Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 245
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriInstitution:DepartementetKontor/initialer:Dyrevelfærdsenheden/CEHLSagsnr.:22961Dato:10. april 2014
Notat om status på forskning i afvikling af kirurgisk kastrationsBaggrundJustitsministeriet har tidligere fastsat en handlingsplan for afvikling af kastration, med en mål-sætning om at kirurgisk kastration skulle ophøre i 2014. Med baggrund i denne handlingsplansendes denne underretning om status for udviklingen på området.Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke findes alternativer til kastration, der kananvendes umiddelbart. I forbindelse med Svinetopmøde afholdt af fødevareministeren den 13.marts 2014, underskrev en lang række relevante aktører på området, herunder erhvervetsamt dyreværnsorganisationer, en erklæring med den målsætning at arbejde for stop for ka-stration senest i 2018.Kastration af hangrise foretages med henblik på at undgå ornelugt i det producerede kød, ideten mindre andel af hangrisene på slagtetidspunktet udvikler ornelugt, der af mange forbrugerekan lugtes og smages i kødet. Dyreværnsrådet afgav den 1. juli 2008 en udtalelse om kastra-tion af pattegrise og den dermed forbundne smertefølelse. Af udtalelsen fremgår, at kastrationaf pattegrise er forbundet med smerte, uanset på hvilken måde kastrationen foretages, og detfremtidige mål bør derfor være, at kastration af pattegrise undgås. Rådet anerkendte dogsamtidig, at der ikke findes alternativer til kastration, der umiddelbart kan tages i anvendelse.Fødevareministeriet har, i overensstemmelse med Justitsministeriets plan for afvikling af kirur-gisk kastration, indhentet oplysninger fra DCA - National Center for fødevarer og Jordbrugv/Aarhus Universitet (DCA), Landbrug & Fødevarer samt Fødevarestyrelsen vedrørende statusfor igangværende og kommende forskningsprojekter og initiativer om alternativer til kirurgiskkastration af pattegrise. Udtalelserne er vedlagt som bilag.De indhentede oplysninger viser, at alternativerne til kirurgisk kastration kan opdeles i følgen-de hovedgrupper: Fodringsmæssige tiltag, immunologisk kastration, kønssortering af sæd, an-dre avlsmæssige tiltag, tilrettelæggelse af produktionen af hangrise og detektion af ornelugt.De enkelte alternativer er behandlet nedenfor.For så vidt angårfodringsmæssige tiltaghar undersøgelser ifølge DCA vist, at der er lovendeperspektiver i at anvende bl.a. cikorie i foderblandinger til hangrise før slagtning med henblikpå at reducere problemer med ornelugt og -smag i svinekød. Fodring med cikorie vil såledespå sigt kunne være relevant, hvis der findes en praktisk anvendelig sorteringsmetode til at de-tektere ornelugt, jf. nærmere nedenfor i afsnittet vedr. ornelugt. De nuværende priser på ciko-rie betyder dog, at anvendelsen af cikorie i foderet – i hvert fald indtil videre – ikke er renta-bel, da udgifterne til cikorie væsentligt overstiger de produktionsmæssige fordele ved at pro-ducere hangrise. Landbrug & Fødevarer oplyser, at fodring med cikorie ikke i sig selv er et al-ternativ til kirurgisk kastration.
