Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 248
Offentligt
1367225_0001.png
Økonomisk
analyse
2. maj 2014
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V
T +45 3339 4000
F +45 3339 4141
E [email protected]
W www.lf.dk
Ammoniakkrav koster milliarder i eksport
Highlights
Danmark skal i 2020 have reduceret sin ammoniakudledning med 24
pct. i forhold til 2005-niveauet. Det er det absolut højeste reduktionsmål
blandt samtlige EU27-lande, hvor det samlede reduktionsmål ligger på 6
procent. Tysklands reduktionskrav er til sammenligning 5 procent.
Reduktionsmålet på 24 pct. stammer fra en rapport fra DCE under Aar-
hus Universitet fra 2012, hvori DCE forventer, at landbruget uden yderli-
gere tiltag vil reducere ammoniakudledningen med 24 pct.
Reduktionskravet for Danmark på 24 pct. er opstillet ud fra et uofficielt
og forældet grundlag, hvor der forventes en meget begrænset vækst og
en massiv implementering af ny miljøteknologi. DCE har da også siden
revideret sine forventninger på dette område.
Kravene til ammoniakreduktion i Danmark er således fire gange så højt
som EU gennemsnittet, samtidig med at der ikke på noget tidspunkt har
foreligget dokumentationen for realismen i at nå dette meget markante
mål.
Landbrug & Fødevarer har beregnet, at samfundet går glip af en årlig
eksport på 7,5 mia. kr. og en beskæftigelse på 11.000 arbejdspladser,
hvis dette realiseres, sammenlignet med forventningerne til eksport og
beskæftigelse, hvis anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissio-
nen og regeringens Vækstteam for Fødevarer realiseres.
Danmark har fra 2005 til 2011 allerede reduceret ammoniaktabet med
11 pct., samtidig med at produktionen er forøget. Vi har produceret me-
re, med mindre miljøbelastning – er blevet mere miljøeffektive.
I samme periode har de største ammoniakudledere i EU27 haft følgende
udvikling: Tyskland har reduceret ammoniaktabet med 3 pct., Italien med
8 pct., mens Spanien og Frankrig har
forøget
ammoniaktabet med hen-
holdsvis 1 pct. og 3 pct.
Danmark ligger således i spidsen med hensyn til miljøindsats.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1367225_0002.png
Dansk enegang grundlag for reduktionskrav
I FN’s Gøteborg-protokol om grænseoverskridende luftforurening er der ud
fra en dansk indmelding til protokollen fastlagt et dansk reduktionsmål på 24
pct. fra 2005 til 2020. FN-protokollen er vedtaget og står nu over for at skulle
ratificeres.
EU’s aktuelle direktivforslag om reduktionskrav for ammoniak bygger videre
på Gøteborg-protokollen og indeholder således et 24 pct. reduktionskrav for
Danmarks ammoniakudledning fra 2005 til 2020.
Måltallet i FN-protokollen stammer fra en DCE rapport fra januar 2012. Heri
forventedes, at landbruget uden yderligere tiltag ville reducere ammoniakud-
ledningen med 24 pct. som følge af en massiv implementering af ny miljø-
teknologi og antagelser om en meget begrænset vækst i produktionen.
Der foreligger ikke nogle officielle danske fremskrivninger af landbrugspro-
duktionen og landbrugets implementering af miljøteknologi som grundlag
herfor. DCE’s 2012-forventninger til udviklingen i landbrugets ammoniaktab
er derfor baseret på DCEs egne, uofficielle skøn over den fremtidige produk-
tion og miljøteknologi.
DCE har da også knap to år senere, i en rapport fra december 2013, revide-
ret sine forventninger og forventer nu kun en 15 pct. reduktion i den samlede
ammoniakudledning i 2020. Der forudsættes her en større vækst i produkti-
onen og en noget langsommere implementering af miljøteknologi end i
2012-rapporten.
Det er Landbrug & Fødevarers vurdering, at reduktionen på 24 pct. ikke kan
nås, uden at skade den vækst i landbrugsproduktionen, som er et af målene
med regeringens vækstplan for fødevarer. Det skyldes, at de teknologiske
muligheder for reduktion ikke vil være tilstrækkelige til at nå målet.
