SAMLENOTAT1.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bestemmelser vedrørendeforvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærdsamt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF samt forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr.882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og direktiv 2009/128/EF og forordning (EF) nr.1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØFog beslutning 2009/470/EFKOM (2013) 327Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. juli 2013.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til forvaltning af udgifter, der afholdes over EU’s almindeligebudget i tilknytning til blandt andet fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plan-tesundhed og planteformeringsmateriale. Den samlede ramme, som kan anvendes på områdeter fastsat til 1,892 mia. € (ca. 14,2 mia. kr.) for perioden 2014–2020. Dette er i overensstem-melse med Det Europæiske Råds aftale fra februar 2013 om den flerårige finansielle ramme.Rammen udgør den finansielle støtte til foranstaltninger fra Kommissionens ogmedlemsstaternes side med henblik på at sikre et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr ogplanter i hele fødevarekæden samt et højt beskyttelses- og oplysningsniveau for forbrugerne.Forslaget præciserer kriterierne for finansiering og udbetaling af støtte, og angiver de støttesat-ser, som vil være gældende for de støtteberettigede aktiviteter i form af hasteforanstaltningerog programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser pådyresundhedsområdet og til bekæmpelse og overvågning af skadegørere på plantesundhedsom-rådet. Derudover indeholder forslaget bestemmelser vedrørende tilskud til offentlig kontrol ogmedfinansiering af udgifter til IT-systemer og til implementering og tilpasning af reglerne. For-målet med forslaget er at strømline og samle de finansielle bestemmelser ved at afløse de nu-værende forskellige retsakter med en enkelt, klar og moderne finansiel ramme, som sikrer, atden økonomiske forvaltning af udgifterne på fødevare- og foderområdet gennemføres og fungerer optimalt. Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forsla-get forventes vedtaget på et kommende rådsmøde, da der forventes at kunne opnås enighedmed Europa-Parlamentet i førstebehandlingen af forslaget.BaggrundKommissionen har ved KOM (2013) 327 af 7. juni 2013 fremsendt forslag til Europa-Parla-mentets og Rådets forordning om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytningtil fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og produktion og mar-kedsføring af planteformeringsmateriale. Forslaget er oversendt til Rådet den 11. juni 2013 i endansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og artikel 168, stk. 4, litra b og skalbehandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde, da der forventes at kunne opnås enig-hed med Europa-Parlamentet i førstebehandlingen af forslaget.

NærhedsprincippetForslaget indebærer finansiel støtte til foranstaltninger fra EU's og medlemsstaternes side medhenblik på at sikre et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i hele fødevarekædensamt et højt beskyttelses- og oplysningsniveau for forbrugerne i fødevarekæden i hele EU. Defastsattte regler og støttebetingelser er gældende for alle medlemsstater.Regeringen finder, at nærhedsprincippet på det foreliggende grundlag er overholdt. Der henvi-ses i den forbindelse også til, at forslaget i vidt omfang er en tilpasning, sammenskrivning ogforenkling af eksisterende EU-regler.Formål og indholdKommissionen har fremsat forslag til forvaltning af udgifter, der afholdes over EU’s almindeligebudget i tilknytning til blandt andet fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plan-tesundhed og planteformeringsmateriale. Formålet med forslaget er at understøtte og sikre ethøjt beskyttelsesniveau i fødevarekæden, herunder også til dyrevelfærd og varetagelse af miljø-hensyn.Som noget nyt foreslår Kommissionen, at der indføres en finansiel hastemekanisme til brug ikrisesituationer på dyre- og plantesundhedsområdet, hvorved der i ekstraordinære tilfælde kanoverføres midler fra reserven til kriser i landbrugssektoren, når den samlede bevilling ikke slårtil, men hasteforanstaltninger er påkrævede.Forslaget sætter rammerne for størrelsesordenen for EU-medfinansiering til støtteberettigedeaktiviteter. Generelt opereres med en standardstøttesats på maksimalt 50 % af de støtteberet-tigede udgifter. Forslaget giver dog, som noget nyt, mulighed for at medfinansiere aktiviteter påtværs af landegrænser med op til 75 % af de støtteberettigede udgifter, såfremt to eller fleremedlemsstater koordinerer indsatsen. Denne forhøjelse af støttesatsen, kan også tildeles aktivi-teter i medlemsstater, hvis bruttonationalprodukt er på under 90 % af gennemsnittet i EU. Dergives endvidere mulighed for at medfinansiere aktiviteter i relation til kontrol med alvorligesundhedsmæssige risici, der kan true EU, aktiviteter udført efter anmodning fra Kommissioneneller aktiviteter i tredjelande med op til 100 %. EU vil således fremover kunne støtte aktiviteterved kilden, frem for at skulle vente på, at et eventuelt sygdomsudbrud opstår inden for EU’sgrænser. Som konkret eksempel kan nævnes, at det fremover vil være muligt at finansiere vac-cination mod Bluetongue