Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 236
Offentligt
1361009_0001.png
1361009_0002.png
1361009_0003.png
1361009_0004.png
1361009_0005.png
1361009_0006.png
1361009_0007.png
1361009_0008.png
17. april 2014
NaturErhvervstyrelsenCenter for Jordbrug[email protected]
Høring over udkast til ændring af randzoneloven og miljømålsloven
Vi har modtaget ovennævnte udkast i høring, og jeg skal ved nærværende tillade mig at afgive høringssvarpå vegne af Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug (BL).Randzoneloven er et ekspropriativt indgreb1Reduktionen af antallet af steder, hvor pligt til etablering eksisterer, ændrer ikke på, at etableringen af dedyrkningsfrie randzoner rammer det danske landbrug og den enkelte landmand med et så intensivtindgreb, at det må betegnes som et ekspropriativt lovindgreb.Konsekvensen af, at der fortsat undslås udbetaling af ekspropriationserstatning betyder, at størstedelen afde danske landbrug underlægges uproportional og yderst byrdefuld lovregulering.Randzonerne er således fortsat obligatoriske for alle landmænd, og der vil ikke blive udbetalt erstatning foretableringen. I stedet får landmændene mulighed for at søge en årlig kompensation.Alt afhængigt af, om det udlagte areal er i drift eller ej, er kompensationen indtil videre udmeldt til at værehenholdsvis kr. 2.100 eller 1.200 per hektar. Der er således tale om to standardiserede satser, som ikketager højde for de faktiske tab, som den enkelte landmand har ved etablering af randzoner.Kravet om etablering af randzoner indebærer dels et ekspropriativt indgreb i kraft af dens begrænsning afsagsøgernes ejendomsret, uden at sagsøgerne sikres fuld erstatning, og dels en krænkelse af sagsøgernesgrundlæggende rettigheder som borgere i Danmark.Randzoneloven er således i modstrid med:1)2)Grundlovens § 73,Tillægsprotokol til Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder grundlæggendefrihedsrettigheder, artikel 1., og
1
Jævnfør Den Europæiske menneskerettighedskonvention, 2. udgave, kommenteret af Peer Lorentzen, m.fl., s. 792, og bl.a. dommeneSporrong ogLönnroth 23. september 1982, pr 63, og Börekciogullari (Cökmez) og andre mod Tyrkiet ”The

applicants complained that de facto occupation of

their land by state authorities, without paying compensation, amounted to a disproporionate interference with their property rights, in

contravention of Article 1 of Protocol No. 1”.

Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:[email protected]Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:[email protected]hjemmeside :www.baeredygtigtlandbrug.dkDanske Bank kt.nr: 3208 10638984
3)
Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, artikel 17.
Tillægsprotokollen til Konventionen til beskyttelse af Menneskerettigheder og GrundlæggendeFrihedsrettigheder, artikel 1 (i det følgende forkortet til EMRK TP, artikel 1) beskytter ligesom Grundlovens§ 73 ejendomsretten, men beskyttelsen er mere omfattende end efter Grundlovens § 73, jf. blandt andetJens Elo Rytter i ”Individets grundlæggende rettigheder” s. 356 og 371f, hvor det anføres:”For det første fortolkes begrebet ”ejendom” efter EMRK TP 1, artikel 1 i visse henseender bredere enddet tilsvarende begreb i Grundlovens § 73, idet ikke kun eksisterende rettigheder, men også berettigedeforventninger om en fremtidig erhvervelse af ejendom, opretholdelse af en tilstand eller modtagelse afsociale ydelser i et vist omfang nyder beskyttelse som ”ejendom” efter EMRK TP 1, artikel 1. Dette gør isig selv EMRK TP 1, artikel 1 interessant […].For det andet beskytter EMRK TP 1, artikel 1 mod ethvert indgreb i ejendomsretten, mens Grl. § 73 kunbeskytter imod ekspropriation. Godt nok opererer Grl. § 73 med et bredere ekspropriationsbegreb endEMRK TP 1, artikel 1, men der vil ikke desto mindre være en række tilfælde, hvor alene EMRK TP 1, artikel1 vil kunne påberåbes; herunder ved begrænsninger i ejendomsretten, der rammer generelt, eller hvorindgreb i ejendomsretten gennemføres på en måde, der hensætter ejeren i uvished og retsusikkerhed.”Randzoneloven udgør derfor en krænkelse af EMRK TP, artikel 1, idet der med randzoneloven er foretagetså væsentlige indskrænkninger i de berørte landbrugeres