PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 313
Offentligt

Udkast 3. juli 2014

Fremsat den 8. oktober 2014 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan

Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

(Ophævelse af regler om landmandens bestemmende indflydelse ved selskabers er-

hvervelse af landbrugsejendomme og af reglerne om fortrinsstilling samt ny regel om

forpagtning til haveformål og regler om obligatorisk digital kommunikation)

§1

I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 som æn-

dret ved § 1 i lov nr. 1240 af 18. december 2012, § 4 i lov nr. 1392 af 23. december

2012, § 2 i lov nr. 527 af 28. maj 2013 og § 7 i lov nr. 80 af 28. januar 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 2, stk. 3,

udgår », jf. dog § 20, stk. 4«.

§ 2, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Ved en medejer af en landbrugsejendom forstås i denne lov en person, der ejer

en anpart på en femtedel eller derover af en landbrugsejendom, eller som ejer en fem-

tedel eller derover af en virksomhed, der ejer en landbrugsejendom, eventuelt i en hol-

dingkonstruktion.«

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »og 20«.

§ 8, stk. 1, 3. pkt.,

udgår »eller landmanden i et selskab efter lovens § 20«.

§ 8, stk. 2,

udgår »eller landmanden i et selskab efter lovens § 20«.

§ 8, stk. 5,

udgår »og 20«.

§ 12, stk. 1,

udgår », jf. dog stk. 2«.

§ 12, stk. 2 og 3,

ophæves.

§ 13

ophæves.

10.

§ 16, stk. 2,

udgår »13, «.

11.

§ 20

affattes således:

»§ 20.

Et aktieselskab (A/S), anpartsselskab (ApS), partnerselskab (P/S), iværksætter-

selskab (IVS), europæisk selskab (SE), en erhvervsdrivende fond (ERF), en alternativ

investeringsfond eller et forsikringsselskab kan erhverve adkomst på en eller flere

landbrugsejendomme i landzone, hvis en person inden 6 måneder efter erhvervelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

tager fast bopæl på en landbrugsejendom, der ejes af selskabet, fonden eller forsik-

ringsselskabet. Kravet om fast bopæl skal opfyldes i 10 år.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at andre

juridiske personer også kan erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse, regler om

kravet om fast bopæl samt regler om oplysnings- og indberetningspligt med henblik på

kontrol og registrering m.v. i forbindelse med selskabers, fondes og forsikringsselska-

bers erhvervelse og besiddelse af landbrugsejendomme.

Stk. 3.

Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne om fast bopæl i stk. 1, når sær-

lige forhold taler for det.«

12.

§ 21, nr. 3,

affattes således:

»3) erhververen er et interessentskab (I/S), et kommanditselskab (K/S), et medarbej-

derinvesteringsselskab (M/S), et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller

en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.), der ønsker at erhverve en landbrugs-

ejendom med henblik på en jordbrugsmæssig udnyttelse, eller«

13.

§ 27, stk. 1,

affattes således:

»§ 27.

En person eller en virksomhed m.v., jf. § 20, stk. 1 og 2, kan forpagte en land-

brugsejendom i dens helhed for et tidsrum af højst 30 år. Tilsvarende gælder for et fæl-

lesskab af personer, der opfylder betingelserne i § 16, stk. 2, eller en virksomhed, der

har lovlig adkomst på en eller flere landbrugsejendomme med tilladelse efter § 21, nr.

3.«

14.

§ 28, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) lejeforholdet alene omfatter arealer under 1000 m

, der skal anvendes til havefor-

mål,«

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.

15.

29, stk. 1, nr. 1,

ændres »10 km for fradragsarealer, jf. § 12, stk. 3,« til: »10 km

for fradragsarealer, jf. stk. 2«.

16.

§ 29, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

17.

§ 29, stk. 3,

der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Ved fradragsarealer forstås:

1) Arealer pålagt fredskovspligt og arealer helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder

søarealer, strandbredder og lignende.

2) Arealer, der ikke må tilføres gødning efter lovgivningen eller efter en aftale med en

offentlig myndighed eller ejeren af et vandforsyningsselskab, hvis aftalen har en va-

righed på mindst 20 år.«

18.

Kapitel 15

ophæves.

19.

Efter § 37 indsættes:

»§

37 a.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at

skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå

digitalt.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-

der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signa-

tur eller lignende.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig

for adressaten for meddelelsen.

§ 37 b.

Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et

dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,

skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer

entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne do-

kumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskrav,

jf. stk. 1.«

20.

§ 38, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren kan i den forbindelse endvidere fastsætte regler om indgivelse af kla-

ger, herunder om formkrav hertil.«

21.

§ 38, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren kan i den forbindelse endvidere fastsætte regler om indgivelse af kla-

ger, herunder om formkrav hertil.«

22.

§ 50, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 20, stk. 1-3,« til: »§ 20, stk. 1,«.

23.

§ 50, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 20, stk. 8,« til: »§ 20, stk. 3,«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2.

Lovens § 20, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, gælder også for aktie- og

anpartsselskaber, der har erhvervet landbrugsejendomme før 1. januar 2015. Det tids-

rum, hvor bopælspligten har været opfyldt af landmanden i et aktie- eller anpartssel-

skab efter de hidtil gældende regler, medregnes ved opfyldelsen af bopælspligten efter

denne lovs § 20, stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 11.

Stk. 3.

Dispensationer fra bestemmelserne om fast bopæl, der er meddelt aktieselska-

ber og anpartsselskaber efter de hidtil gældende regler, betragtes som givet efter denne

lovs § 20, stk. 3, jf. lovens § 1, nr. 11.

Stk. 4.

Lovens § 1, nr. 18, finder ikke anvendelse på retshandler, der er indgået før 1.

januar 2015. For disse retshandler finder de hidtil gældende regler anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse:

1. Indledning

2. Baggrund for lovforslaget

3. Gældende ret

3.1. Bestemmende indflydelse

3.2. Fortrinsstilling

3.3. Leje af mindre arealer til haveformål

3.4. Obligatorisk digital kommunikation

4. Lovforslagets indhold

4.1. Virksomheders erhvervelse

4.2. Fortrinsstilling

4.3. Leje af mindre arealer til haveformål

4.4. Obligatorisk digital kommunikation

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer

11. Skematisk oversigt over konsekvenser af forslaget

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om landbrugsejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 som ændret ved § 1 i lov nr. 1240 af 18. de-

cember 2012, § 4 i lov nr. 1392 af 23. december 2012, § 2 i lov nr. 527 af 28. maj

2013 og § 7 i lov nr. 80 af 28. januar 2014. Lovforslaget er en opfølgning på aftale om

Vækstplan for Fødevarer af 2. april 2014, indgået mellem Regeringen (Socialdemokra-

terne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konser-

vative med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag

samt styrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne.

Vanskeligheder med at låne til investeringer og lav egenkapital i landbruget har skabt

en fastlåst situation, som hæmmer udviklingen i fødevareerhvervet. For at realisere fø-

devareerhvervets potentiale er det derfor væsentligt, at der tilvejebringes den nødven-

dige kapital til at finansiere nye investeringer i vækst og udvikling i landbruget og fø-

devarevirksomhederne.

Ved at skabe rammer for nye investeringer i landbruget, herunder i store moderne pro-

duktionsanlæg, kan fødevareproduktionen øges uden at gøre skade på miljøet. Nye

moderne staldanlæg kan samtidig give bedre vilkår for dyrene, end vi kender i dag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

Aftalen om vækstplanen følger op på anbefalingerne fra Vækstteam for Fødevarer og

understøtter samtidig en række af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

om vækst og udvikling i landbruget, jf. pkt. 2 Baggrund for forslaget.

Manglende investeringer i landbruget forringer produktionsapparatet og indebærer, at

der ikke er tilstrækkeligt råvaregrundlag til, at eksportpotentialet i den stigende efter-

spørgsel kan udnyttes bedst muligt. Der er behov for initiativer, som kan løse op for

finansieringssituationen og skaffe kapital til at få sat gang i de nødvendige restrukture-

ringer, ejerskifter og investeringer.

Der er derfor behov for at modernisere landbrugsloven, så investeringer i landbrug kan

bygge på en bredere vifte af finansieringskilder, fx fra alternative investeringsfonde og

forsikringsselskaber (bl.a. pensionskasser). Det skal ses i lyset af, at en gennemsnitlig

heltidsbedrift i dag har jordbrugsaktiver (jord, bygninger, m.m.) for ca. 40 mio. kr.,

hvilket er mere end ti gange så meget som i 1990.

Modernisering af landbrugsloven er et af flere initiativer, der skal medvirke til at løsne

op for de finansieringsmæssige problemer, der er i landbruget, jf. aftale om Vækstplan

for Fødevarer, dvs. et af flere initiativer, der udvider de samlede muligheder for at til-

trække kapital til ejerskifte, rentable investeringer og økonomiske rekonstruktion af ef-

fektive landmænd. I Aftale om Vækstplan for Fødevarer indgår f.eks. en række nye

produkter/lempeligere vilkår for låntagning i Landbrugets FinansieringsBank og til

dels Vækstfonden, bl.a. om muligheden for at få særligt yderligt stående lån til ejer-

skifter og rekonstruktioner, der f.eks. vil kunne gå til yngre landmænd.

Landbrugsloven indeholder barrierer, som begrænser muligheden for at institutionelle

investorer, som f.eks. alternative investeringsfonde og forsikringsselskaber, kan få be-

stemmende indflydelse over landbrugsejendomme. Dette hæmmer kapitaltilførslen til

erhvervet fra eksterne investorer.

Ifølge landbrugslovens § 20 er det kun aktie- eller anpartsselskaber, der kan erhverve

landbrugsejendomme, og det er en betingelse, at selskabet har tilknyttet en landmand,

der har bestemmende indflydelse. Yderligere indeholder landbrugsloven regler om for-

trinsstilling, der har til formål at give ejere af mindre landbrug mulighed for at erhver-

ve sig yderligere arealer/ ejendomme.

At åbne landbrugserhvervet for en bredere kreds af investorer vil ikke bare kunne til-

føre kapital, men også kunne understøtte en udvikling mod stadig mere professionel

drift og imødekommelse af forbrugerønsker til produktudvikling, dyrevelfærd etc.

Sammenlignet med andre lande har dansk landbrug været langt fremme med udviklin-

gen i retning af større og mere effektive brug. Den udvikling er afgørende for effektiv

drift, men gør det svært for nye landmænd at komme ind i erhvervet.

