PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 359
Offentligt

2014-8

Oplysninger om, hvilke svinebesætninger der var smittet

med en multiresistent bakterie, kunne ikke undtages fra

aktindsigt

Fødevarestyrelsen havde fra 2008 til 2011 testet en række svinebesætnin-

ger for, om de var smittet med den resistente stafylokokbakterie MRSA. Tre

journalister anmodede styrelsen om aktindsigt i oplysninger om, hvilke af de

testede svinebesætninger der var smittede. Fødevarestyrelsen afslog dette,

særlig med henvisning til at en udlevering ville medføre en risiko for stigma-

tisering af besætningsejerne og deres familie. Journalisterne klagede til om-

budsmanden.

Ombudsmanden udtalte, at oplysningerne om, hvilke svinebesætninger der

var smittede, var miljøoplysninger, og at spørgsmålet om aktindsigt derfor

skulle bedømmes efter miljøoplysningsloven. Det var ombudsmandens op-

fattelse, at det ikke kunne udelukkes, at befolkningens reaktion på forekomst

af sygdom hos dyr, som mennesker omgås og kan blive smittet af, kunne nå

et niveau, hvor hensynet til at undgå stigmatisering mv. af de berørte, er et

hensyn, der kan varetages ved bestemmelsen i offentlighedslovens § 13,

stk. 1, nr. 6, jf. reglerne i miljøoplysningsloven. Ombudsmanden fandt dog,

at myndighederne ikke havde tilvejebragt et oplysningsgrundlag, som gjorde

det muligt at undtage oplysninger fra aktindsigt efter bestemmelserne. Om-

budsmanden bemærkede i den forbindelse, at bestemmelsen i offentlig-

hedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, har et snævert anvendelsesområde, at der

efter reglerne i miljøoplysningsloven er en særligt vidtgående adgang til akt-

indsigt, og at det efter reglerne skal være netop meddelelse af aktindsigt i

oplysningerne, der indebærer eller understøtter stigmatisering. Derfor stilles

der betydelige krav til dokumentationen af de hensyn til at undgå stigmatise-

ring mv., som i givet fald skal begrunde et afslag på aktindsigt.

(Sag nr. 12/02471)

6. juni 2014

EU-ret

Forvaltningsret

1123.9 – 11241.3 – 12.2

Miljøret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ombudsmandens endelige redegørelse

”Jeg har nu foretaget min endelige gennemgang af sagerne samt Fødevare-

ministeriets Klagecenters og Fødevarestyrelsens bemærkninger til min forelø-

bige redegørelse af 16. januar 2014. Jeg har også gennemgået (A)’s og (B)

og (C)’s supplerende bemærkninger.

Jeg har i den anledning noteret mig, at Fødevareministeriets Klagecenter og

Fødevarestyrelsen ikke har bestridt, korrigeret eller kommenteret de oplysnin-

ger, der fremgik af sagsfremstillingen til den foreløbige redegørelse (jf. s. 32-

59). På den baggrund lægger jeg til grund, at Fødevareministeriets Klagecen-

ter og Fødevarestyrelsen er enige i beskrivelsen af sagens forløb, sådan som

den fremgår af sagsfremstillingen.

Jeg har fra myndighederne bl.a. modtaget Det Etiske Råds ’Arbejdspapir 3:

Sociale aspekter’, som efter det oplyste er indgået i arbejdet med Det Etiske

Råds udtalelse (januar 2014) vedrørende anvendelsen af antibiotika. Af dette

arbejdspapir fremgår det under ’Eksempel 2: MRSA i Danmark’ bl.a., at om-

budsmanden i 2008 skulle have fundet et afslag på aktindsigt i oplysninger

om, hvilke svinebedrifter der var inficeret med MRSA, ’velbegrundet for så vidt

angår risikoen for at udpege bestemte landmænd’.

Så vidt jeg forstår, sigtes der til en sag, der er offentliggjort i Folketingets Om-

budsmands beretning for 2012 som sag nr. 2012-21*. Jeg skal herefter be-

mærke, at der i denne sag var tale om helbredsoplysninger, som kunne und-

tages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, jf. miljøoplys-

ningslovens § 2, stk. 3. Sagen kan derfor ikke sidestilles med den nu forelig-

gende sag, jf. nærmere pkt. 4.2. i min foreløbige redegørelse.

I udtalelse af 6. februar 2014 fra Fødevareministeriets Klagecenter og udtalel-

se af 31. januar 2014 fra Fødevarestyrelsen med bilag har klagecentret og

Fødevarestyrelsen i øvrigt kommenteret den foreløbige redegørelse af 16. ja-

nuar 2014.

I Fødevarestyrelsens udtalelse – som Fødevareministeriets Klagecenter i det

hele har henholdt sig til – er det bl.a. anført, at styrelsen ’har noteret sig Om-

budsmandens bemærkninger’, og der er alene anført yderligere kommentarer

til spørgsmålet om anvendelse af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, og

spørgsmålet om, hvorvidt de omhandlede oplysninger i det hele taget er for-

trolige (jf. pkt. 4.5. og 4.6. i min foreløbige redegørelse). Jeg lægger derfor til

grund, at myndighederne i øvrigt er enige i det, der er anført i den foreløbige

redegørelse.

De nævnte udtalelser med bilag er i det hele gengivet sidst i denne endelige

redegørelse (s. 59 ff.).

2/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal bemærkes, at alle de steder, hvor jeg i min endelige og min foreløbi-

ge redegørelse henviser til ’offentlighedsloven’, er der tale om henvisninger til

den tidligere gældende offentlighedslov, lov nr. 572 af 19. december 1985

(med senere ændringer) om offentlighed i forvaltningen.

Efter min gennemgang må jeg fastholde det, som jeg har anført i den forelø-

bige redegørelse af 16. januar 2014, med følgende yderligere bemærkninger:

1. Offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1

Jeg må lægge til grund, at Fødevareministeriets Klagecenter og Fødevaresty-

relsen er enige i den opfattelse af anvendelsen af offentlighedslovens § 12,

stk. 1, nr. 1, som jeg har givet udtryk for i den foreløbige redegørelse.

Samtidig bemærker jeg, at jeg gennem Statens Serum Institut har modtaget

en udtalelse af 7. februar 2014 fra Sundhedsstyrelsen. I udtalelsen – der ikke

er underskrevet – anfører Sundhedsstyrelsen, at det er styrelsens vurdering,

at oplysninger om MRSA-smitte i konkrete svinebesætninger må betragtes

som oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold, jf. den nugældende

offentlighedslov § 30, nr. 1, der svarer til § 12, stk. 1, nr. 1, i den tidligere of-

fentlighedslov.

Fødevareministeriets Klagecenter og Fødevarestyrelsen har oplyst, at Sund-

hedsstyrelsens udtalelse ikke er en del af det materiale, som indgår i myndig-

hedernes udtalelser til mig i sagen, og at myndighederne i øvrigt ikke har be-

mærkninger til udtalelsen.

Jeg har desuden fra organisationen (…) modtaget et responsum af 27. marts

2014 udarbejdet af advokat (…). Det anføres i dette responsum bl.a., at op-

lysninger om, at den enkelte landmands svinebesætning er smittet med

MRSA, som kan overføres til mennesker, er en personhenførbar oplysning

(personoplysning). Dette fører efter advokatens opfattelse til, at oplysningerne

kun kan offentliggøres, hvis det er strengt nødvendigt. Han henviser i den for-

bindelse til persondatadirektivet, EU’s charter om grundlæggende rettigheder

og art. 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Selv om udtalelsen fra Sundhedsstyrelsen og det nævnte responsum fra ad-

vokaten ikke er en del af grundlaget i min sag (idet der ikke er tale om syns-

punkter, som de ansvarlige myndigheder har gjort gældende over for mig), har

jeg gennemgået det, som er anført. Det giver mig imidlertid ikke anledning til

at ændre den opfattelse, som jeg anførte i den foreløbige redegørelse.

Det er herefter stadig min opfattelse, at oplysninger om MRSA-smitte i en svi-

nebesætning ikke kan anses for oplysninger om enkeltpersoners helbredsfor-

3/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hold, og at oplysningerne derfor ikke er omfattet af bestemmelsen i offentlig-

hedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.

Jeg henviser nærmere til pkt. 4.2. i min foreløbige redegørelse.

2. Offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2

Jeg må lægge til grund, at Fødevareministeriets Klagecenter og Fødevaresty-

relsen er enige i den opfattelse af anvendelsen af offentlighedslovens § 12,

stk. 1, nr. 2, som jeg har givet udtryk for i den foreløbige redegørelse.

Det er herefter min opfattelse, at risikoen for, at en offentliggørelse vil medføre

en økonomisk skadevirkning for besætningsejerne, ikke alene ved oplysnin-

gerne fra Statens Serum Institut om mistede kunder og dermed mistet om-

sætning er tilstrækkeligt underbygget og sandsynliggjort til, at der kan medde-

les afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.

Jeg henviser nærmere til pkt. 4.3. i min foreløbige redegørelse.

3. Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4

Jeg må lægge til grund, at Fødevareministeriets Klagecenter og Fødevaresty-

relsen er enige i den opfattelse af anvendelsen af offentlighedslovens § 13,

stk. 1, nr. 4, som jeg har givet udtryk for i den foreløbige redegørelse.

Det er herefter min opfattelse, at hensynet til muligheden for i fremtiden at

kunne gennemføre kontrolbesøg hos svineproducenterne ikke kan medføre

en begrænsning i adgangen til aktindsigt efter bestemmelsen i offentligheds-

lovens § 13, stk. 1, nr. 4, sammenholdt med miljøoplysningslovens § 2, stk. 6.

Bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, som der også er henvist til i miljøoplys-

ningslovens § 2, stk. 6, kan heller ikke anvendes som hjemmel til at undtage

oplysningerne, fordi aktindsigt vil være skadeligt af hensyn til offentlig kontrol

mv.

Jeg henviser nærmere til pkt. 4.4. i min foreløbige redegørelse.

4. Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6

Spørgsmålet om aktindsigt i de omhandlede oplysninger skal herefter afgøres

efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, således at de

4/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensyn til at undgå stigmatisering mv., som myndighederne har anført, indgår

i vurderingen efter bestemmelsen.

Fødevarestyrelsen har i sin udtalelse af 31. januar 2014 til mig anført, at man

’medgiver, at der på tidspunktet for behandlingen af de omtalte aktindsigts-

anmodninger ikke var tilvejebragt den nødvendige dokumentation for på til-

strækkelig vis at underbygge og sandsynliggøre stigmatiseringen af person-

kredsen knyttet til de bedrifter, hvor der er blevet fundet MRSA’.

Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriets Klagecenter har imidlertid nu

fremsendt yderligere materiale, som efter myndighedernes opfattelse ’på til-

strækkelig vis underbygger og sandsynliggør den stigmatisering, som berørte

af MRSA bliver mødt med i deres dagligdag, og som Fødevarestyrelsen i sin

afvejning lægger afgørende vægt på’, jf. Fødevarestyrelsens udtalelse til mig.

Det drejer sig om Det Etiske Råds udtalelse (januar 2014) vedrørende anven-

delsen af antibiotika, et tilknyttet Arbejdspapir 3 (’Sociale aspekter’), et ma-

sterprojekt af 7. december 2012 (’Oplevelse af sammenhæng hos bærere af

Meticillin Resistente

Staphylococcus aureus

(MRSA)’) af (D), en artikel fra

Weekendavisen og nogle e-mails tilvejebragt af Statens Serum Institut. Mate-

rialet er nærmere gengivet på s. 61 ff.

Jeg skal herefter bemærke følgende:

Som anført i min foreløbige redegørelse (pkt. 4.5.) kan det efter min opfattelse

ikke udelukkes, at befolkningens reaktion – hvad enten den kan anses for be-

rettiget eller ej – på forekomst af sygdom hos dyr, som mennesker omgås og

kan blive smittet af, kunne nå et niveau, hvor hensynet til at undgå stigmatise-

ring mv. af de berørte er et hensyn, som kan varetages ved bestemmelsen i

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Det kan heller ikke udelukkes, at hensynet efter omstændighederne ville kun-

ne rummes inden for miljøoplysningsdirektivets art. 4, stk. 2, og dermed være

i overensstemmelse med miljøoplysningslovens § 2, stk. 6.

På baggrund af det samlede materiale, som er tilvejebragt i den foreliggende

sag, er det mit indtryk, at der i en vis udstrækning foreligger et problem med

sociale konsekvenser (stigmatisering) i forhold til mennesker, som er eller kan

være smittet med MRSA. Jeg har stor forståelse for de vanskeligheder, som

dette kan medføre for de berørte, og jeg har også forståelse for, at myndighe-

derne – inden for rammerne af lovgivningen – er meget opmærksomme på

hensynene til disse mennesker, bl.a. i vurderingen af spørgsmål om aktind-

sigt.

5/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Heroverfor står imidlertid det retsgrundlag, som det foreliggende spørgsmål

skal bedømmes efter.

Som nærmere anført i min foreløbige redegørelse fremgår det således bl.a. af

forarbejderne til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, at bestemmelsen er

tiltænkt et snævert anvendelsesområde, og at den kun forudsættes anvendt i

begrænset omfang, hvor der er et klart behov for det.

På det foreliggende område følger det yderligere af de særlige regler i miljø-

oplysningslovens § 2, stk. 3 og 6, at bestemmelsen har et endnu snævrere

anvendelsesområde end normalt. Det skyldes, at miljøoplysningsloven – og

de bagvedliggende EU-direktiver mv. – bygger på det principielle synspunkt,

at der bør være særligt vidtgående adgang til aktindsigt for offentligheden, når

det drejer sig om miljøoplysninger.

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at det efter de nævnte

regler skal være netop meddelelse af aktindsigt i de omhandlede oplysninger,

der indebærer – eller i hvert fald væsentligt understøtter – den omhandlede

stigmatisering. I det omfang problemet med stigmatisering i det væsentlige

består uafhængigt af spørgsmålet om meddelelse af aktindsigt i oplysninger-

ne, er der således ikke grundlag for afslag efter de nævnte bestemmelser.

På denne baggrund må der efter min opfattelse stilles betydelige krav til do-

kumentation af de hensyn til at undgå stigmatisering mv., som i givet fald skal

begrunde et afslag på aktindsigt i den foreliggende sag. En sådan dokumen-

tation må tilvejebringes af de ansvarlige myndigheder, og den må bygge på et

gennemarbejdet og pålideligt grundlag, således at der – f.eks. i form af valid

informationsindsamling hos et tilstrækkeligt udsnit af berørte enkeltpersoner

eller af myndigheder mv. med særlig indsigt – er reelt anvendelig dokumenta-

tion for antagelsen om, at netop aktindsigt i de omhandlede oplysninger vil

have de anførte skadevirkninger i forhold til de berørte enkeltpersoner.

Jeg har gennemgået det supplerende materiale, som myndighederne har til-

vejebragt, og jeg finder at måtte konstatere, at det ikke lever op til disse krav.

Jeg hæfter mig i den forbindelse bl.a. ved, at materialet fra Det Etiske Råd og

Weekendavisen ikke rummer nogen form for nærmere dokumentation for de

anførte synspunkter om stigmatisering, og at de e-mails, som er tilvejebragt af

Statens Serum Institut, har en forholdsvis sporadisk og uunderbygget karakter

og herunder ikke synes at bygge på et nærmere gennemarbejdet metode-

grundlag. Særligt med hensyn til (D)’s masterprojekt bemærker jeg, at det af

en af de nævnte e-mails (fra (D) selv) fremgår, at projektet ikke har ’fokus på

stigmatisering, men på hvilken betydning, det har at være bærer af MRSA i

eget hjem og oplevelsen af egen sundhed at vide, at man er positiv bærer’.

6/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den anførte baggrund er det sammenfattende min opfattelse, at myndig-

hederne ikke har tilvejebragt et oplysningsgrundlag, som gør det muligt at

undtage de omhandlede oplysninger fra aktindsigt efter offentlighedslovens

§ 13, stk. 1, nr. 6, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 3 og 6.

5. Er oplysningerne i det hele taget fortrolige?

Som nævnt i den foreløbige redegørelse (pkt. 4.6.) skal en arbejdsgiver, hvis

medarbejdere arbejder med dyrebesætninger, der er smittet med MRSA, af

arbejdsmiljømæssige årsager informere medarbejderne om de særlige smitte-

risici, der kan være forbundet med arbejdet, samt om, hvordan de skal forhol-

de sig under arbejdet.

Det fremgår i øvrigt af sagerne, at den private organisation (E) har modtaget

listen med resultaterne for alle de besætninger, som var omfattet af projektet,

og dermed – antager jeg – også de oplysninger, som der er anmodet om akt-

indsigt i.

Fødevarestyrelsen har i sin udtalelse anført, at styrelsen og (E) har et meget

tæt samarbejde om resistensforhold i landbruget. Formålet med de kontrol-

kampagner, som sagen omfatter, var ikke at afdække forekomsten af MRSA i

udvalgte svinebesætninger, men at udvikle en målemetode, som kunne an-

vendes i danske svinestalde fremover.

Fødevarestyrelsen finder ikke, at der i den konkrete sag var tale om inddra-

gelse af en tredjepart, da et tæt og fortroligt samarbejde med (E) var altafgø-

rende for udførelsen af det omtalte projekt. Derfor mener Fødevarestyrelsen,

at oplysningerne ikke er ’kompromitteret’, og at de derfor stadig skal betragtes

som fortrolige oplysninger.

Hverken Fødevareministeriets Klagecenter eller Fødevarestyrelsen har kom-

menteret det, som jeg har anført om information af de medarbejdere, der ar-

bejder i dyrebesætninger, som er smittet med MRSA.

Jeg har på det foreliggende grundlag stadig ikke tilstrækkelige oplysninger til

endeligt at afklare, om oplysningerne herefter må anses for at være gjort of-

fentligt tilgængelige, eller om hensynene til undtagelse må anses for prisgivet.

Jeg har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at foretage yderligere undersø-

gelser af spørgsmålet, da jeg som anført ovenfor i øvrigt har måttet konklude-

re, at de omhandlede oplysninger – uafhængigt af de nævnte spørgsmål om

offentliggørelse og prisgivelse mv. – ikke på det foreliggende grundlag kan

undtages fra aktindsigt.

7/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Genoptagelse

Jeg henstiller til Fødevareministeriets Klagecenter at sørge for, at sagerne

bliver genoptaget, og at der bliver truffet nye afgørelser i lyset af det, som jeg

har anført.”

Ombudsmandens foreløbige redegørelse samt Fødevareministeriets

Klagecenters, Fødevarestyrelsens og klagernes bemærkninger dertil

Den 16. januar 2014 afgav jeg en foreløbig redegørelse i sagen. Jeg skrev

følgende i den foreløbige redegørelse:

”Aktindsigt i underretninger om konstateret MRSA i svinebesætninger

Jeg har nu gennemgået de to sager, hvor Fødevarestyrelsen og Fødevaremi-

nisteriets Klagecenter meddelte henholdsvis (A) og (B) og (C) afslag på akt-

indsigt i underretninger, som Fødevarestyrelsen havde sendt til ejere af svi-

nebesætninger, hvor undersøgelser havde påvist MRSA i besætningen.

Jeg har behandlet de to sager sammen, idet de to afgørelser fra Fødevaremi-

nisteriets Klagecenter i alt væsentligt er enslydende, og fordi anmodningerne

om aktindsigt gælder de samme dokumenter.

Jeg skal indledningsvist beklage, at sagerne desværre ikke har været behand-

let med den hurtighed, som det ville have været ønskeligt. Det skyldes, at der

er en betydelig mængde sager til behandling i øjeblikket.

Alle de steder, hvor jeg i denne foreløbige redegørelse henviser til ’offentlig-

hedsloven’, er der tale om henvisninger til den tidligere gældende offentlig-

hedslov, lov nr. 572 af 19. december 1985 (med senere ændringer) om offent-

lighed i forvaltningen.

Samlet set er det min foreløbige opfattelse, at de oplysninger, der er anmodet

om aktindsigt i, er miljøoplysninger, og at Fødevareministeriets Klagecenter

således skulle have lagt dette til grund.

Det er min foreløbige opfattelse, at bestemmelsen i offentlighedslovens § 12,

stk. 1, nr. 1, ikke er anvendelig i det foreliggende tilfælde.

Vurderingen af, om oplysningerne kan undtages fra aktindsigt, fordi det vil

kunne medføre væsentlig økonomisk skade for den virksomhed mv., som op-

lysningerne angår, skal foretages efter bestemmelsen i offentlighedslovens

8/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 12, stk. 1, nr. 2 (jf. bestemmelserne i miljøoplysningsloven) og ikke efter ge-

neralklausulen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Det er min foreløbige opfattelse, at risikoen for, at en offentliggørelse vil med-

føre en økonomisk skadevirkning for svinebesætningerne, ikke alene ved op-

lysningerne fra Statens Serum Institut er underbygget og sandsynliggjort på

en sådan måde, at der kan meddeles afslag på aktindsigt efter offentligheds-

lovens § 12, stk. 1, nr. 2.

De hensyn, som Fødevareministeriets Klagecenter har henvist til i sine afgø-

relser vedrørende kontrol – at ’en del svineproducenter ikke ønsker at blive

undersøgt, da man er bange for positive fund, som får konsekvenser for går-

dens sundhedsattest’ – er rene hensyn til muligheden for i fremtiden at kunne

gennemføre kontrolbesøg hos svineproducenterne.

Det er på baggrund af det, som er anført i forarbejderne til miljøoplysningslo-

ven, min foreløbige opfattelse, at disse hensyn ikke kan medføre en begræns-

ning i adgangen til aktindsigt efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 13,

stk. 1, nr. 4.

Bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, hvortil der også er henvist i miljøoplys-

ningslovens § 2, stk. 6, kan heller ikke anvendes som hjemmel til at undtage

oplysningerne, fordi det vil være skadeligt af hensyn til offentlig kontrol mv.

Det er min foreløbige opfattelse, at det heller ikke i øvrigt er tilstrækkeligt un-

derbygget og sandsynliggjort, at der foreligger sådanne hensyn, at der kan

meddeles afslag på aktindsigt efter generalklausulen i offentlighedslovens

§ 13, stk. 1, nr. 6.

Endelig er det min foreløbige opfattelse, at det kan overvejes, om oplysnin-

gerne i det hele taget er fortrolige.

Jeg har valgt at afgive min udtalelse i foreløbig form, således at Fødevaresty-

relsen og Fødevareministeriets Klagecenter kan få lejlighed til at kommentere

min foreløbige opfattelse af sagen. Jeg er indstillet på at henstille til Fødeva-

reministeriets Klagecenter at sørge for, at sagerne bliver genoptaget, og at

der bliver truffet nye afgørelser med inddragelse af det, som jeg har anført.

I det følgende har jeg redegjort nærmere for baggrunden for min foreløbige

opfattelse af sagen. Fra s. 25 er der en sagsfremstilling.

9/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ombudsmandens udtalelse

1. Indledning

Fødevarestyrelsen testede i 2008, 2010 og 2011 en række svinebesætninger

for meticillinresistente Staphylococcus aureus, MRSA. Fødevarestyrelsen un-

derrettede besætningsejerne om analyseresultaterne.

Underretningerne bestod af nogle analyseresultater, indeholdende bl.a. navn

på besætningsejeren, dennes CHR-nr. og besvarelse af, om MRSA var påvist

eller ej ved de forskellige prøver. Analyseresultaterne blev sendt direkte til

besætningsejerne, og der var ikke udarbejdet et følgebrev. Jeg har fra Føde-

vareministeriets Klagecenter modtaget et eksempel på en sådan underret-

ning.

