Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 34
Offentligt
DKK
14.september 2013
tilføjelse til de i august 2013 tidligere fremsendte kommentarer til DKK/Hvad er
op og ned på hundeloven af Vibeke Knudsen
/ v Marianne Blöndal
Tidligere fremsendte er i grove træk min opfattelse og holdning til DKK’s skrevne.Jeg kunne dog ikke efterfølgende lade være med at ærgre mig lidt over ikke at haveskrevet lidt mere ind omkring DKK’s holdning til forbudslisten herunder, at denAmerikanske Staffordshire Terrier på visse betingelser fjernes fra denne.Racen er set med mine øjne en vidunderlig hund, MEN Terrieren fornægter sig ikke.Amstaffen er ligesom andre Terriers en “tændt” hund, som efter kønsmodningbestemt ikke lider af bunkementalitet. De har brug for albuerum. For en god Terriergælder konceptet “til døden os skiller” - og det er jo netop det, som gør den til enfabelagtig jæger/byttedræber.Vi synes, at det er helt fint, når det går ud over mus, rotter, mosegrise m.v. - demsnupper Amstaffen såmænd også, men en Terrier afleverer normalt ikke byttet tilhvem som helst. Oftest må ejer være afhenter. Indtil da fastholder de, og nogen gangeskal de lige køle lidt af, før også ejer kan tage dette. Derfor er Amstaffen f.eks enfortrinlig schweisshund, den overlader intet til tilfældigheder, klarer hvad klares skalpå en god og fin måde for efterfølgende at aflevere til ejer. Brugen af schweisshundeskal jo lige ses i spejlet af, at et kvæstet dyr som regel skal have gjort ende på sinelidelser - i øvrigt besidder mange af vore jagthunde disse gener, hvad enten vi talerom Labradors, Hønsehunde o.a.Selv har jeg gennem årene gået en del på jagt med såvel Norfolk Terriers, JackRussels, Gravhunde og Labradors - alle har de haft hver deres jagtfacon, Terriers ogGravhunde dog de mest bytteforsvarende. Men ok - tag endelig ikke fejl af enLabradors “smil” i denne sammenhæng. Bytte& partnerdrift får den indre hund frem i99,99% af alle hunde uanset race/blanding.Tilbage til skrevne - DKK anfører, at Amstaffer med DKK stambog skal tillades påbetingelse af, at de bærer mundkurv, føres i snor, indhegnes forsvarligt mv. Heltærligt, hvor er etik og moral? DKK burde om nogen tage afstand fra sådanne tiltag.At lade disse skønne hunde opvokse og leve et helt liv under sådanne forhold - ud fratroen på, at en DKK stambog vil afholde dem fra eventuelle kedelige bid episoder.Det er rystende læsning! Bliver i øvrigt interessant at se udstillingsringen for disse, nuskal der såmænd nok gå mode i mundkurve -Et sådant eventuelt tiltag vil forhåbentlig få enhver dyrebeskyttelsesorganisation ja altog alle til at meddele, at nu er grænsen nået. Det er så afstumpet! Sådan kan man ikkebehandle dyr!Jeg har selv haft Amstaffer alle stambogsført i DKK, min avlstæve fra superopdrætterog med flot mentaltest, faderen til kuldet ligeledes DKK stambog flot mentaltest -dette forhindrede hende dog ikke i at nedlægge et stykke råvildt, heldigvis fra egenskov/jord - alt skete på et splitsekund, og inden nogen overhovedet havde set episoden
komme. En af de andre, en ung han forsøgte sig med en af Shetlandsponyerne, men daløb han ind i “regning uden vært”. Han kiggede aldrig til en pony siden, tværtimod.Vores Amstaffer har altid været ekstremt velopdragne, men det ændrer ikke terrier-generne. Øvrige hunde afprøver ligeledes deres gener i en eller anden given situation,nogen gange når man at gribe ind, andre gange ikke. Helt naturligt.Der har gennem årene været forskellige ret så voldsomme episoder med Amstafferne,alle med DKK stambog. Igen Terrierens tændthed fornægter sig ikke, lunten erforholdsvis kort. De Terrieropdrættere jeg gennem årene har mødt mest vedudstillinger DKK er jo alle bekendt med Terrierens temperament og indretter dereshundehold ud fra dette. Man kunne fristes til at skrive, “de har mange hundegårde”.Voldsomme episoder har der dog også været blandt øvrige hunde uansetrace/blanding. Når først de slås, så slås de. Disse forskelligheder må man indrette sigpå som hundeejer og være i