Senest har DCA sammen med Videncenter for Svineproduktion gennemført en afprøvning affodring med cikorie. Resultaterne viser, at fodring med cikorie medførte en reduktion af skato-lindhold, men at det ikke påvirkede indholdet af androstenon, som er det andet stof, der er an-svarlig for hangriselugt.Det er herudover publiceret, at også fodring med absorberende materialer uden ernærings-mæssig værdi, så som aktivt kul eller Tween (polyoxyethylene sorbitan monostearate), kanhave et potentiale som alternativ til kastration. Der forestår dog en betydelig forskningsind-sats, der bl.a. skal omfatte dokumentation af virkningsmekanismen, forekomst af eventuelleutilsigtede virkninger for grisen mv., førend dette evt. vil blive relevant i praksis.Fødevarestyrelsen har tidligere oplyst, atImmunologisk kastrationikke har fundet udbredelse iDanmark. Dette formodes stadig at være tilfældet.Landbrug & Fødevarer har oplyst, at organisationen sammen med Pfizer har afprøvet Pfizersvaccine (Improvac) til immunologisk kastration. I afprøvningen sammenlignes vaccinerede gri-se med sogrise og galte, idet der bl.a. fokuseres på grisenes foderudnyttelse og kødprocentsamt på indholdet af skatol i de forskellige grise. (Skatol er et almindeligt biprodukt ved fordø-jelse af proteiner, og er blandt de stoffer der kædes sammen med ornelugt.) Herudover vurde-res kødets spisekvalitet hos et udsnit af de slagtede grise. Afprøvningen er gennemført i 2 be-sætninger, og har vist, at de vaccinerede grise havde en produktivitet på niveau med sogrise,men bedre end galtgrise. De vaccinerede hangrise afveg dog markant mht. hangriselugt- ogsmag i forhold til galtene. Landbrug & Fødevarer har fortsat fokus på de arbejdsmiljømæssigeforhold i forbindelse med brug af vaccinen.Landbrug & Fødevarer har desuden oplyst, at der i forhold til anvendelsen af immunokastrationer en stor barriere omkring markedsmæssig accept både i EU og tredjelande, som pt. gør, atmetoden ikke umiddelbart vinder indpas i den danske svineproduktion. Der blev i 2013 udar-bejdet en rapport af MAPP centret ved Aarhus Universitet, som skulle afdække opfattelsen hosrelevante aktører på de vigtigste eksportmarkeder for mulige alternativer til kastration af små-grise anvendt i dansk svineproduktion. Rapporten viser, at der for et eksportorienteret landsom Danmark ikke i dag er én løsning som vil være acceptabel på alle eksportmarkeder. Denmest farbare vej vurderes at være en pålidelig og hurtig sorteringsprocedure.DCA har oplyst, at man ikke er bekendt med egentlige forskningsaktiviteter i Danmark ellerudlandet. DCA antager dog, at Pfizer er i gang med afprøvninger i andre lande i Europa og an-dre steder i verden. DCA har endvidere oplyst, at der i henhold til de seneste publikationer påområdet synes at være konkurrerende tiltag.I en ny rapport fra DCA ”Alternatives to surgical castration in Danish pig production – a positi-ve review”, fremgår det, at der findes dyr der ikke reagerer på vaccinen. Omfanget af non-respondere vurderes at være ca. 1 %. Det bemærkes desuden, at immunokastration udeluk-kende vurderes at være rentabelt for den halvdel af de danske svineproducenter, som på nu-værende tidspunkt har faciliteter til samtidig fodring.Vedkønssortering af sædvil man kunne frasortere hanceller og derved hovedsageligt produce-re sogrise. Teknologien kendes fra andre dyrearter, og vil – hvis det lykkes – kunne reducere
2
