FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 44: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om hold af ræve (ophævelse af revisionsbestemmelserne), fra fødevarerministeren

1. IndledningMed dette lovforslag foreslås revisionsbestemmelsen i § 5 i lov om forbud mod hold af ræve ophæ-vet.Formålet med, at der ved lovens vedtagelse blev indsat en revisionsbestemmelse, var at afvente enudtalelse fra Det Dyreetiske Råd om jagt, således at Folketinget senest i folketingsåret 2013-2014ville få lejlighed til at tage stilling til, om hold af ræve til træning af hunde til gravjagt skulle væretilladt efter den 31. december 2016, hvor udfasningsperioden for hold af ræve ellers udløber.Det Dyreetiske Råds udtalelse om jagt kom i oktober 2010, og det er på denne baggrund, at revisi-onsbestemmelsen i § 5 foreslås ophævet.2. Lovforslaget2.1. Gældende retLov om forbud mod hold af ræveDet følger af § 1, stk. 1, i lov nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, at hold af ræveikke er tilladt. Forbuddet mod hold af ræve trådte i kraft den 1. august 2009.Forbuddet omfatter dog ikke hold af ræve i zoologiske haver, dyreparker og lign. samt hold af rævei forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyrefor-søgstilsynet, jf. lovens § 1, stk. 2.Lov om forbud mod hold af ræve indeholder i § 4 en overgangsbestemmelse, hvorefter personer,der har etableret selvstændig virksomhed med hold af ræve før den 26. november 2008, kan fortsæt-te denne virksomhed indtil den 31. december 2016, ligesom personer, der har etableret selvstændigvirksomhed med hold af ræve før den 26. november 2008, og som på dette tidspunkt havde denne

virksomhed som deres hovederhverv, efter ansøgning kan meddeles tilladelse af Justitsministeriet(nu Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) til at fortsætte virksomheden indtil den 31. de-cember 2023.Det følger af § 4, stk. 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte frist for indgi-velse af sådan ansøgning, hvilket er sket med bekendtgørelse nr. 606 af 25. juni 2009 om frist foransøgning om tilladelse til fortsat at drive virksomhed med hold af ræve, hvori fristen er fastsat tilden 31. juli 2012.Endelig indeholder loven en revisionsbestemmelse i § 5, hvorefter ministeren for fødevarer, land-brug og fiskeri senest i folketingsåret 2013-14 fremsætter forslag om revision af loven.Dyreværnsloven og bekendtgørelserFor hold af ræve gælder de almindelige regler i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 8.marts 2013. Herudover gælder bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 om beskyttelse afpelsdyr (pelsdyrbekendtgørelsen) for hold af ræve, der hovedsagelig holdes med henblik på produk-tion af pels, samt bekendtgørelse nr. 1151 af 4. november 2007 om opdræt af ræve.Dyreværnsloven indeholder ikke specifikke regler om ræve, men lovens generelle regler i §§ 1-3finder anvendelse på alle typer af dyrehold. Det fremgår af dyreværnslovens § 1, at dyr skal behand-les forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulem-pe. Efter § 2 skal enhver, der holder dyr, sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at dehuses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige ogsundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfarin-ger. For så vidt angår rum eller arealer, hvor dyr holdes, følger det af § 3, stk. 1, at disse skal indret-tes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødnebevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikresmod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.Pelsdyrbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i dyreværnsloven og finder anvendelse på dyr, derhovedsagelig holdes med henblik på produktion af pels (pelsdyr). Bekendtgørelsen indeholder enrække regler, som gælder for alle pelsdyr, herunder om pasning, bygninger, bure, driftsledelse, vandog foder, støj og lysforhold mv. Herudover indeholder bekendtgørelsen særlige bestemmelser, somgælder for bestemte typer af pelsdyr, herunder særlige bestemmelser for ræve, jf. bekendtgørelsenskapitel 12.Endelig er der med hjemmel i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 29. juni 2013fastsat en række krav til ejere af rævefarme i bekendtgørelse om opdræt af ræve, bl.a. om registre-ringskrav for rævefarme og uddannelse af ræveavlere.2.2. Lovforslagets indholdForbuddet mod hold af ræve blev indført med lov nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold afræve og omfatter såvel hold af ræve til pelsproduktion som hold af ræve med henblik på træning afhunde til gravjagt.Gravjagt på ræve anvendes bl.a. for at regulere rævebestanden med henblik på beskyttelse af vildefugle, bekæmpelse af smitsomme sygdomme og fordi ræve anses for at være konkurrenter i jagtenpå spiseligt jagtbytte som f.eks. fasaner.