i Nordafrika.Det mindste beløb, der kan udbetales er sat til 50.000 € (ca. 375.000 kr.). Denne grænse erbegrundet med, at det er forbundet med så store administrative byrder at udbetale støtte tilmeget små programmer og at det ikke står mål med indsatsen.På dyresundhedsområdet foreslås, at EU som hidtil kan finansiere udgifter til en række foran-staltninger i form af hasteforanstaltninger, som en eller flere medlemsstater arbejder tæt sam-men om for at bekæmpe dyresygdomsudbrud. Der kan ydes tilskud til medlemsstater, tredje-lande og internationale organisationer til beskyttelsesforanstaltninger, der træffes i tilfælde afen direkte trussel mod EU’s sundhedsstatus. Der kan ydes tilskud til medlemsstater i forbindelsemed oprettelse af lagre af biologiske produkter i forbindelse med bekæmpelse af en dyresygdomeller zoonose.Det foreslås, at der fortsat kan gives støtte til nationale politikker vedrørende dyresygdomme ogzoonoser i form af tilskud til medlemsstaternes årlige eller flerårige nationale programmer forudryddelse, bekæmpelse og overvågning af de listeopførte dyresygdomme og zoonoser. De na-3

tionale udryddelsesprogrammer er således væsentlige faktorer i bestræbelserne på i stigendegrad at udrydde en række listede dyresygdomme, som er endemiske, det vil sige udbredt indenfor et mindre eller afgrænset område, i en række områder i EU. Foranstaltningerne rækker vidt,herunder vaccinationsprogrammer, test af dyr og kompensation for slagtning og aflivning, ogsøges prioriteret inden for sygdomme med betydning for folkesundheden og de sygdomme, somhar stor økonomisk betydning i form økonomiske tab.På plantesundheds- og frø og planteformeringsområderne lægger forslaget op til en væsentligstyrkelse af EU-medfinansieringen af aktiviteter på plantesundhedsområdet. EU medfi-nansieringen prioriteres til brug for støtte til medlemsstaternes overvågningsprogrammer forprioriterede organismer samt til offentlige inddæmnings- og udryddelsesprogrammer og andrebegrænsende foranstaltninger rettet mod alvorlige planteskadegørerudbrud. Der kan ydes til-skud til supplerende beskyttelsesforanstaltninger, der træffes mod spredning af en skadegører.Disse typer af tilskud kan også ydes til en medlemsstat, på hvis område skadegørere ikke fore-kommer, men hvor der er truffet foranstaltninger imod indslæbning af disse skadegørere på denpågældende medlemsstats område, fordi de forekommer i en nabomedlemsstat eller et tredje-land, der grænser direkte op til den pågældende medlemsstat. Endelig giver forslaget mulighedfor, at der kan ydes tilskud til programmer vedrørende bekæmpelse af skadegørere i regioner iEU’s fjernområder.På plantesundhedsområdet vil der kunne opnås støtte til foranstaltninger, der vedrører skadegø-rere, der er opført i bilag I, del A, afsnit I, og bilag II, del A, afsnit I, i direktiv 2000/29/EF omforanstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter og planteprodukterog mod deres spredning inden for Fællesskabet. Inddæmningsprogrammer og andre begræn-sende foranstaltninger vil kun kunne opnå EU-medfinansiering, hvis det drejer sig om en rækkeEU listede prioriterede karantæneskadegørere.Der kan også på plantesundhedsområdet gives tilskud til medlemsstaternes årlige og flerårigeundersøgelsesprogrammer, som gennemføres i forbindelse med forekomst af skadegørere.Operatører kan ifølge forslaget opnå tabskompensation i tilfælde af myndighedsindgreb i forbin-delse med udbrud af sygdomme og skadegørere i øvrigt.Gældende krav til myndighedslaboratoriers akkreditering udvides til også at omfatte plante-sundhedsområdet. Som en konsekvens af forslaget vil der være mulighed for at modtage med-finansiering til nationale plantesundheds-referencelaboratoriers gennemførelse af akkrediteringjævnfør ISO 17025.Forslaget sætter de proceduremæssige rammer for medlemsstaternes indsendelse og evalueringaf flerårige specifikke kontrolprogrammer på dyre- og plantesundhedsområdet, hvortil der ansø-ges om EU medfinansiering.På kontrolområdet foreslås forskellige tiltag, som skal styrke og harmonisere kontrolindsatsen imedlemsstaterne. Det foreslås således at fortsætte finansiering af EU-uddannelsesprogrammet”bedre træning for sikrere fødevarer”, med henblik på fremme af en harmoniseret tilgang til ud-førelsen af EU’s og de nationale kontrolsystemer. Udgifterne til støtte er også rettet mod atstyrke netværket af EU referencelaboratorier, som bidrager med videnskabelig og teknisk eks-pertviden indenfor områderne af dyresundhed, folkesundhed og zooteknik (avlsforhold) samtsom noget nyt, også på plantesundhedsområdet. Herunder kan der opnås støtte til at sikre ak-kreditering af nationale plantesundhedslaboratorier.4

