PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 349
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enhed/initialer: MFFM/Fødevareenheden

Sagsnr.: 27003

Dok.nr.: 710640

Dato: 27. august 2014

Talen til samråd i Folketingets Udvalg for Fødeva-

rer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 27. august

2014, kl. ca. 16.00 (umiddelbart efter besvarelsen

af samrådsspørgsmål AM).

(Det talte ord gælder)

Spørgsmål AN

”Ministeren bedes redegøre for hvorledes ministeren vil

sikre, at det offentliges indkøbspolitik og offentlige udbud

tilrettelægges på en sådan måde, at det understøtter mi-

nisterens ønske om at prioritere indkøb af lokalt produce-

rede økologiske fødevarer?

Ministeren bedes herudover redegøre for, hvordan han vil

forhindre, at EU griber ind og forbyder en offentlig ind-

købspolitik, som er målrettet mod at indkøbe lokalt pro-

ducerede økologiske fødevarer.” jf. svar på FLF alm. del -

spørgsmål AN.”

Svar:

Tak for indkaldelsen til dette samråd. De offentlige

indkøb af fødevarer er et vigtigt tema at få diskuteret.

Det offentlige serverer hver dag knap 1 mio. måltider

og køber hvert år for ca. fire mia. kr. fødevarer. Den

offentlige sektor spiller dermed via sine indkøb en be-

tydelig rolle som driver for en mere bæredygtig føde-

vareproduktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I dag går godt 300 mio. kr. af de 4 mia. kr. til indkøb

af økologiske fødevarer. Det svarer til ca. 7,5 %, og

ligger derfor lige under de private husholdningers ind-

køb af økologi, der udgør ca. 8 %.

Det er klart, at prisen er vigtig i de offentlige indkøb.

Men både denne og tidligere regeringer har og har

haft en målsætning om at øge det økologiske areal i

Danmark. Derfor finder jeg det naturligt, at de offent-

lige institutioner også overvejer deres holdning til ind-

køb af økologiske produkter.

Udover økologi og pris er der selvfølgelig også andre

hensyn for prioriteringen i de offentlige indkøb af fø-

devarer. Det kan være ernæring, dyrevelfærd, sæso-

nens frugt og grønt m.v.

Jeg har i løbet af sommeren været ude at sætte gang

i en debat om bl.a. at købe lokale varer. Jeg så gerne

en større andel af lokale fødevarer – både i de private

og de offentlige indkøb.

Men offentlige indkøbere skal ikke gøre det, fordi va-

rerne er produceret indenfor kommunegrænsen. Hvis

alle offentlige indkøbere valgte den model, ville det

svække konkurrencen i Danmark og det indre mar-

ked, og på sigt dermed også skade kvaliteten i ud-

buddet.

Desuden vil det for kommunerne ikke være lovligt ved

EU-udbud at stille krav om, at varerne skal være lo-

kalt produceret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når man ønsker at købe lokale varer, skal det være

fordi de har en særlig kvalitet, som man ønsker at

prioritere.

Fordi man for eksempel vil tilbyde plejehjemsbeboer-

ne i Ringkøbing frisk fisk fra Vesterhavet, der vækker

minder og skærper appetitten.

Eller fordi man vil prioritere at tilbyde en stor variati-

on i æblesorterne, der afspejler de skiftende sæsoner.

Formelt er det altså muligt at lave indkøb, der har fo-

kus på andet end pris. Reelt opleves det desværre of-

te anderledes ude i kommunerne.

De offentlige måltider er heldigvis et område, hvor der

sker rigtig meget for tiden, hvilket er med til at gøre

dette samråd endnu mere relevant.

Kommunerne interesserer sig i stigende grad for at

bruge de offentlige måltider. Det handler ikke længere

udelukkende om at få maden billigst muligt, men også

om at bruge de offentlige måltider som et værktøj til

at nå mål om mere bæredygtighed og bedre velfærd

for borgerne.

