Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 315
Offentligt
1386887_0001.png
NOTAT
Pesticider og Genteknologi
J.nr. MST-666-00054
Ref. thian/loha
Den 14. maj 2014
Status på indsatserne i 2013 i Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015
Efter aftalen om Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 skal der hvert år udarbejdes en
statusrapport for implementeringen af strategien til ministre og Folketing.
Nærværende statusopgørelse udgør denne statusrapport for 2013.
Gennemførslen af initiativerne følges af en tværministeriel styregruppe bestående af
Fødevareministeriet, Miljøministeriet og SKAT. Der er desuden nedsat 10 faglige
styregrupper samt et større antal faglige følgegrupper med deltagelse af relevante
interessenter.
Statusrapportens hovedkonklusioner
Alle de planlagte initiativer i 2013 er gennemført med undtagelse af enkelte mindre
initiativer, som er udsat og gennemføres i 2014 og 2015.
Overordnet er udviklingen i de væsentligste effekter det første år som forventet:
Udvikling i pesticidbelastning og behandlingshyppighed
Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2012 blev udarbejdet i 2013. Heraf fremgår på
baggrund af salgstallene, at belastningen er steget med 66 %, og at
behandlingshyppigheden er steget med 23 % fra 2011 til 2012. Det blev i forbindelse
med ændring af afgiften forudsat, at der forud for afgiftens ikrafttrædelse ville ske en
hamstring af visse sprøjtemidler, som har den højeste belastning, og som derfor med
den nye afgift ville blive dyrest. Det blev forudsat, at hamstringen ville få effekt på
salgstallene i 2012, 2013 og 2014, og at effekten af afgiften derfor først ville kunne
vurderes, når belastning og behandlingshyppighed gøres op for 2015, hvilket sker
medio 2016. Stigningen i belastningen fra 2011 til 2012 er således i tråd med
forventningerne. Der er redegjort mere detaljeret for udviklingen i bilag 1.
Udvikling i belastning af grundvandet
Det er som tidligere helt overvejende rester af tidligere anvendte, men nu forbudte
sprøjtemidler der findes i grundvands- og drikkevandsboringer. Der er redegjort for
fundene i bilag 2.
Udvikling af resistens og i afgrødefordeling
Afgiften trådte i kraft i 2013, og det er endnu for tidligt at vurdere, om afgiften vil få en
effekt på udvikling i resistens mod sprøjtemidler og på afgrødefordelingen (dvs. om
afgiften medfører nedgang i arealet, hvor der dyrkes fx højværdi-afgrøder til fordel for
andre afgrøder). Dansk Planteværn har igangsat et projekt med det formål at etablere
en baseline i 2013 og 2014 for herudfra via senere undersøgelser at kunne konstatere,
om der findes en øget sprøjtemiddelresistens hos ukrudtsarter, som kunne have en
sammenhæng med afgiftens ikrafttrædelse. Miljøstyrelsen har givet tilskud til
projektet.
./.
./.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386887_0002.png
I det følgende redegøres først for status for pesticidafgiften. Dernæst gennemgås de
øvrige gennemførte initiativer i 2013. Gennemgangen svarer til opbygningen i ”Beskyt
vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015”. De kursiverede
overskrifter henviser til overskrifterne på de enkelte initiativer i strategien, og
understregningerne i teksten henviser til overskrifterne på de konkrete indsatser
under hvert initiativ (i de grå bokse med overskriften ”Det vil regeringen”) i strategien.
Pesticidafgiften
Afgiftsloven er trådt i kraft 1. juli 2013, og der er etableret procedurer for og
gennemført opdatering af beregning af afgifter på nye sprøjtemidler og ved fornyelser
af godkendte sprøjtemidler. En IT-løsning til beregning af afgiften fx til brug for
firmaer, der overvejer at ansøge om godkendelse af nye midler, er forsinket, men
forventes klar i løbet af 2014. Der er udgivet en liste med afgiftssatser for hvert enkelt
sprøjtemiddel på Miljøstyrelsens hjemmeside, som opdateres hvert kvartal.