Herudover kan der opnås EU medfinansiering af medlemsstaternes omkostninger til laboratorie-analyser samt tilskud til opgradering af grænsekontrollens faciliteter og infrastruktur, når ufor-udsigelige ydre omstændigheder kræver en sådan. Ligeledes kan Kommissionen finansiere etab-lering og drift af EU databaser og tilknyttede IT-systemer, herunder det allerede eksisterendeTRACES–system, som skal videreføres og udbygges.Der foreslås endvidere mulighed for at finansiere tekniske og videnskabelige undersøgelser ogudviklingsprojekter samt internationale initiativer og informationsarbejde inden for alle de om-råder, forordningen omfatter. Det drejer sig, foruden områderne foder- og fødevaresikkerhedsamt dyre- og plantesundhed, også om områderne for dyrevelfærds-, planteformeringsmateria-le, pesticidgodkendelse, pesticidanvendelse, animalske biprodukter, GMO udsætning, sortsret-tigheder og plantegenressourcer.Kommissionen foreslår gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291, på følgende områder medhenblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordningen:--Fastlæggelse af og ændringer til den liste over dyresygdomme, der er støtteberettigede, ihenhold til bestemmelserne vedrørende hasteforanstaltninger.Fastlæggelse af og ændringer til den liste over dyresygdomme og zoonoser, der er støt-teberettigede i henhold til bestemmelserne vedrørende programmer for udryddelse, be-kæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser.Vedtagelse af fælles eller individuelle årlige eller flerårige arbejdsprogrammer for gen-nemførelse af de støtteberettigede foranstaltninger vedrørende dyre- og plantesundhed,bortset fra hasteforanstaltninger.Fastsættelse af en liste over, hvilke dyrearter der er støtteberettigede.

Kommissionen foreslår ingen nærmere regler fastsat ved delegerede retsakter, TEUF artikel290.Formandskabets kompromisforslagI løbet af forhandlingerne i Rådet har formandskabet fremsat kompromisforslag for at opnå bredopbakning. Kompromisforslaget adskiller sig fra det oprindelige forslag på en række centralepunkter, som for langt de flestes vedkommende er uproblematiske. Nedenfor er angivet de væ-sentligste ændringer:Det generelle formål er udvidet og konkretiseret, således at forslaget nu har til formål også atforebygge og udrydde sygdomme og skadegørere, ligesom ønsket om at styrke erhvervets kon-kurrenceevne er formuleret tydeligere.Kommissionens oprindelige forslag om at give adgang til landbrugets krisereserver er slettetsom følge af, at det ikke indgik i kompromiset om landbrugsreformen.Kompromisforslaget opererer ikke længere med en minimumsgrænse for udbetaling på 50.000€. Der er således ikke længere nogen nedre grænse for støttens størrelse.Den liste over dyresygdomme, som omfattes af foranstaltninger bilægges basisretsakten i formaf et anneks. Dette adskiller sig fra det oprindelige forslag, hvor listen skulle fastsættes vedhjælp af gennemførelsesbestemmelser. Dette betyder, at listen fremover vil skulle suppleresgennem delegerede retsakter.

Derudover er der foretaget en række ændringer og præciseringer af de foranstaltninger, sommedlemsstaterne kan søge støtte til. Her kan nævnes, at Kommissionens definition af markeds-værdi er ændret, således at der kan ydes kompensation svarende til den værdi, som dyreneville have haft såfremt de ikke havde været påvirket af den sygdom, hvortil der kan ydes kom-pensation.På plantesundhedsområdet er der som noget nyt åbnet for muligheden for også at ydetabskompensation til andre ejere af planter end de professionelle registrerede operatører, her-under til private, som følge af tab i forbindelse med offentlige krav om destruktion og fjernelseaf planter og plantemateriale. De nærmere bestemmelser for tabskompensation for plantersmarkedsværdi foreslås som et formandskabskompromis fastsat senere i regi af forslaget tilrådsforordningen om beskyttelse mod planteskadegørere, som en senere ændring til den heromhandlede forordning om EU udgiftsforvaltning. Løsningen vil jf. kompromisforslaget sikre, atkompensationsudbetalinger kan opnå EU medfinansiering fra det tidspunkt, hvor forordningenpå plantesundhedsområdet vedtages, og ikke først tre år senere, hvor den skal træde i kraft.På plantesundhedsområdet udvides kompensationsmulighederne for iværksatte udryddelses for-anstaltninger og hindring af spredning til, foruden de planteskadegørere, der er opført i bilag I,del A, afsnit I, og bilag II, del A, afsnit I, i plantesundhedsdirektivet1, til også at omfatte andrepotentielle karantæneskadegørere, som underlægges nødforanstaltninger, samt de skadegørerepå kartofler, som er omfattet af særlige EU udryddelsesdirektiver (ringbakteriose, brunbakterio-se og kartoffelbrok).Endelig er der i kompromisforslaget fastsat en række nye frister for medlemsstaternes indsen-delse af programmer til godkendelse i Kommissionen.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling iEuropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg.Landbrugsudvalget forventes at stemme om udkast til ændringsforslag den 26. november 2013.Derudover er Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed blevet udpeget som rådgi-vende udvalg.Ordføreren har fremlagt et første udkast til ændringsforslag. Grundlæggende er der ikke de sto-re forskelle mellem Europa-Parlamentets ændringsforlag og det seneste kompromisforslag i Rå-det.De fleste forslag går ud på at udvide de aktiviteter og foranstaltninger, hvortil der kan opnåsstøtte. Nedenfor er angivet de væsentligste forslag.Europa-Parlamentet fastholder ønsket om adgang til krisereserven under landbrugsbudgettet itilfælde af nye og uforudsete sygdomsudbrud med store omkostninger til følge.Europa-Parlamentet ønsker, at der kan ydes støtte til forebyggende tiltag i grænseoverskriden-de samarbejder mellem to medlemsstater.For så vidt angår planteområdet fastholder Europa-Parlamentet, at der kun skal kunne ydeskompensation til professionelle operatører og ikke til private.

