PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 387
Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Den 2. oktober 2014

Sagsnr.: 99

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 13.-14. oktober 2014.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.fvm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 2. oktober 2014

FVM 318

_________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13.-14. oktober 2013

_________________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

- Politisk enighed

KOM (2014) 552

Side 3

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2015

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 11

Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse af

Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i Genova, Italien, den 10.-17.

november 2014

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 14

Afrikansk svinepest

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 17

(Evt.) Det russiske forbud imod import af en række landbrugsprodukter fra

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 19

Status for internationale handelsforhandlinger i forhold til landbrug

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien i forhold til landbrug

- Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 130

Side 29

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske

Union og Republikken Guinea-Bissau om fastsættelse af de fiskerimulighe-

der og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaf-

talen mellem de to parter,

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Euro-

pæiske Union og Republikken Guinea-Bissau om fastsættelse af de fiskeri-

muligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-

skabsaftalen mellem de to parter og

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i hen-

hold til protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken

Guinea-Bissau om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finan-

sielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem

de to parter

- Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 256, KOM (2012) 260 og KOM (2012) 262

Side 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 13.-14. oktober 2014

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

KOM (2014) 552

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. september

2014. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget omfatter fastsættelse af fiskerimulighederne for de kommercielt vigtigste bestande i

Østersøen i form af TAC/kvoter samt bestemmelser vedrørende havdage (begrænsning af fiske-

riindsatsen) for 2015. I forhold til 2014 indebærer forslaget en væsentlig reduktion i fiskerimu-

lighederne efter torsk i vestlig Østersø samt for brisling. Forslaget indeholder på nuværende

tidspunkt ikke forslag til TAC for torsk i den østlige Østersø. For sild, især i den østlige Østersø,

er der tale om en betragtelig stigning. For laks foretages en reduktion, og for rødspætte sker

der en mindre reduktion i fiskerimulighederne. Antal havdage for torskefiskeriet i vestlig Østersø

reduceres med 10 %. Forslaget indeholder på nuværende tidspunkt ikke forslag til antal af hav-

dage i østlig Østersø.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2014) 552 af 3. september 2014 fremsendt forslag til Rådets for-

ordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fi-

skebestande i Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet den 4. september 2014 i en dansk

sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kva-

lificeret flertal.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13.-14. oktober 2014 med

henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Kommissionens forslag om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og

grupper af fiskebestande i Østersøen fastsætter fangst- og indsatsbegrænsninger (antal havda-

ge) for EU-fiskeriet med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på kort og langt sigt.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i Østersøen udarbej-

det af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Øko-

nomiske Komité for Fiskeri (STECF) under hensyntagen til principperne for TAC

-fastsættelse,

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2015 (Kommis-

sionens politikerklæring – KOM (2014) 388). Det fremgår af disse principper, at Kommissionen

vil foreslå TAC og kvoter for 2015 på MSY

-niveau for det stigende antal bestande med fuld ana-

lytisk rådgivning med MSY-estimater. Kun i tilfælde, hvor det vil være vanskeligt at opnå MSY-

niveau i 2015, og hvor det vil have alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser for den omfat-

tede fiskeflåde, vil udsættelse af målsætning om MSY-niveau ifølge Kommissionen kunne blive

udsat til senere år, men senest til 2020.

Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens

forslag til TAC og kvoter, medmindre planen er blevet uanvendelig, for eksempel som følge af

ændringer i MSY-målsætningen, i hvilket tilfælde Kommissionen vil foreslå TAC/kvoter med ud-

gangspunkt i MSY.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået

på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med beva-

ringsbehovet for bestandene.For Østersøen er ”den data begrænsede tilgang”, hvor der ikke er

en fuld analytisk rådgivning, anvendt for rødspætte, sild i den botniske bugt og for torsk i østlig

Østersø. Det bemærkes, at torsk i den østlige Østersø ikke er en data begrænset bestand, men

at det er metoden for vurdering af databegrænsede bestande, som er lagt til grund for rådgiv-

ningen.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om

bevarelse af de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni

2009 og gælder i første periode i seks år. EU og Rusland har ikke opnået enighed om forde-

lingsnøglerne for fælles bestande, hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder for bestande fæl-

les med Rusland også i 2015 vil blive fastsat selvstændigt. Kommissionen har, hvor det er rele-

vant i forslaget til TAC/kvoter, fraregnet de teoretiske russiske fangstmængder. EU’s fælles be-

stande med Rusland er: Sild i den centrale Østersø, torsk i den østlige Østersø, laks og brisling.

I 2010 blev der opnået enighed om fordelingsnøglerne for laks (russisk andel: (ICES-områder

22-32) = 1,9 % og (ICES-område 32) = 9,30 % og brisling (russisk andel: 10,08 %). For torsk

og sild i den centrale Østersø er EU positionen, at de russiske andele skal baseres på de histori-

ske andele svarende til henholdsvis 5 % og 9,50 %.

Fiskerimuligheder

Forslaget indebærer, at fiskerimulighederne efter torsk i vestlig Østersø reduceres med 48 %.

Kommissionen har ved dette forslag i henhold til ICES rådgivning valgt ikke at anvende torske-

forvaltningsplanens værdi for fiskeridødeligheden. Der er indtil videre ikke foreslået TAC for

torsk i østlig Østersø, men et forslag må forventes på et senere tidspunkt. Kommissionen henvi-

ser til, at torskeforvaltningsplanen (Rådets forordning 1098/2007) ikke kan anvendes, da ICES

ikke har kunnet fastsætte biologiske referencepunkter, hvilket gør det umuligt at anvende tor-

skeforvaltningsplanen for denne del af Østersøen. ICES har i sin rådgivning anvendt princippet

for ”data begrænsede bestande. Kommissionen forventes i løbet af efteråret 2014 at fremlægge

forslag til en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling. Planen vil indeholde en revision

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte

fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af MSY-værdierne, herunder også MSY-værdier for torsk. Alle MSY-værdier vil blive fastlagt som

et spænd, og ikke som en fast værdi.

Forslaget indebærer forøgelser af kvoterne for sild, især østlig sild, som stiger med 51 %, og for

brisling og rødspætte foreslås en nedgang på henholdsvis 17 % og 5 %.

For fiskerier i Østersøen introduceres landingsforpligtigelsen i fiskerier efter bestande omfattet

af TAC fra 1. januar 2015, jf. den nye grundforordning

. Dog indføres landingsforpligtigelsen for

rødspætte først fra 1. januar 2017. Kommissionen anfører, at de foreslåede fiskerimuligheder

med indførelsen af landingsforpligtelsen skal reflektere ændringen fra landinger til fangster,

hvilket sker på basis af den videnskabelige rådgivning. For kvotefastsættelsen betyder dette, at

mængder, der tidligere blev genudsat, nu skal afspejles i de aktuelle kvoter, som såkaldte ”kvo-

te top op”.

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over fiskerimuligheder for 2015.

Oversigt over den biologiske rådgivning, Kommissionens forslag til TAC/kvoter og anvendt prin-

cip, procentuel ændring 2014-2015 samt konsekvenser for Danmark:

Art

(område)

Biologisk rådgivning

(tons), ændring i

forhold til TAC 2014

og princip for råd-

givning

22.220. Kvote top op

kan ikke bestemmes,

idet udsmidet ikke kan

opgøres.

(+ 12 %)

MSY= 0,28

193.000. Udsmidet er

ubetydelig, derfor in-

gen top op.

EU andel 170 185

(+ 51 %)

MSY =0,26

Kort biologisk status

Kommissionens

forslag for

2015 (tons)

TAC 2014

Procentuel

ændring

2014-

2015 (%)

DK kvote

og andel

af EU TAC

2015

(tons/%)

Sild i den

vestlige

Østersø

(22-24)

Sild i den

centrale

Østersø

(25-27,

28.2, 29

og 32)

Bestanden er i en lav-

produktiv periode med

lav rekruttering. Fiske-

ridødeligheden er lav,

men over F

MSY

22.220

19.754

+ 12 %

(14 %)

Fiskeridødeligheden

ligger under MSY med

stabil biomasse.

170.185

112.725

+ 51 %

(2 %)

Torsk i

den østli-

ge Østersø

(25-32)

29. 085

EU andel 27 191

(-59 %). Kvote top op

vurderet til 4 014.

Data begrænset be-

stands princip lagt til

grund.

Torsk i

den vest-

lige Øster-

sø (22-24)

8.793. Kvote top op

angivet til 800.

(- 48 %)

MSY= 0,26

3.249. Kvote top op

ikke medtaget, da

rødspætte endnu ikke

er omfattet af lan-

dingsforpligtigelsen.

(-5 %)

Biomassen er falden-

de. Der bliver færre

store torsk, mens an-

delen af mindre torsk

stiger, men de vokser

ikke og er tynde. ICES

foreslår områdebase-

ret forvaltning for de

pelagiske arter af hen-

syn til fødegrundlaget

for torsken.

Bestanden har været

relativ stabil over en

årrække, men fiskeri-

dødeligheden ligger

over 0,6, som er mål-

sætningen i forvalt-

ningsplanen.

Fiskeridødeligheden

har siden 2008 været

faldende og biomassen

stigende.

Pm (dvs. forelø-

big intet forslag)

65.934

(22 %)

8.793

17.037

- 48 %

(43 %)

Rødspætte

(22-32)

3.249

3.409

-5%

(71 %)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

(område)

Laks (22-

31)

(stk.)

Biologisk rådgivning

(tons), ændring i

forhold til TAC 2014

og princip for råd-

givning

Databegrænset be-

stand, hvor ICES an-

befaler 20 % stigning i

fangster svarende til 5

% reduktion i kvote.

116.000

(- 8 %). Kvote top op

angivet til 12 000.

EU andel: 113 796

Rådgivningen baseret

på F=0,1, jf. udkast til

forvaltningsplan.

Kort biologisk status

Kommissionens

forslag for

2015 (tons)

TAC 2014

Procentuel

ændring

2014-

2015 (%)

DK kvote

og andel

af EU TAC

2015

(tons/%)

Brisling

(22-32)

222.000. Udsmid ube-

tydelig, derfor ingen

kvote top op.

EU andel: 199.622

(-17 %)

MSY 0,29

Ingen nævneværdig

ændring i bestanden i

forhold til sidste år.

ICES anbefaler for-

valtning med ud-

gangspunkt i de enkel-

te flodbestande.

Bestanden har været

relativ stabil, dog med

svage årgange de se-

neste 4 år.

Fiskeridødelighed i

2013 er estimeret til

over MSY 0,29, som

ellers var nået sidste

år. ICES anbefaler, at

der udarbejdes en om-

rådebaseret forvalt-

ningsplan for pelagiske

bestande i område 25-

26.

97.911

106.587

-8 %

(20 %)

199.622

239.979

-17 %

(9 %)

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige

regler om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes, når med-

lemsstaterne ikke anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye

grundforordning.

Fiskeriindsatsregulering

Kommissionen foreslår en 10 % reduktion af havdagene i den vestlig Østersø, idet fiskeridøde-

ligheden ligger over målet fastsat i den flerårige forvaltningsplan for torsk. Begrænsningen på

maksimalt 147 havdage i vestlig Østersø i 2014 sættes således ned med 10 % til 132 dage i

2015. Muligheden for at tildele supplerende havdage på op til 15 % af fartøjerne i Østersøen på

nationalt niveau fastsættes uændret i vestlig Østersø. Forslaget indeholder på nuværende tids-

punkt ikke forslag til antal havdage (og dermed heller ikke bestemmelser om national fleksibili-

tet) for 2015 i østlig Østersø.

Andre elementer

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af uundgåelige sildebifangster på op til

8 % af brislingekvoten fjernes. Grundforordningen giver imidlertid mulighed for – ved overskri-

delse af kvoten for de pågældende bestande eller for fangster, som en medlemsstat ikke har

kvote for – afskrivning af bifangster på op til 9 % af kvoten for målarten. Det kræver imidlertid,

at bestanden af ikke-målarter ligger inden for sikre biologiske grænser.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forsla-

get har ikke konsekvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. For så vidt

angår TAC for 2015 er det af økonomisk betydning for fiskerne, at kvoterne for torsk i vestlig

Østersø og brisling reduceres, mens de foreslåede stigninger i TAC for sild omvendt set ikke er

af tilsvarende positiv betydning for de danske fiskere, dels grundet forskellige fiskerisegmenter,

dels en mindre dansk andel af disse bestande. Fiskeriindsatsbegrænsningerne vurderes endvide-

re at kunne få negative konsekvenser for visse fiskeres indtjeningsmuligheder.