ret til at anvende deres ejendom, at det populærtudtrykt kun erlandmandens jord af navn, ikke af gavn.Landbrugsjord, der har været anvendt tillandbrugsdrift gennem generationer, må ikke længere dyrkes. De berørte landbrugere, må som følge afrandzoneloven acceptere, at offentligheden får adgang til at færdes og opholde sig i randzonerne.I tilfælde, hvor en person berøves sin adgang til uforstyrret at nyde sin ejendom som følge af samfundetsråden, er det jævnfør artikel 1 en betingelse, aterstatning udbetales automatisk,det vil sige uden påkraveller ansøgning fra borgeren, jævnfør blandt andet dommene i Carbonara og Ventura mod Italien af 30. maj20002og Börekciogullari (Cökmez) m.fl. mod Tyrkiet af 19. oktober 2006, pkt. 42: ”In addition to theconclusions of the Constitutional Court in its judgment og 10. April 2003, the Court notes that Article 38 ofthe Law nr. 2942 provided that compensation for deprivation of property is not paid automatically by theauthorities, but must be claimed by the landowner. That may prove to be inadequate protection”.Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, artikel 17 indrømmer berørte landmændmindst samme beskyttelse som EMRK TP, artikel 1 og sikrer derfor også borgerne mod at få berøvet deresejendom, medmindre det skønnes nødvendigt i samfundets interesse og mod rimelig og rettidig erstatning.I artikel 17’s ordlyd fremhæves særligt – sammenlignet i forhold til ordlyden af Grundlovens § 73 og DenEuropæiske Menneskerettighedskonventions første tillægsprotokol artikel 1 - vigtigheden af, at derudbetalesrettidig erstatning.
2
Carbonara and Ventura mod Italien, pkt. 67: It notes, finally, that compensation for deprivation of property is not paid automatically by theauthorities, but must be claimed by the landowner within five years. That may prove to be inadequate protection.Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:[email protected]Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:[email protected]hjemmeside :www.baeredygtigtlandbrug.dkDanske Bank kt.nr: 3208 10638984
Den påtænkte løbende kompensation, udgør derfor i sig selv en krænkelse af artikel 17, idet den berørtelandmand ikke til rette tid får fuld erstatning, men må nøjes med en løbende kompensation, hvilket kansidestilles med tilfælde, hvor en udbetaling af kompensation trækkes i langdrag, hvorved denne unddragesfra betaling til rette tid.Fortsat usikkerhedI øvrigt er det ikke sikkert, at den samlede randzoneforpligtelse reduceres, idet særligt lovforslagets § 1, stk.1, nr. 2 og 4 skaber risiko for fortløbende udvidelse af forpligtelsen, ligesom det ikke kan kategoriseres somsikre afgrænsninger af de fysiske steder, hvor randzoner skal etableres.Dette skyldes bl.a., at vandplaner og indsatsprogrammer stedse kan ændres, ligesom kriteriet ombeskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3 er en flygtig og diffus afgrænsningsmetode.Generel uvirksom reguleringEndvidere opretholdes at gøre brug af generelle virkemidler, som vil ramme hovedparten af de danskelandmænd, selvom midlerne og indgrebene ikke har nogen miljømæssig effekt. Ved at anvende virkemidler,som umiddelbart fremtræder som generelle, forsøger lovgiver at undgå, at loven og de dertil knyttedebekendtgørelser fremtræder som ekspropriative og dermed, at staten skal betale ekspropriationserstatningtil de berørte landmænd.Vi må i stedet atter opfordre til, at der iværksættes konkrete målinger, for i stedet at skabe grundlag for enmålrettet indsats de steder, hvor der kan konstateres miljømæssige problemer. Disse problemer løses veden målrettet regulering, som vil eliminere eller reducere konsekvenserne væsentligt for dansk landbrug.Ingen dækning af reelle tabDyrkningsfri randzoner vil få store konsekvenser for de berørte landmænd. Kompensationen dækker ikkedet reelle tab, som den enkelte landmand vil få som følge af udlægning af arealer til randzoner.Det såkaldte harmonikrav indebærer et krav til husdyrsproducenter om, at de skal have et vist areal tilrådighed for udbringning af husdyrgødning fra produktionen per dyreenhed i bedriften. Antallet af tilladtedyreenheder i en landbrugsbedrift er altså afhængig af det areal, som den pågældende bedrift har tilrådighed for udbringning af husdyrgødningen. Da randzonerne ikke må medregnes til dette såkaldteharmoniareal, vil husdyrproducenterne således ved randzonerne tabe harmoniareal, hvilket enten vilreducere antallet af dyreenheder i bedriften eller påføre husdyrproducenterne omkostninger til køb, lejeeller forpagtning af jord til opfyldelse af kravet.Endvidere kan rentabiliteten i visse marker og jordstykker forsvinde, da markens form, størrelse m.v. bliverændret som følge af udlægning af arealer til randzoner. Hertil kommer at typisk er den mest frugtbarelandbrugsjord, som bliver inddraget til randzoner.