Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 292
Offentligt
1381187_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Den 16. juni 2014
Sagsnr.: 99
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om udkast til discardplan
for indførelse af landingsforpligtelsen i fiskeriet efter små pelagiske arter i Nord-
vestlige farvande (delegeret retsakt).
Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet
ikke gør indsigelse inden for en frist på 2 måneder.
Den delegerede retsakter vurderes, at udsmidsforbuddet på sigt vil bidrage til en
mere effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcerne.
Regeringen forholder sig positivt til gennemførelse af tiltag i fiskeriforvaltningen,
som følger af den nye grundforordning. Regeringen vil arbejde for at få et praktisk
velfungerende udsmidsforbud, og for at reglerne bliver så enkle, kontrollerbare og
omkostningseffektive som muligt.
Regeringen arbejder for en harmoniseret tilgang regionalt i forhold til dokumentati-
on og kontrol, idet regeringen fortsat ser kameraovervågning som et godt middel til
at sikre en effektiv kontrol til overholdelse af udsmidsforbuddet.
Regeringen arbejder for at opnå en discardplan for det pelagiske fiskeri i Nordsøren,
Skagerrak og Kattegat, der opfylder målene i reformen om den fælles fiskeripolitik i
EU, herunder en anvendelsen af undtagelser, som er videnskabelig begrundet og
som for så vidt angår de minimis først anvendes, når andre muligheder er udtømte.
Man arbejder fra regeringens side på en fjernelse af bevarelsesmæssige mindste-
størrelser for pelagiske bestande, enten i omnibusforslaget eller i discardplanerne
for pelagiske bestande.
Med venlig hilsen
Adam Billing
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381187_0002.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri
Sagsnr:14-7140-000017/
Den 13. juni 2014
FVM 290
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om udkast til discardplan for indførelse af landingsforpligtelsen i fiskeriet efter
små pelagiske arter i Nordvestlige farvande (delegeret retsakt)
Resumé
Det Regionale Samarbejdsforum om Fiskeriforvaltningen i Nordvestlige farvande (North
West Waters gruppen)
1
har udarbejdet udkast til fælles henstilling om udformningen af
den discardplan, som skal sikre, at landingsforpligtelsen for fiskeri efter små pelagiske ar-
ter i nordvestlige farvande kan gennemføres i overensstemmelse med den nye grundfor-
ordning for den fælles fiskeripolitik. På baggrund af en fælles henstilling fra NWW-
gruppen skal Kommissionen udarbejde forslag om indførelsen af landingsforpligtelsen, der
vedtages som delegeret retsakt. Det forventes, at NWW-gruppens formandskab fremsen-
der forslaget til Kommissionen inden den 25. juni 2014, således at Kommissionens dele-
gerede retsakt foreligger, når udsmidsforbuddet træder i kraft med virkning fra den 1. ja-
nuar 2015.
Baggrund
I henhold til artikel 15, stk. 1, i den nye grundforordning (forordning 1380/2013) for den
fælles fiskeripolitik vil der pr. 1. januar 2015 være en landingsforpligtigelse for en række
fiskerier. Forordningen lægger op til et udvidet regionalt samarbejde mellem medlems-
stater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i geografiske områder inden for
rammerne af den fælles fiskeripolitik. De pågældende medlemsstater kan med hjemmel i
artikel 18 fremsende en fælles henstilling om indholdet af en plan for gennemførelse af
udmidsforbuddet til Kommissionen. Kommissionen kan på baggrund af den fælles henstil-
ling vedtage en endelig discardplan indeholdende de elementer, som i henhold til grund-
forordningen kan inkluderes i en discardplan.
Forslaget til discardplan vedtages af Kommissionen med hjemmel i grundforordningen,
særligt artikel 15, stk. 6 og i overensstemmelse med artikel 18 som en delegeret retsakt,
der kan gælde op til tre år. Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-
Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på 2 måneder. Fristen for
indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet
NWW-gruppen består af de medlemsstater, der har direkte fiskeriinteresser i nordvestlige farvande. Gruppen
er drivkraften i regionaliseringsprocessen, ikke mindst med hensyn til formulering af fælles henstillinger på fi-
skeriområdet, og helt aktuelt i arbejdet med formuleringen af planer for implementeringen af discardforbuddet.
Kommissionen deltager ad hoc. Desuden afholdes der tekniske møder på lavere niveau, hvor Kommissionen
ikke er repræsenteret.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381187_0003.png
2
eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med simpelt flertal. Rå-
det træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal. Kommissionen forventer, at
forslaget kan vedtages som en delegeret retsakt cirka tre måneder efter den fælles hen-
stilling er modtaget officielt af Kommissionen.
Nærhedsprincippet
Forslaget vil være et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærheds-
princippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Med reformen af den fælles fiskeripolitik indgår det regionale samarbejde mellem med-
lemsstaterne også som et centralt element i forbindelse med udarbejdelse af fælles hen-
stillinger/forslag inden for fiskeriforvaltningen. I Det Regionale Samarbejdsforum om Fi-
skeriforvaltningen i Nordvestlige farvande (NWW-gruppen) er i dialog med Kommissionen
om det foreløbige udkast til fælles henstilling til Kommissionen om en discardplan for fi-
skeriet efter små pelagiske arter i de nordvestlige farvande.
En discardplan skal i henhold til grundforordningens artikel 15, stk. 5 i grundforordningen
indeholde følgende elementer:
Specifikke bestemmelser for fiskeri eller arter, omfattet af udsmidsforbuddet.
Specifikke undtagelser fra udsmidsforbuddet for så vidt angår arter, som ifølge vi-
denskabelig dokumentation udviser en høj overlevelsesrate.
Bestemmelser
om særlige undtagelser (”de minimis”)
2
.
Bestemmelser om fangstdokumentation.
Hvis det er relevant, fastsættelse af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrel-
ser.
I NWW-gruppen har medlemsstaterne på skift påtaget sig opgaven med koordinering af
et udkast til fælles henstilling om indførelse af udsmidsforbuddet i de nordvestlige far-
vande for fiskeri efter små pelagiske (sild, makrel, hestemakrel, blåhvilling, havgalt, bris-
ling og guldlaks) arter.
I tilknytning til udkastet til henstillingen er der fremsat to franske og et nederlandsk for-
slag til undtagelsesbestemmelser fra udsmidsforbuddet som de minimis undtagelser, som
der endnu ikke er opnået enighed om:
7% første og andet år og 6% tredje år af industrifiskeriet efter blåhvilling, der an-
vendes i surimifremstilling om bord.
7% første og andet år og 6% tredje år af hvid tun, der fiskes med partrawl.
4,3% havgalt i fiskeriet efter hestemakrel beregnet ud fra kvoten på hestemakrel.
Der er endvidere modtaget et forslag fra Frankrig om de minimis undtagelse i småskalafi-
skeriet, som fisker efter makrel, sild og hestemakrel på 6 % i 2015 og 2016 og 5 % her-
efter.
2
mere fastsat grænse ikke skal fratrækkes en kvote, ligesom der ikke er krav om, at sådanne fangster skal
bringes i land, men de skal dog registreres fuldt ud. Den overordnede bestemmelse fremgår af grundforord-
ningen, mens de nærmere betingelser fastlægges i discardplanerne.
De minimis” er en begrænset undtagelsesbestemmelse, som indebærer, at visse fangster inden for en nær-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381187_0004.png
3
Der forventes ikke, at kunne opnås enighed i gruppen om at ophæve de nuværende be-
varelsesmæssige mindstereferencestørrelser for arterne omfattet af planen.
Scheveningengruppen
3
har nedsat en kontrolgruppe, som også inkluderer de vestlige far-
vande. Kontrolgruppen har under dens arbejde med de pelagiske fiskerier foretaget en
analyse af kontrolinstrumenter, som i givet fald kunne anvendes for at overvåge efterle-
velsen af landingsforpligtelsen, og kategoriseret disse efter effektivitet. Videre er der fo-
retaget en risikovurdering af de pelagiske fiskerier efter arter og flådesegmenter. Det er
hensigten at foreslå de mest effektive kontrolinstrumenter (elektronisk fjernovervågning
og observatører) anvendt i de fiskerier, som vurderes at have den højeste risiko. Der fo-
religger ikke endnu et kontrolforslag. Dette er dog ikke nødvendigt for fremsættelse af
planen.
I NWW-gruppens henstilling lægges op til, at discardplanen holdes åben for evaluering
med henblik på justeringer af utilsigtede virkninger af forslaget, ikke mindst i lyset af de
mange usikkerheder, der knytter sig til en gennemgribende omlægning af fiskeriforvalt-
ningen. Det bemærkes i øvrigt, at en discardplan ifølge grundforordningen alene gælder
for en 3-årig periode.
En række af de gældende tekniske bestemmelser og visse kontrolbestemmelser skal æn-
dres som følge af indførelse af udsmidsforbuddet, men kan ikke gennemføres via discard-
planer.
Kommissionen har i ”omnibusforslaget” fremsat ændringsforslag med det formål,
at der per 1. januar 2015 ikke er lovgivningsmæssige hindringer af teknisk karakter for
indførelse af udsmidsforbuddet.
Udtalelse
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.
Konsekvenser
Der er allerede forudset statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige
ved indførelse af udsmidsforbuddet, som er vedtaget i forbindelse med den nye grundfor-
ordning. Ligeledes er det forudset, at overgangen i forbindelse med indførelsen af ud-
smidsforbuddet vil have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhver-
vet. Det er vurderingen, at udsmidsforbuddet på sigt vil bidrage til en mere effektiv og
bæredygtig anvendelse af ressourcerne.
I relation til den konkrete discardplan forudses der først og fremmest øgede udgifter til
administration og i relation til kontroldelen. Der vil endvidere være erhvervsøkonomiske
konsekvenser, der især vil afhænge af, hvordan kontroldelen tilrettelægges for fiskeriet
efter små pelagiske arter i de nordvestlige farvande.
Scheveningengruppen består af de medlemsstater, der har direkte fiskeriinteresser i Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381187_0005.png
4
Høring
NWW-gruppen skal endvidere sende det foreliggende udkast til høring i North West Wa-
ters rådgivende råd og det pelagiske rådgivende råd. De danske interesseorganisationer
er blevet orienteret gennem CFP-Dialogforum
4
.
Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri). Der er indkommet følgende be-
mærkninger:
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker generelt, at indførelsen af
landingsforpligtelsen (discardforbuddet) er den mest betydelige ændring af fiskeriet siden
indførelsen af kvoter, og at dette får væsentlige konsekvenser for hvorledes man forvalter
fiskeriet, men ikke mindst for økonomien i fiskeriet. Det anføres, at det med en bestem-
melse i grundforordningen er sikret, at en overgang til landingsforpligtigelsen kan ske på
en fleksibel og rimelig måde.
DPPO bemærker, at når det gælder fiskeriet på pelagiske bestande, så er det helt afgø-
rende, at der ikke gøres forskel på fiskerne, selvom de kommer fra forskellige lande og
forskellige regioner. Med de foreliggende udkast til discardplaner lægges der ifølge DPPO
op til forskelsbehandling og diskrimination. DPPO minder om, at grundlæggende ændrin-
ger til EU's tekniske regler og kontrolregler, som er indeholdt i omnibusforslaget, og som
er en betingelse for, at landingsforpligtelsen kan indføres, endnu ikke er vedtaget.
DPPO finder i forhold til kontrol at det understøttes af troværdig, effektiv og ensartet kon-
trol og dokumentation. Det er derfor ifølge organisationen meget utilfredsstillende, at ar-
bejdet blandt EU-landene om supplerende fiskerikontrol knyttet til indførelsen af lan-
dingsforpligtelsen ikke sker som en integreret del af den samlede pakke. Det understre-
ges, at det på kontrolområdet er helt afgørende at der i det pelagiske fiskeri er ens regler
for alle EU fiskere og at de samme regler gælder for tredjelande.
I forhold til processen henviser organisationen til, at et enstemmigt Pelagisk Rådgivende
Råd har leveret et omfattende sæt anbefalinger om indførelsen af landingsforpligtelsen i
det pelagiske fiskeri og beklager meget, at de regionale grupper af medlemslande har
valgt ikke at følge anbefalingerne. Organisationen finder ikke, at det Pelagiske Rådgiven-
de Råd er blevet inddraget tilstrækkeligt i henhold til reglerne. Specifikt i forhold til den
foreliggende plan anbefaler DPPO, at man vælger en ensartet tilgang til de pelagiske fi-
skerier som i Nordsøen.
DPPO finder i forhold til de minimis at, hvis muligheden for anvendelsen af de minimis
reglen på baggrund af dokumentation og argumentation fra et land, anbefales, så skal al-
le fiskere have mulighed for at anvende denne de minimis undtagelse. De minimis bør
beregnes ud fra rådgivningen for den enkelte bestand og implementeres ensartet i alle
pelagiske fiskerier for den pågældende bestand. Det bør ikke beregnes som en procentdel
Fødevareministeriet har etableret et ad hoc CFP-Dialogforum med deltagelse af blandt andet fiskerierhvervet,
NGO’er og DTU Aqua,
der skal medvirke til at forberede den praktiske implementering af fiskerireformen i regi
af NaturErhvervstyrelsen.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381187_0006.png
5
af målarten som foreslået i den foreliggende plan (fangster af havgalt i hestemakrelfiske-
riet). Det bemærkes, at man i forslaget fra det pelagiske rådgivende råd har anvist en
balanceret tilgang, som vil møde opbakning fra både erhverv og grønne organisationer.
DPPO finder, at der bør være undtagelser for discardforbuddet ved høj overlevelse notfi-
skeriet efter sild og makrel i lighed med den undtagelse, som gælder for norsk fiskeri.
Uden undtagelser, som sikrer at fiskerne kan genudsætte levende og levedygtige fisk, vil
dødeligheden for juvenile sild og makrel ifølge organisationen øges betydeligt, vel at
mærke med svære økonomiske tab for fiskeriet. DPPO finder, at bevarelsesmæssige
mindstereferencestørrelser bør opretholdes.
