Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 384
Offentligt
1403410_0001.png
Dato
Side
9. september 2014
1 af 2
Miljøminister Kirsten Brosbøll
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Fødevareminister Dan Jørgensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Kære Kirsten Brosbøl og Dan Jørgensen
Kravet om gødskning under økonomisk optimum er en meget stor og stigende belastning for plan-
teproduktionen. Da kravet blev indført i slutningen af 1990’erne som en del af Vandmiljøplan II,
udgjorde reduktionen 10 pct. af den økonomisk optimale kvælstoftilførsel. Siden dengang er der
sket en lang række ændringer i bl.a. valg af sorter, markedspriser og jordpuljer, der bevirker, at
undergødskningen reelt er steget til mellem 15 og 20 pct.
Konsekvensen er, at den danske planteproduktion er ekstremt hårdt ramt, af flere årsager. Normre-
duktionen påvirker både de samlede høstudbytter og kvaliteten af det høstede korn. Eksempelvis er
proteinindholdet i hvede faldet fra omkring 11 pct. råprotein i årene inden normsænkningen til an-
slået 8,4 pct. i 2014. Faldet i proteinindhold og andre kvalitetsparametre har betydet, at det i mange
tilfælde ikke længere er muligt at producere maltbyg til ølproduktion og hvede til brødproduktion i
Danmark, da kornets kvalitet er for ringe. Maltbyg og brødhvede må derfor importeres. Der er lige-
ledes problemer med at producere hvede med tilstrækkeligt proteinindhold til svinefoder. Følgen er,
at det er nødvendigt at importere stigende mængder soja fra Sydamerika for at hæve foderets
proteinindhold.
Ud over, at der tilføres for lidt kvælstof til planternes aktuelle behov, har den markante undergødsk-
ning ført til udpining af jorden i de seneste 15 år. Jordens reserver af kvælstof er brugt op mange
steder. Det øger risikoen for yderligere – og accelererende – nedgang i udbytter og proteinindhold.
Videncentret for Landbrug har i forbindelse med de nye landsforsøg undersøgt potentialet ved øget
kvælstoftilførsel. Gødskning til det forventede økonomisk optimale N-niveau (+ 40 kg N/ha) førte til
en udbyttestigning på knap 600 kg/ha og en stigning i proteinindholdet på 80 kg/ha i hvede, sva-
rende til en fremgang på hhv. seks og 12 pct. Resultaterne viser, at der er en omgående gevinst at
hente, hvis normsænkningen bortfalder.
Der er behov for at gøre noget med det samme, hvis dansk landbrug skal være konkurrencedygtigt
og bidrage til vækst i Danmark. Landbrug & Fødevarer foreslår følgende:
Et opgør med normsænkning som virkemiddel; denne restriktion bærer hovedansvaret for den
kritiske situation, og dens mulige miljømæssige betydning er marginal. Gødskning til økonomisk
optimum vil forbedre indtjeningen med 1,6-3,3 mia. kr. om året.
Fokus på alle presfaktorer og løsninger ude i recipienterne i det fremadrettede arbejde med
vandområdeplaner og omlægning af arealreguleringen, i stedet for fortsat at basere miljøkrav på
marginaludvaskningen af kvælstof fra planternes rodzone.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403410_0002.png
Side 2 af 2
Regeringen har ved flere lejligheder givet klart udtryk for, at den følger en vækstdagsorden. Derfor
bør de reducerede normer bortfalde i 2015, så dyrkningen bringes hurtigt op i gear i 2015 og 2016.
Fra august 2016 indfases den nye kvælstofregulering af arealerne. Derfra vil den nødvendige ind-
sats kunne dokumenteres og iværksættes på målrettet vis, med brug af opdaterede målinger og en
bred palet af virkemidler, herunder ikke mindst løsninger i det marine miljø, som vil sikre faktiske
forbedringer, hvor der er behov for det.
Med venlig hilsen
Lars Hvidtfeldt
Viceformand