Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 58
Offentligt
1299870_0001.png
Nordensvej 3, Taulov
7000 Fredericia
Tlf. +45 70 10 40 40
Fax. +45 75 45 19 28
H. C. Andersens Boulevard 37
1553 København V
Tlf. +45 70 10 40 40
Fax +45 33 32 32 38
[email protected]
www.dkfisk.dk
Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Folketingets udvalg for Erhverv-, Vækst- og
Eksport
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
13. november 2013
Vi skal have bedre finansieringsvilkår i dansk fiskeri
Kære medlemmer af
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget og
Fødevareudvalget
Denne henvendelse drejer sig om forslag til lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og lov om tinglysning.
Lovforslaget (L46) blev fremsat for Folketinget den 31. oktober og hensigten med forslaget
er at styrke markedet for Erhvervsobligationer ved indførelse af regler om repræsentanter i
forbindelse med obligationsudstedelser og mulighed for, at pengeinstitutter kan oprette
refinansieringsregistre, mv.)
Danmarks Fiskeriforening finder det positivt, at forslaget nu er fremsat og Danmarks
Fiskeriforening håber, at det vil medvirke til at forbedre finansieringsforholdene for små og
mellemstore virksomheder.
Desværre er det tvivlsomt om forslaget i den nuværende form vil hjælpe fiskerierhvervet
ud af de aktuelle finansieringsproblemer store dele af erhvervet befinder sig i, grundet
ensidig og total afhængighed af bankfinansiering.
Udstedelse af erhvervsobligationer vil formentlig på mellemlang og lang sigt kunne bidrage
til, at danske virksomheder får forbedrede finansieringsmuligheder - og det er positivt.
Forhåbentligt vil også virksomheder i fiskerierhvervet få glæde af det.
Forslaget bidrager imidlertid ikke til på kort sigt at forbedre vilkårene for fiskerierhvervets
finansiering. Det kan efter Danmarks Fiskeriforenings opfattelse kun ske ved at
introducere muligheden for at understøtte erhvervsobligationer med en statsgaranti – evt.
en tidsbestemt statsgaranti. Danmarks Fiskeriforening vil derfor bede Folketingets Udvalg
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og Folketingets udvalg for Erhverv-, Vækst- og
Eksport tage initiativ til, at der i lovforslaget indarbejdes en mulighed for enten generel
anvendelse af statsgaranti for udstedelse af erhvervsobligationer eller at udvalgte erhverv,
som ikke har alternativer til bankfinansiering og som er udsat for ulige konkurrrence på
finansieringsområdet, får mulighed for at udstede erhvervsobligationer med statsgaranti.
For at kunne have et sundt og levedygtigt fiskeri der kan bidrage til vækst og udvikling, er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1299870_0002.png
det nødvendigt, at dansk fiskeri får konkurrencedygtige vilkår for at finansiere sine
investeringer. Det har dansk fiskeri desværre ikke lige nu!
Internationalt befinder det danske fiskerierhverv sig på et marked, hvor afsætning af
produkterne er karakteriseret ved hård international konkurrence, det gælder markedet for
fisk og skaldyr. Markedet for fisk er præget af, at der er en stor import af fisk og
fiskeprodukter fra tredjelande, som konstant presser prisen. Det har bl.a. resulteret i, at
flere af vore kolleger i EU er begyndt at anvende arbejdskraft fra tredjelande for at
reducere omkostningerne. Den udvikling ønsker vi ikke at følge i dansk fiskeri, men for at
undgå det - så skal rammebetingelserne være på plads.
Vi må desværre konstatere, at rammebetingelserne for det danske fiskerierhverv ikke er
på plads, og i Danmark er de dårligere end for andre fødevareproducenter.
Produktionsvilkårene i Danmark stiller fiskerne dårligere end konkurrenterne på fødevare-
markedet. Alle vore konkurrenter - svineproducenter, mælkeproducenter og gartnerier har
mulighed for at finansiere deres investeringer med mellem 60 og 70 % realkredit. Fiskerne
har alene muligheden for at lånefinansiere hos bankerne.
Hvis dansk fiskeri skal forblive konkurrencedygtigt og bidrage til vækst og udvikling i
Danmark – så skal vi have andre belåningsmuligheder end banklån.
Danmarks Fiskeriforening vil derfor opfordre Folketingets partier til i forbindelse med
lovarbejdet om Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed mv. også om at
introducere en mulighed for enten generel anvendelse at statsgaranti for udstedelse af
erhvervsobligationer eller at udvalgte erhverv, som ikke har alternativer til bankfinansiering
og som er udsat for ulige konkurrence på finansieringsområdet, får mulighed for at få
udstedt erhvervsobligationer med statsgaranti.
På vegne af Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelse
Svend-Erik Andersen
Formand for Danmarks Fiskeriforening
Danmark Fiskeriforenings Hovedbestyrelse:
Svend-Erik Andersen, Formand
Kurt S. Madsen, Thyborøn Havns Fiskeriforening
Kim Kær Hansen, Klintholm Havns Fiskeriforening
Jesper Juul Larsen, Sydvestjysk Fiskeriforening, Esbjerg
Jan Hansen, Hanstholm Fiskeriforening
Allan Buch, Bælternes Fiskeriforening
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1299870_0003.png
Carl Jesper Hermansen, Skagen Fiskeriforening
Claus H. Pedersen, Strandby Fiskeriforening
Th. Thomsen, Bornholm & Christiansøs Fiskeriforeninger
Gustav Øglend, Pelagisk Fiskeriforening, Hirtshals
Alfred Fisker Hansen, Thyborøn Havns Fiskeriforening
Jens Frich, Sydvestjysk Fiskeriforening, Hvide Sande
3