FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 65: Grundnotat om gennemførelsesbestemmelser vedrørende oprindelsesmærkning af fersk, kølet og frossent kød, (komitésag)

GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom om gennemførelsesbestemmelser vedrørende oprindelsesmærkning affersk, kølet og frossent kød fra svin, får, ged og fjerkræ (komitésag)KOM-dokument foreligger ikkeResuméKommissionen har fremlagt udkast til forslag om gennemførelsesbestemmelser vedrø-rende oprindelsesmærkning af fersk, kølet og frossent kød fra svin, får, ged og fjerkræ.Forslaget vurderes generelt at give bedre forbrugerinformation, men vurderes samtidigat påvirke de erhvervsøkonomiske konsekvenser og administrative byrder for det danskeerhverv negativt. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Fødeva-rekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 28. november 2013. Regeringen kan støtte etforslag, der tager behørigt hensyn til forbrugerinteresser og samtidigt er mindst muligtbebyrdende for erhvervet.BaggrundKommissionen har fremlagt udkast til forslag om gennemførelsesbestemmelser vedrø-rende oprindelsesmærkning af fersk, kølet og frossent kød fra svin, får, ged og fjerkræ.Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) Nr.1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne art. 26, stk. 2, litra b. I henhold tilart. 26, stk. 8 skal Kommissionen senest 13. december 2013 vedtage gennemførelses-retsakter til art. 26, stk. 2, litra b.Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Fødevarekæ-den og Dyresundhed. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, ved-tager Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeretflertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to månederkan forelægge Komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned kan forelægge forsla-get for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kanKommissionen vedtage forslaget/indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret for-slag eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget.Forslaget forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekædenog Dyresundhed (SCoFCAH) den 28. november 2013.

2NærhedsprincippetDer er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det erderfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet.Formål og indholdI henhold til forordningen om fødevareinformation til forbrugerne skal der indføres obli-gatorisk oprindelsesmærkning på kød fra svin, får, ged og fjerkræ. Til afdækning afhvordan mærkning med oprindelse på kød fra svin, får, ged og fjerkræ i praksis skal ske,har Kommissionen lavet en konsekvensanalyse til belysning af, hvilke økonomiske kon-sekvenser det skønnes, at disse krav vil få. Af konsekvensanalysen fremgår, at Kommis-sionen har undersøgt tre forskellige løsningsforslag:1. Mærkning med EU/ikke-EU,2. Mærkning på landeniveau (medlemsstat/tredjeland) for opvækst- og slagtested3. Mærkning på landeniveau (medlemsstat/tredjeland) for føde, opvækst- og slagtested.Kommissionen har i sit udkast til forslag lagt op til en obligatorisk mærkning i henhold tilløsningsforslag 2 – mærkning på landeniveau (medlemsstat/tredjeland) for opvækst- ogslagtested. I forhold til bestemmelse af opvækststed gælder:for svin, at opvækstlandet er det sidste land, dyret er opvokset i, når denne peri-ode er mindst 6 måneder.for geder og får, at opvækstlandet er det land, hvor dyret har levet mindst tre-fjerdedele af sit liv.for fjerkræ, at opvækstlandet er det sidste land, dyret er opdrættet i, når denneperiode er mindst en måned.Hvis dyret er slaget før det er 6 måneder, eller for svin og fjerkræ før dyret er 1måned, er opdrætslandet det land, hvor hele dyrets opdrætsperiode er sket.

Hvis opvækstperioden ikke er tilstrækkelig lang til at falde ind under overstående, skalopvækstlandet angives som opvokset i forskellige EU medlemsstater eller tredjeland.Hvis der er tale om dyr der er født, opvokset og slagtet i én medlemsstat eller et tredje-land kan oprindelsesmærkningen gives under samlebetegnelsen ”oprindelse”. Dette fremfor at give udspecificering med både opvækst og slagtested. Hvor kød sælges til forbru-geren som en pakke med forskellige stykker kød af forskellig oprindelse (for eksempel engrill-bakke), skal oprindelsen for de enkelte stykker kød fremgå i overensstemmelse medoverstående. Der foreslås undtagelsesbestemmelse for kød fra 3. lande, der sælges i EU,hvor der i forhold til opvækst kun mærkes med ikke-EU. Derudover er der en generelundtagelse i forhold til hakket kød og afpudsninger, som kun behøver at mærkes medEU/ikke-EU.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

