Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 341
Offentligt
1393315_0001.png
HORESTA
Møde med Folketingets Fødevareudvalg 27. august 2014
Input til Fødevareforlig 3
HORESTA repræsenterer godt 2000 virksomheder inden for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.
Restauranterhvervet er et arbejdsintensivt erhverv, som beskæftiger ca. 71.000, hvor af knap 9.000 er
selvstændige og knap 60 pct. er under 30 år. HORESTAs medlemmer er en del af den danske fødevaresektor og
som det sidste led i vareomsætningskæden fra jord til bord tættest på den endelige forbruger.
Danskerne aflægger mere end årligt 250 mio. besøg på restauranter o.l. eksklusiv kantinebesøg, og branchen
varetager en vigtig andel af danskernes kost til hverdag og fest, og derfor er HORESTA også stærkt optaget af det
kommende Fødevareforlig 3.
Fødevaresikkerheden er høj på langt de fleste restauranter i Danmark. Men en vigtig forudsætning for det høje
niveau er en effektiv og retfærdig offentlig fødevarekontrol, samt sanktioner på et niveau, der motiverer
virksomhederne til forsat at sikre en høj fødevarehygiejnisk standard.
Fødevaresikkerhed er også vigtig for branchens image og dermed for evnen til at kunne tiltrække gæster, hvorfor
erhvervet også selv er interesseret i at opretholde et højt niveau af fødevaresikkerhed. Kontrollen er ligeledes
vigtig af konkurrencehensyn, så branchens brodne kar ikke med fordel kan springe over, hvor gærdet er lavest.
Vores dialog med Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen er afgørende for en effektiv videreformidling af de
mange regler på området, som vores medlemsvirksomheder skal leve op til. Myndigheden skal derfor prioritere
ressourcer til vejledning og dialog med henblik på implementering af reglerne og fair kontrol af reglerne. Det
kommende forlig bør understøtte og bygge videre på de positive resultater, som udmøntningen af tidligere politiske
aftaler på fødevareområdet har resulteret i med fokus på en risikobaseret kontrol, som ikke skaber administrative
byrder og øgede omkostninger for virksomhederne. Samarbejdet med Fødevarestyrelsen skal styrkes og
vejledningen skal gøres til en kerneopgave for Fødevarestyrelsen med en styrket målrettet dialog til
virksomhederne.
HORESTA ønsker, at det kommende fødevareforlig vil sikre, at fødevarekontrollen videreudvikler en smartere
kontrol, der målretter sig mod problemområderne i forhold til fødevaresikkerhed:
Kontrollen skal være endnu mere målrettet og tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds
fødevarerisici. Det kan betyde, at nogle virksomheder kan få færre besøg og andre flere besøg.
Kontrolprincippet om ”kontrol ved kilden” har højeste prioritet, således at kontrollen koncentrerer sig om
det led af fødevareomsætningskæden, hvor problemet er opstået og reel kan løses.
Dialog og vejledning skaber størst fødevaresikkerhed og fødevarekontrollens viden skal aktiveres endnu
mere i vejledning til virksomhederne.
De tilsynsførendes indsigt i brancherne og kompetence i forhold til rådgivning skal udvikles
Fødevarestyrelsens kontakt og formidling elektronisk, telefonisk og ved hjemmeside skal prioriteres og
målrettes mere til erhvervet. I praksis er hjemmesiden meget kompliceret at finde rundt i specielt i forhold
til regler på området.
Effektiviteten af kontrollen og overholdelse af regler øges ved brug af flere anmeldte besøg eksempelvis
kontrol af dokumenter, ved opfølgende besøg, nyindretninger og opstart af virksomheder.
Side
1
af
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393315_0002.png
Key account- model, hvor medarbejdere i Fødevarestyrelsen med særlig branche- eller
virksomhedskendskab bliver kontaktperson til virksomhedens hovedkontor.
Kædekontrol, hvor virksomheder med flere ensartede enheder kontrolleres centralt på relevante områder
eksempelvis egenkontrol, dokumentkontrol, markedsføringsmateriale, indretning, udstyr og
fødevarekontaktmateriale, mærkning, tilbagetrækning osv. Dette vil højne ensartetheden i fortolkning og
kontrol af reglerne.
