Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 277
Offentligt
1378722_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Den 6. juni 2014
Sagsnr.: 99
FVM 285
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om ændring af bilag III og
IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 396/2005 vedrørende maksimal-
grænseværdier for pesticiderne Bacillus thuringiensis subsp. tenebrionis (strain: NB
176 (TM 141)), Bacillus thuringiensis subsp. aizawai (strains: ABTS-1857 and GC-
91), Bacillus thuringiensis subsp. israeliensis (serotype H-14) (strain: AM65-52) og
Bacillus thuringiensis subsp. kurstaki (strains: ABTS 351, PB 54, SA 11, SA 12 and
EG 2348) i eller på specifikke produkter (komitésag).
Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående Komité for Fødevarekæ-
den og Dyresundhed (SCoFCAH) den 12.
13. juni 2014.
En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i
Danmark.
Regeringen kan støtte forslaget.
Det skal bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de ret-
ningslinjer, regeringen har forelagt Folketingets fødevareordførere for behandling af
komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet
Dep sagsnr.: 26424
GUH
Den 6. juni 2014
FVM 285
G
RUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
396/2005 vedrørende maksimalgrænseværdier for pesticiderne
Bacillus thurin-
giensis
subsp.
tenebrionis
(strain: NB 176 (TM 141)),
Bacillus thuringiensis
subsp.
aizawai
(strains: ABTS-1857 and GC-91),
Bacillus thuringiensis
subsp.
is-
raeliensis
(serotype H-14) (strain: AM65-52) og
Bacillus thuringiensis
subsp.
kurstaki
(strains: ABTS 351, PB 54, SA 11, SA 12 and EG 2348) i eller på speci-
fikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer i bilag III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 396/2005 (pesticid rammeforordningen) vedrørende maksimal-
grænseværdier for fire pesticider. Forslaget indebærer, at mikroorganismerne Bacillus
thuringiensis subsp. tenebrionis (strain: NB 176 (TM 141)), Bacillus thuringiensis subsp.
aizawai (strains: ABTS-1857 and GC-91), Bacillus thuringiensis subsp. israeliensis
(serotype H-14) (strain: AM65-52) og Bacillus thuringiensis subsp. kurstaki (strains:
ABTS 351, PB 54, SA 11, SA 12 and EG 2348) tilføjes til bilag IV, som er en liste over
pesticider, hvor der ikke skal fastsættes en grænseværdi, fordi et eventuelt restindhold
efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en sundhedsmæssig risiko. Der er
gennemført risikovurderinger for pesticiderne, og ændringerne vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable, også hvad angår kombinationseffekter. Forslaget forventes
at komme til afstemning i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed
(SCoFCAH) den 12.–13. juni 2014. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et
uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen kan derfor støtte forslaget. Det
bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer,
regeringen har forelagt Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag III og IV til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier
for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om
ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 5, stk. 1 i pesticidrammeforordningen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378722_0003.png
2
Forslaget behandles i forskriftkomitéprocedure med kontrol i den Stående Komité for Fø-
devarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, fo-
relægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager
forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har ud-
talt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i den Stående Komité for
Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH), forelægger Kommissionen sagen for Rådet
og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal in-
den for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed (SCoFCAH) den 12.-13. juni 2014.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er
derfor regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet.
Formål og indhold
Generelt om ændringer af maksimalgrænseværdier for pesticidrester
Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i pesticidrammeforord-
ningens bilag II for de aktivstoffer, der allerede er fuldt evaluerede i forbindelse med op-
tagelse eller ikke-optagelse på EU’s positivliste til anvendelse af pesticider (Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1107/2009). Maksimalgrænseværdier er
fastsat i bilag III for de aktivstoffer og afgrøder, der endnu ikke er færdigevaluerede med
hensyn til alle anvendelser og resulterende restindhold; der er dog foretaget en
sundhedsmæssig vurdering af alle maksimalgrænseværdier i bilag III.
For nogle pesticider vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier,
fordi et eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en
sundhedsmæssig risiko. Disse stoffer opføres på en liste i pesticidrammeforordningens
bilag IV. Pesticider, hvor alle maksimalgrænseværdier fastsættes på detektionsgrænsen,
opføres på bilag V.
Når der er indgivet en ansøgning om en konkret anvendelse af et pesticid i EU, gennem-
føres der i EU en konkret risikovurdering, og der fastlægges på den baggrund specifikke
maksimalgrænseværdier for pesticidrester i bestemte afgrøder. Så længe der ikke er
fastlagt en maksimalgrænseværdi på baggrund af konkrete anvendelser af et pesticid,
gælder den automatisk fastsatte analytiske detektionsgrænse på 0,01 mg/kg for afgrøde-
pesticid-kombinationen. Dette er udtryk for en 0-tolerance, idet det pågældende pesticid
ikke må kunne måles i afgrøden.