Fødevareministeriets Klagecenter har i afgørelserne af 29. maj 2012 i forhold

til henholdsvis (B) og (C) og (A) udtrykkeligt skrevet, at klagecentret ikke har

taget stilling til, hvorvidt de pågældende underretninger om MRSA er omfattet

af miljøoplysningsloven. Men klagecentret har i afgørelserne – samtidig med

afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven – anført, at den vurdering, klage-

centret har foretaget i henhold til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, ’kan

defineres som en konkret, restriktiv vurdering af bestemmelsens anvendelse’,

og at ’underretningerne om MRSA således kan undtages efter miljøoplys-

ningslovens § 2, stk. 3’.

Jeg må forstå det således, at klagecentret – uden at tage direkte stilling til, om

oplysningerne er omfattet af miljøoplysningsloven – har foretaget den afvej-

ning, der skal foretages efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3. Jeg må også

forstå, at klagecentret tillige har overvejet anvendelsen af offentlighedslovens

§ 13, stk. 1, nr. 6, i overensstemmelse med miljøoplysningslovens § 2, stk. 6,

om forholdet til miljøoplysningsdirektivets art. 4, stk. 2, således som det kan

læses af afgørelsen til (C) og (B) og klagecentrets udtalelse til mig af 4. okto-

ber 2012 i (A)’s sag.

Det er på denne baggrund nødvendigt først at tage stilling til, om oplysninger-

ne er omfattet af miljøoplysningsloven, og i givet fald hvilken betydning det har

for vurderingen af sagen.

2. Miljøoplysningsloven

2.1. Relevante bestemmelser i miljøoplysningsloven og det underliggen-

de direktiv

Den oprindelige miljøoplysningslov (lov nr. 292 af 27. april 1994 om aktindsigt

i miljøoplysninger) blev vedtaget for at gennemføre Rådets direktiv 90/313/

10/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EØF om fri adgang til miljøoplysninger. Loven blev i 2000 ændret med henblik

på at gennemføre konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagel-

se i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på mil-

jøområdet (Århuskonventionen) i dansk ret.

Miljøoplysningsloven blev igen ændret ved lov nr. 310 af 2. maj 2005, hvorved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til

miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF blev gen-

nemført i dansk ret. Direktivet gennemfører bl.a. Århuskonventionens regler

om indsigt i miljøoplysninger og aktiv formidling af miljøoplysninger i EU-

retten.

§§ 2 og 3 i miljøoplysningsloven (nu lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni

2006 som ændret ved lov nr. 484 af 11. maj 2010 og lov nr. 580 af 18. juni

2012) har følgende ordlyd:

’§ 2.

Enhver har under de betingelser og med de undtagelser, der følger

af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven, ret til at blive

gjort bekendt med miljøoplysninger, jf. dog stk. 2-6 og § 3.

Stk. 2.

Ret til aktindsigt efter denne lov begrænses ikke af særlige be-

stemmelser om aktindsigt i anden lovgivning. Dette gælder dog ikke be-

stemmelser fastsat til gennemførelse af fællesskabsretlige forpligtelser.

Stk. 3.

I sager om aktindsigt i miljøoplysninger, der er omfattet af bestem-

melserne i §§ 2, 7 og 10, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, i lov om offentlighed

i forvaltningen eller i § 12, stk. 1, § 14, stk. 1, og § 15, stk. 1, i forvalt-

ningsloven, skal vedkommende myndighed foretage en konkret afvejning

af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplys-

ningerne, over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering.

Bestemmelserne i §§ 2, 7 og 10, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, i lov om of-

fentlighed i forvaltningen eller i § 12, stk. 1, § 14, stk. 1, og § 15, stk. 1, i

forvaltningsloven skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfun-

dets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde.

Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for sager omfattet af § 2,

stk. 1, 1. pkt., i lov om offentlighed i forvaltningen, som behandles af poli-

tiet og anklagemyndigheden.

Stk. 4.

§ 10, stk. 1, nr. 5, i lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke

for miljøoplysninger, jf. dog § 4 a.

Stk. 5.

Bestemmelserne i § 10, nr. 1-4, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 6, i

lov om offentlighed i forvaltningen eller § 12, stk. 1, i forvaltningsloven

finder ikke anvendelse på oplysninger om emissioner til miljøet, i det om-

fang afslag på aktindsigt vil stride imod bestemmelserne i artikel 4, stk. 2,

11/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003

om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets di-

rektiv 90/313/EØF.

Stk. 6.

Bestemmelserne i § 13, stk. 1, nr. 4-6, i lov om offentlighed i for-

valtningen eller § 15, stk. 1, nr. 4 og 5, i forvaltningsloven finder ikke an-

vendelse på miljøoplysninger, i det omfang afslag på aktindsigt vil stride

imod bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i det i stk. 5 nævnte direktiv.

§ 3.

Ved miljøoplysninger forstås alle oplysninger, som er i myndighe-

dens besiddelse, eller som opbevares for den, som foreligger i skriftlig

form, i billed- eller lydform, eller i elektronisk eller en hvilken som helst

anden form, uanset hvornår oplysningerne er tilvejebragt, og som vedrø-

rer

1) tilstanden i miljøelementer som f.eks. luft og atmosfære, vand, jord,

landskaber og naturområder, herunder vådområder, kyst- og havområ-

der, biologisk mangfoldighed og dennes enkelte bestanddele, herunder

genetisk modificerede organismer, og vekselvirkningen mellem disse

elementer,

2) faktorer som f.eks. stoffer, energi, støj, stråling eller affald, herunder

radioaktivt affald, emissioner, udledninger og andre udslip i miljøet, der

påvirker eller kan påvirke de miljøelementer, som er nævnt i nr. 1,

3) foranstaltninger, herunder administrative foranstaltninger såsom poli-

tikker, lovgivning, planer, programmer, miljøaftaler og aktiviteter, der på-

virker eller kan påvirke de enkelte miljøelementer, som er nævnt i nr. 1

og 2, og faktorer samt foranstaltninger og aktiviteter, der har til formål at

beskytte disse miljøelementer,

4) rapporter om gennemførelse af miljølovgivningen,

5) rentabilitetsberegninger og andre økonomiske analyser og forudsæt-

ninger, som er anvendt i forbindelse med de foranstaltninger og aktivite-

ter, som er nævnt i nr. 3, og

6) menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, herunder, hvor det er

relevant, forurening af fødekæden, menneskers levevilkår, kulturminder

og bygningsværker, i det omfang de påvirkes af de enkelte miljøelemen-

ters tilstand, som er nævnt i nr. 1, eller via disse elementer af de i nr. 2

og 3 nævnte forhold.’

Bestemmelsen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, angiver, at anmodninger

om indsigt i miljøoplysninger som udgangspunkt skal behandles efter de al-

mindelige regler i (primært) offentlighedsloven – dog med de undtagelser, der

følger af miljøoplysningsloven selv.

Konsekvensen af miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, er, at i de tilfælde, hvor

der er uoverensstemmelse mellem reglerne i offentlighedsloven og miljøop-

lysningsloven, skal reglerne i miljøoplysningslovens § 2, stk. 2-6, og § 3 finde

12/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendelse for de oplysninger, der er miljøoplysninger i miljøoplysningslovens

forstand.

Forarbejderne til den oprindelige miljøoplysningslov og de efterfølgende æn-

dringer af loven indeholder flere steder oplysninger om samspillet mellem mil-

jøoplysningsloven og offentlighedslovens regler. Det følger af forarbejderne,

at (bl.a.) den danske offentlighedslov finder uændret anvendelse – bortset fra

de steder, hvor miljøoplysningsloven fastsætter noget andet. Det fremgår

imidlertid også generelt af forarbejderne, at denne antagelse bygger på en

forudsætning om, at offentlighedslovens regler ikke indskrænker adgangen til

indsigt mere, end miljøoplysningsdirektivet (direktiv 2003/4/EF) giver adgang

til.

Det følger både af Danmarks EU-retlige forpligtelser og af forarbejderne til

miljøoplysningsloven, at miljøoplysningsloven og de bestemmelser i offentlig-

hedsloven, som miljøoplysningsloven henviser til, skal fortolkes i lyset af mil-

jøoplysningsdirektivet i sager om indsigt i miljøoplysninger. For en nærmere

redegørelse herom, se bl.a. sagen offentliggjort i Folketingets Ombudsmands

beretning for 2011 som sag nr. 2011 14-5*.

Det følger af miljøoplysningslovens § 2, stk. 6, at bestemmelserne i offentlig-

hedslovens § 13, stk. 1, nr. 4-6, (og forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 4 og 5)

ikke finder anvendelse på miljøoplysninger, i det omfang afslag på aktindsigt

vil stride mod bestemmelserne i art. 4, stk. 2, i miljøoplysningsdirektivet.

Art. 4, stk. 2, har følgende ordlyd:

’2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en anmodning om adgang til mil-

jøoplysninger kan afslås, hvis offentliggørelse kunne have en ugunstig

indvirkning på:

a) offentlige myndigheders tavshedspligt for så vidt angår sagsbehand-

ling, når lovgivningen stiller krav om en sådan fortrolig behandling

b) internationale forbindelser, den offentlige sikkerhed eller det nationale

forsvar

c) retssagers behandling ved domstolene, en persons mulighed for at få

en retfærdig rettergang eller offentlige myndigheders mulighed for efter-

forskning af strafferetlig eller disciplinær art

d) beskyttelsen af forretnings- og fabrikshemmeligheder, hvis de skal be-

skyttes i henhold til national ret eller fællesskabsret med henblik på at

beskytte en legitim økonomisk interesse, herunder offentlighedens inte-

resser i at bevare statistisk fortrolighed og fortrolighed i skatteforhold

e) intellektuelle ejendomsrettigheder

f) beskyttelsen af personoplysninger og/eller sagsakter vedrørende fysi-

ske personer, hvis den pågældende person ikke har givet samtykke til of-

fentliggørelse heraf, og hvis en sådan fortrolighed har hjemmel i national

ret eller fællesskabsret

13/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

g) andre personers interesser eller beskyttelse, når disse personer har

givet de ønskede oplysninger frivilligt uden at være eller kunne gøres ju-

ridisk forpligtet hertil, medmindre de har givet deres samtykke til offent-

liggørelse af oplysningerne

h) beskyttelsen af det miljø, oplysningerne vedrører, som f.eks. sjældne

arters levesteder.

De i stk. 1 og 2 nævnte grunde til afslag på anmodning om oplysninger

skal fortolkes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at

oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde. I hver enkelt tilfælde

skal de offentlige interesser, der varetages ved udlevering, afvejes over

for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Medlemsstaterne

kan ikke i henhold til stk. 2, litra a), d), f), g) og h), fastsætte, at en an-

modning kan afslås, hvis anmodningen gælder oplysninger om emissio-

ner til miljøet.

Inden for disse rammer og for så vidt angår anvendelsen af litra f) sikrer

medlemsstaterne, at kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger overholdes.’

De undtagelser, der findes i miljøoplysningsdirektivets art. 4, stk. 2, svarer til

undtagelserne i art. 4, stk. 4, i Århuskonventionen. Ved lovændringen i 2000

med henblik på implementering af Århuskonventionens regler blev der taget

højde for konventionens undtagelsesbestemmelser i lovens § 2, stk. 5. Af for-

arbejderne hertil fremgår bl.a. følgende (jf. Folketingstidende 1999-2000, til-

læg A, s. 4678 ff.):

’Konventionens generelle udgangspunkt er, at adgangen til at begrænse

aktindsigten skal fortolkes restriktivt under hensyn til offentlighedens inte-

resse i, at oplysningerne offentliggøres.

…

Hvad angår de konkrete undtagelsessituationer bemærkes, at der i langt

størstedelen af situationerne er fuldstændig overensstemmelse imellem

konventionen og de danske regler. Offentlighedsloven går dog på enkelte

områder videre end det, der umiddelbart kan forenes med konventionen.

…

Offentlighedslovens § 13, stk. 1, indeholder mulighed for efter et konkret

skøn at begrænse retten til aktindsigt af hensyn til det offentliges kontrol-,

regulerings- eller planlægningsvirksomhed (nr. 4), det offentliges økono-

14/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

miske interesser (nr. 5) og private og offentlige interesser, hvor hemme-

ligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet (nr. 6). Det føl-

ger herudover af offentlighedslovens § 13, stk. 2, at myndighederne un-

der alle omstændigheder skal udlevere de oplysninger, der ikke har føl-

som karakter (ekstraheringspligt).

Lovforslaget indeholder en fortolkningsregel, hvorefter oplysninger alene

kan undtages efter disse bestemmelser, i det omfang dette ikke vil stride

imod reglerne i konventionens artikel 4.

En sådan fortolkningsregel gælder allerede i nogen grad i dag, idet det

fremgår af bemærkningerne til miljøoplysningsloven fra 1994, at adgan-

gen til at nægte aktindsigt efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, af

hensyn til gennemførelsen af direktivet forudsættes begrænset til helt

bestemte situationer, hvor undtagelsen er forenelig med direktivet. Det

drejer sig om miljøoplysninger, der er givet fra tredjemand, uden at den-

ne var forpligtet til det, og oplysninger der, hvis de offentliggøres, kan

skade miljøet.

Denne fortolkningsregel indsættes nu i loven med en henvisning til kon-

ventionen og udvides til at omfatte § 13, stk. 1, nr. 4, 5 og 6.

I forhold til § 13, stk. 1, nr. 4, vil dette indebære, at begrænsning i adgan-

gen til aktindsigt i miljøoplysninger alene med henvisning til, at det vil væ-

re skadeligt for det offentliges kontrol-, regulerings-, eller planlægnings-

virksomhed herefter ikke vil være mulig. Det vil være en forudsætning for

hemmeligholdelse, at det kan forenes med en af undtagelsessituationer-

ne i konventionens artikel 4, herunder at det f.eks. sker af hensyn til den

fortrolige karakter af myndighedernes forhandlinger (artikel 4, stk. 4,

litra a)) den foreløbige karakter af dokumentet (artikel 4, stk. 3, litra c))

m.v.

…

I forhold til § 13, stk. 1, nr. 6, vil reglen indebære, at der fremover kan

undtages oplysninger, når man er indenfor rammerne af § 13, stk. 1,

nr. 6, og situationen samtidig kan forenes med en af undtagelsessituatio-

nerne i konventionens artikel 4. Udover de hensyn, der blev nævnt i be-

mærkningerne til den gældende miljøoplysningslov, der begge er omfat-

tet af konventionen (artikel 4, stk. 4, litra g og h)), vil dette bl.a. indebære,

at beskyttelse af oplysninger af hensyn til forskningsmæssige interesser

kan varetages med hjemmel i bestemmelsen, når der er tale om materia-

le under udarbejdelse (artikel 4, stk. 3, litra c)).

15/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget alene omfatter miljøoplysninger.

Efter gældende ret vil disse i praksis formentlig i vid udstrækning være

omfattet af reglerne om ekstrahering, hvorfor denne type oplysninger an-

tagelig kun yderst sjældent overhovedet ville kunne undtages efter de

nævnte undtagelsesregler i offentlighedsloven.’

Af forarbejderne til den nugældende § 2, stk. 6, i miljøoplysningsloven fremgår

bl.a. følgende (jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, s. 102):

’Ad stk. 6.

Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 5, indeholder en fortolkningsregel,

hvorefter oplysninger alene kan undtages efter bestemmelserne i offent-

lighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4-6, i det omfang dette ikke vil stride imod

reglerne i konventionens artikel 4, stk. 2. Det foreslås, at denne fortolk-

ningsregel også skal omfatte § 15, stk. 1, nr. 4-5 i forvaltningsloven og

rette sig mod direktivet i stedet for konventionen.

For så vidt angår særligt statistikoplysninger bemærkes, at direktivet i

art. 4, stk. 2, litra d), fastsætter, at der bl.a. er mulighed for at undtage

statistiske oplysninger i forbindelse med beskyttelse af forretnings- og fa-

brikshemmeligheder, hvis oplysningerne skal beskyttes med henblik på

at beskytte en legitim økonomisk interesse, herunder offentlighedens in-

teresse i at bevare bl.a. statistisk fortrolighed.

Det må antages, at dette hensyn først og fremmest vil være til stede, når

der er tale om oplysninger, som afgives frivilligt til brug for statistik m.v.

Hjemmel til at undtage fra aktindsigt i disse situationer kan som hidtil fin-

des i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Herudover vil en undtagelse,

som det også fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 4, i lovforslaget, og-

så kunne være forenelig med direktivet, hvis det f.eks. sker med henvis-

ning til, at anmodningen vedrører internt materiale (artikel 4, stk. 1, li-

tra e)), af hensyn til beskyttelse af privates og offentlige forretnings- og

fabrikshemmeligheder (artikel 4, stk. 2, litra d)), immaterielle rettigheder

(artikel 4, stk. 2, litra e)) og privates personlige, herunder økonomiske

forhold (persondata, artikel 4, stk. 2, litra f)). I det omfang hensynet til sta-

tistisk fortrolighed vil kunne begrunde en undtagelse i yderligere situatio-

ner, må det antages, at hjemmel hertil ligeledes findes i offentlighedslo-

vens § 13, stk. 1, nr. 6.’

2.2. Er oplysningerne omfattet af miljøoplysningsloven?

Jeg har tidligere i en sag – offentliggjort i Folketingets Ombudsmands beret-

ning for 2012 som sag nr. 2012-21* – taget stilling til, at oplysninger, frem-

kommet ved en MRSA-undersøgelse af nogle kongresdeltagere, var omfattet

af lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 6, jf. nr. 1. I

16/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sagen skrev jeg bl.a. følgende (SSI er en forkortelse for Statens Serum Insti-

tut):

’Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund,

MRSA-

bakterier – herunder den særlige variant, som findes hos svin, MRSA

CC398 – kan udgøre en risiko for menneskers sundhed,

luften (som er

et miljøelement, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1, og direktivets artikel 2, nr. 1,

litra a) i svinestalde kan indeholde MRSA CC398-bakterier, og

disse

bakterier kan smitte mennesker, der færdes i stalden.

MRSA CC398-bakterier i svinestalde må således antages at udgøre et

særligt arbejdsmiljømæssigt problem for mennesker, der arbejder med

svineproduktion og derfor ofte færdes i svinestalde. De oplysninger, som

SSI er i besiddelse af, er fremkommet i forbindelse med en undersøgel-

se, der med henblik på at forebygge sygdomme hos mennesker skulle

afdække omfanget af dette arbejdsmiljømæssige problem. Oplysninger-

ne om undersøgelsen er derfor efter min opfattelse også oplysninger om,

hvordan tilstanden i et miljøelement (luften) kan påvirke menneskers

sundhedstilstand. Jeg bemærker i den forbindelse, at det efter direktivets

ordlyd ikke er nødvendigt for, at en oplysning kan anses for en miljøop-

lysning, at det er påvist, at menneskers sundhedstilstand

er blevet

påvir-

ket af tilstanden i et miljøelement. Der skal bare være tale om, at tilstan-

den

kan

påvirkes.

Det er på den baggrund – og under hensyn til at miljøoplysningsbegrebet

efter den foreliggende udtalelse fra EU-Kommissionen og efter EU-

Domstolens praksis skal fortolkes bredt – min opfattelse, at oplysninger-

ne i SSI’s sag om MRSA-undersøgelsen er omfattet af lov om aktindsigt i

miljøoplysninger, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 6, jf. nr. 1.

Dette gælder efter min opfattelse alle de oplysninger, der er fremkommet

i forbindelse med SSI’s undersøgelse (og således ikke kun selve prøve-

dataene).

Jeg henviser i den forbindelse til den meget brede definition, især i lo-

vens § 3, stk. 1, nr. 3 (som bestemmelsen i nr. 6 også henviser til). Det

fremgår heraf, at alle former for foranstaltninger og aktiviteter mv., som

har til formål at beskytte miljøelementer, er omfattet af definitionen. Jeg

henviser også til den sag, som er gengivet i Folketingets Ombudsmands

beretning som sag 2011 14-5, hvor alle oplysninger i databasen Vetstat

blev anset for miljøoplysninger. Endvidere henviser jeg til den dom fra

EU-Domstolen, som EU-Kommissionen har omtalt i sin udtalelse af

17. februar 2012. Heraf fremgår det, at (alle) oplysninger indgivet under

en national procedure til godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel var

omfattet af direktivets miljøoplysningsdefinition.

17/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg bemærker dog også, at jeg ikke mener, at der er tale om oplysninger

om emissioner, jf. miljøoplysningslovens § 3, stk. 1, nr. 2, sådan som du

har anført.’

Se Folketingets Ombudsmands beretning for 2012, sag nr. 2012-21*, for en

mere udførlig gennemgang af forarbejder, praksis mv. vedrørende vurderin-

gen af, hvornår der er tale om miljøoplysninger.

I de to foreliggende sager er der tale om MRSA-undersøgelser foretaget på

svinebesætninger. Det er således besætningen, der er testet for stafylokok-

bakterien MRSA, og ikke besætningsejeren eller andre, herunder ansatte mfl.,

der færdes i stalden.

Jeg har forstået det således, at hvis der er MRSA hos besætningen – der ty-

pisk bærer MRSA-bakterierne på huden eller i trynen – vil der være MRSA-

bakterier i støvet, på alle overflader og i luften i svinestalden, jf. Sundheds-

styrelsens vejledning nr. 9555 af 14. november 2012 om forebyggelse af

spredning af MRSA (2. udgave, 2012), som også er nævnt nedenfor i afsnit

4.1. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med MRSA, når man op-

holder sig i en svinestald, hvor besætningen er MRSA-positiv.

Det er på denne baggrund min foreløbige opfattelse, at de foreliggende un-

dersøgelsesresultater er miljøoplysninger, jf. miljøoplysningslovens § 3, stk. 1,

nr. 1, idet luften i svinestalde – som jeg har forstået det – vil indeholde MRSA-

bakterier, hvis besætningen er bærer af MRSA.

Det har den konsekvens, at miljøoplysningsloven finder anvendelse i sagen.

Jeg er i øvrigt bekendt med, at Fødevareministeriets Klagecenter i forbindelse

med en (meget) tilsvarende anmodning om aktindsigt i en afgørelse af

24. maj 2013 – bl.a. med henvisning til min udtalelse i sag nr. 2012-21 i min

beretning for 2012 – har lagt til grund, ’at oplysninger om CHR-numrene på

MRSA-positive slagtesvin der indeholder oplysninger om hvilke besætninger

der potentielt kan have MRSA i luften i deres svinestalde, kan anses for at

være omfattet af miljøoplysningsbegrebet i miljøoplysningslovens § 3, stk. 1,

nr. 1’. Jeg har modtaget en klage over denne afgørelse, som jeg behandler i

sagen med mit j.nr. (…), klagecentrets sagsnr. (…).

Jeg har ikke fundet anledning til at ændre min opfattelse (fra sag nr. 2012-21*

i min beretning for 2012) af, at der ikke er tale om oplysninger om emissioner,

jf. miljøoplysningslovens § 3, stk. 1, nr. 2, således som (A) har anført.

18/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3. Hvilken betydning har det, at oplysningerne er miljøoplysninger?

Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriets Klagecenter har i deres afgørel-

ser om afslag på aktindsigt henvist til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6,

som hjemmel til at kunne undtage oplysningerne fra aktindsigt. Som det frem-

går nedenfor, mener jeg – ud fra de hensyn, som myndighederne har henvist

til som grundlag for afslaget – at det også kunne have været overvejet at an-

vende bestemmelserne i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 13,

stk. 1, nr. 4.

Der findes i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, en generel afvejningsregel,

hvorefter adgangen til at begrænse aktindsigt skal fortolkes restriktivt under

hensyn til offentlighedens interesse i, at oplysningerne offentliggøres, og en

konkret afvejningsregel, hvorefter de offentlige interesser, der varetages ved

udlevering, i hver enkelt sag om aktindsigt skal afvejes over for de interesser,

der varetages ved at afslå udlevering.