Åbningen for nye investorer kan føre til mere solide landbrugsvirksomheder og større

investeringer. Det kan bidrage til at løsne op for den fastlåste situation i de finansielle

institutter, som har mange landbrugskunder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

En afvikling af landbrugslovens ejerskabsrestriktioner vil kunne introducere nye ejer-

skabsformer og medvirke til at tiltrække nye investorer og dermed imødekomme nogle

af de finansielle udfordringer, der hæmmer udviklingen i erhvervet. Det handler om at

fjerne begrænsninger, som ikke findes i andre erhverv.

Samtidig vil en revision af landbrugsloven kunne tilføre landbruget værdifuld forret-

ningsmæssig knowhow.

Der foreslås derfor gennemført en modernisering af landbrugsloven, så barriererne for

at tiltrække ny kapital til erhvervet afskaffes. Det betyder, at reglerne i landbrugslo-

vens § 20 ændres, så der ikke stilles krav om, at én bestemt person skal have bestem-

mende indflydelse i selskabet. Herved fjernes de bestemmelser i landbrugsloven, som

begrænser muligheden for, at investorer, som fx alternative investeringsfonde og for-

sikringsselskaber, investerer i landbrug og dermed hæmmer kapitaltilførslen til er-

hvervet. Samtidig udvides kredsen af virksomheder m.v., der kan erhverve landbrugs-

ejendomme uden tilladelse.

Som følge af forslaget om ændring af selskabsreglerne foreslås det, at reglerne om for-

trinsstilling til suppleringsjord ophæves. Ophævelse af reglerne om fortrinsstilling er

en naturlig følge af ophævelsen af reglen om, at der ved selskabers erhvervelse skal

være en person med bestemmende indflydelse. Når der ikke er nogen bindinger med

hensyn til at eje kapital i et selskab, der skal erhverve en landbrugsejendom, er der ge-

nerelt ikke grundlag for at opretholde regler om fortrinsstilling ved erhvervelse af

landbrugsejendomme, idet disse regler vil kunne undgås ved blot at lade en ny virk-

somhed købe den eller de pågældende landbrugsejendomme.

Der vil fortsat gælde et krav om fast bopæl ved aktie- og anpartsselskabers erhvervelse

af landbrugsejendomme. Det foreslås desuden, at dette bopælskrav også skal gælde for

den udvidede kreds af virksomheder, der kan erhverve landbrugsejendomme uden til-

ladelse. Da der ikke mere skal være en person med bestemmende indflydelse, vil bo-

pælskravet kunne opfyldes af enhver og svarer således i princippet til den upersonlige

bopælspligt, der gælder ved personers erhvervelse af landbrugsejendomme.

Forpagtningsreglerne vil blive ændret, så det bliver muligt at leje mindre arealer fra en

landbrugsejendom til haveformål, uden at det kræver en tilladelse efter landbrugslo-

ven, som det er i dag. Dette sker for at styrke rammevilkårene for private og fælles-

skaber, der ønsker at producere deres egne grøntsager ude på landet. Det vil eksem-

pelvis være til glæde for personer, som gerne vil etablere en økologisk nyttehave, en

gruppe byboere, der ønsker at etablere en fælleshave eller en folkeskoleklasse, der

gerne vil have sin egen skolehave uden for bygrænsen.

Endvidere fremgår det af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« fra ok-

tober 2011, at »al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige

skal foregå digitalt inden udgangen af 2015«. Det følger desuden af den fællesoffentli-

ge digitaliseringsstrategi for 2011-2015 »Den digitale vej til fremtidens velfærd« fra

august 2011, at virksomhederne skal foretage alle indberetninger digitalt til offentlige

myndigheder fra 2012 eller snarest derefter, når den nødvendige lovgivning og de ef-

fektive løsninger er på plads.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

Med lovforslagets § 1, nr. 19, vedr. obligatorisk digital kommunikation, fortsættes så-

ledes indsatsen med indførelsen af obligatorisk digitalisering, som blev påbegyndt

med vedtagelsen af lov nr. 1272 af 16. december 2009 om ændring af lov om Dan-

marks Statistik og forskellige andre love, lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af

årsregnskabsloven og forskellige andre love samt lov nr. 1459 af 17. december 2013

om ændring af forskellige bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeris område om obligatorisk digital kommunikation.

2. Baggrund for lovforslaget

Det fremgår af anbefalingerne fra Vækstteam for Fødevarer fra april 2013 (anbefaling

12), at det er en væsentlig forudsætning for sektorens fremtidige udviklingsmulighe-

der, at der kan tiltrækkes ny kapital, herunder gennem tiltrækning af udenlandske in-

vesteringer. Det er nødvendigt for at kunne finansiere investeringer i vækst og udvik-

ling i såvel små som store virksomheder.

Det fremgår af Vækstteamets anbefalinger, at de institutionelle investorer ligger inde

med betydelige investeringsmidler, som de er tilbageholdende overfor at investere i

fødevaresektoren. Det kan skyldes en række faktorer, f.eks. at virksomhederne gene-

relt er små eller lovgivningsmæssige rammer. Det skal derfor sikres, at de lovgiv-

ningsmæssige rammer, f.eks. landbrugslovens krav til ejerstrukturer, ikke står i vejen

for tiltrækning af kapital i landbruget fra både indenlandske og udenlandske investo-

rer, eksempelvis pensionsinstitutter.

For at muliggøre en fortsat ekspansion i fødevaresektoren, herunder af råvaregrundla-

get anbefaler Vækstteamet, at landbrugslovens krav til ejerstrukturer fjernes med hen-

blik på tiltrækning af kapital og investeringer.

Natur- og Landbrugskommissionen, som blev nedsat af regeringen i 2012, præsentere-

de i foråret 2013 en række anbefalinger til de kommende års natur- og landbrugsind-

sats.

Natur- og Landbrugskommissionen foreslår bl.a. i sin rapport, at der skal være bedre

muligheder for erhvervelse og finansiering af landbrug. Det anføres således i rappor-

ten:

”Udviklingen i landbruget har gennem mange årtier medført stadig større og mere ka-

pitalintensive landbrug. Kapitalkravet til erhvervelse og drift af en moderne land-

brugsbedrift er derfor stort og en barriere for personligt ejerskab. Særligt er det van-

skeligt for unge førstegangskøbere at rejse den nødvendige kapital til at erhverve et

moderne landbrug.

Dårlige investeringer, høj gæld, konkurser i landbruget, bankkrak og medieomtale har

sat fokus på udlån til landbruget både i den brede offentlighed og i finanssektoren. Det

har aktuelt medført et dårligt investeringsklima for landbrugserhvervet. Hertil kom-

mer, at den finansielle krise har medført yderligere krav til udlån og solvens i finans-

sektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

Sammenlagt er erhvervelse og finansiering af landbrug i en situation, der forhindrer

omsætning af landbrug, og hvor selv profitable investeringer kan have svært ved at

opnå finansiering.

I lyset af landbrugets vanskelige finansieringssituation er der allerede iværksat en

række tiltag. Landbrugets Finansieringsbank blev etableret for at hjælpe effektive, men

gældsplagede landmænd. Også Vækstfonden har etableret nye muligheder for kauti-

ons- og låneprodukter.

De iværksatte initiativer er ikke tilstrækkelige til at sikre den nødvendige omsætning

af ejendomme og skabe tilstrækkelige muligheder for at foretage de nødvendige inve-

steringer, der skal sikre et fremtidigt økonomisk bæredygtigt landbrugserhverv. Derfor

er der behov for yderligere initiativer, der forbedrer rammevilkårene for omsætning af

landbrugsejendomme og understøtter tilførslen af investeringsvillig kapital – særligt

for yngre landmænd. For at understøtte kapitaltilførsel er det også naturligt at udvikle

nye og mere robuste ejerformer. En forbedret mulighed for selskabsdannelse kan med-

virke til, at landbruget som helhed professionaliseres, ejes og drives som andre er-

hverv. ”

Natur- og Landbrugskommissionen foreslår derfor i sin anbefaling nr. 29 en fjernelse

af landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse:

”Landbrugsloven har eksisteret siden 1925. Historisk har landbrugsloven fastholdt

landbruget som et selvejende erhverv og har også haft et selvstændigt formål om at be-

skytte små landbrug. En del af lovens formål i dag er fortsat at bevare selvejet i land-

bruget.

Landbrugsloven indeholder barrierer for selskabers erhvervelse af landbrugsejendom-

me og dermed også for kapitaltilførsel til erhvervet. Det skyldes krav i landbrugsloven

om, at et selskab kun kan erhverve en landbrugsejendom, hvis selskabet har tilknyttet

en landmand, der har bestemmende indflydelse. For eksterne investorer står deres ind-

flydelse dermed normalt ikke mål med deres investering i landbrug. Endvidere vil for-

trinsstillingen indtræde og vil give nærtliggende mindre landbrugsejendomme mulig-

hed for køb, såfremt landmanden udtræder og erstattes af en anden person. Det skaber

usikkerhed for investorerne."

Natur- og Landbrugskommissionen foreslår derfor at: "Landbrugslovens barrierer for

selskabsdannelse skal fjernes for at tilvejebringe ny kapital. Det indebærer, at regler

om landmandens bestemmende indflydelse i selskaber og om fortrinsstilling bortfal-

der. ”

I forbindelse med liberaliseringen af landbrugsloven i 2010 udarbejdede IFRO (Institut

for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet) i 2009 et notat om kon-

sekvenserne af ændring af landbrugsloven bl.a. med hensyn til mulighederne for at

ophæve regler om landmandens bestemmende indflydelse i selskaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

På baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling 29 er IFRO blevet

bedt om et opdateret notat, da der er sket ændringer siden det tidligere notat, bl.a. med

hensyn til jordpriserne, som er faldet væsentligt.

I det opdaterede notat konkluderes det bl.a.,



at ændring af selskabsreglerne alt andet lige vil gøre det mere attraktivt for ekster-

ne investorer at opkøbe landbrug/ landbrugsjord,



at man generelt må forvente, at når kredsen af potentielle købere af et absolut

knapt gode som landbrugsjord øges, vil det påvirke prisen i opadgående retning.

Forudsætningen er dog, at den nye køberskare er villig til at købe landbrugsjord til

de gældende eller evt. højere priser. Det er der imidlertid ikke noget, der tyder på,

da afkastet med de nuværende priser er for lavt,



at et realistisk scenarium kunne være, at en ændring af selskabsreglerne potentielt

vil imødegå prisfald på landbrugsjord,



at såfremt der kan opnås en højere forrentning ved investering i produktionsanlæg

til husdyr end ved investering i jord, vil eksterne investorer være lige så interesse-

rede i investering i produktionsanlæg til husdyr som i jord, og



at den mest attraktive form for investering for eksterne investorer vil være opkøb

af jord (og bygninger), som bortforpagtes (udlejes). Unge landmænds adgang til at

etablere sig som landmænd vil derved øges, idet den unge landmand som forpagter

vil kunne etablere sig som landmand uden at skulle rejse væsentlig kapital.

Kvægbrugets Task Force, der blev nedsat af Landbrug & Fødevarer i februar 2013, har

også i sin rapport fra maj 2013 anbefalet, at der gives mulighed for ny kapital i land-

bruget ved at åbne op for nye ejerformer og alternative forretningsmodeller gennem en

liberalisering af landbrugsloven. En sådan liberalisering vil gøre det mere attraktivt for

eksterne investorer, for eksempel alternative investeringsfonde og forsikringsselska-

ber, at investere i landbrugsvirksomheder.

Det vil dog ikke være muligt at sætte tal på, hvad en sådan ændring af landbrugsloven

vil betyde. Det skyldes, at der alene er tale om, at der vil blive mulighed for erhvervel-

se i videre omfang. Om disse muligheder bliver udnyttet og i hvilket omfang, beror

alene på, om investorerne finder det attraktivt at investere i landbrug. Der er således

ikke tale om en løsning, som her og nu forbedrer landbrugets gældssituation.

3. Gældende ret

Lov om landbrugsejendomme trådte i kraft den 1. september 2004, og loven er senest

blevet ændret i 2014, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 som senest ændret

ved lov nr. 80 af 28. januar 2014.

3.1. Bestemmende indflydelse

Landbrugsejendomme kan enten erhverves personligt eller i selskabsform.

Ved erhvervelse i selskabsform efter lovens § 20 (aktie- eller anpartsselskab) skal der

være én person, der har den bestemmende indflydelse i selskabet (den såkaldte "land-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

mand" i selskabet). Denne person skal opfylde betingelserne om bopælspligt og for-

trinsstilling for personligt at kunne erhverve den pågældende landbrugsejendom.

Baggrunden for denne regel er at sidestille selskabers erhvervelse af landbrugsejen-

domme med personers erhvervelse af landbrugsejendomme i relation til landbrugslo-

vens erhvervelsesregler. En landbrugsejendom, der ejes af et selskab efter lovens § 20,

og en landbrugsejendom, der ejes personligt af landmanden i selskabet, betragtes i re-

lation til lovens regler om samdrift, udstykning, sammenlægning, erhvervelse og bo-

pælspligt som en landbrugsbedrift tilhørende samme ejer. En landmand skal således

ikke kunne undgå landbrugslovens erhvervelsesbetingelser ved at erhverve i en sel-

skabskonstruktion.

Efter lovændringen i 2010 stilles der ikke mere krav om, at landmanden i selskabet

skal eje en vis del af selskabskapitalen. En person kan således godt have bestemmende

indflydelse i selskabet uden at eje nogen del af selskabskapitalen. Hele kapitalen i et

selskab, der ejer en landbrugsejendom, kan f.eks. godt ejes af et andet selskab, hvis

blot der er én person, der har den bestemmende indflydelse i selskabet, og vedkom-

mende opfylder betingelserne for personligt at kunne erhverve ejendommen.

En person kan således have bestemmende indflydelse, hvis



vedkommende ejer mere en halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, el-

ler



råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af aftale med andre

investorer, eller



har beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i

henhold til vedtægt eller aftale, eller



har beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste le-

delsesorgan, og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomhe-

den, eller



har råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et

tilsvarende organ.

3.2. Fortrinsstilling

Hovedprincippet vedrørende fortrinsstilling er, at når en erhverver af en landbrugs-

ejendom i forvejen er ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme, og area-

let af den erhvervede ejendom og de i forvejen ejede ejendomme overstiger 150 ha,

kan der normalt ikke meddeles tilladelse til erhvervelsen, hvis ejeren af en nærliggen-

de landbrugsejendom har ønske om fortrinsstilling til suppleringsjord og opfylder be-

tingelserne herfor, jf. lovens §§ 31-33 og senere under pkt. 4.2. Tilsvarende gælder

ved erhvervelse af jord til sammenlægning med en ejendom, som erhververen ejer i

forvejen.

Der kan dog højst opnås fortrinsstilling til 40 pct. af jorderne til den erhvervede land-

brugsejendom eller det erhvervede areal.

Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling, hvis:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

– den, der ønsker fortrinsstilling, ikke efter suppleringen vil blive ejer eller medejer

af et samlet areal på mere end 70 ha,

– suppleringsjorden skal sammenlægges med en landbrugsejendom med beboelses-

bygning, og

– suppleringsjorden ligger inden for 2 km fra ejendommens bygninger.

Den person, der ønsker fortrinsstilling, skal desuden

– bo på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden ejet landbrugsejendom

– selv drive disse ejendomme (der må altså ikke være bortforpagtet arealer),

– være villig til at betale den aftalte handelspris for jorden, og

– være ejer af en eller flere landbrugsejendomme på mindst 30 ha, eller en ejendom,

hvor der er et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt (typisk en ejendom med

husdyrproduktion).

Ved supplering af en landbrugsejendom gælder desuden en regel om, at en såkaldt ho-

vedejendom, typisk den ejendom hvor landmanden bor, altid kan suppleres op til 150

ha, uanset hvor mange andre ejendomme vedkommende ejer.

3.3. Leje af mindre arealer til haveformål

Efter de gældende forpagtningsregler er det nødvendigt, at forpagteren får en tilladelse

efter landbrugslovens § 28 til leje af små arealer fra en landbrugsejendom til havefor-

mål. Loven indeholder ikke nogen bagatelgrænse herfor.

3.4. Obligatorisk digital kommunikation

Ved lov nr. 1459 af 17. december 2013 om ændring af forskellige bestemmelser på

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område om obligatorisk digital kom-

munikation m.v. er fødevareministeren blevet bemyndiget til ved bekendtgørelse at

fastsætte regler om digital kommunikation på en række lovområder, der administreres

af Fødevarestyrelsen.

Ved fremsættelsen af lovforslaget, der som nævnt vedrørte Fødevarestyrelsens områ-

de, blev det bl.a. oplyst, at der på Fødevareministeriets anden styrelses område, Natu-

rErhvervstyrelsen, var indført digitale selvbetjeningsløsninger, hvorfor der ikke for in-

deværende var behov for yderligere regulering. Disse digitale selvbetjeningsløsninger

omfattede dog ikke landbrugslovens område, hvorfor der nu er opstået behov for, at

der også på denne lovs område kan fastsættes bestemmelser om obligatorisk digital

kommunikation efter samme model, som nu er hjemlet i en række af ministerområdets

øvrige love.

4. Lovforslagets indhold

For at forbedre mulighederne for kapitaltilførsel til landbruget foreslås det at lempe og

udvide reglerne om selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme. Det foreslås såle-

des, at reglerne om landmandens bestemmende indflydelse i selskaber ophæves, og at

udvide kredsen af selskabstyper m.v., der kan erhverve landbrugsejendomme. Som

konsekvens heraf foreslås det, at reglerne om fortrinsstilling også ophæves. Der fore-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

slås endvidere en mindre ændring af forpagtningsreglerne og regler om obligatorisk

digital kommunikation.

4.1. Virksomheders erhvervelse

For at fjerne landbrugslovens barrierer for virksomheders erhvervelse af landbrugs-

ejendomme foreslås det at ophæve det hidtidige krav om, at der skal være en person

”landmanden i selskabet”, der har bestemmende indflydelse. Samtidig foreslås det, at

også andre virksomhedsformer end aktie- og anpartsselskaber samt fonde og forsik-

ringsselskaber kan erhverve landbrugsejendomme.

Disse virksomheder m.v. vil med en sådan ændring kunne erhverve landbrugsejen-

domme i samme omfang, som er gældende for erhvervelse af al anden fast ejendom,

hvor investorer og ejere har indflydelse på, hvordan virksomheden bliver drevet.

Konsekvensen heraf må forventes at være, at særligt de større landbrugsbedrifter i øget

omfang vil blive organiseret i virksomhedsform, ligesom det vil kunne forventes, at

nogle af disse vil kunne vokse sig væsentligt større, end normen er i dag. Blandt andet

vil muligheden for at rejse investeringskapital give mulighed for at skaffe væsentligt

mere egenkapital til sådanne virksomheder, end det er muligt under et traditionelt

selveje.

Den foreslåede ændring vil ikke alene forbedre mulighederne for, at institutionelle in-

vestorer som f.eks. alternative investeringsfonde og forsikringsselskaber kan investere

i landbrug. Ændringen vil gøre det nemmere for familier at lade penge stå i fødegår-

den, f.eks. som familieaktieselskab. Ændringen vil også gøre det lettere for f.eks. en

forbrugergruppe at investere i en gård, der kan producere fødevarer til gruppen. Der

skal således også være plads til ”andels-tanken”.

Med den foreslåede ændring vil unge landmænds adgang til at etablere sig som land-

mænd øges, idet den unge landmand som forpagter vil kunne etablere sig som land-

mand uden at skulle rejse væsentlig kapital.

En sådan ændring åbner også op for en vertikal integration, hvor f.eks. foderstofvirk-

somheder, slagterier eller detailhandelskæder vil kunne etablere sig med egne primær-

produktionsvirksomheder, hvor driften af landbrugsejendommen foregår ved bestyrer.

Der vil fortsat gælde et krav om fast bopæl ved aktie- og anpartsselskabers erhvervelse

af landbrugsejendomme. Det foreslås desuden, at dette bopælskrav også skal gælde for

den udvidede kreds af virksomheder, der kan erhverve landbrugsejendomme uden til-

ladelse. Da der ikke mere skal være en person med bestemmende indflydelse, vil bo-

pælskravet kunne opfyldes af enhver og svarer således i princippet til den upersonlige

bopælspligt, der gælder ved personers erhvervelse af landbrugsejendomme. Den bo-

pælspligt, der indtræder ved personers erhvervelse af landbrugsejendomme, kan såle-

des opfyldes ved, at en anden person end erhververen tager fast bopæl på ejendommen

eller på en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer eller medejer af.

4.2. Fortrinsstilling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

Da der foreslås en ændring af loven, hvorefter der ikke mere stilles krav om, at der ved

virksomheders erhvervelse af landbrugsejendomme skal være en person, der opfylder

betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, er der ikke mere grundlag for

at opretholde regler om fortrinsstilling til suppleringsjord.

Når der ikke er nogen bindinger med hensyn til de personer – eller virksomheder – der

kan eje kapital i disse virksomheder, er der ikke grundlag for at opstille regler om for-

trinsstilling for en sådan virksomhed, da disse regler umiddelbart vil kunne undgås

ved, at dem, der ejer kapital i den første virksomhed, blot kan etablere en ny virksom-

hed, der så uden tilladelse vil kunne erhverve yderligere landbrugsejendomme.

Tilsvarende gælder, at det ikke vil være logisk at opretholde regler om fortrinsstilling i

forbindelse med personers erhvervelse af landbrugsejendomme, idet disse på samme

måde vil kunne undgå reglerne ved at lade en virksomhed erhverve den eller de på-

gældende landbrugsejendomme.

Det foreslås derfor, at reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ophæves.

4.3. Leje af mindre arealer til haveformål

Det foreslås at indføre en bagatelgrænse og dermed en mindre administrativ forenkling

af forpagtningsreglerne, der gør det muligt uden tilladelse at leje mindre arealer under

1000 m

fra en landbrugsejendom til anvendelse til haveformål.

Dette sker for at styrke rammevilkårene for private og fællesskaber, der ønsker at pro-

ducere deres egne grøntsager ude på landet. Det vil eksempelvis være til glæde for

personer, som gerne vil etablere en økologisk nyttehave, en gruppe byboere, der øn-

sker at etablere en fælleshave eller en folkeskoleklasse, der gerne vil have sin egen

skolehave uden for bygrænsen.

4.4. Obligatorisk digital kommunikation

Med lovforslagets § 1, nr. 19, om forslag til landbrugslovens

§§ 37 a og 37 b,

skabes

der hjemmel til, at al relevant skriftlig kommunikation mellem NaturErhvervstyrelsen

og virksomheder eller fysiske personer skal foregå digitalt.

Det foreslås, at hjemlen i landbrugsloven udformes som en bemyndigelse til fødeva-

reministeren til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation. Derved bliver

det muligt ved bekendtgørelse at fastsætte krav om anvendelse af bestemte it-systemer

(herunder særlige portalløsninger, elektroniske formularer, skemaer og lignende) og

særlige digitale formater m.v.

Ved bekendtgørelse kan der endvidere, hvor det er relevant, fastsættes bestemmelser,

som skal lette overgangen til digital kommunikation. Der vil således kunne fastsættes

bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital kommunikation, f.eks. for visse

gruppers vedkommende eller i tilfælde, hvor materialet på grund af sin særlige beskaf-

fenhed ikke er egnet til digital fremsendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

Fødevareministeriet har etableret et klagesystem, hvorefter de afgørelser truffet af mi-

nisteriets styrelser, som kan påklages, skal indbringes for Fødevareministeriets Klage-

center. Det foreslås, at også klager over afgørelser truffet i henhold til landbrugsloven

eller i henhold til regler udstedt i medfør af loven omfattes af kravet om digital kom-

munikation.

For at gøre kommunikationen mellem borgere/virksomheder og myndigheder på land-

brugslovens område så overskuelig som mulig er det hensigten, at enhver kommunika-

tion skal finde sted enten gennem en portalløsning etableret af Fødevareministeriet

(f.eks. Tast selv-service) eller gennem den digitale postløsning Offentlig Digital Post

under borger.dk eller virk.dk. Det vil afhænge af den pågældende kommunikations art

og indhold, om det er den ene eller den anden kommunikationskanal, der skal finde

anvendelse.

Det vil fremgå af en bekendtgørelse, der udstedes på området, på hvilken måde kom-

munikationen mellem NaturErhvervstyrelsen og de pågældende virksomheder eller

personer fremover skal foregå. Erhvervet og andre relevante parter vil blive inddraget i

forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen.

I den foreslåede bestemmelse til landbrugslovens

§ 37 a, stk. 3,

er det fastsat, at en di-

gital meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af

meddelelsen, når den er tilgængelig for denne. En hvilken som helst skriftlig kommu-

nikation, som foretages digitalt, herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via

den offentlige digitale postløsning eller på anden digital vis, er omfattet af bestemmel-

sen. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågælden-

de brev er lagt i adressatens fysiske postkasse.

Det er normalt uden betydning, om en afgørelse er kommet til adressatens kundskab.

Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med ind-

holdet af meddelelsen. Adressaten bærer således alene risikoen ved ikke at gøre sig

bekendt med indholdet af meddelelsen.

Forslaget har betydning for alle meddelelser, herunder også for om f.eks. en indberet-

ning eller lignende kan anses for rettidig fremkommet. Fremkomsttidspunktet er nor-

malt afgørende for, om en indberetning eller lignende til en myndighed anses for retti-

dig.

Lovforslaget medfører ikke ændringer i de gældende principper for beregning af frister

i forbindelse med klager.

En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det

tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil

normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En

meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget

den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen

som sendt før kl. 24.00.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

Lovgivningen indeholder på nogle områder krav om eller forudsætter, at dokumenter,

som udarbejdes af fysiske personer eller virksomheder, skal være underskrevet. For at

der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og personer kan opfylde under-

skriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der ind-

sættes en bestemmelse i landbrugslovens § 37 b om, at underskriftskravet kan opfyldes

ved, at underskriveren anvenderen teknik, der sikrer entydig identifikation af den på-

gældende, f.eks. digital signatur.

Samtidig foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet

om personlig underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved at den pågældende underskri-

ver et fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil. Med den foreslåede

bestemmelse sikres det, at underskriftskravet ikke udgør en unødig barriere for digital

kommunikation.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Med forslaget skal der ikke længere foretages undersøgelse af, om der er naboer, der

ønsker at gøre fortrinsstilling gældende. Antallet af sager, hvor der er behov for en til-

ladelse fra NaturErhvervstyrelsen til erhvervelse af en landbrugsejendom, vil derfor

falde.

Arbejdskraftsbehovet i disse sager er meget forskelligt, men det skønnes at ville kunne

give en besparelse på 1 årsværk.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget giver et væsentligt større råderum, inden for hvilke den enkelte ejer kan

disponere uden at skulle indhente forudgående tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen.

Lovforslaget giver samtidig mulighed for en dynamisk strukturudvikling, der kan

rumme både større og mere specialiserede bedrifter, ligesom lovforslaget giver en væ-

sentlig større frihed end hidtil i valget af ejer- og dermed også finansieringsform.

Lovforslaget vil således medføre væsentligt færre administrative byrder for erhvervet

end efter den gældende lovgivning, bl.a. på grund af at reglerne om fortrinsstilling fo-

reslås ophævet.

Regelændringerne vil betyde, at det vil være mindre ressourcekrævende at erhverve

landbrugsejendomme, da der ikke mere skal undersøges, om der er naboer, der ønsker

fortrinsstilling, og da der skal afgives færre oplysninger end hidtil i forbindelse med

afgivelse af erklæring om overholdelsen af landbrugslovens regler.

Det vil samtidig blive overvejet, om det hidtidige system med afgivelse af erklæring

om erhvervelsesreglerne skal erstattes af et system med stikprøvekontrol baseret på en

sammenstilling af de tinglyste erhvervelser med folkeregisteroplysningerne om bopæl.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

8. Miljømæssige konsekvenser

Landbrugsloven vedrører som udgangspunkt alene landbrugets struktur- og ejerfor-

hold, og ændringerne i landbrugsloven, der alle udelukkende vedrører spørgsmål om

adgangen til ejerskab af landbrugsjord, vil derfor ikke i sig selv have miljømæssige

konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

De foreslåede ændringer berører ikke EU retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX. juni til den 22. august 2014 været i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Jægerforbund,

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Botanisk

Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi Brancheforening, Dansk

Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Landbrugs Realkredit-

fond, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Land- og Strandjagtforening, Dansk Ornito-

logisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Danske Maskinstationer og entreprenø-

rer, Danske Regioner, Danske Svineproducenter, Dansk Skovforening, Dansk Vand-

og Spildevandsforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektør-

forening, De Danske Skovdyrkerforeninger, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakul-

tet, Det Danske Fjerkræraad, Hedeselskabet, Det Økologiske Råd, Fagligt Fælles For-

bund, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansrådet, Foreningen af Biody-

namisk Jordbrug, Foreningen af Vandværker i Danmark, Frie Bønder - Levende Land,

Friluftsrådet, Fugleværnsfonden, Jordbrugsakademikernes Forbund, Kommunernes

Landsforening (KL), Kødbranchens Fællesråd, LandboUngdom, Landbrug & Fødeva-

rer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark, Lejernes

Landsorganisation i Danmark, Mejeriforeningen, Natur & Samfund, Parcelhusejernes

Landsforening, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Sammenslutningen af Danske

Småøer, Videncentret for Landbrug, Økologisk Landsforening, Aage V. Jensen Natur-

fond og Aalborg Universitetscenter.

11. Skematisk oversigt over konsekvenser af forslaget

Positive konsekvenser/-

mindreudgifter

Udgifterne til administrati-

on vil blive reduceret

Forbruget af administrative

ressourcer vil blive reduce-

ret

Bedre mulighed for finan-

Negative konsekvenser/-

merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

Administrative konsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske konsekvenser

Ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Miljømæssige konsekven-

ser

Forholdet til EU-retten

siering

Færre administrative byr-

der

Ingen

Ingen EU-retlige aspekter

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 3, er en konsekvens af ændringen af § 20, jf. be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 4, er en konsekvens af ændringen af § 20, jf. be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

Det foreslås, at en person, der ejer en femtedel af en virksomhed, der ejer en land-

brugsejendom, også skal betragtes som medejer af landbrugsejendommen i relation til

landbrugslovens bopælskrav. Denne del af virksomheden kan også ejes i en holding-

konstruktion. Med denne ændring vil bopælspligten ved personers erhvervelse af

landbrugsejendomme også kunne opfyldes på en landbrugsejendom, som ejes af en

virksomhed. Det fremgår således af § 8, at bopælspligten ved erhvervelse af en land-

brugsejendom også kan opfyldes på en anden landbrugsejendom, som den pågældende

eller dennes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejer af.

Baggrunden for denne ændring vedrørende virksomhedsejede ejendomme er, at der

ikke mere bruges begrebet "landmanden i selskabet", som var den person, som skulle

opfylde lovens erhvervelsesbetingelser, jf. pkt. 3.1. Bestemmende indflydelse.

Der indføres begrebet virksomhed, fordi der selskabsretligt sondres mellem kapitalsel-

skaber, dvs. aktie-, anparts-, partner- og iværksætterselskaber og personselskaber, dvs.

interessantskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber m.v. Betegnelsen ”virksom-

hed” er en samlebetegnelse, der omfatter alle disse selskabstyper.

Det vil blive præciseret i en bekendtgørelse, at bopælspligten som hidtil også vil kunne

opfyldes på en landbrugsejendom, som ejes af et selskab, hvor den pågældende har

været "landmanden i selskabet" efter de hidtil gældende regler.

Til nr. 3-6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

De foreslåede ændringer af § 8 er en konsekvens af ændringen af § 20, jf. bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 7 og 8

De foreslåede ændringer af § 12 er en konsekvens af ophævelsen af reglerne om for-

trinsstilling, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 9

Den foreslåede ophævelse af reglerne i § 13 om erhvervelse af en bedrift bestående af

flere landbrugsejendomme i landzone er en konsekvens af, at reglerne om fortrinsstil-

ling til suppleringsjord foreslås ophævet. Når der ikke gælder regler om fortrinsstil-

ling, vil reglerne i § 12 om erhvervelse i fri handel give mulighed for erhvervelse af en

bedrift uden begrænsninger. Der er således ikke behov for en særlig regel om erhver-

velse af en bedrift.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring af § 16, stk. 2, er en konsekvens af ophævelsen af § 13, jf.

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 11

Det foreslås, at de hidtidige regler for aktie- og anpartsselskabers erhvervelse af land-

brugsejendomme efter bestemmelserne i § 20 ændres, således at der ikke mere skal

være et krav om, at der skal være en person, der har bestemmende indflydelse i sel-

skabet. Samtidig foreslås det, at også andre virksomheder end aktie- og anpartsselska-

ber kan erhverve landbrugsejendomme.

Det foreslås som udgangspunkt, at de lovregulerede kapitalselskaber, der er omfattet

af selskabsloven, skal kunne erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse. Det vil si-

ge aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber og iværksætterselskaber. Det foreslås

endvidere, at europæiske selskaber (SE-selskaber) samt erhvervsdrivende fonde skal

kunne erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse. Fælles for disse virksomheds-

former er, at det er lovregulerede virksomhedsformer, hvilket sikrer en vis transparens,

og at der er tale om virksomheder med en ansvarlig kapital. Endvidere foreslås det, at

alternative investeringsfonde også skal kunne erhverve landbrugsejendomme uden til-

ladelse. Alternative investeringsfonde kan erhverve, men kan som udgangspunkt ikke

drive landsbrugsvirksomhed. Alternative investeringsfonde er underlagt indirekte til-

syn af Finanstilsynet jf. lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Herudover foreslås det, at forsikringsselskaber også skal kunne erhverve landbrugs-

ejendomme uden tilladelse. Ved forsikringsselskaber forstås forsikringsaktieselskaber,

gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Forsikringsselskaber

kan dog som udgangspunkt alene opføre, eje og drive landbrugsejendomme som varig

anbringelse af midler, men ikke drive landbrugsvirksomhed i de erhvervede ejendom-

me i henhold til §§ 24, stk. 1, og 29, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Det er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

dog muligt for et forsikringsselskab ifølge § 25 i lov om finansiel virksomhed at drive

en landbrugsvirksomhed midlertidigt til sikring eller afvikling af forud indgåede enga-

gementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af landbrugsvirksom-

heden.

Det foreslås desuden, at ministeren får en hjemmel til at fastsætte regler om, at andre

juridiske personer også skal kunne erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse. Med

denne hjemmel vil der f.eks. kunne fastsættes særlige regler om, at den kommende na-

turfond, der er medtaget i aftalen mellem regeringen, Venstre og Det Konservative

Folkeparti om finansloven for 2014, vil kunne erhverve landbrugsejendomme uden til-

ladelse efter landbrugsloven.

Herudover vil den foreslåede hjemmel til at godkende andre virksomhedsformer kun

blive brugt i situationer, hvor det på baggrund af erfaringerne med reglerne viser sig,

at det vil være helt ubetænkeligt at godkende en virksomhedstype m.v. til at kunne er-

hverve landbrugsejendomme uden tilladelse.

Med den foreslåede ændring af § 20 vil de nævnte kapitalselskaber herefter kunne er-

hverve landbrugsejendomme uden, at dette vil kræve en særlig selskabskonstruktion.

I de situationer, hvor en virksomhed ikke opfylder betingelserne for at kunne erhverve

landbrugsejendomme uden tilladelse efter lovens § 20, vil der som hidtil kunne med-

deles en tilladelse til erhvervelsen efter reglerne i lovens § 21, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 12.

Det foreslås, at der fortsat skal gælde et krav om fast bopæl ved aktie- og anpartssel-

skabers erhvervelse af landbrugsejendomme. Det foreslås desuden, at dette bopæls-

krav også skal gælde for den udvidede kreds af virksomheder, der kan erhverve land-

brugsejendomme uden tilladelse. Da der ikke mere skal være en person med bestem-

mende indflydelse, vil bopælskravet kunne opfyldes af enhver og svarer således i prin-

cippet til den upersonlige bopælspligt, der gælder ved personers erhvervelse af land-

brugsejendomme. Den person, der skal tage fast bopæl, skal således tage fast og varig

bopæl på en landbrugsejendom, der tilhører selskabet. Dette bopælskrav skal, ligesom

bopælskravet ved personers erhvervelse af landbrugsejendomme, opfyldes i en periode

på 10 år efter erhvervelsen. Der er ikke noget krav om, at bopælspligten skal opfyldes

af samme person i hele perioden.

Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i lovens § 20, stk. 2, vil fastsætte regler,

der tager sigte på, at der ikke vil ske stramninger med hensyn til opfyldelsen af bo-

pælspligten for de personer, hvor bopælspligten er lovligt opfyldt efter de gældende

regler. Efter de gældende regler kan bopælspligten ved erhvervelse af en landbrugs-

ejendom opfyldes på en anden landbrugsejendom, som den pågældende erhverver er

ejer eller medejer af. En person, der har den bestemmende indflydelse i et kapitalsel-

skab, der ejer en landbrugsejendom efter lovens § 20, betragtes også som medejer af

den pågældende ejendom, og bopælspligten kan således efter de gældende regler op-

fyldes enten på en personligt ejet landbrugsejendom eller på en landbrugsejendom,

som den pågældende ejer i selskabsform. Når reglerne om en landmand med bestem-

mende indflydelse ophæves, vil der ikke mere være denne nære sammenhæng mellem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

de personligt ejede landbrugsejendomme og de ejendomme, der ejes i selskabsform.

Der vil derfor blive fastsat overgangsregler, der sikrer, at der ikke i disse situationer

sker stramninger med hensyn til opfyldelsen af bopælspligten.

Til nr. 12

Efter lovens § 21 kan der meddeles tilladelse til, at juridiske personer, der ikke er om-

fattet af reglerne i lovens § 20 og §§ 22-24, kan få tilladelse til erhvervelse af land-

brugsejendomme.

Efter reglerne i den gældende § 21, nr. 3, kan der meddeles tilladelse til, at et selskab,

hvis deltagere opfylder betingelserne i lovens § 16, stk. 2, for at kunne erhverve en

landbrugsejendom i sameje, kan få tilladelse til at erhverve den pågældende ejendom i

virksomhedsform, typisk som et interessentskab.

Med forslaget ændres bestemmelsen i § 21, nr. 3, til at omfatte et interessentskab (I/S),

et kommanditselskab (K/S), et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller

en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.), der ønsker at erhverve en landbrugs-

ejendom med henblik på en jordbrugsmæssig udnyttelse. Baggrund for valget af disse

virksomheder er, at der er tale om gennemprøvede og kendte virksomhedsformer. Dis-

se virksomheder kan dog kun erhverve med en tilladelse, da virksomhedsformerne ik-

ke er lovregulerede på samme måde som de kapitalselskaber, der kan erhverve uden

tilladelse efter lovens § 20, og dermed ikke har samme transparens.

Det foreslås endvidere, at de nye medarbejderinvesteringsselskaber (M.S.), der også er

foreslået i Vækstplanen for Fødevarer, og som erhvervs- og vækstministeren samtidig

med dette lovforslag har fremsat lovforslag om (Forslag til Lov om medarbejderinve-

steringsselskaber), også skal være omfattet af den ændrede bestemmelse i § 21, nr. 3.

Som udgangspunkt vil en tilladelse skulle betinges af, at der skal opfyldes den samme

bopælspligt, som gælder ved kapitalselskabers erhvervelse efter lovens § 20. Ved er-

hvervelse af større ejendomme skal der ved vurderingen af, om der kan meddeles tilla-

delse til erhvervelsen, endvidere lægges vægt på, om hensigten med erhvervelsen er at

anvende ejendommen til jordbrugsmæssige formål.

Interessentskaber har hidtil været meget brugt i relation til ejerskab til landbrugsejen-

domme, hvorfor denne ejerform fortsat skal kunne bruges. Som konsekvens heraf bør

også kommanditselskaber kunne få tilladelse til erhvervelse af landbrugsejendomme,

da kommanditselskaber principielt ligner interessentskaber.

Baggrunden for at medtage andelsselskaber og foreninger med begrænset ansvar i §

21, nr. 3, er at støtte andelstanken, hvorved f.eks. en gruppe mennesker sammen kan

erhverve en landbrugsejendom med henblik på at dyrke landbrugsprodukter til eget

brug.

De virksomhedsformer, der ikke er omfattet af § 21, nr. 3, vil kunne få en tilladelse ef-

ter lovens § 21, nr. 4, til at erhverve en landbrugsejendom, når særlige forhold i øvrigt

taler for det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

Efter den hidtidige praksis kan der f.eks. gives tilladelse efter lovens § 21, nr. 4, hvis

der er tale om erhvervelse med henblik på ikke-jordbrugsmæssige formål, f.eks. by-

mæssige formål eller råstofindvinding eller formål af almen samfundsmæssig karakter.

Der kan derimod normalt ikke gives tilladelse til erhvervelse med henblik på anven-

delse til jordbrugsmæssige formål, herunder skovbrug.

Med den foreslåede udvidelse af reglerne for, hvornår virksomheder m.v. kan erhverve

landbrugsejendomme, jf. ændringsforslaget til § 20 og § 21, nr. 3, vil der også kunne

gives tilladelse til, at andre juridiske personer end dem, der er omfattet af lovens § 20

eller § 21, nr. 3, kan erhverve landbrugsejendomme med henblik på anvendelse til

jordbrugsmæssige formål. Ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse, vil der

bl.a. blive lagt vægt på formålet med erhvervelsen. Det skal bl.a. sikres, at der ikke er

tale om en erhvervelse, der alene sker med henblik på en privat rekreativ anvendelse af

ejendommen. En tilladelse vil, udover krav om opfyldelse af bopælspligten, bl.a. kun-

ne betinges af, at der er indseende med ændringer i selskabets vedtægter, den samlede

kapital og deltagerkredsen.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring af § 27, stk. 1, er en konsekvens af ændringen af § 20, jf. be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring af § 28, stk. 1, skal gøre det muligt for en person eller en virk-

somhed at leje et mindre areal under 1000 m

fra en landbrugsejendom med henblik på

anvendelse til haveformål. En person eller en virksomhed m.v. vil således kunne leje

et areal til etablering af en lille have.

Der er tale om en ændring, som bl.a. skal tilgodese det forhold, at det er blevet meget

populært at oprette nyttehaver på lejede arealer fra en landbrugsejendom, herunder

økologiske nyttehaver, som oprettes på lejede arealer fra økologiske landbrug. Der er

endvidere blevet øget fokus på at etablere skolehaver, hvor det også vil kunne blive

aktuelt at leje mindre landbrugsarealer.

Det skal således generelt være nemmere at etablere små nyttehaver på landbrugsarea-

ler.

Etablering af haver kan kræve tilladelse efter anden lovgivning. Efter planlovens land-

zoneregler kræver byggeri og ændret anvendelse af landzonearealer kommunalbesty-

relsens landzonetilladelse efter planlovens § 35, hvorefter der normalt ikke gives tilla-

delse til byggeri i det åbne land.

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om klitfredning og strandbeskyttelseslinjen, na-

turbeskyttelseslovens § 8 og § 15, indeholder forbud mod tilstandsændringer, dvs.

byggeri, ændret anvendelse, tilplantning mv., og efter loven kan de kun fraviges i

”særlige tilfælde”. Det er miljøministeren (delegeret til Naturstyrelsen), der kan di-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

spensere fra lovens forbud. Bestemmelserne har til formål at friholde de mest kystnære

arealer for bl.a. byggeri og tilplantning mv., og de administreres meget restriktivt. Øv-

rige bygge- og beskyttelseslinjer, dvs. beskyttelseslinjer ved søer og vandløb, fortids-

minder og skove (§ 16 -§ 18), indeholder også forbud mod bl.a. tilplantning, terræn-

ændringer og byggeri, skovbyggelinjen dog kun mod byggeri. Det er kommunerne, der

kan træffe afgørelser om dispensation. Alle afgørelser kan påklages til Natur- og Mil-

jøklagenævnet.

Til nr. 15-17

De foreslåede ændringer af § 29 er en konsekvens af ophævelsen af reglerne om for-

trinsstilling, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18.

Med forslaget overføres reglerne om fradragsarealer fra § 12, stk. 3, til § 29, da der

kun er behov for disse regler i relation til afstandsreglerne i § 29.

Til nr. 18

Det foreslås, at reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ophæves. Baggrunden

for dette forslag er, at der i nr. 11 foreslås en ændring af loven, hvorefter der ikke mere

stilles krav om, at der ved selskabserhvervelse skal være en person, der opfylder be-

tingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen. Når der ikke er nogen bindinger

med hensyn til de personer – eller selskaber – der kan eje kapital i disse selskaber, er

der ikke behov for at opstille regler om fortrinsstilling for et sådant selskab, da disse

regler umiddelbart vil kunne omgås ved, at den, der ejer kapital i det første selskab,

blot kan etablere et nyt selskab. Det vil kun give administrativt besvær for landbruget.

Tilsvarende gælder, at der ikke vil være grundlag for at opretholde regler om fortrins-

stilling i forbindelse med personers erhvervelse af yderligere landbrugsejendomme,

idet personer på samme måde vil kunne undgå reglerne om fortrinsstilling ved at lade

et selskab erhverve den pågældende landbrugsejendom.

Til nr. 19

§ 37 a

Med forslaget til § 37 a, stk. 1, bemyndiges fødevareministeren til at kunne fastsætte

regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Fødevareministeriet om forhold omfat-

tet af lov om landbrugsejendomme eller af regler udstedt i medfør af loven skal foregå

digitalt.

Loven administreres af NaturErhvervstyrelsen, og bemyndigelsen påtænkes udnyttet

således, at pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne

m.v. også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver, f.eks. en konsu-

lent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over

for styrelsen.

Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet løbende i takt med, at de digitale

løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

Kravet indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til NaturErhvervstyrelsen om

forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke

anses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den fore-

skrevne digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale

måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvalt-

ningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten

til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberetning eller indsendelse i papir-

form, vil også finde anvendelse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overens-

stemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsættes i bekendtgørelse i hen-

hold til dette lovforslag.

Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem

der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med Fødevareministeriet, om hvilke

forhold og på hvilken måde.

Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-

mailadresse, som NaturErhvervstyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med be-

handlingen af en konkret sag eller henvendelse. Dette forventes i praksis at være ved-

kommende virksomheds eller borgers e-mailadresse i Offentlig Digital Post.

Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur eller lignende i for-

bindelse med andre former for digital kommunikation, eksempelvis via digitale selv-

betjeningsløsninger, så NaturErhvervstyrelsen har sikkerhed for, at afsenderen er den,

som vedkommende giver sig ud for at være.

Der kan efter forslaget ved bekendtgørelse stilles krav om, at virksomheden skal an-

vende bestemte it-systemer og særlige digitale formater for at sikre, at styrelsen kan

håndtere de modtagne indberetninger.

Med den foreslåede udformning af bestemmelsen som en bemyndigelse er det muligt

ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at visse grupper ikke skal være omfattet af

kravet om pligtmæssig digital kommunikation. Undtagelsesmuligheden tænkes at have

en yderst begrænset rækkevidde.

Herudover vil det være muligt for virksomheder eller borgere efter ansøgning at opnå

dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelses-

vist blive givet, f.eks. til de jordbrugere, der bor i områder, hvor det er teknisk proble-

matisk at koble sig på internettet.

Hvad angår fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital Post henvises der i det hele til

de regler, som Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet har fastsat om hhv.

fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. og fritagelse

af juridiske enheder med CVR-nummer samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

for tilslutning til Offentlig Digital Post. Fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital

Post medfører ikke samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af Fødevareministe-

riet etableret portalløsning til kommunikation vedr. forhold omfattet af landbrugslo-

ven.

Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen com-

puter ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller

oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke

føre til fritagelse for pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende

eksempelvis anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågælden-

des vegne.

Efter forslaget til

stk. 2

bemyndiges ministeren endvidere til at kunne fastsætte regler

om vilkår og formater for anvendelse af digital kommunikation. Der henvises i øvrigt

til afsnit 4.4. i de almindelige bemærkninger.

Med

stk. 3

foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være

kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.

Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er

tilgængelig for adressaten. Meddelelsen anses for at være tilgængelig for adressaten

fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet

af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig

bekendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirkninger som

fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v.

er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten for myndighedens meddelel-

se har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelel-

se, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløs-

ning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige digitale signatur til at modtage med-

delelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Offentlig Digital Post, eller

modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfiltre, firewalls

osv.), som afviser at modtage meddelelser.

Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen

computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur el-

ler oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og

på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for NaturErhvervstyrelsen på det tids-

punkt, hvor styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive re-

gistreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der

først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde-

lelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen betragter meddelelsen som sendt før kl.

24.00. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som føl-

ge af problemer med it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan

fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

IT-problemer hos NaturErhvervstyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang

m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til NaturErhvervstyrel-

sen. Opstår problemer tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan proble-

merne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses

meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for

styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en myndighed ikke fastlæg-

ges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende proble-

mer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelel-

sen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestids-

punktet. Det vil således ikke kunne komme virksomheden til skade, at indberetning

modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 37 b

Bestemmelsen i

§ 37 b

vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er

udstedt af andre end Fødevareministeriet, hvor det efter loven eller regler udstedt i

medfør af loven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan

fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan opfylde un-

derskriftskravet på anden måde end ved personlig underskrift, foreslås det, at der ind-

sættes en bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren

anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital

signatur.

Samtidig foreslås det i

stk. 2,

at der kan fastsættes nærmere regler om, hvordan kravet

om personlig underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved at den pågældende underskri-

ver et fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.

I så fald kan der stilles krav om, at virksomheder eller fysiske personer, som indsender

dokumenter til en myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksem-

plar af det pågældende dokument forsynet med originale underskrifter, som myndig-

heden kan forlange at få forevist i kontroløjemed. Der henvises til afsnit 4.4. i de al-

mindelige bemærkninger.

Til nr. 20 og 21

Med forslagene til § 38, stk. 1, 2. pkt., og § 38, stk. 2, 2. pkt., præciseres det, at føde-

vareministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder formkrav til kla-

ge, f.eks. anvendelse af et særligt klageskema.

Til nr. 22 og 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

De foreslåede ændringer af § 50, stk. 1, er en konsekvens af ændringen af § 20, jf. be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

Til § 2

Loven foreslås at skulle træde i kraft den 1. januar 2015.

Det foreslås endvidere i § 2, stk. 2, at ændringen af lovens § 20 også skal gælde for ak-

tie- og anpartsselskaber, der har erhvervet landbrugsejendomme før lovens ikrafttræ-

den. For de eksisterende selskaber gælder således, at der i disse selskaber fremover ik-

ke skal være en person, der har bestemmende indflydelse. Der vil dog fortsat gælde et

krav om fast bopæl svarende til de foreslåede regler i § 20.

Det tidsrum, hvor bopælspligten har været opfyldt af landmanden i et aktie- eller an-

partsselskab efter de hidtil gældende regler, medregnes ved opfyldelsen af bopælsplig-

ten efter den ændrede lovs § 20, stk. 1.

Det foreslås i § 2, stk. 3, at dispensationer fra bestemmelserne om fast bopæl, der er

meddelt aktie- og anpartsselskaber efter de hidtil gældende regler, betragtes som givet

efter denne lovs § 20, stk. 3.

Det foreslås desuden i § 2, stk. 4, at ophævelsen af reglerne om fortrinsstilling til sup-

pleringsjord ikke finder anvendelse på retshandler, der er indgået før lovens ikrafttræ-

den. Ved erhvervelser, der er sket før lovens ikrafttræden, vil der således fortsat kunne

være tale om, at naboer kan gøre fortrinsstilling til suppleringsjord gældende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 616 af 1. juni 2010 som ændret ved § 1 i

lov nr. 1240 af 18. december 2012, § 4 i lov nr.

1392 af 23. december 2012, § 2 i lov nr. 527 af

28. maj 2013 og § 7 i lov nr. 80 af 28. januar

2014, foretages følgende ændringer:

Stk. 3.

Ved en landbrugsbedrift forstås i denne

lov en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæs-

sige formål, som for jordernes vedkommende er

fastsat i lov om drift af landbrugsjorder, og som

drives af samme fysiske eller juridiske person, jf.

dog § 20, stk. 4. Bedriften kan bestå af en eller flere

landbrugsejendomme, arealer uden landbrugspligt

samt tilforpagtede arealer.

Stk. 4.

Ved en medejer af en landbrugsejendom

forstås i denne lov en person, der ejer en anpart på

en femtedel eller derover af en landbrugsejendom,

eller en person, der er landmanden i et selskab efter

lovens § 20. Øvrige aktionærer eller anpartshavere i

et selskab efter lovens § 20 betragtes efter denne

lov ikke som medejere uanset kapitalandelens stør-

relse. Tilsvarende gælder for en person, der ejer en

femtedel eller derover af kapitalen i et selskab efter

lovens § 21, nr. 3, jf. § 16, stk. 2, hvis den pågæl-

dende som ankermand skal opfylde betingelserne

for personlig erhvervelse af ejendommen.

§ 8.

Pligten til fast bopæl ved erhvervelse af en

landbrugsejendom, jf. §§ 12-16 og 20, skal opfyldes

af en erhverver i 10 år. Tilsvarende gælder ved er-

hvervelse af jord til supplering af en landbrugsejen-

dom, jf. § 29. Pligten skal opfyldes, ved at erhver-

veren eller landmanden i et selskab efter lovens §

§ 2, stk. 3,

udgår », jf. dog § 20, stk. 4«.

§ 2, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Ved en medejer af en landbrugsejendom

forstås i denne lov en person, der ejer en anpart på

en femtedel eller derover af en landbrugsejendom,

eller som ejer en femtedel eller derover af en virk-

somhed, der ejer en landbrugsejendom, eventuelt i

en holdingkonstruktion.«

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »og 20«.

§ 8, stk. 1, 3. pkt.,

udgår »eller landmanden i

et selskab efter lovens § 20«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

20 tager fast bopæl på den pågældende landbrugs-

ejendom eller på en anden landbrugsejendom, som

den pågældende eller dennes ægtefælle eller samle-

ver er ejer eller medejer af. Boligen skal være ho-

vedbopæl i skattemæssig forstand.

Stk. 2.

Bopælspligten efter stk. 1 kan endvidere

opfyldes, ved at en anden person end erhververen

eller landmanden i et selskab efter lovens § 20 tager

fast bopæl på ejendommen eller på en anden land-

brugsejendom, som erhververen er ejer eller med-

ejer af. Erhververen kan i så fald kun opholde sig på

ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til

ejendommens drift.

Stk. 5.

For erhvervelser, jf. §§ 12-16 og 20, hvor

bindende købsaftale er indgået inden den 1. april

2010, gælder dog fortsat, at pligten til fast bopæl

skal opfyldes af en erhverver i 8 år.

§ 12.

En person kan erhverve adkomst på en eller

flere landbrugsejendomme i landzone, hvis erhver-

veren inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder

pligten til fast bopæl i § 8, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Er erhververen og dennes børn under 18 år

i forvejen ejer eller medejer af en eller flere land-

brugsejendomme, kan den pågældende erhverve

adkomst på yderligere en landbrugsejendom i land-

zone, hvis reglerne om fortrinsstilling til supple-

ringsjord, jf. §§ 31-33, er opfyldt, når erhververen

og dennes børn under 18 år efter erhvervelsen til-

sammen vil være ejer eller medejer af et areal på

mere end 150 ha.

Stk. 3.

Ved opgørelse af arealet efter stk. 2 med-

regnes ikke følgende fradragsarealer:

1) Arealer pålagt fredskovspligt og arealer helt

uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søare-

aler, strandbredder og lign.

2) Arealer, der ikke må tilføres gødning efter

lovgivningen eller efter en aftale med en of-

fentlig myndighed eller ejeren af et vandfor-

syningsselskab, hvis aftalen har en varighed

på mindst 20 år.

§ 8, stk. 2,

udgår »eller landmanden i et sel-

skab efter lovens § 20«.

§ 8, stk. 5,

udgår »og 20«.

§ 12, stk. 1,

udgår », jf. dog stk. 2«.

§ 12, stk. 2 og 3,

ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

§ 13.

En landbrugsbedrift, der består af flere

landbrugsejendomme i landzone, kan helt eller del-

vis erhverves af en person, der ikke i forvejen er

ejer eller medejer af en landbrugsejendom, hvis

1) overdrageren har haft lovlig adkomst på alle

landbrugsejendomme inden for bedriften og

2) erhververen inden 6 måneder efter erhvervel-

sen opfylder pligten til fast bopæl, jf. § 8.

§ 13.

En landbrugsbedrift, der består af flere

landbrugsejendomme i landzone, kan helt eller del-

vis erhverves af en person, der ikke i forvejen er

ejer eller medejer af en landbrugsejendom, hvis

1) overdrageren har haft lovlig adkomst på alle

landbrugsejendomme inden for bedriften og

2) erhververen inden 6 måneder efter erhvervel-

sen opfylder pligten til fast bopæl, jf. § 8.

§ 20.

Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan

erhverve adkomst på og forblive ejer af en land-

brugsejendom i landzone, hvor det samlede areal af

de landbrugsejendomme, der er ejet efter erhvervel-

sen, er under 30 ha, hvis en person har den bestem-

mende indflydelse i selskabet. Den person, der har

den bestemmende indflydelse i selskabet, benævnes

landmanden i selskabet. Landmanden i selskabet

skal

1) indtil selskabets erhvervelse af ejendommen

have haft lovlig adkomst på denne eller

2) opfylde betingelserne for personlig erhvervel-

se af ejendommen, jf. §§ 12-15 eller ved dispen-

sation efter § 8, stk. 4, eller § 17.

Stk. 2.

Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan

erhverve adkomst på og forblive ejer af en land-

brugsejendom i landzone, hvor det samlede areal af

de landbrugsejendomme, der er ejet efter erhvervel-

sen, er 30 ha eller derover, hvis landmanden i sel-

skabet opfylder kravene i stk. 1 og varetager den

daglige ledelse af ejendommens drift for selskabet,

medmindre ejendommen er bortforpagtet, jf. § 27.

Stk. 3.

Selskabets vedtægter og aftaler mellem

selskabets deltagere må ikke begrænse beføjelserne

i selskabet for landmanden i selskabet.

Stk. 4.

En landbrugsejendom, der ejes af et sel-

skab efter reglerne i stk. 1 eller 2, og en landbrugs-

§ 13

ophæves.

10.

§ 16, stk. 2,

udgår »13, «.

11.

§ 20

affattes således:

»§ 20.

Et aktieselskab (A/S), anpartsselskab

(ApS), partnerselskab (P/S), iværksætterselskab

(IVS), europæisk selskab (SE), en erhvervsdri-

vende fond (ERF), en alternativ investeringsfond

eller et forsikringsselskab kan erhverve adkomst

på en eller flere landbrugsejendomme i landzone,

hvis en person inden 6 måneder efter erhvervelsen

tager fast bopæl på en landbrugsejendom, der ejes

af selskabet, fonden eller forsikringsselskabet.

Kravet om fast bopæl skal opfyldes i 10 år.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-

skeri kan fastsætte regler om, at andre juridiske

personer også kan erhverve landbrugsejendomme

uden tilladelse, regler om kravet om fast bopæl

samt regler om oplysnings- og indberetningspligt

med henblik på kontrol og registrering m.v. i for-

bindelse med selskabers, fondes og forsikringssel-

skabers erhvervelse og besiddelse af landbrugs-

ejendomme.

Stk. 3.

Ministeren kan dispensere fra bestem-

melserne om fast bopæl i stk. 1, når særlige for-

hold taler for det.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

ejendom, der ejes personligt af landmanden i sel-

skabet, betragtes i relation til lovens regler om sam-

drift, udstykning, sammenlægning, erhvervelse og

bopælspligt som en landbrugsbedrift tilhørende

samme ejer.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af arealet efter stk. 1 og 2

medregnes ikke de fradragsarealer, der er anført i §

12, stk. 3.

Stk. 6.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-

skeri kan fastsætte regler for erhvervelse og drift af

landbrug i selskabsform, herunder regler om af-

hændelse af aktier eller anparter, bopælspligt m.v.,

og om de beføjelser og opsigelsesvilkår m.v., der

skal tilkomme landmanden i selskabet.

Stk. 7.

Ministeren kan desuden fastsætte regler

om oplysnings- og indberetningspligt med henblik

på kontrol og registrering m.v. i forbindelse med

aktie- og anpartsselskabers erhvervelse og besiddel-

se af landbrugsejendomme.

Stk. 8.

Ministeren kan dispensere fra bestemmel-

serne i stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det.

§ 21.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-

ri kan meddele tilladelse til, at en juridisk person i

andre end de i §§ 20 og 22-24 omhandlede tilfælde

kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i

landzone, hvis

1) erhvervelsen sker med henblik på jordens an-

vendelse til forsøgs-, forsknings-, eller foræd-

lingsvirksomhed,

2) erhvervelsen omhandler væksthusgartnerier

eller planteskoler, der drives med et erhvervs-

mæssigt sigte,

3) erhververen er et selskab, hvis deltagere op-

fylder betingelserne i § 16, stk. 2, eller

4) særlige forhold i øvrigt taler for det.

§ 27.

En person kan forpagte en landbrugsejen-

dom i dens helhed for et tidsrum af højst 30 år. Til-

svarende gælder for et fællesskab af personer, der

opfylder betingelserne i § 16, stk. 2, eller et selskab,

der opfylder betingelserne i § 20, stk. 1 eller 2, eller

et selskab, der har lovlig adkomst på en eller flere

landbrugsejendomme med tilladelse efter § 21, nr.

12.

§ 21, nr. 3,

affattes således:

»3) erhververen er et interessentskab (I/S), et

kommanditselskab (K/S), et medarbejderinveste-

ringsselskab (M.S.), et andelsselskab med be-

grænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med

begrænset ansvar (F.M.B.A.), der ønsker at er-

hverve en landbrugsejendom med henblik på en

jordbrugsmæssig udnyttelse, eller«

13.

§ 27, stk. 1,

affattes således:

»§ 27.

En person eller en virksomhed m.v., jf. §

20, stk. 1 og 2, kan forpagte en landbrugsejendom

i dens helhed for et tidsrum af højst 30 år. Tilsva-

rende gælder for et fællesskab af personer, der op-

fylder betingelserne i § 16, stk. 2, eller en virk-

somhed, der har lovlig adkomst på en eller flere

landbrugsejendomme med tilladelse efter § 21, nr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

3.«

§ 28.

