PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 271
Offentligt

Biodiversitet- og

Arter

J.nr. NST-301-

00429

Ref. migre

Den 19. maj 2014

Miljøministerens tale ved samråd AC i Fødevare-,

Landbrugs og Fiskeriudvalget om sæler og

bæredygtigt fiskeri

Spørgsmål:

Fødevareministeren og miljøministeren bedes

redegøre for regeringens holdning og ønsker til

bestandsstørrelsen af sæler i de danske farvande

samt redegøre for, hvilke initiativer regeringen

vurderer, der fremadrettet skal til, for at skabe et

økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt fiskeri,

hvor der både er plads til sæler og fiskere.

Svar:

Jeg vil gerne starte med at sige, at sælernes

fremgang er et glædeligt bevis på, at vores

naturbeskyttelse virker. For bare 10 år siden var

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestanden af spættet sæl det halve af i dag

–

der var kun godt 30 gråsæler.

I 2012 var der ca. 16.000 spættede sæler og 1000

gråsæler i Danmark. Mange af de gråsæler, vi nu

ser ved Bornholm, er tilsyneladende strejfende

gæster fra den store svenske bestand i Østersøen.

Kun ca. 10 gråsælhunner yngler i Danmark.

Men en stigende bestand skaber også stigende

udfordringer for fiskerne, og jeg er meget

opmærksom på de problemer, som nogle fiskere

har med sæler. I marts måned havde jeg lejlighed

til at møde de bornholmske fiskere på Rønne

Havn og høre om deres oplevelser og

udfordringer. Det gør indtryk.

Jeg forstår godt, at det ikke er rart at se sælerne

tage fangsten og ødelægge garn. Men det er også

et grundvilkår for dem, der lever af naturens

ressourcer, at de deler disse med vildtet.

Om de nuværende bestande er af passende

størrelse, afhænger af, hvem man spørger. Nogle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fiskere mener, at bestandene er for store. For

mange borgere er de derimod et aktiv. Sælsafari

tiltrækker mange turister

–

både i Vadehavet og

omkring Hirsholmene ved Frederikshavn

–

tillidsfulde sæler, der kan ses på tæt hold ved

mange af vore kyster giver borgere og turister en

stor naturoplevelse.

Men når der spørges til regeringens holdninger og

ønsker til bestandsstørrelsen er det korte svar, at vi

har en forpligtelse til at sikre en gunstig

bevaringsstatus for de to sælarter, der findes i

danske farvande. Sælerne er nemlig beskyttet

igennem

EU’s

habitatdirektiv. Det er de, fordi

man har vurderet, at sælerne var truede, sårbare

eller sjældne i Europa.

Bevaringsstatus for sælerne vurderes hvert 6. år.

Her ser man på, om bestanden har en størrelse, der

gør det sandsynligt, at arten kan overleve på

længere sigt og, om arten er udbredt til alle

egnede levesteder i Danmark. På den baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foretages en videnskabelig vurdering af sælernes

bevaringsstatus.

Ved den seneste vurdering i 2012 blev spættet sæl

vurderet til at have gunstig bevaringsstatus i

Danmark. Gråsælen har fortsat ugunstig

bevaringsstatus i Danmark. Det går altså fremad,

men vi er stadig ikke i mål.

Derfor skal vi finde en god og balanceret løsning,

der tager hensyn til sælerne, men som også tager

fiskernes udfordringer alvorligt, og det involverer

både miljøministeriet og fødevareministeriet

Jeg har allerede

–

i tæt dialog med interessenterne

på området

–

justeret reglerne på miljøministeriets

område, så det nu også er muligt at regulere

gråsæl

–

og ikke kun spættet sæl. Det vil sige, at

man i visse situationer kan få tilladelse til at skyde

en gråsæl, hvis den gør alvorlig skade på fiskernes

net og deres fangst. På den måde har fiskerne nu

fået yderligere et redskab til at komme særligt

problematiske sæler til livs. Svenske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undersøgelser viser, at denne form for regulering

reducerer problemet væsentligt.

Samtidig er der i fødevareministeriet arbejdet

målrettet på skabe rammer for styrkelse af

kystfiskeriet i Danmark.

På lidt længere sigt, skal vi have revideret den

gældende forvaltningsplan for sæler, så den bliver

tilpasset den nye virkelighed, hvor sælerne er i

fremgang, f.eks. i forhold til reguleringspraksis,

fiskeripraksis samt forvaltningspraksis for

sælreservater.

Vi skal have belyst problemets omfang og mulige

langsigtede løsninger. Til det formål har

Miljøministeriet og Fødevareministeriet afsat

midler til, at der i 2014 og 2015 bliver gennemført

en række forskningsprojekter i samarbejde med

fiskerne.

Miljøministeriet har desuden bidraget til et

forskningsprojekt under Aarhus Universitet, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal se på bestandsudvikling, sælernes fødevalg,

bevægelsesmønstre, effekter af regulering osv.

Som fødevareministeren vil uddybe, ser andre

projekter under fødevareministeriet på

afværgeforanstaltninger og forbedrede

fangstmetoder.

De forskningsprojekter vil give os et solidt fagligt

grundlag for revisionen af forvaltningsplanen.

Forventningen er, at vi er på plads med den i

2016.

Jeg er selvfølgelig helt opmærksom på, at fiskerne

har et ønske om en kompensationsordning. Jeg

mener ikke, at en kompensationsordning er den

rigtige løsning på dette problem. Mit

udgangspunkt er det, som også er det gældende

princip i Danmark, nemlig at vildtet er sit eget.

Det betyder, at ingen er ansvarlig for vildtets

skader

–

heller ikke staten. Det gælder, når sæler

æder fiskerens fangst, eller når gæs ødelægger

landmandens afgrøder på marken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er gjort enkelte undtagelser fra dette princip.

Fx med ulven, fordi der med genindvandringen af

det store rovdyr efter 200 år opstod en helt ny

situation, som vi alle

–

også landmændene

–

skal

vænne sig til. Derfor kan man i nogle situationer

helt undtagelsesvist få kompensation for skader,

som ulven forvolder på husdyr. Og i områder,

hvor Naturstyrelsen generelt vurderer, at der er

særlig stor risiko for ulveangreb på husdyr er krav

om ulvesikker hegning fra husdyrejers side som

betingelse for kompensation for mindre husdyr

som får og geder.

Så for at opsummere, så synes jeg, at vi med den

midlertidige reguleringsordning og de

forskningsprojekter, der er sat i gang, har vist, at

vi tager problemet alvorligt og også giver fiskerne

nogle handlemuligheder. Jeg synes på den

baggrund, at vi allerede er godt i gang med at

finde en balanceret løsning, der både tager hensyn

til fiskere og sæler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er nu 6 dages siden, at den nye mulighed for

regulering trådte i kraft, og der er allerede søgt om

tilladelse og jeg forstår, at der er flere ansøgninger

på vej. Jeg vil naturligvis følge udviklingen tæt i

forhold til, hvordan den reguleringsordning så får

effekt og, hvorvidt man der benytter sig af

muligheden for også at kunne regulere også

gråsælen.