Den generelle afvejningsregel medfører, at lovens undtagelsesbestemmelser

skal fortolkes restriktivt. Den konkrete afvejningsregel indebærer, at selv hvis

en undtagelsesbestemmelse som sådan generelt kan finde anvendelse, er det

kun lovligt at meddele afslag, såfremt interesserne, der varetages herved,

overstiger de interesser, der varetages ved udlevering af de pågældende op-

lysninger.

Den konkrete afvejningsregel er indarbejdet for alle offentlighedslovens und-

tagelsesbestemmelser (dog ikke for sager inden for strafferetsplejen, som be-

handles af politiet og anklagemyndigheden), dvs. offentlighedslovens § 2,

§ 7, § 10, § 12, stk. 1, og § 13. Myndighederne har således i alle sager om

aktindsigt i miljøoplysninger, der er omfattet af de nævnte bestemmelser, pligt

til at foretage en konkret afvejning af de modstående hensyn.

Hertil kommer, at der i miljøoplysningslovens § 2, stk. 6, findes en fortolk-

ningsregel, hvorefter det er en forudsætning for undtagelse af miljøoplysnin-

ger fra aktindsigt efter bestemmelserne i bl.a. offentlighedslovens § 13, stk. 1,

nr. 4 og 6, at det er foreneligt med en af undtagelsessituationerne nævnt i mil-

jøoplysningsdirektivets art. 4, stk. 2. Der er således tale om, at § 13, stk. 1,

nr. 4 og 6, har et mere snævert område end normalt, når der er tale om miljø-

oplysninger.

Det har således stor betydning for vurderingen i sagen, at de underretninger,

der blev begæret aktindsigt i, er omfattet af miljøoplysningsloven, da der er

tale om en mere restriktiv vurdering end en vurdering efter offentlighedsloven,

jf. nærmere nedenfor.

19/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hvilke hensyn har myndighederne henvist til som grundlag for afsla-

get på aktindsigt?

Klagecentrets afgørelser af 29. maj 2012 bygger bl.a. på oplysninger fra Sta-

tens Serum Institut. På baggrund af disse oplysninger konkluderer klagecen-

tret, ’at behovet for at beskytte besætningsejere og dennes familie og ansatte

mod en overvejende sandsynlighed for udstødelse fra det omkringliggende

samfund, uden at der er tilstrækkeligt fagligt belæg herfor, vejer tungere end

behovet for offentliggørelse af de pågældende oplysninger’.

Fødevareministeriets Klagecenter har i afgørelserne også anført, at det følger

af oplysningerne fra Statens Serum Institut, at ejere af besætninger, hvor der

tidligere er offentliggjort oplysninger om, at der er konstateret MRSA, har mi-

stet kunder og dermed omsætning, og ’at en del svineproducenter ikke ønsker

at blive undersøgt, da man er bange for positive fund, som får konsekvenser

for gårdens sundhedsattest’.

De hensyn, som klagecentret har oplistet i sine afgørelser som grundlag for at

undtage oplysningerne fra aktindsigt, mener jeg på den baggrund kan indde-

les i tre grupper: a) hensynet til at undgå stigmatisering af besætningsejerne

og andre, der omgås besætningen, b) hensynet til ikke at skade virksomhe-

dernes økonomi og c) hensynet til myndighedernes kontrolvirksomhed.

Klagecentret har alene anvendt generalklausulen i offentlighedslovens § 13,

stk. 1, nr. 6, som hjemmel for afslaget på aktindsigt.

Hensyn til enkeltpersoners private – herunder økonomiske – forhold og hen-

syn til erhvervsmæssige forhold varetages som udgangspunkt efter bestem-

melserne i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1 og 2. Hensynet til gennemfø-

relse af myndighedernes kontrolvirksomhed er beskyttet af offentlighedslo-

vens § 13, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelserne i § 12, stk. 1, har til formål at gøre op med private og kom-

mercielle interesser, og § 13, stk. 1, nr. 4, at gøre op med hensyn til offentlig

kontrol mv. Først efter en vurdering af, om hensynene er beskyttet af disse

bestemmelser, vil man kunne overveje anvendelsen af generalklausulen i of-

fentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, hvis dette ikke er tilfældet.

Jeg mener derfor, at det i første omgang er relevant at tage stilling til, om op-

lysningerne kunne undtages fra aktindsigt med hjemmel i disse bestemmelser

og under hensyn til afvejningsreglerne i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, og

fortolkningsreglen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 6.

20/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Vurderingen i den konkrete sag

4.1. Oplysninger om MRSA

Det fremgår af klagecentrets afgørelser, at oplysninger om MRSA bl.a. an-

vendes til en afrapportering til EU-Kommissionen. Det fremgår også af sager-

nes akter, at offentliggørelse af (anonymiserede) nationale data om MRSA

sker på European Food Safety Authority, EFSA’s hjemmeside, hvor indberet-

ningerne fra medlemslandene er samlet i to rapporter (part A og part B).

Af Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

(2. udgave, 2012) (vejledning nr. 9555 af 14. november 2012) fremgår bl.a.

følgende om den særlige form for MRSA, der findes hos svin (MRSA 398):

’2.1.1 Om MRSA af svinetype (MRSA 398)

I 2004-5 opdagede man en ny type MRSA, kaldet MRSA 398 (henviser

til, at det er den 398ende type MRSA fundet ved multilocus sekvenstyp-

ning, mlst).

MRSA 398 er anderledes end de tidligere kendte MRSA-typer fordi:

−

Reservoiret for MRSA 398 synes at være hos produktionsdyr, speci-

elt hos svin, i modsætning til andre MRSA, hvor mennesker er reser-

voiret.

MRSA 398 synes at smitte mindre mellem mennesker end andre

MRSA-typer. Langt de fleste tilfælde af MRSA 398 hos mennesker

findes således hos mennesker, der dagligt arbejder i svinebesætnin-

ger (eller på anden måde arbejder med levende svin). Husstands-

medlemmer, der ikke kommer i stalden, er derimod langt sjældnere

bærere af MRSA 398. Der findes endnu kun få tilfælde hos menne-

sker, der ikke har direkte kontakt til grise, eller som ikke bor i hus-

stand med en person, der har direkte kontakt til grise.

−

I 2011 udgjorde MRSA 398 over 10 % af nye MRSA-tilfælde. Der er dog

betydelige regionale forskelle og MRSA 398 personer findes indtil videre

stort set ikke i storbyer som Århus og København. På denne baggrund er

derfor indført som ny risikosituation, ’dagligt arbejde i en svinestald eller

tilsvarende daglig kontakt med levende svin’. Risikosituationen gælder

både for personen, der arbejder med levende svin og for personens hus-

stand (afsnit 4.1.1 og kapitel 7). Risikosituationen er dog modificeret ved

at den enkelte hospitalsledelse afhængig af den lokale forekomst af

MRSA 398 kan dispensere fra, at alle patienter skal spørges om kontakt

til levende svin.

Svinene bærer typisk MRSA 398 på huden eller i trynen. I stalden vil bak-

terierne desuden være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan

21/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

derfor ikke undgå at komme i berøring med MRSA 398, når man ophol-

der sig i en stald, hvor svinene er MRSA-positive. Det er ikke alle men-

nesker, der kan blive bærere af MRSA 398. Undersøgelser har vist, at

ca. 30-80 % af de personer, der dagligt opholder sig i MRSA 398 positive

besætninger, bliver bærere.

Personer, der dagligt arbejder i en smittet svinebesætning, udsættes hele

tiden for MRSA. Derfor giver det som udgangspunkt ingen mening at for-

søge at fjerne bærertilstanden hos disse personer.

Risikoen for at sprede MRSA uden for husstanden ved besøg eller socia-

le aktiviteter har vist sig at være meget ringe. Langt de fleste, som kun

kommer en enkelt gang i stalden, vil – selvom de umiddelbart efter kan

være positive – spontant tabe MRSA 398 inden for få dage. Risikoen ved

at besøge en svinebesætning (besøgsgård), hvis man i øvrigt er sund og

rask, anses derfor for at være meget lille.

Der synes kun at være meget begrænset/ingen risiko for at blive bærer,

hvis man kun håndterer kød eller døde svin (arbejde på slagterier). Un-

dersøgelser har påvist MRSA 398 i svine- og kyllingekød, men epidemio-

logiske data fra både Danmark, Holland og USA har ikke vist nogen tegn

på, at MRSA overføres via kød hverken ved håndtering eller spisning.

MRSA 398 giver anledning til samme type infektioner som andre MRSA-

typer, det vil sige overfladiske hudinfektioner, men alvorlige infektioner

kan også forekomme. Det er væsentligt at være opmærksom på denne

risikosituation hos personer, der skal opereres, da de i givet fald skal ha-

ve justeret evt. profylaktisk antibiotikabehandling til også at dække MRSA

(skal kun gives såfremt, der i øvrigt findes indikation for brug af antibioti-

ka).

Personer, der er positive med MRSA 398 må (som ved andre typer af

MRSA) gerne komme i skoler og daginstitutioner samt deltage i sociale

aktiviteter, såfremt der ikke er tegn på aktiv infektion med MRSA (refe-

rence 1, kapitel 11).

For at følge udviklingen af MRSA 398 i Danmark, herunder specielt følge

om der kommer tegn til øget menneske til menneske smitte, anbefales

det, at MRSA negative husstandsmedlemmer undersøges årligt.’

Det fremgår af Arbejdstilsynets hjemmeside, www.arbejdstilsynet.dk, under

’Arbejdsmiljøemner’, at en arbejdsgiver, hvis medarbejdere arbejder med dy-

rebesætninger, der er smittet med MRSA, skal informere medarbejderne om

de særlige smitterisici, der kan være forbundet med arbejdet, samt om, hvor-

dan de skal forholde sig under arbejdet. Der er ikke krav om, hvordan arbejds-

22/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

giveren skal informere medarbejderne, men arbejdsgiveren har pligt til at sikre

sig, at medarbejderne har forstået instruktionen.

Arbejdsgiveren skal også sørge for, at de særlige smitterisici ved at arbejde i

inficerede besætninger og de foranstaltninger, som virksomheden har indført

for at forebygge smitten, er beskrevet i virksomhedens arbejdspladsvurdering

(APV).

Det fremgår af en nyhed på Fødevarestyrelsens hjemmeside af 23. januar

2013, at fødevareministeren vil undersøge MRSA-smitte i danske svinestalde.

Det fremgår, at Fødevarestyrelsen skal til at granske, hvor udbredt svinebak-

terien MRSA CC398 er i danske svinestalde, og at det sker, fordi nye tal viser

en stigende forekomst af bakterien på de danske slagterier.

De nye tal fra Fødevarestyrelsen viser ifølge nyheden, at 88 pct. af slagtesvi-

nene på danske slagterier er smittet med MRSA CC398. Det er angiveligt en

fordobling på et år, og derfor skal en ekstra undersøgelse af svinebesætnin-

gerne vise, om der også er sket en stigning i de danske svinestalde. Ifølge

nyheden tyder meget på, at mange svin bliver smittet på slagteriet eller på vej

til slagteriet, men undersøgelsen sættes i gang for at give nogle sikre tal.

Det fremgår også, at fødevareministeren sammen med sundhedsministeren

har nedsat en aktionsgruppe, der skal komme med konkrete forslag til, hvor-

dan spredningen af MRSA fra svin kan stoppes.

4.2. Vurdering efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, har følgende ordlyd:

’§ 12.

Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold,

…’

Om en oplysning kan anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen, beror

på, om den kan betegnes som ’følsom’, dvs. er af en sådan karakter, at den

efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget

offentlighedens kendskab, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 226.

Oplysninger af så følsom karakter, at de er omfattet af den tidligere gældende

bestemmelse i forvaltningslovens § 28, stk. 1, er utvivlsomt omfattet af undta-

gelsesbestemmelsen, men også mindre følsomme oplysninger kan undtages.

Det drejer sig i praksis f.eks. om oplysninger vedrørende den pågældendes

private økonomi eller visse familiære forhold. Se bl.a. Jon Andersen mfl., For-

valtningsret, 2. udgave (2002), s. 423, Jon Andersen, Offentlighed i Forvalt-

23/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningen (2013), s. 255 ff., John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer,

3. udgave (1998), s. 219 f., og betænkning nr. 1510/2009, s. 647 f.

Om oplysninger er så følsomme, at de skal hemmeligholdes, vil i øvrigt også

kunne være afhængigt af, i hvilken sammenhæng de fremkommer. Se Niels

Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer (2013), s. 689 f. Oplysninger,

der er offentligt tilgængelige, vil ikke kunne undtages fra aktindsigt efter be-

stemmelsen.

Bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 1, er absolut, i den forstand at hemmelighol-

delse ikke er betinget af en konkret interesseafvejning, men kun afhænger af,

om det eller de dokumenter, som begæringen om aktindsigt angår, indeholder

oplysninger vedrørende ’enkeltpersoners private, herunder økonomiske, for-

hold’.

Når der er tale om miljøoplysninger, er spørgsmålet om hemmeligholdelse

imidlertid underlagt afvejningsreglerne i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.

Efter miljøoplysningsdirektivets art. 4, stk. 2, litra f), vil en anmodning om ad-

gang til miljøoplysninger kunne afslås, hvis offentliggørelsen kan have en

ugunstig indvirkning på beskyttelsen af personoplysninger og/eller sagsakter

vedrørende fysiske personer, hvis den pågældende person ikke har givet

samtykke til offentliggørelse heraf, og hvis en sådan fortrolighed har hjemmel i

national ret eller EU-ret. Den særlige beskyttelse, som bl.a. fortrolige person-

oplysninger således nyder efter direktivet, fører dog til, at den konkrete afvej-

ningsregel i almindelighed ikke indebærer, at der skal meddeles aktindsigt i

oplysninger om enkeltpersoners private forhold, der er omfattet af offentlig-

hedslovens § 12, stk. 1, nr. 1. Se bl.a. Folketingstidende 2004-2005, tillæg A,

s. 96.

Oplysninger om personers helbredsforhold er oplysninger omfattet af offent-

lighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.

De oplysninger, der er søgt om aktindsigt i, er ikke umiddelbart sådanne op-

lysninger, da anmodningerne retter sig mod oplysninger om, hvorvidt svinene

er smittet med MRSA. Efter bestemmelsen vil imidlertid også en (uberettiget)

mistanke om, at en person har MRSA, være en helbredsoplysning, der er om-

fattet af bestemmelsen. Se bl.a. Ugeskrift for Retsvæsen 2011.2343H, hvor

oplysninger om mistanke om alkoholmisbrug blev anset for omfattet af begre-

bet ’helbredsmæssige forhold’ i persondatalovens § 7.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning, der er citeret ovenfor, findes langt de

fleste tilfælde af MRSA 398 hos de mennesker, der til daglig arbejder i svine-

besætninger, og MRSA 398 synes at smitte mindre mellem mennesker end

andre MRSA-typer. Husstandsmedlemmer, der ikke kommer i stalden, er

24/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

langt sjældnere bærere af MRSA. Der findes endnu kun få tilfælde hos men-

nesker, der ikke har direkte kontakt til grise, eller som ikke bor i husstand med

en person, der har direkte kontakt til grise. Jeg går ud fra, at det også gælder

for mennesker, der ikke så ofte kommer i stalden. Undersøgelser har vist, at

ca. 30-80 % af de personer, der dagligt opholder sig i MRSA 398-positive be-

sætninger, bliver bærere.

Det forhold, at der kan konstateres MRSA-smitte hos en besætning, gør såle-

des ikke, at man automatisk derfra kan slutte, at besætningsejeren og/eller

hans ansatte og hans familie er smittet med MRSA. For de personer, der har

daglig kontakt med den smittede besætning, er der imidlertid en vis sandsyn-

lighed for, at de er smittede. For en besætningsejer, der ikke selv omgås svi-

nebesætningen, eller ansatte hos ham, der udfører andre opgaver end at

passe svinene mv., er der ikke nogen særlig risiko for at være smittet med

MRSA. Det samme gælder personer, der kommer mindre hyppigt i stalden.

Oplysninger om MRSA-smitte i en besætning afslører ikke noget om, hvem

der har haft daglig kontakt med svinene, og hvem disse personer i øvrigt om-

gås. Samtidig er der kun en vis sandsynlighed for, at de, som har daglig kon-

takt med svinene, er smittede. I hvert fald under disse omstændigheder mener

jeg ikke, at oplysningerne om MRSA-smitte i en svinebesætning kan anses for

oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold.

Det er på den baggrund min foreløbige opfattelse, at oplysningerne ikke er

omfattet af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.

4.3. Offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, lyder således:

’§ 12.

Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

…

2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forret-

ningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk be-

tydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begærin-

gen ikke imødekommes.’

Bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2, kan kun anvendes, hvis aktindsigt efter et

konkret skøn antages at indebære en nærliggende risiko for, at der – typisk af

konkurrencemæssige hensyn – påføres den pågældende person eller virk-

somhed skade, navnlig et økonomisk tab af nogen betydning, jf. Folketings-

tidende 1984-85, tillæg B, sp. 3088 f., John Vogter, Offentlighedsloven med

kommentarer, 3. udgave (1998), s. 226, og betænkning nr. 1510/2009,

s. 651 ff., hvor der også findes en gennemgang af praksis om bestemmelsen.

25/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen forudsætter en konkret vurdering, der falder i to led. Der skal

først tages stilling til, om der er tale om oplysninger vedrørende forretnings-

forhold mv. Er det tilfældet, skal der herefter foretages en vurdering af, om

aktindsigt i disse oplysninger vil kunne medføre væsentlig økonomisk skade

for den virksomhed mv., oplysningerne angår.

Når der er tale om miljøoplysninger, gælder desuden afvejningsreglen i miljø-

oplysningslovens § 2, stk. 3, hvorefter nægtelse af aktindsigt forudsætter, at

myndighederne foretager en afvejning af på den ene side de hensyn, der er

nævnt i § 12, stk. 1, og på den anden side offentlighedens interesser i, at op-

lysningerne bliver udleveret.

Det er min opfattelse, at oplysninger om, hvorvidt en svinebesætning er smit-

tet med MRSA, kan anses som oplysninger om drifts- eller forretningsforhold i

bestemmelsens forstand.

Jeg henviser i den forbindelse bl.a. til to sager fra Justitsministeriet omtalt i

John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (1998), s. 228-

229 (ministeriets j.nr. L.A. 1988-543-38 og L.A. 1988-543-7).

I den første sag blev det forudsat, at oplysninger om den veterinære sund-

hedstilstand på enkelte landbrugsbedrifter var oplysninger vedrørende er-

hvervsmæssige forhold, der efter omstændighederne ville kunne undtages

efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.

I den anden sag fandt ministeriet ikke, at oplysningen om, at et parti ost var

sundhedsfarligt, kunne undtages fra aktindsigt efter § 12, stk. 1, nr. 2, selv om

oplysninger af denne karakter såvel på kortere som på længere sigt kunne

skade det pågældende mejeris omdømme og dermed afsætningsmuligheder-

ne. Derimod anførte ministeriet, at foreløbige analyseresultater kunne undta-

ges fra aktindsigt i medfør af § 12, stk. 1, nr. 2, i tilfælde, hvor resultatet ikke

entydigt viste, at mejeriets ost var sundhedsfarlig, hvis det måtte befrygtes, at

en offentliggørelse, inden det endelige analyseresultat forelå, ville påføre det

pågældende mejeri betydelig skade i konkurrencen med andre mejerier.

Jeg henviser også til Folketingets Ombudsmands beretning for 2007, s. 315*,

hvor det blev lagt til grund, at navnene på 18 dyrlæger, som var inviteret til

møde af Fødevarestyrelsen, fordi det var dem, der udskrev mest antibiotika til

svin, var oplysninger omfattet af bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2.

Det forhold, at offentliggørelse af oplysninger om MRSA i en svinebesætning

skulle føre til mistede kunder og dermed mistet omsætning, bygger på oplys-

ninger modtaget fra Statens Serum Institut. Det fremgår således af e-mailen

af 22. maj 2012 fra Statens Serum Institut til Fødevarestyrelsen (refereret i

sagsfremstillingen), at Statens Serum Instituts oplysninger herom baserer sig

26/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på en (mundtlig) forespørgsel hos Region Nordjylland, hvor det er blevet op-

lyst, at to nordjyske gårde har mistet kunder i forbindelse med den sidste of-

fentliggørelse på (…) [webmedie; min tilføjelse] af gårde med MRSA.

Det er min foreløbige opfattelse, at risikoen for, at en offentliggørelse vil med-

føre en økonomisk skadevirkning for svinebesætningerne, ikke alene ved dis-

se oplysninger er tilstrækkeligt underbygget og sandsynliggjort til, at der kan

meddeles afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2. Jeg

mener herefter ikke, at der er grundlag for at tage stilling til, hvorvidt afvej-

ningsreglen i miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, ville føre til, at oplysningerne

kunne undtages fra aktindsigt.

4.4. Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 4, har denne ordlyd:

’§ 13.

Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødven-

digt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

…

4) gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller planlægningsvirk-

somhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgifts-

lovgivningen.’

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at den – af hensyn til offentlige

interesser – har til formål at udelukke offentlighed med hensyn til oplysninger

om bl.a., hvorledes myndighederne inden for bestemte områder gennemfører

efterforskning og undersøgelser, samt oplysninger om, at myndighederne

agter at iværksætte revisions- eller kontrolvirksomhed, jf. betænkning

nr. 857/1978, s. 283, Folketingstidende 1969-70, tillæg A, sp. 588, og John

Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (1998), s. 242. Se

også betænkning nr. 1510/2009, s. 674 ff., hvor der også findes en gennem-

gang af ombudsmandspraksis.

Efter bestemmelsen kan en begæring om aktindsigt afslås, hvis retten til at

blive gjort bekendt med oplysningerne efter et konkret skøn findes at burde

vige for de hensyn, der er nævnt i bestemmelsen. Aktindsigt kan kun afslås,

hvis der er nærliggende fare for, at de nævnte interesser vil lide skade af be-

tydning.

Når der er tale om miljøoplysninger, gælder fortolkningsreglen i miljøoplys-

ningslovens § 2, stk. 6. Det følger af forarbejderne til miljøoplysningsloven

som citeret ovenfor i afsnit 2.1., at dette indebærer, at begrænsning i adgan-

gen til aktindsigt i miljøoplysninger, alene med henvisning til at det vil være

skadeligt for det offentliges kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksom-

hed, herefter ikke vil være mulig. Det vil være en forudsætning for hemmelig-

27/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holdelse, at det kan forenes med en af undtagelsessituationerne i konventio-

nens art. 4, herunder at det f.eks. sker af hensyn til den fortrolige karakter af

myndighedernes forhandlinger (art. 4, stk. 4, litra a)) eller den foreløbige ka-

rakter af dokumentet (art. 4, stk. 3, litra c)) mv.

De hensyn, som Fødevareministeriets Klagecenter har henvist til i sine afgø-

relser vedrørende kontrol – at ’en del svineproducenter ikke ønsker at blive

undersøgt, da man er bange for positive fund, som får konsekvenser for går-

dens sundhedsattest’ – er rene hensyn til muligheden for i fremtiden at kunne

gennemføre kontrolbesøg hos svineproducenterne.

Det er på baggrund af det, som er anført i forarbejderne, min foreløbige opfat-

telse, at disse hensyn, når der er tale om miljøoplysninger, ikke kan medføre

en begrænsning i adgangen til aktindsigt efter bestemmelsen i offentligheds-

lovens § 13, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, hvortil der også er

henvist i miljøoplysningslovens § 2, stk. 6, kan heller ikke anvendes som

hjemmel til at undtage oplysningerne, af hensyn til at det vil være skadeligt af

hensyn til offentlig kontrol mv.

4.5. Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, og stk. 2, lyder sådan:

’§ 13.

Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødven-

digt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

…

6) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets

særlige karakter er påkrævet.

Stk. 2.

Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et

dokument, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige

indhold.’