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:[email protected]Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:[email protected]hjemmeside :www.baeredygtigtlandbrug.dkDanske Bank kt.nr: 3208 10638984
Udlægning af landbrugsjord til randzoner betyder endvidere, at de enkelte landbrugsbedrifter vil miste enbetydelig del af deres økonomiske værdi, hvilket reducerer långivernes sikkerhed i landbrugsejendommeneog dermed reducerer landbrugsbedrifternes kreditværdighed. Dette er bekræftet af både Finansrådet ogRealkreditrådet.Ingen påviselig miljømæssig effekt af randzonerBeslutningen om etablering af tvungne dyrkningsfri randzoner er, som anført i høringsmaterialet, en del afden danske implementering af EU’s vandrammedirektiv, men lignende foranstaltninger i dette omfang erikke indført i andre lande i EU.Vandrammedirektivet stiller ikke krav om, at medlemsstaterne skal udlægge dyrkningsfri randzoner.Randzonerne skal imidlertid være med til at sikre, at vandrammedirektivets krav om en god økologisktilstand i overfladevand opfyldes. Det primære formål med etableringen af de dyrkningsfrie randzoner varoprindeligt at reducere tilførslen af fosfor til vandmiljøet. Efter, at der forelå dokumentation for, atreduktionen er minimal, er indgrebet blevet begrundet i reduceret kvælstofudvaskning.Det har, allerede inden randzonerne blev indført, vist sig, at de ikke har den effekt i reduktionen affosfortabet, som man oprindeligt forventede. Ifølge undersøgelser foretaget af Aarhus Universitet og DMU(Danmarks Miljøundersøgelser) forventes der således kun en reduktion på 6-38 ton per år, hvorimodMiljøministeriet regner med en reduktion på 160 ton per år. Det kan således konstateres, at lovgiversbeslutningsgrundlag har været stærkt mangelfuldt. Der henvises bl.a. til ”Effekter af randzoner, notat afforskningsprofessor Brian Kronvang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet” og ”Faglig rapport fra DMUnr. 487”.Naturstyrelsen og ingeniørfirmaet NIRAS3udarbejdede i 2012 i samarbejde rapporten ”Fastsættelse afkvælstofreduktionskapacitet på oplandsniveau. Modelkoncept – beskrivelse og resultater.”NIRAS rapporten konkluderer, at det ved brug af NIRAS’ opstillede modeller er muligt at afklare, hvor der erbehov og ikke-behov for kvælstofreduktion, herunder blandt andet ved etablering af dyrkningsfrierandzoner.Undersøgelsen viser, at den største mængde af kvælstoftab til vandmiljøet ikke sker frarandzoneområderne. Konklusionen er, at indsatsen i stedet bør ske på baggrund af specifikke analyser afoplandet, således den samme effekt for miljøet kan opnås på et areal, som er 3-4 gange mindre endrandzonearealerne, og dermed med væsentligt reducerede konsekvenser for landbruget.Rapporten fra NIRAS, tabel 2, påviser, at effekten af at udtage 70 km2af de vandløbsnære arealer (svarendetil 15 % dengang) i det vurderede område fra landbrugsproduktionen vurderes til at medføre ennitratreduktion på 165 t N/år, mens effekten ved udtagning af 70 km2af de mest nitratsårbare områder –uanset disses nærhed til vandløb eller ej – ville medføre en reduktion på 561 t N/år. Altså eneffektforøgelse på intet mindre end 240 %, eller en effekt på 350 % sammenlignet med randzoner langsvandløb, jf. rapportens side 14f.3
NIRAS er en uafhængig international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter indenfor blandt andet natur, miljø og klima.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:[email protected]Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:[email protected]hjemmeside :www.baeredygtigtlandbrug.dkDanske Bank kt.nr: 3208 10638984
