PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 337
Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Den 19. august 2014

Sagsnr.: 99

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til delegeret

retsakt om ændring af bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under

støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik(delegeret rets-

akt).

En delegeret retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ik-

ke gør indsigelse indenfor en frist på 2 måneder efter fremsættelsen af den delege-

rede retsakt. Fristen for indsigelse kan dog forlænges med 2 måneder efter anmod-

ning fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslut-

ning om indsigelse med et flertal af medlemmernes stemmer og Rådet træffer be-

slutning om indsigelse med kvalificeret flertal.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere de miljømæssige konse-

kvenser af forslaget.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at miljøfokusområder efterafgrøder, kvæl-

stoffikserende afgrøder, lavskov/energipil får samme vægtningsfaktor, hvilket ikke

er tilfældet i dette forslag. Regeringen agter på den baggrund at stemme imod for-

slaget.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.fvm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

NaturErhvervstyrelsen/Departementet

Sagsnr.: 14-8094-000017

Den 18. august 2014

FVM 305

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til delegeret retsakt om ændring af bilag X til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalin-

ger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles land-

brugspolitik (delegeret retsakt)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat en delegeret retsakt til ændring af den delegerede retsakt om di-

rekte betalinger med henblik på at øge vægtningsfaktoren i miljøfokusområder for så vidt an-

går kvælstoffikserende afgrøder fra 0,3 til 0,7 per hektar, med virkning fra den 1. januar 2015.

Baggrund

Kommissionen har den 18. juli 2014 fremsat forslag om en delegeret retsakt for så vidt angår

ændring af den delegerede retsakt om direkte betalinger, som indgår i reformen af EU’s land-

brugspolitik. Forslaget er modtaget fra rådssekretariatet i dansk sprogversion den 23. juli

2014.

Forslaget er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om direkte betalinger (nr. 1307/2013) som en delegeret retsakt (TEUF artikel 290).

En delegeret retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsi-

gelse indenfor en frist på 2 måneder efter fremsættelsen af den delegerede retsakt. Fristen for

indsigelse kan dog forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet

eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med et flertal af medlem-

mernes stemmer og Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltning til den vedtagne reform af EU’s landbrugspolitik.

Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Grønningskravene har fokus på klima og miljø, og formålet med grønningskravet ”miljøfokus-

områder” er at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens delegerede retsakt for direkte betalinger (nr. 639/2014) fastsætter en vægt-

ningsfaktor mellem de forskellige typer miljøfokusområder for at afspejle forskelle i områder-

nes miljø- og biodiversitetsværdi. Således opgøres eksempelvis 1 hektar brak, eller 1 m

land-

skabstræk som henholdsvis 1 hektar eller 1 m

miljøfokusområde. For efterafgrøder, lavskov

(energipil med videre) og kvælstoffikserende afgrøder omregnes 1 hektar til 0,3 hektar miljø-

fokusområde.

Kommissionen fremsatte den 2. april 2014, i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets

høring om en delegerede retsakt for direkte betalinger, en erklæring om, at man ville stille et

forslag om at øge vægtningsfaktoren i miljøfokusområderne for de kvælstoffikserende afgrøder

fra 0,3 til 0,7.

På den baggrund foreslår Kommissionen nu, at den delegerede retsakt for direkte betalinger

ændres, således at vægtningsfaktoren i miljøfokusområderne for de kvælstoffikserende afgrø-

der øges fra 0,3 til 0,7 per hektar med virkning fra den 1. januar 2015, med henblik på at nå

målene for biodiversiteten.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Ændringen vil være direkte gældende i Danmark, og forventes ikke at medføre ændringer af

dansk lovgivning.

Konsekvenser

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af

forslaget, idet det afhænger af de valgte afgrøder, samt data til rådighed herom. Aarhus uni-

versitet (henholdsvis Nationalt center for fødevarer og jordbrug (DCA), samt Nationalt center

for miljø og energi (DCE) vurderer dog, at en øget andel af kvælstoffikserende afgrøder som

udgangspunkt ikke bidrager til øget biodiversitet. Tværtimod vil dyrkningspraksissen for kvæl-

stoffikserende afgrøder i visse tilfælde medføre en høj behandlingshyppighed med plantebe-

skyttelsesmidler og højere grad af jordbehandling, med negativ effekt på biodiversiteten. Lige-

som disse afgrøder kan øge jordens pulje af kvælstof, med dertilhørende risiko for udvaskning.