Det fremgår af forarbejderne til § 13, stk. 1, nr. 6, at bestemmelsen er tiltænkt

et snævert anvendelsesområde, og at den i første række – men ikke udeluk-

kende – skal tilgodese beskyttelsesinteresser, der som sådan er anerkendt i

lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige bestem-

melser har vist sig at være utilstrækkelige, jf. betænkning nr. 1510/2009 om

offentlighedsloven, s. 682, med henvisninger til betænkning nr. 325/1963,

s. 64, Folketingstidende 1969-70, tillæg A, sp. 589, Folketingstidende 1985-

86, tillæg A, sp. 229, og betænkning nr. 857/1978, s. 236, s. 260 f., s. 263 og

s. 285 f.

Det fremgår af lovbemærkningerne (Folketingstidende 1985-86, tillæg A,

sp. 229), at det forudsættes, at bestemmelsen som hidtil kun anvendes i be-

28/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grænset omfang, hvor der er et klart behov derfor, og der henvises i øvrigt til

den nævnte betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision.

Som følge af afvejningsreglerne i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, og fortolk-

ningsreglen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 6, har bestemmelsen i § 13,

stk. 1, nr. 6, som anført ovenfor et endnu snævrere anvendelsesområde end

normalt, når der er tale om miljøoplysninger.

Det afgørende hensyn i Fødevareministeriets Klagecenters afgørelser af

29. maj 2012 er hensynet til risikoen for, at besætningsejeren og dennes fami-

lie og ansatte ved en offentliggørelse vil blive stigmatiseret. Klagecentret er i

sine afgørelser – på baggrund af oplysninger fra Statens Serum Institut –

kommet med eksempler på en sådan stigmatisering. Det drejer sig bl.a. om

mobning og udelukkelse af besætningsejernes ægtefæller på arbejdspladsen

og af besætningsejernes børn i de institutioner, hvor de går, mindre kontakt

med plejepersonale ved indlæggelse på sygehus af frygt for smittefare og

vanskeligheder for ansatte med at få arbejde på gårde, hvor der ikke er kon-

stateret MRSA.

Det er min opfattelse, at det ikke kan udelukkes, at befolkningens reaktion –

hvad enten den kan anses for berettiget eller ej – på forekomst af sygdom hos

dyr, som mennesker omgås og kan blive smittet af, kunne nå et niveau, hvor

hensynet til at undgå stigmatisering mv. af de berørte er et hensyn, som kan

varetages ved bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, og at det

heller ikke kan udelukkes, at hensynet efter omstændighederne ville kunne

rummes inden for direktivets art. 4, stk. 2, og dermed være i overensstemmel-

se med miljøoplysningslovens § 2, stk. 6.

Undtagelse af oplysningerne fra aktindsigt forudsætter dog for det første, at

det er tilstrækkeligt underbygget og sandsynliggjort, at der er tale om en bety-

delig risiko for stigmatisering, og for det andet, at den konkrete afvejning efter

miljøoplysningsloven falder ud til fordel for de hensyn, der varetages ved at

afslå udlevering.

Jeg forstår det sådan, at Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriets Klage-

center ikke er i besiddelse af egentligt skriftligt dokumentationsmateriale f.eks.

i form af indberetninger, statistikker, artikler eller lignende vedrørende stigma-

tisering af besætningsejerne og disses familier og ansatte. De eksempler, der

er nævnt, er indsamlet fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut på

baggrund af – som jeg forstår det – mundtlige kontakter med (tilfældige) be-

sætningsejere og en (tilfældig) region. Der er efter min opfattelse tale om ikke

nærmere dokumenterede erfaringer for og forventninger om, hvorledes det

omkringliggende samfund reagerer på oplysninger om MRSA i besætninger-

ne.

29/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er på den baggrund min foreløbige opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt

underbygget og sandsynliggjort, at oplysningerne har en sådan karakter, at

der kan meddeles afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 13, stk. 1,

nr. 6. Jeg mener herefter ikke, at der er grundlag for at tage stilling til, hvorvidt

afvejningsreglen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, ville føre til, at oplysnin-

gerne kunne undtages fra aktindsigt.

4.6. Er oplysningerne i det hele taget fortrolige?

Som nævnt ovenfor skal en arbejdsgiver, hvis medarbejdere arbejder med

dyrebesætninger, der er smittet med MRSA, af arbejdsmiljømæssige årsager

informere medarbejderne om de særlige smitterisici, der kan være forbundet

med arbejdet, samt om, hvordan de skal forholde sig under arbejdet.

Det kan overvejes om (nogle af) de oplysninger, der er anmodet om aktindsigt

i, på denne måde i forvejen er gjort offentligt tilgængelige og dermed ikke

længere kan være af fortrolig karakter, uanset om de måtte være omfattet af

undtagelsesbestemmelserne i offentlighedslovens §§ 12 og 13. Hvis oplys-

ningerne ikke er fortrolige, er en myndighed som altovervejende hovedregel

ikke berettiget til at meddele afslag på aktindsigt i oplysningerne. Se bl.a. Fol-

ketingets Ombudsmands beretning for 2010, sag nr. 2010 9-1*.

Det fremgår i øvrigt af sagen, at den private organisation (E) har modtaget

listen med resultaterne for alle de besætninger, som var omfattet af projektet,

og dermed vel også de oplysninger, som der er anmodet om aktindsigt i.

Det kan på den baggrund endvidere overvejes, om denne udlevering af op-

lysningerne også gør, at de hensyn, som varetages ved bestemmelserne om

undtagelse fra aktindsigt, er prisgivet.

Jeg har på det foreliggende grundlag ikke tilstrækkelige oplysninger til at af-

klare, om oplysningerne er gjort offentligt tilgængelige, eller om hensynene til

undtagelse er prisgivet.

Jeg beder på den baggrund om, at myndighederne i deres bemærkninger til

denne foreløbige redegørelse forholder sig til disse spørgsmål.

5. Sammenfatning

Samlet set er det min foreløbige opfattelse, at de oplysninger, der er anmodet

om aktindsigt i, er miljøoplysninger, og at Fødevareministeriets Klagecenter

således skulle have lagt dette til grund.

Det er min foreløbige opfattelse, at bestemmelsen i offentlighedslovens § 12,

stk. 1, nr. 1, ikke er anvendelig i det foreliggende tilfælde.

30/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurderingen af, om oplysningerne kan undtages fra aktindsigt, fordi det vil

kunne medføre væsentlig økonomisk skade for den virksomhed mv., som op-

lysningerne angår, skal foretages efter bestemmelsen i offentlighedslovens

§ 12, stk. 1, nr. 2 (jf. bestemmelserne i miljøoplysningsloven), og ikke efter

generalklausulen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Det er min foreløbige opfattelse, at risikoen for, at en offentliggørelse vil med-

føre en økonomisk skadevirkning for svinebesætningerne, ikke alene ved op-

lysningerne fra Statens Serum Institut er underbygget og sandsynliggjort på

en sådan måde, at der kan meddeles afslag på aktindsigt efter offentligheds-

lovens § 12, stk. 1, nr. 2.

De hensyn, som Fødevareministeriets Klagecenter har henvist til i sine afgø-

relser vedrørende kontrol – at ’en del svineproducenter ikke ønsker at blive

undersøgt, da man er bange for positive fund, som får konsekvenser for går-

dens sundhedsattest’ – er rene hensyn til muligheden for i fremtiden at kunne

gennemføre kontrolbesøg hos svineproducenterne.

Det er på baggrund af det, som er anført i forarbejderne til miljøoplysningslo-

ven, min foreløbige opfattelse, at disse hensyn ikke kan medføre en begræns-

ning i adgangen til aktindsigt efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 13,

stk. 1, nr. 4.

Bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, hvortil der også er henvist i miljøoplys-

ningslovens § 2, stk. 6, kan heller ikke anvendes som hjemmel til at undtage

oplysningerne, fordi det vil være skadeligt af hensyn til offentlig kontrol mv.

Det er min foreløbige opfattelse, at det heller ikke i øvrigt er tilstrækkeligt un-

derbygget og sandsynliggjort, at der foreligger sådanne hensyn, at der kan

meddeles afslag på aktindsigt efter generalklausulen i offentlighedslovens

§ 13, stk. 1, nr. 6.

Endelig er det min foreløbige opfattelse, at det kan overvejes, om oplysnin-

gerne i det hele taget er fortrolige.

Jeg har valgt at afgive min udtalelse i foreløbig form, således at Fødevaresty-

relsen og Fødevareministeriets Klagecenter kan få lejlighed til at kommentere

min foreløbige opfattelse af sagen. Jeg er indstillet på at henstille til Fødeva-

reministeriets Klagecenter at sørge for, at sagerne bliver genoptaget, og at

der bliver truffet nye afgørelser med inddragelse af det, som jeg har anført.

Jørgen Steen Sørensen [underskrift]

31/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at (B) og (C) den 14. marts 2012 anmodede Fødeva-

reministeriet om aktindsigt i ’ministeriets data om konstaterede MRSA-

inficerede svin på danske agrovirksomheder’. I deres anmodning skrev de

videre bl.a., at de ønskede ’en liste over de virksomheder, hvor Fødevaresty-

relsen har konstateret MRSA-bakterier i en eller flere grise’.

Ministeriet sendte anmodningen til Fødevarestyrelsen den 16. marts 2012.

Samme dag anmodede (A) Fødevarestyrelsen om aktindsigt. I anmodningen

skrev han bl.a.:

’Idet jeg henholder mig til nedenstående besvarelse af et § 20 spørgs-

mål, skal jeg med henvisning til miljøoplysningsloven anmode om indsigt

i alle underretninger af landmænd, som har fået besked om, at der er

konstateret MRSA i deres besætninger. Oplysningerne skal bruges til at

undgå spredning via salg af avlsdyr fra disse besætninger.’

Fødevarestyrelsen traf den 23. marts 2012 afgørelse i forhold til (B) og (C). I

afgørelsen står bl.a. sådan:

’Det kan oplyses, at Fødevarestyrelsen i 2008, 2010 og 2011 har testet

for MRSA i en række slagtesvinebesætninger. Fødevarestyrelsen har in-

formeret besætningsejerne/de virksomhedsansvarlige om analyseresul-

taterne.

Fødevarestyrelsen er således bekendt med, i hvilke af de til undersøgel-

sen udvalgte besætninger, der er konstateret MRSA.

Da offentliggørelse af nogle besætningers MRSA-status imidlertid ved

tidligere lejligheder har haft negative konsekvenser for besætningsejeren,

dennes familie og ansatte i forbindelse med usikkerhed i lokalsamfundet

om smitterisiko, er det Fødevarestyrelsens vurdering, at risikoelementer-

ne ved eksponering for MRSA ikke er så store for det enkelte menneske,

som måtte komme i kontakt med besætningen eller med personer herfra

uden på forhånd at være adviseret om besætningens MRSA-status, at

det kan opveje hensynet til at undgå stigmatisering af borgere i det dan-

ske samfund.

Fødevarestyrelsen afslår derfor, under henvisning til offentlighedslovens

§ 13, stk. 1, nr. 6, og hensynet til private interesser under hensyntagen til

forholdets særlige karakter at udlevere oplysninger om i hvilke besætnin-

ger, der er fundet MRSA.

32/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår lov om aktindsigt i miljøoplysninger er det Fødevarestyrel-

sens opfattelse, at denne ikke giver adgang til oplysning om MRSA-

smitte i privatejede svinebesætninger. Offentliggørelse af sådanne op-

lysninger bidrager ikke til hverken offentlig miljøbevidsthed eller forbedret

miljøbeskyttelse. Der er ikke tale om miljø og miljøpåvirkninger på offent-

ligt tilgængelige steder, og hensynet til eventuelle berørte, som måtte bli-

ve påvirket ved indtræden i det meget begrænsede og præcist definere-

de fysiske område, hvortil der i øvrigt ikke er generel, offentlig adgang,

varetages via orientering af besætningsejeren/virksomhedslederen om

resultatet af analysen.

Allerede fordi loven ikke ses at give adgang til de ønskede oplysninger,

bortfalder argumentationen for, at der ikke i det konkrete tilfælde er hen-

syn som tilsiger, at hensynet til større miljøbevidsthed samt til kravet om,

at visse bestemmelser, herunder offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6,

skal anvendes restriktivt under hensyn til samfundets interesse i, at op-

lysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde, vejer tungere end hen-

synet til besætningsejerens, dennes families og ansattes personlige for-

hold.’

Den 26. marts 2012 klagede (B) og (C) over styrelsens afgørelse til Fødeva-

reministeriets Klagecenter, og de skrev bl.a. således:

’Efter vores mening anvender Fødevarestyrelsen to ikke-gyldige argu-

menter for, at oplysninger om MRSA i svinebesætninger ikke skulle være

miljøoplysninger.

For det første påstås det, at sådanne oplysninger ikke bidrager til hver-

ken miljøbevidsthed eller forbedret miljøbeskyttelse.

Denne påstand er i strid med al erfaring fra mere end 40 års miljøarbejde

i Danmark. Oplysninger om konkrete miljørisici er den afgørende faktor

for miljøbevidstheden, og offentliggørelse bidrager helt klart til at styrke

den præventive indsats. Århus-konventionen lægger netop vægt på, at

åbenhed styrker miljøbevidsthed og har stor præventiv effekt.

For det andet påstår Fødevarestyrelsen, at der ikke er tale om miljø- og

miljøpåvirkninger på offentligt tilgængelige steder, og derfor skal der ikke

gives aktindsigt.

Denne påstand er også uholdbar. Miljørisici er ikke fritaget for offentlig

indsigt, selvom de forefindes på ’privat’ grund. Mange væsentlige forure-

ninger finder netop sted på private områder (fabrikker, spildevandsan-

læg, landbrugets pesticidudbringning, m.v.), hvor der ikke er almindelig

adgang. I sin logiske konsekvens skulle styrelsens påstand jo betyde, at

33/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

offentligheden skulle være afskåret fra indsigt i forureningsforholdene

f.eks. inde bag hegnet om kemikaliefabrikken Cheminova ved Lemvig el-

ler på Junckers Fabrikker ved Køge, ligesom også dyrlægers brug af

medicin på husdyr som registreret i Vetstat skulle være lukket land for of-

fentligheden efter denne argumentation, men Vetstat er jo netop efter en

årelang strid videregivet som resultat af aktindsigt.

Det fremgår endvidere af vejledning fra Statens Serum Institut, at den re-

sistente stafylokokbakterie (MRSA) kan overleve længe (i måneder) i mil-

jøet f.eks. på tøj og ting (køretøjer), og at bakterien kan overføres ved

kontakt med disse forurenede ting. Svin eksporterer også MRSA-bakte-

rier i stor stil ud fra de inficerede fabrikker, når de som raske smittebære-

re flyttes fra en virksomhed til en anden.

For eksempel omfattede eksporten af levende smågrise til Tyskland sid-

ste år (2011) otte millioner danske smågrise, der blev kørt over grænsen.

Det svarer til 30.000 dyr på en ganske almindelig hverdag eller rundt reg-

net 1250 grise i timen døgnet rundt. Det siger sig selv, at mange menne-

sker helt uforvarende kan komme i kontakt med disse transporter, hvoraf

en ukendt andel udgøres af smittebærende dyr.

Resistente stafylokokker kan også f.eks. bindes til hudceller, som kan

ende i støv, der kan hvirvles op og sendes ud i atmosfæren fra produk-

tionsanlæggene gennem ventilationen.

…

Hvad angår åbenheden efter offentlighedsloven, er denne særlig vigtig

for personer, der arbejder ved eller besøger en svinebesætning med

MRSA-smitte, f.eks. skoleklasser og børnehavebørn.

Fødevarestyrelsens insisteren på lukkethed forhindrer også personer,

der søger ansættelse og deres faglige organisationer i at få adgang til

vigtig information, som en offentlig myndighed råder over. Det er endnu

ikke blevet afprøvet i hvilken grad styrelsen kan gøres erstatningsansvarlig

for at tilbageholde denne viden ved konkrete sygdomstilfælde, men da der

allerede foreligger en række sager af denne type, bl.a. med smittede ud-

lændinge, vil kravet utvivlsomt blive afprøvet overfor ministeren som den

egentlige ansvarlige for lukketheden.

Åbenhed er desuden vigtig for at forebygge at smitte spredes ved handel

med levende dyr.

For den enkelte ejer af en svinebesætning med MRSA-smitte kan åben-

hed være ubehagelig og økonomisk belastende, så der er ingen positiv

34/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

motivering til at skilte med en negativ MRSA-statusrapport. Derfor er det

ikke bare risikabelt men også direkte uansvarligt, at Fødevarestyrelsen

regner med, at enhver ejer selv vil informere om smitte. Desuden forelig-

ger der allerede sager, der dokumenterer den modsatte situation.

Hensynet til at bevare tilliden til den samlede danske produktion, hvor

indtil videre kun et fåtal af produktionsanlæggene er ramt af resistente

stafylokokker, taler for åbenhed og dermed optimal indsats for at undgå

yderligere smittespredning. Hensynet til eksportmarkederne taler også

for absolut åbenhed, så falske rygter og andre former for skadelig mis-

information og unfair konkurrence kan forebygges.

Fødevarestyrelsen henviser til offentlighedsloven § 13, stk. 1, nr. 6, men

denne undtagelse kan ikke bruges, jf. miljøoplysningsloven § 2, stk. 6.

Det er i øvrigt vigtigt at understrege, at vores anmodning om aktindsigt

sigter på at få oplysninger om svinebesætninger (erhvervsoplysninger)

og ikke om personer, der er smittede, således som styrelsen tilsynela-

dende opfatter det. Fødevarestyrelsens henvisning til risici for stigmatise-

ring af borgere i det danske samfund er derfor ganske malplaceret, da

det er svinenes smittestatus, der begæres aktindsigt i. Så vidt vi er be-

kendt med ressortfordelingen mellem Fødevareministeriet og Sundheds-

ministeriet, varetager Fødevareministeriet udelukkende analysearbejdet

vedrørende svinene, mens den humane smittesporing er lagt i hænderne

på Sundhedsstyrelsen.

Åbenhed om væsentlige miljøfaktorer i agroproduktionen kan yde et vig-

tigt bidrag til at bremse smitten mellem produktionsdyrene og dermed

den påståede stigmatisering af ansatte og driftsledelse. Hertil skal også

bemærkes, at der næppe noget steds i erhvervslivet kan tænkes at fore-

komme miljøskadelige forhold, uden at der skulle være mennesker invol-

veret, der risikerer en eller anden form for negativ omtale, når forholdene

beskrives. Dette har intet med stigmatisering at gøre, og begrundelsen er

i sig selv absurd, da den i sin yderste konsekvens kunne bruges til at be-

skytte kriminelle forhold.

Af disse grunde forventer vi at Fødevarestyrelsens afgørelse underken-

des, og at vi uden yderligere unødvendige forsinkelser modtager de øn-

skede data.’

Fødevarestyrelsen traf den 30. marts 2012 afgørelse i forhold til (A). Af afgø-

relsen fremgik bl.a.:

’Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at lov om aktindsigt i miljøoplys-

ninger ikke giver adgang til oplysning om MRSA-forekomst i privatejede

35/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svinebesætninger. Offentliggørelse af sådanne oplysninger bidrager ikke

til hverken offentlig miljøbevidsthed eller forbedret miljøbeskyttelse. Der

er ikke tale om miljø og miljøpåvirkninger på offentligt tilgængelige ste-

der, og den omstændighed, at der i virksomheder, hvortil offentligheden

ikke har fri adgang, kan være forhold, som skal håndteres i forhold til an-

satte og handelsparter, medfører ikke, at den øvrige befolknings sikker-

hed eller behov for relevant oplysning om miljøet generelt tilsidesættes.

Fødevarestyrelsen afviser derfor at give indsigt i de ønskede oplysninger.

Det kan dog oplyses, at Fødevarestyrelsen i 2008, 2010 og 2011 har

testet for MRSA i en række slagtesvinebesætninger. Undersøgelserne

har ikke omfattet avlsbesætninger, så der er ingen risiko for spredning

af MRSA via salg af avlsdyr fra de besætninger, der har været omfattet af

undersøgelserne.

’

(A) klagede samme dag over afgørelsen og anførte bl.a., at der efter hans

opfattelse var tale om oplysninger, der vedrørte emissioner, som kunne påvir-

ke tilstanden af luften og have indflydelse på menneskers sundhedstilstand,

og at de dermed var omfattet af miljøoplysningslovens definition af miljøoplys-

ninger.

I brev af 30. marts 2012 til Fødevareministeriets Klagecenter fastholdt Føde-

varestyrelsen sin afgørelse i forhold til (B) og (C) og skrev bl.a. således:

’Journalisterne (C) og (B) anmodede med skrivelse af 14. marts 2012

med henvisning til lov om offentlighed i forvaltningen samt lov om adgang

til miljødata om aktindsigt i ministeriets data om konstaterede MRSA-

inficerede svin på danske agrovirksomheder.

Fødevarestyrelsen afviste med skrivelse af 23. marts 2012 anmodningen

under henvisning til, at offentliggørelse af nogle besætningers MRSA-

status ved tidligere lejligheder har haft negative konsekvenser for besæt-

ningsejeren, dennes familie og ansatte i forbindelse med usikkerhed i lo-

kalsamfundet om smitterisiko. Det drejer sig om diskussion om adgang til

at benytte børneinstitutioner, sportsfaciliteter m.m., hvis man er knyttet til

besætninger, hvori der er fundet MRSA-bakterier, uanset om man selv

skulle være bærer af smitten eller være smittet. Offentliggørelse af be-

sætningsoplysninger kan således få direkte konsekvens for personer,

som ikke er en del af de offentliggjorte oplysninger, men som er klart

identificerbare og direkte berørte.

Ved afgørelsen har Fødevarestyrelsen taget afsæt i Sundhedsstyrelsens

vurderinger og anbefalinger. Målet har været at vurdere, om der udenfor

bedriften var hensyn, der kunne være så tungtvejende, at behovet for at

36/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vise de direkte berørte det hensyn, som lov om offentlighed i forvaltnin-

gen anerkender i § 13, stk. 1, nr. 6, må tilsidesættes.

Fødevarestyrelsen har i denne forbindelse forholdt sig til risiko for perso-

ner, som ikke har direkte adgang til bedriften, det være sig som familie,

ansatte eller personer i kommercielt ærinde. Da besætningsejeren er in-

formeret om resultatet af undersøgelsen, er det dennes ansvar at kom-

munikere dette ud i relevant og evt. pligtigt omfang. Forholdet til eventu-

elle ansatte vil være dækket af arbejdsmiljøreguleringen, og forholdet til

aftagere af dyr fra besætningen vil være reguleret via købeloven. Hvis

Fødevarestyrelsen skulle vælge at afløfte besætningsejeren dette an-

svar, skulle begrundelsen være, at der varetages andre, tungtvejende

hensyn, som går ud over blot at betvivle, at besætningsejerne lever op til

deres ansvar.

Sundhedsstyrelsen har i en vejledning udtalt, at foreløbige undersøgelser

tyder på, at smitterisiko fra menneske til menneske ikke er helt så stor

ved MRSA 398, som kan smitte fra dyr til menneske, som ved andre ty-

per MRSA, samt at smitten primært rammer dem, der dagligt arbejder i

stalden.

Statens Serum Institut oplyser, som nævnt af klager, at stafylokokbak-

terier er hårdføre og kan overleve i lang tid på f.eks. tøj og ting. Der er

dog intet, der tyder på, at MRSA 398, på dette punkt adskiller sig fra

S. aureus i almindelighed eller fra andre resistente typer S. aureus. Der

er ikke konstateret behov for at advare offentligheden om potentiel eks-

ponering for de andre stafylokoktyper, hvorfor der heller ikke ses at være

behov for at advare om potentiel eksponering for MRSA 398.

Fødevarestyrelsen har derfor, under henvisning til offentlighedslovens

§ 13, stk. 1, nr. 6 og hensynet til private interesser under hensyntagen til

forholdets særlige karakter afslået at udlevere oplysninger om i hvilke

besætninger, der er fundet MRSA.

