Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 346
Offentligt
1394712_0001.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enhed/initialer: DYREVELEN/NANMAR
Sagsnr.: 26618
Dok.nr.: 715042
Dato: 26. august 2014
Talen til Fødevareminister Dan Jørgensen i Folke-
tingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
den 27. august 2014, kl. 14.00.
(Det talte ord gælder)
Samrådsspørgsmål AM
”I forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål FLF
alm. del – AH bedes ministrene redegøre for udbredelsen
af MRSA-bakterier blandt dyr og blandt mennesker og
udviklingen heraf, smitteveje og kortlægningen heraf så-
vel nationalt som over grænserne, samt hvorledes mini-
strene tænker, man i landbruget og i sundhedsvæsnet
skal arbejde for at reducere smitte og sikre videnoptime-
ring og videndeling i forhold til MRSA-bakterier.”
Svar:
Indledning
-
Sundhedsministeren og jeg vil gerne bruge denne an-
ledning til at følge op på samrådet, vi havde den 4. ju-
ni, og fortælle Udvalget om, hvor langt vi er nået med
implementeringen af tiltag, der skal bremse udbredel-
sen af svine-MRSA-bakterier.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Jeg skal bestræbe mig på at fatte mig i korthed, så vi
kan vende os mod de spørgsmål, der ikke blev lejlig-
hed til at stille under det sidste samråd, og som ikke er
stillet i forbindelse med de efterfølgende skriftlige
spørgsmål fra Udvalget.
-
Men jeg kan alligevel ikke lade være med at gentage,
at vi tager antibiotikaresistens meget alvorligt i Dan-
mark.
-
Derfor har vi også igennem længere tid haft et tæt
samarbejde - sundheds- og veterinærmyndigheder
imellem - i forhold til at tage hånd om de problemstil-
linger antibiotikaresistens rejser.
-
Vi vil formalisere samarbejdet yderligere, og vi har i
den anledning besluttet at udarbejde en ny antibiotika-
strategi for dyr og mennesker, som vil blive lanceret
senere dette efterår.
Udbredelse og udvikling af svine-MRSA-bakterier blandt
dyr
-
I forhold til samrådsspørgsmålet og udbredelse af svi-
ne-MRSA blandt dyr, kan jeg oplyse, at vi i Danmark
ikke har fundet svine-MRSA i hverken fjerkræ- eller
kvægbesætninger.
-
Der er ikke foretaget en systematisk kortlægning af
minkbesætninger, men der er fundet svine-MRSA i
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
minkfoder, og minkbranchen er aktuelt selv i færd med
en screening af besætningerne.
-
Svinebesætninger er senest blev undersøgt i 2011. Her
fandt Fødevarestyrelsen, at 16 procent af de undersøg-
te svinebesætninger var positive for svine-MRSA. Un-
dersøgelserne blev foretaget på basis af knap 200 svi-
nebesætninger i 2010 og 2011.
-
Som I ved, undersøger Fødevarestyrelsen i år godt 200
svinebesætninger for svine-MRSA. Resultaterne af
denne undersøgelse foreligger senere på året, og her-
efter har vi et billede af, hvordan forekomsten af MRSA
i svinebesætninger har udviklet sig siden 2011.
-
Men jeg kan lige så godt sige her og nu, at Fødevare-
styrelsen har en formodning om, at forekomsten er
steget markant. Det må forventes, at op til 50 % eller
flere af besætningerne vil teste positivt for MRSA.
-
På den baggrund og i lyset af den stigende forekomst
af humane tilfælde i 1. halvår 2014 har sundhedsmini-
steren og jeg bedt vores veterinær- og lægefaglige ek-
sperter om at foretage en fornyet risikovurdering, der
skal danne grundlag for en vurdering af, om vi fortsat
har den rigtige strategi på området.
-
Vi er med andre ord ikke passive. Vi undersøger alle
muligheder for at gøre mere.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Smitteveje og kortlægning af svine-MRSA nationalt og
over grænserne
-
I Danmark er vi på forkant med viden om, hvor ud-
bredt svine-MRSA er sammenlignet med andre lande,
der producerer svin.