Høring

Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri), og der er kommet følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent organisation (DFPO) har følgende bemærkninger til fiske-

rimuligheder for Østersøen for 2015:

Grundlæggende beklager DFPO, at TAC’er – i dette tilfælde torsk – år efter år bliver sat efter

en biologisk anbefaling – i overensstemmelse med en biologisk godkendt forvaltningsplan, men

at ICES så alligevel året efter konstaterer, at TAC’en blev sat alt for højt. DFPO finder, at den

biologiske rådgivning er et vigtigt element i forvaltningen af fiskeriet, men sætter spørgs-

målstegn ved, om samme rådgivning burde tillægges så stor betydning, som det er sket gen-

nem de seneste 10 år. DFPO finder, at der bør skelnes mellem den bestandsvurdering, der lig-

ger til grund for rådgivningen – og så den rådgivning, der tilbydes fra ICES. Derfor er det ifølge

DFPO også nødvendigt, at der politisk fastsættes målsætninger, men det er vigtigt, at man hele

tiden holder fast på, at der er forskel mellem den videnskabelige vurdering af bestandens til-

stand på den ene side – og så den rådgivning, der giver en videnskabelig vurdering af konse-

kvenserne af den politisk fastlagte linje.

DFPO finder, at den nuværende situation ikke tilsiger en fravigelse fra den flerårige forvalt-

ningsplan for torsk, som bør anvendes for begge torskebestande i Østersøen. For torsk i den

vestlige Østersø finder DFPO ikke, at bestanden på nogen måde har vist en pludselig afvigelse

fra den forventede udvikling. Samt at bestandsvurderingen viser, at bestanden vokser stabilt,

samt at rekrutteringen er god. DFPO finder derfor, at TAC fortsat skal fortsat fastsættes efter

den vedtagne forvaltningsplan – til 21.000 tons. Dette tal er den forventede fangst inklusiv den

forventede udsmid. Derudover finder DFPO ikke, at der er behov for særlig beskyttelse af de

lokale torsk i område 22. Den danske andel af fiskeriet i område 22 er stabilt og svarer til at ca.

30 % af den danske TAC fiskes i området. Endvidere finder DFPO, at såfremt der indføres sær-

lige foranstaltninger for at beskytte torsken i området, vil det få vidtrækkende konsekvenser for

– især – det lokale fiskeri.

For torsk i den østlige Østersø bifalder DFPO ikke, at bestanden kategoriseres som en ”data-

begrænset” bestand. DFPO finder, at bestanden udvikler sig med et stille og roligt fald fra en

”all time high” - og derfor kan TAC fastsættes i medfør af forvaltningsplanens regel om maksi-

malt 15 % variation fra år til år, hvilket betyder, at TAC’en skal fastsættes til minus 15 % - i alt

59.755 tons. Endvidere bemærker DFPO, at årsagen til, at torsk i området ikke er opfisket, ikke

er, at der er for få torsk, men snarere de lave priser på torsk på verdensmarkedet samt den

høje oliepris. Derudover henviser DFPO til maskestørrelsen, der gør, at fiskefartøjer kun kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fange en meget lille del af bestanden. Idet der ikke blot skal landes en større mængde af de

små torsk, men også fanges flere, bør der ligeledes atter indføres en mulighed for, at fiskerne

kan bruge BACOMA eller T90 med en maskevidde på 110 mm. DFPO finder også, at det er af

afgørende betydning for bestandens fortsatte trivsel, at mindstemålet reduceres fra 38 til 35

cm.

Endvidere finder DFPO, at indførelsen af et påbud om at lande hele fangsten gør indsatsregule-

ringen overflødig.

DFPO bemærker, at ICES vurdering for rødspætte er særdeles positiv. Der nævnes en forøgelse

i relativ forekomst på henholdsvis 129 og 43 %. Idet der er tale om såkaldte ”data begrænsede”

bestande finder DFPO, at det giver mening at omsætte denne positive observation til en TAC

forøgelse på mindst 20 %. Dette svarer til en TAC for 2015 på 4.091 tons.

Bestandsvurderingen for brisling er ifølge DFPO traditionelt meget svingende, og TAC bliver

konsekvent beregnet på en biomasse, der er sat til mindre end hvad den reelt har været. Her-

med bliver TAC mindre end ”nødvendigt”. I mangel af en vedtaget forvaltningsplan og en detal-

jeret diskussion om målsætningerne finder DFPO, at den samlede fangst for 2015 bør sættes i

overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, til 242.000 tons (svarende til en reduktion i

den samlede TAC på 10 %).

DFPO kan acceptere, at rådgivningen følges for sild i vestlig Østersø efter den normale 50/50

fordeling, og pointerer at bestandsfremgangen for sild i den østlige Østersø tilsiger en reel og

stor fremgang i TAC’en.

For laks finder DFPO i lyset af rådgivningen, at TAC bør sættes i overensstemmelse med ICES

vurdering af, hvad den samlede fangst vil være, hvis der fiskes efter FMSY svarende til 116.000

individer.

Danmarks Fiskeriforenings Producent Organisation (DFPO), finder det endvidere problematisk,

at den hidtidige bestemmelse (fodnote) om mulighed for afskrivning af sildebifangster på op til 8

% af brislingekvoten fjernes. DFPO finder, at fodnoten skal opretholdes, samtidig med at grund-

forordningens mulighed for op til 9 % afskrivning af bifangster på hovedarten samtidig skal fin-

de anvendelse, dvs. mulighed for en kumuleret fleksibilitet af de to bestemmelser. Foreningen

henviser til, at fodnoten har eksisteret i forvejen, og hvis man skal sidestilles i forhold til andre

fiskerier, hvor landingsforbuddet indføres, er det nødvendigt at der er mulighed for at anvende

begge regler i brislingefiskeriet i Østersøen.

DPPO finder i øvrigt, at begge sildebestande i Østersøen med relevans for Danmark; sild i områ-

derne 25-32 og 22-24 er i god forfatning, om end bestanden i områderne 22-24 stadig er på et

relativt lavt niveau. DPPO finder, at både rådgivningen for sild i områderne 25-32 og 22-24 er

retvisende og finder det centralt, at der hurtigst muligt udarbejdes forvaltningsplaner for både

område IIIa og resten af Østersøen.

I forhold til brisling deler DPPO vurderingen fra ICES om, at brisling i områderne 22-32 er af en

sådan størrelse, at der kan fiskes 222.000 tons, og at der skal fiskes ud fra MSY princippet FMSY

(0,29). Arbejdet med en decideret forvaltningsplan bør også igangsættes. Slutteligt finder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DPPO, at bestanden bør være omfattet af samme fleksibilitetsregler som andre pelagiske arter,

idet bestanden ifølge ICES er en langlivet bestand.

DPPO støttede DFPO i, at man skal arbejde for at fastholde bestemmelsen, der giver mulighed

for afskrivning af uundgåelige sildebifangster på op til 8 % af brislingekvoten.

Marine Ingredients Denmark har følgende bemærkninger: Kommissionen lægger op til at redu-

cere TAC’en for brisling med 17 % til 222.000 tons for at opretholde et fiskeri i overensstem-

melse med MSY-målet. Ifølge Marine Ingredients Denmark bør forsigtighedsprincippet grundet

den manglende stabilitet i bestandsvurderingen - i stedet for MSY lægges til grund for TAC-

fastsættelsen, hvilket svarer til en TAC på 242.000 tons.

Marine Ingredients Denmark finder det endvidere yderst problematisk, at den hidtidige be-

stemmelse om mulighed for afskrivning af uundgåelige sildebifangster på op til 8 % af brislin-

gekvoten fjernes, uden at der er taget stilling til, hvordan fiskeriet fra 1. januar 2015 skal

håndtere uundgåelige bifangster af sild. Marine Ingredients Denmark bemærker, at det er ab-

solut nødvendigt, at der sikres en løsning, der muliggør en fortsættelse af brislingefiskeriet i

Østersøen.

Marine Ingredients Denmark bemærker, at det generelt set er problematisk, at Kommissionen

ikke lægger op til kvoteopskrivning, som ellers ventet i forbindelse med indførsel af udsmids-

forbuddet pr. 1. januar 2015.

Greenpeace støtter for nuværende en overgang til forvaltning efter MSY princippet som Kom-

missionen lægger op til, men fiskeriet bør forvaltes efter et helhedsprincip, hvor forvaltningen

sigter efter opnåelse af god miljøtilstand. Det betyder, at forvaltningen af fiskeriet også skal ha-

ve som mål at sikre en sund og naturlig biodiversitet; naturlige fødenet i havet; at havbunden

er i en sådan tilstand at bundsamfundenes struktur og funktioner bevares og ikke påvirkes ne-

gativt samt at fiskebestandene udviser en sund og naturlig alders- og størrelsesstruktur. Green-

peace mener i øvrigt, at et skift væk fra bundtrawl til naturskånsomt fiskeri er naturligt skridt til

at nå EU’s miljøforpligtelser og fiskeripolitikkens målsætninger.

I forhold til torskekvoten har kun 65 % været fisket op i den vestlige Østersø i 2013, men fiske-

riet har koncentreret sig i område 22. For område 22 udtrykker ICES bekymring for bestandene

udvikling og anbefaler en ekstra indsats, blandt andet fredning af torsken i de perioder og de

områder hvor den gyder. Greenpeace finder ikke, at en reduktion af torskekvoten på 48 % i om-

råde 22, vil sikre det nødvendige skift til naturskånsomt fiskeri og vil højest sandsynligt heller

ikke sikre den nødvendige reduktion af fiskeridødeligheden på torsk i område 22. Greenpeace

mener, at en reduktion vil gøre torskekvoterne dyrere at leje, hvilket kan få store konsekvenser

for de fartøjsejere på de mindre fartøjer, der i forvejen er pressede. Herudover finder Greenpea-

ce, at hvis kvoterne reduceres uden andre indsatser vil det højst sandsynlighed ikke gavne tor-

sken og blot yderligere presse de mindre fartøjer i den vestlige Østersø.

For den vestlige Østersø anbefaler Greenpeace derfor at opdele forvaltningen i tre områder (22,

23 og 24), i tråd med oplæg fra ICES, samt at der gøres en indsats for at reducere fiskeridøde-

ligheden i område 22, så torsken i dette område kan komme sig. Greenpeace mener, at man

bør arbejde for at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

At man i område 22 lukker de dybe områder under 20 meter for alt fiskeri i månederne fe-

bruar, marts og april, samt hele område 22 lukkes for bundtrawlsfiskeri i samme periode

Aprilstoppet for fartøjer, der fisker naturskånsomt ophæves i område 22

Aprilstoppet bør ikke gælde i Øresund (område 23), da torsken ikke gyder i april i Øresund,

samt at der allerede er nationale foranstaltninger på plads i Øresund til at beskytte den gy-

dende torsk.

Endelig bør Danmark i de nationale tildelinger af fiskekvoter allokere flere torsk (og andre arter)

til de fiskere der fisker naturskånsomt, inden fiskene blev delt ud til fartøjsejerne baseret på fri-

villige kvoteandele (FKA). Dernæst bør Danmark sikre, at midlerne fra fiskerifonden går til det

nødvendige skift til naturskånsomt fiskeri samt at visse områder på havet udpeges som trawlfrie

– altså områder forbeholdt naturskånsomt fiskeri.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og noterer

sig med tilfredshed den positive udvikling for sild og rødspætte, idet man samtidig er bekymret

for situationen for torskebestandene i både den vestlige, og især den østlige Østersø.

Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag

af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold

til reformen af den fælles fiskeripolitik, samt forvaltningsplaner.

Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses, når en ny forvaltningsmodel med landingsforplig-

tigelsen indføres. Regeringen vil i den sammenhæng arbejde for, at Rådet i en overgangsperio-

de kan fastsætte en fuld kvotetilskrivning, der passer til fiskerimønsteret, indtil den videnskabe-

lige rådgivning er på plads.