Sprøjtemiddelstrategi 2013-2105: Tværgående indsatsområder
Skrap godkendelse af sprøjtemidler
I 2013 er der truffet afgørelse for 97 godkendelsessager, herunder fornyelser, og 144
sager om sprøjtemidler til mindre anvendelse. Arbejdet bidrager til opretholdelse af en
skrap godkendelsesordning i Danmark og dermed en nedsat belastning af sundhed og
miljø. Der er i 2013 vedtaget regler for opkrævning af gebyrer på
godkendelsesansøgninger, som fremadrettet sikrer ressourcer til
godkendelsesarbejdet.
Arbejdet i EU og Nord-zonen er udfordret af afhængigheden af, at andre lande
overholder tidsfristerne og af om ansøgningerne har den fornødne kvalitet.
Miljøstyrelsens mål for overholdelse af sagsbehandlingstider blev ikke opfyldt, blandt
andet pga. andre landes forsinkelser, flere sager end forventet samt mere
komplicerede sager og sagsgange som følge af EU-reglerne. Miljøstyrelsen arbejder
løbende med at sikre, at sagsbehandlingstiderne overholdes.
Fødevarestyrelsens deltagelse i EU arbejdet for fastsættelse af grænseværdier har
fokus på, at de foreslåede grænseværdier for rester af sprøjtemidler i foder og
fødevarer er sat på det lavest mulige niveau. Det betyder, at alle forslag til
grænseværdier gennemgås nøje både med hensyn til fødevaresikkerhed og med
hensyn til at sikre, at grænseværdien er fastsat på det lavest mulige niveau ud fra de
indsendte data.
Danmark har, som den eneste EU medlemsstat, i forbindelse med alle foreslåede
grænseværdier vurderet, om der kunne være risiko for kombinationseffekter. DTU
Fødevareinstituttet laver for hver foreslået grænseværdi en vurdering af, om der er
risiko for kombinationseffekter. Denne type vurdering indgår endnu ikke i EFSAs
vurdering af foreslåede grænseværdier.
Der er afholdt ansøgningsrunde for Tilskudsordning til fremme af alternative
sprøjtemidler og igangsat 4 nye tilskudsprojekter i 2013 om hhv. gensidig godkendelse
af NeemAzal-TS (planteudtræk), udvikling af Cerall (mikrobiologisk middel) mod
sygdommen aksfusarium i korn, effektivitetsafprøvning af naturligt pyretrum
(planteudtræk) mod skadedyret glimmerbøsser i raps og effektivitetsafprøvning af
naturligt pyretrum mod skadedyret rapsjordlopper i raps. Der er herudover udarbejdet
EU-ansøgning om optagelse af Natron som basisstof, dvs. et stof der markedsføres
som fx en fødevare, men som efter godkendelse som basisstof, vil være tilladt at
anvende til at bekæmpe skadevoldere (fx svampe i frugttræer).
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386887_0003.png
Der er godkendt 2 alternative midler i 2013 (Trico og Trico Garden, som er
afskrækningsmidler til hjortevildt). Disse kan bl.a. benyttes på økologiske bedrifter.
Dette vil også gælde for tre andre midler, der har været under behandling i 2013, og
som forventes godkendt i 2014. I det omfang de godkendte alternative sprøjtemidler
erstatter behandlinger med konventionelle midler eller understøtter en øget
omlægning til økologi, vil godkendelserne reducere belastningen fra sprøjtemidler på
mennesker og miljø.
Styrket indsats for at beskytte grundvandet
Aktivstoffet metalaxyl-M er i 2013 forbudt ved en fremskyndet procedure for
afrapportering af VAP resultater, og planerne for en øget prøvetagning og et
udvidet analyseprogram forventes færdige i foråret 2014.
Kommissoriet for den internationale vurdering af godkendelsesordningen er
fastlagt efter høring af interessenter. Eksperter er udvalgt, og afrapportering vil
ske i efteråret 2014.
Indsatsen på samarbejdet om punktkilder er forløbet planmæssigt. Der er
igangsat et arbejde, der ud fra eksisterende lovgivning afdækker
rollefordelingen mellem myndigheder og vandforsyninger ift. forebyggelse,
opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder. Arbejdet afsluttes i 2014. Der
arbejdes sideløbende på at øget samarbejde og erfaringsopsamling mellem de
involverede parter.
Indsatsen på samarbejdet i EU og Nordzonen har løbende givet indflydelse på
udvikling og harmonisering i forbindelse med vurdering og godkendelse af
sprøjtemidler. Dette bidrager til at sikre, at anvendelsen af godkendte
sprøjtemidler ikke medfører overskridelse af grænseværdien for rester i
grundvand.
Indsatsen i forbindelse med kommunikation til borgerne om
grundvandsbeskyttelse handler om, at danskerne kan være trygge ved at drikke
vandet fra hanen. Indsatsen sker i samarbejde mellem Miljøstyrelsen og
Naturstyrelsen og starter i 2014. Desuden handler indsatsen om at formidle
forbud og begrænsninger i anvendelsen af sprøjtemidler, hvis der er risiko for
grundvandet, eksempelvis forbuddet i 2013 mod metalaxyl.
Øget fødevaresikkerhed
Kontrolprogrammet er udvidet, så det omfatter foderafgrøder. Fødevarestyrelsen
analyserer løbende foder på det danske marked for indhold af rester af sprøjtemidler
for at kontrollere, om foderet overholder de fastsatte maksimalgrænseværdier. Der
blev ikke konstateret overtrædelser af EU’s grænseværdier for foder i 2013.
Fødevarestyrelsen kontrollerer rester af sprøjtemidler i fødevarer. De seneste
færdiganalyserede resultater (prøver fra 2012) viser, at indholdet af pesticidrester
generelt er på niveau med tidligere år.
I Fødevarestyrelsens kontrol har der i 2013 været særlig fokus på importerede
fødevarer. I 2013 er kontrollen endvidere suppleret med prøver udtaget ved
stalddørssalg, og der er sat øget fokus på dokumentkontrol med henblik på kontrol af
virksomhedernes egenkontrol.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386887_0004.png
Resultaterne af Fødevarestyrelsens kontrolresultater er offentliggjort løbende
(kvartalsvis) med fokus på overskridelser af grænseværdierne. Resultaterne er
efterfølgende samlet i en årlig publikation (Pesticidrester i fødevarer 2012).
Udover kontrollens primære formål danner denne også baggrund for rådgivning af
avlere og information til forbrugere og erhverv.
Fødevarestyrelsen har opdateret den generelle information på styrelsens hjemmeside
og har udarbejdet en målrettet guide til forbrugerne om, hvad de selv kan gøre for at
mindske indtaget af sprøjtemiddelrester gennem kosten.
Skærpet kontrol med sprøjtemidler
NaturErhvervstyrelsen, Miljøstyrelsen og SKAT arbejder fælles om skærpet kontrol og
øget indsats mod ulovlig import. Myndighederne arbejder sammen i en ”Task-force”
med henblik på videndeling og koordinering vedrørende kontrol med ulovlig import. I
2013 har der bl.a. været foretaget fælles kontrolaktioner med deltagelse af
Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. SKAT har bidraget med underliggende
regnskabsundersøgelser.
NaturErhvervstyrelsen modtager årlig indberetning af sprøjteoplysninger fra
jordbrugernes sprøjtemidler. Indberetningen omfatter det samlede forbrug af
sprøjtemidler fordelt på afgrødeniveau og altså ikke den fuldstændige sprøjtejournal.