På den anden side vil kvælstoffikserende afgrøder som blomstrende afgrøde tilbyde nektar og

pollenressourcer for vilde bestøver (humlebier med videre), hvilket kornafgrøder ikke gør.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og der er kommet følgende be-

mærkninger:

Landbrug & Fødevarer:

I Kommissionens oprindelige delegerede retsakt med vægtningsfaktorer for arealtyper til op-

fyldelse af kravet om miljøfokusområder var det fastlagt, at lavskov, kvælstoffikserende afgrø-

der og efterafgrøder skulle have en omregningsfaktor på 0,3. De øvrige arealtyper har alle en

omregningsfaktor på over en.

Kommissionen har nu fremlagt en ny delegeret retsakt, der hæver omregningsfaktoren for

kvælstoffikserende afgrøder til 0,7, hvorimod faktoren for efterafgrøder og lavskov uændret vil

være 0,3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer er stærkt utilfredse med, at Kommissionen ikke samtidig hæver omreg-

ningsfaktoren til 0,7 for alle tre arealtyper, der for nuværende har en omregningsfaktor på 0,3.

Dette skyldes, at den forskelsbehandling mellem de tre nævnte arealtyper, som Kommissionen

nu indfører, savner enhver faglig begrundelse.

Arealtyperne skal som nævnt ovenfor anvendes til at leve op til kravet om miljøfokusarealer,

der er en del af de såkaldte grønne krav. Disse krav skal bidrage til at forbedre miljø, klima og

biodiversitet. Med udgangspunkt i den målsætning vil efterafgrøder i sammenligning med

kvælstoffikserende afgrøder entydigt være det mest nyttige instrument.

Dette kan blandt andet underbygges af professor Jørgen Olesens notat: ”Vurdering

af vægte

for EFA-elementer”.

Heri fremgår, jf. nedenstående tabel, at fx efterafgrøder har en markant

højere værdi i relation til målene med de grønne krav end fx proteinafgrøder (kvælstoffikse-

rende afgrøder) har.

Tabel

Indeks for effekt af EFA-elementer

Udvasknings

reduktion

Klimagas-

reduktion

Fosfor-

reduktion

Biodiversitet

Vægtet

indeks

EFA-element

Braklægning (etårig)

1,0

Efterafgrøder

0,7

0,2

0,5

Vintergrønne market

0,0

0,1

0,0

Proteinafgrøder

0,0

0,5

0,1

Lavskov (energiskov)

0,8

0,6

0,5

0,7

Randzoner

1,0

1,5

1,0

1,1

Fortidsminder

1,5

Små søer <0,2 ha

1,5

Træer i grupper <0,2 ha

1,0

1,2

1,0

Levende hegn

1,0

1,2

1,5

1,0

1,2

Sten og jorddiger

1,0

0,3

1,5

1,1

Note: Effekt på N-udvaskningen fra rodzonen, udledning af klimagasser, reduktion af fosforudledninger og

biodiversitet samt et samlet gennemsnitligt indeks, hvor enårig braklæning har en indeksværdi på 1 og landbrugsjord

i omdrift en værdi på 0.

Samlet set skal Landbrug & Fødevarer derfor anmode om, at den danske regering arbejder for,

at den delegerede retsakt også kommer til at omfatte efterafgrøder, således at disse også får

en omregningsfaktor på 0,7.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger afgørende vægt på, at miljøfokusområder efterafgrøder, kvælstoffikserende

afgrøder, lavskov/energipil får samme vægtningsfaktor, hvilket ikke er tilfældet i dette forslag.

Regeringen agter på den baggrund at stemme imod forslaget

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være en generel opbakning til Kommissionens forslag i henholdsvis

Europa-Parlamentet og Rådet.

Kommissionen har endvidere i deres erklæring fra den 2. april 2014 fastsat, at der skal ske en

evaluering af de delegerede retsakter i forhold til miljøfokusområder efter det første års an-

vendelse.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er tidligere oversendt grundnotat om de delegerede retsakter om landbrugsreformen til

Folketingets Europaudvalg den 7. april 2014.