Afslutningsvist konkluderer DPPO, at man ikke kan støtte udkastet til discardplan.
Danmarks Fiskeriforening bemærker generelt, at der mindes om, at der fortsat udestår
de helt grundlæggende
ændringer til EU’s tekniske regler og kontrol-regler,
som er inde-
holdt i det såkaldte omnibusforslag, og man er bekymret for tidsperspektivet, når lan-
dingsforpligtelsen skal indføres fra den 1. januar 2015.
Foreningen finder det meget beklageligt, at arbejdet blandt EU-landene om supplerende
fiskerikontrol knyttet til indførelsen af landingsforpligtelsen ikke sker som en integreret
del af den samlede pakke. Så længe dette arbejde ikke er afsluttet, vil der være usikker-
hed omkring den samlede pakke for landingsforpligtelsen, hvilket ikke er acceptabelt.
Dertil kommer, at erhvervet skal have en passende tidsramme til at indordne sig de nye
regler, som følger med discardforbuddet.
Specifikt i forhold til det foreliggende udkast understreger Danmarks Fiskeriforening vig-
tigheden af, at det sikres, at reglerne og forståelsen af reglerne er ens, uanset om en sild
eller en brisling fanges i vestlige farvande eller i Nordsøen. For de vandrende arter er det-
te vigtigt, da det ellers vil skabe en ulig konkurrencesituation i fiskeriet.
Danmarks Fiskeriforening er derfor enig med Danmarks Pelagisk Producentorganisation i
forhold til de minimis undtagelser for så vidt angår ensartet behandling af medlemsstater
og i forhold til fangster af havgalt i hestemakrelfiskeriet.
Marine Ingredients Denmark bemærker generelt, at det er problematisk, at den nærmere
fortolkning af anvendelsen af en række helt centrale elementer af grundforordningens be-
stemmelser om discardforbuddet, endnu ikke er afklaret. Foreningen finder det endvidere
problematisk, at revisionen af kontrolregler og tekniske regler ikke foregår sideløbende
med udarbejdelsen og vedtagelsen af discardplanerne, da revisionen af disse forslag er
en betingelse for gennemførelsen af discardforbuddet og det fundament, som discardpla-
nerne burde hvile på.
Marine Ingredients Denmark støtter en regional tilgang til implementering af landingsfor-
pligtelsen, men de nuværende synes ikke at sikre lige vilkår for europæisk fiskeri og for-
arbejdning.
Marine Ingredients Denmark bemærker at udgangspunktet for indførelsen af landingsfor-
pligtelsen må under ét være at sikre den bedst mulige udnyttelse af fiskeressourcerne i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
alle EU-farvande. Undermålsfisk og afskær i forbindelse med produktion
uanset om
denne foregår på et fartøj eller på land - er en værdifuld og efterspurgt ressource, og Ma-
rine Ingredients Denmark kan derfor ikke støtte den anvendelse af de minimis reglen,
som der lægges op til i discardplanen for de nordvestlige farvande.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forholder sig positivt til gennemførelse af tiltag i fiskeriforvaltningen, som føl-
ger af den nye grundforordning. Regeringen vil arbejde for at få et praktisk velfungeren-
de udsmidsforbud, og for at reglerne bliver så enkle, kontrollerbare og omkostningseffek-
tive som muligt.
Regeringen arbejder for en harmoniseret tilgang regionalt i forhold til dokumentation og
kontrol, idet regeringen fortsat ser kameraovervågning som et godt middel til at sikre en
effektiv kontrol til overholdelse af udsmidsforbuddet.
Regeringen arbejder for at opnå en discardplan for det pelagiske fiskeri i Nordsøren, Ska-
gerrak og Kattegat, der opfylder målene i reformen om den fælles fiskeripolitik i EU, her-
under en anvendelsen af undtagelser, som er videnskabelig begrundet og som for så vidt
angår de minimis først anvendes, når andre muligheder er udtømte.
Man arbejder fra regeringens side på en fjernelse af bevarelsesmæssige mindstestørrelser
for pelagiske bestande, enten i omnibusforslaget eller i discardplanerne for pelagiske be-
stande.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er væsentlige uenigheder om de minimis undtagelser. Hvis der opnås en løsning på
disse problemstillinger forventes det, at NWW-gruppens medlemsstater kan blive enige
om indholdet i den fælles henstilling om discardplanen for fiskeriet efter små pelagiske
arter i de nordvestlige farvande, og det vurderes derfor, at der også kan opnås tilslutning
til Kommissionens senere forslag herom.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der er oversendt et orienterende notat om regionalt samarbejde indenfor den fælles fi-
skeripolitik til Folketingets Europaudvalg den 2. april 2014.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.