3Gældende dansk retReglerne i forordningen om fødevareinformation er umiddelbart gældende fra den 13. de-cember 2014 i Danmark og de øvrige medlemsstater. Gennemførelsesretsakter på bag-grund af forordningen er også umiddelbart gældende for alle medlemsstaterne.Konsekvenser1. Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige:Af Kommissionens konsekvensanalyse fremgår, at kontrolmyndighedernes omkostningerkan stige i form af omstillingsudgifter til nye kontrolkrav. Udgifterne forventes at skulleafholdes inden for egen ramme.2. Erhvervsmæssige konsekvenser og administrative konsekvenser for virksomhederne:Det konkluderes i Kommissionens konsekvensanalyse, at håndtering af oprindelses-mærkning på kød fra svin, får, ged og fjerkræ uden tvivl vil betyde en stigning i omkost-ninger for erhvervet. Man vurderer dog, at omkostningerne over tid vil falde, når erhver-vet har tilpasset sig de nye mærkningsregler.Erhvervsstyrelsen finder, at obligatorisk mærkning med oprindelse på kød fra svin, får,ged eller fjerkræ vil medføre særdeles omfattende administrative konsekvenser for er-hvervslivet – både i form af omstillingsomkostninger og løbende administrative byrder.Erhvervsstyrelsen har regnet på de administrative byrder for obligatorisk oprindelses-mærkning på oksekød og har fundet, at de ligger på knap 120 mio. kr. årligt. Grundet enstor dansk produktion af svinekød kan de løbende administrative konsekvenser vedr.mærkning af oprindelse på kød fra svin forventes at blive betydeligt højere end byrderneved oprindelsesmærkning af oksekød. En AMVAB-måling af de løbende administrativekonsekvenser ved mærkning af kød fra svin, får, ged og fjerkræ fra 2010 viste, at det år-ligt ville koste 585 mio. kr. Herudover kommer mistet indtægt på eksport som nedenforuddybet. Ved denne måling blev der taget udgangspunkt i, at både dyrets føde-, op-vækst- og slagtested, skulle angives. Det nuværende udkast fra Kommissionen læggersom bekendt op til, at der kun skal mærkes med dyrets opvækst- og slagtested. Derforskønner Erhvervsstyrelsen, at kravene ikke vil blive så omfattende, men at der stadig vilvære tale om væsentlige administrative byrder for erhvervet. Det skønnes derfor, at dekommende bestemmelser om oprindelsesmærkning på kød fra svin, får, ged og fjerkrævil medføre løbende administrative konsekvenser for danske virksomheder på mellem120 mio. kr. og 585 mio. kr. årligt på samfundsniveau. For at gøre administrationen let-tere for erhvervet anbefaler Erhvervsstyrelsen, at Fødevarestyrelsen udarbejder en vej-ledning til gennemførelsesbestemmelserne for at præcisere og eksemplificere forskelligesituationer for mærkning af kød.Jo mere deltaljerede krav, der fastsættes til oprindelsesmærkning, desto mere admini-strativt bebyrdende vil det blive for erhvervet, i form af:- Øgede omkostninger, emballagespild og madspild som følge af behov for hyppigemballageændringer for at emballagen skal passe til fødevarens oprindelse, hvil-ket kan betyde stor risiko for fejl.- Øgede omkostninger pga. madspild og øget ressourceanvendelse i forbindelsemed rengøring af maskiner imellem hver produktion af råvarer med en bestemtoprindelse.