behovet for kirurgisk kastration væsentligt. For svin er de nødvendige teknologier imidlertidendnu ikke anvendelige i praksis.DCA har oplyst, at der er behov for yderligere forskning i teknologier til sortering af sæd og in-seminering, før metoden har praktisk relevans. DCA har endvidere oplyst, at man ikke er be-kendt med egentlige forskningsaktiviteter i Danmark vedrørende kønssortering af sæd. Land-brug & Fødevarer har støttet et forskningsprojekt hos det walisiske firma Ovasort Ltd, hvor derblev arbejdet på udvikling af en immunologisk metode til at kønssortere sæd. Projektet er nustoppet, da der ikke var sandsynlige gennembrud inden for en overskuelig fremtid. Endvideresynes flere udenlandske bioteknologiske firmaer ifølge DCA at være involveret i lignendeforskning.DCA vurderer, at kønssortering af ornesæd ikke kan forventes at være anvendeligt i praksisinden for de næste 5 år.Et andet alternativ til kastration er direktegenetisk selektion imod ornelugtved avlen af grise.DCA oplyser, at avl kan være en bæredygtig tilgang til at reducere niveauet af ornelugt, menforudsætter, at analyser foretaget af svinesektoren viser, at der er grundlag for dette. Detvurderes derfor ikke at være muligt at implementere dette inden for de næste 5 år.DCA og Videncenter for Svineproduktion har fra 2005-2010 deltaget i et EU-projekt (SABRE).Projektets resultater viser, at der er fundet et genområde, som forklarer 5 % af variationen iornelugt.Videncenter for Svineproduktion og KU-SUND har i 2012, med støtte fra Højteknologifonden,påbegyndt et tre-årigt erhvervs Post doc-projekt, ”Genomic Selection and Systems Genetics toreduce Boar Taint in Danish pigs: G-BOAT”. Projektets formål er, under anvendelse af geno-misk selektion, at reducere forekomsten af ornelugt i de tre danske svineracer under hensyn-tagen til genetiske relationer, der udtrykker ornens reproduktionsevne.Landbrug & Fødevarer bemærker, at den genetiske selektion ikke er en løsning på kort sigt,men at det på meget lang sigt formentlig vil være muligt at benytte sig af genetik til at redu-cere niveauet af de hormoner, som giver grundlag for ornelugt.Landbrug & Fødevarer oplyser i øvrigt, at ornelugtsegenskaber endnu ikke er indarbejdet iavlsmålet. Der arbejdes videre med et beslutningsgrundlag om, hvorvidt ornelugt skal indar-bejdes i det fremtidige program og beslutning forventes truffet i 2014.Vedproduktion af hangrisekan en sænkelse af slagtealderen for hangrise nedsætte risikoenfor kønsmodning før slagtning og dermed for udvikling af ornelugt. Tilrettelæggelse af produk-tionen af hangrise kan derfor, ifølge DCA, potentielt overflødiggøre kastration. DCA har imid-lertid på baggrund af en række gennemførte projekter oplyst, at der, selv ved så lav en slagte-vægt som 40 kg, normal dansk slagtevægt er 100 kg, er risiko for forekomst af ornelugt.I forbindelse med produktion af hangrise er det afgørende, at forbrugerne har sikkerhed modornelugt, hvilket kan søges sikret ved måling af nogle af komponenterne i ornelugt på slagte-gangen.
3
Produktion af hangrise kan endvidere vise sig at stille nye krav til produktionsprincipper, i formaf ændring i valg af race, grupperingsstrategier og opstaldningsforhold, idet hangrise har etandet vækstpotentiale og en anden adfærd end galte og sogrise. Den nyere forskning på om-rådet har især været rettet mod økologisk svineproduktion og udføres under de for økologiskproduktion gældende regler.I forbindelse med produktion af økologiske grise er der i regi af Friland og Dyrenes Beskyttelsede seneste år gennemført en række analyser af ukastrerede hangrise med skatolmetoden iRingsted kombineret med Human-nose testen.Videncenter for Svineproduktion har endvidere gennemført en screening i 6 økologiske besæt-ninger (50 hangrise fra hver) men indtil videre med en frasorteringsprocent på 26 pct., hvilkenvurderes at være for høj til, at det er økonomisk realistisk med en økologisk hangriseproduk-tion.Med hensyn til androstenon har DCA undersøgt indholdet af dette i forhold til slagtevægten.Undersøgelserne viste, at koncentrationen af androstenon i spæk steg markant