Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 250
Offentligt
1367380_0001.png
1367380_0002.png
1367380_0003.png
Side 1af3

Notat til Landbrug & Fødevarers præsentation til Miljøudvalgets høring 7. maj 2014

om vandmiljøets tilstand.

Vandmiljø og natur 2012

Formålet med rapporten Vandmiljø og Natur 2012 er, at give et overblik over tilstandenog udviklingen for vandmiljø og natur som en orientering til folketingets Miljøudvalg samtandre interesserede. Baggrunden er de data, der indsamles i NOVANA-programmet.I rapporten Vandmiljø og Natur 2012 er der tegn på forbedringer i miljøtilstanden, hvilketbandt andet ses i følgende citater:Der er indikationer på strukturskifte i retning af genskabelse af en mere iltet havbund(side 8)2012 var året med den højeste målte sigtdybde i fjordene siden 1989 (side 70)Klorofylindholdet i fjordene er faldet signifikant fra 1989 – 2012 (Side 71)Men der er desværre også flere parametre, hvor der ingen signifikant udvikling har væretsiden 1989. Det gælder blandt andet ålegræssets dybdegrænse og sigtdybden.Målsætningen for miljøtilstanden i vandområderne er fastsat igennem EU’svandrammedirektiv. Det er implementeret ved vandplanerne og de kommendevandområdeplaner i Danmark. Vandmiljø og Natur-rapporterne beskriver ikke tilstandenfor vandområderne i forhold til denne målsætning. Det gør basisanalysen forvandområdeplanerne 2016-2021, der udkom i februar 2014.Målopfyldelse i vandrammedirektivet bedømmes udelukkende på baggrund af biologiskekvalitetselementer.For kystvande har Danmark valgt at benytte de biologiskekvalitetselementer ålegræssets dybdeudbredelse, fytoplankton og bundfaunaindex. Ifølgebasisanalysen for vandområdeplanerne 2016-2021 er 95 % af kystvandene i risiko forikke at opfylde miljømålene i 2021. For vandløb gælder det, at målsætningen ivandområdeplanerne er fastlagt på baggrund af kvalitetselementerne DanskVandløbsfaunaindex, fisk og planter. Målopfyldelse i vandløbene er hovedsageligtbestemt af de fysiske forhold. Her gælder det, at 62 % af vandløbene er i risiko formanglende målopfyldelse i 2021 ifølge basisanalysen.Næringsstofkoncentrationen er én blandt mange støtteparametre i vandrammedirektivet,og der er derfor ikke fastsat en specifik målsætning for den. Dermed er det de biologiskemål, EU’s vandrammedirektiv sætter målsætninger for.Når basisanalysen beskriver en risiko for manglende målopfyldelse for 95 % afkystvandende i forhold til vandrammedirektivets mål, er Danmark meget langt framålsætningen. Det er på trods af en meget omfattende og omkostningsfuld indsats forbåde erhverv og samfund. Landbrug & Fødevarer mener, at det afspejler, at den hidtidigeindsats er forfejlet.Det faglige grundlag er for dårligt f.eks.:-Ensidigt fokus på kvælstof med ”ålegræsværktøjet”, der beskriver sammenhængenmellem ålegræssets dybdegrænse og kvælstofudledningen. Her hersker der nugenerel konsensus om, at det er uegnet som forvaltningsværktøj (Ålegræsværktøjeti vandplanerne, Miljøministeriet og Fødevareministeriet, 2011).-Manglende analyse af vandområderne med alle de væsentligste påvirkningsfaktorerOmkostningsfuld indsats bl.a.:-Generel undergødskning med kvalitetsforringelse og udpining af jorden til følge.
Side2af3
-Konkurrenceevneforringelse-Et tab på 1,6 milliarder kr. ved 5- års gennemsnit og betydelig højere tab ved deaktuelle prisniveauer forbundet med undergødskningen der giver lavere udbytte ogdårligere kvalitet (Videncentret for Landbrug)Landbrug & Fødevarer mener derfor som Natur- og Landbrugskommissionen, atmiljøreguleringen skal nytænkes, herunder at kvælstofreguleringen skal målrettes. Natur-og Landbrugskommissionens advarer således om, at ”en yderligere reduktion afnæringsstofudledningen fra landbruget kan bliver meget dyr og uden den ønskede effekt,hvis den nuværende generelle kurs for reguleringen fortsætter”