Frivillige Forhåndsgodkendelse og øget rådgivning i bl.a. i forbindelse med ændringerne af
fødevareaktiviteter i virksomheden, indretning o.l. vil spare og forebygge ombygninger, klagesager og
dermed penge og administrative byrder hos virksomhed og myndighed.
Kontrolkampagner formidles ud til brancherne mhp. forebyggelse af fødevarerisici. Virksomhederne får
målrettet information om reglerne, som kontrolleres. Det er vigtigt, at kontrolkampagnerne ikke kontrollere
for noget, som ikke er specielt relevant for fødevaresikkerheden
Det skal være muligt at modtage et opfølgende, betalt besøg indenfor en arbejdsuge. Hvis man har rettet
op på en fejl, skal man ikke straffes unødigt med at skulle vente op til 2 måneder.
Offentliggørelse af kontrolresultater skal være mere fair i forhold til, at det skal være muligt at klage over
det sure smil, hvis man er uenig med myndigheden. I praksis er det umuligt at få fjernet en sur smiley, og
den er en sanktion i sig selv, som kan få meget store konsekvenser for virksomheden.
Elite-logoet kan fjernes, da undersøgelser viser, at forbrugerne misforstår logoet og tab af selve elite-
smiley skaber stor frustration, klager til sekretariatet for fødevareklager og dårlig dialog med
fødevarekontrollen.
Nærværende notat har til hensigt at skitsere nogle af de overordnede temaer, som HORESTA mener, bør indgå i
det kommende Fødevareforlig 3, der skal gælde for 2015-2018.
Det administrative bøvl og omkostninger ved fødevarekontrol må ikke øges
For at understøtte vækst er det vigtigt, at der ikke pålægges flere økonomiske og administrative byrder på
virksomhederne, men at man i stedet fokuserer målrettet på at forbedre fødevarekvaliteten. Evalueringen af
fødevarekontrollen viser netop, at det går udmærket med at forbedre fødevaresikkerheden i langt de fleste
brancher. Et eksempel på en øget effektivitet vil være at gøre det muligt for virksomheden straks og mod betaling
at modtage et opfølgende besøg. I dag risikerer virksomheden vente 2-3 måneder på at få genbesøg af
fødevarekontrollen, efter de har fået en påtale.
Dialog og vejledning skaber størst fødevaresikkerhed og regelefterlevelse
Den styrkede vejledning af virksomhederne, som allerede fremgik af det første fødevareforlig fra 2007, bør
bibeholdes og fortsat udvikles. Det har været et meget positivt initiativ og har haft en tydelig regelforbedrende
effekt.
Fødevarekontrollens medarbejdere er en afgørende videnressource, som bør aktiveres i forhold til
virksomhedernes fødevaresikkerhed og regelefterlevelse. Særligt små- og mikrovirksomheder kan drage nytte af
dialog med fødevarekontrollanten for at forebygge fødevarerisici. Dialogen med virksomhederne om
fødevarereglerne bør udvides og prioriteres i forhold til øget, målrettet information gennem digitale medier og
personlig vejledning. Informationsmøder om reglerne eksempelvis på brancheniveau blandt andet i forbindelse
med kommende kontrolkampagner vil forbygge overtrædelser af lovgivningen og styrke fødevaresikkerheden.
HORESTA finder det væsentligt, at fødevarekontrollen fortsætter sin kompetenceudvikling af kontrollanterne, så
fødevarekontrollen lægger vægten på rådgivning og vejledning af de enkelte virksomheder. Fødevarekontrollens
sanktioner har ofte store konsekvenser økonomisk såvel som personligt for virksomhederne. Det er derfor helt
Side
2
af
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393315_0003.png
afgørende for en fair kontrol, at sanktionerne står mål med eventuelle forseelser, og virksomheden vejledes i
fornuftigt omfang om reglerne på området.
HORESTA vurderer, at øget brug af anmeldte besøg kan øge effektivitet hos fødevarekontrollen og mindske
administrative byrder, uden at det går ud over fødevaresikkerheden. Blandt andet i forbindelse med opstart af
virksomheder og ved opfølgende besøg i forbindelse med, at virksomheden har modtaget en sanktion.