med slagte-vægten.Landbrug & Fødevarer har i den forbindelse oplyst, at den maksimale grænse for slagtevægtenfor at opnå maksimal afregning netop er hævet med 4 kg. pr. slagtesvin, for at imødekommeen international udvikling i retning af en højere slagtevægt.Flere af de potentielle alternativer til kirurgisk kastration vil, som antydet, skulle kombineresmed metoder tilidentifikation af ornelugt på slagteriet.Der findes imidlertid på nuværendetidspunkt endnu ikke internationalt accepterede metoder til identifikation af ornelugt.Danish Crowns slagteri i Ringsted, der som det eneste i Danmark foretager kontraktslagtningaf hangrise, anvender i dag den såkaldte ”skatolmetode” (en metode, hvor der testes for til-stedeværelsen af skatol i kødet). Denne metode er imidlertid teknologisk set ikke tidssvaren-de. I dele af den hollandske og tyske svineproduktion foregår der sortering af hangrisekød veden såkaldt ”human-nose metode”, hvor mennesker lugter til kødet. Metoden følges ifølgeLandbrug & Fødevarer tæt af Danish Meat Research Institute (DMRI), men organisationen vur-derer umiddelbart, at den ikke forventes at kunne anvendes til hangriseslagtninger i størreomfang.DMRI har igangsat en række aktiviteter, herunder optimering af referenceanalyser for hangri-selugt (sensorisk analyse og kemisk analyse for skatol, androstenon og indol), sorteringsmeto-de (kritisk review af potentielle metoder, indledende test af udvalgte metoder samt udviklingog dokumentation af human-nose test til brug for kvalitetssikring af en mindre produktion afbl.a. økologiske hangrise) samt anvendelse af kød fra frasorterede slagtekroppe. Metoderne ernærmere beskrevet i udtalelsen fra DCA samt fra Landbrug og Fødevarer.RetsgrundlagetOm retsgrundlaget bemærkes, at Danmark er underlagt EU's direktiv om fastsættelse af mind-stekrav med hensyn til beskyttelse af svin (Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december2008). Det følger af direktivet, at det er tilladt at kastrere svin af hankøn ved brug af andremetoder end overrivning af væv. Hvis der foretages kastration senere end på syvendedagenefter fødslen, skal kastration altid foretages af en dyrlæge og under bedøvelse samt ved brug
4
af yderligere længerevarende smertebehandling. Længerevarende smertebehandling er be-handling, der foretages efter indgrebet for at lindre følgesmerter.Derudover indførtes, ved en ændring af bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr(bekendtgørelse nr. 1471 af 15. december 2010 om ændring af bekendtgørelse om halekupe-ring og kastration af dyr), krav om, at kastration af pattegrise inden for de første 7 levedøgnkun må foretages uden forudgående bedøvelse, hvis dyret gives smertebehandling i forbindel-se med indgrebet. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2011.En længevarende smertebehandling ville indebære at pattegrisen skulle gives gentagne dose-ringer af det smertebehandlende middel, og således ville skulle håndteres i forbindelse medhver dosering. Dette ville ikke være i overensstemmelse med Dyreværnsrådets udtalelser af 1.juli og 8. september 2008, hvori rådet udtrykkeligt lægger vægt på, at smertebehandling afpattegrise ikke må føre til, at pattegrise håndteres flere gange, end det allerede var tilfældetpå daværende tidspunkt.Landbrug & Fødevarer har oplyst, at den i 2009/2010 iværksatte smertelindring fortsat benyt-tes i praksis, men at man fortsat har fokus på, om der kan findes nye smertestillende midler,som måtte have endnu bedre effekt end de nuværende.Der er, ifølge DCA, fortsat ikke dokumentation for en lindrings- eller bedøvelsesform, som fuld-stændig lindrer smerter og ubehag forbundet med kirurgisk kastration af smågrise. Området erifølge DCA mangelfuldt belyst, og forskningsindsatsen er