stand til at tackle, når og hvis de opstår.Tvistigheder, slagsmål kan ske med enhver race/blanding - det handler om naturligeinstinkter, byttedrift, grænser, konsekvenser. Dette skal vi mennesker blot væreopmærksomme på og så ellers håndtere situationerne.Min lille Franske Bulldog tæve DKK stambog var i øvrigt en fortrinlig “vild-kattehale-forkorter” - hendes far DKK stambog trådte end ikke på et insekt - sådan erde forskellige.Vi bor vel og mærke på landet, her lever hundene en noget anden dagligdag, men harbestemt aldrig andet end opført sig ordentligt ude i samfundet - også på udstilling.De er aldrig i tvivl om, hvem der har det afgørende ord, men det er ikke ensbetydendemed, at episoder ikke finder sted.Et par episoder nævnt i flæng:Min Norfolk Terrier Figaro DKK stambog blev på vor egen mark angrebet ogapporteret af en Tysk Korthår DKK stambog, som med Figaro i munden løb videremod skoven, indtil det lykkedes ejeren at stoppe den.Alt Figaros skind kunne løftes fra underhuden - set fra den positive side gjorde detteden daglige sårpleje lettere, der var afløb utallige steder.Vennepar med 2 Irske Terrier tæve og han, begge DKK stambog, måtte aflive den enegrundet dens luntekorthed med efterfølgende udfald mod såvel den anden hund oglige pludselig også ejeren, da denne måtte blande sig i opstået slagsmål i forsøg på atredde angrebne, som var fastlåst med strubebid. Stridighederne her opstod ligeledesud fra byttedrift, bytteret og partnerstrid - sådanne hunde under samme tag, må mannødvendigvis holde adskilt alternativt finde et andet hjem til den ene. Ejerne her ersærdeles kyndige hundefolk, tacklede også situationen, men det er voldsommeoplevelser selv inden for hjemmets vægge.Grand Danois DKK stambog angreb her i foråret mit yngste barnebarn, gjordeefterfølgende udfald mod såvel min datter som tilkaldte Politi. Den tåbelige hundelovtaget i betragtning havde min familie ingen intentioner om, at hunden måske skulleaflives, MEN ejerne de skal tage deres meget mangelfulde hundehold op til revision.Der er overhovedet ikke styr på denne store hund. Min datter er vokset op med Grand
Danois, vi kender racen, sætter stor pris på den, men ved også, at den ikke er for alleog enhver. Sagen endnu ikke afsluttet.Episoderne er mange og omfatter alle typer hunde med eller uden stambog.Det er voldsomme hændelser, men de finder sted. Dyr er dyr - det gør dem ikke tildræbermaskiner, vi mennesker skal lære ikke at fornægte Naturen!
September 2013 Marianne Blöndal
Marianne Blöndal /Kommentarer til/
“Hvad er op og ned på hundelovsdiskussionen”/Vibeke Knudsen, kommunikationskonsulent DKK2013Gennemgang af eksisterende hundelov kan ikke ske 1 dag for tidligt. Som det er nu ogher, er tingene kommet helt ud af hånd - et utal af formentlig ganske normale hunde erblevet aflivet på baggrund af en total tåbelig hundelov. Jeg har flere stederkommenteret denne og vil lige nu forholde mig til skrevne udtalelse DKK/VikekeKnudsen.DKK er en forholdsvis lille medlemsorganisation i forhold til antallet af hundehold iDanmark.Nogle ønsker hund med stambog, for andre betyder stambog intet. En stambog er etnogenlunde sikkert dokument for hundens afstamning x-antal generationer bagud, enafstamning på godt og ondt. Hundens “familietræ”. Denne stambog er ingen garantifor hundens adfærd. Her spiller mange faktorer ind. Køber man f.eks en Tysk Korthår,med ønsket om at bruge denne til jagt, burde dens egnethed hertil da også være atforvente. Sådan hænger virkeligheden blot ikke sammen. Der skal selvklart avles påarbejdsgener, såfremt man ønsker en arbejdshund, om den så kan opnåskønhedspræmiering på udstilling, er jo en ganske anden sag, men burde ingenindflydelse have på avlen. Skønheden vurderes af øjet, der ser - egnethed afbrugsegenskaber, mental sundhed samt bruger. At så begge dele lejlighedsvis kan gåop i en højere enhed, er noget helt andet. Megen avl er efter min opfattelse igennemadskillige år blevet ødelagt både fysisk og mentalt grundet disse uheldige kravomkring udseende.
