MF Hans Christian Schmidt
Vojens den 30. juli 2014
Landbrugets forbrug af fungicider i vinterhvede er steget markant som følge af kraftige
septoriainfektioner i vækstsæsonen 2014.
På grund af et sammenfald af omstændigheder, er angrebet af svampen Septoria tritici i danske
hvedemarker det værste i mands minde. Svampen, der forekommer hvert år i de danske hvedemarker, har i
2014 udviklet sig eksplosivt og tidligt i de egne af landet, hvor nedbørsforholdene i april og maj har været
gunstige for svampen.
Det voldsomme angreb har medført, at landmændene har behandlet deres hvedemarker mod svampen 4-7
gange i vækstsæsonen, mod normalt 1-4 gange. Dette er sket efter nøje overvejelser omkring
nødvendigheden af antal behandlinger og aktuelle doser. På trods af de foretagne behandlinger, har der
ikke været tilfredsstillende kontrol med sygdommen. Set i bakspejlet skulle de anvendte doser formentlig
have været markant højere, primært begrundet i, at der har været brug for kurativ effekt, hvilket de
godkendte fungicider kun har i begrænset omfang. De givne vejrforhold har lokalt gjort det umuligt at
udføre de forebyggende behandlinger på de optimale tidspunkter, og det har derfor været nødvendigt at
kompensere med flere behandlinger.
Det dårligt kontrollerede angreb medfører for tidlig bladdød, hvilket resulterer i et mindre kerneudbytte.
Indsatsen af hjælpestoffer som kvælstof, fosfor, pesticider og brændstof er fastlagt og foretaget tidligere på
vækstsæsonen. Et faldende udbytte vil derfor betyde, at indsatsen af hjælpestoffer målt pr produceret kg
korn vil stige.
Den tidligere bladdød og det lavere udbytte medfører endvidere, at en større del af det plantetilgængelige
kvælstof i rodzonen lades tilbage.
I forhold til principperne i IPM, er der meget lidt landmanden kan gøre for at nedsætte risikoen for angreb.
De aktuelle hvedesorter er alle modtagelige for svampen, og sædskifte og såtidspunkt har kun ringe
indvirkning på svampen. Målt på bladniveau vil et højt kvælstofindhold i planten fremme svampens evne til
at udvikle sig, men fra praksis er det opfattelsen, at en velgødet plante i en tæt plantebestand får mindre
septoria end en undergødet plante i en tynd bestand.
Ovenstående giver anledning til følgende spørgsmål:
Er man klar over, at danske landmænd har været nødt til at intensivere brugen af fungicider mod
septoria i 2014, fordi de godkendte midler stort set kun har forebyggende effekt?
Er man klar over, at det øgede sygdomspres har medført en markant stigning i forbruget af
fungicider i vinterhvede, men at indsatsen ikke har været tilstrækkelig til at sikre planternes vækst
frem til afmodning?
Er man klar over, at der i vore nabolande er godkendt fungicider i den såkaldte SDHI-gruppe, der
har en markant bedre (helbredende) effekt end de midler vi har til rådighed i Danmark?