meget begrænset.SvinetopmødePå nationalt niveau afholdt fødevareministeren den 13. marts 2014 et Svinetopmøde, med del-tagelse af en lang række relevante aktører. Formålet med topmødet var at lægge bunden foren handlingsplan for bedre svinevelfærd, således at der kan ske markante dyrevelfærdsforbed-ringer på svineområdet. På topmødet var der også fokus på kastration. Der blev på topmødetvedtaget en erklæring, hvoraf det bl.a. fremgår, at kastration uden forudgående bedøvelseskal ophøre senest i 2018.GUPD har i 2013 bevilget 7,3 mio. kr. til et projekt med forskning i ornelugt med deltagelse afDMRI Teknologisk Institut, Videncenter for Svineproduktion, Københavns Universitet, DanishCrown og Tican. Hovedformålet med projektet er at udvikle en hurtigmetode til måling af or-nelugtstofferne skatol og androstenon, der kan anvendes on-line på slagterierne. Dermed vildet være muligt at frasortere slagtekroppe med et højt indhold af de to hormonstoffer, såledesat forbrugere ikke får en kedelig oplevelse med ildelugtende kød. Metoden er baseret på enspektrometrisk metode, og hvis der kan opnås en tilstrækkelig målesikkerhed, vil det bane ve-jen for ophør af kastration af ornegrise.Fødevareministeriet uddelte i 2012 1,75 mio. kr. til to konkrete forsknings- og udviklingspro-jekter, som kan bidrage med ny viden til udvikling af produktionsmetoder, der kan føre til enafvikling af kirurgisk kastration i svineproduktionen.Det ene projekt, der modtager støtte, hører under DMRI Teknologisk Institut. Instituttet mod-tager én million kroner til at undersøge, hvordan man kan frasortere svinekød med ornelugt.På den måde kan man undgå at skulle kastrere alle hangrise, fordi der er nogle af dem, somudvikler ornelugt. Formålet med projektet er at frembringe et kvalificeret vidensgrundlag,
5
hvorpå sorteringsgrænser for ornelugt kan fastlægges optimalt. Dette opnås ved at klarlæggedanske forbrugeres reaktion på fersk kød og kødprodukter produceret af hangrisekød med va-rierende indhold af ornelugtkomponenter, ved at fastlægge forbrugernes følsomhed over fordisse lugtkomponenter, og ved at undersøge om forbrugernes reaktion på og følsomhed overfor lugtkomponenterne ændres ved gentaget indtag af hangrisekød.Det andet projekt skal se på, hvordan man kan finde frem til de gener, som gør, at nogle han-grise udvikler den ubehagelige lugt. Projektet hører under Københavns Universitet og modta-ger i alt 750.000 kroner. Projektets overordnede formål er at udvikle bæredygtige genomiskeavlsværktøjer, der kan føre til eliminering af forekomsten af ornelugt i danske svinepopulatio-ner, uden at påvirke andre vigtige egenskaber, således at kirurgisk kastration kan undgås.EU-initiativDer arbejdes i EU-regi gennem en frivillig partnerskabserklæring hen imod afvikling af kirur-gisk kastration af svin pr. 1. januar 2018. Medunderskrivere af deklarationen forpligter sig tilat indføre bedøvelse eller smertelindring i forbindelse med kastration fra den 1. januar 2012,og der sigtes mod stop for kirurgisk kastration senest fra den 1. januar 2018.Erklæringen, som er den første af sin slags på EU-niveau, er udarbejdet og underskrevet af enrække aktører i den europæiske svinesektor, europæiske detailhandlere og dyrevelfærdsorga-nisationer.EU-Kommissionen har i den forbindelse, jf. Landbrug & Fødevarer, afholdt to møder i ekspert-gruppen vedrørende alternativer til kastration. Under møderne har kommissionen blandt andetinformeret om implementeringen af en finansiel beslutning på 10 mio. kr. fra 2011. Denne fi-nansielle beslutning er nu blevet udmøntet i en række konkrete projekter om hangriseproduk-tion vedrørende blandt andet forbrugere /markedsaccept, cost-benefit analyse, udvikling afhurtigmetoder samt projekter vedrørende avl/fodring.
6