Ved gravjagt sendes en hund ind i en rævegrav (naturgrav eller kunstgrav) for at få ræven til at for-lade graven, mens jægeren venter ved gravens udgang for at skyde ræven.Udvælgelse og oplæring af hunde, der bruges til gravjagt, involverer brug af levende ræve i en træ-ningsgrav, som er en form for labyrint med hulrum, hvor en levende ræv placeres og kan bevægesig rundt, adskilt fra hunde ved hjælp af et gitter. Hundens reaktion på ræven testes, så hunde, derreagerer uhensigtsmæssigt, kan sorteres fra, og hunde, der reagerer hensigtsmæssigt vænnes dereftertil arbejdet i graven.Baggrunden for indførelse af forbuddet mod hold af ræve var dyreetiske overvejelser, idet farmræ-ven på trods af ca. 70 års opdræt i fangenskab fortsat er meget frygtsom og har vanskeligt ved attilpasse sig snævert fangenskab. Det fandtes ikke muligt at anvise en produktionsform, der kunnesikre farmræven rimelige forhold og på grund af etiske overvejelser om farmrævens velfærd fandteshold af ræve derfor uacceptabelt.Udover hold af ræve til pelsproduktion fandtes samme betragtninger at gøre sig gældende for ræve,der holdes med henblik på træning af hunde til gravjagt, der således også blev omfattet af forbuddetmod hold af ræve.Under forhandlinger om lovforslaget til den nugældende lov blev det bl.a. debatteret, om hold afræve med henblik på træning af hunde til gravjagt skulle være omfattet af forbuddet, idet spørgsmå-let er komplekst og bl.a. involverer en afvejning af dyrevelfærdsmæssige, naturbeskyttelsesmæssigeog etiske hensyn.På daværende tidspunkt arbejdede Det Dyreetiske Råd på en udtalelse om jagt, hvor bl.a. de dyre-velfærdsmæssige og etiske aspekter af moderne jagt blev undersøgt, og Det Dyretiske Råd oplyste,at det i den forbindelse nærmere ville undersøge spørgsmålet om hold og brug af ræve til træning afhunde til gravjagt. Der blev derfor indsat en revisionsbestemmelse i loven for at sikre, at Folketin-get senest i folketingsåret 2013-2014 ville få lejlighed til at tage stilling til, om hold af ræve til træ-ning af hunde til gravjagt bør undtages fra forbuddet mod hold af ræve.Det Dyreetiske Råd afgav sin udtalelse om jagt i oktober 2010. Af udtalelsen fremgår bl.a.:”Gravjagt på ræve giver dog efter Det Dyreetiske Råds opfattelse anledning til betænkelighedervedrørende velfærden for de tamræve, der holdes med henblik på oplæring af hundene, både underopstaldningen og ved brug i træningsgravene......Det Dyreetiske Råds medlemmer er stærkt betænkelige ved brugen af ræve til oplæring af hunde tilgravjagt, og et enkelt af Rådets medlemmer kan endvidere af principielle grunde ikke accepteregravjagt.Hvis gravjagt skal praktiseres, er det efter Rådets opfattelse en forudsætning, at der til stadighedarbejdes med mulighederne for alternativer, så brug af ræve til træning af hunde på længere sigtkan undgås. Rådet finder, at 2016, jf. lov om forbud mod hold af ræve, udgør en passende frist til atfinde alternativer til hold og brug af ræve til oplæring af hundene. Hvis ikke der kan findes alterna-tive måder at oplære hunde på, finder Rådet, at der bør arbejdes på at finde alternativer til brug afhunde for at drive rævene ud. Hvis gravjagt med brug af hunde og tamræve skal være tilladt heref-ter, mener Rådet, at der bør stilles krav til både hold af rævene og brugen af dem til oplæring afhundene.”

Det Dyreetiske Råds udtalelse om jagt var i høring i perioden 5. november 2010 - 6. december2010.Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsrådet, DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DO-SO) tilkendegav i deres høringssvar, at de tilslutter sig forbuddet mod hold af ræve, og at de er eni-ge med Det Dyreetiske Råd i, at brugen af ræve til oplæring af hunde til gravjagt er etisk og dyre-velfærdsmæssigt stærkt betænkeligt.Dansk Jægerforbund, Dansk Land- og Strandjagt og Dansk Kennel Klub anførte derimod, at de ikkekan tilslutte sig forbuddet mod hold af ræve, og at gravjagt på ræve er afgørende for begrænsningenaf bestanden og dermed beskyttelse af fugle og for at undgå sygdomsspredning.Det er Fødevareministeriets opfattelse, at Det Dyreetiske Råd er klar i sin udtalelse, hvoraf fremgår,at Det Dyreetiske Råd har betænkeligheder vedrørende velfærden for de tamræve, der holdes medhenblik på oplæring af hundene, både under opstaldningen og ved brug i træningsgrave.Fødevareministeriet er opmærksom på, at hensynet til rævenes velfærd skal ses i forhold til hensy-net til beskyttelse af vilde fugle og bekæmpelse af smitsomme sygdomme. Fødevareministeriet fin-der imidlertid ikke, at forbuddet mod hold af ræve er til hinder for en passende regulering af denvildtlevende rævebestand, idet rævebestanden kan reguleres ved brug af andre metoder end grav-jagt.Endvidere kan det ikke udelukkes, at der kan findes andre metoder til at træne hunde til gravjagtend ved anvendelse af levende ræve.På denne baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen i lovens § 5 ophæves, og at forbuddetmod hold af ræve opretholdes også for så vidt angår hold af ræve med henblik på træning af hundetil gravjagt.3. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.4. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har administrative konsekvenser for det offentlige.5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Til § 1Til nr. 1.Det foreslås, at revisionsbestemmelsen i lovens § 5 ophæves, og at forbuddet mod hold af ræve så-ledes opretholdes for enhver form for rævehold.Det betyder, at hold af ræve, herunder også hold af ræve med henblik på træning af hunde til grav-jagt, efter den 31. december 2016 er forbudt. Dog kan personer, der i medfør af lovens § 4, stk. 2,har fået tilladelse hertil, fortsat drive virksomhed med hold af ræve indtil den 31. december 2023.Forbuddet mod hold af ræve omfatter fortsat ikke hold af ræve i zoologiske haver, dyreparker oglignende samt hold af ræve i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføresunder tilsyn af Dyreforsøgstilsynet, jf. lovens § 1, stk. 2.Til § 2Ikrafttræden m.v.Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.Til § 3Territorial gyldighedLovforslagets § 5 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, atde foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland.