FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 252: Grundnotat om udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i Østersøen (delegeret retsakt)

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om udkast til plan forindførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i Østersøen (delegeret rets-akt).Det forventes, at BALTFISH formandskabet fremsender forslaget til Kommissioneninden den 25. juni 2014, således at regelsættet foreligger, når udsmidsforbuddettræder i kraft med virkning fra den 1. januar 2015.Den fælles henstilling fra det regionale samarbejde BALTFISH vil danne baggrundfor Kommissionens udarbejdelse af forslag til en delegeret retsakt. Rådets indsigel-sesfrist vil normalt være 2+2 måneder fra forslagets fremsættelse.Mht. påvirkning af beskyttelsesniveauet er vurderingen, at udsmidsforbuddet påsigt vil bidrage til en mere effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcerne. Denfælles henstilling er udarbejdet i overensstemmelse med den nye grundforordningfor den fælles fiskeripolitik.Regeringen forholder sig positivt til gennemførelse af tiltag i fiskeriforvaltningen,som følger af den nye grundforordning.

GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) iØstersøen (delegeret retsakt)ResuméDet Regionale Samarbejdsforum om Fiskeriforvaltningen i Østersøen (BALTFISH)1har ud-arbejdet udkast til fælles henstilling om udformningen af den plan, som skal sikre, at ud-smidsforbuddet i Østersøen kan gennemføres i overensstemmelse med den nye grundfor-ordning 1380/2013 for den fælles fiskeripolitik. På baggrund af en fælles henstilling fraBALTFISH skal Kommissionen udarbejde forslag om indførelsen af udsmidsforbuddet, dervedtages som delegeret retsakt. Det forventes, at BALTFISH formandskabet fremsenderforslaget til Kommissionen inden den 25. juni 2014, således at regelsættet foreligger, nårudsmidsforbuddet træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2015.BaggrundGrundforordningen 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik, særligt artikel 18, lægger optil et udvidet regionalt samarbejde mellem medlemsstater med en direkte forvaltnings-mæssig interesse i geografiske områder inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik.De pågældende medlemsstater kan med hjemmel i artikel 18 fremsende en fælles hen-stilling om indholdet til en udsmidsplan til Kommissionen. Kommissionen kan på bag-grund af den fælles henstilling vedtage en endelig udsmidsplan indeholdende de elemen-ter, som i henhold til grundforordningen kan inkluderes i en udsmidsplan.Forslaget til udsmidsplan vedtages af Kommissionen med hjemmel i grundforordningen1380/2013, særligt artikel 15, stk. 6 og 18 som en delegeret retsakt. Den delegerederetsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse in-den for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efteranmodning fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslut-ning om indsigelse med simpelt flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvali-ficeret flertal.Kommissionen forventer, at forslaget kan vedtages som en delegeret retsakt cirka tremåneder efter den fælles henstilling er modtaget officielt af Kommissionen. Med den de-legerede retsakt kan der lovgives for, hvilke arter, der skal omfattes, hvilke undtagelser

2der kan gives, anvendelse af ”de minimis"2reglen, bestemmelser om fangstdokumentati-on og bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser.NærhedsprincippetForslaget vil være et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærheds-princippet er tilgodeset.Formål og indholdI EU’s strategi for Østersøområdet, som blev vedtaget i 2009, lægges der vægt på styr-kelse af samarbejdet med udvikling af fælles regionale initiativer. Danmark har i densammenhæng påtaget sig opgaven med koordinering af et udkast til fælles henstilling omindførelse af udsmidsforbuddet i Østersøen. Den regionale koordination foregår inden forrammerne af BALTFISH.Med reformen af den fælles fiskeripolitik indgår det regionale samarbejde mellem med-lemsstaterne også som et centralt element i forbindelse med udarbejdelse af fælles hen-stillinger/forslag inden for fiskeriforvaltningen. BALTFISH har den 4. februar 2014 frem-sendt et foreløbigt udkast til fælles henstilling til Kommissionen om en udsmidsplan forØstersøen.En udsmidsplan skal i henhold til grundforordningen indeholde følgende elementer:specifikke bestemmelser for fiskeri eller arter, omfattet af udsmidsforbuddet,specifikke undtagelser fra udsmidsforbuddet for så vidt angår arter, som ifølge vi-denskabelig dokumentation udviser en høj overlevelsesrate,bestemmelser om særlige undtagelser (”de minimis”)bestemmelser om fangstdokumentation oghvis det er relevant, fastsættelse af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrel-ser.BALTFISH har af hensyn til et overblik over relevante elementer for gennemførelse af ud-smidsforbuddet i sit udkast til udsmidsplan valgt at supplere det obligatoriske indholdmed yderligere elementer, som har sammenhæng med indførelsen af udsmidsforbuddet,men som ikke vil være inkluderet i den delegerede retsakt, der vedtages af Kommissio-nen.Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STEFC) har på mødeden 10.-14. februar 2014 vurderet BALTFISH’s udkast af 4. februar 2014 og vil afgiverapport herom i april 2014.Udsmidsforbuddet i Østersøen skal fra 1. januar 2015 gælde fiskeri efter små pelagiskearter og for fiskeri til industriformål. Konkret betyder dette, at sild og brisling bliver om-fattet af forbuddet. Fra samme tidspunkt skal laks også være omfattet af forbuddet. Se-nest med virkning fra. 1. januar 2017 skal forbuddet gælde for alle andre arter, der erunderlagt fangstbegrænsninger, hvilket vil være torsk og rødspætte.

3BALTFISH foreslår dog, at forbuddet skal gælde for torsk med virkning fra 1. januar 2015og for rødspætte senest fra 1. januar 2016. I BALTFISH arbejdes der endvidere med for-slag om at udvide forbuddet til også at gælde for havørred senest fra 1. januar 2016.Derudover indeholder udkastet forslag til undtagelsesbestemmelser fra udsmidsforbuddetved brug af forskellige stationære redskabstyper (for eksempel bundgarn og tejner) i for-skellige fiskerier.Endelig foreslås - såfremt sælbeskadigede fisk fortsat er omfattet af udsmidsforbuddet, at”de minimis”-undtagelsen fra udsmidsforbuddet i Østersøen på op til 5 % bringes i an-vendelse ved fangster af fisk, der er beskadiget af sæler, fortrinsvis laks og torsk. BALT-FISH har i det foreliggende udkast ikke andre forslag til brug af ”de minimis” reglen, menvil løbende følge op på, om der opstår behov for, om denne regel med fordel kan anven-des inden for andre fiskerier i Østersøen.Et vigtigt element i udkastet er forslaget om nedsættelse af den bevarelsesmæssigemindstereferencestørrelse3for torsk fra 38 cm til 35 cm for at opnå en fornuftig og bære-dygtig anvendelse af ressourcerne. STECF har vurderet, at en reduktion af mindstemåletfor torsk sandsynligvis vil have en positiv indvirkning på økonomien i fiskeriet, og at re-duktionen af mindstemålet ikke vil medføre en stigning i fiskeridødeligheden for torsk.BALTFISH landene støtter på den baggrund en nedsættelse af mindstemålet. Der drøftestillige en ændring af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for laks fra 60 cmtil 50 cm. Sideløbende hermed vil arbejdet med udvikling af mere selektive fiskeredska-ber fortsætte.BALTFISH har foreløbigt konkluderet, at kontrollen som udgangspunkt bør gennemføresved brug af allerede kendte kontrolinstrumenter og suppleres, hvis nødvendigt, med nyetiltag.Foruden forslag, der kan vedtages ved en delegeret retsakt foreslår BALTFISH endvidere,at ordningen med havdage for fiskeri efter torsk afskaffes snarest muligt. Dette begrun-des med, at kvoteregulering under de givne betingelser er tilstrækkelig til at nå de biolo-giske målsætninger for bestanden. Henstillingen fra BALTFISH understøttes af både DetRådgivende Havundersøgelsesråd (ICES) og STECF. Ændring af havdagereguleringen kanikke vedtages som delegeret retsakt, men må ske enten ved en ændring af torskeforvalt-ningsplanen for Østersøen i rådsforordning 1098/2007, som skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab eller i en anden tilsvarende retsakt. Fra dansk side ar-bejder man for at få ændringen indarbejdet i det såkaldte omnibusforslag KOM (2013)451.