Regeringen lægger vægt på, at der findes en passende løsning i forhold til afskrivning af bifang-

ster på hovedarten inden for nærmere rammer med henblik på at undgå utilsigtede konsekven-

ser.

Med hensyn til torsk i den vestlige Østersø finder regeringen, at TAC bør fastsættes i overens-

stemmelse med en gradvis overgang til MSY-mål, som sikrer, at MSY nås senest i 2017 ved en

uændret TAC i 2015 eller ved en moderat reduktion. Danmark og Tyskland fisker på bestanden i

Bælthavet, og de to lande arbejder på at finde fælles forslag til at indføre mulige supplerende

forvaltningstiltag med henblik på at forbedre især gydebestanden.

Regeringen er forundret over, at Kommissionen ikke har foreslået en TAC for torsk i den østlige

Østersø. Regeringen finder, at der i den særlige situation for denne bestand ikke bør ske en me-

get drastisk reduktion af TAC i 2015, men at TAC bør fastsættes uændret eller med en moderat

reduktion, idet man afventer mere langsigtede foranstaltninger. Sverige arbejder sammen med

Polen og Danmark på at fremlægge mulige forvaltningstiltag i ICES underområde 25 med hen-

blik på at kunne forbedre fødegrundlag og bestandssituationen for torsk i dette område.

Regeringen hæfter sig ved, at STECF i 2012 har vurderet, at den nuværende begrænsning af fi-

skeriindsatsen i Østersøen ikke har betydning for fiskeridødeligheden, der effektivt forvaltes ale-

ne via TAC/kvotesystemet. Som minimum bør havdagene således fastsættes på et uændret ni-

veau i forhold til 2014. Regeringen lægger vægt på, at der ikke må blive tale om reduktion i for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hold til 2014 i hverken havdage eller i den nationale fleksibilitet på 15 % til at overføre ubrugte

havdage til andre fartøjer.

Regeringen finder, at Østersølandenes fælles tilkendegivelse fra sidste år, om at kvoten for bris-

ling i 2014 skulle fastsætte på grundlag af MSY værdien, skal respekteres, således at MSY-målet

nås næste år.

Med hensyn til rødspætte finder regeringen, at den positive rådgivning for bestanden skal af-

spejles i TAC niveauet, således at den forbliver uændret i forhold til i år.

Regeringen finder, at Kommissionens forslag til meget store forøgelser i TAC for sild i Østersøen

generelt bør være lidt mindre for at undgå for store udsving i TAC.

Regeringen finder det vigtigt, at fiskeriet efter laks baseres på en bæredygtig udnyttelse af be-

standen, hvilket skal ses i sammenhæng med det fremlagte forslag til en forvaltningsplan for

laks i Østersøen.

Endelig ser regeringen frem til, at Kommissionen snart vil fremlægge forslag til en ny flerarts-

forvaltningsplan for torsk, sild, brisling.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås politisk enighed om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiske-

ri) i oktober 2014.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 26. september 2014.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2015

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Forberedelse af konsultationer mellem EU og Norge er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 13.-14. oktober 2014 for at identificere og drøfte væsentlige emner i de forestå-

ende konsultationer med Norge om fastlæggelse af fiskerimuligheder for 2015.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden

1978 indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og

i Skagerrak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de

to farvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række ikke fælles

forvaltede eller eksklusive bestande i farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grøn-

land samt i Barentshavet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted den 17.-21. november 2014,

mens anden runde er fastsat til den 1.- 5. december 2014.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. oktober 2014 med

henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Konsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincip-

pet er tilgodeset.

Formål og indhold

Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i

Nordsøen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og

Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse be-

stande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, rødspætte, kul-

ler, hvilling, sej, sild og makrel aftalt langsigtede forvaltningsplaner eller fælles forvaltningsprin-

cipper, der løbende tilpasses.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som

brisling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis samt blåhvilling i alle farvande og arktisk

torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk

farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge,

Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlantoskandisk) og makrel. EU, Norge

og Færøerne indgik i marts 2014 efter flere års konflikt en aftale om fastsættelse af TAC for ma-

krel og fordeling heraf, herunder også med en andel til tredjelande (Island, Grønland og Rus-

land, som ikke kunne tiltræde aftalen). I forhandlinger, som vil finde sted i oktober-november

2014, vil man forsøge at få en aftale i stand med alle parter.

Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, kuller, mørksej og sild af betydning

for Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand,

hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvote.

For de vigtigste bestande i Nordsøen og Skagerrak rådgiver ICES følgende; Torsk -20 %, rød-

spætte i Nordsøen +15 % og i Skagerrak -32 %, kuller -7 %, mørksej -15 %, sild -9 % jf.

gammel forvaltningsplan og -6 % jf. ny endnu ikke godkendt forvaltningsplan. Der er forudset

en evaluering og eventuel ændring af den fælles forvaltningsplan for kuller i Nordsøen og Ska-

gerrak, ligesom ICES er blevet bedt om at evaluere den nye forvaltningsplan for sild i Nordsøen,

der anvendes fra 1. januar 2015.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Sagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere

fanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaf-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tale, der har størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil

derfor have betydning for fiskerierhvervets økonomi.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri), og der er kommet følgende be-

mærkninger:

Danmarks Fiskeriforenings Producent Organisation (DFPO) finder, at i forhold til den fælles for-

valtningsplan for torsk, burde denne have været blevet ændret, da det går godt for torsken.

Med hensyn til rødspætte i Skagerrak finder DFPO, at man bør anvende den forvaltningsplan

som Nordsøens Rådgivende Råd har anbefalet, og som også blev lagt til grund for kvote-

fastsættelsen for 2014. Den formelle rådgivning, hvor ICES har taget udgangspunkt i, at be-

standen er databegrænset, bør derfor ikke følges.

DFPO finder også, at bifangstkvoten for sild skal op i både Nordsøen og i Skagerrak/Kattegat i

forbindelse med indførelsen af landingsforpligtigelsen i industrifiskeriet og det pelagiske fiskeri.

EU bør også arbejde for en høj ”Others-kvote” i den norske del af Nordsøen og for en tobis kvo-

te i norsk zone. I forhold til den gensidige udveksling af fiskerimuligheder, mener DFPO, at EU

skal holde sig til de niveauer, der oprindeligt var forudset, hvor TAC-niveauet for torsken var på

600.000-700.000 tons i Barentshavet, i stedet for de 1 million tons, som har været niveauet de

senere år.

Endelig finder DPFO, at det er i orden at følge det norske ønske om at udskyde drøftelsen af de

udestående spørgsmål om den fælles forvaltning i Skagerrak, hvis Norge ikke bruger disse

spørgsmål til at presse EU på andre områder i de forestående EU/Norge fiskeriforhandlingerne

vedrørende 2015.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er af grundlæggende betydning, at EU-Norge-forhandlingerne om fiskerimulighederne i

2015 afsluttes i 2014, så fiskeriet i norsk zone kan påbegyndes fra årets begyndelse. Dette gæl-

der uafhængigt af andre forhandlinger.

Regeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s forhandlingsposition

forud for forhandlingerne med Norge. Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2015 på

grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte(MSY) i

henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik samt forvaltningsplaner.

Regeringen finder, at en vis stabilitet og dermed forudsigelighed er at foretrække ved fastlæg-

gelse af flerårige forvaltningsplaner frem for udelukkende at gå efter en kortsigtet maksimering

af udbyttet.

Regeringen lægger vægt på, at der i forhandlingsløsningerne tages højde for, at første del af

EU's udsmidsforbud omfattende fiskerier efter pelagiske arter og industriarter indføres fra 1. ja-

nuar 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen arbejder for, at der bliver mulighed for videreførelse af projekter med fangstkvoter

og fuld dokumentation i 2015, indtil et forbud mod udsmid træder i kraft for de respektive om-

råder og fiskerier.

Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af fiskerimuligheder tilvejebrin-

ges ved, at EU ikke køber den fulde mængde torsk i Barentshavet, som Norge, jf. EØS-aftalen,

er forpligtet til at tilbyde EU, og at betalingen herfor overvejende sker ved overførsler fra far-

vandsområder uden for Nordsøen.

Regeringen arbejder for at fastholde de traditionelle fiskerimuligheder efter blandt andet havta-

ske, lange og ”andre arter” i norsk zone.

Regeringen støtter arbejdet initieret af danske fiskere og Det rådgivende råd for Nordsøen

(NSAC) med at etablere en forvaltningsplan for rødspætte i Skagerrak, så også dette fiskeri kan

MSC-certificeres.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af kommende konsultationer mellem EU

og Norge om fiskerimuligheder for 2015 at tilkendegive deres holdning til status for forhandlin-

gerne.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiske-

bestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i Genova, Italien, den 10.-17. november 2014

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

EU er medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanter-

havet (ICCAT), som er ansvarlig for bevaring af tun og tunlignende arter i Atlanterhavet og Mid-

delhavet. Blandt EU´s medlemsstater fisker blandt andet Frankrig, Italien, Spanien Grækenland,

Malta og Cypern i området. ICCAT afholder sit årsmøde den 10.-17. november 2014.

Baggrund

Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) af-

holder sit årsmøde den 10.-17. november 2014 i Genova, Italien.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug- og fiskeri) den 13. – 14. oktober 2014 med

henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Sagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et re-

gionalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. ICCAT er ansvarlig for bevaring

af tun og tun-lignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet.

ICCAT blev etableret i 1969 og har 42 kontraherende parter, herunder EU, Storbritannien og

Frankrig (de sidste 2 på vegne af deres oversøiske territorier). EU har været medlem af ICCAT

siden november 1997.

Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Malta og

Cypern i området. Danmark udøver ikke fiskeri efter tun eller andre arter omfattet af ICCAT’s

reguleringer.

ICCAT vedtog i 2006 en genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og i Mid-

delhavet. Planen er en 15-årig plan, der begyndte i 2007 og fortsætter til 2022. Planen indehol-

der blandt andet betingelser for fiskeriet, bestemmelser om fiskerikapacitet, visse tekniske be-

stemmelser, herunder lukkede perioder og mindstemål samt kontrolforanstaltninger. På det år-

lige møde i ICCAT i 2012 blev genopretningsplanen revideret og styrket. Der blev endvidere og i

overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning fastsat en TAC på 13.400 tons pr. år fra

2013, indtil TAC’en ændres som følge af videnskabelig rådgivning.

Genopretningsplanen er implementeret ved Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 om en flerårig

genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, som senest æn-

dret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 544/2014.

Rådet vedtog i en afgørelse af 8. juli 2014 et nyt mandat til Kommissionen med fastlæggelse af

EU’s holdning på det årlige møde, herunder særlige møder, i ICCAT. Ifølge principperne i man-

datet, skal EU inden for rammerne af ICCAT blandt andet:

Forvalte ressourcerne i henhold til forsigtighedsprincippet og målene i forbindelse med det

maksimale bæredygtige udbytte som fastsat i den fælles fiskeripolitik.

Søge synergi med den politik som EU følger som led i sine bilaterale fiskeriforbindelser med

tredjelande, og sikre sammenhæng med sine øvrige politikker.

Følge Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens meddelelse om den fælles

fiskeripolitiks eksterne dimension.

Tilstræbe at skabe lige betingelser for EU´s flåde inden for ICCAT baseret på de samme

principper og standarder som dem, der gælder efter EU-retten, og fremme ensartet gen-

nemførelse af henstillinger.

EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte vedtagelsen af følgende

tiltag indenfor rammerne af ICCAT:

Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne baseret på den bedste fore-

liggende videnskabelige rådgivning, herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og

kvoter eller indsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af ICCAT,

som resulterer i eller opretholder udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte,

hvor det er muligt inden udgangen af 2015 og på et gradvis stigende grundlag senest inden

udgangen af 2020. Om nødvendigt skal det overvejes at indføre særlige foranstaltninger for

bestande, der lider under overfiskning, således at fiskeriindsatsen holdes på et niveau, der

er i overensstemmelse med fiskerimulighederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt, urapporteret og uregu-

leret fiskeri (IUU).

Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i konventionsområdet.

Foranstaltninger, der skal reducere fiskeriets negative indvirkning på havets biodiversitet og

det marine økosystem mest muligt, herunder foranstaltninger, der tager sigte på at undgå

og i videst muligt omfang reducere uønskede fangster, herunder økologisk vigtige arter,

samt gradvis at eliminere udsmid.