Denne effekt bekræftes også af forskningsprofessor Brian Kronvang, Århus Universitet, i sit notat omeffekten af randzoner, samt i DMU’s rapport nr. 487, side 7, hvor effekten af randzonerne anføres til atvære kraftigst i de allerede eksisterende to meter bræmmer.Det vil således være langt mere effektivt at reducere landbrugets kvælstofudbringning andre steder end irandzonerne, ligesom de allerede eksisterende to meter bræmmer virker bedre. Såfremt randzonerne skalhave andet end blot marginal miljømæssig effekt, bør den geografiske placering af randzonerne undersøgesnærmere, hvilket ikke er sket.Randzonerne har således hverken større eller mindre effekt på udvaskning, end hvis tilsvarende arealer varplaceret et hvilket som helt andet, tilfældigt og ”uplanlagt”, sted på ejendommen, jævnfør Niras og DMU.Proportionalitet og randzonerSom allerede nævnt, er Randzoneloven et led i den nationale danske implementering af EU’svandrammedirektiv.Imidlertid har Danmark ikke – som medlemsstaterne ifølge direktivet er forpligtet til - foretaget en effektivog tilstrækkelig proportionalitetsvurdering af de midler, man ville bringe i anvendelse for at nåvandrammedirektivets mål.Proportionalitetsprincippet finder i forhold til randzoner anvendelse med afsæt i dels direktivetsbestemmelser og krav, dels charteret om grundlæggende rettigheder jævnfør det ovenfor anførte.I sin fællesskabsretlige udformning indeholder proportionalitetsprincippet tre selvstændige, men tætsammenvævede betingelser:41) at foranstaltningerne er egnede til at opnå det ønskede mål,2) at det mindst indgribende middel skal vælges blandt flere egnede, og3) at de nationale foranstaltninger står i rimeligt forhold til det tilstræbte mål.5
Proportionalitetsprincippet gælder såvel ved konkret forvaltningsudøvelse som ved tilblivelsen af generelleforvaltningsakter såsom bekendtgørelser:”[..] Dette gælder både for konkrete forvaltningsakter og generelle bekendtgørelser. [..]”6(understreget her)
45
Jævnfør Fenger: ”EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret”, side 45n.Jævnfør Fenger: ”EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret”, side 46-47.6Jævnfør Fenger: “EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret”, side 46 med henvisninger.Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:[email protected]Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:[email protected]hjemmeside :www.baeredygtigtlandbrug.dkDanske Bank kt.nr: 3208 10638984
Proportionalitetsprincippets nærmere indhold ved gennemførelse af et direktiv fremgår af Domstolenspraksis, fx Urbán-dommen7:(24)”[..] den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning [må] ikke overstige grænserne for, hvad derer passende og nødvendigt for gennemførelsen af de formål, der lovligt tilsigtes med dennelovgivning, hvilket forudsætter, at der, såfremt det er muligt at vælge mellem flere egnedeforanstaltninger, skal vælges den mindst bebyrdende foranstaltning, og at de byrder, sompålægges, ikke må være uforholdsmæssige i forhold til det tilsigtede formål”(understreget her)Ifølge Domstolens faste praksis og som beskrevet i den internationale EU-litteratur, påhviler det sagsøgte atgodtgøre, at randzoneloven og virkemidlerne heri respekterer proportionalitetsprincippet:”The burden of proof is on the national authorities to show that their rules satisfy the test ofproportionality.”8Vi er ikke bekendt med dokumentation for, at indgrebet er proportionalt. Vi imødeser gerne detfuldstændige påberåbte faglige grundlag, hvorpå kravet om randzoner er støttet og vurderet proportionalt.Intet påvist behov for yderligere kvælstofreguleringDen bagvedliggende politiske aftale, der har udløst forslaget til ændring af randzoneloven, siger retentydigt, at der som minimum ikke er sikker viden om hvorvidt yderligere regulering af kvælstof ernødvendig. Hvis man for nuværende med sikkerhed kendte status på kvælstofudvaskningen, ville detnemlig ikke være nødvendigt at gennemgå kvælstofbalancen nærmere, som aftalen iværksætter.Det sikre faglige grundlag for indførelse af randzonerne er således faldet bort – i det omfang det tidligereoverhovedet måtte have været til stede.Vandrammedirektivet kom i 2000 og randzonerne