Aktindsigt efter lov om aktindsigt i miljøoplysninger

Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at lov om aktindsigt i miljøoplys-

ninger ikke giver adgang til oplysning om MRSA-smitte i privatejede svi-

nebesætninger.

Loven ligger i forlængelse af Århus-konventionen af 25. juli 1999 samt

det deraf følgende direktiv 2003/4/EF. Udgangspunktet for disse var at

sikre offentligheden adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslut-

ningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse i spørgsmål,

som vedrører retten til at leve i et miljø, der er tilfredsstillende for sund-

hed og velbefindende.

37/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reguleringen tager udgangspunkt i, hvad man fristes til at kalde miljø i

klassisk forståelse, dvs. omkringliggende natur/kultur som benyttes af

almenbefolkningen, eller evt. virksomheder, hvis aktiviteter har så åben-

lys indvirken på førnævnte, at en påvirkning også af almenbefolkningens

vilkår er påregnelig.

Offentliggørelse af oplysninger om konstaterede MRSA-bakterier efter

test af en brøkdel af de danske svinebesætninger bidrager ikke til hver-

ken offentlig miljøbevidsthed eller forbedret miljøbeskyttelse. Der er ikke

tale om miljø og miljøpåvirkninger på offentligt tilgængelige steder, og

hensynet til de personer, som måtte blive påvirket af tilstedeværelsen af

MRSA-bakterier på steder, hvortil der ikke er generel, offentlig adgang,

og hvortil de derfor må have fået adgang med accept fra besætningseje-

ren, varetages via orientering af besætningsejeren/virksomhedslederen

om resultatet af analysen. Det er så dennes ansvar at formidle oplysnin-

gen til den personkreds, der er relevant i forhold til den enkelte besæt-

ning.

Der vejledes grundigt om, hvorledes man skal forholde sig, når der er

konstateret MRSA i en besætning. Dette sker for at sikre, at bakterier ik-

ke spredes. Der er ikke i denne forbindelse konstateret behov for etable-

ring af bio security-foranstaltninger for at beskytte miljøet omkring be-

sætningerne, da aktiviteterne i besætningerne ikke ses at påvirke omgi-

velserne i et omfang, som gør en påvirkning af almenbefolkningens vilkår

påregnelig. Som Statens Serum Institut påpeger, er der for stafylokokker

ikke tale om egentlig luftbåren smitte, og smitte via stafylokokbakterier,

som har bundet sig til grisenes hudceller og efter hudens afstødning og

opblanding med støv sendes ud gennem bedriftens ventilationssystem

synes teoretisk snarere end på nogen måde praktisk.

Af disse årsager finder Fødevarestyrelsen, som ovenfor nævnt, ikke, at

lov om aktindsigt i miljøoplysninger hjemler adgang til aktindsigt i oplys-

ninger om svinebesætninger, hvori der er konstateret MRSA.

Fødevarestyrelsen står gerne til rådighed med yderligere oplysninger,

hvis der skulle være behov for det.’

Med e-mails af 2. og 3. april 2012 sendte Fødevarestyrelsen (A)’s klage vide-

re til Fødevareministeriets Klagecenter og anførte i den forbindelse med

samme argumentation som i forhold til (B) og (C)’s klage, at oplysningerne

efter styrelsens opfattelse ikke var omfattet af miljøoplysningsloven.

I breve af 11. april 2012 bad klagecentret henholdsvis (B) og (C) og (A) om

eventuelle bemærkninger til Fødevarestyrelsens udtalelser.

38/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I brev af 13. april 2012 skrev (A) bl.a. til klagecentret, at der efter hans opfat-

telse ikke var hjemmel til at afvise aktindsigt med den begrundelse, at der var

tale om privatejede virksomheder, at der ikke var hjemmel til at afvise aktind-

sigt med den begrundelse, at oplysningerne ikke bidrog til ’offentlig miljøbe-

vidsthed eller forbedret miljøbeskyttelse’, at resistente bakterier som MRSA

kunne påvirke menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, at der var tale

om emissioner i miljøoplysningslovens forstand, og at der ikke var hjemmel i

miljøoplysningsloven til at afvise aktindsigt med den begrundelse, at besæt-

ningsejeren blev vejledt grundigt, og at myndighederne havde taget tilstræk-

kelige forholdsregler. Herudover skrev han:

’Det skal supplerende oplyses, at engelske myndigheder har fastsat en

sikkerhedsafstand fra svinebedrifter til beboelser på 150 meter i forbin-

delse med opførelsen af et fængsel i Derbyshire. De engelske myndig-

heder skriver, her refereret af The Guardian:

’The legal letter also cites new research which shows that intensive pig

factories of this kind can adversely affect the health of nearby residents.

This has been confirmed by the government’s Health Protection Agency

(HPA), which says that those living within 150 metres of intensive pig

farms could be exposed to multi-drug resistant organisms.’

…

Internationalt er der altså ikke enighed om, at der ikke kan ske spredning

af MRSA gennem ventilationsaftræk. Flere af de seneste opdagede til-

fælde af MRSA-smittede personer, havde ikke været i kontakt med svin,

og må altså være blevet smittet enten gennem luften eller ved kontakt

med andre smittede mennesker. Dette forhold er ikke belyst, men man

bør iagttage et forsigtighedsprincip her og derfor oplyse om, hvor der er

øget risiko for at få luftbåren smitte. Dette er naturligvis en miljøoplysning

i henhold til MOL. Bakterierne kommer i øvrigt også ud i staldluften i

slimdråber, når svinene hoster eller nyser, hvilket Fødevarestyrelsen ikke

nævner.

Med hensyn til hvor omfattende miljøoplysningsbegrebet skal opfattes,

henvises til en udtalelse fra den europæiske ombudsmand, hvor han

henviser til EU-domstolens afgørelse

’of 16 December 2010 in Case C-

266/09, Stichting Natuur en Milieu and Others v College voor de toelating

van gew.asbeschermingsmiddelen

en biociden’.

Denne afgørelse vedr. ikke MRSA, men kan tages til indtægt for en me-

get rummelig opfattelse af begrebet. Afgørelsen vedlægges.

39/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ombudsmandens afgørelse i Vetstat-sagen belyser i øvrigt forholdet

imellem offentlighedslovens sagsbegreb og MOLs oplysningsbegreb. I

denne sag forsøgte myndighederne sig også med argumentet om, at der

ikke var tale om miljøoplysninger, men blev altså modsagt af ombuds-

manden.’

Fødevareministeriets Klagecenter hjemviste den 30. april 2012 (A)’s sag til

Fødevarestyrelsen, idet der ikke var taget stilling til muligheden for at få akt-

indsigt efter offentlighedsloven. Fødevarestyrelsen genoptog herefter behand-

lingen af sagen og meddelte i brev af 27. april 2012 på ny (A) afslag på akt-

indsigt. Afvisningen skete med henvisning til offentlighedslovens § 13, stk. 1,

nr. 6, og i øvrigt med samme begrundelse som i afgørelsen af 23. marts 2012

i forhold til (B) og (C). Styrelsen anførte i afgørelsen i øvrigt bl.a. følgende:

’Fødevarestyrelsen har ligeledes vurderet, om der generelt efter princip-

pet om meroffentlighed alligevel burde gives aktindsigt i de ønskede op-

lysninger. Fødevarestyrelsen har imidlertid ikke fundet grundlag herfor,

da der ved vurderingen er lagt vægt på de samme hensyn som dem, der

ligger bag undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1,

nr. 6. Under henvisning til ovenstående, herunder i særdeleshed risikoen

for stigmatisering ved en offentliggørelse af oplysningerne, finder Føde-

varestyrelsen, at der ikke er grundlag for at imødekomme anmodningen

efter princippet om meroffentlighed.

Det kan afslutningsvis oplyses, at Fødevarestyrelsen har foretaget den

konkrete vurdering forudsat i § 2, stk. 3, i lov om aktindsigt af miljøoplys-

ninger. Spørgsmålet er, om adgangen til udlevering af oplysningerne og-

så i dette tilfælde skulle være begrænset af undtagelsesbestemmelserne

i § 13, stk. 1, nr. 6, såfremt Fødevarestyrelsen havde vurderet, at oplys-

ningerne var omfattet af definitionen af miljøoplysninger efter lov om akt-

indsigt i miljøoplysninger, så anmodningen skulle behandles i henhold til

bestemmelserne i lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Fødevarestyrelsen

har afvejet hensynet til offentliggørelsen mod hensynet til private interes-

ser under hensyntagen til forholdets særlige karakter og vurderet, at selv

en restriktiv vurdering af den beskyttelsesinteresse, der ligger bag undta-

gelsesbestemmelsen, ikke kan føre til, at hensynet til offentlighedens in-

teresser såvel som til samfundets interesse i offentliggørelsen vil veje

tungere. Risiko for spredning af smitte til omgivelserne sat i forhold til an-

delen af testede svinebesætninger samt til fravalget af generelle for-

holdsregler ved risiko for smitte med den ikke-svinerelaterede MRSA-

variant har vejet tungt i denne vurdering.’

40/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I brev af 28. april 2012 meddelte (B) og (C) bl.a. klagecentret følgende:

’Fødevarestyrelsens bemærkninger af 30. marts d.å. giver ingen anled-

ning til at ændre eller uddybe vores argumentation, idet vi kan konstate-

re, at

samtlige

begrundelser i Fødevarestyrelsens afslag på at udlevere

de ønskede data allerede tidligere er underkendt af Folketingets Om-

budsmand bl.a. i den såkaldte Vetstat-sag.

Vi går ud fra, at Klagecentret er bekendt med Ombudsmandens tidligere

underkendelser af Fødevarestyrelsen, og at disse tillægges præcedens-

virkning.

Desuden vil vi gerne understrege, at vi finder det uacceptabelt, at Føde-

varestyrelsen åbenlyst blokerer vores lovhjemlede adgang til disse data

ved at gentage en stribe argumenter, der allerede er kendt ugyldige. Da

de ønskede data indgår i et journalistisk projekt, er den varslede sagsbe-

handlingstid på op til 5 måneder helt urimelig.’

Den 1. maj 2012 klagede (A) til Fødevareministeriets Klagecenter over Føde-

varestyrelsens afgørelse af 27. april 2012. (A) henviste i klagen til sin tidligere

klage af 30. marts 2012, men anførte videre bl.a. følgende:

’Vedr. forholdet imellem offentlighedsloven og miljøoplysningsloven hen-

vises til ombudsmandens afgørelse i Vetstat-sagen. Det væsentlige er

her, at MOL gælder for oplysninger, altså data om miljømæssige kends-

gerninger og OL gælder for indsigt i sager.

(…) Særligt henvises til denne passus:

’Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har også henvist til at

oplysningerne i Vetstat kan give et misvisende billede af (nogle af) dyr-

lægernes medicinudskrivning, fordi Vetstat kun giver oplysninger om dyr-

lægers aktuelle medicinudskrivning og ikke indeholder oplysninger om

baggrunden for udskrivningen. Dyrlægerne bør på den baggrund ikke

kunne identificeres gennem autorisationsnumrene, fordi det kan skade

dem konkurrencemæssigt og økonomisk. Efter min opfattelse kan det

forhold at oplysningerne i Vetstat er ubearbejdede, ikke i sig selv be-

grunde et afslag på indsigt i medfør af § 2, stk. 1, i miljøoplysningsloven,

jf. § 12, stk. 1, nr. 2, i offentlighedsloven. Hertil kræves at ministeriet – i

lighed med den sag der er gengivet i Folketingets Ombudsmands beret-

ning for 2007, s. 315 – konkretiserer hvad risikovurderingen bygger på,

og f.eks. underbygger den med konkrete erfaringer med væsentlige ska-

devirkninger i lignende sager. Se også Justitsministeriets sag L.A. 1988-

543-7 som gengivet af John Vogter, Offentlighedsloven med kommenta-

41/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rer (1998), s. 229, og betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven,

s. 652 f.

Opsummerende er det min foreløbige opfattelse at Ministeriet for Viden-

skab, Teknologi og Udvikling ikke har konkretiseret og sandsynliggjort

hvordan udlevering af autorisationsnumrene vil indebære en nærliggende

risiko for sådanne skadevirkninger som kan give grundlag for at afslå

indsigt efter § 12, stk. 1, nr. 2, i offentlighedsloven.

På den baggrund har jeg ikke i min foreløbige udtalelse inddraget betyd-

ningen af andre bestemmelser i miljøoplysningsloven – som § 2, stk. 3, i

miljøoplysningsloven om afvejning af modsatrettede interesser.’

Det er med andre ord ikke gangbart at argumentere med, at miljøoplys-

ninger kan misforstås og at offentliggørelse hypotetisk kan have utilsigte-

de følger som for eksempel stigmatisering.

Der er altså ingen hjemmel i lovgivningen for at afvise aktindsigt i disse

oplysninger med henvisning til, at en offentliggørelse vil kunne ’stigmati-

sere borgere i Danmark’. Hvis vi går ud fra, som Fødevarestyrelsen anfø-

rer i afslaget af den 27. april 2012, at der ikke er nogen risiko af betyd-

ning fra MRSA i svinestalde, så er der jo heller ikke grund til at frygte for

stigmatisering.

Det er uden betydning om miljøoplysningerne vedrører ’privatejede virk-

somheder’. Det afgørende er, at myndighederne har oplysningerne, og

så skal de oplyses.’

Den 11. maj 2012 sendte Fødevarestyrelsen sagen til Fødevareministeriets

Klagecenter. Fødevarestyrelsen skrev i den medfølgende udtalelse i alt væ-

sentligt det samme, som fremgik af styrelsens udtalelse af 30. marts 2012 i

sagen, hvor (B) og (C) havde anmodet om aktindsigt.

I e-mail af 16. maj 2012 til klagecentret anførte (A) bl.a., at der ikke kunne gi-

ves afslag på aktindsigt ud fra en formodning om, at oplysningerne ville blive

misforstået. Herudover gentog han sine argumenter fra brevet af 13. april

2012 til klagecentret.

I e-mail af 21. maj 2012 skrev klagecentret således til Fødevarestyrelsen:

’I forlængelse af nedenstående vil jeg høre dig, om I ligger inde med en

eller anden form for dokumentation for de negative konsekvenser, som

oplysninger om MRSA ved tidligere lejligheder har haft for besætnings-

ejeren, familie mv. Foreligger der nogle artikler, indberetninger, statistik-

42/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ker eller lign., som I kan underbygge hensynet til at undgå stigmatisering

med?

Derudover står der i Kommissionens beslutning af 20. december 2007

om at undersøge forekomsten af MRSA i art. 8, stk. 3 at nationale data

og resultater gøres offentlig tilgængelige på en måde, der sikrer overhol-

delse af princippet om fortrolighed. Hvordan er denne offentliggørelse

sket indtil nu?’

I e-mail af 22. maj 2012 svarede Fødevarestyrelsen klagecentret således:

’Vi Iigger ikke inde med noget på skrift om de negative konsekvenser,

som MRSA-smitte har for besætningsejeren og hans familie. Men vi har

nogle eksempler fra Sundhedsstyrelsen, som har været i kontakt med

bl.a. en landmand, som ikke kunne få scannet sin skulder på hospitalet,

fordi han var MRSA-positiv. Derudover har de været i kontakt med en

kvindelig besætningsejer som var MRSA-positiv, der fik at vide af sin

egen læge, at hende og familiens sociale liv ikke længere kunne foregå

normalt, og at børnene ikke længere kunne gå i børnehave. Har I brug

for mere, må I sige til, så kan vi forhøre os mere hos Sundhedsstyrelsen.

Offentliggørelse af nationale data om MRSA er tilgængelig på EFSAs

hjemmeside. Jeg sender dig her et link, hvor du nederst på siden under

publikationer kan finde links til to rapporter (part A og B), hvor indberet-

ninger fra medlemslandene er samlet.’

Den 23. maj 2012 spurgte klagecentret Fødevarestyrelsen, hvornår erfarin-

gerne tidsmæssigt stammede fra, og fik samme dag det svar, at de stammede

fra 2008 til 2012. Fødevarestyrelsen sendte samtidig en e-mail af 22. maj

2012 fra Statens Serum Institut til Fødevarestyrelsen videre til klagecentret. I

e-mailen stod der bl.a. følgende:

’Personligt

har jeg ikke specielt kendskab til direkte stigmatisering eller

konsekvenser.

Men jeg ved at det gav anledning til en del spm i lokalsamfundet omkring

den 1. gård vi fandt positiv – og var særdeles negativt at blive hængt ud

af den regionale tv station.

Jeg har desuden forespurgt hos (…) i Region Nordjylland som har bidra-

get med følgende:

I forbindelse med den sidste offentliggørelse på (…) [webmedie; min tilfø-

jelse] af gårde med MRSA fik det den konkrete effekt, at begge de nord-

jyske gårde mistede kunder og enkelte ansatte sagde op: At miste kun-

der kan være katastrofalt, når der i forvejen er røde tal på bundlinjen. At

43/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de ansatte siger op, er ret problematisk, fordi fagforeningen (3F) tolker

reglerne således, at hvis man føler sig truet på sit helbred, kan man for-

lade arbejdspladsen med øjeblikkelig virkning og A-kassen udbetaler

dagpenge fra dag 8. Vi har en landmand, der oplevede at 3 ansatte op-

sagde deres stilling samme dag, som MRSA blev konstateret hos en an-

den ansat, og landmanden havde meget vanskeligt ved at få passet sine

svin i en periode.

Ansatte der kommer fra MRSA-positive gårde har vanskeligt ved at få job

på ikke-MRSA-konstaterede gårde.

Flere ægtefæller til svineproducenter er blevet mobbet på deres arbejds-

plads, fx ville kollegaer bla. ikke røre ved telefonen, før svineproducen-

tens ægtefælle havde sprittet telefonen af, og kollegaerne ville i det hele

taget ikke sidde ved hende ... Hun var for øvrigt testet negativ.

Børnehaver ringer

og spørger til forholdsregler, når mor eller far arbejder

med svin. Det er de gode børnehaver, som spørger. Resten nøjes med

at gå i en stor bue udenom barnet. Vi ved fra undersøgelser på sygehu-

se, at isolerede patienter har signifikante færre kontakter med plejeper-

sonale, og der er flere utilsigtede hændelser – altså professionelt uddan-

net personale er bange for at have kontakt med patienter, som er smittet

med bestemte mikroorganismer. Der er ikke noget der tyder på, at det

forholder sig anderledes på skoler, i børnehaver og på arbejdspladser,

og med den megen medieomtale er der en udbredt viden om, at svine-

producenter har noget fydaføjda, som man ikke ønsker at

blive

smittet

med.

Jeg har talt med en del svineproducenter, som ikke ønskede at blive un-

dersøgt, fordi de er bange for, at et positivt fund får konsekvenser for de-

res gårdes sundhedsattest, og at gården bliver offentliggjort på nettet

som i eksemplet fra (…) [ovennævnte webmedie; min tilføjelse]. Mange

af de oplysninger, som blev lagt ud på nettet dengang kunne tyde på, at

det var ansatte i sundhedsvæsenet, der havde lækket oplysninger om

MRSA-positive patienter. Hvis der kommer tvivl om vores evne til at

overholde tavshedspligten, vil det få alvorlige konsekvenser for land-

mændenes helbred, fx ved at

ikke tør gå til læge, hvis de får en infek-

tion, af frygt for at der bliver konstateret CC398. Altså HIV-

problematikken om igen – skal vi oplyse hvor man kan blive smittet, eller

skal vi oplyse om forholdsregler.’

I breve af 29. maj 2012 traf Fødevareministeriets Klagecenter afgørelser om

at stadfæste Fødevarestyrelsens afgørelser både i forhold til (B) og (C) og (A).

Afgørelserne er stort set enslydende. Af afgørelsen i forhold til (B) og (C)

fremgår bl.a.:

44/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

’Fødevareministeriets Klagecenter har behandlet klagen og fastholder

afgørelsen.

Sammendrag

Der kan hverken i henhold til offentlighedsloven eller miljøoplysningslo-

ven gives aktindsigt i underretninger af besætningerne, hvor Fødevare-

styrelsen har konstateret MRSA. Det er vores vurdering, at der er væ-

sentligere hensyn at tage til private interesser end til hensynet ved offent-

liggørelse.

Fødevareministeriets Klagecenter har ikke taget stilling til, hvorvidt de

pågældende oplysninger er omfattet af miljøoplysningsloven. Princippet

om meroffentlighed kan ikke føre til et andet resultat.

Fødevareministeriets Klagecenters begrundelse for afgørelsen

I har med henvisning til miljøoplysningsloven og offentlighedsloven an-

modet om aktindsigt i alle underretninger af landmænd, som har fået be-

sked om, at der er konstateret MRSA i deres besætninger.

Der kan ikke gives aktindsigt efter offentlighedsloven

Det er Fødevareministeriets Klagecenters vurdering, at der ikke kan gi-

ves aktindsigt i underretning af besætninger med MRSA. Dette anses

nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private interesser, hvor

hemmeligholdelse efter forholdets særlige natur er påkrævet.

Offentlighedsloven indeholder de almindelige regler for adgang til aktind-

sigt i dokumenter, og udgangspunktet er, at alle kan forlange at blive

gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en for-

valtningsmyndighed som led i en administrativ sagsbehandling i forbin-

delse med dennes virksomhed.

Loven gælder dog ikke for visse typer af sager og dokumenter, ligesom

retten til aktindsigt kan begrænses for så vidt angår bestemte oplysninger

i dokumenter, der er undergivet aktindsigt.

Adgangen til aktindsigt efter offentlighedsloven omfatter kun dokumenter,

der undergives eller har været undergivet en administrativ sagsbehand-

ling. Dokumenter, der blot modtages til opbevaring eller forsendelse, er

dermed ikke omfattet af retten til aktindsigt. Underretning af landmænd

om konstateringen af MRSA på deres bedrift, er efter vores vurdering

omfattet af adgangen til aktindsigt efter offentlighedsloven, da Fødevare-

styrelsen anvender de indsamlede oplysninger til bl.a. afrapporteringen til

EU-Kommissionen.

45/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevarestyrelsen har i deres afslag på aktindsigt vurderet, at hensynet

til private interesser under hensyntagen til forholdets særlige karakter i

det foreliggende tilfælde er så tungtvejende, at undtagelsesbestemmel-

ser i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6 ikke muliggør udlevering af op-

lysninger om i hvilke besætninger, der er fundet MRSA. Styrelsen har i

den forbindelse lagt afgørende vægt på risikoen for stigmatisering af be-

sætningsejeren og dennes familie og ansatte i forhold til hensynet til of-

fentliggørelse af oplysningerne om, hvilke besætninger der har fået kon-

stateret MRSA.

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, fungerer som en

opsamlingsbestemmelse, der giver mulighed for afslag på aktindsigt i til-

fælde, hvor væsentlige hensyn til beskyttelse af andre offentlige og priva-

te hensyn end nævnt i §§ 12 og 13, stk. 1, nr. 1-5, gør det nødvendigt at

undtage fra offentlighedsprincippet. Ved en gennemgang af forarbejder-

ne til den oprindelige offentlighedslov fra 1970 og den deri tilsvarende

bestemmelse ses det, at eksemplerne til undtagelse efter denne bestem-

melse ikke er udtømmende, og bestemmelsens anvendelsesområde er

dermed ikke endeligt defineret. Det fremgår dog også af både forarbej-

der, retspraksis og udtalelser fra ombudsmanden, at bestemmelsen kun

kan anvendes, når hemmeligholdelse er klart påkrævet.

Klagecentret har hverken i retspraksis eller andre steder kunnet finde en

situation svarende til denne, men har anvendt nogle af principperne i

FOB 96.122, der vedrører udlevering af navnene på to sygeplejersker.