Forslaget vil endvidere have erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet udgifterne til dele afkontrollen forudsættes gebyrfinansieret.Dertil kommer de for branchen økonomiske konsekvenser for eksporten, som kan forven-tes som følge af forslaget. Disse vurderer Landbrug & Fødevarer vil udgøre 260 mio kr.Disse konsekvenser skyldes, at man kan forvente en øget re-nationalisering af marke-derne, hvilket vil have indflydelse på prisen, og som vil få konsekvenser for Danmark, davi eksporterer ca. 90% af produktionen af svinekød.3. Lovgivningsmæssige konsekvenser:En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.4. Konsekvenser for miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse:En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.HøringUdkast til Forslag har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende be-mærkninger:Landbrug & Fødevarer mener, at de kommende ordninger for oprindelsesmærkning påEU-niveau skal etableres, så de bliver så lettilgængelige, ubureaukratiske og let anven-delige for virksomhederne som muligt. Der bør være et knivskarpt fokus på, at ordnin-gerne er så omkostningsneutrale for virksomhederne som overhovedet muligt. Derforønsker Landbrug & Fødevarer, at oprindelsesmærkning på kød fra svin, får, ged og fjer-kræ gennemføres på mærkningsniveauet EU/ikke EU. Landbrug & Fødevarer ser dogKommissionen udkast til regler som et udtryk for, at Kommissionen søger en balancerettilgang. Efter mange rettelser til dokumentet kan Landbrug & Fødevarer støtte Kommissi-onens udkast til regler, som det nu foreligger. Landbrug & Fødevarer finder, at den eksi-sterende ordning vedr. oprindelsesmærkning af oksekød bør tilpasses den model, som erfremlagt af Kommissionen i nærværende udkast.De Samvirkende købmænd mener overordnet set, at krav om obligatorisk oprindelses-mærkning på kød fra svin, får, ged og fjerkræ vil indebære en ganske betydelig byrde forerhvervet, uden at det vil bidrage til øget fødevaresikkerhed. For dog at begrænse deadministrative byrder og risikoen for fejl i mærkningen mest muligt, så foretrækker DeSamvirkende Købmænd, at mærkningen sker på et så lidt specifikt niveau som muligt.Derfor ønsker De Samvirkende købmænd en mærkning med EU/ikke EU. Af mere speci-fikke kommentarer til udkastet har De Samvirkende købmænd nævnt, at de frygter, at

5udkastet lægger op til et mængderegnskab på batchniveau, sådan som det på et tids-punkt var for oksekødsmærkningen.Coop frygter de administrative byrder, som kan følge med et obligatorisk mærkningskravom oprindelse. Man må forvente, at byrderne bliver mindst lige så store som for oksekø-det. De mener, at udkastet til regler lægger op til en regulering, der bliver helt overdre-ven ambitiøs, og som bliver håbløs at arbejde med i praksis. De opfordrer derfor til, at vikun stiller krav om mærkning med slagteland, da denne oprindelse altid er kendt ogidentificeret for samtlige dyr.Danske Slagtermestre har bemærket, at Kommissionens udkast til regler lægger op til etvalg af mærkningsniveau, som ikke understøttes af konklusionerne i Kommissionenskonsekvensanalyse. Den fremlagte model er derfor ude af proportioner og må nærmestkarakteriseres som erhvervsfjendtlig, som er langt fra i tråd med Fødevareministerietserhvervsfremmende hensigter. Krav om oprindelsesmærkning vil ikke give nogen øgetforbrugersikkerhed, idet det ikke vil kunne dæmme op for svindelsager. Regeludkastet vilefter Danske Slagtermestre’s vurdering blive ekstra bebyrdende for små og mellemstorevirksomheder, og der er risiko for, at mærkningen bliver så kompleks, at forbrugernesforvirres eller overinformeres, når de samtidig skal forholde sig til alle de øvrige kom-mende krav til forbrugeroplysninger i mærkningsforordningen. Helt grundlæggende me-ner Danske Slagtermestre, at man ikke har afvejet erhvervets interesser seriøst nok iforhold til forbrugerorganisationernes ønsker. Danske Slagtermestre stiller spørgsmåls-tegn ved, om forbrugerne i sidste ende ønsker at umuliggøre en forbrugernær produktioni små og mellemstore virksomheder, og om vi fra dansk side kan holde til en så nytteløsog besværlig mærkningsordning.DI Fødevarer er overordnet imod obligatorisk oprindelsesmærkning. De mener, at erfa-ringerne med oksekødsmærkningen har vist, at det er besværligt og i bund og grundhindrer et fælles europæisk marked. DI foretrækker derfor den mindst vidtgående modelfor oprindelsesmærkning på kød fra svin, får, ged og fjerkræ - nemlig oprindelse påmærkningsniveauet EU/ikke EU. Det vil give mest mulig manøvrerum for virksomhederneog er desuden i tråd med EU`s oprindelsesmærkningsregler ”EU/ikke-EU-jordbrug” påøkologiske produkter. Oprindelsesmærkning vil have en del konsekvenser for handlen.Hjemmemarkedet i Danmark er meget lille, og danske virksomheder producerer derforprodukter til eksport til en lang række lande. Hvis en lovgivning om mærkning af oprin-delsesland bliver indført, må vi formode, at kunder fra mange lande vil forlange, at deresprodukter er fremstillet udelukkende med brug af råvarer fra det pågældende land. Etsådant krav vil massivt øge transporten af kød rundt omkring i Europa, hvilket vil havebetydelige miljømæssige konsekvenser. Hvis en lovgivning om mærkning af oprindelses-land indføres på EU-plan vil såvel danske som andre europæiske virksomheder opleve desamme negative konsekvenser, ligesom en sådan lovgivning af mange handelspartnereudenfor Europa vil blive set som en handelshindring, der kan betyde markante risici forden store danske eksport af fødevarer. Det vil desuden påføre virksomhederne ekstraudgifter til sporbarhedsoplysninger, styringer af produktion, mærkning mv. DI frygterdesuden, at der vil blive stillet ekstra krav til adskillelse af produkter og minimering af ri-siko for sammenblanding. Blandt andet vil det ikke længere være muligt at anvendeoverskudsråvarer fra tidligere produktioner, såfremt disse indeholder kød af anden oprin-delse. DI finder desuden, at der er risiko for, at der i situationer med udbrud af for ek-