Forpagtning eller leje af en del af en land-

brugsejendom kan ske for et tidsrum af højst 30 år,

hvis

1) forpagtningsforholdet vedrører jorder, eventu-

elt med bygninger, der indgår i samdrift med en

anden landbrugsejendom,

2) forpagtningsforholdet alene omfatter vedva-

rende græsarealer og naturarealer, som benyttes

til græsning,

3) lejeforholdet alene vedrører avlsbygninger,

4) lejeforholdet alene vedrører beboelsesbygnin-

ger, eventuelt med tilhørende have el.lign., i det

omfang beboelsen ikke er nødvendig for bedrif-

ten, eller

5) lejeforholdet alene vedrører et areal, der skal

anvendes til opførelse af bygninger til jord-

brugsmæssig produktion.

§ 29.

En landbrugsejendom eller et areal, der fra-

skilles en landbrugsejendom, kan sammenlægges

med en anden landbrugsejendom ved erklæring fra

en praktiserende landinspektør, jf. dog stk. 2, hvis

1) suppleringsjorden ligger inden for en luftlinje-

afstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for

vedvarende græsarealer og 10 km for fradrags-

arealer, jf. stk. 3, regnet fra ejendommens bebo-

elsesbygning og ved bygningsløse ejendomme

fra ejendommens hovedlod og

2) pligten til fast bopæl, jf. § 8, er opfyldt inden

6 måneder, hvis der er tale om erhvervelse af

suppleringsjord.

Stk. 2.

Når erhververen og dennes børn under 18

år ved køb af suppleringsjord tilsammen vil være

ejer eller medejer af et areal på mere end 150 ha,

gælder reglerne om fortrinsstilling til supplerings-

jord, jf. §§ 31-33.

Stk. 3.

Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og 2

medregnes ikke de fradragsarealer, der er anført i §

12, stk. 3.

14.

§ 28, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt

nummer:

»3) lejeforholdet alene omfatter arealer under

1000 m

, der skal anvendes til haveformål,«

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.

15.

29, stk. 1, nr. 1,

ændres »10 km for fradrags-

arealer, jf. § 12, stk. 3,« til: »10 km for fradrags-

arealer, jf. stk. 2«.

16.

§ 29, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

17.

§ 29, stk. 3,

der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Ved fradragsarealer forstås:

1) Arealer pålagt fredskovspligt og arealer helt

uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

strandbredder og lignende.

2) Arealer, der ikke må tilføres gødning efter lov-

givningen eller efter en aftale med en offentlig

myndighed eller ejeren af et vandforsyningssel-

skab, hvis aftalen har en varighed på mindst 20

år.«

Kapitel 15

Fortrinsstilling til suppleringsjord

§ 31.

Når en erhverver af en landbrugsejendom i

landzone i forvejen er ejer eller medejer af en eller

flere landbrugsejendomme og det samlede areal af

ejendommen og de i forvejen ejede og medejede

ejendomme overstiger 150 ha, kan tilladelse til er-

hvervelsen normalt ikke meddeles, hvis ejeren af en

nærliggende landbrugsejendom, der opfylder betin-

gelserne i § 32, har ønske om fortrinsstilling til sup-

pleringsjord.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 finder også an-

vendelse ved erhvervelse af jord til sammenlægning

med en landbrugsejendom, når erhververen efter

sammenlægningen vil være ejer eller medejer af et

samlet areal på mere end 150 ha.

Stk. 3.

Der kan højst opnås fortrinsstilling til 40

pct. af jorderne til den erhvervede landbrugsejen-

dom eller af det erhvervede areal.

Stk. 4.

Ved opgørelse af arealet efter stk. 1-3

medregnes ikke de i § 10, stk. 5, anførte fradrags-

arealer.

§ 32.

Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling til

suppleringsjord, hvis

1) den, der ønsker suppleringsjord, ikke efter

sammenlægningen vil blive ejer eller medejer af

et samlet areal på mere end 70 ha,

2) suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en

landbrugsejendom, der er forsynet med en bebo-

elsesbygning,

3) suppleringsjorden ligger inden for en luftlinje-

afstand på 2 km fra beboelsesbygningen på den i

nr. 2 nævnte ejendom og

4) suppleringsjorden kan sammenlægges med

den i nr. 2 nævnte ejendom efter reglerne i § 29,

stk. 1, uden dispensation efter § 29, stk. 4.

Stk. 2.

Ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker

fortrinsstilling til suppleringsjord, skal på det tids-

18.

Kapitel 15

ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

punkt, hvor erhververen i § 31, stk. 1 eller 2, har

indgået købsaftale,

1) have fast bopæl på den ejendom, der ønskes

suppleret, eller på en anden landbrugsejendom,

den pågældende er ejer eller medejer af, og selv

drive sin eller sine landbrugsejendomme,

2) opfylde de krav til en jordbrugsuddannelse,

der fastsættes af ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri,

3) være villig til at betale den aftalte handelspris

for jorden, medmindre den afviger væsentligt fra

markedsprisen, og

4) være ejer af en eller flere landbrugsejendom-

me, hvis areal tilsammen er på mindst 30 ha, el-

ler som har et arbejdsbehov på mindst 900 timer

årligt vurderet på grundlag af produktionens

sammensætning, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

En person, der har erhvervet en eller flere

landbrugsejendomme med et samlet areal under 30

ha inden den 1. september 2004, kan uanset be-

stemmelsen i stk. 2, nr. 4, gøre krav på fortrinsstil-

ling til suppleringsjord i en periode frem til den 1.

september 2014, hvis den pågældende

1) ejer og driver sin eller sine landbrugsejen-

domme med et dyrket areal på mindst 15 ha,

2) selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst

4 år umiddelbart før den 1. september 2004 har

drevet en eller flere landbrugsejendomme med et

dyrket areal på mindst 15 ha og

3) i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 4.

Ved opgørelse af arealet efter stk. 1-3

medregnes ikke de i § 10, stk. 5, anførte fradrags-

arealer.

§ 33.

Bestemmelserne om fortrinsstilling til sup-

pleringsjord i §§ 31 og 32 finder ikke anvendelse

ved køb af jord til supplering af en hovedejendom,

jf. stk. 4, der ved supplering ikke overstiger 150 ha

bortset fra fradragsarealer, jf. § 10, stk. 5. Hvis en

ejer af en landbrugsejendom efter den 1. november

2006 har suppleret ejendommen efter reglerne om

supplering af hovedejendom i 1. pkt., skal der ved

arealgrænsen på 150 ha tillige medregnes land-

brugspligtige arealer, som den pågældende efterføl-

gende har fraskilt ejendommen, men som den på-

gældende fortsat er ejer eller medejer af.

Stk. 2.

Bestemmelserne om fortrinsstilling til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

suppleringsjord finder ikke anvendelse ved jordom-

lægninger, der sker i forbindelse med afståelse af

jord til offentlige anlæg m.v., og som gennemføres

ved jordfordeling efter reglerne i lov om jordforde-

ling og offentligt køb og salg af fast ejendom til

jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsar-

bejde).

Stk. 3.

Bestemmelserne om fortrinsstilling til

suppleringsjord finder ikke anvendelse ved supple-

ring med jorder, der erhverves som erstatning for

arealer, der inddrages til etablering af vådområder

og lign.

Stk. 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-

skeri kan fastsætte nærmere regler om begrebet en

hovedejendom, jf. stk. 1, og om administration af

bestemmelserne om fortrinsstilling til supplerings-

jord i §§ 31-33.

19.

Efter § 37 indsættes:

»§

37 a.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kom-

munikation til og fra Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri om forhold, som er omfattet

af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf,

skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler

om digital kommunikation, herunder om anven-

delse af bestemte it-systemer, særlige digitale

formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være

kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-

ten for meddelelsen.

§ 37 b.

Hvor det efter denne lov eller regler

udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument,

som er udstedt af andre end ministeren for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet,

kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-

nik, der sikrer entydig identifikation af den, som

har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne

dokumenter sidestilles med dokumenter med per-

sonlig underskrift.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler

om opfyldelse af underskriftskrav, jf. stk. 1.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

§ 38.

Henlægger ministeren for fødevarer, land-

brug og fiskeri sine beføjelser efter loven til en

myndighed under ministeriet, kan ministeren fast-

sætte regler om adgangen til at klage over myndig-

hedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed, samt

at klage alene kan angå retlige spørgsmål, og om

myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter

at der er indgivet klage.

Stk. 2.

Ministeren kan efter forhandling med ved-

kommende minister eller kommunale organisation

fastsætte regler om en anden offentlig myndigheds

eller institutions medvirken ved varetagelse af op-

gaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse her-

med fastsætte regler om adgangen til at klage over

myndighedens eller institutionens afgørelser, her-

under om, at klage ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed, samt at klage alene kan

angå retlige spørgsmål, og om myndighedens eller

institutionens adgang til at genoptage en sag, efter

at der er indgivet klage.

1) overtræder § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1 og stk. 2,

2. pkt., § 9, stk. 1 og 3, § 10, stk. 1-4, § 11, §§ 12-

16, § 20, stk. 1-3, § 23, stk. 1-3, § 24, stk. 1 og 2, §

26, stk. 1, § 27, stk. 1, § 28, stk. 1, § 29, stk. 1, §

40, stk. 1 og 2, § 42 eller § 43, stk. 1,

2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse eller

dispensation efter § 7, stk. 2-5, § 8, stk. 4, § 9, stk.

5, § 10, stk. 5, § 17, § 20, stk. 8, § 21, § 23, stk. 4, §

24, stk. 3-5, § 27, stk. 2, § 28, stk. 2, § 29, stk. 4,

eller § 30, stk. 2 og 3, eller

20.

§ 38, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren kan i den forbindelse endvidere

fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder

om formkrav hertil.«

21.

§ 38, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren kan i den forbindelse endvidere

fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder

om formkrav hertil.«

22.

§ 50, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 20, stk. 1-3,«

til: »§ 20, stk. 1,«.

23.

§ 50, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 20, stk. 8,« til:

»§ 20, stk. 3,«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2.

Lovens § 20, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 11, gælder også for aktie- og anpartsselska-

ber, der har erhvervet landbrugsejendomme før 1.

januar 2015. Det tidsrum, hvor bopælspligten har

været opfyldt af landmanden i et aktie- eller an-

partsselskab efter de hidtil gældende regler, med-

regnes ved opfyldelsen af bopælspligten efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast 3. juli 2014

denne lovs § 20, stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 11.

Stk. 3.

Dispensationer fra bestemmelserne om fast

bopæl, der er meddelt aktieselskaber og anparts-

selskaber efter de hidtil gældende regler, betragtes

som givet efter denne lovs § 20, stk. 3, jf. lovens §

1, nr. 11.

Stk. 4.

Lovens § 1, nr. 18, finder ikke anvendelse

på retshandler, der er indgået før 1. januar 2015.

For disse retshandler finder de hidtil gældende

regler anvendelse.