Fælles fødevareindkøb:
Drop ensretningen og skab værdi, lokal involvering, kvalitet og effektivitet
Økologisk Landsforening, juni 2014
Økologisk Landsforening mener, at fælles forpligtende fødevareudbud for landets kommuner og
offentlige institutioner kan have en række utilsigtede konsekvenser. Så som medføre en
forringelse af den offentlige måltidskvalitet, vanskeliggøre lokale producenters vej til lokale
køkkener samt skabe en ekstra arbejdsbyrde hos den enkelte kommune. Med andre ord,
undergrave både lokal bestemmelse på området og regeringens helt aktuelle investeringer i
udbud og køkkendrift, som løfter økologi, nul-spild, lokal fødevarer og madkvalitet.
Baggrund
Som opfølgning på den tidligere regerings aftale med KL om kommunernes økonomi fik SKI ansvar
for udarbejdelse af aftaler om fællesindkøb på 15-20 områder, alt fra vejsalt til computere. SKI
arbejder i disse dage på en markedsanalyse for et landsdækkende forpligtende fødevareudbud.
Det er imidlertid Økologisk Landsforenings holdning, at en sådan aftale er den forkerte vej at gå,
og stik imod målsætninger – og økonomiske investeringer – fra den nuværende og tidligere
regering.
Økologisk Landsforening mener, at fødevarer ikke egner sig et forpligtende udbud, da den enkelte
kommunes ønsker og behov er meget forskellige og ofte komplekse og ikke lader sig ensrette ind i
en overordnet indkøbsaftale. Der er mere kultur, flere værdimæssige spørgsmål og større lokal lyst
til involvering på området ”mad” end er tilfældet med vejsalt.
Mindre varemangfoldighed, lavere kvalitet
Det fremgår af SKI notat om forpligtende fødevareudbud, at der er tale om aftaler, der generelt
har et smallere standardiseret sortiment end SKI’s frivillige rammeaftaler. På fødevareområdet
strider dette princip imod såvel ernæringsmæssige som kvalitetsmæssige målsætninger, herunder
behovet for variation, som både vores børn og ældre nyder godt af. Konsekvensen vil være, at
bredden og diversiteten i fødevareudbuddet, som de offentlige køkkener får stillet til rådighed,
bliver kraftigt reduceret. Dette arbejder imod de højere håndværksmæssige og kulinariske
ambitioner, som blomstrer op lokalt i disse år, ligesom det undergraver fokus på varer i sæson og
fra lokalområdet. Det undergraver på den måde præcist de omlægninger, som
Fødevareministeriet i dag fremmer med midler til omlægning i offentlige køkkener, til sundere og
mere klimavenlig kost med mere grønt og mindre kød, mindre spil, køb af varer i sæson og med 60
% økologi. En omlægning, der har givet større faglighed, mere håndværk og stolthed hos
medarbejder i offentlige køkkener.