Endelig er dyrlæger, etologer m.v. Verden over ved at vågne op og oplyse om desundhedsfarer fysisk som psykisk alt for mange racehunde slås med - menneskeskabtevel og mærke, og de peger baglæns til udstillingsverdenens skønhedsfokus.Disse problemer findes stort set ikke hos blandingerne. Men igen, intet er sort-hvidt,fodring, hundehold ja meget andet spiller ind.Stambog er som sagt ingen garanti for adfærden hos en hund, race eller ingen race.Der er tale om nogle grove racetræk ud fra hvilke, man kan pejle sig lidt ind på, omdet er en sådan type, man ønsker og har baggrund for at tumle. En blanding kan væreefter kendte forældre, men også alt muligt andet. Igen - det handler om håndtering afadfærden. Prægningen i opvækstens specielt første 6 mdr. er uhyre vigtig. Generne vildog altid skulle styres og uanset, hvor godt du har præget, er det genetiske materialesom udgangspunkt det samme, og her kommer håndteringen af det enkelte individsadfærd ind i billedet. De enkelte hundetypers individuelle accept af andre hundesnærvær er meget forskellig. Nogle er mere nærværs tolerante end andre. Dette kanvære en stor udfordring og kræver sin ejer.Principielt og uden at gå i petitesser kan alle vore hunde føres tilbage til Mastiffer,Molosser og Dogger, gennem århundreder iblandet med forskellige landes egnshunde.Ud fra disse har de forskellige hundetyper/racer deres bagland.At forbyde visse racer er set med mine øjne hverken nødvendigt eller gennemtænkt.Alt det her handler rent faktisk ikke om hundene, men om ejerskabet = mennesket,herunder de forhold, hundene holdes under.Den Amerikanske Bulldog oplyses at skulle være forbudt. Der findes vel næppe mereelskelige eller rummelige hunde end disse. Som alle andre i den kategori, er defantastiske familiehunde med en mental rummelighed, som står uden sammenligning.I den rummelighed indgår vel og mærke familiens flok, ikke alle og enhver. Dettetræk findes jo i udpræget grad hos alle disse hundetyper, de såkaldte “tunge drenge”hvad enten vi i deres bagland taler om dogger, molosser eller mastiffer. Alle er demeget matrikulære -handler ikke om landinspektørens pæle - men om hundens.Eksempelvis nutidens Grand Danois, Broholmer, Rhodesian Ridgeback, Rottweiler,Bulldogs, Berner Sennen, Sct Bernhard, Pyrenæer, Kuvasz, Newfoundland, Boxerm.fl -alle ligger inde med disse gener, hvilket i øvrigt er ganske udmærket at værebevidst i omgangen med disse.Bulldoggen, hvad enten man taler den engelske, amerikanske eller franske, alle er defantastisk rummelige med en ret så lang lunte. Mere skarpe typer (ofte mereluntekorte) finder man nok mere blandt kvægdriverhundene, vogterhundene jf nævntesamt med indblanding af specielt Terriers, men igen handler det også om ejerskabet.Alle har de stærk baggrund i brugshunde og egner sig ikke til lediggang i småomgivelser. De er ikke klappehunde, og de er almindeligvis ikke at anbefale førstegangs hundeejere - uanset at du selv tidligere har foreslået Broholmer til disse.Almindeligvis kommer og går man ikke bare lige ind og ud af dørene, hvor dissehunde holdes. De er og bliver matrikelkære og særdeles knyttet til selve familien.Udelukkelse af Amerikanske Bulldog er totalt ubegrundet - formentlig også de øvrigeracer. Herudover indgår grundlæggende Bulldog-generne jo i mange af vore racer,også den af DKK genoplivede Broholmer. En indblanding af nyere tid, skal dissehunde forbydes?
Måske skulle man hellere fokusere på racernes oprindelige beskæftigelse i dereshjemland. Tilfældigt udvalgt og noget firkantet beskrevet men - En RhodesianRidgeback er eksempelvis brugt til jagt på løver, har vi løver i DK ?? KarelskBjørnehund til brug for bjørnejagt, har vi bjørne i DK ??, Grønlandsk Slædehund -godt nok smelter Indlandsisen, men denne race hører hjemme i sit naturlige miljø,store vidder, hårdt arbejde osv. Sådan kan man blive ved, men det kræver altsåomtanke at anskaffe sig hund. Det hjælper ikke noget at gøre sig smuk og lækker påen hundeudstilling med fokus på fastsat racebestemt skønhedsideal uden skelen tilbrugshundeegenskaber - det må gå galt. Ydermere er flere racer efterhånden blevetudstyret med en såkaldt raceprofil og mentaltest. Disse mentaltest skematiseres ud framenneskets ønske om adfærd i udvalgte situationer - ikke i henhold til individetsgenetiske materiale og individualitet. Avlsmateriale på baggrund heraf vil kunne trueenhver race. Ydermere manglende accept af andre landes samme mentaltests.