6sempel husdyrsygdomme i et land vil ske det, at dette lands produkter bliver fravalgtsom følge heraf. Det kan medføre ændret forbrugeradfærd med fravalg af hele det på-gældende lands kødprodukter.Dyrenes Beskyttelse synes overordnet set, at det er positivt, at der tages skridt til at fåen bedre oprindelsesmærkning på flere animalske produkter. Dyrenes Beskyttelse finderdog, at oprindelsesmærkning burde gælde for alle husdyrearter og ikke kun nogle særligtudvalgte. Desuden mener Dyrenes Beskyttelse at oprindelsesmærkning på forskelligehusdyrearter også bør gælde for forarbejdede produkter, såsom pølser, pålæg og færdig-retter. Men også alle øvrige animalske produkter, herunder mejeriprodukter, bør væreomfattet af oprindelsesmærkning. Dyrenes Beskyttelse mener, at det er vigtigt, at pro-dukterne også mærkes med fødeland, da det giver forbrugeren indsigt i, hvor dyret harlevet den første periode af sit liv og dermed også, om dyret har været udsat for en læn-gere transport forud for videre opfedning.Forbrugerrådet har ved tidligere lejligheder anført, at forbrugerne bør oplyses bedst mu-ligt om deres fødevarer, herunder oprindelsen på fødevaren. Herudover peges på, at enundersøgelse fra 2013 viser, at forbrugeren ser oprindelsesmærkning som en vigtig in-formation. 67 % mener, at oprindelsesmærkning er meget eller forholdsvis vigtig.Regeringens foreløbige generelle holdningIdet Kommissionen har lagt op til, at der skal mærkes med oprindelse angivet på lande-niveau for både opvækst og slagtested for svin, får, ged og kylling, vurderes det ikkelængere realistisk, at et muligt kompromis kan blive at begrænse mærkning med EU/ikkeEU, som dele af erhvervet foreslår. Denne løsning vurderes heller ikke at imødekommeforbrugernes efterspørgsel efter at blive oplyst bedst muligt om deres fødevarer, herun-der oprindelsen på fødevaren.Kommissionens seneste kompromisforslag vurderes at afspejle balancen mellem hensy-net til forbrugernes efterspørgsel efter yderligere oprindelsesmærkning overfor hensynettil at begrænse forslagets bebyrdende konsekvenser for erhvervet mest muligt. Regerin-gen agter på den baggrund at stemme for et kommende forslag med samme indhold somKommissionens seneste udkast til forslag.Generelle forventninger til andre landes holdningerUnder forhandlingerne af forordningen om fødevareinformation var medlemsstaterne delti spørgsmålet om oprindelsesmærkning. Østrig, Frankrig, Portugal, Italien og Grækenlandvar fortalere for krav om obligatorisk oprindelsesmærkning, hvorimod Sverige, Belgien,Tyskland, Danmark, Polen, Spanien, Litauen, Estland, Nederlandene og Storbritannienstøttede, at oprindelsesmærkning fortsat skulle være frivillig. Det har desuden væretfremført i andre sammenhænge fra de nyere medlemsstater, der ikke nødvendigvis mar-kerer sig i debatten, at de har vanskeligheder ved lovgivningskrav, der vil fordyre føde-vareproduktionen. Nærværende forslag repræsenterer det kompromis under forhandlin-gerne af forordningen om fødevareinformation, som kunne opnå kvalificeret flertal i Rå-det. Hvordan mærkningskravet nærmere skulle udmøntes er overladt til de aktuelle for-handlinger af gennemførelsesbestemmelserne.