4Derudover lægger udkastet op til anvendelse af grundforordningens forskellige former forfleksibilitet mellem arter4og mellem årene (år til år fleksibilitet)5. I overensstemmelsemed grundforordningen understreger BALTFISH vigtigheden af, at kvoter for de berørtearter fremover skal afspejle fangster, idet udsmid ikke længere er tilladt. I BALTFISHdrøftes fortsat detaljer for udformningen med henblik på at respektere kravet om relativstabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande og bæredygtighed.En række af de gældende tekniske bestemmelser og visse kontrolbestemmelser skal æn-dres som følge af indførelse af udsmidsforbuddet. Kommissionen har i ”omnibusforslaget”fremsat ændringsforslag med det formål, at der per 1. januar 2015 ikke er lovgivnings-mæssige hindringer af teknisk karakter for indførelse af udsmidsforbuddet. Dette forslagindeholder ændring af en række forordninger. Senere vil endvidere følge en egentlig revi-sion af de tekniske regler, som tager højde for den nye grundforordnings regionaliseredetilgang.I BALTFISH henstillingen lægges op til, at udsmidsplanen løbende evalueres med henblikpå justeringer af utilsigtede virkninger af forslaget, ikke mindst i lyset af de mange usik-kerheder, der knytter sig til en gennemgribende omlægning af fiskeriforvaltningen. Detbemærkes i øvrigt, at en udsmidsplan ifølge grundforordningen alene gælder for en 3-årig periode.UdtalelseEuropa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.KonsekvenserDer er allerede forudset statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentligeved indførelse af udsmidsforbuddet, som er vedtaget i forbindelse med den nye grundfor-ordning. Ligeledes er det forudset, at overgangen i forbindelse med indførelsen af ud-smidsforbuddet vil have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhver-vet. Det er vurderingen, at udsmidsforbuddet på sigt vil bidrage til en mere effektiv ogbæredygtig anvendelse af ressourcerne.I relation til den konkrete udsmidsplan forudses der først og fremmest øgede udgifter tiladministration og i relation til kontroldelen. Der vil endvidere være erhvervsøkonomiskekonsekvenser, der især vil afhænge af, hvordan kontroldelen tilrettelægges for Østersø-en.Høring§ 5-udvalget (fiskeri) er den 22. august 2012 blevet hørt om et foreløbigt udkast til ind-hold i en udsmidsplan. BALTFISH har endvidere sendt det foreliggende udkast til høring iØstersøens Regionale Råd. De danske interesseorganisationer er dels blevet orienteret

Grundforordningen giver adgang til i et vist begrænset omfang og under nærmere betingelser at afskrivefangster på kvoten for målarter, forudsat de ikke overstiger 9 % af kvoten for målarter, og hvis bestanden afikke-målarterne ligger inden for sikre biologiske grænser. For eksempel fangster af torsk, rødspætte, laks oghavørred med bundgarn og tejner.5”År til år fleksibilitet” giver mulighed for, i et begrænset omfang, at overføre uudnyttede dele af kvoten for deenkelte lande til det efterfølgende år. Ligeledes kan man i begrænset omfang låne af det følgende års kvote forden pågældende art.

5gennem CFP-Dialogforum6, og dels har de i et særskilt møde den 17. marts 2014 haft lej-lighed til i detaljer at drøfte udkastet til fælles henstilling til udsmidsplanen.Den 22. april 2014 forelå det nyeste udkast til fælles henstilling om en udsmidsplan forØstersøen.Danmarks Fiskeriforening finder i det seneste udkast af 22. april 2014, at torsk ikke børmedtages i discardplanen med virkning fra 1. januar 2015, da der er manglende videnom de praktiske konsekvenser af forbuddet. Foreningen ønsker endvidere, at der bliveren generel undtagelse fra forbuddet for fiskerier med bundgarn for at begrænse fiskeri-dødeligheden, og at forhold, som kan begrundes i ”force majeure”, ligeledes undtages fradiscardforbuddet. Endelig rejser Danmarks Fiskeriforening tvivl om, hvorvidt discardfor-buddet for fiskerier i Østersøen kan indføres på forsvarlig vis med virkning fra 2015, idetdiscardplanen i sig selv alene udgør en begrænset del af en samlet pakke, som skal un-derstøtte dette forbud. Som eksempler på andre dele af en samlet pakke nævnes kvote-forhøjelser og håndtering og opbevaring af fangster om bord. Endelig mener DanmarksFiskeriforening, ” at det for fiskerierhvervet fortsat er meget usikkert, hvilke rammer lan-dingspåbuddet vil give fiskeriet fremover, og hvad det betyder for erhvervets økonomi”.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen forholder sig positivt til gennemførelse af tiltag i fiskeriforvaltningen, som føl-ger af den nye grundforordning.Regeringen vil arbejde for at få et praktisk velfungerende udsmidsforbud, og for at reg-lerne bliver så enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive som muligt.Regeringen arbejder endvidere for, at ændring af mindstemålet for torsk i Østersøen fra38 cm til 35 cm indarbejdes enten i en delegeret retsakt, der implementerer udsmidspla-nen eller i omnibusforslaget.Regeringen arbejder for, at havdageordningen fjernes inden for rammerne af ”omnibus-forslaget” eller anden relevant retsakt som en ændring af den eksisterende torskeforvalt-ningsplan i Østersøen.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at BALTFISH medlemsstaterne bliver enige om indholdet i den fælles hen-stilling om udsmidsplanen for Østersøen, og det vurderes derfor, at der opnås tilslutningtil Kommissionens senere forslag herom.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Der er oversendt et orienterende notat om regionalt samarbejde indenfor den fælles fi-skeripolitik til Folketingets Europaudvalg den 2. april 2014.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.