Derudover har Europa-Parlamentet stillet ændringsforslag på en række områder af mere tekniskkarakter i relation til frister for indsendelse og godkendelse af programmer og rapporter.Gældende dansk retFinansieringen er i dag fastlagt i Rådets beslutning 2009/470/EF for så vidt angår veterinæreudryddelsesprogrammer og veterinære hasteforanstaltninger, Rådets forordning (EF) nr.882/2004 for finansiering af foranstaltninger vedrørende offentlig kontrol samt lov om plante-skadegørere, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009.KonsekvenserI forslaget er der afsat et maksimumsbeløb på 1,892 mia. € i løbende priser (ca. 14,2 mia. kr.)til udgifter i perioden 2014-2020, hvilket følger af aftalen om den flerårige finansielle ramme for2014-2020. Området vil i den kommende budgetperiode således indeholde andet og mere enddét, der er inkluderet i nuværende budgetperiode, som udløber ved udgangen af 2013, idet ud-gifter på plantesundheds- og planteformeringsområdet som noget nyt er indeholdt i den samle-de ramme. Forslaget definerer således den samlede budgetramme og dens anvendelse.Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på i alt37,8 mio. € (ca. 284 mio. kr.) i perioden 2014-2020.En forenklet forvaltning af de finansielle midler, der kan anvendes vil dog gøre det lettere ogmere omkostningseffektivt at søge EU-medfinansiering til bekæmpelse af eksempelvis dyre- ogplantesygdomme.Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.HøringForslaget har været i høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug), det Rådgivende Fø-devareudvalgs EU-underudvalg samt den Nationale Komité for Landbrugsdyr. Der er indkommetfølgende bemærkninger:Landbrug & Fødevarer bemærker, at der med forslaget lægges op til en forenkling af den eksi-sterende lovgivningsmæssige ramme, så der nu er tale om ét samlet finansieringsprogram fordyresundhed, plantesundhed og kontrolforordningen, hvilket ikke giver anledning til særskiltebemærkninger. Forslaget er imidlertid baseret på en væsentlig reduktion af budgettet til de treområder, hvilket er bekymrende. Det synes ikke at være i overensstemmelse med Kommissio-nens mål med de nye politikker for dyre- og plantesundhed, hvor der i den kommende lovgiv-ning ønskedes mere fokus på forebyggelse af sygdomme. Sidstnævnte burde være afspejlet iforslaget både med budget og mulige aktiviteter hertil. Landbrug & Fødevarer understreger be-hovet for, at der fortsat er de fornødne ressourcer til effektivt at bekæmpe og udrydde syg-domme på EU-niveau, som rammer frø-, plante- og dyresundheden, og som truer den enkelteproducents muligheder for fremtidig produktion af sunde og sikre fødevarer. Det er derfor ogsåvigtigt, at der er mulighed for i krisesituationer at have adgang til de fornødne reserver medhenblik på at kunne agere hurtigt og effektivt, og Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshedbestemmelsen om, at der vil være adgang til ekstra finansiering udenfor den angivne ramme. Iforhold til de meget smitsomme husdyrsygdomme har der hidtil været mulighed for 60 % med-finansiering fra EU til bekæmpelse af mund- og klovsyge. Med den nye ensretning af taksternepå tværs af sygdomme er denne nu reduceret til 50 %, hvilket Landbrug & Fødevarer finder eren forringelse i forhold til vigtigheden af bekæmpelsen af denne sygdom. Landbrug & Fødevarerbemærker i øvrigt, at det ikke fremgår helt klart, hvordan man fremadrettet håndterer en finan-siering af udgifter i forbindelse med destruktion af dyr, planter mv. Der er foreslået en bagatel-7

grænse, så der ikke udbetales støttebeløb under 50.000 € (ca. 375.000 kr.). Denne bagatel-grænse kan være problematisk, da det kan hindre EU medfinansiering af overvågnings- eller ud-ryddelsesprogrammer rettet mod mindre sektorer, som for eksempel får og geder, hvor medfi-nansiering i denne størrelsesorden kan have betydning for et effektivt program. Landbrug & Fø-devarer noterer sig, at formandskabet prioriterer forhandlingerne af 5-pakken/kontrolpakken.Landbrug & Fødevarer støtter generelt Kommissionens bestræbelser på at opnå en mere enkelog reelt mindre byrdefuld regulering, ligesom Landbrug & Fødevarer ser frem til at kontrollenudvikles i en yderligere behovs- og risikobaseret retning. Der er imidlertid forhold, ikke mindst irelation til plantesundhedsområdet, hvor Landbrug & Fødevarer ser behov