For perioden 2011/2012 er modtaget ca. 27.000 indberetninger. De indberettede
oplysninger bliver brugt til målrettet at udvælge sager til kontrol og indgår således
også i arbejdet med at dæmme op for ulovlig import.
Kemikalieloven er ændret med henblik på at sætte bødestørrelser i relation til
sprøjtemidlernes belastning (i forbindelse med straf for at importere og bruge ulovlige
sprøjtemidler) samt mulighed for at tilbagekalde sprøjtecertifikat på baggrund af grove
eller gentagne overtrædelser af reglerne.
Miljøstyrelsen har i 2013 godkendt ca. 60 synsvirksomheder til at syne landbrugets
sprøjteudstyr. Der er udarbejdet vejledning og uddannelsesmateriale og uddannet 135
synsinspektører. IT-systemet til synsvirksomhederne er udviklet, og første sprøjte blev
synet den 6. februar 2014. Opgaven for virksomhederne er nu at syne 15-20.000
sprøjter med henblik på at opfylde EU kravet om, at alle sprøjter skal være synet i
november 2016. Med indsatsen sikres, at sprøjteudstyr, der anvendes
erhvervsmæssigt, kontrolleres dels for utætheder, som kan medføre sundhedsmæssig
eller miljømæssig risiko, dels for fejl ved sprøjten, der kan resultere i behov for
yderligere unødvendige sprøjtninger.
Kontrollen er styrket. NaturErhvervstyrelsen har foretaget mere end 700 kontroller af
reglerne for opbevaring, besiddelse og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler samt
ajourføring af sprøjtejournaler. Endvidere omfatter kontrollen reglerne om vask- og
påfyldning af sprøjter samt uddannelseskrav ved erhvervsmæssig udbringning. Den
endelige opgørelse af kontrollen foreligger endnu ikke, men for ca. 110 sager er der
fundet en eller flere overtrædelser af reglerne. Miljøstyrelsen har gennemført 41
kontrolbesøg hos importører og forhandlere af pesticider og fundet
uregelmæssigheder hos 10 virksomheder; 31 kontrolbesøg hos golfklubber og fundet
uregelmæssigheder hos 4 klubber; og 26 kontrolbesøg hos maskinstationer og fundet
uregelmæssigheder hos 14. Overtrædelsesprocenten hos golfklubberne er faldet fra
70% til 14% siden 2009. Der er ikke udført kontrol med maskinstationerne tidligere,
mens uregelmæssighederne hos virksomhederne ligger på samme niveau som
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386887_0005.png
tidligere. Miljøstyrelsen planlægger at føre kontrol med brugerne på offentlige arealer i
2015.
SKAT har lavet 42 kontroller i henhold til bekæmpelsesmiddelafgiftsloven. De 22 har
været hos registrerede virksomheder (importører af godkendte midler), og 20 i
relation til formodet ulovlig import. Af de 20 er 8 sager i relation til sprøjtemidler.
Samarbejdet med SKAT vedr. kontrollen er under udvikling.
Investering i forskning og teknologi
Der er i 2013 modtaget 25 forskningsfaglige støtteværdige ansøgninger om tilskud til
bekæmpelsesmiddelforskning og afgivet tilsagn til 7 projekter med et samlet tilskud på
ca. 21.4 mio. kr. Der er i 2013 offentliggjort 8 rapporter for gennemførte
forskningsprojekter. Resultaterne fra de afsluttede projekter er vurderet i forhold til
Sprøjtemiddelstrategien, implementeret ved direkte anvendelse i
godkendelsesordninger for pesticider og biocider og i relevant omfang præsentereret
og anvendt i EU, f.eks. EFSA og ECHA. Der er i 2014 modtaget 17 ansøgninger, hvoraf
det forventes at igangsætte 7 projekter.