Analyser af miljøtilstanden

Det er nødvendigt, at foretage en analyse af tilstanden i hvert vandområde for at findefrem til årsagerne til manglende opfyldelse af forpligtigelserne i vandrammedirektivet.Analyse skal besvare følgende spørgsmålEr der et problem i det marine vandmiljø?Hvad skyldes det?Alle de væsentligste påvirkninger skal adresseres såsom klimaforandringer,råstofindvinding, næringsstoffer fra tilgrænsende vandområder, fiskeri, næringsstofferfra landbaserede danske kilder samt fortidens udledninger der stadig påvirker miljøetsom puljer af organisk stof i sedimentet.Hvis påvirkningsfaktorer ikke lader sig ændre, enten fordi det er umuligt, eller det f.eks.ikke kan lade sig gøre af økonomiske årsager, skal målsætningen for et vandområderevideres. Det støttes endvidere af følgene citater fra delrapporten Marine områder 2012under Vandmiljø og Natur 2012, hvor der står at ”ændringerne i de marine økosystemerer så store og mangeartede, at det ikke kan forventes at systemerne vender tilbage tiltidligere observerede tilstande blot ved at fjerne en af påvirkningerne” og”klimaforandringer vil kunne forsinke eller helt umuliggøre, at tidligere tilstande opnås”(Delrapport af Vandmiljø og Natur 2012 ”Marine områder 2012”, side 136).Landbrug & Fødevarer mener, at det er helt centralt for at opnå en forbedret miljøtilstand,at alle påvirkningsfaktorerne adresseres samt at en realistisk målsætning fastslås.

Model for målrettet regulering

Målrettet regulering af landbrugets kvælstofanvendelse kan skabe vækst både for miljøog samfund. Det er helt afgørende, at vandområderne kortlægges for at finde devandområder, hvor kvælstof fra dansk landbrug har betydning, og hvor det ikke har.Fremgangsmetoden:Ingen betydning af kvælstof fra dansk landbrug-Gødskning til økonomisk optimumHvor kvælstof fra dansk landbrug har betydning.-Udledningstilladelser baseret på analyse af vandområde og oplandet-Nye målrettede virkemidler. Der er brug for en bredere palet af virkemidler-Valgfrihed mellem virkemidler for at skabe det optimale for den enkelte bedrift-Mulighed for at måle udledningen og blive reguleret på baggrund herafDermed sikres der også mulighed for optimal landbrugsproduktion i områder medrestriktioner i forhold til næringsstoffer.

Marine virkemidler

Side3af3
Der findes et stort potentiale i at hjælpe den gode tilstand tilbage direkte ivandområderne. De marine virkemidler har en effekt i løbet af ganske kort tid imodsætning til nogle af de landbaserede, hvor effekten, afhængigt af oplandet, kan væremange år undervejs. Analyserne i hvert enkelt vandområde skal igen benyttes til atfortælle hvilke virkemidler, der kan benyttes med succes.MiljømuslingerMiljømuslinger benyttes allerede i dag af havbrug som kompensationsopdræt i forholdtil kvælstof. Landbrug & Fødevarer mener, at det også skal være muligt for landmænd.Forsøg i Skive fjord med miljømuslinger viste en effekt på sigtdybden svarende til enN-reduktion fra land på 10 %. Modellering i forbindelse med forsøget viste, at 4-6muslingefarme kan forbedre sigtdybden mere, end det er muligt ved reduktioner fraland (Mumihus, Aarhus Universitet, DCE).Netop afsluttede forsøg fra Aarhus Universitet (Foulum) viser, at miljømuslingerne eregnede til grisefoder med højt indhold af protein og fin fordøjelighed. Det kan sænkeomkostningseffektiviteten af virkemidlet og samtidig mindske importen af tilskudsfoder iform af sojaskrå fra Sydamerika.Udplantning af ålegræsÅlegræs har mange steder svært ved at etablere sig igen. Ved udplantning hjælpesplanterne på vej, så ålegræs kan vende tilbage på få år i modsætning til årtier.Ålegræs er en nøgleorganisme i det kystnære havmiljø, hvor den virker sompartikelfilter, binder havbunden, som kystsikring og som habitat for mange arter.Reetablering af ålegræsbede fjerner desuden 150 kg N/ha/år i Odense Fjord (MogensFlindt, Syddansk Universitet)StenrevStenrev kan nogle steder medvirke til at sikre den biologiske tilstand EU’svandrammedirektiv, sætter som mål.2Reetablering af 2 km stenrev i Limfjorden kan kompensere for op til 1000 ton N/år

Opsummering

Målrettet regulering bør erstatte den nuværende, så der skabes vækst, beskæftigelse ogmålopfyldelse.Analyser af vandområderne for at fastslå væsentlige påvirkningerIndsats mod alle de væsentligste påvirkninger for at opnå resultaterRevideret målsætning, hvor der tages højde for klima og fortsatte påvirkninger.Gødskning til økonomisk optimum hvor kvælstof fra dansk landbrugt ikke er envæsentlig påvirkningfaktorUdledningstilladelser på baggrund af analyser af vandområderne og kvælstof fjernelsepå vandets vej mod havet.Nye målrettede virkemidler, der hjælper den gode tilstand hurtigere på vej og samtidigsikrer vækstDermed sikres den gode balance mellem et landbrugserhverv, der kanindløsevækstpotentialerne og imødekomme den stigende efterspørgsel efter fødevarer,samtidig med, at de biologiske miljømål i EU’s vandrammedirektiv nås.