PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 272
Offentligt

Til medlemmerne af Folketingets Miljøudvalg

Vingsted, den 28. maj, 2014.

Angående: Ny rapport, der dokumenterer skarvens indflydelse på fiskebestandene.

Kære udvalgsmedlemmer.

Ynglebestanden af skarv i Danmark er den laveste i mere end 20 år, men paradoksalt nok er

den fiskeædende fugls negative påvirkning på visse fiskearter større end nogensinde.

De negative konsekvenser kan læses i en netop udgivet rapport, der som den første nogen-

sinde samler op på den tilgængelige viden om skarvens fødesøgning

. Rapporten er skrevet

af landets førende skarv-eksperter.

Ifølge rapporten skyldes den større negative påvirkning, at skarverne siden 2009/10 er be-

gyndt at fouragere i ferskvand i endnu højere grad. Men allerede inden denne adfærds-

ændring blev observeret, havde undersøgelser fra blandt andet Ringkøbing Fjord dokumen-

teret en stor, negativ indflydelse på eksempelvis de sårbare havørred- og laksebestande fra

Skjern Å.

Nogle af rapportens vigtigste konklusioner er:



Laksebestanden i Skjern Å bliver udsat for en så voldsom prædation, at det sandsyn-

ligvis mere end halverer antallet af laks i åen.

Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på

skarv. DTU Aqua-rapport nr. 283-2014. Af Niels Jepsen, Christian Skov, Stig Pedersen og

Thomas Bregnballe.

http://www.aqua.dtu.dk/~/media/Institutter/Aqua/Publikationer/Forskningsrap-

porter_251_300/283-2014_Betydningen-af-praedation-paa-danske-ferskvandsfiskebestande.ashx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Skarvens prædation er med meget stor sandsynlighed årsagen til, at den fredede stal-

ling er så godt som udryddet i Storåen, Danmarks femte største å-system, og stærkt

reduceret i hele dens udbredelsesområde.

Bækørredbestandenes kollaps i visse vandløb i 2009/10 skyldes med stor sandsynlig-

hed skarvernes fødesøgning i åerne.

En af verdens mest sjældne ferskvandsfisk, snæblen, blev i 2012 i Ribe Å efterstræbt

af skarven i så stort et omfang, at cirka 50 % af de elektrofiskede snæbler havde

skarvbid. Et skønnet tilbagegang i antallet af snæbler i Ribe Å falder sammen med

skarvernes ændrede fødesøgningsadfærd i vinteren 2009/10.



Disse konklusioner og en lang række andre observationer om skarven kan også læses i vores

populærvidenskabelige tidsskrift Miljø- og Vandpleje nr. 37, Skarven og Fiskebestandene

Antallet af ynglepar i Danmark er som nævnt gået fra cirka 42.000 par, da der var flest, til

cirka 25.000. Den vigtigste årsag til reduktionen er sandsynligvis mangel på føde, men også

regulering på redeniveau i Danmark og bortskydning i eksempelvis Frankrig har været med-

virkende faktorer. Men det er værd at huske på, at antallet af fugle i både Danmark og det

øvrige Nordvesteuropa befinder sig på et stabilt, højt niveau. Fuglen er derfor på ingen

måde truet

–

i modsætning til de fiskearter og -bestande, som udsættes for fuglens præda-

tion.

Skarven hører til i den danske natur, og det ikke vores ønske, at der skal indledes en generel

heksejagt på arten. Vi mener tværtimod, at udfordringerne skal løses i de områder, hvor

skarvernes prædation er så voldsom, at den dels truer den biologiske mangfoldighed og dels

muligheden for at udøve et spændende fiskeri med stang snøre.

Det bør her tilføjes, at lystfiskeri dyrkes af mellem 10 og 15 % af den danske befolkning, og

at lystfiskeri er en meget vigtig socioøkonomisk ressource mange steder i

”Vandkants-Dan-

mark”. Alene i Skjern Å er det estimeret, at laksefiskeriet genererer en meromsætning på

http://www.sportsfiskeren.dk/pdf/miljoe-og-vandpleje-38.

Send en mail til

[email protected],

hvis du ønsker en trykt version af bladet. Bladet er vedhæftet som fil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40-50 mio. kr. En reduktion i antallet af blanke opgangslaks kan derfor blive dyrt for er-

hvervslivet langs den jyske vestkyst.

For at få en mere effektiv forvaltning, er der behov for at tage nye virkemidler i brug. De

hidtidige har nemlig desværre vist sig at være uden den ønskede effekt i visse områder.

For at blive klogere på skarvens adfærd og dermed forhåbentligt kunne komme med kvalifi-

cerede forslag til den kommende forvaltningsplan, der skal udarbejdes i 2014 og træde i

kraft i 2015, har vi

–

via vores sæde i Skarvarbejdsgruppen

–

stillet en række spørgsmål til

en af forfatterne til rapporten, Thomas Bregnballe, fra Århus Universitet. Spørgsmålene og

Bregnballes svar vedlægges.

Spørgsmålene retter sig især imod, hvordan bortskræmning og afskydning samt reduktion i

antallet af ynglefugle kan gennemføres i afgrænsede områder, så det reducerer skarvernes

fødesøgning i forhold til de skrøbelige fiskebestande.

Et af vore spørgsmål går ud på, om det vil reducere skarvens prædation på de sårbare lakse-

stammer, hvis man beslutter, at skarven ikke skal kunne yngle i nærheden af de jyske lakse-

vandløb fra Storåen i nord til Varde Å i syd. Et sådan ”forbud” mod,

at skarven kan etablere

ynglekolonier, findes allerede i Vadehavs-området.

Bregnballe svarer, at det sandsynligvis vil kunne bidrage positivt, hvis de nuværende yngle-

kolonier fjernes og det beskrevne område helt friholdes for ynglende skarver. Men han an-

fører også, at der samtidig skal laves en indsats mod de skarver, der fouragerer i områderne,

og at det i visse tilfælde vil kunne medføre gener for andre fuglearter.

Ovenstående viser, at der med stor sandsynlighed findes muligheder for at genskabe sunde

fiskebestande i de hårdt ramte områder, uden at det går ud over skarvbestanden på lands-

plan. Men det illustrerer også, at der er behov for nytænkning og en prioritering, som i

endnu højere grad tager hensyn til fiskebestandene og fiskeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi ønsker med denne henvendelse at gøre opmærksom på den store og nu veldokumente-

rede udfordring, som skarverne udgør i visse dele af landet. Prædationen er i nogle områder

en alvorlig trussel mod fiskebestandene, lystfiskeriet og for det socioøkonomiske potentiale,

som denne fiskeriform besidder.

Vi håber desuden på, at henvendelsen kan være med til at øge den politiske forståelse for og

opbakning til, at det i den kommende forvaltningsplan er nødvendigt med nye initiativer,

som kan reducere skarvens negative indflydelse i de områder, hvor fuglene udgør et stort

problem.

Med venlig hilsen

Verner W. Hansen

Formand

Kaare Manniche Ebert

Biolog

./..

Pdf-filen:

”Foreløbige svar”… Thomas Bregnballes svar på vores spørgsmål om skarven.

Pdf-filen:

”M&V38web”. Miljø-

og Vandpleje 38. Skarven og Fiskebestandene. Populærvi-

denskabeligt magasin med skarv som tema.