for en anden tilgang,end tilgangen i det foreliggende forslag. Finansieringen af den offentlige kontrol er i fokus, ogLandbrug & Fødevarer finder det i den forbindelse vigtigt, at der bliver maksimal transparensom kontroludgifter i medlemsstaterne. Der er konstateret væsentlige mangler i forhold til efter-levelsen af de gældende regler om finansiering af kontrollen, og det er helt nødvendigt, at derbliver gjort en indsats for mere sammenlignelige og mere lige konkurrencevilkår.NaturErhvervstyrelsen er i forhold til plantesundhedsområdet opmærksom på problemstillingenom kontroludgifter, der dog ikke vurderes omfattet af denne forordningLandbrug & Fødevarer påpeger endvidere det problematiske i, at der lægges op til, at der i eks-traordinære tilfælde kan overføres midler fra reserven til kriser i landbrugssektoren. Den hold-ning skyldes især, at de samfundsøkonomiske konsekvenser ved udbrud af smitsomme husdyr-sygdomme i EU efter Landbrug & Fødevarers opfattelse ikke er landmændenes ansvar. Dermedfølger også, at EU efter vores opfattelse har et ansvar for at sikre de fornødne midler, når beho-vet opstår.Landbrug & Fødevarer er imod muligheden for at anvende krisefonden, da det dermed reelt bli-ver landmændene selv, der kommer til at finansiere kriseforanstaltningerne. På den baggrundforetrækker Landbrug & Fødevarer, at man i stedet anvender det nuværende fleksibilitetsin-strument. Landbrug & Fødevarer understreger imidlertid, at de nærmere konsekvenser af beggeløsningsmodeller er vanskelige at overskue.Dansk Akvakultur bemærker, at udgifter til veterinærområdet for nuværende er reguleret i Rå-dets beslutning 2009/470/EF om visse foranstaltninger på veterinærområdet, hvor det er præci-seret i artikel 27, stk. 11, at nationale programmer til udryddelse af akvakultursygdomme kanfinansieres gennem den nuværende Fiskerifond. Denne mulighed har man med god nytteværdianvendt i forbindelse med det nuværende VHS-bekæmpelsesprogram. For erhvervet har det så-ledes været en stor fordel at kunne anvende Fiskerifondens midler i forbindelse med udryddel-sesprogrammet. Den nuværende Fiskerifond løber til og med i år og afløses næste år af Den Eu-ropæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) som løber fra 2014-2020. I det foreliggende forslag til nyforordning om EHFF er der videreført en artikel med henvisning til støtte af udryddelsespro-grammer hos akvakulturdyr. Dansk Akvakultur bemærker, at der i budgetforslaget, ikke speci-fikt er nævnt muligheden for, at nationale udryddelsesprogrammer hos akvakulturdyr kan gen-nemføres gennem støtte fra den kommende Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). DanskAkvakultur ønsker på den baggrund en afklaring af, hvordan kommende nationale ud-ryddelsesprogrammer hos akvakulturdyr kan støttes efter 1. januar 2014. Dansk Akvakulturstøtter for nuværende en mulighed for at opnå støtte gennem den kommende Europæiske Hav-og Fiskerifond (EHFF).NaturErhvervstyrelsen bekræfter, at finansieringen af nationale udryddelsesprogrammer hosakvakulturdyr for nuværende indgår i kompromisforslaget vedrørende den Europæiske Hav- ogFiskerifond (EHFF), KOM (2011) 804 og KOM (2013) 245.8

Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) opfordrer til, med henblik på atændre og forbedre dyrs status og velfærd, at dyrevelfærdsaspektet prioriteres langt højere iforbindelse med kontrol og tilskud hertil.DI Fødevarer har ingen bemærkninger til forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positivt indstillet overfor Kommissionens forslag, som overordnet set vilforenkle lovgivningen og styrke harmoniseringen for så vidt angår mulighed for medfinansieringaf visse foranstaltninger i medlemsstaterne.Regeringen støtter en administrativt forenklet model for udbetaling af støttemidler, og finder dettilfredsstillende, at der gives mulighed for at finansiere aktiviteter og foranstaltninger, som ikkeer indeholdt i den eksisterende lovgivning.Vedrørende finansiering er det foreslåede minimums-støttebeløb på 50.000 € (ca. 375.000 kr.)efter regeringens opfattelse sat for højt, og det tager således ikke højde for, at også små med-lemsstater med små programmer bør kunne modtage støtte til bekæmpelseskampagner. Detteforventes dog kun i ganske få tilfælde at ville volde problemer for Danmark grundet det højedanske omkostningsniveau.Med henblik på at undgå