Der blev under Grøn Vækst i 2012 igangsat 3 projekter om udvikling af overvågnings-,
varslings- og beslutningsstøttesystemer, idet dyrkning efter IPMs (integreret
plantebeskyttelse) principper, som bl.a. betyder, at sådanne værktøjer skal benyttes, i
den udstrækning de findes. Projekterne følges og drøftes i en faglig følgegruppe og
forventes afsluttet ultimo 2015.
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) yder tilskud til projekter, der
kan styrke forretningsorienteret nytænkning i det danske fødevareerhverv, herunder
bl.a. reduceret sprøjtemiddelanvendelse, effektivitet og værdiløft. I 2013 er der bl.a.
bevilliget tilskud til et projekt, som har fokus på udvikling og implementering af IPM i
roedyrkning i Danmark. Projektet ventes afsluttet i juli 2017.
Sprøjtemiddelstrategi 2013-2105: Særlige indsatsområder
Integreret plantebeskyttelse i fokus
Målrettet IPM rådgivning til landbrug og gartnerier i sammenhæng med afprøvning af
nyeste viden indenfor IPM på 7 demonstrationsbrug er videreført i 2013-2015 omend
volumen på rådgivningsindsatsen er reduceret i 2014-2015. For at måle effekten og
volumen er der fastlagt en række måleparametre samt udviklet et IPM pointsystem,
hvor idéen er at måle IPM score på deltagerne før og efter rådgivning.
Landbrugsdelen har i 2013 haft det forventede rådgivningsvolumen på i alt 497
bedrifter, heraf 13 bedrifter i erfagrupper, som tilsammen råder over i alt 107.777 ha (ca.
223 ha i gns.) Rådgivningsforløbet har været 2-årigt for perioden 2012-2013.
Det er første gang i det 2 årige rådgivningsforløb, at der er indsamlet IPM point før og
efter rådgivningen, dvs. at det for første gang er det muligt at analysere, om
rådgivningen reelt har betydet en ændret adfærd med reduktion i forbrug af
sprøjtemidler og nedsat belastning. Analysen forventes klar ved udgangen af maj 2014.
Der er i 2013 afsluttet rådgivningsforløb på 17 gartneri- og frugtavlsbedrifter: Der har
været gode erfaringer med brug af IPM principperne, herunder at omhyggelig hygiejne
og styring af vanding og klima i væksthuse kan reducere problemer med skadegørere,
samt at en tidlig målrettet indsats kan reducere behovet for flere behandlinger,
ligesom et præcist kendskab til skadegørere kan være med til at reducere brugen af
forkerte/uvirksomme midler.
Fødevarestyrelsen har i 2013 i samarbejde med GartneriRådgivningen og Dansk
Gartneri udviklet et nyt projekt: ”Pesticidrådgivning til avlere” om at tilbyde
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386887_0006.png
rådgivning indenfor gartneriet med fokus på at sikre lave rester af sprøjtemidler i
afgrøderne.
Til at understøtte et øget kendskab til IPM generelt, således at IPM principperne
anvendes af alle professionelle brugere pr. 1. januar 2014, har NaturErhvervstyrelsen
planlagt en informationsindsats om IPM i form af opbygning af en IPM hjemmeside,
som i generelle vendinger formidler IPM bredt til både jordbrugere, rådgivere og
andre interesserede
Færre sprøjtemidler i stat, amt og kommune
De planlagte initiativer i Sprøjtemiddelstrategien i 2013 er gennemført. Der er
udarbejdet 2 nye bekæmpelsesvejledninger om bekæmpelse af de invasive plantearter
kæmpe-bjørneklo og pastinak uden brug af sprøjtemidler. Der er gennemført et
seminar og to praktiske ERFA-dage i felten for kommuner og andre interesserede med
henblik på videndeling om og afprøvning af sprøjtemiddelfri bekæmpelsesmetoder,
herunder med fokus på bekæmpelse af invasive arter uden brug af sprøjtemidler. Til
de tre arrangementer var der i alt ca. 120 tilmeldte – særligt fra kommunerne. Der er
bl.a. informeret på Miljøstyrelsens og Kommunale Park- og Naturforvalteres
hjemmesider samt via nyhedsmails fra Kommunale Park og Naturforvaltere om
initiativerne og erfaringerne herfra. Videndelingen er – hvis viden anvendes i praksis
– med til at fastholde det lave forbrug af sprøjtemidler på offentlige arealer.