Flere kommuner sætter ambitiøse mål for deres føde-

vareindkøb. Lad mig nævne tre eksempler:

Københavns Kommune har en målsætning om 90%

økologi i de offentlige måltider i 2015 og har i dag op-

nået 79% økologi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aarhus Kommune har et mål om 60% økologi og er i

gang med at omlægge deres ca. 475 køkkener.

Ringkøbing-Skjern Kommune har målsætninger om

flere lokale fødevarer i de offentlige køkkener og har

igangsat konkrete initiativer blandt andet om fødeva-

reindkøbsaftaler.

Jeg mener, at vi skal blive bedre til at forstå, hvad der

virker hos de kommuner, der formår at gå foran og

vise vejen. Vi skal sprede de gode eksempler fra

kommuner, der tør satse på økologi og kvalitet.

Derfor handler det om at lære at beskrive de krav,

man stiller til sine varer. Ikke bare om at give danske

varer forrang.

Nu vil jeg mere konkret vende mig mod de stillede

spørgsmål.

EU’s regler for offentlige udbud?

Jeg vil starte med den del af spørgsmålet, som går på

hvordan jeg vil forhindre, at EU griber ind og forbyder

en offentlig indkøbspolitik, som er målrettet mod at

indkøbe lokalt producerede økologiske fødevarer.

Spørgsmålet kommer sig nok af, at mange kommuna-

le aktører finder EU’s udbudsregler udfordrende.

EU’s udbudsregler skal helt overordnet sikre, at alle

virksomheder har lige adgang til offentlige kontrakter,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og at det offentlige køber bedst og billigst. Når det

drejer sig om indkøb af fødevarer er to principper

særligt relevante:

Princippet om ligebehandling indebærer, at alle leve-

randører skal have lige mulighed for at konkurrere om

en offentlig kontrakt. Det betyder for eksempel, at en

ordregiver under udbudsprocessen ikke må stille én

tilbudsgiver bedre end andre tilbudsgivere.

Princippet om ikke-diskrimination indebærer for ek-

sempel, at ordregiver ikke må stille krav om, at ydel-

sen kun kan opfyldes af tilbudsgivere, der har hjem-

sted eller forretningssted i f.eks. Danmark.

Dertil kommer principper om gennemsigtighed, pro-

portionalitet og gensidig anerkendelse.

For fødevareindkøb betyder det konkret, at man ikke

må stille krav om, at der købes danske varer eller va-

rer fra en given kommune, da det strider mod prin-

cippet om ikke-diskrimination. Man må heller ikke stil-

le så uproportionale krav eller lave så uigennemskue-

lige udbud, at man reelt afskærer alle bortset fra ens

lokale yndlingsleverandør fra at levere.

Men der må gerne stilles krav om en række kvalitets-

parametre som f.eks. dyrevelfærd, ernæring og øko-

logi, og der findes allerede økologiske fødevareind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

købsaftaler i kommuner og hos SKI (Statens og

Kommunernes Indkøbs Service A/S). Eksemplet fra

København viser, at det kan lade sig gøre.

Der er også eksempler på, at kommuner tilrettelæg-

ger deres udbud, så det bliver muligt for mindre leve-

randører at byde på dem. Det kan f.eks. lade sig gøre

ved at dele kontrakterne op i mindre delaftaler eller

ved ikke at lade alle fødevarer være omfattet af en

kommunes indkøbsaftaler, så det giver plads til at

kommunale køkkener kan købe for eksempel lokal

friskfanget fisk eller lokal vildt.

Selvom det ikke er et let område at navigere i, så vil

jeg gerne understrege, at EU’s udbudsregler altså ikke

i sig selv udgør en forhindring for at efterspørge øko-

logiske eller andre kvalitetsfødevarer i offentlige ind-

købsaftaler.

Jeg vil for en god ordens skyld afslutningsvis under-

strege, at EU’s udbudsregler ligger under Erhvervs- og

Vækstministeriets ressort. Uddybende spørgsmål til

disse regler vil jeg derfor henvise til Erhvervs- og

Vækstministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad gør ministeren for at fremme økologi og lokalt

producerede varer?