Folketingets ombudsmand har i den sag udtalt, at anvendelsesområdet

for offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, er meget snævert. Anvendelsen

af denne bestemmelse forudsætter, at undtagelse fra aktindsigt er abso-

lut påkrævet af hensyn til beskyttelsen af private eller offentlige interes-

ser.

I betænkning nr. 857/1978 om revision af offentlighedsloven, s. 260, som

fremgår af ombudsmandsudtalelsen, har udvalget udtalt:

’Der kan være anledning til indledningsvis at fastslå, at den eksemplifika-

tion på bestemmelsens anvendelsesområde, der er givet i forarbejderne,

utvivlsomt ikke er udtømmende, men at også andre beskyttelsesinteres-

ser end de nævnte kan komme i betragtning. Tværtimod er forholdet an-

tagelig det, at der næppe på forhånd kan drages absolutte grænser for,

hvilke

typer

af interesser der i givet fald vil kunne varetages gennem an-

vendelse af generalklausulen. I det omfang, der er spørgsmål om at be-

grænse offentlighedsprincippet af hensyn til interesser, der falder uden

for de i lovmotiverne nævnte, vil der dog givetvis blive stillet strengere

krav med hensyn til styrken af det aktuelle beskyttelsesbehov. I det hele

taget må det i overensstemmelse med forarbejderne lægges til grund, at

46/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undtagelse efter bestemmelsen kun kan gøres, hvor det er klart påkræ-

vet ...’

Af samme ombudsmandsudtalelse fremgår, at en samlet vurdering af de

tilfælde, hvor bestemmelsen efter de foreliggende oplysninger har været

bragt i anvendelse i praksis, efterlader det indtryk, at den i betydelig ud-

strækning er blevet benyttet til at tilgodese beskyttelsesinteresser, der

som sådanne er anerkendt ved udformningen af lovens øvrige undtagel-

sesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig

utilstrækkelige.

På baggrund af denne beskrivelse af gældende ret skrev udvalget i

ovennævnte betænkning på s. 285ff følgende om sine overvejelser:

’Det er udvalgets opfattelse, at en sådan generalklausul bør opretholdes i

forbindelse med offentlighedslovens revision. Udvalget har i så henseen-

de navnlig lagt vægt på,

der ikke i den periode, offentlighedsloven har

været i kraft, er indhøstet så udførlige erfaringer, at det er muligt med ri-

melig grad af sikkerhed at overskue alle de undtagelsesbehov, der vil

kunne opstå i praksis,

en generalklausul er påkrævet for at undgå, at

visse meget specielle undtagelsesbehov opregnes udtrykkeligt i loven,

samt at

en generalklausul giver loven en ønskelig smidighed med hensyn

til at kunne tilpasses nye undtagelsesbehov, der måtte opstå i fremtiden,

således at hyppige ændringer af loven kan undgås. Udvalget skal dog

samtidig understrege, at generalklausulen som hidtil kun forudsættes an-

vendt i begrænset omfang og kun, hvor der er et klart behov derfor.’

Ombudsmanden anerkender dermed, at der kunne være tilfælde, hvor

hensynet til en medarbejder på en psykiatrisk afdeling pga. chikane og

trusler efter en konkret vurdering kunne føre til at undtage oplysningerne

om de pågældendes navne efter netop § 13, stk. 1, nr. 6. Dette kræver

dog, at sagens faktum er tilstrækkelig belyst, og at oplysninger om fx chi-

kane og trusler er søgt dokumenteret.

I forbindelse med anmodning om aktindsigt i Vetstat havde myndighe-

derne henvist til, at udlevering af dyrlægernes autorisationsnumre kunne

skade dyrlægernes interesser. Ombudsmanden udtalte dog i den forbin-

delse, at myndighederne ikke havde konkretiseret, hvordan udlevering af

disse oplysninger ville indebære en nærliggende risiko for sådanne ska-

devirkninger, som kan give grundlag for at afslå indsigt efter § 2, stk. 1, i

miljøoplysningsloven.

På baggrund af ovennævnte udtalelser fra ombudsmanden har Fødeva-

reministeriets Klagecenter bedt Fødevarestyrelsen om yderligere at præ-

47/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cisere og redegøre for påstanden om stigmatisering af borgere i det dan-

ske samfund, og hvilke negative konsekvenser man tidligere har oplevet.

På den baggrund har Fødevarestyrelsen rettet henvendelse til Statens

Serum Institut, der oplyser følgende konsekvenser af tidligere offentliggø-

relse af besætninger med konstateret MRSA:

−

Negativ omtale på den lokale tv-station

Mistede kunder og dermed mistet omsætning

Medarbejdere der siger op ved konstateringen af MRSA hos en kol-

lega, fordi de føler sig truet på helbredet og dermed kan forlade ar-

bejdspladsen med øjeblikkelig virkning

Ansatte, der kommer fra gårde med MRSA, har vanskeligt ved at få

job på gårde, hvor der ikke er konstateret MRSA

Ægtefæller til besætningsejere bliver mobbet på deres arbejdsplad-

ser, hvor fx kollegaer ikke vil røre ved samme telefoner, før der er

sket afspritning pga. frygten for at blive smittet. Der er også konstate-

ret tilfælde, hvor medarbejdere ikke vil sidde ved siden af den på-

gældende, selvom vedkommende er testet negativ.

Forespørgsler fra børnehaver vedrørende forholdsregler når foræl-

drene til et barn arbejder i en svinebesætning

Børnehavepersonale undgår kontakt med børn, hvor en eller begge

af forældrene arbejder med svin

Undersøgelser på sygehuse viser, at isolerede patienter har signifi-

kante mindre kontakter med plejepersonale, og at der er flere utilsig-

tede hændelser dvs. professionelt uddannet personale er bange for

at have kontakt med patienter, som er smittet med bestemte mikro-

organismer

−

Derudover udtaler Statens Serum Institut, at en del svineproducenter ik-

ke ønsker at blive undersøgt, da man er bange for positive fund, som får

konsekvenser for gårdens sundhedsattest, ligesom man er bange for, at

oplysningerne bliver lækket til pressen. Der er visse indikationer for, at

mange af de oplysninger, som tidligere er blevet lækket, er sket via

sundhedsvæsenet, hvilket dermed sår tvivl og usikkerhed om tavsheds-

pligten. En sådan usikkerhed kan medføre, at besætningsejere ikke læn-

gere søger lægehjælp ved sygdom pga. frygten for konstateringen af

MRSA.

Fødevareministeriets Klagecenter har overvejet, hvorvidt den enkelte be-

sætning, som har fået en underretning om MRSA, burde have mulighed

for at udtale sig om eventuelle gener og ulemper ved en offentliggørelse.

Klagecentret mener dog ikke, at en sådan mulighed vil tilføre sagen yder-

ligere, end hvad der allerede fremgår af oplysningerne fra Statens Serum

Institut. Oplysningerne bygger på tidligere erfaringer, og vurderes som

48/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

værende mere retvisende end en forespørgsel om mulige hypotetiske

konsekvenser. Ovennævnte oplysninger om konsekvenserne af offent-

liggørelser baserer sig på årene fra 2008 og frem. Det er vores vurdering,

at der ikke siden er sket en positiv udvikling i holdning og kendskab til

MRSA i den almene befolkning.

Fødevarestyrelsen henviser i deres brev af 30. marts 2012 til, at der ikke

er konstateret behov for at advare offentligheden om potentiel ekspone-

ring for andre stafylokoktyper, hvorfor der heller ikke ses at være behov

for at advare om potentiel eksponering for MRSA 398. Det er klagecen-

trets vurdering, at dette kan fungere som argument både for og imod en

offentliggørelse af underretningerne. Hvis der ikke er forbundet en særlig

fare med MRSA, som offentligheden skal orienteres særligt om, kan det-

te nødvendigvis også tale for, at der ikke bør være betænkeligheder ved

at give aktindsigt i de pågældende underretninger.

Klagecentret anerkender, at de personer, som opholder sig på, i nærhe-

den af eller kommer i kontakt med personer fra svinebesætninger ønsker

at vide, kan have et behov for at vide, hvorvidt der findes MRSA i den

pågældende svinebesætning. Som udgangspunkt har befolkningen ret til

at vide, hvilke eventuelle sygdomme man kan blive eksponeret for, så

man har mulighed for at tage de nødvendige forholdsregler.

På baggrund af de oplysninger, som foreligger i sagen, er det imidlertid

klagecentrets vurdering, at behovet for at beskytte besætningsejere og

dennes familie og ansatte mod en overvejende sandsynlighed for udstø-

delse fra det omkringliggende samfund, uden at der er tilstrækkeligt fag-

ligt belæg herfor, vejer tungere end behovet for offentliggørelse af de på-

gældende oplysninger. Vi har lagt afgørende vægt på de oplysninger,

som vi har modtaget fra Statens Serum Institut, og som vi mener, opfyl-

der kravet om konkretisering og dokumentation. Der kan således ikke gi-

ves aktindsigt efter offentlighedsloven.

I gør i jeres klage gældende, at offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, ik-

ke kan anvendes ifølge miljøoplysningsloven § 2, stk. 6. Bestemmelsen i

miljøoplysningsloven foreskriver dog, at bestemmelsen i offentlighedslo-

ven ikke kan anvendes, i det omfang afslag på aktindsigt strider imod be-

stemmelserne i direktivets art. 4, stk. 2. Det er klagecentrets vurdering, at

dette ikke er tilfældet her, hvorfor bestemmelsen i offentlighedsloven godt

kan anvendes.

Princippet om meroffentlighed kan ikke føre til aktindsigt efter offentlig-

hedsloven

Offentlighedsloven regulerer, hvornår offentlige myndigheder er forpligtet

til at give aktindsigt. Dette gør imidlertid ikke, at en myndighed er afskåret

49/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fra at give aktindsigt i videre omfang end fastsat i offentlighedsloven,

medmindre andet følger af regler om tavshedspligt – også kaldet princip-

pet om meroffentlighed. Fødevareministeriets Klagecenter har derfor

overvejet, om der kan gives aktindsigt efter princippet om meroffentlig-

hed.

I den forbindelse har klagecentret overvejet, om I har en særlig interesse

i at få de ønskede oplysninger. Dette mener vi ikke er tilfældet. Vi mener

heller ikke, at I har en sådan særlig eller individuel interesse i sagen, at

der bør gives aktindsigt efter princippet om meroffentlighed.

Der kan ikke gives aktindsigt efter miljøoplysningsloven

Under hensyntagen til de samme private interesser, som er gjort gæl-

dende under ovenstående afsnit, er det Fødevareministeriets Klagecen-

ters vurdering, at underretningerne om MRSA i svinebesætninger er und-

taget fra retten til aktindsigt efter miljøoplysningsloven.

Retten til aktindsigt i miljøoplysninger følger af miljøoplysningsloven, der

giver en videre ret til aktindsigt end fastsat i henholdsvis forvaltningslo-

ven og offentlighedsloven. Enhver har under de betingelser og med de

undtagelser, der følger af offentlighedsloven og forvaltningsloven, ret til

at blive gjort bekendt med miljøoplysninger. Anmodninger om indsigt i

miljøoplysninger skal som anført ovenfor som udgangspunkt behandles

efter de almindelige regler i offentlighedsloven dog med de undtagelser

der følger af selve miljøoplysningsloven.

For at være omfattet af loven skal oplysninger være omfattet af den defi-

nition, der fremgår af miljøoplysningslovens § 3. Denne definition svarer

til art. 2 i miljøoplysningsdirektivet og Århus-konventionens definition af

miljøoplysninger.

Udover at myndighederne skal være i besiddelse af de pågældende op-

lysninger i en eller anden form, skal oplysningerne også vedrøre en af de

i § 3 nævnte tilstande, faktorer, foranstaltninger eller menneskers sund-

heds- og sikkerhedstilstand. Såfremt det vurderes, at oplysningerne er

omfattet af loven, findes der i § 2, stk. 2 + 3 en række undtagelser, der

giver mulighed for at afslå aktindsigt efter en konkret afvejning af offent-

lighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne,

over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering.

Det fremgår af § 2, stk. 3, 1. pkt., at hvis miljøoplysninger er omfattet af

offentlighedslovens § 13, stk. 1, skal ovennævnte konkrete vurdering fo-

retages. Vurderingen skal ved denne bestemmelse være restriktiv under

hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i

det konkrete tilfælde.

50/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er klagecentrets vurdering, at den vurdering, som allerede er foreta-

get i afsnittet overfor, kan defineres som en konkret, restriktiv vurdering

af bestemmelsens anvendelse. Vi fastholder derfor, at hensynet til de

privates interesse, i det konkrete tilfælde vægter tungere end hensynet til

samfundets

interesse i oplysningerne. Der kan således ikke gives aktind-

sigt i underretningerne til besætningsejerne om MRSA.

Da underretningerne om MRSA således kan undtages efter miljøoplys-

ningslovens § 2, stk. 3, som henviser til undtagelsesbestemmelsen i of-

fentlighedsloven, har Fødevareministeriets Klagecenter ikke taget stilling

til, hvorvidt de pågældende underretninger om MRSA er omfattet af lo-

vens definition af miljøoplysninger som defineret i § 3. Klagecentret er

dog ikke enig i Fødevarestyrelsens betragtninger i deres brev af

23. marts 2012 mht. at faktorer som offentlig miljøbevidsthed og for-

bedret miljøbeskyttelse skal tillægges betydning i den henseende. Ved

vurderingen af, om noget er miljøoplysninger eller ej, er det alene de fak-

torer, som er nævnt i miljøoplysningslovens § 3, der skal tillægges be-

tydning.

Fødevareministeriets Klagecenter har af Fødevarestyrelsen fået oplyst,

at der i underretningerne af besætningerne, der har fået konstateret

MRSA, alene fremgår navn og adresse på virksomheden samt resultatet

af prøveudtagningen. Det er derfor efter vores vurdering ikke menings-

fyldt ud fra begrundelsen for din anmodning om aktindsigt at give delvis

aktindsigt ved anonymisering af besætningernes navne mv.

’

(A) klagede til mig i e-mail af 30. maj 2012 over klagecentrets afgørelse.

(A) anførte bl.a., at det var en krænkelse af hans lovfæstede rettigheder, at

klagecentret ikke tog miljøoplysningsloven i betragtning, og at bestemmelsen i

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, ikke kunne anvendes til at undtage op-

lysninger omfattet af miljøoplysningsloven. Herudover anførte han, at de an-

førte eksempler på negative konsekvenser af offentliggørelse af MRSA-data

var udokumenterede, og at offentlighedens interesser i offentliggørelse måtte

veje tungere end enkeltpersoners frygt for stigmatisering, hvis MRSA udgør

en fare.

(B) og (C) klagede til mig i brev af 14. juni 2012. I klagen stod der bl.a.:

’Klagecentret argumenterer med, at en afvejning af private hensyn over

for offentliggørelse fører til, at sætte de private hensyn først. Det er fryg-

ten for en stigmatisering af bønderne, hvis det kommer frem, at agrovirk-

somhedens besætning har MRSA, der er det afgørende for centret.

51/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den vurdering når Klagecentret frem til på basis af en gennemgang fra

Statens Serum Institut med otte konsekvenser, som virker som løse no-

tater og betragtninger uden dokumentation.

Klagecentret vurderer, at dette er så konkret, at det er tilstrækkeligt til at

sige nej både i henhold til offentlighedslov og miljøoplysningslov og også

at sige, at disse oplysninger er omfattet af undtagelsesbestemmelser i

EU-direktivets artikel 4 stk. 2, uden dog at oplyse den hjemmel, der ifølge

den bestemmelse i direktivet er påkrævet.

Både direktivet og de danske overvejelser, som Klagecentret refererer,

beskriver, at hensynet til hemmeligholdelse skal tolkes meget restriktivt,

således at det kun er i få tilfælde, at der sker denne hemmeligholdelse.

Klagecentrets argumentation kan føre til hemmeligholdelse af enhver mil-

jøoplysning. Virksomheders brug af gifte eller andre risikable produkti-

onsmetoder kunne i så fald hemmeligholdes, fordi det kunne skade virk-

somhedens omsætning og også føre til, at det var svært at finde medar-

bejdere. Oplysninger om gift i grunden kunne føre til lavere salgspriser

på ejendomme, og at forældre ikke ønskede deres børn passet i institu-

tioner på giftgrunde. Oplysninger om smittefare eller forurening på re-

stauranter kunne føre til, at gæsterne holdt sig væk. Osv.

Skal der være nogen mening i en sådan argumentation, må myndighe-

derne se på skadevirkningerne af den miljøpåvirkning, der ønskes indsigt

i, over for en afvejning af værdien af oplysningen for befolkningen.

Det er særligt forbløffende i denne sag, at afslag på aktindsigt i oplysnin-

ger om produktion/virksomheder begrundes med frygten for stigmatise-

ring af personer.

Spørgsmålet er om frygten hos landbrugere med MRSA for at miste kun-

der og medarbejdere m.v. skal begrunde afslag på offentlighed, eller om

frygten hos kunder, medarbejdere, naboer, børnehavepersonale, syge-

huspersonale skal tages alvorligt og føre til offentlighed.

Er MRSA så lille et problem, at myndigheder kan forsvare lukkethed? Det

mener myndighederne tilsyneladende, men så er det vigtigt, at spørgs-

målet afgøres efter miljøoplysningsloven.

Sagen kan sammenlignes med myndighedernes lukkethed om andre ’ri-

sikovirksomheder’. Her talte man dog ikke om ’stigmatisering’ af virksom-

hedsejerne og deres ægtefæller.

52/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med vurderingen af MRSA’s farlighed er det centralt bl.a. at

pege på disse to indlæg:

10/2-2012 i Guardian: Mega pig-farm could breach human rights, council

warned

29/09-2011 i Ugeskrift for Læger: Stigende overførsel af antibiotikaresi-

stens fra dyr til mennesker

I Guardian-artiklen advarer det britiske Health Protection Agency (HPA)

om, at folk, der lever inden for 150 meter fra en stor svinefarm, kan blive

udsat for multiresistente organismer.

I artiklen i Ugeskrift for Læger advarer forskerne om, at der er i Danmark

stigende forekomst af MRSA 398, og at den pågældende bakterie er fun-

det i kød i Danmark.’

Den 25. juni 2012 bad jeg Fødevareministeriets Klagecenter om en udtalelse i

anledning af klagerne og om at låne mig akterne. I brevet i anledning af (A)’s

klage skrev jeg bl.a. således:

’Jeg har den 30. maj 2012 modtaget en klage fra (A) over Fødevaremini-

steriets Klagecenters afgørelse af 29. maj 2012. Ministeriet har meddelt

afslag på aktindsigt både i henhold til offentlighedsloven og miljøoplys-

ningsloven. Ministeriet har dog ikke taget stilling til, om miljøoplysnings-

loven finder anvendelse, allerede fordi ministeriet mener, at miljøoplys-

ningslovens undtagelsesbestemmelser finder anvendelse.

Jeg vedlægger (A)’s klage. Jeg beder om en udtalelse i anledning af kla-

gen, herunder om anvendelsen af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Jeg beder om, at Fødevareministeriets Klagecenter forinden indhenter en

udtalelse fra Fødevarestyrelsen om klagen.

Jeg beder også myndighederne om at redegøre nærmere for den afvej-

ning, som jeg forstår, der er foretaget efter miljøoplysningslovens § 2,

stk. 3. Jeg beder desuden myndighederne om at foretage en vurdering af

anmodningen om aktindsigt i lyset af miljøoplysningslovens § 2, stk. 5 og

6, som yderligere begrænser anvendelsen af offentlighedslovens § 13,

stk.1, nr. 6.’

Fødevareministeriets Klagecenter sendte mig den 4. oktober 2012 akterne i

sagen sammen med Fødevarestyrelsens udtalelse af 11. september 2012.

I Fødevarestyrelsens udtalelse af 11. september 2012 i forhold til (C) og (B)’s

klage står bl.a.:

53/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

’Klagecenteret har med skrivelse af 4. juli anmodet om Fødevarestyrel-

sens bemærkninger til en klage fra (C) og (B) over Klagecenterets fast-

holdelse af styrelsens afslag på aktindsigt i oplysninger om en række

svinebesætninger, i hvilke der var testet for MRSA blandt dyrene. Føde-

varestyrelsen kan henholde sig til bemærkningerne afgivet i forbindelse

med den oprindelige klage.

Hvad angår den faglige del af den foreliggende klage skal det bemærkes,

at Fødevarestyrelsen ikke i sin afgørelse har forholdt sig til landbrugeres

eventuelle frygt for at miste kunder eller medarbejdere. Fødevarestyrel-

sen har forholdt sig til, om oplysning om tilstedeværelse af en given bak-

terie i en svinebesætning har så markant betydning for det omkringlig-

gende samfund, at personkredsen omkring besætningen skal tåle nega-

tiv opmærksomhed fra omgivelser, som antager, at denne personkreds

er smittet med en sygdom, som tillige antages at præsentere en trussel

for omgivelserne uanset om denne er i udbrud eller blot bæres af perso-

nen.

Fødevarestyrelsen har forholdt sig til, at en meget lille andel af de danske

besætninger er omfattet af undersøgelsen, hvorfor en stor fokus på de

omfattede besætninger vil kunne give et meget misvisende billede af sta-

tus generelt, og Fødevarestyrelsen har forholdt sig til risikoen ved smitte

med denne stafylokoktype i forhold til andre stafylokoktyper samt til den

omstændighed, at uvidenhed om denne forskel – eller den relative man-

gel på samme – giver omgivelserne anledning til at behandle en gruppe

medborgere på en måde, som ikke ses at kunne forsvares med hensynet

til beskyttelse af andre borgeres ve og vel.

Der sættes ingenlunde spørgsmålstegn ved relevansen af bestemmel-

serne, og deres anvendelse søges ikke udhulet ved generelt at søge

undtaget, hvad der kan opleves som ubekvemt eller økonomisk belasten-

de for de involverede parter. Fødevarestyrelsen finder blot ikke, at hen-

synet til beskyttelse af almenbefolkningen ved konstatering af MRSA i en

svinebesætning vejer tungere end den uproportionale behandling, der

bliver personkredsen på og omkring besætningen til del uanset disse

personers sygdomstilstand eller risikoen for, at de skulle udgøre en fare

for deres omgivelser.

Fødevarestyrelsen henholder sig, hvad angår risikovurderingen og anbe-

falingerne om håndtering, til Sundhedsministeriet, herunder til Statens

Serum Institut.’

54/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klagecentret skrev i udtalelsen af 4. oktober 2012 i forhold til klagen fra (A)

bl.a. følgende:

’For så vidt angår de akter, som der er bedt om aktindsigt i, så er der tale

om analyseattester, der stammer fra Fødevarestyrelsens laboratorier, og

hvor den pågældendes navn og CHR-nr. fremgår. Attesterne med de po-

sitive fund af MRSA i svinebesætninger forefindes på nuværende tids-

punkt ikke i papirudgaver. En sådan fremskaffelse vil være tidskrævende,

da alle de udtagne prøver skal gennemgås for at finde hvert enkelte posi-

tive fund. Da attesterne er enslydende på nær oplysningerne om, hvilke

besætninger der er tale om, vedlægger vi alene en kopi af én af de ana-

lyseattester, som der er anmodet om aktindsigt. Såfremt ombudsmanden

vurderer, at der er behov for en kopi af alle de pågældende attester, vil

Fødevareministeriets Klagecenter efter anmodning fremskaffe dem.

Vores afgørelse af 29. maj 2012 besvarer ifølge vores vurdering jeres

spørgsmål vedrørende anvendelsen af § 13, stk. 1, nr. 6 og den vurde-

ring, som vi har foretaget efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.

For så vidt angår anvendelse af miljøoplysningslovens § 2, stk. 5, hen-

holder vi os til Fødevarestyrelsens breve af henholdsvis 30. marts 2012

og 3. april 2012 samt mail af 3. oktober 2012, hvor det afvises, at der er

tale om emissioner til miljøet, hvorfor den pågældende bestemmelse ikke

finder anvendelse.

Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, kan ifølge miljøoplysningsloven

§ 2, stk. 6, ikke anvendes i det omfang afslag på aktindsigt strider imod

bestemmelserne i miljødirektivets art. 4, stk. 2. Det er klagecentrets vur-

dering, at dette ikke er tilfældet her, hvorfor bestemmelsen i offentlig-

hedsloven godt kan anvendes.’

Jeg modtog bemærkninger fra (B) og (C) den 12. og 13. oktober 2012, hvor

de bl.a. den 13. oktober 2012 skrev:

’(…) jeg skal tilføje en væsentlig ny oplysning, der netop er kommet til

min kundskab. Den bør have afgørende betydning i sagen.

Fra en særdeles pålidelig kilde er jeg blevet underrettet om, at Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri allerede har udleveret den ønskede

liste over MRSA-inficerede virksomheder til tredjepart. Det drejer sig om

erhvervsorganisationen (E).

Ifølge min kilde underrettes den pågældende virksomhedsejer, når der

konstateres MRSA-smittede svin fra hans fabrik ved rutinekontrollerne på

slagteriet. Denne praksis er velkendt, men derudover sendes der angive-

55/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligt kopi af meddelelsen til den private interesseorganisation (E), som

derfor ligger inde med en komplet oversigt over samtlige inficerede virk-

somheder. Det er denne oversigt, vi og andre journalister er blevet næg-

tet indsigt i.

Jeg vil gerne gøre gældende, at denne hidtil skjulte praksis automatisk

må betyde, at vi snarest og uden yderligere forsinkelser opnår den øn-

skede aktindsigt. Det ligger helt klart uden for ministeriets kompetence i

forhold til lovgivningen at indrømme en sådan selektiv aktindsigt.’

Jeg sendte (B) og (C)’s bemærkninger til Fødevareministeriets Klagecenter

den 30. oktober 2012 og bad om klagecentrets eventuelle bemærkninger.

(B) og (C) anmodede den 24. oktober 2012 Fødevarestyrelsen om aktindsigt i

materiale om kvægbesætninger i salmonellaniveau 2R. Fødevarestyrelsen

traf afgørelse i denne sag den 8. november 2012 og sendte (B) og (C) en liste

over besætninger kategoriseret som værende i salmonellaniveau 2R. Jeg

modtog kopi af afgørelsen samme dag.

Fødevarestyrelsen skrev den 12. november 2012 bl.a. således til mig:

’Med e-mail af 31. oktober 2012 har klagecentret anmodet om Fødevare-

styrelsens kommentar til en skrivelse af 13. oktober fra (B) til Folketingets

Ombudsmand. I skrivelsen anføres det, at der angiveligt rutinemæssigt

fremsendes underretning til (E), når der konstateres MRSA i en svinebe-

sætning.

Det kan oplyses, at dette ikke er tilfældet. Når der på Fødevarestyrelsens

vegne er blevet udtaget prøver i udvalgte besætninger, er dette sket for

at skaffe viden om forhold, som skal gøre det muligt at kvantificere, diag-

nosticere eller på anden måde håndtere MRSA. I det foreliggende tilfæl-

de er et antal besætninger valgt ud, fordi man i disse skulle teste meto-

der til at fastslå, om der var MRSA i besætningen. Denne viden indgår i

en afvejning af muligheden for en generel screening af svinebesætnin-

ger.

Målet var således ikke at konstatere, om de pågældende besætninger

var positive for MRSA, men om den valgte metode til at påvise MRSA var

brugbar. De undersøgte besætninger havde tidligere indgået i MRSA-

projekter i Fødevarestyrelsen, og for de flestes vedkommende havde de

en kendt MRSA-status allerede på prøveudtagningstidspunktet.

En kopi af analyseresultatet af de prøver, der blev udtaget i de enkelte

besætninger blev, i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens sæd-

56/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vanlige praksis, sendt til besætningsejeren. (E) blev ikke samtidig orien-

teret om resultatet.

(E) modtager i en række tilfælde kopi af analyseresultater, men det er i

tilfælde, hvor lovgivningen kræver, at der skal indberettes resultater til

databaser, som administreres i regi af (E). Det drejer sig for eksempel

om resultatet af de prøver, som rutinemæssigt skal udtages for at fastslå

et eventuelt niveau for salmonella eller campylobacter.

Der er imidlertid et tæt samarbejde mellem (E) og Fødevarestyrelsen på

MRSA-området såvel som på hele resistensområdet. Der arbejdes i sam-

arbejde også med Sundhedsministeriet, DTU og Statens Serum Institut

på tilgangen til MRSA og på en konsekvent håndtering på alle niveauer.

(E) havde således været involveret forud for iværksættelse af prøvepro-

jektet, og i denne kapacitet modtog organisationen listen med resultater-

ne for alle de besætninger, som var omfattet af projektet.’

I brev af 13. november 2012 til mig oplyste Fødevareministeriets Klagecenter,

at klagecentret ikke havde yderligere bemærkninger til sagen, men at klage-

centret henholdt sig til Fødevarestyrelsens svar.

I brev af 16. november 2012 bad jeg klagecentret om følgende og sendte en

kopi af brevet til (B) og (C):

’(C) har sendt mig vedlagte afgørelse af 8. november 2012 med bilag fra

Fødevarestyrelsen. Med afgørelsen modtog (C) vedlagte liste over be-

sætninger, der den 5. november 2012 var kategoriseret som værende i

salmonellaniveau 2R.

Jeg er opmærksom på, at oplysninger om salmonella hos kvæg registre-

res i CHR-registret, og dér er offentligt tilgængelige. Jeg beder dog kla-

gecentret om at udtale sig om, hvorvidt Fødevarestyrelsens afgørelse af

8. november 2012 har betydning for klagecentrets afgørelse af 29. maj

2012, og i givet fald hvilken. Hvis afgørelsen ikke har betydning for kla-

gecentrets afgørelse af 29. maj 2012, beder jeg klagecentret oplyse,

hvorfor det ikke er tilfældet.

…

Jeg beder om, at klagecentret også udtaler sig om den eventuelle betyd-

ning for klagecentrets sagsnr. (…), (A) (mit j.nr. (…)).’

Fødevareministeriets Klagecenter skrev til mig den 5. december 2012 og

sendte mig kopi af Fødevarestyrelsens bemærkninger af 4. december 2012 til

mit brev af 16. november 2012 vedrørende udlevering af oplysninger om be-

57/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sætninger i salmonellaniveau 2R. Klagecentret skrev samtidig, at centret ikke

havde yderligere bemærkninger til sagen, idet centret henholdt sig til Fødeva-

restyrelsens svar, ’som gør sig gældende for både sagen vedrørende (C) og

(B) samt (A)’.

I Fødevarestyrelsens bemærkninger af 4. december 2012 står der bl.a. så-

ledes:

’Med brev af 16. november 2012 har Ombudsmanden bedt om oplysning

om den eventuelle betydning, Fødevarestyrelsens afgørelse af 8. novem-

ber 2012 vedr. anmodning om aktindsigt i kvægbesætninger i salmonel-

laniveau 2R kan have for klagecentrets sagsnr. (…).

Det kan bekræftes, at Fødevarestyrelsen imødekom den ene aktindsigts-

anmodning og afviste den anden. Dette skyldes, at lovgivningen vedrø-

rende de to sygdomme såvel som baggrunden for udtagelse af prøverne

er forskellige, ligesom også omgivelsernes reaktion på de to sygdomme

er markant forskellig.

For kvægbesætninger omfattet af Fødevarestyrelsens bekendtgørelse

nr. 143 af 22. februar 2012 er det lovpligtigt at udtage salmonellaprøver,

og fund skal indberettes til Fødevarestyrelsen. Det betyder, at alle be-

sætninger, der testes positive for salmonella, skal indberettes til Fødeva-

restyrelsen og kvægdatabasen.

Informationer om hvilke besætninger, der i den lovpligtige salmonellakon-

trol er konstateret at være i salmonellaniveau 2R, er offentligt tilgængeli-

ge i CHR-registret. Fødevarestyrelsen har som besvarelse af aktindsigts-

anmodningen fremsendt en samlet liste over de besætninger, som har

modtaget meddelelse om at være i salmonellaniveau 2R.

Der er ikke indberetningspligt for MRSA, og der screenes ikke for syg-

dommen i alle besætninger. Nogle besætningsejere har selv valgt at lade

deres besætninger teste, og andre besætninger er blevet omfattet af pro-

jekter, som Fødevarestyrelsen har iværksat med henblik på at indsamle

viden om MRSA. Fødevarestyrelsen ligger derfor kun inde med oplysning

om MRSA-status for en meget lille del af de danske svinebesætninger.

De pågældende besætninger er typisk tilfældigt udvalgt af Fødevaresty-

relsen. I seneste undersøgelse indgik dog for hovedpartens vedkommen-

de besætninger, som tidligere var blevet testet positive for MRSA, da

formålet med undersøgelsen var at afprøve metoder til påvisning af

MRSA i besætninger.

Fødevarestyrelsen har således givet aktindsigt i de salmonellaoplysnin-

ger, som er omfattet af indberetningspligten i hht. bekendtgørelse nr. 143

58/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af 22. februar 2012, og som omfatter samtlige danske kvægbesætninger,

men afslået aktindsigt i oplysning om MRSA-status for de besætninger,

som af Fødevarestyrelsen har været udvalgt til forskellige MRSA-

relaterede projekter, og som alene udgør en meget begrænset del af de

danske svinebesætninger.

Afgørelsen af 8. november 2012 er således truffet, uanset at styrelsen

tidligere har afvist en anmodning om aktindsigt i listen over besætninger,

som var testet for MRSA. Begge afgørelser beror på konkrete vurderin-

ger.’”

I e-mail af 6. februar 2014 modtog jeg Fødevareministeriets Klagecenters be-

mærkninger til min foreløbige redegørelse. Klagecentret skrev i e-mailen bl.a.

følgende:

”Klagecentret har indhentet vedlagte udtalelse fra Fødevarestyrelsen,

hvortil vi i det hele henholder os. Fødevarestyrelsens udtalelse er vedlagt

følgende dokumentation:

1) Det Etiske Råds udtalelse vedr. anvendelse af antibiotika

2) Det Etiske Råds Arbejdspapir 3

3) Masterprojekt: Oplevelse af sammenhæng hos bærere af Meticillin

Resistente

Staphylococcus aureus

(MRSA)

4) Weekendavisens artikel

’Fællesskabets dilemma’

af den 17. januar

2014

5) Information fra Statens Serum Institut om stigmatisering (5 mails)”

Fødevarestyrelsens udtalelse af 31. januar 2014 har bl.a. følgende ordlyd:

”Fødevarestyrelsen har noteret sig Ombudsmandens bemærkninger og

har følgende kommentar dels til bemærkningerne om den utilstrækkelige

dokumentation for den stigmatisering, som besætningsejerne, dennes

familie og ansatte bliver mødt med i lokalsamfundet, dels til spørgsmålet

om, hvorvidt oplysningerne om de svinebedrifter, der er konstateret posi-

tive for MRSA, kan være fortrolige.

Manglende dokumentation for stigmatiseringen:

Det skal indledningsvis anføres, at det fortsat er Fødevarestyrelsens

holdning, at hensynet til risikoen for stigmatisering af besætningsejeren

og dennes familie og ansatte ved en offentliggørelse vejer tungere end

hensynet til den offentlige interesse i offentliggørelse af oplysninger om

konkrete besætningers MRSA-status.

59/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentliggørelse af konkrete besætningers MRSA-status har negative

konsekvenser for besætningsejeren, dennes familie og ansatte i forbin-

delse med usikkerhed i lokalsamfundet om smitterisikoen forbundet med

MRSA, jf. den tidligere fremsendte dokumentation fra Statens Serum In-

stitut (SSI).

Fødevarestyrelsen medgiver, at der på tidspunktet for behandlingen af

de omtalte aktindsigtsanmodninger ikke var tilvejebragt den nødvendige

dokumentation for på tilstrækkelig vis at underbygge og sandsynliggøre

stigmatiseringen af personkredsen knyttet til de bedrifter, hvor der er ble-

vet fundet MRSA.

Fødevarestyrelsen er i den mellemliggende periode kommet i besiddelse

af yderligere dokumentation vedrørende den stigmatisering, som de

MRSA-berørte borgere møder i deres lokalsamfund. Der vedhæftes i den

sammenhæng en udtalelse fra Det Etiske Råd om anvendelsen af antibi-

otika; Masterprojektet

’Oplevelse af sammenhæng hos bærere af Meticil-

lin Resistente Staphyloccus aureus (MRSA)’;

en artikel fra Weekend-

avisen, der omhandler Det Etiske Råds allerede omtalte udtalelse, samt

materiale samlet af SSI om flere dokumenterede tilfælde af stigmatise-

ring. Den tilkommende dokumentation fra SSI eftersendes efter aftale

med Fødevareministeriets Klagecenter.

Fødevarestyrelsen finder, at det fremsendte materiale på tilstrækkelig vis

underbygger og sandsynliggør den stigmatisering, som berørte af MRSA

bliver mødt med i deres dagligdag, og som Fødevarestyrelsen i sin afvej-

ning lægger afgørende vægt på.

Til Ombudsmandens bemærkning om, at oplysningerne om stigmatise-

ring vedrørte en afgrænset del af landet, kan det oplyses, at svineproduk-

tionen ikke er ligeligt fordelt over landet. Der er således størst fokus på

problemet i områder med høj koncentration i svineproduktionen.

Fortrolige oplysninger:

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt Fødevarestyrelsen ved udlevering

af listen til

(E)

har kompromitteret oplysningernes fortrolighed, skal det

bemærkes, at Fødevarestyrelsen og

(E)

har et meget tæt samarbejde om

resistensforhold i landbruget, og den fælles indsats mod MRSA har væ-

ret en hjørnesten i Danmarks indsats på området. Målet med de kontrol-

kampagner, som sagen omfatter, var ikke at afdække forekomsten af

MRSA i udvalgte svinebesætninger men at udvikle en målemetode, som

kunne anvendes i danske svinestalde fremover, så redskaber til diagno-

sticering vil være på plads, når der findes en metode til bekæmpelse af

MRSA. Dette er et projekt, som er planlagt i samarbejde mellem blandt

andre

(E)

og Fødevarestyrelsen, og som alene omfattede medlemmer

60/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hos

(E).

Fødevarestyrelsen finder ikke, at der i den konkrete sag er tale

om inddragelse af en tredjepart, da et tæt og fortroligt samarbejde med

(E)

var altafgørende for udførelsen af det omtalte projekt.

Det er fortsat Fødevarestyrelsens overbevisning, at oplysningerne ikke er

kompromitteret og derfor skal anses og behandles som fortrolige oplys-

ninger.”

Det fremgår af Det Etiske Råds hjemmeside, at Det Etiske Råd med udtalel-

sen vedrørende anvendelsen af antibiotika ønsker ”at kvalificere den sam-

fundsmæssige stillingtagen til, hvordan vi imødegår truslen fra udviklingen af

resistens imod antibiotika”. Det fremgår også, at udtalelsen blev enstemmigt

vedtaget af rådet ved rådsmøde den 19. december 2013. Af Det Etiske Råds

udtalelse vedrørende anvendelse af antibiotika fremgår bl.a. følgende:

”Antibiotikaresistens er et hurtigt voksende globalt problem og en trussel

mod folkesundheden, selvom den lokale situation i Danmark endnu er re-

lativt gunstig.

Antibiotika er receptpligtigt i Danmark, og der er over en årrække indført

tiltag for at nedsætte forbruget. Alligevel er forbruget af antibiotika vokset

i såvel den humane som veterinære sektor.

Efter Det Etiske Råds opfattelse kan en del af forklaringen være, at både

rationering af antibiotika og forebyggelse af smitte er forbundet med eti-

ske dilemmaer. I denne udtalelse præsenterer Rådet disse dilemmaer og

fremsætter på baggrund heraf en række anbefalinger.

…

Dilemma 1: Rationering af antibiotika

Behovet for human antibiotikaudskrivning afspejler en befolknings leve-

vilkår, herunder de hygiejniske forhold i hjem, i offentlige rum, på arbejds-

pladser, i daginstitutioner og på hospitaler. Landbrugets forbrug af antibi-

otika er i høj grad et resultat af de valgte produktionsmetoder.

På grund af høj mobilitet af mennesker, dyr og fødevarer er effekten af

tilbageholdenhed med brug af antibiotika på den lokale resistenssituation

usikker.

Omfanget af resistens er dog uløseligt forbundet med forbrug af antibioti-

ka. Selv velbegrundet brug fremmer resistensudvikling. Tiltagende anti-

biotikaresistens vil inden for en kortere årrække reducere patienters ad-

gang til virksomme antibiotika.

61/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derfor er det afgørende, at der udvises tilbageholdenhed med brugen af

antibiotika. Det må imidlertid forventes, at større tilbageholdenhed vil væ-

re forbundet med en større risiko for patient, dyr eller dyrebesætning.

Egentlig uforsvarlig brug – det vil sige hvor antibiotika udskrives selv om

man ved, at behandlingen er virkningsløs, og hvor tilbageholdenhed der-

for med sikkerhed er uden konsekvenser – forekommer givetvis kun

sjældent.

Hvordan bør lægen, dyrlægen, og landmanden balancere hensynet til

patienten, dyret eller dyrebesætningen med hensynet til kommende pati-

enter?

Dilemma 2: Forebyggelse af smitte

At være bærer af antibiotika-resistente bakterier indebærer en smitte risi-

ko. Smitte kan indebære medicinske risici og sociale belastninger.

Ikke-smittede bør beskyttes imod smitte. Det kan tale for brug af isolati-

on, tvangsforanstaltninger, osv. Ikke-smittede bør også have mulighed

for at bestemme, hvilke smitterisici de vil udsætte sig for. Dette taler for

åbenhed om smittekilder, f.eks. i form af offentlighed om inficerede dyre-

bestande eller indberetningspligt om kendskab til smittede personer.

For bærere af resistente bakterier kan sådanne tiltag imidlertid være

stigmatiserende, krænkende og indebære indgreb i den enkeltes frihed.

Erfaringsmæssigt har det endvidere medført, at bærertilstand i højere

grad er blevet skjult, og dermed at risikoen for smitte er steget.

Anbefalinger

−

Myndighederne bør i vejledninger anerkende de etiske dilemmaer,

læger, dyrlæger, landmænd, og almindelige borgere stilles i som føl-

ge af bestræbelsen på at rationere antibiotika og begrænse udbre-

delsen af antibiotikaresistente bakterier

Myndighedernes indsats mod antibiotikaresistens bør forstærkes i

sundhedssektoren med henblik på at mindske problemet både natio-

nalt og internationalt. Specielt skal der lægges vægt på faglige ret-

ningslinjer for brug af antibiotika og deres implementering

Myndighederne bør minimere den stigmatisering, isolation og diskri-

mination, der kan være knyttet til at være bærer af antibiotikaresi-

stente bakterier. Smitterisikoen bør først og fremmest begrænses

ved forbedring af den almene hygiejne

Brug af antibiotika ’for en sikkerheds skyld’ eller for at reducere ube-

hag bør undgås i et samspil mellem læger og patienter

−

62/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

−

Myndighederne bør forstærke indsatsen mod antibiotikaforbruget i

landbruget. Det kan f.eks. ske ved at fremme og stille større krav til

sunde produktionsformer og begrænse brugen af flokmedicinering

Myndighederne bør nationalt og internationalt arbejde på at fremme

forbrugernes mulighed for at vælge produkter, der er frembragt ved

begrænset forbrug af antibiotika”

Det Etiske Råds ”Arbejdspapir 3: Sociale aspekter” har i uddrag uden illustra-

tioner og noter følgende ordlyd:

”Historiebøgerne rummer talrige eksempler på, at smitsom sygdom

har bragt både det bedste og det værste op i samfundet. Frygt for

smitte har i nogle tilfælde ført til udstødelse eller diskrimination, og

sågar vold og panik

I mange tilfælde har frygt ført til overreaktioner rettet imod de smittede.

Men der findes også eksempler på, at plejepersonale og venlige sjæle

trodsede den fare, alvorlig smitsom sygdom repræsenterer, og har be-

handlet de smittede med omsorg og medmenneskelighed.

De modsatrettede reaktioner kan siges at afspejle to forskellige perspek-

tiver på den smittede, dels som en smittebærer, der er til fare for sam-

fundet, dels som et ’offer’, det vil sige som et sårbart individ, der måske

ligefrem har et særligt behov for og krav på beskyttelse og omsorg.

Social stigmatisering er et velkendt problem i sammenhæng med smit-

som sygdom. Tilfælde, hvor den smittede oplever diskriminerende be-

handling, fx peges ud, bebrejdes eller holdes på afstand, er udbredte

gennem historien og på tværs af kulturer. Der er ofte tale om instinktive

og til dels forståelige reaktioner, som har til formål at undgå de ulemper

af varierende alvor, smitte kan medføre.

Der er altså tale om en problemstilling, der ikke knytter sig specifikt til re-

sistensproblemet, men til smitsom sygdom generelt. Det må dog an-

tages, at resistens kan føre til særegne eller forstærkede stigmatiserings-

problemer, som der gives eksempler på i det følgende.

Stigmatisering og smitsom sygdom

Initiativer til forebyggelse af smittespredning hører til de ældste statslige

indgreb, blandt andet i form af isolation og karantæne. Formålet med så-

danne tvangsforanstaltninger, der fra slutningen af 1700-tallet blev indført

ved lov, var først og fremmest at beskytte samfundet. Men indsatsen var

ledsaget af voksende krav om at balancere fællesskabets krav med den

enkeltes krav på omsorg og selvbestemmelse. Det blev diskuteret, hvem

63/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der havde mest ret til omsorg og medmenneskelighed: Den syge eller

den raske?

Man var ikke mindst opmærksom på, at visse bestemmelser, såsom en

pligt til at indberette de smittede, kunne stemple dem på en ubehagelig

måde, der også for samfundet kunne være kontraproduktiv: Hvis de smit-

tede følte, at de blev socialt stigmatiseret af samfundet, kunne det afhol-

de dem fra at søge læge og dermed besværliggøre samfundets forsøg

på at begrænse smitten. Man gik gradvis over til i højere grad at opdrage

borgerne til at samarbejde om bekæmpelse af smitte end ved at indføre

tvangsforanstaltninger. I takt med at sygdom er blevet globaliseret – og

smitte i stadig højere grad flyder på tværs af landegrænser – er ansvaret

for at bekæmpe smitte altså i stigende grad blevet individualiseret.

Det er blandt andet på denne baggrund, man kan forstå, hvorfor stigma-

tisering kan udgøre en voldsom og ofte unødvendig belastning af den

smittede. Den smittedes følelse af ansvar for at undgå at smitte andre,

og dermed påføre dem ulemper og ubehag, kan føre til selvstigmatise-

ring, fx i form af isolation. Hertil kommer at omverdenens fokus på at

undgå smitte let kan føre til, at den smittedes rimelige krav på en værdig

behandling ignoreres. I nogle tilfælde kan de sociale konsekvenser ved

sygdom ligefrem overstige de medicinske, og man taler derfor om, at vis-

se sygdomme kan betegnes som ’sociale sygdomme’ i lige så høj grad,

som de betragtes som medicinske sygdomme. Man taler således om

stigmatisering som en ’skjult sygdomsbyrde’.

Begrebet ’stigma’ betegner ofte løst de negative sociale konsekvenser, fx

sygdom kan medføre. Et forsøg på at definere stigma lyder, at ’stigma

opstår, når en person identificeres med et bestemt kendetegn eller ’stem-

pel’ (engelsk: label), der adskiller personen fra andre og kæder personen

sammen med uønskede stereotyper, der resulterer i urimelig behandling

og diskrimination’. Det er dog ikke givet, at bebrejdelsen retter sig imod

de smittede; en engelsk undersøgelse viste, at MRSA-smittede anså

smitteproblemet for at skyldes dårlig ledelse i sundhedssystemet.

