000 tons fangst (mod 3,38 mio. € (ca. 25,2mio. kr.) årligt svarende til 52.000 tons fangst i den hidtidige protokol), ogd) et særligt beløb på 2,6 mio. € (ca. 19,4 mio. kr.) det første og det andet år af protokol-lens anvendelse og 2,5 mio. € (ca. 18,6 mio. kr.) hvert af de resterende år (3.–6. år) tilstøtte for og gennemførelse af Seychellernes fiskeripolitik og havpolitik (mod 2,22 mio. €(ca. 16,3 mio. kr) årligt i den hidtidige protokol).Parterne forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i Seychellernes fiskerizone efter princip-perne om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i denne zone, og om bekæmpel-se af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri). Parterne skal respektere henstil-linger og afgørelser vedtaget af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC), som Sey-chellerne og EU er medlemmer af, og forpligter sigt til at fremme samarbejdet på subregionaltplan om ansvarlig forvaltning af fiskeri.Fiskeriprotokollen med Seychellerne indgås inden for de generelle rammer for EU’s fiskeripart-nerskabsaftaler med tredjelande. På baggrund heraf indeholder protokollen blandt andet be-stemmelser om, at protokollen suspenderes i tilfælde af brud på menneskerettigheder, eller så-fremt der sker væsentlige ændringer i de politiske retningsliner, som berører de relevante be-stemmelser i protokollen. Den finansielle modydelse kan ligeledes suspenderes, blandt andetsåfremt de opnåede resultater med sektorstøtten ikke stemmer overens med budgetprogram-39

meringen. Dertil kommer, at det sikres, at EU-fartøjer udelukkende kan fiske i Seychellernesfarvande med gyldig fiskeritilladelse udstedt af Seychellernes relevante myndighed.Forslaget indeholder bestemmelser om interne procedurer i EU ved forhandlinger om ændringeri fiskeriprotokollen via den blandede komité, der er nedsat i henhold til fiskeripartnerskabsafta-len mellem EU og Seychellerne. Formandskabet har i et kompromisforslag foreslået en uddyb-ning af bestemmelserne om de interne procedurer, således at det tydeligt fremgår, hvorledesRådet involveres.Evalueringsrapport vedrørende fiskeripartnerskabsaftalenTunfiskeriet i området er forvaltet af IOTC, hvis videnskabelig komité, blandt andet udtaler sigom bestandssituationen. Kommissionen har i januar 2013 fået udarbejdet en evalueringsrap-port. Det fremgår af rapporten – med henvisning til IOTC’s vurderinger, at de vigtigste tun-bestande for EU’s notfartøjer (bugstribet tun, gulfinnet tun og storøjet tun) fiskes bæredygtigt.For hvid tun, som er vigtig i langlinefiskeriet, vurderes det, at der p.t. ikke er en overudnyttelseaf bestanden, men at fiskeridødeligheden er over målet, der er sat for maksimal bæredygtigudnyttelse.Bemærkninger til evalueringsrapportenI henhold til IOTC’s regulering er der fastsat et maksimalt antal fartøjer fra de enkelte lande,som må fiske efter tun og sværdfisk i IOTC’s konventionsområde, samt tilhørende kapacitetsbe-grænsninger af fartøjer. Endvidere har IOTC udarbejdet en række bevaringsforanstaltninger,som medlemsstaterne skal følge, herunder foranstaltninger vedrørende hajer.UdtalelserForslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.KonsekvenserForslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser ud overindvirkningen på EU-budgettet. Ifølge forslaget forventes en samlet udgift på EU’s budget på30,7 mio. € (ca. 228,7 mio. kr.) over seks år i finansiel modydelse. Den finansielle modydelsekan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ram-me.Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen i gennem-snit over de seks år på ca. 760.000 kr. pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 5,1 mio. € (ca.38,1 mio. kr.).Høring§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger til forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningFor så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, der blevfremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg, den 12. ja-nuar 2011, det vil sige:forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremmeaf opbygning af høringsprocesser,40

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på etoverskud af fiskeressourcer.Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftaler-ne kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af eneksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftalemed et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikkeindgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye fiskeriprotokol opfylder de generelle principperom fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksternedimension af 19.-20. marts 2012.Regeringen lægger ligeledes vægt på, at bestandene forvaltes gennem forvaltningsforanstalt-ninger inden for rammerne af IOTC.Da linefiskeri kan medføre visse bifangster af sårbare arter (for eksempel hajer) lægger regerin-gen også vægt på, at omfanget af adgangen til linefiskeri halveres i den nye protokol sammen-holdt med den hidtidige protokol.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at forslagene kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.