En maksimalgrænseværdi kan, efter den fornødne konkrete risikovurdering i EU, indføres
eller ændres på baggrund af:
udvidet anvendelse til andre afgrøder af et allerede godkendt pesticid.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378722_0004.png
3
anden anvendelse af et pesticid, for eksempel i en medlemsstat hvor der for en
effektiv bekæmpelse påkræves en øget behandling, der medfører en øget rest i
afgrøden.
ansøgninger om importtolerancer fra tredjelande for produkter, der indføres til EU,
og hvor der ikke allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi.
implementering af Codex Alimentarius (FAO/WHO) grænseværdier i EU.
nye oplysninger om for eksempel toksikologi.
planlagt revurdering af pesticidet.
andre særlige forhold (for eksempel at stoffet forekommer som miljøforurening).
tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser.
Ansøgninger om fastsættelse af en ny maksimalgrænseværdi på baggrund af anvendelse
i EU eller import af fødevarer, der indeholder rester af stoffet, bliver i første omgang eva-
lueret af en medlemsstat i EU. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fore-
tager herefter en videnskabelig sundhedsmæssig vurdering af alle forslag til ændringer af
maksimalgrænseværdier.
Kommissionens forslag
Kommissionen foreslår på baggrund af videnskabelige risikovurderinger fra Den Europæi-
ske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), at bilag III og IV ændres med hensyn til pesti-
ciderne
Bacillus thuringiensis
subsp.
tenebrionis
(strain: NB 176 (TM 141)),
Bacillus thu-
ringiensis
subsp.
aizawai
(strains: ABTS-1857 and GC-91),
Bacillus thuringiensis
subsp.
israeliensis
(serotype H-14) (strain: AM65-52) og
Bacillus thuringiensis
subsp.
kurstaki
(strains: ABTS 351, PB 54, SA 11, SA 12 and EG 2348). Disse mikroorganismer foreslås
tilføjet til bilag IV, som er en liste over pesticider, der ikke skal fastsættes en grænse-
værdi for, fordi restindhold af pesticiderne ikke vurderes at have en sundhedsmæssig ri-
siko.
Udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt forslaget som et led i forskriftskomitéproceduren med
kontrol.
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af bilag til pesticidrammeforordningen. Ændringen vil være
direkte gældende i Danmark. I henhold til pesticidrammeforordningens artikel 34 fast-
sætter medlemsstaterne sanktioner for overtrædelse af forordningen.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser.
Forslaget vurderes heller ikke at have samfundsøkonomiske eller erhvervsmæssige kon-
sekvenser.
Forslaget er udarbejdet på basis af videnskabelige vurderinger fra Den Europæiske Føde-
varesikkerhedsautoritet (EFSA), som har vurderet, at mikroorganismerne ikke er syg-
domsfremkaldende for mennesker, og at de ikke vil danne toksiner.
DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget og vurderer, at de fore-
slåede ændringer er sundhedsmæssigt acceptable, også hvad angår kombinationseffek-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378722_0005.png
4
ter. DTU har på baggrund af den nuværende viden på området vurderet, at der ikke vil
være problemer som følge af kombinationseffekter for de mikroorganismer, som forsla-
get omhandler. En vedtagelse af forslaget vurderes på den baggrund at betyde et uæn-
dret beskyttelsesniveau i Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærknin-
ger:
Biodynamisk Forbrugersammenslutning har indsendt høringssvar med det hovedbudskab,
at alle fødevarer skal være biodynamiske eller økologiske for at undgå gift i fødevarer.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EF-
SA) har foretaget en risikovurdering af de pågældende grænseværdier. Landbrug og Fø-
devarer henholder sig til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) vurderin-
ger og har ikke yderligere bemærkninger til forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Alle pesticider, der anvendes i EU, skal gennem en grundig sundhedsmæssig vurdering,
som fører til fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for restindholdet i fødevarerne (bi-
lag II og III), eller som fører til den beslutning, at det ikke er nødvendigt at fastsætte
maksimalgrænseværdier (optagelse på bilag IV). Stoffer, hvor alle maksimalgrænsevær-
dierne sættes ned til detektionsgrænsen, overføres til bilag V. Pesticidrammeforordnin-
gen, og de deraf afledte forordninger, er derfor vigtige elementer i beskyttelsen af de
danske forbrugeres sikkerhed. Regeringen kan alene støtte forslag, der vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable.
Det er højt prioriteret fra dansk side, at pesticidrammeforordningen kan virke med hen-
blik på fuld harmonisering af reglerne vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdi-
er for pesticidrester i fødevarer i EU. For at dette kan lade sig gøre, skal rammeforord-
ningens bilag løbende ændres, herunder bilag II, III, IV og V.
For alle pesticiderne er det vurderingen, at de foreslåede ændringer vil medføre en til-
stand på fødevareområdet, der er sundhedsmæssigt acceptabel.
Regeringen kan støtte forslaget.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, re-
geringen har forelagt Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. Baseret på afstemningerne fra tidligere lignende forslag vurderes der at
være kvalificeret flertal for forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.