-
Svine-MRSA indgår ikke i EU’s obligatoriske resistens-
overvågning, og derfor ved vi kun, hvad medlemssta-
terne oplyser af egen drift, og det er yderst begrænset.
-
Vi ved, at forekomsten af svine-MRSA er høj i både
svin, kvæg og fjerkræ i Nederlandene. Og vi ved fra
Norge, at der er fundet 24 positive besætninger ud af
ca. 1000 besætninger.
-
I Sverige har man undersøgt ganske få besætninger
siden 2007 og har fundet én positiv besætning. Men vi
hører fra Sverige, at de har planlagt en screening af
besætninger i løbet af efteråret 2014.
-
Når det kommer til smitteveje, er der fortsat behov for
mere viden og solide videnskabelige undersøgelser, der
kan give os indikationer af, hvilke forhold der kan have
betydning for spredning af svine-MRSA.
Nye forskningsinitiativer
-
For at komme videre og få et godt grundlag i forhold til
at håndtere svine-MRSA, har jeg sat forskningsprojek-
ter i gang, som kan belyse smitteveje og sprednings-
mønstre af svine-MRSA i Danmark.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Forskningen skal sikre os et solidt grundlag for at
igangsætte fagligt veldokumenterede initiativer i kam-
pen mod svine-MRSA.
-
Mere konkret er der behov for viden omkring forskelli-
ge smitteveje som f.eks. flytninger af svin, svine-
produktionstyper, kontakten med mennesker, betyd-
ning af miljø som støv og gylle, afstanden til andre be-
sætninger og betydningen af andre dyr som f.eks.
gnavere og fugle.
-
Der er også behov for interventionsstudier som klar-
lægger muligheder for kontrol og reduktion af svine-
MRSA i besætninger.
Hvordan skal man i landbruget arbejde for at reducere
smitte og sikre videnoptimering og videndeling i forhold
til MRSA-bakterier
-
Regeringen sætter bekæmpelse af antibiotikaresistens
højt på dagsordenen, og vi arbejder hele tiden med at
begrænse forbruget af antibiotika i svinebesætninger.
-
Herudover sætter vi ind i forhold til at holde smitte
med svine-MRSA inde i stalden og dermed undgå
spredning til det omgivende samfund.
-
Som jeg præsenterede for jer på det forudgående
samråd, har jeg lanceret en fempunktsplan med det
formål at bekæmpe smitte og reducere antibiotikafor-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bruget i besætningerne, og lad mig give jer en status
på, hvor langt vi er kommet med implementering af
planens indsatser:
-
I forhold til smittebekæmpelse:
1. Den første indsats om hygiejnetiltag er i gang.
Ude i staldene er der nu indført krav om tøjskifte
og håndvask, når man forlader stalden. Herud-
over er der – i samarbejde med erhvervet - sat et
projekt i gang, der skal se på effekten af hygiej-
netiltagene i forhold til at begrænse smitten af
svine-MRSA fra staldene.
2. Reglerne, der gennemfører indsatsen om en smit-
tebeskyttelsesplan som en del af sundhedsrådgiv-
ningen for alle landmænd, forventes at træde i
kraft 1. september.
3. Som den tredje indsats er der pr. 1. juli blevet
etableret den lovede rådgivningstjeneste med for-
bedret rådgivning om svine-MRSA til landmænd
og ansatte i MRSA-besætninger, så de ved, hvor-
dan de undgår at blive smittet og undgår at give
smitten videre.
-
I forhold til reduktion af antibiotikaforbruget:
4. Reglerne, der skal sikre et lavt og korrekt forbrug
af antibiotika, så man ikke længere medicinerer
hele flokke som ren rutine, trådte i kraft den 1.
juni.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Det femte punkt, som er et initiativ om, at
sundhedsministeren og jeg vil undersøge, om af-
giftsstrukturen på antibiotika er skruet hensigts-
mæssigt sammen, vil blive gennemført, når vi har
tilstrækkelig data til at analysere om afgifterne
har den ønskede effekt.
-
Det er i meget korte træk den plan, vi arbejder efter
indenfor mit ressortområde i forhold til at reducere ud-
bredelsen af svine-MRSA.
7