Kommende hundeejere køber alt for ofte efter synet, og de ryger ind i en skrækkeligmasse problemer. Ofte får de at vide, at bare de sørger for ditten og datten, så kan desnildt holde hvad hunderace, der nu måtte være tale om. Blandt f.eks jagthunderacerneer det helt tydeligt, at de af racerne, som endnu ikke har lidt “udstillingsdøden”(undskyld udtrykket, principielt har jeg intet mod skønhedskonkurrencer, når blot debegrænses til skønhed i en sund krop&sjæl) ,men som stadig fortrinsvis holdes afjægere, ikke har disse såkaldte adfærdsmæssige problemer. Hunden bruges til det, deer skabt til - ikke brugsegnede individer sorteres fra avlen og overgår måske til almenhundehold, hvor de stortrives ved at få lov til at være den, de nu engang er.Jeg passede for nogle år siden hund for en af vor nu særdeles kendte cykelryttere. Hanskulle på træningskørsel i Frankrig. På en af turene bliver han og vennen passet op afet par store hunde. De må stå af cyklerne og trække disse på udvendige side - en visform for beskyttelse - efter hans referat i ubehagelig lang tid. Det var ikke cykelsved,der haglede, det var nærmere angstens sved. De skuede langt efter en hyrde, men hanvar ikke i syne. Først da hundene ligesom slap deres territorium og trak sig, kunne de2 atter stige på cyklen og komme videre. Det er disse hundetyper i en nøddeskal.Denne normale adfærd fungerer fint i rette miljø - men så langt har vi sågu ikkemellem husene her i Danmark. Det er det, jeg mener, når jeg siger rummelighed oghøjt til loftet.I mit mangeårige arbejde på Tisvilde-Frederiksværk Statsskovdistrikt husker jegtilbage i halvfemserne flere henvendelser omkring problematikken ved hold affrilandsgrise. Ræven tog jævnligt ungerne - mit bedste bud var at ansætte et par storehyrdehunde eksempelvis Pyrenær og Kuvasz typerne, det skulle nok holde ræven ude.Disse hunde hviler i sig selv ved at passe deres arbejde og kan med rette forhold væreude året rundt. Skulle der så være ønske om en decideret kæle-hygge-hund, så køb entil det. Hver ting til sin tid. Begge typer har deres individuelle behov.Alt for mange hunde aflives, tallet er bestemt ikke for nedadgående og taler for sigselv. Der er intet i vejen med disse hunde. Ejerne har ofte blot købt med synet, menmagter ikke egenskaberne og sorteper bliver hunden. Store hunde, små hundeproblemerne er de samme - det er hundeholdet i Danmark, der i den grad trænger tilat blive rusket op i.