Foranstaltninger, der tager sigte på at forbyde fiskeri, der kun har til formål at høste hajfin-

ner, og på at kræve, at alle hajer landes med finnerne på.

Fremme af sammenhængende holdninger med andre regionale fiskeriforvaltningsorganisati-

oner.

Supplerende tekniske foranstaltninger baseret på rådgivning fra ICCAT's underorganer.

Endvidere vil EU når det gælder almindelig tun, desuden gennemføre genopretningsplanen for

østlig tun under hensyntagen til den seneste videnskabelige rådgivning og bygge videre på disse

erfaringer med henblik på at fremme lignende effektive strategier for vestlig tun på en ensartet

måde.

Endelig fremgår det af mandatet, at der forud for hvert årlige møde (herunder særlige møder) i

ICCAT træffes de nødvendige foranstaltninger, således at EU’s holdning på disse møder tager

hensyn til de seneste statistiske, biologiske og andre relevante oplysninger i overensstemmelse

med forhandlingsmandatets principper og retningslinjer.

På årsmødet i 2013 blev der vedtaget en række anbefalinger og resolutioner. EU fremlagde

blandt andet visse forslag om hajer, herunder sildehaj samt et forbud mod at fjerne hajfinner til

havs), der dog ikke blev vedtaget. Mulige fremskridt for så vidt angår hajer forventes knyttet til

drøftelserne om ændring af ICCAT konventionen, herunder udvidelse af kompetenceområdet til

også at omfatte hajer. TAC for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet blev fast-

sat uændret til 13.400 tons.

På det kommende møde i ICCAT forventes drøftet blandt andet forvaltningen af forskellige vigti-

ge ICCAT-arter, især almindelig tun, samt arbejdet om ændring af ICCAT-konventionen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Der foreligger ikke information om forslag til nye ICCAT forvaltningsforanstaltninger, der vil

kunne have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri), og der er ikke indkommet høringssvar.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt bestræbelserne på at sikre et bæredygtigt fiskeri efter tun og andre

bestande inden for ICCAT’s forvaltningsområde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Afrikansk svinepest

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Litauen, støttet af Estland, Letland og Polen har ønsket en drøftelse på Rådsmødet (landbrug og

Fiskeri) den 13.-14. oktober om Afrikansk Svinepest. Der har i løbet af 2014 været udbrud af af-

rikansk svinepest i Estland, Letland, Liatuen og Polen. Situationen er bekymrende, ikke bare på

grund af de økonomiske konsekvenser, som sygdommen medfører, men også på grund af risi-

koen for spredning af sygdommen til andre dele af EU, hvis der ikke noget effektivt for at brem-

se den.

Baggrund

Afrikansk Svinepest blev først opdaget i Litauen i begyndelsen af 2014. Siden har sygdommen

spredt sig til de øvrige baltiske lande og Polen. Situationen har medført store økonomiske tab

for svineproducenter og andre operatører, som er involveret i svineproduktion og handel med

levede svin og svinekødsprodukter.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. oktober 2014

med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stil-

lingtagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Efter at afrikansk svinepest kom til Rusland fra Georgien i 2006, har sygdommen spredt sig mod

nord i den europæiske del af Rusland og i januar 2014 spredte sygdommen sig via Hviderusland

til EU. Først blev der påvist sygdomsramte vildsvin i Litauen og kort tid efter også i Polen. I juni

2014 bredte sygdommen sig til Letland og i september 2014 til Estland. Sygdommen er primært

set hos vildsvin, men på det seneste er en række tamsvinebesætninger blevet smittet. Det har

hovedsageligt drejet sig om såkaldte baggårdsbesætninger med meget ringe smittebeskyttelse,

hvor tamsvin og vildsvin kan komme i kontakt med hinanden. Smittereservoiret er vildsvinebe-

standen, og de pågældende områder har relativt tætte vildtsvinebestande.

Kommissionen følger udviklingen nøje og informerer løbende om udviklingen i sygdommen. Mu-

lige tiltag diskuteres i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder på baggrund af

en konkret risikovurdering fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Litauen har ønsket at drøfte udviklingen i sygdommen med udgangspunkt i en status fra Kom-

missionen om sygdomsudviklingen og anmodet om et forslag fra Kommissionen om følgende ak-

tiviteter og medfinansiering:



Kommissionen skal koordinere og lede den veterinære og sundhedsmæssige indsats og fore-

bygge at sygdommen spreder sig til lande, som endnu ikke er berørt af sygdommen.



EU skal dække alle omkostninger til forebyggelse, kontrol og udryddelse af sygdommen,

herunder udgifter til prøvetagning og laboratorieprøver.



Undersøge muligheden for at refundere alle udgifter i forbindelse med udryddelse af syg-

dommen, eksempelvis i form af udgifter til nedslåning og bortskaffelse af svin, foder- og fo-

dermaterialer, medicin, desinficering.

Litauen vurderer, at disse tiltag vil kunne bremse for yderligere spredning af sygdommen.

I henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 652/2014 om bestemmelser

vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd

samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale kan der ydes tilskud til medlemsstater,

tredjelande og internationale organisationer for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger, der

træffes i tilfælde af en direkte trussel mod Unionens sundhedsstatus som følge af forekomst af

eller udvikling i en af de i henhold til artikel 7 eller 10 listeopførte dyresygdomme og zoonoser i

et tredjeland eller en medlemsstat. Artikel 8 anfører hvad der kan opnås medfinansiering til i

forbindelse med udbrud af alvorligt smitsomme sygdomme som for eksempel afrikansk svine-

pest. Det drejer sig om midler til erstatning af dyr, aflivning, destruktion og omkostninger til

rengøring og desinfektion. Udover disse anføres også, at der i behørigt begrundede ekstraordi-

nære tilfælde kan ydes medfinansiering til andre nødvendige udgifter til udryddelse af sygdom-

men. Beslutningsproceduren for udbetaling af medfinansiering til sygdomsudbrud eller som vi-

dere anført udgifter til tiltag i tilfælde af, at det er nødvendigt at iværksætte specielle tiltag for

at reagere på uforudsete udviklinger vedtager Kommissionen i henhold til artikel 36, stk. 2 via

gennemførelsesretsakter.

Den sidstnævnte mulighed har tidligere været benyttet overfor Estland, Letland, Liatuen og Po-

len i forbindelse med medfinansiering af udgifter til rengøring og desinfektion af dyretransport-

køretøjer, der returnerede til EU efter kørsel i Rusland og Hviderusland.

Det skal endvidere bemærkes, at EU medfinansieringen for tiltag under forordningen generelt er

50 %, hvor EU medfinansieringen kan øges til 75 % ved samarbejde mellem medlemsstater el-

ler hvis medlemsstatens bruttonationalindkomst pr. indbygger er på under 90 % af EU- gen-

nemsnittet. Endelig kan EU medfinansieringen i særlige tilfælde øges til 100 % for eksempel,

hvis der er tale om tiltag der er designet til at undgå tab af menneskeliv eller større økonomiske

forstyrrelser for EU som helhed, eller hvis tiltagene gennemføres i tredjelande.

Der er i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 fastlagt et loft på i alt 1.892 mio. € (i lø-

bende priser) til finansiering af tiltag under Europa-Parlamentets og Rådets Forordning

652/2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden,

dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale.

I artikel 220 i markedsordningen 1308/2013 i den fælles landbrugspolitik giver endvidere Kom-

missionen mulighed for ved gennemførelsesretsakter at yde en EU medfinansiering på 50 % til

støttetiltag til det berørte markeds som følge af begrænsninger i handelen inden for Unionen og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i handelen med tredjelande, der kan følge af anvendelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af

udbredelsen af dyresygdomme, og ved alvorlige markedsforstyrrelser, der direkte skyldes

manglende forbrugertillid som følge af risici for folke-, dyre- eller plantesundheden og sygdom.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

En gennemførelse af de beskrevne tiltag vil sandsynligvis medvirke til at mindske risikoen for

smittespredning til andre medlemsstater i EU.

Det skal endvidere bemærkes, at der siden slutningen af januar 2014 ikke har kunnet eksporte-

res en række svinekødsprodukter til Rusland på grund af udbruddet af afrikansk svinepest i EU.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer støtter de beskrevne aktiviteter, men påpeger, at der kan være tale om

en langstrakt proces, hvorfor man gerne ser, at der parallelt arbejdes for en regionalisering i

forhold til udbredelsen af afrikansk svinepest i forhold til eksport til tredjelande.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Afrikansk svinepest udgør en trussel for svinebesætningerne, ikke bare i de allerede angrebne

medlemsstater, men også i de omkringliggende områder, såfremt sygdommen spreder sig yder-

ligere. Regeringen er derfor i udgangspunktet positivt stemt over for, at der iværksættes en ko-

ordineret indsats og gennemføres en række konkrete tiltag med henblik på effektivt og målret-

tet at bekæmpe sygdommen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det må forventes, at initiativet støttes af en bred kreds af medlemsstater.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(Evt.) Det russiske forbud imod import af en række landbrugsprodukter fra EU

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. august

2014. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Rusland indførte med effekt fra den 7. august 2014 et forbud imod import til Rusland af en ræk-

ke landbrugsprodukter og fødevarer fra EU, USA, Norge, Canada og Australien. Det rejser bety-

delige problemer for EU’s landbrugssektor på grund af den store russiske import af landbrugs-

produkter og fødevarer fra EU. Særligt ramte sektorer er frugt og grønt samt kød,

fisk og mejeriprodukter. Kommissionen har iværksat markedstiltag inden for mejeri-, frugt og

grøntsektoren for at afbøde effekterne. Der er i EU’s Fælles Markedsordning for Landbrugsvarer

en række markedsinstrumenter, der kan bringes i anvendelse, for at hindre prisfald og anden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uligevægt på markedet, der kan blive et resultat af det russiske importstop. Sagen forventes sat

på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 13.-14. oktober 2014 med henblik på ud-

veksling af synspunkter.

Baggrund

Rusland indførte med effekt fra den 7. august 2014 et forbud imod import til Rusland af en ræk-

ke landbrugsprodukter og fødevarer fra EU, USA, Norge, Canada og Australien. Det rejser bety-

delige problemer for EU’s landbrugssektor på grund af den store russiske import af landbrugs-

produkter og fødevarer fra EU.

Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. oktober

2014 med henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er ikke tale om stillingtagen til et konkret forslag, hvorfor nærhedsprincippet ikke er rele-

vant.

Formål og indhold

Rusland indførte med effekt fra den 7. august 2014 et forbud imod import til Rusland af en ræk-

ke landbrugsprodukter og fødevarer fra EU, USA, Norge, Canada og Australien. Importforbuddet

er et modsvar på de vestlige sanktioner mod Rusland som følge af situationen i Ukraine. Ifølge

de foreliggende oplysninger omfatter importforbuddet følgende produkter:

• Kød fra kvæg - fersk, kølet eller frossent.

• Svinekød - fersk, kølet eller frossent.

• Fjerkræ og fjerkræprodukter - fersk, kølet eller frossent.

• Fisk, skaldyr mv.

• Mælk og mælkeprodukter samt ost.

• Grøntsager, frugter og nødder.

• Pølser og andre lignende kødprodukter.

Rusland er det næststørste marked for EU’s landbrugseksport og aftager for en samlet værdi på

11,8 milliarder € landbrugsprodukter og fødevarer fra EU (ca. 10 % af den samlede EU eksport

af disse varer). De produkter, der er omfattet af importforbuddet udgør 43 % af landbrugsek

sporten til Rusland eller en værdi på ca. 5 milliarder €. Forbuddet ventes at omfatte danske va-

rer til en værdi af ca. 3 mia. kr. ud af en samlet dansk fødevareeksport til Rusland på ca. 4,3

mia. kr.(2013), hvoraf svinekød udgjorde ca. 2,1 mia. kr. De produkter, der især er påvirket i

EU, er følgende:

Frugt og grønt

Rusland er en vigtig importør af frugt og grønt fra EU. For æbler og pærer gælder eksempelvis,

at henholdsvis 7 % og 8 % af EU’s samlede produktion eksporteres til Rusland. Æbler er samlet

set det største frugt- og grøntprodukt med en eksport fra EU på ca. 787.410 tons i 2013. Dan-

mark har i praksis ikke eksport af frugt og grønt til Rusland, men den danske gartnerisektor vil

blive påvirket negativt, hvis produktionen fra andre medlemsstater især Nederlandene og Polen,

der normalt afsættes til det russiske marked, nu skal afsættes på EU’s indre marked med stort

udbud og faldende priser til følge. Kommissionen har ultimo september 2014 oplyst, at priserne

på en række frugt- og grøntsagsprodukter er stabile eller stigende – især for tomater, ferskner

og nektariner. Priserne på æbler og pærer falder imidlertid forsat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kød

Rusland er traditionelt en vigtig aftager af svinekød fra EU. Den russiske import af svinekød fra

EU omfattede 3,2 % af produktionen på 22 millioner tons i EU i 2013. Rusland aftog således ca.