Stigmatisering af smitsom sygdom kan være voldsom i ulande, hvilket gi-

vetvis hænger sammen med, at sygdom kan have fatale konsekvenser

for den smittede og vedkommendes familie. I Bangladesh er tuberkulose

fx en stærkt stigmatiserende sygdom, der er hyppigst i den fattige del af

befolkningen. En undersøgelse viste, at de smittede var meget bekymre-

de for at blive associeret med fattige eller lavkastegrupper. Ofte knytter et

element af bebrejdelse sig til stigmatiseringen, idet sygdommen udlæg-

ges som en forventelig straf for en bestemt type handling. Stigmatisering

medfører i mange ulande, at de smittede har svært ved at få arbejde,

hvorfor sygdommen ofte holdes skjult så længe som muligt. Derved bli-

64/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ver sygdommen sværere at behandle, samtidig med at den spredes

yderligere.

Forskningen viser, at den forringelse af patienternes livskvalitet, som føl-

ger af smitte med tuberkulose (TB), på grund af den sociale stigmatise-

ring fortsætter selv lang tid efter, at patienterne er blevet raske: ’(…) TB

disease has a negative and encompassing impact on active TB patients’

self-perceived health status in physical, psychological, and social as-

pects. (…) the social stigma attached to the diagnosis of TB in some cul-

tures is significant. People with TB may feel isolated from their family and

friends or experience the fear and anxiety of being known by others

about their diagnosis. All these consequential impairments also need to

be ’cured’ and may take a long recovery time.’

Det fremgår, at den rolle, stigmatisering spiller, afhænger af en række

specifikke omstændigheder, der knytter sig til såvel sygdommen som til

den sammenhæng, sygdommen optræder i, herunder fx af borgernes

adgang til sundhedsydelser. Derfor kan det være vanskeligt generelt at

forudsige, hvilke sociale implikationer en mulig fremtidig smittetrussel re-

lateret til resistente bakterier vil have. Eksemplerne i det følgende kan al-

ligevel give et generelt indtryk af måden, hvorpå stigma kan udspille sig.

Eksempel 1: HIV/AIDS i Danmark

…

Eksempel 2: MRSA i Danmark

I 2008 søgte journalist (A) om aktindsigt i Statens Serum Instituts infor-

mation om, hvilke svinebedrifter, der var inficeret med MRSA. Et afslag

blev begrundet med, at informationen ville kunne skade de smittede

landmænd økonomisk, og at aktindsigt desuden ville besværliggøre det

fremtidige samarbejde med landmændene. Ombudsmanden vurderede

sagen og fandt afslaget velbegrundet for så vidt angår risikoen for at ud-

pege bestemte landmænd. Til grund for afgørelsen lagde han beretnin-

ger fra en hygiejnesygeplejerske i Nordjylland om tilfælde af stigmatise-

ring af landmænd og deres familier og ansatte. Ifølge hendes udsagn har

man set en del tilfælde, hvor ægtefæller til landmænd er blevet mobbet

på deres arbejdspladser, fx ved at kollegaer undgik dem; børn af svine-

producenter blev angivelig mødt med mistænksomhed i dagsinstitutio-

nerne; og ansatte fra inficerede bedrifter har haft svært ved at finde nyt

arbejde. I sammenhæng med webmediet (…)s offentliggørelse af adres-

ser på to inficerede bedrifter, mistede landmændene ifølge de fremlagte

oplysninger indtægter og ansatte sagde op. Af den efterfølgende debat

fremgår det dog, at en del af baggrunden for opsigelsen var, at land-

mændene ikke havde fortalt deres ansatte, at bedriften var inficeret.

65/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statens Serum Institut har udtalt, at hvis man offentliggjorde lister over

MRSA-inficerede bedrifter, ville konsekvensen være, at landmændene

ville nægte at indgå i undersøgelserne. Det ville vanskeliggøre myndig-

hedernes arbejde med at følge smittesituationen.

Nyere undersøgelser fra Sverige viser, at patienter kan opleve MRSA-

smitte som stærkt stigmatiserende. De smittede følte sig beskidte og som

en fare for deres omgivelser. Mange frygtede at blive afvist. Ikke mindst

uvidenhed blandt såvel patienter som personale medførte unødig frygt,

isolation og lidelse.

Eksempel 3: Tuberkulose i USA

…

Stigmatisering afhænger af sammenhængen

Eksemplerne demonstrerer flere generelle pointer omkring de konse-

kvenser, stigmatisering typisk har.

−

Smitsom sygdom kan sætte andre værdier under pres, herunder

hensynet til patientens krav på autonomi og omsorg; samt omverde-

nens krav på information, der betinger deres mulighed for at tage an-

svar for deres egen og eventuelt deres families sundhed

−

De konkrete sociale konsekvenser ved smitsom sygdom, herunder

myndighedernes håndtering, afhænger af mange specifikke faktorer,

såvel ved sygdommen selv som ved den sociale og kulturelle sam-

menhæng, den optræder i. Det gælder fx (se figuren neden for):

−

Måden sygdommen smitter på – fx luftbåren, kontakt, seksuelt,

etc.

−

Hvor smitsom sygdommen er

−

Prognosen – hvor alvorlig sygdommen er

−

Sygdommens synlighed – medfører den fx æstetiske forandrin-

ger og hvor lang er latensperioden?

−

Symbolsk ’ladning’ – sygdommen associeres med en bestemt

adfærd eller samfundsgruppe, der i sig selv er stigmatiserede,

såsom fattige eller homoseksuelle

−

Omfanget af stigmatisering er ikke mindst afhængig af den viden og

de opfattelser, der eksisterer blandt de mennesker, der omgiver de

smittede. Usikkerhed, uvidenhed og myter kan således unødigt for-

stærke både den smittedes og omverdenens stigmatiserende ad-

færd. Undersøgelse har vist, at uvidenhed ofte fremmer stigmatise-

ring

−

Ressourceforhold kan spille en væsentlig rolle for stigmatisering; så-

ledes skyldes den voldsomme stigmatisering af tuberkulose i Bang-

66/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ladesh, at de grupper, der hyppigst rammes, er ekstremt ressource-

svage og kan miste deres livsgrundlag”

Masterprojektet ”Oplevelse af sammenhæng hos bærere af Meticillin Resi-

stente

Staphylococcus aureus

(MRSA)” er et projekt forfattet af D. Projektet er

dateret 7. december 2012 og indeholder følgende resumé (selve ordlyden af

projektet har jeg af pladsmæssige hensyn udeladt):

”Baggrund:

At være bærer af MRSA er en udfordring for et stigende an-

tal borgere. For den enkelte indebærer det at være bærer at skulle leve

med en viden om, at man kan smitte og fremkalde infektion hos den nær-

meste familie eller andre, man kommer i tæt berøring med. For samfun-

det indebærer forekomsten af et reservoir af resistente bakterier en risiko

for spredning fra det omgivende samfund ind på sygehusene med efter-

følgende problemer ved behandling af akutte og alvorligt syge patienter.

Formål:

At opnå en dybere forståelse af, hvilken betydning det har for

bærernes oplevelse af sammenhæng og dermed for sundheden for den

enkelte, at være bærer af MRSA i eget hjem.

Metode:

Et kvalitativt studie med åbne interview af 12 bærere og 4 pårø-

rende med anvendelse af Grounded Theory som analysemetode.

Resultater:

Borgerne oplever det at være bærer af MRSA som en uklar

og forvirrende tilstand mellem sundhed og sygdom. Undersøgelsen iden-

tificerer kernekategorien ’Mangelfuld information’, som udløser følelser

som forvirring og utryghed, meningsløshed, stress og vrede. Dette resul-

terer i manglende compliance, bekymringer for fremtiden og stigmatise-

ring. Øget stress påvirker oplevelsen af sammenhæng hos bærerne og

deres nærmeste i negativ retning. Særligt tyngede er bærere og pårø-

rende, som arbejder indenfor omsorgs- og plejeområdet.

Konklusion:

Arbejdet afdækker mangler i primærsektorens håndtering

af opgaven, specielt vedrørende korrekt information til MRSA-bærerne

og deres nærmeste, som i nogle tilfælde kan påvirke bærernes oplevelse

af sammenhæng og egen sundhed i negativ retning. Stigmatisering og

grov diskrimination af MRSA-bærere kan være et resultat af manglende

viden i MRSA-bærernes netværk og lokalområde.”

Weekendavisens artikel ”Fællesskabets dilemma” fra den 17. januar 2014 er

gengivet i uddrag i det følgende:

”I en landsby lukker alle bønderne deres køer ud på samme eng. Alt er

godt. Køerne spiser og bliver fede. Bønderne vil gerne avle flere af dem,

67/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og hver især lukker de mere kvæg ind på engen. Sådan fortsætter det.

Bønderne er glade, for hvert forår lukker de lidt flere køer ind.

Se, her ville en økonom sige, at den enkelte bonde handler rationelt, men

at summen af deres handlinger vil ende med at skade dem alle. For hvis

de fortsætter sådan, vil dagen uundgåeligt komme, hvor engen er udpint,

køerne begynder at dratte om af sult, og bønderne med ét mister hele

deres livsgrundlag.

…

I dag, fredag kommer Det Etiske Råd med en udtalelse om brugen af an-

tibiotika, som betegnes som en af de allerstørste trusler mod folkesund-

heden. (…).

Antibiotika bruger vi til at dræbe bakterier med, men jo mere vi bruger,

desto mere modstandsdygtige bliver bakterierne også, og efterhånden er

der så meget medicin i omløb, at de er begyndt at blive såkaldt multiresi-

stente. Nyere antibiotika af betydning er ikke kommet på markedet siden

1990erne, og de såkaldte

superbugs

børster hele arsenalet af bredspek-

tret medicin af sig og lukker hele sygehusafdelinger ned.

For det enkelte individ er det indlysende rigtigt at tage antibiotika, hvis

man er syg. Men hver evig eneste pille er skidt for fællesskabet, fordi det

risikerer at skabe mere resistens. Nogle frygter, at vi kun er ti år fra at

have udpint marken i en sådan grad, at vi vil have svært ved at behandle

selv almindelig lungebetændelse med antibiotika, fordi intet af det vil

klæbe til bakterierne.

…

DET er en meget svær balance at ramme. På globalt plan udskrives der

alt for meget antibiotika, som kunne erstattes af andre typer medicin eller

helt undværes.

…

PROBLEMET med antibiotikaresistens ligner de kendte miljø- og klima-

problemer i omfang, men det er langt mere nærværende. Der er en klok-

keklar sammenhæng mellem forbrug af antibiotika og udvikling af resi-

stens – man kan ligefrem gætte et lands antibiotikaforbrug alene ved at

se på udbredelsen af antibiotikaresistente bakterier. Der er slet ingen

tvivl om, at det, der gavner det enkelte menneske, er skadeligt for andre.

Med antibiotikaresistens regner man heller ikke i fremtidige generationer,

men få år frem.

68/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

…

I de seneste år har der været flere eksempler på, at andre superbakterier

har spredt sig til Danmark. Den multiresistente MRSA

(methicillin resi-

stent staphylococcus aureus)

har lavet ravage på flere danske hospitals-

afdelinger. På Hillerød Sygehus nåede mindst 70 patienter enten at bære

en multiresistent Klebsiellabakterie eller blive inficeret med den, før ud-

bruddet blev slået ned. Tidligere i år blev en gruppe danske soldater ind-

lagt med lungebetændelse fra en multiresistent bakterie erhvervet under

udstationering i Afghanistan. Herfra spredte bakterien sig til andre afde-

linger og herfra til andre sygehuse.

Sidste år mærkede Etisk Råds (…) truslen på nærmeste hold. Hans 10-

årige datter havde et sår i mundhulen, der ikke ville hele. Hun blev podet

og fik besked på, at det var en MRSA-bakterie. Familien fik besked om at

vaske hjemmet ned med sprit. De fik udleveret en særlig sæbe, som

skulle bruges de næste dage. De turde ikke invitere andre ind i huset.

Datteren blev rask, men fik udleveret et særligt ID-kort, som hun skal

fremvise de næste to år, hvis hun besøger et sygehus.

’Det begynder også at have sociale konsekvenser for dem, der bliver

smittet’, siger (…) [det ovennævnte medlem af Det Etiske Råd; min tilfø-

jelse]. ’Når vi ikke kan behandle mennesker, som bærer på en bakterie,

der er farlig for os andre, så er der en risiko for, at vi mennesker reagerer

med stigmatisering og social eksklusion. Det er et andet dilemma, vi skal

forholde os til. Det kommer til at påvirke den måde, vi er sammen på’.”

De fem vedlagte e-mails fra Statens Serum Institut har følgende ordlyd:

”Fra:

(D) (…)

Sendt:

4. februar 2014 15:34

Til:

(F)

Emne:

Stigmatisering og MRSA

Kære (F)

Har nu set din skrivelse om stigmatisering, hvor du refererer til mit MpH

speciale og efterlyser flere eksempler:

Mit speciale har jo ikke fokus på stigmatisering, men på hvilken betyd-

ning, det har at være bærer af MRSA i eget hjem og oplevelsen af egen

sundhed at vide, at man er positiv bærer.

Min begrundelse for at udarbejde et speciale med fokus på det at være

bærer i eget hjem, var, at der ikke fandtes særlig meget viden om dette

69/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

emne, og at jeg indimellem talte med borgere i telefonen, som havde

mange spørgsmål og følte sig meget ladt i stikken. I forbindelse med mit

studie fandt jeg dog flere studier – en svensk forsker og doktorand fra

Uppsala (Lindberg), som mest havde fokus på patienternes oplevelse af

information, og nogle engelske studier (bl.a. Criddle, Potter, Skyman

mfl.), som beskrev patienternes oplevelser af at have MRSA. I disse stu-

dier beskrev man oplevelsen af at være smittefarlig og blive udstødt.

I løbet af mit studie kom det frem, at informanterne (og deres nærmeste)

generelt følte sig dårligt informerede og alene om det at være bærer, og

at det at blive stigmatiseret var en oplevelse, som var fælles for største-

delen af informanterne – på mange forskellige måder.

Stigmatisering er en kulturel proces, som en respons på noget, der opfat-

tes potentielt farligt eller truende. Når individer stigmatiseres, påvirkes ik-

ke blot omgivelsernes adfærd, men også den stigmatiserede selv. Ube-

vidst kan den stigmatiserede vælge at sløre sine stigmata eller isolere sig

selv, hvorved personen i praksis ender med at undertrykke sig selv for at

tilpasse sig den diskrimination, han udsættes for.

Blandt de 14 bærere og 4 pårørende var sidstnævnte en meget alminde-

lig reaktion, som f.eks. medførte, at bedsteforældre undlod at besøge de-

res børn og børnebørn, at man undlod at besøge personer i familien,

som man betragtede som særligt sårbare – f.eks. gamle forældre eller

spædbørn, eller at man trak sig tilbage fra eller blev udelukket fra mød-

regrupper eller lignende aktiviteter i lokalområdet, da alle vidste, man var

smittet.

Nogle beskrev, hvordan deres omgivelser fysisk trak sig tilbage fra dem;

at de ikke længere fik knus og kram af nære familiemedlemmer eller

venner; at deres børns legekammerater ikke måtte komme på besøg; at

det var svært at få en kommunal pasning o. lign.

Andre beskrev, hvordan sundhedsvæsenet (tandlæger, praktiserende

læger) afviste at tage dem ind – eller blev meget forvirrede og ikke vid-

ste, hvad de skulle gøre, og at de følte sig som pestramte eller urene.

Flere oplevede problemer mht. deres arbejde, og var generelt bekymrede

for at miste dette, og en informant fortalte, hvordan han havde mistet et

godt beskæftigelsesjob. Flere blev sygemeldt på ubestemt tid, da ar-

bejdsgiverne var bekymrede for smitterisikoen.

Ovenstående eksempler blev beskrevet mere eller mindre detaljeret un-

der interviewene. En enkelt græd voldsomt under hele samtalen, og flere

70/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gav, som beskrevet i mit speciale, udtryk for både bitterhed, vrede og

tristhed.

På spørgsmålet om de fremover ville gøre noget anderledes, svarede fle-

re: ’Ja, så ville jeg ikke fortælle det til nogen …’

Med venlig hilsen

(D)

(…) [stillingsbetegnelse og titel; min tilføjelse]”

”Fra:

(F) (…)

Sendt:

4. februar 2014 20:13

Til:

(…) FVST

Cc:

(…)

Emne:

MRSA Stigmatisering

Vedhæftede filer:

MpH speciale (D) 2012.pdf

Kære (…)

Jeg ved ikke om der er nogen der har svaret direkte til dig

Udover de svar der kom som initial respons på vores forespørgsel fra (G)

(som jo faktisk nævner at stigmatisering er et velkendt problem for per-

soner, der får MRSA – men de har ikke sendt konkrete eksempler så er

der kommet svar fra Region Nordjylland – der oplyser at de patient hen-

syn ikke kan bidrage yderligere til dette

Fra Region Midtjylland har vi modtaget (D)’s Masteropgave ’Oplevelse af

sammenhæng hos bærere af Meticillin Resistente

Staphylococcus aure-

(MRSA) Et kvalitativt studie’ Hvor stigmatisering også er nævnt – samt

en efterfølgende uddybning af problemstillingen – igen har de ikke kun-

net komme med konkrete eksempler af patient hensyn.

Fra Region Sjælland og fra Region Hovedstaden har vi ligeledes modta-

get eksempler på stigmatisering.

Problematikken er som anført landsdækkende – og som vi havde ventet

er den ikke forskellig fra MRSA398 til andre MRSA typer.

Jeg vedlægger (D)’s Master her og sender de respektive mails efterføl-

gende (du har jo selv fået mailen fra (G) direkte)

Mange hilsner/best regards

(F)

(…) [stillingsbetegnelse og arbejdsplads; min tilføjelse]”

71/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Fra:

(H) (…)

Sendt:

30. januar 2014 09:38

Til:

(F)

Cc:

(…)

Emne:

stigmatisering af personer med MRSA

Kære (F)

Jeg har ikke de store erfaringer med CC398, men på baggrund af vore

personer med ’human’ MRSA, kan jeg få meget kolde fødder med hen-

syn til eventuel offentliggørelse af oplysninger om at der på dette land-

brug er ’smitte’.

Vore erfaringer med børn i daginstitutioner, er den at vi opfordre forældre

til ikke at oplyse om at barnet er bærer af MRSA, da det har vist sig, at så

vil ingen lege med det barn og vi har oplevet at forældre til ikke smittede

børn, forlangte at barnet blev taget ud af vuggestuen.

Det var i starten af neonataludbruddene, og da der ifølge sundhedssty-

relsens vejledning, kun er oplysningspligt overfor besøg i sundhedsvæs-

net, har vi opfordret til at undlade oplysning om bærertilstand. Nogle for-

ældre, har så oplyst alligevel, og har så oplevet stigmatisering af barnet.

Vi så jo det samme med AIDS børn i min ungdom. Jeg har også oplevet

det med børn i TB behandling, selvom de var langt inde i behandlingen

og på ingen måde smittefarlige, så var der forældrestorm på den pågæl-

dende skole.

Men (F), vi har vel også tavshedspligt, så man kan da ikke udlevere

sundhedsoplysninger til pressen, så mister vi da helt befolkningens tillid.

Vi betragter jo personerne på et landbrug med MRSA hos svinene,

som værende i risikozone og potentielle smittebærer, og at udpege dem

er vel et brud på loven om helbredsoplysninger.

PS Ved du hvordan man kan få fat i (D)’s master opgave?

Kh (H)”

”Fra:

(…) / Region Nordjylland (…)

Sendt:

4. februar 2014 15:08

Til:

(F)

Emne:

Svar til FVST vedrørende stigmatisering af MRSA-positive perso-

ner

Kære (F)

Af samme årsager som tidligere, kan Infektionshygiejnen i Region Nord-

jylland ikke bidrage med yderligere til emnet.

72/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med venlig hilsen

(…)

(…) [stillingsbetegnelse; min tilføjelse]”

”Fra:

(I)

Sendt:

4. februar 2014 08:49

Til:

(F)

Emne:

VS: Konkrete eksempler på stigmatisering af personer med

MRSA specielt omkring CC398 udbedes

Fra:

(J)

Sendt:

3. februar 2014 15:57

Til:

(I)

Cc:

(K)

Emne:

SV: Konkrete eksempler på stigmatisering af personer med

MRSA specielt omkring CC398 udbedes

(K) har udfærdiget et notat om vores erfaringer, ikke på CC398, men på

’alm. MRSA’

Venlig hilsen

(J)

(…) [stillingsbetegnelse; min tilføjelse]

(X) Sygehus

(…) [afdeling; min tilføjelse]”

Vedhæftet denne sidste e-mail var skrivelse af 2. februar 2014 fra Region

Sjælland, MRSA Enheden, Klinisk Mikrobiologisk afdeling, med følgende ord-

lyd:

”Stigmatisering af personer med MRSA.

I Region Sjælland har vi i skrivende stund ikke udbredte eksempler på

stigmatisering begrænset til personer med CC398.

Under 10 % af vores samlede MRSA tilfælde udgør CC398.

35 % af disse har ikke kontakt til svinebesætninger.

−

flere borgere melder om manglende forholdsregler, ved kontakt med

sygehuse eller lægeklinikker, da der er en misforstået opfattelse om, at

CC398 ikke smitter mellem mennesker!

−

sundhedspersonale bosiddende på svinebesætninger, uden konstate-

ret MRSA, oplever pres fra kollegaer om, at blive kontrol podet, og anses

i arbejdsrelation, at være en smitterisiko.

73/74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derimod har vi udfordringer for vores MRSA personer med humane

stammer.

De borgere i Region Sjælland med børn under 2 år, oplever i større grad

stigmatisering, end f.eks. borgere på plejehjem.

Det er hovedsageligt børn født i region HS, smittet på neonatal afdelin-

ger, denne gruppe udgør 6,8 % af vores samlede MRSA tilfælde.

−

De afvises i mødre grupper.

−

De får færre planlagte besøg fra sundhedsplejersker

−

Planlagte besøg på børneafdelinger aflyses.

−

De installeres ved indlæggelse i depoter, uden vinduer og håndvask,

gr. mangel på enestuer.

−

Flere har været henvist til parkerings plads areal, for derefter at blive

ringet op når de måtte indfinde sig på den pågældende afdeling.”

I breve af 24. marts 2014 til A og til B og C oplyste jeg, at jeg efter mine breve

af 5. marts 2014 var blevet opmærksom på, at jeg ikke havde modtaget alle

de filer, som Fødevareministeriets Klagecenter i brevet af 6. februar 2014

havde oplyst, at de sendte mig sammen med deres udtalelse til den foreløbige

redegørelse. Der var tale om, at jeg kun havde modtaget to af de angivne fem

e-mails, jf. klagecentrets brev af 6. februar 2014, punkt 5. En af mine medar-

bejdere havde derfor kontaktet klagecentret og havde fået de manglende tre

e-mails tilsendt. Jeg sendte derfor de fem e-mails til A og til B og C til oriente-

ring.

I e-mail af 25. marts 2014 til mig oplyste B og C, at modtagelsen af de fem e-

mails ikke gav dem anledning til yderligere bemærkninger.

I e-mail af 28. marts 2014 til mig oplyste A, at han ikke havde yderligere be-

mærkninger til sagen, idet de fem e-mails efter hans opfattelse ikke tilførte

sagen noget nyt.

NOTER: (*) FOB 2007, s. 315, FOB 2010, sag nr. 2010 9-1, FOB 2011,

sag nr. 2011 14-5, og FOB 2012, sag nr. 2012-21.

74/74