Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 27
Offentligt
1291216_0001.png
1291216_0002.png
1291216_0003.png
1291216_0004.png
1291216_0005.png

Høringssvar til :

Forslag til lov om ændring af lov om hunde.Hundelovens formål er at beskytte mennesker mod hunde.I 2011i) blev hen ved 4.200 mennesker skambidt af hunde og måtte efterfølgende søge lægehjælp.Antallet af skambid har i de 23 år, hvor der har været målt på det, ligget konstant på mellem 4.000og 5.000 om året. Hvilket betyder, at der i den målte periode er over 100.000 mennesker, der erblevet skambidt, heraf 40.000 børn. Og her er kun tale om de skambid fra hunde, som efterfølgendehar krævet lægebehandling på en skadestue. Hvor stort antallet af andre bid udgør, findes der ingenstatistikker på.Det fremsatteforslag til lov om ændring af hundelovenindeholder ingen initiativer til at nedbringeantallet af skambid snarere tværtimod, da det i visse tilfælde fremover vil være legalt for hunde atskambide mennesker.På et interessentmøde om hundeforbudsordningen med den daværende fødevareminister MetteGjerskov den 13. marts 2013, omhandlende tilrettelæggelse af hundelovens evaluering, gav hunudtryk for, at en revision af hundeloven også ville tilgodese de personer som grundlæggende ikkebryder sig om hunde, føler sig utrygge ved eller er direkte bange for løse hunde. Dette er på ingenmåde opfyldt i det fremsatte lovforslag.På trods af, at formålet med hundeloven netop er at beskytte borgerne mod hunde, (hundenesbeskyttelse findes i dyrevelfærdsloven), har der i det nedsatte Udvalget om hunde, hvis betænkningdanner grundlag for det fremsatte lovforslag, ikke været nogen repræsentant for den ca. 25 %ii)store gruppe af befolkningen, som ikke bryder sig om hunde, ej heller nogen der har talt på vegne afde over 100.000 som er blevet skambidt siden 1990. Derimod har de 6-7 % af befolkningen, somholder hunde, været repræsenteret af: Dansk Kennel Klub, Danmarks civile Hundeførerforening ogDen Danske Dyrlægeforening.Ifølge bemærkninger tilForslag til lov om ændring af lov om hunde,er baggrunden for lovforslagetbl.a. et antal skambidssager der har været genstand for omfattende offentlig debat.I alle de omhandlede sager, har der imidlertid været tale om, at hundeejerne ikke har overholdt deneksisterende hundelov, da de ikke har haft deres hunde i snor, eller har haft den fulde kontrol overderes hunde. Der er altså ikke tale om at hundeloven på dette område er uhensigtsmæssigt og derforbør laves om, men udelukkende om at hundeejerne har opført sig uansvarligt, ved at lade deresaggressive hunde løbe løs.Det er imidlertid lykkedes diverse hundeorganisationer med disse sager at fjerne fokus fra detvirkelige problem ved hundeloven: At der hvert år skambides mellem 4.000 og 5.000 mennesker.Derudover kommer ca. 3.000 personer hvert år til skade og må søge lægehjælp på grund af andreulykker forårsaget af hunde. Faldulykker og trafikuheld, som hovedsageligt skyldes at hundeneløber løs.1
Et meget enkelt og virkningsfuldt forslag vil derfor være et påbud om at hunde altid skal føres isnor. Der kan så oprettes afgrænsede områder, hvor hundeejeren kan lade hunden færdes uden snor(mindre parker i byerne og hundeskove), men på alle andre offentlige veje, stier eller pladser skalhunde altid føres i snor. Udover at nedbringe antallet af skambid fra hunde, vil et sådan lovforslagogså fjerne den frygt som er hos mange, når de møder løse hunde.

Bemærkninger til de enkelte paragraffer:

§ 1 a. Besiddelse og avl af følgende hunde er forbudt.Af bemærkninger til lovforslaget fremgår at opretholdelse af forbuddet mod de 13 hunderacer erbegrundet i et ønske om at varetage hensynet til borgernes sikkerhed og tryghed, og befolkningensfrygt for at blive angrebet af hunde på offentlige gader og veje.En undersøgelse foretaget af Københavns Universitet siger at 63 % af ikke hundeejere støtter detteforbud. Da der ikke er spurgt ind til specifikke hunderacer, kan det derfor sluttes, at befolkningenikke kun føler sig utrygge ved at møde en af de nu forbudte 13 hunderacer, men betydelig flerehunderacer, f.eks. en af de 12 hunderacer som er opført på observationslisten, idet disse hunde ogsåhar en størrelse og et udseende, der er egnet til at skabe frygt.§ 3 stk. 1Af denne § fremgår at:det er forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v.,der er åbne for almindelige færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er ifølge med en person,som har fuldt herredømme over dem.Fuldt herredømme over hunden,er et ikke anvendeligt begreb, da alle hundeejere til enhver tid vilhævde, at de har den fulde kontrol over deres hunde, på trods af, at de i realiteten ikke er i stand tilat kalde dem til sig. Derfor bør dette begreb udgå af hundeloven, og erstattes af: at hunde altid skalføres i snor.Denne ændring vil også gøre det lettere for politiet at administrere loven.
§ 3 stk. 2Af forslaget fremgår, at ejeren på hvis grund, hunden strejfer, har ret til at indfange hunden.Det er for os, som ikke bryder os om hunde eller er bange for hunde, meget grænseoverskridende oghelt uacceptabelt at have løse hunde på vores grund. Ifølge det nye lovforslag har ejeren af grundenlov til at indfange hunden. Det fremgår imidlertid også af bemærkninger til lovforslaget på side 23,at det er en acceptabelt adfærd fra hundens side, at den skambider et menneske hvis personen:2
”Tager fat i hunden, holder hunden fast, opfører sig truende overfor hunden, eller at hunden er iforsvarsposition overfor personen og derfor bider i angst. Alle disse fire situationer kan meget letopstå, når man forsøger indfange en hund, men et skambid vil ifølge den nye paragraf (§ 6 a stk. 5) ihundeloven fremover være acceptabel adfærd fra hundens side. Hvilke indebærer at hvis en løshund skambider en inde på ens egen grund, så sker der ikke nødvendigvis nogen sanktioner overforhunden eller hundeejeren. Hvilket i praktisk betyder at, at man fremover blot skal acceptere at havestrejfende hunde på sin grund, da det vil være forbundet med en ikke ubetydelig risiko at forsøge atindfange dem. F.eks. hvis man forsøgte at indfange en dobermann eller en rottweiler.I tilfælde hvor hunde strejfer (forlader hundeejers grund uden opsyn), bør det helt rimelige kravvære, at hundeejeren får påbud om at indhegne sin grund og holde hunden indenfor indhegningen.
§ 5 stk. 1Af denne paragraf fremgår det: På besidderens bopæl må en hund kun undtagelsesvis holdesbundet.Denne regel kan give problemer, når hunde strejfer, hvorfor reglen bør være, at besidderen hvisvedkommende ønsker at lade sin hund løbe løs på grunden, skal denne indhegnes.
§ 6a stk. 3Af denne paragraf fremgår, at omstændighederne omkring bidepisoden skal indgå i denhundesagkyndiges undersøgelse.I bemærkninger til lovforslaget fremgår endvidere, at der i vurdering af bidepisoder skal tageshensyn til hundenes naturlige adfærd, da skambid kan betragtes som normal eller acceptabel, ogblot være udtryk for hundes almindelige naturlige instinkterHvis hundes naturlige adfærd i visse situationer er at skambide, hvordan kan man så acceptere, at deikke altid skal holdes i snor?Udvalget om hunde finder desuden ikke, at der er grund til skelne mellem om en hund skambider enanden hund eller f.eks. et barn.Mennesker og hunde kan ikke sidestilles, men i forslaget sidestilles mennesker med dyr!Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår endvidere, at der skal være opfyldt to kriterier, før enaggressiv hund aflives.Der er således ikke nok at et menneske bliver skambidt. Der skal også være tale om et overfald /uacceptabelt adfærd fra hundens side.3
Tilsvarende er det heller ikke nok, at hunden overfalder et mennesker og bider det flere gange, hvisder ikke samtidig er tale om et skambid (sår der kræver syning).Kun hvis begge betingelser er opfyldt, skal politiet træffe afgørelse om aflivning. Hvis derimod kunden ene betingelser er opfyldt, skal det i stedet vurderes, om der kan gives pålæg efter §6 stk 2, nr1-4. Da der her kun er tale om at politimesteren kan, men ikke skal give et påbud, betyder det, at detikke nødvendigvis er forbundet med straf for en hund enten at overfalde eller at skambide f.eks. etbarn.Her bør der klart skelnes mellem bid af mennesker og bid af dyr, da såvel skambid som overfald isig selv bør bevirke at hunden skal aflives, hvis det er mennesker der bides.Der er i dag heller ingen krav om, at hunde der bider, uden at der er tale om et skambid, fremoveraltid skal føres i snor og bære mundkurv, hvilke som minimum burde være tilfældet.

Problemer i den nuværende hundelov som Udvalget om hunde ikke har forholdt sig til:

Til bemærkningerne til lovforslaget side 15 står: ”atdet meget ofte er ejeren, i lige så høj grad somhunden, der er problemet i de sager, hvor hunden påfører andre voldsom skade.”På den baggrundkan det undre, at der intet steds iforslaget til lov om ændring af lov om hundeopereres med atpersoner kan fradømmes retten til at holde hund i en kortere eller længere periode.Som der er i dag, kan hundeejere dagen efter, at de har fået aflivet en hund på grund af skambid,anskaffe sig en ny.
TrafikuheldSanktioner overfor hunde der forfølger cyklister eller vælter dem omkuld. Hvis der ikke indføres etgenerelt forbud mod at hunde må løbe løs, så burde der i det mindste være et krav at disse hundefremover altid holdes i snor eller inde på ejerens indhegnede grund.Løse hunde efter mørkets frembrudDa det for mange i sig selv er ubehageligt at møde løse hunde, er dette ekstra ubehageligt, når detsker efter mørkets frembrud, hvorfor der som minimum bør indføres et forbud mod løse hunde i”lygtetændingstiden”.Hundes efterladenskaberDer er heller ikke i lovforslaget indføjet en pligt for hundeejere til at fjerne hundenesefterladenskaber.Det må være rimeligt at det pålægges hundeejere at fjerne hundeekskrementer fra offentlige arealer.
4
Med venlig hilsenHenrik NilausforfatterSlotsvænget 21 B3400 HillerødMail: henrik.nilaus2tiscali.dkTlf. nr. 22 77 29 75
iii
Ulykkes Analyse Gruppen (AUG) Odense UniversitetTal fra Journalist Stig Olesen og terapeut Erik Lunøe
5