33 % af svinekødseksporten fra EU. Det svarer til en årlig eksport til Rusland i 2013 på omkring

700.000 tons ud af en samlet årlig eksport på omkring 2,2 millioner tons. I perioden 2011-2013

eksporterede Danmark gennemsnitligt 108.900 tons svinekæd årligt til Rusland. Der har allere-

de været et russisk importstop af svinekød fra hele EU siden februar 2014 på grund af fund af

vildsvin og tamsvin med Afrikansk Svinepest i Polen, Litauen og Letland. Konsekvenser heraf er

hidtil afbødet grundet lidt faldende udbud, god efterspørgsel på hjemmemarkedet og god ek-

sport til Fjernøsten, men der ses nu prisfald. For oksekøds vedkommende eksporteredes i 2013

ca. 0,6 % af EU’s årlige produktion af oksekød til Rusland – hvilket svarer til 40.800 tons. Det er

ca. 25,3 % af EU’s samlede eksport af oksekød i 2013, der var på ca. 161.100 tons. I perioden

2011-2013 var Danmarks eksport af oksekød til Rusland på ca. 5.400 tons. For fjerkrækøds

vedkommende aftog Rusland i 2013 ca. 0,7 % af EU’ samlede produktion af fjerkrækød på ca.

1,3 mio. tons. Det svarer til at ca. 6,6 % af EU’s samlede eksport af fjerkrækød gik til det russi-

ske marked i 2013. Danmarks eksport af fjerkræ til Rusland var på lidt over 4.000 tons i 2013.

Mælk og mejeriprodukter

Rusland har en stor import af især smør og ost. Rusland aftager ca. 24 % af EU’s årlige smørek-

sport på ca. 130.000 tons (gennemsnit i perioden 2011-2013). Rusland aftager en stor del af

EU’s vigtige eksport af ost, hvor eksporten til Rusland androg 237.000 tons ud af EU’s samlede

osteeksport på 743.200 tons (gennemsnit i perioden 2011-2013). Størsteparten af denne ek-

sport til Rusland kommer fra Tyskland og Nederlandene. Danmark har en mindre andel af den-

ne eksport. Danmarks eksport af smør til Rusland androg 2.200 tons i 2013. Danmarks eksport

af ost til Rusland androg 11.900 tons. Dertil bemærkes, at Danmarks osteeksport til Rusland er

steget markant gennem de seneste år. Mælkeprisen i EU er faldende, idet afregningspriserne på

forarbejdede produkter som smør og mælkepulver og i mindre omfang for ost er faldet. Det er

uklart hvorvidt prisfaldet alene kan tilskrives det russiske importstop, da der endvidere er et

øget udbud af mejerivarer som følge af høj mælkeproduktion på verdensplan.

Iværksatte tiltag på EU-niveau

Frugt og grønt

Kommissionen iværksatte den 18. august 2014 hastetiltag inden for netop denne sektor, da der

er tale om produkter med kort holdbarhed. Det skete ved en delegeret retsakt, hvor Kommissi-

onen afsatte 125 mio. € til støtteforanstaltninger, som omfattede tomater, gulerødder, blomkål,

agurker, sylteagurker, champignon, æbler, pærer, røde frugter, vindruer og kiwier. Støtten var

fordelt med 82 millioner € til æbler og pærer og 43 millioner € til anden frugt og grønt. Støtte

kunne ydes til gratis uddeling til visse institutioner, tilbagetrækning, ikke-høst og grøn høst af

de omfattede produkter. Støtte kunne ydes i perioden fra den 18. august 2014 til udgangen af

november 2014. Endvidere har Kommissionen ved en delegeret retsakt iværksat en støtteord-

ning inden for ferskner og nektariner til et beløb på 35 millioner €.

Den 10. september 2014 blev ordningen for æbler pærer og anden frugt og grønt suspenderet

på grund af uforholdsmæssig stor søgning til et samlet beløb, der overskred støtteforanstaltnin-

gens budget. Størstedelen af ansøgningerne - svarende til 87 % af budgettet – kom fra én med-

lemsstat. Kommissionen har den 30. september 2014 iværksat en ny støtteordning med lignen-

de tiltag, hvortil Kommissionen har afsat 165 mio. €. I den nye ordning er der større fokus på,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at støtte primært allokeres til de produkter og medlemsstater, der er særligt berørt af manglen-

de eksport til Rusland. Der er faste allokeringer pr. produktgruppe og pr. medlemsstat med en

minimumsallokering til alle medlemsstater på 3.000 tons.

Mælk og mejeriprodukter

Da mælkesektoren også er påvirket af det russiske importstop, er der også iværksat tiltag på

dette område. Der er med virkning fra 7. september 2014 iværksat støtte til privat oplagring af

smør og skummetmælkspulver for en periode på mellem 90 og 210 dage. Herudover har Kom-

missionen iværksat en støtte til privat oplagring af visse oste for en periode på mellem 60 og

210 dage og begrænset til en samlet mængde på 155.000 tons, beregnet ud fra den traditionel-

le eksport til Rusland. Kommissionen har den 23. september 2014 udstedt en forordning, der

øjeblikkeligt suspenderer ordningen for støtte til privat oplagring af ost på grund af for stor søg-

ning fra én medlemsstat af støtte til oste, der ikke traditionelt eksporteres til det russiske mar-

ked.

Endelig har Kommissionen forlænget perioden, hvor der kan opkøbes til intervention af smør og

skummetmælkspulver til udgangen af 2014. Denne periode løber normalt fra 1. marts til 30.

september, men den er nu forlænget til udgangen af 2014.

Med henblik på at opnå adgang og at afsætte landbrugsprodukter på alternative markeder, har

Kommissionen øget indsatsen i forhold til at afhjælpe eventuelle handelshindringer, ligesom

Kommissionen vil øge budgettet til salgsfremme med 30 mio. € i 2015.

Tilgængelige markedstiltag

Under den fælles landbrugspolitik er der i Den Fælles Markedsordning mulighed for at indføre en

række markedstiltag med henblik på at imødekomme markedspåvirkningen af det russiske im-

portforbud.

Der er tale om følgende tiltag:



Offentlig intervention: Medlemsstaternes interventionsorganer opkøber på EU’s vegne land-

brugsvarer og lægger på lager. Formålet er at begrænse udbuddet med henblik på at stabili-

sere priserne. Der kan under nærmere regler opkøbes smør, skummetmælkspulver og okse-

kød mv.



Støtte til privat oplagring: Erhvervsdrivende kan få støtte til at lægge landbrugsvarer på la-

ger i en bestemt minimumsperiode. Det omfatter hvidt sukker, olivenolie, spindhør, okse-

kød, smør, ost med beskyttet oprindelsesbetegnelse, skummetmælkspulver, svinekød og få-

re- og gedekød.



Støtte til frugt og grøntsektoren: Under den eksisterende landbrugspolitik ydes EU-støtte via

producentorganisationer. Producentorganisationerne kan lave driftsprogrammer, som skal

være mindst treårige og højst femårige. I disse programmer kan der indgå tiltag med hen-

blik på kriseforebyggelse og styring. I krisestyring kan der bl.a. indgå tilbagekøb fra marke-

det og grøn høst (nedpløjning af afgrøder uden høst). Udgifterne under driftsprogrammerne

finansieres af EU op til 50 %. Der anvendes ikke p.t. krisestyring i de danske producentor-

ganisationers driftsprogrammer.



Foranstaltninger mod markedsforstyrrelser: Kommissionen har mulighed for ved delegerede

retsakter at indføre foranstaltninger herunder eksportrestitutioner for at kunne imødegå

markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller prisfald. Bestemmelsen kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



anvendes ved truende markedsforstyrrelser. I tilfælde af særlig hastende karakter kan

Kommissionen øjeblikkeligt indføre en hvilken som helst form for støtte til markedet.

Foranstaltninger til løsning af specifikke problemer: Denne bestemmelse kan benyttes til ha-

stende foranstaltninger, hvis ovenstående foranstaltning mod markedsforstyrrelser ikke kan

anvendes. Det skal i givet fald ske ved gennemførelsesretsakter, der skal forelægges til af-

stemning i en komité.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen. Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har

løbende drøftet konsekvenserne af det russiske importforbud.

Konsekvenser

De markedsmæssige støttetiltag på EU-niveau vil være finansieret af EU’s fælles landbrugspoli-

tik og dermed af EU-budgettet, hvorfor der ikke vil være direkte statsfinansielle konsekvenser.

Der vil dog være administrative omkostninger, da administrationen skal finansieres af medlems-

staterne. Omkostningerne hertil kan først opgøres, når de eventuelle konkrete markedsindgreb

er offentliggjort.

Kommissionen har oplyst, at de samlede udgifter på skønnet 346 mio. € til de allerede iværksat-

te tiltag, vil blive afholdt under budgetloftet for det kommende budgetår 2015.

Såfremt dette budget opbruges, er der i den fælles landbrugspolitik indført en krisefond på 400

millioner € om året (2011-priser), der kan anvendes til supplerende støtte til landbrugssektoren

i tilfælde af større kriser. Hvis krisereserven skal anvendes, skal Kommissionen forelægge Euro-

pa-Parlamentet og Rådet et forslag til overførsel til de budgetposter, der finansierer de pågæl-

dende foranstaltninger. Midlerne i krisefonden er tilvejebragt gennem en reduktion af den direk-

te støtte til alle landbrugere, der modtager mere end 2.000 € årligt, og tilbageføres til den di-

rekte støtte i det omfang, midlerne ikke bliver anvendt til kriseforanstaltninger.

Med henblik på at sikre en overholdelse af det afsatte budget til søjle I under den fælles land-

brugspolitik (det vil sig udgifterne til direkte støtte og markedsforanstaltninger), skal der ske en

reduktion af den direkte støtte, hvis der er udsigt til, at den finansielle ramme vil blive over-

skredet.

Indførelse af markedsinstrumenter må forventes at kunne forebygge større prisfald på udsatte

landbrugsprodukter og vil således være til gavn for primærlandmænd og forarbejdningsvirk-

somheder. Det må forventes, at der i mindre omfang kan blive tale om administrative konse-

kvenser, for de virksomheder, der skal søge om støtte i medfør af markedsinstrumenter.

Iværksættelse af markedstiltag kan i mindre omfang medføre behov for tilpasning af danske be-

kendtgørelser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer anfører, at markedssituationen for danske mejeriprodukter, frugt og

grønt, svine-, fjerkræ- og oksekød samt fisk er påvirket af handelsembargoen fra Rusland. Det

vigtigste for danske fødevarevirksomheder inden for mejeri- og kødsektorerne i nuværende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

markedssituation er at finde alternative markedsadgange for deres overskudsprodukter på mar-

keder uden for EU. Generelt er det ressourcekrævende at skabe markedsadgang til vækstmar-

keder blandt andet i Asien og Sydamerika og derfor opfordrer Landbrug & Fødevarer til, at der

fra dansk side hele vejen rundt – også i samarbejdet mellem det private og det offentlige – fo-

kuseres på at styrke indsatsen med henblik på at sikre certifikater og godkendelser til nye mar-

keder samt at sikre fortsat hurtig sagsbehandling af sager på de eksisterende markeder udenfor

EU, herunder ikke mindst Kina.

I forhold til kriseforanstaltninger på det indre marked mener Landbrug & Fødevarer, at de an-

vendte foranstaltninger skal være relevante, målrettede og tidsbegrænsede. Midlerne skal allo-

keres, derhen hvor behovet er størst, for at imødegå indirekte priseffekter på danske varer.