Fødevarestyrelsens hjemmeside og formidling på området skal styrkes væsentligt og målrettes meget bedre til de
professionelle madhåndværkere og virksomheder. Det er afgørende for implementeringen af reglerne, at
retsgrundlag, information og vejledning om reglerne bliver tilgængelige for de professionelle brugere i langt videre
grad, end det er på nuværende tidspunkt.
Derudover vil satsning på udarbejdelse af undervisningsmateriale til efteruddannelse af fødevareerhvervenes
medarbejdere og til grunduddannelserne samt læremateriale til faglærere danne grundlag for et generelt højere
vidensniveau hos de centrale målgrupper indenfor de områder, som Fødevarestyrelsen varetager.
En fortsat prioritering og strategisk fokus på ensartethed i kontrollen er af allerhøjeste vigtighed.
Fødevarekontrollens medarbejdere skal vedvarende have mulighed for uddannelse og videndeling indenfor
kontrolarbejdet, da det skaber forudsætningen for en ensartet og mere fair kontrol. En styrket faglighed,
relationskompetencer og specialisering vil højne kvaliteten af kontrolbesøgene.
Fair kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater
Virksomhedernes retssikkerhed er under pres med smiley’en, da dette ratingsystem kan få store konsekvenser for
virksomheden. Den sure smiley er en voldsom sanktion, som virksomheden bør have mulighed for at klage over
ved en klageinstans. Desuden bør en klage over smiley’en have opsættende virkning på offentliggørelsen.
Virksomhederne skal vente op til 2 - 3 måneder på at få sin smiley ændret, når virksomheden har bragt en
forseelse i orden. Det er frustrerende for ellers lovlydige virksomheder og fremmer ikke incitamentet for hurtig
regelefterlevelse efter en forseelse. Det bør være muligt at opfølgende, betalte kontrolbesøg kan ske indenfor en
arbejdsuge.
Når virksomhederne over tid har fået kontrolbesøg uden anmærkninger, kan frekvensen af besøg med fordel
nedsættes, som det også er praksis den nuværende fødevarekontrol. Imidlertid kan selve elite-smiley logo
droppes, da undersøgelser viser, at logoet lover mere, end det kan holde overfor forbrugeren. Tab af elite-smiley
skaber stor frustration, klager til sekretariatet for fødevareklager og dårlig dialog med fødevarekontrollen.
Fødevarekontrollen bør også ved overtrædelser kunne sende elektronisk billeddokumentation (foto) til
virksomheden med henblik på en effektiv og fair sagsforløb i forbindelse med en sanktion. Hvis der er tale om
kædevirksomheder sendes til virksomhedens hovedkontor.
Et andet meget vigtigt princip for effektiv og fair kontrol er fortsat ”kontrol ved kilden”. Kontrollen skal således
udføres i leverandørkæden der, hvor årsagen til problemet kan løses, herunder også prøveudtagning til analyser.
Dette er vigtigt i forhold til, at restauranter mv. er sidste led i fødevareomsætningskæden, og dermed bliver
eksponeret overfor presse og forbrugere, i forhold til de tidligere leds i vareomsætningskædens problemer med
fødevaresikkerheden.
Side
3
af
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393315_0004.png
Intelligent målrettet udført kontrol
HORESTA understreger, at kontrolindsatser skal tage afsæt i, hvordan man opnår mest fødevaresikkerhed for
pengene. Det vil sige, at det er fødevaresikkerhed, som har højeste prioritet i kontrollen af de fødevareregler, som
virksomhederne skal overholde. Den risikobaserede kontrol tager afsæt i en risikovurdering på brancheniveau,
men bør udvikles og målrettes yderligere ned på en risikoanalyse for den enkelte virksomhed.
Der opnås mere intelligent kontrol ved at sammensætte korpset af kontrollanter med de rette faglige kompetencer
til kontrol af virksomhederne. I den sammenhæng mener HORESTA fortsat, at etableringen af rejseholdet, som en
taskforce bestående af forskellige kompetencer til opklaring af forseelser på fødevareområdet specielt i relation til
at håndtere snyd og svindel, er yderst vigtigt. Denne model for fødevarekontrol skal fortsat benyttes og udbygges,
når det er meningsfuldt, bl.a. i forhold til kontrolkampagner. Det er imidlertid vigtigt, at formidlingen omkring
rejseholdets formål og funktion styrkes overfor virksomhederne og koordineringen mellem den
ordinære/almindelige kontrol, og rejseholdet er meget tæt.