unødig administration i forbindelse med ansøgning om EU-medfi-nansiering, ønsker regeringen endvidere, at der i forslaget indføres en bestemmelse om mulig-hed for udbetaling af tilskud på dyresundhedsområdet i form af flatrate-udbetalinger på bag-grund af allerede gennemførte gennemsnitsberegninger, for eksempel i forbindelse med nedslagaf dyr ved sygdomsudbrud.Regeringen har ikke umiddelbart bemærkninger til den foreslåede finansieringsramme, men villægge stor vægt på at opretholde den foreslåede tilhørende mekanisme, hvorefter beløbet kansuppleres med midler fra krisefonden for landbrug.Med den nye ensretning af taksterne på tværs af sygdomme opnås et fælles niveau, hvilket re-geringen vurderer hensigtsmæssigt, da også andre sygdomme end mund- og klovesyge (ek-sempelvis svinepest) kan medføre store tab for erhverv og samfund. I lyset af de færre ressour-cer til landbrugsområdet er en sikring af et ensartet kompensationsniveau på 50 % derfor etvigtigt fundament for sygdomsbekæmpelse i årene 2014-2020.Regeringen finder, at de opstillede kriterier for tildeling af støtte er et godt udgangspunkt, menvil arbejde for, at kriterierne sikrer, at programmer kan realiseres samt tilfører en merværdi forEU i form af hindring af en videre udbredelse af en organisme eller sygdom.Med særlig opmærksomhed på dyresygdommes grænseoverskridende natur vil regeringen læg-ge vægt på, at forslaget vedrørende grænseoverskridende aktiviteter inden for EU fastholdes,således at der kan gives støtte til tiltag, som koordineres af to eller flere medlemsstater, og atbestemmelserne vedrørende støtte til visse aktiviteter i tredjelande fastholdes, således at EU ihøjere grad støtter aktiviteter ved kilden.Det bør sikres, at listen over de fælles EU prioriterede organismer, hvor der kan opnås EU med-finansiering, har tilstrækkelig relevans for danske/nordeuropæiske klimaforhold, og det bør sik-9

res, at akvakulturområdet har de fornødne muligheder for at få støtte til udryddelsesprogram-mer.Regeringen vil arbejde for en model, hvor bestemmelserne om mulighed for EU-medfinansieringaf medlemsstaters kompensation for operatørers tab grundet myndighedsindgreb fører tilmindst muligt pres på medlemsstaterne for nationalt at give omfattende tabskompensationer tiloperatører, andre virksomheder og primærproducenter samt private i et område omfattet afindsatser, med henblik på at reducere de mulige statsfinansielle udgifter ved forslaget.Regeringen arbejder derudover for, at politisk eller økonomisk væsentlige områder fastlæggesgennem den almindelige lovgivningsprocedure, TEUF artikel 294.Generelle forventninger til andre landes holdningerMed baggrund i forhandlingerne forventes forslaget at kunne opnå bred tilslutning i Rådet. Derhar under forhandlingerne været bred enighed om principperne bag forslaget og kun få med-lemsstater har tilkendegivet at have generelle problemer med det foreliggende kompromisfor-slag fra formandskabet. En række medlemsstater har dog udtrykt problemer med de revideretidsfrister for godkendelse af støtteberettigede programmer, ligesom forslaget om at listen overstøtteberettigede sygdomme med efterfølgende ændringer fortsat deler vandene.Det kan forventes, at en eller flere medlemsstater vil fremsætte ønske om, at der skal ske enteknisk godkendelse (fremfor orientering om Kommissionens evaluering) af nationale program-mer den 30. november året før programmets iværksættelse. Denne tekniske godkendelse kunneherefter følges op af en juridisk godkendelse den 31. januar i programåret. Den diskussion skalses i lyset af, at det kan være vanskeligt at tage hensyn til medlemsstaternes og Kommissio-nens forskellige deadlines for fastsættelse af nationale budgetter.Der forventes bred opbakning til formandskabets forslag om at give mulighed for at ydetabskompensation for værdien af destruerede planter og plantemateriale. Visse medlemsstaterhar udtrykt ønske om indgåelse af en inter-institutionel aftale med Europa-Parlamentet om, atdenne mulighed indgår i den endelige aftale tekst om plantesundhedsloven. Andre medlemssta-ter ønsker også at det nævnes direkte i forordningen allerede nu, at der kan opnås EU medfi-nansiering af omkostninger til kompensation for fjernelse af planter, i form af udbetaling af be-løb svarende til planternes markedsværdi.Visse medlemsstater ønsker fortsat, at listen over sygdomme og zoonoser skal fastsættes vedanvendelse af gennemførelsesretsakter. Flere medlemsstater har foreslået at tilføje en tidsbe-grænsning på delegationen af beføjelser til Kommissionen, hvilket har vundet bred tilslutning.