Markant reduktion frem til i dag
Dansk landbrug har siden 1990 reduceret ammoniaktabet markant, samtidig
med at landbrugsproduktionen er øget. Siden 1990 er produktionsværdien
målt i faste priser (mængderne) steget med 16 pct., mens ammoniakbelast-
ningen i samme periode faldt med 41 pct.
Side 2 af 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1367225_0003.png
Produktionsværdi (faste priser) og landbrugets ammoniaktab.
Indeks 1990 = 100. 1990 – 2012.
140
120
100
80
60
40
20
0
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
Indeks, 1990=100
Produktion
Ammoniaktab
Kilder: Danmarks Statistik: Nationalregnskabet; DCE (2013b); EIONET (2013).
Realisering af vækstpotentiale
I efteråret 2013 udarbejdede Landbrug & Fødevarer en scenarierapport,
hvori der blandt andet er opstillet et vækstscenarie for den fremtidige udvik-
ling i primærproduktionen (Landbrug & Fødevarer, 2013).
Vækstscenariet beskriver landbrugssektorernes egne vurderinger af, hvor-
dan produktionen kan udvikle sig frem mod 2020, hvis anbefalingerne fra
Natur- og Landbrugskommissionen og regeringens Vækstteam for Fødeva-
rer realiseres. Scenariet benævnes Bæredygtig Intensiv Produktion (BIP-
scenariet), fordi der samtidig med vækst i produktionen forudsættes en ud-
strakt implementering af miljøteknologi.
I BIP-scenariet stiger produktionen i det bæredygtige intensive scenarie med
25 pct. fra 69 mia. kr. i 2011 til 86 mia. kr. i 2020, målt i faste priser. Desu-
den stiger eksporten til 93 mia. kr. og beskæftigelsen til godt 122.000 perso-
ner.
1
Det samlede ammoniaktab
2
forudsættes trods disse vækstforventninger at
være uændret. Forventningen bygger på en række antagelser om den tek-
nologiske udvikling og implementering, herunder en gradvis indfasning af
stalde med lavere emissionsfaktorer og nedfældning eller forsuring af al fly-
dende husdyrgødning. (Se bilag). Den øgede indkomst fra produktionsvæk-
sten er med til at finansiere miljøteknologien.
1
Bemærk, at tallene for eksport og beskæftigelse her ikke udgør den samlede fødevareklynges eksport
og beskæftigelse. Den samlede eksport fra fødevareklyngen udgjorde i 2013 157 mia. kr. pr. år og den
samlede beskæftigelse er senest opgjort til 183.000 (såvel direkte som indirekte beskæftigelse). De
ovenfor angivne tal er noget mindre. Det skyldes bl.a. der i Vækstscenarierne ikke blev foretaget be-
regninger for alle sektorer. Agroindustrien indgik således f.eks. ikke i vækstscenarierne.
2
Fordampning fra stald, lager og udbringning af husdyrgødning, samt fra handelsgødning og afgrøder.
Side 3 af 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1367225_0004.png
Den samlede historiske og forventede udvikling i produktion og ammoniak-
tab i BIP-scenariet fra 2005 til 2020 er vist i figuren nedenfor.
Produktionsværdi (faste priser) og landbrugets ammoniaktab i BIP-
scenariet. Indeks 2005 = 100. 2005 – 2020.
140
120
100
80
60
40
20
0
2005
2008
2011
2014
2017
2020
Indeks, 2005 = 100
Produktion
Ammoniaktab
Kilder: Danmarks Statistik: Nationalregnskabet; DCE (2013b); EIONET (2013); Landbrug &
Fødevarer (2013).
Sammenligning med udlandet
Fra 2005 til 2011 har EU27 i gennemsnit reduceret ammoniaktabet med 5
pct., og EU27 er dermed samlet set meget tæt på målet om 6 pct. reduktion i
2020.
I samme periode har Tyskland reduceret ammoniaktabet med 3 pct., og det
samlede reduktionskrav for Tyskland er 5 pct.
Af de øvrige, største ammoniakudledere i EU27 har Italien reduceret med 8
pct., mens Spanien og Frankrig har forøget ammoniaktabet med henholds-
vis 1 pct. og 3 pct.
Til sammenligning har Danmark reduceret ammoniaktabet med 11 pct. fra
2005 – 2011.
3
Alligevel skal Danmark for at nå målet på 24 pct., reducere
ammoniaktabet med yderligere 13 pct.-point. Det er en markant højere re-
duktion end for EU27 i gennemsnit og for eksempel de største ammoniakud-
ledere i EU, Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien. Se figuren.