Så vil jeg vende mig til spørgsmålet om, hvad jeg gør

for at sikre, at det offentliges indkøbspolitik og offent-

lige udbud tilrettelægges på en sådan måde, at det

fremmer indkøb af lokalt producerede økologiske fø-

devarer?

Jeg møder stor interesse for økologi og lokale fødeva-

rer i mange kommuner og offentlige køkkener. I Fø-

devareministeriet mærker vi også tydeligt kommuner

og regioners interesse for ikke mindst økologi.

Vi har to konkrete initiativer, der understøtter offent-

lige indkøb af økologiske og lokale fødevarer.

For det første har regeringen siden 2012 årligt afsat

28 millioner kroner til at fremme omstillingen til øko-

logi i de offentlige køkkener. Det sker bl.a. ved at give

tilskud til den kompetenceudvikling, som kræves, når

produktionen i et køkken skal lægges om til økologi

indenfor det eksisterende madbudget.

Ved den seneste ansøgningsrunde i juli 2014 kom der

ansøgninger ind for 39 mio. kr., hvilket tyder på, at

interessen stadig er stor for økologi ude i landets

kommuner. Indtil nu har 24 kommuner fået tilskud til

økologiomlægning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det andet har regeringen igangsat projektet ’Kloge

Fødevareindkøb’ med ophæng i Madkulturen, der er

en institution under Fødevareministeriet.

I Kloge Fødevareindkøb ydes juridisk og fødevarefag-

lig ekspertbistand til kommuner og regioner. Derud-

over sikrer Kloge Fødevareindkøb udveksling og vi-

dendeling af best practice indenfor fødevareudbud, og

der indhentes erfaringer fra andre lande.

Der er stor interesse for Kloge Fødevareindkøb, som

allerede har rådgivningsforløb med 15 kommuner.

Kloge Fødevareindkøb er i gang med at udvikle en

række værktøjer, som kan hjælpe de offentlige indkø-

bere, eksempelvis med økologiske sortimentslister og

en database over lokale økologiske producenter.

Jeg kan som fødevareminister ikke sikre, at kommu-

ner og regioner i deres indkøbspolitikker og daglige

indkøb vil prioritere økologi og lokale varer.

Hvad jeg kan gøre er at starte en debat om værdien

af at prioritere måltidet og gode, lokale, økologiske

råvarer. Og regeringen kan med Kloge Fødevareind-

køb og puljen til økologisk omlægning sikre erfarings-

udveksling og give værktøjer til kommuner, regioner

og statslige institutioner, der deler mine ambitioner.

Jeg tror også, at den tilgang i længden er mest hold-

bar: Grøn omstilling skal nok understøttes ovenfra –

men den skal gro nedefra.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afsluttende

Afslutningsvis vil jeg konkludere, at jeg finder grund

til at se optimistisk på ambitionerne om flere lokale og

økologiske fødevarer i de offentlige gryder.

Den imponerende søgning til de to initiativer, regerin-

gen har sat i gang for at støtte en omlægning af de

offentlige køkkener, vidner om at kommunerne er in-

teresserede og prioriterer emnet.

EU’s udbudsregler udgør ikke i sig selv en begræns-

ning for at efterspørge økologiske eller andre kvali-

tetsfødevarer i offentlige indkøbsaftaler.

EU’s udbudsregler betyder, at man ikke må stille krav

om, at der købes danske eller lokale varer fordi varen

er dansk eller lokal, da det strider mod princippet om

ikke-diskrimination.

Der er ingen tvivl om, at juraen omkring dette områ-

de kan være kompliceret, og derfor kan opleves som

en hindring for innovative indkøb.

Det er bl.a. derfor, regeringen har taget initiativ til

Kloge Fødevareindkøb, der skal hjælpe kommunerne

på vej. Via Kloge Fødevareindkøb er vi også i dialog

med SKI, så den nye forpligtende fælleskommunale

indkøbsaftale på fødevareområdet netop kan rumme

de elementer, kommunerne ønsker.