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 9. juli 2013.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af produktionsafgifter i sukker-sektoren for produktionsårene 2001/02, 2002/03, 2003/04, 2004/05, 2005/06, denkoefficient, som kræves for beregning af tillægsafgiften for produktionsårene2001/02 til 2004/05 og de beløb, som sukkerproducenterne skal betale sukkerroe-sælgere som følge af forskellen mellem det maksimale afgiftsbeløb og det afgiftsbe-løb, der skal opkræves for produktionsårene 2002/03, 2003/04, 2005/06KOM (2013) 527Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse af produktionsafgifter isukkersektoren på baggrund af en række domme ved EU-domstolen, hvor tidligere forordningerer blevet erklæret ugyldige. Dette har efterladt et retligt tomrum, og Kommissionen har derforfremsat en ny beregningsmetode for at efterkomme EU-domstolen. Det følger af dommen, at derelevante europæiske sukkerproducenter og -avlere skal have tilbagebetalt ca. 295,5 mio €samt renteudgifter i henhold til nationale regler. Forslaget forventes vedtaget på et kommenderådsmøde.BaggrundKommissionen har ved KOM (2013) 527 af 17. juli 2013 fremsat forslag til Rådets forordning omfastsættelse af produktionsafgifter i sukkersektoren 2001/02, 2002/03, 2003/04, 2004/05,2005/06, den koefficient, som kræves for beregning af tillægsafgiften for produktionsårene2001/02 til 2004/05 og de beløb, som sukkerproducenterne skal betale sukkerroesælgere somfølge af forskellen mellem det maksimale afgiftsbeløb og det afgiftsbeløb, der skal opkræves forproduktionsårene 2002/03, 2003/04 og 2005/06. Forslaget er modtaget i dansk sprogudgaveden 17. juli 2013.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, hvorved Rådet kan vedtage fastsæt-telse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdProduktionsafgiften for sukker blev oprindelig etableret med henblik på en selvfinansierendeordning for eksportrestitutioner for sukker. Hensigten var, at sukkerproducenterne finansieredeEU’s udgifter til eksportstøtten til den overskudsproduktion af sukker, der ikke afsættes på detindre marked. Det ville medvirke til at tilskynde producenter til at tilpasse deres produktion tilefterspørgslen dels på det indre marked og dels i tredjelande.EU-domstolen har den 27. september 2012 erklæret forordningen (EF) Nr. 1193/2009 om berig-tigelse af forordning (EF) Nr. 1762/2003. (EF) Nr. 1775/2004, (EF) Nr. 1686/2005 og (EF) Nr.164/2007 om fastsættelse af produktionsafgifterne for ugyldige på baggrund af de anvendte be-regningsmetoder, der var blevet fastsat forkert(Zuckerfabrik Jülich AG mod Hauptzollamt Aa-chen, British Sugar plc mod Rural Payment Agency, Tereos mod Directeur général des douaneset droits indirects – ”Jülich-II-dommen”).Kommissionen har nu fremsat en ny beregningsmeto-de for at efterkomme EU-domstolen.11

EU-domstolen har erklæret de tidligere forordninger for ugyldige på baggrund af de anvendteberegningsmetoder, hvor Kommissionen gentagne gange har begået fejl. Der har bl.a. været ta-le om, at overslaget over de omkostninger, der skulle dækkes, var for højt og dermed blev suk-kerproducenterne opkrævet for store beløb. EU-domstolen mener således, at der er et krav påtilbagebetaling af renter af disse beløb. For at efterkomme dommen har Kommissionen fremsatforslag om, at afgiftsbeløbene for disse produktionsår erstattes af nye og lavere beløb, som erberegnet efter den metode, som EU-domstolen har bekræftet med tilbagevirkende kraft. Derskal således, på EU-plan, tilbagebetales 295.541.212 €, samt renteudgifter i henhold national-regler, til de europæiske sukkerproducenter og -avlere. Den danske andel af dette udgør, eks-klusiv renter, 11.258.047 € (svarende til ca. 84 mio. kr.). Kommissionen anslår de samlede eu-ropæiske renteudgifter til ca. 53 mio. €.UdtalelserEuropa Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.KonsekvenserI Danmark vil det være SKAT, der skal stå for tilbagebetalingen af beløbene til producentenNordic Sugar, da det er SKAT, der har stået for opkrævningen af produktionsafgiften. Hereftervil det være Nordic Sugar, der som producent skal