I DR p4 hørte jeg i søndags en dyrlæge udtale sig om hundehold af små hunde.Problematikken omkring deres megen gøen og alene hjemme problemer, som alt forofte medførte, at disse hunde endte på internat. Hallo! Små hunde gø’er pr definitionikke mere end store. Gøen ligger meget til hundetype uanset størrelse. Alene hjemmeproblemer er ofte grundet fejlhåndtering af adfærd. Små hunde ligger under formenneskets underkendelse af individet - en lille hund er blot lille i krop men bestemtikke i mental henseende. Samtidig underkender man deres behov som hunde. Er derproblemer så smut - op på armen i stedet for at konfrontere sig med, hvad det nu måttevære. De farer oftest rundt i flexline, og deres&ejers totale mangel på takt og tone iforhold til andre hunde medfører ikke sjældent, at de indirekte bliver anledning tiluheldige episoder. Igen - det er ikke hundene, men hundeholdet!Som disse bidsager behandles i dag, er det kort og godt bidende + hul i modpart, derer den skyldige oven i købet uanset, at bidende hund var i snor, anden hund løs.Hunden i snor bliver i rovdyrets verden angrebet og vil selvfølgelig forsvare sig.Hvis et menneske bliver overrumplet/overfaldet af anden person, og i selvforsvar fårlanget vedkommende en på hovedet, da skulle det da helst ikke være forsvarende, derblev kendt skyldig=gerningsmanden=gerningshunden - så kan vi da ikke kommelængere ud. Forskellen er den samme. Her behøver man ikke nogen adfærdskyndig,det er viden alle hundeejere burde besidde. Der er brug for takt og tone for ejer afløsgående hund i et omfang, der skal kunne mærkes. Løsgående hunde kan og skalikke accepteres på andre steder end, hvor løsgående hunde -vel og mærke under fuldkontrol- er tilladt. Her må være nul tolerance, efterfølgende er det så op til ejer atsørge for, at episoden var et engangstilfælde! I modsat fald fradømmes retten tilhundeholdet med deraf følgende konsekvenser.Ofte skrives der, at “kamphundetyperne” ikke udviser almindelig adfærd vedoverfald. Det er bestemt ikke korrekt. De forskellige hundetyper har hver deres mådeat gebærde sig på, også når det gælder ovennævnte. Alt efter situationen variererkropsholdning, haleføring, øjne, selv den korte pels kan få længere mellem stråene.Bevægelserne bliver nærmest statiske.Hunde nøjes ikke altid med blot at jage uønsket selskab væk. Alt efter hvad deforsvarer, og om de evt er blevet overrumplet, vil de være mere eller mindretændt/tolerante. At den jagede skulle smide sig på ryggen for at overgive sig erbestemt ingen sikkerhed for ikke at blive bidt - formentlig blive bidt ihjel. Den adfærder forholdsvis almindelig hos hundene.I situationer, hvor hunde er tæt på at angribe eller er kommet i kamp, ses ofte omtalte“logren” med halen. Jeg kan oplyse, at der ikke logres men “slåes” med halen, og derer en væsentlig forskel. Hvor den bløde vuggende bevægelse er venskabelig, så er denpiskende/slående det stik modsatte. Har man en sådan hund foran sig, vil manbemærke, at dens pupiller nærmest ligner “metallic” - kan man ikke forsvare sig her,er det bare med at komme i sikkerhed.Personligt har jeg oplevet dette nogle gange og i den forbindelse sat stor pris påmuligheden for at lukke lågen, men hunden har givet advarslen. Efterfølgende måman arbejde med hunden ud fra dette. Disse hunde er som regel pragtfulde ogekstremt kærlige, man skal blot lige have lukket op for sjælen.
2 hunde som angriber hinanden (begges størrelse spiller ind) rejser sig ofte påbagbenene, falder ned og fastholder typisk hals-nakkebiddet - denne fastholdelse kanstå på ret så længe. Hver især afventer modpartens erkendelse af at have tabtmagtkampen. Smerte eksisterer ikke på dette tidspunkt, adrenalin mv kører på sithøjeste.Hunde kan det ene øjeblik tumle og lege, et split sekund efter ryger nogle i totterne påhinanden. Det er ganske almindeligt, som regel går de dog hurtigt hvert til sit måskemed et par skrammer, men normal adfærd. En af årsagerne til, at vi menneskerfejlfortolker dette, er vores hang til at menneskeliggøre hunde f.eks såkaldthilsetræning “god dag Tante Anna -jeg har en lille ting med til dig” - glem det, sådanfungerer rovdyrverdenen ikke uanset race, type, lille eller stor, reglerne er ens.Om hunde har stambog eller ej har intet med deres adfærd at gøre, denne er 100%individuel også såkaldte racerene hunde imellem.Skal alt dette koges fra suppe til fond, da glem alt om forbudte hunderacer/typer,fokuser i stedet for på hundeholdet, reglerne for dette. Her er der vitterlig noget atkomme efter. Samtidig skal der ruskes op i adfærdsviden, som det for mig ser ud idag, kører man stadig i fejlfortolket omgang med hunde, en omgang som tagerudgangspunkt i mennesket og ikke i hunden.Pudsigt at man, når man eksempelvis vil vide noget om aber, løver osv, er parat til atsætte sig ind i hvad som helst, men når vi når til hunden, så kammer alt over og blivermenneskeliggjort. Vi presser vores adfærd ned over hunden, i stedet for at sætte os indi denne og så komme videre derfra. Hunden er et rovdyr med adfærd som et sådant,mennesket er menneske med en sådan adfærd - men man kan snildt nyde hinanden100% alligevel. Det handler om gensidig respekt, så fungerer tingene i fred, harmoniog i pagt med Naturen.Her i huset kalder vi det “borgfred”.
Marianne BlöndalAugust 2013