De målrettede kontrolkampagner er effektive, men valg af kontrolkampagner skal tage afsæt i reelle fødevarerisici.
Kontrollen skal stadig tage afsæt i en klar ansvarsfordeling mellem de enkelte led i vareomsætningskæden og
kontrolprincippet: ”Kontrol ved kilden”.
Der bør fokuseres på tilsynenes kvalitet frem for kvantitet. Fødevarestyrelsen opgørelse over kontrolresultaterne
viser, at regelefterlevelsen og herunder også fødevaresikkerheden ikke falder, hvis antallet af kontrolbesøg
sænkes. Sammenligner man frekvensen af kontrolbesøg i Danmark i restaurantbranchen med tilsvarende
virksomheder i andre EU-lande, kan det konstateres, at restauranterne får kontrolbesøg hver andet eller tredje år
mod et til to kontrolbesøg om året i Danmark. Set i lyset af, at risikoanalysen for en branche som udgangspunkt
skulle være den samme, er der meget stor forskel på antallet af kontrolbesøg for Danmark og andre EU- lande.
Fokus på og brug af virksomhedens kvalitetsprocedurer, egenkontrol og 3. parts-certificeringer kan ligeledes
danne grundlag for at reducere de ordinære tilsyn.
Mere effektiv IT-understøttelse
Ved at prioritere de digitale muligheder, kan fødevarekontrollen fremadrettet blive mere effektivt. Blandt andet til
brug for elektronisk gennemgang af egenkontrollen centralt hos fødevarekontrol eller hovedkontorer frem for ved
ordinære kontrolbesøg.
I forbindelse med de ordinære kontroller på virksomhederne kan vejledningen styrkes ved at fremsende relevante
vejledningsdokumenter til virksomhederne på stedet under kontrolbesøget samt billedmateriale i forbindelse med
dokumentation af kontrolbesøget.
Kontrol på kædeniveau– effektiv kontrol med styrket fødevaresikkerhed
HORESTA vurderer, at der kan opnås større effektivitet og forbedret kontrol af virksomhederne ved at etablere en
form for key account model, hvor kontrollen etablerer teams, som er specialiseret i virksomhedstyper med stor
indsigt i produktionsforhold og organisation. Dette vil give god mulighed for, at Fødevarestyrelsen kan kontrollere
på kædeniveau. Det vil sikre en mere effektiv, intelligent og ensartet kontrol. Der bør fortsat ske kontrol ude i de
enkelte enheder/forretninger, men noget kontrol fx dokumentkontrol kan med fordel kunne varetages ét sted,
uanset om der er tale om små eller store kæder. Anmeldelser af aktiviteter bør fortsat kunne ske centralt.
Side
4
af
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393315_0005.png
Forhåndsgodkendelser
HORESTA beklager, at det ikke er muligt at opnå forhåndsgodkendelse for indretning af virksomheder som f.eks.
et køkken. Iværksættelsen af denne ordning blev indstillet af Fødevareministeriet. Frivillig forhåndsgodkendelse er
et værktøj til, at virksomhederne mulighed for at sikre sig, at de lever op til reglerne og deres ansvar på
fødevareområdet. For eksempel muligheden for at få godkendt indretning af virksomheder inden virksomheden er i
drift. Man kan forebygge unødvendige ombygninger af virksomhederne og spare Fødevareministeriets Klagecenter
for klagersager, og hvad det medfører af økonomiske tab, administrative byrder og ressourcespild hos virksomhed
og myndighed.
Virksomheder udvikler sig og ændrer aktiviteter
Branchernes fødevareaktiviteter smelter sammen og blandes, så samme virksomhed både kan være producent af
færdigpakkede fødevarer, nye typer måltidskoncepter og ikke færdigpakkede fødevarer, mad ud af huset og
detailforretning eller grossist. I forhold til udvikling af entreprenørskab i branchen (SMV’er) bør kontrollen have
fokus på, hvordan reglerne ikke karambolerer med virksomhedernes udvikling, uden det går ud over
fødevaresikkerheden. Udviklingen af virksomhederne understøtter forslaget om key- account og kædekontrol.
Side
5
af
5