tilbagebetale de uretmæssigt opkrævede be-løb til sukkeravlerne. For Danmark er det beløb, der skal betales tilbage, eksklusiv renter, fore-løbig opgjort af Kommissionen til 11.258.047 € (ca. 84 mio. kr.).Medlemsstaterne har desuden krav på, at Kommissionen tilbagebetaler de faktisk afholdte ren-ter ved tilbagebetalingen af de for meget betalte afgifter. Dette er under forudsætning af, at deri national lovgivning er hjemmel til at udbetale renter.Tilbagebetalingen vil blive delvist modsvaret af en tilsvarende negativ korrektion af medlemssta-ternes toldbidrag. Af de 295,5 mio. € er knap 10 mio. € allerede tilbagebetalt i forbindelse meden tidligere korrektion i 2010. Idet 75 % af told- og sukkerafgiftsindtægterne tilfalder EU, korri-geres EU’s toldindtægter med 214,1 mio. €.Forslaget forventes at have følgende statsfinansielle konsekvenser. Der skal tilbagebetales 84mio. kr. af tidligere opkrævede produktionsafgifter, hvoraf 63 mio. kr. (75% af 84 mio. kr)modsvares i det danske toldbidrag til EU. De resterende 25 % (ca. 21 mio. kr.) antages at ud-gøre en direkte statsfinansiel konsekvens. En reduktion af EU's toldindtægter resulterer, alt an-det lige, i et øget BNI-bidrag. Danmark forventes at skulle finansiere ca. 33,4 mio. kr. af detteover BNI-bidraget (2,09% af 214,1 mio. €).Der vil være administrationsomkostninger i forbindelse med tilbagebetalingen af produktionsaf-gifterne. SKAT har foreløbig vurderet, at tilbagebetalingen samt den efterfølgende kontrol viludgøre ca. 2-300 mandetimer. SKAT understreger, at det præcise ressourceforbrug først kanfastlægges, når de endelige rammer for tilbagebetalingen er på pladsRenteudgifterne skal betales i henhold til nationale regler, det vil sige renteloven. NaturEr-hvervstyrelsen skønner, at renteudgifterne i Danmark vil beløbe sig til ca. 73 mio. kr. Renteud-gifterne vil på EU-plan som udgangspunkt være finansieret af EU’s landbrugsbudget og vil blivedækket af finansiel disciplin i den direkte støtte.Samlet vurderes de statsfinansielle konsekvenser således at være ca. 54,4 mio. kr.12

Høring§- 2-udvalget (landbrug) er blevet hørt.Landbrug & Fødevarer bakker fuldt op om det fremlagte forslag til forordning. Der er tale om entilbagebetaling af for meget opkrævede afgifter for perioden 2002-05, idet Kommissionen tidli-gere benyttede nogle beregningsmetoder, som nu er underkendt ad to omgange.Forslaget har tidligere være drøftet i 2009 under svensk formandskab. Her blev der oprindeligtfremsat et forordningsforslag om tilbagebetaling af det fulde beløb, men det blev nedstemt. Istedet blev der blot tilbagebetalt et meget lille beløb på baggrund af en fornyet beregning fraKommissionen. Denne beregning er nu også blevet underkendt af EU-domstolen.Landbrug & Fødevarers opbakningen til forslaget ligger i forlængelse af støtten til det forslag,der blev drøftet i 2009.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter forslaget, således at producenterne finansierer de faktisk afholdte udgifter pålinje med EU-domstolens afgørelser.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer har tidligere været uenighed mellem Kommissionen og et flertal af medlemsstaterne om be-regningsmetoden om forslaget til genberegning efter EU-domstolens afgørelse i 2008 i en lig-nende sag. Et stort antal medlemsstater var af den opfattelse, at der skulle tilbagebetales op til300 mio. € i for meget betalte produktionsafgifter, idet der ikke er udbetalt restitutioner på alteksporteret sukker i den pågældende periode, som Kommissionen ellers antog i sine beregnin-ger. Kommissionens seneste forslag lægger sig meget tæt på det beløb, som medlemsstaterneønskede i 2008 og forventes således at opnå opbakning.Ved behandling af forslaget i Rådet har medlemsstaterne rejst en række praktiske problemstil-linger i forhold til tilbagebetaling til sukkerroeavlerne, og de har generelt været delte mellemønsket om fleksibilitet og behovet for klarere retningslinjer fra Kommissionen.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Forslag om tilbagebetaling af sukkerafgifter efter EU-domstolens afgørelse i 2008 har været fo-relagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. november 2009 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 19.-20. november 2009, jf. samlenotat oversendt den 5. november2009.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.