3
Der er benyttet 2011 som sammenligningsgrundlag af hensyn til sammenligning med EU-tal og Land-
brug & Fødevarer (2013). Der foreligger ammoniaktal for 2012, og fra 2005 -2012 har landbruget redu-
ceret ammoniaktabet med 12 pct.
Side 4 af 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1367225_0005.png
Krav til reduktion af ammoniaktab, udvalgte lande i EU og EU27 gen-
nemsnit. 2005 - 2020.
Indeks, NH3 (Gg)
120
100
80
60
40
20
0
2005
2008
2011
Denmark
Germany
Spain
France
2014
Italy
EU-27
2017
2020
Kilde: EEA (2013), UNECE (2012).
Danmarks andel af det samlede ammoniaktab i EU27 udgjorde i 2011 kun 2
pct.
Effekter for eksport og beskæftigelse
Der er foretaget en overslagsberegning af konsekvenserne for eksport og
beskæftigelse af kravet om en reduktion i ammoniaktabet på 24 pct.
Måltallet for Danmark med en reduktion i ammoniaktabet på 24 pct. stam-
mer som nævnt fra DCE (2012). Heri forudsættes en vækst i mælkeproduk-
tionen på 12 pct., mod 20 pct. i BIP-scenariet. Der forudsættes en vækst i
eksporten af smågrise, men ikke som i BIP-scenariet en vækst i slagtesvi-
neproduktionen. For de øvrige sektorer forudsættes der i DCE (2012) nul-
vækst.
I nedenstående beregninger er der forudsat en gennemsnitlig produktivitets-
stigning på 1,5 pct. om året. Det indebærer et fald i beskæftigelsen ved
uændret produktion.
Hvis ammoniakkravet fastholdes og de dermed forbundne forudsætninger
realiseres, vil det have alvorlige konsekvenser for samfundsøkonomien.
Landbrug & Fødevarers beregninger viser således, at sammenholdt med
BIP-scenariet vil samfundet gå glip af en eksport på ca. 7,5 mia. kr. og ca.
11.000 arbejdspladser.
I tabellerne nedenfor er vist hovedtallene i beregningen.
Side 5 af 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1367225_0006.png
Effekter for beskæftigelsen i 2020.
Antal be-
skæftigede
Svin
Mælk
Kødkvæg
Fjerkræ
Æg
I alt
2011
2020 - med
L&F (2013)
vækst
41.064
38.864
4.037
2.459
1.035
87.459
2020 - med
DCE (2012)
vækst
33.559
36.126
3.628
1.966
903
76.182
2020 -
Difference
7.505
2.738
409
493
132
11.277
38.449
36.071
4.157
2.252
1.035
81.964
Note: Tabellen viser en overslagsberegning af effekter for beskæftigelsen ved
sammenligning af forudsætninger i Landbrug & Fødevarer (2013) og DCE (2012).
Totaler og fordeling på sektorer indikerer kun størrelsesordener. Der er alene med-
taget de sektorer, der vurderes at blive berørt.
For mink er det med den aktuelle prisudvikling vanskeligt at forudsige udviklingen i
beskæftigelse og eksport, som derfor ikke er indregnet.
Kilde: Landbrug & Fødevarer, egne beregninger, baseret på DCE (2012).
Forskellen i beskæftigelse på ca. 11.000 arbejdspladser imellem de to sce-
narier er sammensat af to forhold. I DCE (2012) scenariet er der i forhold til
L&F (2013) scenariet dels et tab i forhold til 2011-situationen på ca. 5.500
arbejdspladser som følge af forbedret produktivitet, dels et tab på ca. 5.500
arbejdspladser, der ikke realiseres. Væksten i BIP-scenariet opvejer begge
disse tab, idet der i BIP-scenariets tal er taget højde for effekterne af produk-
tivitetsforbedringer.
Effekter for eksporten i 2020
Mio. kr.
Faste priser
Svin
Mælk
Kødkvæg
Fjerkræ
I alt
2011
2020 - med
L&F (2013)
vækst
35.289
21.741
4.150
3.568
64.748
2020 - med
DCE (2012)
vækst
31.872
19.577
3.151
2.682
57.282
Difference
30.792
16.519
3.151
2.682
53.144
3.417
2.164
999
886
7.466
Note: Tabellen viser en overslagsberegning af effekter for eksporten ved sammen-
ligning af forudsætninger i Landbrug & Fødevarer (2013) og DCE (2012). Totaler og
fordeling på sektorer indikerer kun størrelsesordener. Der er alene medtaget de
sektorer, der vurderes at blive berørt.