Ruslands beslutning om at lukke for EU’s eksport af svinekød har haft voldsom negativ betyd-

ning for EU’s svinepriser. Landbrug & Fødevarer vurderer, at noteringen på svinekød i Danmark

ville have været mindst 2 kr./kg højere, såfremt det russiske marked havde været åbent, hvil-

ket svarer til et estimeret indtjeningstab på 4. mia. kr. for svineproducenterne i Danmark. Den

aktuelle svinenotering i Danmark er i indeværende uge 9,80 kr./kg. Grunden, til at priserne ikke

er faldet efter februar 2014, er svinesygdommen PEDV i USA, let faldende produktion i EU, et

vejrmæssigt varmt forår i EU samt en gunstig valutakursudvikling.

Alle vigtige eksportmarkeder er nu er under voldsomt nedadgående prisfald, da store udbyder-

lande som USA og Canada også er udelukkede fra det russiske marked samt at andre kødtyper

også er ramt, hvilket betyder et større udbud i EU. Således har vi på det seneste set markante

prisfald i EU på et tidspunkt af året, hvor vi normalt har rimeligt stabile priser.

EU eksporterede i 2013 750.000 tons svinekød til Rusland. Danmarks eksport var 131.000 tons

svinekød til en værdi af 2,1 mia. kr. Landbrug & Fødevarer vurderer, at der på baggrund af de

seneste prisfald er behov for at aktivere markedsstøtte i form af støtte til privat oplagring, som

også omfatter varerne spæk/fedt og spiselige biprodukter (varer som typisk går til Rusland)

med mulighed for at kunne bryde kontrakten efter én måned til eksport udenfor EU. Udover de

seneste prisfald ser vi normalt sæsonmæssige prisfald i november og december. Støtte til privat

oplagring vil stabilisere markedet i den nuværende situation.

Verdensmarkedet har over de seneste måneder været i fald grundet svingninger i den kinesiske

efterspørgsel og en kraftig stigning i det globale udbud, anført af stigende mælkeproduktion i

EU. Den russiske embargo forstærker således en markedsnedgang på verdensmarkedet for me-

jeriprodukter. Som konsekvens heraf begynder prisniveauet for mejeriprodukter at nærme sig

interventionsniveauet, mens mælkeprisen har været stærkt faldende.

Der er fortsat behov for, at Kommissionen sætter alle sejl ind på at lette adgangen til alternative

markeder for dermed at sikre afsætning af de mejeriprodukter, der ikke kan komme ind på det

russiske marked. Her kan både Kommissionen og de danske myndigheder gøre en indsats.

Erhvervet har været tilfreds med, at Kommissionen har ageret handlekraftigt i forhold til mar-

kedsforvaltningen og ønsker, at Kommissionen fastholder sin handlekraftige og fleksible tilgang

fremadrettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har blandt andet senest indført støtte til privat oplagring for smør, skummet-

mælkspulver og ekstraordinært for ost. Ordningerne kan på europæisk niveau bidrage til at lette

det nuværende markedspres. Forvaltningsmæssigt er det dog yderst uheldigt, at den ekstraor-

dinære ordning for privat oplagring af ost allerede er suspenderet på grund af for mange ansøg-

ninger fra én medlemsstat, der ikke traditionelt eksporterer til Rusland.

Erhvervet har også støttet, at interventionsperioden for smør og skummetmælkspulver er udvi-

det til den 31. december 2014. Der er dog fortsat behov for, at Kommissionen i lyset af den nu-

værende markedssituation har en fleksibel tilgang til anvendelsen af interventionsordningen for

dermed at lægge en effektiv bund i markedet. Det bør i den sammenhæng nævnes, at referen-

ceprisen for interventionsordningen ikke vurderes at afspejle den udvikling, der har været på

mejerimarkedet de senere år.

Danmark producerer i øjeblikket over mælkekvoten og styrer sandsynligvis igen mod en betyde-

lig superafgift i det sidste kvoteår 2014/2015. Det må på grund af den nuværende markedssitu-

ation antages at være meget svært at skabe opbakning til en teknisk lempelse for at minimere

konsekvenserne af en eventuel dansk superafgift. Ikke desto mindre bør muligheder for en lem-

pelse afsøges.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at det russiske importforbud indebærer udfordringer for fødevaresektoren på

grund af den store russiske import af fødevarer fra EU. Såfremt der konstateres prisfald og an-

dre former for markedsforstyrrelser, vil regeringen ikke modsætte sig indførelse af markedsin-

strumenter, der forekommer markedsmæssigt velbegrundede og balancerede på tværs af de

påvirkede sektorer og holder sig inden for de afsatte budgetrammer. Dog støtter Danmark ikke

brug af eksportrestitutioner. Man finder endvidere, at Kommissionen bør medvirke til at gøre en

ekstra indsats for, at den eksport, der normalt går til Rusland, kan afsættes på andre markeder

uden for EU gennem udmøntning af eksisterende frihandelsaftaler mellem EU og tredjelande.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En lang række medlemsstater er bekymrede for konsekvenserne af Ruslands importstop og

har opfordret til indførelse af en lang række markedsinstrumenter. Der kan eventuelt forventes

kritik af de hurtigt suspenderede støtteordninger på frugt- og grønt samt ost, ligesom det kan

forventes, at der forespørges på iværksættelse af yderligere markedsforanstaltninger. En min-

dre gruppe medlemsstater forventes at opfordre til besindighed, og til at situationen analyseres

grundigt, før der eventuelt iværksættes yderligere tiltag.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 28. august 2014 forud for ekstraor-

dinært rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 5. september 2014, jf. samlenotat oversendt den 21.

august 2014.

Der blev endvidere eftersendt høringssvar fra § 2-udvalget (landbrug) til Folketingets Europaud-

valg den 25. august 2014.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Internationale handelsaftaler og forhandlinger i forhold til landbrug

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. oktober 2014

vil orientere om status for EU’s regionale og bilaterale handelsaftaler og –forhandlinger samt

multilaterale forhandlinger.

Baggrund

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. oktober 2014

vil orientere om status for EU’s regionale og bilaterale handelsaftaler og –forhandlinger samt

multilaterale forhandlinger.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. oktober 2014 med

henblik på orientering.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stilling-

tagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Igangværende frihandelsforhandlinger

Der er blevet afviklet seks forhandlingsrunder mellem EU og USA siden lancering af frihandels-

forhandlingerne i marginen af G8-topmødet i Nordirland i juni 2013. Den seneste runde fandt

sted i Bruxelles d. 14.-18. juli 2014. Næste runde forventes afviklet den 29. september - 3. ok-

tober 2014 i Washington. Herefter forventes afholdt yderligere én forhandlingsrunde i efteråret

2014. Forhandlingernes indledende fase er nu ved at være overstået. Her har formålet været at

sætte rammerne for de videre forhandlinger og opbygge en god forståelse for de respektive sy-

stemer og lovgivningsprocesser. Der har således endnu kun været forhandlet få udkast til kapit-

ler i en endelig frihandelsaftale, men der har imidlertid været udvekslet et første tilbud på told-

satser.

Forhandlingerne mellem EU og Japan startede i april 2013, og der har foreløbig været gennem-

ført seks forhandlingsrunder. Danmark er et af de få EU-lande, som kontinuerligt opretholder et

handelsoverskud over for Japan, og for hvem en ambitiøs frihandelsaftale har et entydigt posi-

tivt økonomisk perspektiv. Navnlig landbrugs- og fødevareerhvervet samt lægemiddelindustrien

har meget stærke interesser i en åbning af det japanske marked. Forhandlingerne befinder sig

endnu på et relativt tidligt stadie. Der har været udvekslet indledende tekstforslag og tilbud på

enkelte områder. Forud for 6. forhandlingsrunde gennemførte EU en 1-års gennemgang af for-

handlingerne, der bekræftede, at Japan havde leveret tilstrækkelige fremskridt vedrørende en

række prioriterede tekniske handelshindringer, blandt andet godkendelsesprocedurer for føde-

varetilsætningsstoffer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) har der gennem længere

tid været begrænset momentum i forhold til forhandlingerne, blandt andet vedrørende udveks-

ling af nye og mere omfattende toldtilbud. Aftalen vil være omfattende og dække emner som

tjenesteydelser, investeringer, offentlige indkøb og bæredygtig udvikling. Den vil også sigte mod

at sikre en passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og geografiske betegnel-

ser. Spørgsmålet om liberalisering af handelen med landbrugsvarer har vist sig at være et helt

centralt element i forhandlingerne. Aktuelt afventer EU enighed blandt Mercosur-landene om

færdiggørelsen af et nyt toldtilbud.

I forhold til Indien har EU signalleret fuldt engagement med henblik på at få afsluttet frihandels-

forhandlingerne. Aktuelt afventer EU dog den nye indiske regerings udmeldinger på det han-

delspolitiske område, herunder holdningen til frihandelsforhandlinger.

Færdigforhandlede frihandelsaftaler

Den første frihandelsaftale i den nye generation af EU’s frihandelsaftaler blev indgået med Syd-

korea. Aftalen trådte i kraft i juli 2011 og er desuden EU’s første handelsaftale med et asiatisk

land. Aftalen er den mest ambitiøse, EU nogensinde har forhandlet sig frem til. Den indebærer

en afvikling af næsten alle importafgifter efter en overgangsperiode og skaber væsentlige nye

muligheder for blandt andet markedsadgang for tjenesteydelser og investeringer. Fokus er nu

rettet mod effektiv implementering af aftalen gennem en række specialiserede komitéer og ar-

bejdsgrupper.

Der blev den 18. oktober 2013 indgået en politisk aftale om hovedelementerne i en frihandelsaf-

tale mellem EU og Canada. Den politiske aftale indebærer en omfattende afvikling af toldsatser i

såvel EU som Canada. På EU’s side er der tale om en afvikling af 99,2 % af alle toldlinjer ved en

aftales fulde indfasning. Den tilsvarende toldafvikling på canadisk side omfatter 98,8 % af alle

toldlinjer. Den politiske aftale medfører øget markedsadgang for canadisk okse- og svinekød i

EU, mens EU omvendt opnår en bedre markedsadgang i Canada for blandt andet mejeriproduk-

ter. Relateret til dette accepterer Canada fremadrettet at yde beskyttelse af et bredt udsnit af

EU’s prioriterede geografiske indikationer på fødevareområdet. Der er efterfølgende opnået

enighed mellem EU og Canada om reciprocitet i håndteringen af henholdsvis EU’s ostekvoter på

det canadiske marked og Canadas kødkvoter på det europæiske marked, således at begge kvo-

ter administreres efter et licensbaseret system. Det forventes, at aftalen vil kunne træde i kraft i

2. halvår af 2016.

En regional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN

-landene blev igangsat i 2007, men mangel på

fremskridt gjorde, at aftalen blev sat på ”stand-by” og afløst af bilaterale forhandlinger med de

enkelte ASEAN-lande. Tanken er, at de bilaterale frihandelsaftaler på sigt kan udgøre byggesten

til en egentlig EU-ASEAN frihandelsaftale. EU og Singapore afsluttede i december 2012 de politi-

ske forhandlinger om en frihandelsaftale, der pt. undergår juridisk review. Der er desuden

iværksat yderligere forhandlinger om et kapitel om investeringsbeskyttelse. Aftalen er banebry-

dende for grøn teknologi, idet den forenkler reglerne for handel og investeringer i grøn teknologi

og fremmer grønne udbud. Der er tale om den første aftale med et land i ASEAN-gruppen, hvor

EU også forhandler om frihandelsaftaler med Malaysia, Vietnam og Thailand. Forhandlingerne

med Vietnam er længst fremme.

Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2013 undertegnede EU en ambitiøs og omfattende frihandelsaftale med Peru og Colombia. Af-

talen medfører først og fremmest en eliminering af langt de fleste toldtariffer, samt forpligtelser

vedrørende reduktion af tekniske barrierer og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

mv. Aftalen er åben for deltagelse af andre Andin-lande

. Ecuador har i juli 2014 tilsluttet sig af-

talen.

EU afsluttede i december 2011 endvidere forhandlingerne om frihandelsaftaler med Ukraine.