Opgørelse af sprøjtemiddelforbruget på offentlige arealer foretages hvert 3. år, hvor
den næste foretages i 2014.
Skrappere krav til golfbaner
Initiativet vedr. styrket efteruddannelse af greenkeepere er ikke gennemført, idet
ressourcerne hertil er prioriteret til at færdiggøre nedenstående IT-system. Indsatsen
vil blive gennemført via de afsatte ressourcer i 2014 og 2015.
Miljøstyrelsen har med inddragelse af bl.a. Dansk Golf Union udviklet IT-systemet
Green-data til golfklubbernes indberetning af sprøjtemiddelforbrug og -belastning.
Systemet er sat i drift primo 2014. Miljøstyrelsen kan nu kontrollere, om reglerne om
belastningslofter overholdes, og klubberne kan (ud over at indberette) planlægge deres
sprøjtemiddelforbrug under hensyn til, at de ikke overskrider belastningslofterne.
Indberetningerne kan indgå i golfbranchens samlede grønne regnskab.
Endelig har styrelsen i 2013 bidraget til DGU’s informationskampagne om
holdningsændring hos golfspillerne og deltaget i arbejdet med at uddele Golfens
miljøpris.
Kontrol hos golfklubberne er beskrevet i afsnittet om skærpet kontrol med
sprøjtemidler.
Miljøstyrelsen foretager som planlagt en evaluering af reglerne i 2014.
Mindre belastning i haverne
Miljøstyrelsen har opdateret hjemmesiden www.godthavemiljø.dk med data i
rangeringslisten over de mest og mindst belastende sprøjtemidler samt anført
informationer om sprøjtefri have. Styrelsen har sikret omtale i medierne om
hjemmesiden og gennemfører i foråret 2015 en større informationskampagne om
haveejeres valg af sprøjtemidler. Miljøstyrelsen gennemfører i 2014 en
informationsindsats om ulovlig import.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386887_0007.png
For at stramme adgang til køb af sprøjtemidler for haveejere har Miljøstyrelsen
opstillet kriterier for opdeling af sprøjtemidler i to grupper – de der kan forhandles til
professionelle, og de der kan forhandles til ikke-professionelle. Opdelingen af alle
sprøjtemidler baseret på disse kriterier pågår og afsluttes i god tid inden fristen i
november 2015.
Miljøministeren har i 2013 ændret vilkårene for salg af sprøjtemidler til haveejere, idet
der er fastsat regler for uddannelse af forhandlere af sprøjtemidler. Forhandlere af
sprøjtemidler skal i butikkens åbningstid fra november 2015 stille mindst en
medarbejder til rådighed for at kunne rådgive kunden om korrekt anvendelse og
håndtering af sprøjtemidler. For at sikre, at ikke-professionelle kunder får den
fornødne rådgivning om brugen af sprøjtemidler i købssituationen har Folketinget
vedtaget en ændring af Kemikalieloven i foråret 2013. De nærmere regler om forbud
mod selvbetjening af visse former for sprøjtemidler i detailhandelen forventes fastlagt
i 2014, så reglerne kan træde i kraft i november 2015. Styrelsen lancerer i foråret 2014
en oplysningskampagne om initiativerne, når alle reglerne er på plads.
Den årlige statistik over salget til haveejere i 2012 er udarbejdet i 2013 og er udgivet i
foråret 2014 som led i informationsindsatsen om havehjemmesiden.
7