For mink er det med den aktuelle prisudvikling vanskeligt at forudsige udviklingen i
beskæftigelse og eksport, som derfor ikke er indregnet.
Kilde: Landbrug & Fødevarer, egne beregninger, baseret på DCE (2012).
Side 6 af 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1367225_0007.png
Der er lagt følgende forudsætninger til grund for beregningerne:
Vegetabilier (korn, frø, kartofler, sukkerroer) og gartneri antages ikke at
være påvirket af ammoniakkravene. Der forventes derfor ikke effekter
heraf for hverken beskæftigelse eller eksport.
I DCE (2012) er der antaget en stigning i produktionen af smågrise til
eksport, men derudover uændret eksport i 2020. Eksporten for svin sva-
rende til DCE (2012) er på det grundlag beregnet ved at lægge denne
eksport af smågrise til eksporttallet for 2011 (der svarer til uændret ek-
sport i faste priser).
Der var i 2011 en produktion af smågrise på 29,4 mio. I DCE scenariet
forudses en produktion af smågrise på 31,8 mio. i 2020. Det giver en
forskel på 2,4 mio. smågrise. Værdien heraf lægges til 2011 eksporttal-
let. Den øgede produktion af smågrise har ikke betydning for beskæfti-
gelsen og ammoniaktabet.
For mælkeproduktionen er det i DCE (2012) lagt til grund, at antallet af
malkekvæg er uændret, men at mælkeproduktionen øges med 12 pct.
frem mod 2020 som følge af en mere effektiv produktion. Beskæftigelse
og eksport svarende til DCE (2012) er på det grundlag beregnet ved at
anvende samme proportionale forhold mellem produktionsomfang på
den ene side og på den anden side beskæftigelse og eksport som i BIP-
scenariet.
Side 7 af 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1367225_0008.png
Kilder
EEA (2013): “European Union emission inventory report 1990–2011 under
the UNECE Convention on Long-range Transboundary Air Pollution
(LRTAP).” European Environment Agency, Technical report No. 10/2013.
EIONET (2013): EIONET Central Data Repository:
"Denmark_NFR_Report_2013.xls".
Danmarks Statistik: Nationalregnskabet.
DCE (2012):”Projection of SO
2
, NO
x
, NH
3
and particle emissions 2010-
2030”, Technical Report from DCE– Danish Centre for Environment and
Energy, no. 7, 2012.
DCE (2013a): “Projection of SO
2
, NO
x
, NMVOC, NH
3
and particle emissions
– 2012-2035”, Scientific report from DCE - Danish Centre for Environment
and Energy, no. 81, 2013.
DCE (2013b): “Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE", Sci-
entific Report from DCE No. 53, 2013; EIONET Central Data Repository:
"Denmark_NFR_Report_2013.xls";
Landbrug & Fødevarer (2013): Vækstscenarier for dansk landbrugsproduk-
tion”.
UNECE (2012): Parties to UNECE Air Pollution Convention approve new
emission reduction commitments for main air pollutants by 2020. May 2012.
Side 8 af 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1367225_0009.png
Bilag:
Forudsætninger om ammoniak i Landbrug & Fødevarer (2013)
Det er forudsat:
at de allerede vedtagne BAT-krav fortsat er gældende.
at der for planteproduktionen gives mulighed for at anvende den kvæl-
stofmængde, der er nødvendig for at opnå de forventede udbytter i 2020
og 2030 scenariet.
at der sker en gradvis indfasning af nye staldsystemer med lavere emis-
sionskoefficienter.
at målsætningen om anvendelse af 50 pct. af husdyrgødningen til energi
realiseres
at den øvrige, udbragte gylle enten nedfældes eller forsures til pH 6,0,
og at der sker en teknologiudvikling fra 2020 til 2030, hvor nedfæld-
ning/syre forbedres.
Landbrug & Fødevarer
Axeltorv 3
1609 København V
T +45 3339 4000
F +45 3339 4141
E [email protected]
W www.lf.dk
Yderligere kontakt
Thomas Søby
Anne Ohm
3339 4252 [email protected]
3339 4496 [email protected]