Den midlertidige anvendelse af aftalen er udskudt til 31. december 2015, og indtil da forventes

de ensidige afskaffelser og nedsættelser af told på ukrainske varer, som følger af Det Europæi-

ske Råds hjælpepakke til Ukraine vedtaget den 6. marts 2014, at være i kraft.

EU forhandlede i juli 2013 frihandelsaftaler på plads med Moldova, Armenien og Georgien. Ar-

meniens præsident meldte dog efterfølgende ud, at landet vil tilslutte sig den eurasiske tolduni-

on (anført af Rusland), hvilket fra EU's side betragtes som uforeneligt med en frihandelsaftale

mellem EU og Armenien. Aftalerne med Moldova og Georgien blev paraferet på topmødet i det

østlige partnerskab i november 2013, endelig undertegnet den 27. juni 2014 og er i midlertidig

anvendelse siden 1. september 2014.

Endvidere forhandles om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA’er), som også har et udviklings-

mæssigt sigte, med forskellige grupperinger af AVS-lande (udviklingslande i Afrika, Vestindien

og Stillehavet). Senest har EU indgået aftaler med henholdsvis en række vestafrikanske lande,

herunder Nigeria, og SADC (South African Development Community), herunder Sydafrika.

WTO-forhandlingerne

WTO er havnet i en alvorlig krise efter, at Indien har blokeret den formelle godkendelse af han-

delslettelsesaftalen (TFA) inden den på WTO-ministermødet på Bali i december 2013 fastsatte

tidsfrist den 31. juli 2014. Handelslettelsesaftalen er et kerneelement i Bali-pakken og hele om-

drejningspunktet for, at Bali-mødet kunne betegnes som en succes. Det er endnu for tidligt at

sige, hvad virkningerne bliver for Bali-pakken og Doha-runden – herunder om handelslettelse-

saftalen måske alligevel kan reddes i de kommende måneder, eller om blokeringen får mere

vidtrækkende konsekvenser for det multilaterale handelssystem.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, men skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel

218 godkende frihandelsaftaler.

Konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftel-

sen vil ikke i sig selv berøre beskyttelsesniveauet.

Høring

§ 2-udvalget (landbrug) og § 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Landbrug & Fødevarer støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus

på indgåelse af frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er –

Peru, Colombia, Ecuador og Bolivia.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ifølge Landbrug & Fødevarer afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark

og i Europa.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den konstruktive dialog med USA inden for

rammerne af TTIP-forhandlingerne fortsættes. Dialogen må ske på grundlag af viden-

skabelige standarder og en forståelse for de forskellige reguleringstilgange i henholdsvis

EU og USA.

Landbrug & Fødevarer ser fortsat et stort potentiale i en ambitiøs frihandelsaftale mel-

lem EU og Japan. Potentialet knytter sig ikke mindst til en bedre markedsadgang for

svinekød. Det er ifølge Landbrug & Fødevarer centralt, at EU’s markedsadgang for svi-

nekød ikke bliver ringere end den markedsadgang, USA måtte forhandle igennem med

Japan som del af TPP-forhandlingerne.

Landbrug & Fødevarer ser det desuden som en meget vigtig fællesopgave, at der bliver

skabt markedsadgang til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået fri-

handelsaftaler med (Chile, Peru, Columbia og de centralamerikanske lande). Landbrug &

Fødevarer finder det stærkt utilfredsstillende, at Brasilien i realiteten ikke viser nogen

form for reel handlingsvilje, når det handler om at få adgang til det brasilianske marked.

Brasilien har en markant eksport til EU af fjerkræ- og oksekød, ca. 450.000 tons fjer-

krækød og 150.000 tons oksekød årligt, hvorimod EU ikke har nogen adgang af nævne-

værdig karakter til Brasilien. Endelig fremhæver Landbrug & Fødevarer, at enhver frem-

gang i EU’s forhandlinger med MERCOSUR, bør betinges af reel fremgang i EU’s adgang

til det brasilianske marked.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side vil man tage Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende og am-

bitiøse frihandelsaftaler generelt er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at op-

nå adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og

vækst i Danmark.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien i forhold til landbrug

KOM(2014) 130

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde i marts 2014 en meddelelse om status for EU’s vækststrategi, Eu-

ropa 2020. Der gennemføres en midtvejsevaluering af strategien, som forventes at løbe ind i

2015. Formandskabet forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. oktober 2014 at

lægge op til en udveksling af synspunkter om Europa 2020-strategiens effekter, herunder hvor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dan den fælles landbrugspolitik kan bidrage til Europa 2020-målene, for eksempel gennem

fremme af ungdomsbeskæftigelse i landbrugssektoren.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2014) 130 af 5. marts 2014 fremsendt meddelelsen Status over

Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Meddelelsen er fremsendt

i en dansk sprogversion den 7. marts 2014.

Formandskab ventes at sætte evalueringen af Europa 2020-strategien på dagsordenen i flere

rådsformationer i løbet af efteråret 2014. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) forventes for-

mandskabet at lægge op til en udveksling af synspunkter om Europa 2020-strategiens effekter,

herunder hvordan den fælles landbrugspolitik kan bidrage til Europa 2020-målene, for eksempel

gennem fremme af ungdomsbeskæftigelse i landbrugssektoren.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.-14. oktober 2014 med

henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stilling-

tagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Europa 2020-strategien

EU’s 10-årige vækststrategi, Europa 2020, blev vedtaget på Det Europæiske Råd i juni 2010.

Strategien afløste Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. Formålet med Europa 2020 er

at styrke EU’s langsigtede vækstpotentiale, blandt andet ved at håndtere de udfordringer, EU

står over for i forhold til den aldrende befolkning, klimaændringer og konkurrencen i den globale

økonomi, og sikre, at der på nationalt plan og på EU-plan arbejdes for vækst, høj beskæftigelse,

produktivitet og social sammenhørighed.

I strategien er opstillet fem overordnede EU-mål frem mod 2020 vedrørende beskæftigelse, ud-

dannelse, forskning og udvikling, klima og energi samt social inklusion og fattigdomsbekæmpel-

se. Strategien omfatter også syv flagskibsinitiativer, der skal sikre fremskridt og forpligte EU og

medlemslandene på de områder, der prioriteres under Europa 2020, blandt andet innovation,

den digitale økonomi, beskæftigelse, unge, industripolitik, fattigdom og ressourceeffektivitet.

Midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien

Kommissionen har i forlængelse af meddelelse om status for Europa 2020 lanceret en offentlig

høring om videreudvikling af strategien. Den offentlige høring, der ventes afsluttet den 31. ok-

tober 2014, skal ses som et input til den planlagte midtvejsevaluering af strategien i foråret

2015. Der foreligger således endnu ingen konkrete anbefalinger fra Kommissionen.

Kommissionen vurderer i sin statusmeddelelse, at Europa 2020-strategien er lige så relevant i

dag som i 2010, herunder at de fleste af de langsigtede udfordringer grundlæggende er de

samme. Kommissionens analyser peger på, at erfaringerne med målene og flagskibsinitiativerne

i strategien har været blandede. EU er godt på vej til at opfylde eller komme tæt på målene for

uddannelse, klima og energi, mens der stadig skal tages foranstaltninger, hvis målene for be-

skæftigelse, forskning og udvikling og fattigdomsbekæmpelse skal opnås. Kommissionen påpe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger, at den koordination, der gennemføres i EU hvert år inden for rammerne af det europæiske

semester, er et potentielt effektivt instrument til at opfylde alle målene i Europa 2020-

strategien.

Innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed

Som en del af flagskibsinitiativet ”Innovation i EU” findes 5 innovationspartnerskaber, herunder

et innovationspartnerskab (EIP) om landbrugets produktivitet og bæredygtighed. Innovations-

partnerskabets formål er at skabe synergi gennem fokusering af eksisterende politikker på inno-

vation og ved at fungere som en dynamisk platform, der forbinder aktører (landmænd, forskere,

rådgivningstjenester m.fl.) nationalt såvel som på EU-plan med henblik på udveksling af erfarin-

ger og viden. Formålet er at bygge bro mellem videnskaben og den praktiske anvendelse af in-

novativ praksis og herigennem bidrage til en konkurrencedygtig primærsektor.

Det danske landdistriktsprogram

Målene i Europa 2020-strategien forfølges på en bred front i det danske landdistriktsprogram

2014-2020 gennem indsatser for demonstrations- og udviklingsprojekter i landbruget, miljøin-

vesteringer på landbrugsbedrifter, miljø-, klima- og naturindsatser i landbruget og for etablering

af ny virksomhed og bedre rammevilkår i landdistrikterne.

Udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftel-

sen vil ikke i sig selv berøre beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), og der er ikke indkommet

høringssvar.

Landbrug & Fødevarer anfører, at det er helt centralt, at Europa 2020-strategien bliver

en aktiv driver for vækst, beskæftigelse og forbedring af den internationale konkurren-

ceevne for europæisk landbrug og fødevareindustri.

Det er i den forbindelse er positivt at notere sig, at den kommende kommissionsfor-

mand, Jean-Claude Juncker, i sit hyrdebrev til den udpegede landbrugskommissær, Phil

Hogan, lægger afgørende vægt på, at landbrugs- og fødevaresektorerne skal bidrage til

vækst og jobskabelse. Det er helt på linje med Landbrug & Fødevarers politik.

Landbrug & Fødevarer lægger særlig vægt på, at der kommer fokus på følgende områ-

der:



At de kommende evalueringer af EU's fælles landbrugspolitik, herunder de grønne

krav, har et forøget fokus på forenkling, vækst og beskæftigelse.



At der sættes fokus på overimplementering af EU-regler på tværs af EU-lande, så

overimplementering ikke medfører konkurrenceforvridning og hæmmer vækst.



At EU bliver mere ambitiøs på forskningsområdet, som er et centralt vækstelement i

Europa 2020 strategien. Det nuværende mål er 3 % af BNP, som Danmark allerede

har nået.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i, at de overordnede prioriteter og mål i Europa 2020-strategien fortsat er

relevante og velbegrundede. Regeringen støtter et øget fokus på, hvordan man konkret kan

styrke EU’s vækstpotentiale, for eksempel gennem strukturreformer på nationalt plan og gen-

nem videreudvikling af det indre marked på EU-plan.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien har senest været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 19. september 2014 forud for rådsmøde (konkurrenceevne – indre markedsdelen)

den 25. september 2014, jf. Erhvervs- og Vækstministeriets samlenotat oversendt den 9. sep-

tember 2014.

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om

midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken

Guinea-Bissau om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,

der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Uni-

on og Republikken Guinea-Bissau om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den fi-

nansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to par-

ter

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokol-

len mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau om fastsættelse af

de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-

skabsaftalen mellem de to parter

KOM (2012) 256, KOM (2012) 260 og KOM (2012) 262

Nyt notat.

Resumé

EU og Guinea-Bissau har forhandlet om indgåelse af en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen

mellem EU og Guinea-Bissau. Teksten til den nye protokol, som fastsætter fiskerimulighederne

og den finansielle modydelse, blev paraferet den 10. februar 2012 og vedrører en periode på tre

år fra datoen for undertegnelsen. Den finansielle modydelse fra EU til Guinea-Bissau er fastsat

til 9,2 mio. € (ca. 68,6 mio. kr.) pr. år. Heraf er 3 mio. € (ca. 22,4 mio. kr.) øremærket til ud-

viklingen af sektorpolitikken for fiskeri i Guinea-Bissau. Der var et militærkup i Guinea-Bissau i

april 2012. Den nye midlertidige regering indsat af militæret blev ikke anerkendt af det interna-

tionale samfund, og der blev indført sanktioner mod styret – herunder af EU. Efter nyvalg i maj

2014 er der blevet valgt en ny præsident i Guinea-Bissau. Sanktionerne mod Guinea-Bissau,

som tidligere var vedtaget i medfør af artikel 96 i Cotonou aftalen, blev suspenderet af Rådet

den 14. juli 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske

Unions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Repu-

blikken Guinea-Bissau om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der

er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, forslag til Rådets afgørelse om

indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau om fast-

sættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-

skabsaftalen mellem de to parter og forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimulighe-

der i henhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau om

fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeri-

partnerskabsaftalen mellem de to parter. Forslagene er oversendt til Rådet den 7. juni 2012 i en

dansk sprogudgave.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 i sammenhæng med henholdsvis

TEUF artikel 218, stk. 5, artikel 218, stk. 6, litra a) og artikel 218 stk. 7, for så vidt angår proto-

kollen samt TEUF artikel 43, stk. 3 for så vidt angår fordelingen af fiskerimuligheder internt i EU,

og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget til Rådets afgørelse om endelig ind-

gåelse af protokollen kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.

Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Teksten til den nye protokol, som fastsætter fiskerimulighederne og den finansielle modydelse,

der blev paraferet den 10. februar 2012, vedrører en periode på tre år fra datoen for underteg-

nelsen. Protokollen erstatter en midlertidig protokol, som gjaldt for perioden 16. juni 2011 – 15.

juni 2012.

Der var et militærkup i Guinea-Bissau den 12. april 2012 forud for anden runde af præsident-

valget, der var fastlagt til den 29. april 2012, og den demokratisk valgte regering i landet blev

afsat. En ny midlertidig regering kontrolleret af militæret blev indsat med et mandat til at afhol-

de valg efter et år. Den nye midlertidige regering blev ikke anerkendt af det internationale sam-

fund, og der blev indført sanktioner mod styret – herunder af EU efter Cotonou aftalens artikel

96. På baggrund af den politiske udvikling i Guinea Bissau valgte Rådet i sommeren 2012 at stil-

le Kommissionens forslag i bero. Efter to valgrunder (13. april og 18. maj 2014) er der blevet

valgt en ny præsident i Guinea-Bissau. På et møde i Rådet i juli 2014 valgte EU at suspendere

sanktionerne mod Guinea Bissau under Cotonou-aftalens artikel 96.

EU’s fælles Udenrigstjeneste foretog i juli en evalueringsmission til landet med deltagelse fra

Kommissionen. På missionen blev også mulighederne for at genoptage relationer under fiskeri-

partnerskabsaftalen drøftet. Kommissionen har meddelt, at tilbagemeldingerne fra missionen

generelt var positive. Fra Guinea-Bissaus side var man interesseret i at genoptage relationer på

alle områder, også i forhold til fiskeri. Det kom frem, at man var villige til at underskrive og im-

plementere fiskeriprotokollen under fiskeripartnerskabsaftalen. Når denne aftale er på plads,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mente man fra Guinea Bissaus side, at denne ville bidrage med vigtige ressourcer, så man kun-

ne udvikle fiskeriadministrationen i landet yderligere. Det blev desuden anført, at fiskeriadmini-

strationen i Guinea-Bissau havde fortsat sit arbejde, kontrolleret og implementeret tiltag også

efter militærkuppet. Kommissionen har ligeledes oplyst, at man i begyndelsen af september har

gennemført en inspektion vedrørende ulovligt, u-rapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) i Gui-

nea-Bissau med et tilfredsstillende resultat.

Hovedformålet med fiskeripartnerskabsaftalen og den tilhørende protokol er at styrke samarbej-

det mellem EU og Guinea-Bissau med henblik på at skabe en partnerskabsramme for udvikling

af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Guinea-

Bissaus fiskerizone i begge parters interesse. Partnerne forpligter sig inden for aftalen til viden-

skabeligt samarbejde om ansvarligt fiskeri og ulovligt, uregistreret og u-rapporteret fiskeri (IUU-

fiskeri).

Protokollen giver adgang for EU-fiskerfartøjer til fiskeri efter tun og andre stærkt vandrende ar-

ter og et fiskeri efter rejer, blæksprutter og fisk i Guinea-Bissaus farvande.

Til fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Guinea-Bissaus farvande skal der efter proto-

kollens ikrafttræden aftales et flerårigt sektorprogram under hensyntagen til Guinea-Bissaus na-

tionale fiskeripolitik og andre politikker, der hænger sammen med eller har indvirkning på

fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri, herunder støtte til ikke-industrielt fiskeri, overvåg-

ning, kontrol og bekæmpelse af ulovligt, u-rapporteret og ureguleret fiskeri.

I protokollen er der mere specifikt fastsat fiskerimuligheder for følgende fiskerikategorier:

–

frysetrawlere til rejefiskeri: 3.700 bruttotonnage (mod 4.400 i den tidligere protokol)

–

frysetrawlere til fiskeri efter fisk og blæksprutter: 3.500 bruttotonnage (mod 4.400 i den

hidtidige protokol)

–

28 notfartøjer til tunfiskeri/langlinefartøjer med flydeline (mod 23 i den hidtidige protokol)

–

12 stangfartøjer til tunfiskeri (mod 14 i den hidtidige protokol).

Spanien, Portugal, Grækenland, Frankrig og Italien har fiskeriinteresser inden for protokollen.

Herudover har også Polen udtrykt interesse for at undersøge mulighederne for polske fartøjers

fiskeri under protokollen.

Den finansielle modydelse fra EU til Guinea-Bissau er fastsat til ca. 9,2 mio. € (68,6 mio. kr.)

(mod 7,5 mio. € i den hidtidige protokol) pr. år over 3 år og bygger på:

a) 6,2 mio. € (ca. 46,2 mio. kr.) (mod 7 mio. € (52,2 mio. kr.) i den hidtidige protokol) for

adgang til fiskeressourcerne i Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone og

b) et særligt beløb på 3,0 mio. € (ca. 22,4 mio. kr.) (mod 500.000 € (3,7 mio. kr.) i den

hidtidige protokol) til støtte for og gennemførelse af Guinea-Bissaus fiskeri- og havpolitik.

Parterne forpligter sig til at fremme overholdelsen af henstillinger vedtaget af Den Internationale

Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) og forpligter sig til at

fremme samarbejdet på subregionalt plan om ansvarlig forvaltning af fiskeri. Tun er stærkt

vandrende arter, der har et stort udbredelsesområde i regionen. EU er medlem af ICCAT, men

Guinea-Bissau er ikke medlem. I det omfang EU-fartøjer fisker tun, der er omfattet af en kvote-

regulering i Guinea Bissaus havområder, sker dette dog på EU´s egne kvoter, vedtaget i ICCAT.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til fiskeriet efter rejer, blæksprutter og fisk vil bestandssituationen løbende blive over-

våget af den blandede komité såvel som den regionale fiskerikomité for området, CECAF, (Komi-

téen for fiskeriet i Det Østlige Centrale Atlanterhav).

Fiskeriprotokollen med Guinea-Bissau er indgået forud for vedtagelsen af nye rådskonklusioner

om den eksterne dimension i marts 2012 og den nye grundforordning (forordning 1380/2013)

om den fælles fiskeripolitik. Imidlertid er væsentlige elementer herfra inkluderet i aftalen. Såle-

des indeholder protokollen blandt andet bestemmelser om, at protokollen kan suspenderes i til-

fælde af brud på menneskerettigheder og demokratiske principper. Den finansielle modydelse

kan ligeledes suspenderes, blandt andet såfremt de opnåede resultater med sektorstøtten ikke

stemmer overens med budgetprogrammeringen. Dertil kommer, at det i aftalen sikres, at EU-

fartøjer udelukkende kan fiske i Guinea-Bissaus farvande med gyldig fiskeritilladelse udstedt af

Guinea-Bissaus relevante myndighed, og at anden form for fiskeriaktivitet uden for denne ram-

me er forbudt (eksklusivitetsklausul).

Det fremgår af aftalen, at der nedsættes en blandet komité med repræsentanter for henholdsvis

EU og Guinea-Bissau. Den blandede komité kontrollerer blandt andet gennemførelsen af aftalen,

herunder definitionen og evalueringen af sektorstøtteprogrammet. Den blandede komité kan re-

videre fiskerimulighederne og den tilhørende finansielle modydelse, modaliteter for sektorstøt-

ten og betingelser for udøvelsen af EU-fiskerfartøjers fiskeri.

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, som indeholder bestemmelser om interne

procedurer i EU ved forhandlinger om ændringer i fiskeriprotokollen via den blandede komité i

overensstemmelse med lignende bestemmelser for andre protokoller.

Ex-post evalueringsrapport vedrørende fiskeripartnerskabsaftalen

Der er udarbejdet en evalueringsrapport om fiskeriprotokollen for Guinea-Bissau. Den offentlig-

gjorte evalueringsrapport er fremsendt fra Kommissionen i februar 2011. Det fremgår af rappor-

ten, at ingen af tunfangsterne af EU-fartøjer under fiskeriaftalen udgør mere end 1 % af den

samlede udnyttelse af berørte arter, og det konkluderes, at fiskeripartnerskabsaftalen anses for

bæredygtig i relation til tunbestandene. Med hensyn til rejer og skaldyr er der en indikation af

relativt stabile (eller endda forbedrede) betingelser, som følge af et kraftigt fald i antallet af far-

tøjer. For en række fisk og blæksprutter er der modstridende tendenser i de tilgængelige data.

Mens den overordnede bestandssituation ser ud til at være stabil, er der for flere arter et util-

strækkeligt datagrundlag til at sikre nøjagtige artsspecifikke bestandsanalyser til brug for en

bæredygtig fiskeriforvaltning.

Rapporten konkluderer, at for Guinea-Bissau har fiskeripartnerskabsaftalen med EU medført til-

vejebringelsen af økonomiske ressourcer til implementeringen af vigtige foranstaltninger til støt-

te for den økonomiske og bæredygtige udvikling af fiskerisektoren. Især har de økonomiske res-

sourcer betydet en reduktion i illegalt fiskeri og en udvikling af forhold, der bringer sektoren

tættere på EU´s sanitære krav til fiskeprodukter.

Supplerende oplysninger

Det kan endvidere oplyses, at ICCAT i en rapport fra 2012 vurderede, at det for de vigtigste øst-

lige bestande af tun gjaldt, at gulfinnet tun var en anelse overudnyttet i forhold til det maksima-

le bæredygtige udbytte (MSY), at storøjet tun var fuldt udnyttet, og at fangsten af bugstribet

bonit lå på et bæredygtigt niveau, der lå lidt under en fuld udnyttelse af bestanden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Forslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-

Parlamentets godkendelse.

Konsekvenser

Forslagene vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser ud

over indvirkningen på EU-budgettet. Ifølge forslaget forventes en samlet udgift på EU’s budget

på 9,2 mio. € (ca. 68,6 mio. kr.) pr. år i tre år i finansiel modydelse. Den finansielle modydelse

kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ram-

me.

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen i de tre år

på ca. 1,37 mio. kr. pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 9,2 mio. € (ca. 68,6 mio. kr.)

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri), og der er ikke indkommet høringssvar.

Regeringens foreløbige generelle holdning

For så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, der blev

fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg, den 12. ja-

nuar 2011, det vil sige:



forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,



styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,



krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme

af opbygning af høringsprocesser,



størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i afta-

lerne og



størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på et

overskud af fiskeressourcer.

Regeringen anser forvaltningen af de stærkt vandrende tunarter gennem ICCAT som vigtig for

bevarelsen af de atlantiske tunarter, og støtter at parterne under fiskeripartnerskabsaftalen for-

pligter sig til at fremme henstillingerne fra ICCAT.

Regeringen lægger ligeledes vægt på, at fiskeri i området er omfattet af forvaltningsforanstalt-

ninger, som vedtages inden for rammerne af CECAF.

Regeringen finder ikke, at det er muligt med sikkerhed at vurdere, hvorvidt der er et overskud

af fiskeressourcer tilgængeligt for EU´s fiskeflåde i forhold til ikke-tunarter. For disse arter er

bestandsvurderingerne mere end fire år gamle, og især de demersale fisk indgår i det store lo-

kale fiskeri. Indgåelse af en protokol kan imidlertid bidrage væsentligt til udviklingen af fiskeri-

sektoren og finansieringen af de nødvendige videnskabelige bestandsvurderinger. I lyset af den

særlige situation vil regeringen således kunne acceptere indgåelse af en ét-årig protokol med

krav om, at der sker en opdatering af de relevante bestandsvurderinger inden for dette tidsrum.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftaler-

ne kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en

eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale

med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke

indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.

Desuden lægger regeringen vægt på, at nye fiskeriprotokoller skal opfylde de generelle princip-

per om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eks-

terne dimension af 19.-20. marts 2012 og er i overensstemmelse med de generelle principper

om bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler i forordningen om den fælles fiskeripolitik (grundfor-

ordningen).

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslagene kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.