blev i oprindelig form indført i 2012. Danmark har altsåhaft 12 år til at planlægge implementeringen af direktivet og dermed 12 år til at find egnede og effektivevirkemidler til opnåelse af direktivets målsætninger.Som det fremgår oven for, var Danmark allerede da randzonerne oprindeligt blev indført klar over, at dehverken var egnede eller effektive i forhold til deres formål. Når randzonerne alligevel blev indført, skyldesdet, at Danmark på den ene side vil gennemføre øjeblikkelige foranstaltninger til opfyldelse afvandrammedirektivet, og på den anden side gennem 12 år har forsømt at finde egnede og effektivevirkemidler – man har prioriteret at gennemføre hurtige foranstaltninger, frem for at gennemføre de rigtigeforanstaltninger.Vi skal foreslå, at man ophører med denne taktik, og i stedet forholder sig til de reelle forhold.Randzoneloven savner grundlag i VandrammedirektivetRandzonerne er etableret med henblik på overholdelse af EU's vandrammedirektiv. Følgelig skalrandzoneloven være i overensstemmelse med fællesskabsretten.78
C-210/10 Domstolens dom af 9. februar 2012, Urbán, præmis 24Catherine Barnard, The Substantive Law of the European Union: The Four Freedoms, 3. udgave, side 172.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:[email protected]Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:[email protected]hjemmeside :www.baeredygtigtlandbrug.dkDanske Bank kt.nr: 3208 10638984
Vandrammedirektiver kræver imidlertid, at medlemsstaterne inden de udarbejder planer for den nationaleimplementering af direktivets bestemmelser, gennemfører en række analyser,Ifølge direktivets artikel 4 gælder der nærmere fastsatte kriterier for de miljømål, som medlemsstaterneskal fastsætte for deres vandområder. For så vidt angår de naturlige vandløb, skal medlemsstaterne ihenhold til artikel 4, stk. 1, litra a, iværksætte de nødvendige tiltag med henblik på at opnå god økologisk oggod kemisk tilstand for al overfladevand, jævnfør reglerne i bilag V.Efter artikel 4, stk. 3, gælder dette miljømål ikke for ”kunstige og stærkt modificerede vandområder”, detvil sige for menneskeskabte vandløb, og vandløb som er væsentligt påvirket af menneskelig aktivitet,herunder eksempelvis forurening, herunder tilløb af spildevand. Disse skal alene opnågodt økologiskpotentialeog god kemisk tilstand.Ifølge direktivets artikel 5, skal der indledningsvis gennemføres en basisanalyse, som omfatter enøkonomisk analyse af vandanvendelsen og en kortlægning af menneskelige aktiviteters betydning forvandløbene med henblik på at vurdere, om udgifterne ved opfyldelse af de miljømæssige mål er økonomiskog socioøkonomisk realistisk.I direktivets Bilag III, hvortil der henvises i artikel 5, hedder det:”Den økonomiske analyse skal indeholde tilstrækkelige oplysninger i tilstrækkelig detaljeringsgrad(under hensyntagen til omkostningerne ved at indsamle de relevante data) til, der kan foretages:a)De relevante beregninger, som er nødvendige for i overensstemmelse med direktivets artikel 9at tage hensyn til princippet om omkostningsdækning ved forsyningspligtydelser, underhensyntagen til langsigtede prognoser for udbud og efterspørgsel efter vand ivandområdedistriktet og, om fornødent,-Overslag over mængder, priser og omkostninger ved forsyningspligtydelser, og-Overslag over relevante investeringer, herunder prognoser for sådanne investeringer,b)Skøn over, hvilken kombination af foranstaltninger vedrørende vandanvendelser, der er denmest omkostningseffektive og kan medtages i indsatsprogrammet i henhold til direktivetsartikel 11, med udgangspunkt i skøn over de potentielle omkostninger ved sådanneforanstaltninger.”
Tilsvarende forudsætter Miljømålslovens § 25, at der skal foretages en økonomisk analyse afomkostningseffektiviteten.Efter vores opfattelse er der ikke reelt foretaget en sådan analyse. Den udførte analyse omfatter i stedetalene almene formål, såsom spildevand og en konstatering af, at der efter Miljøministeriets opfattelseallerede er fuld omkostningsdækning for forsyningspligtydelser i Danmark.Det fremgår således af EU Kommissionens åbningsskrivelse af 13. november 2007 vedrørende EUParlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiskeforanstaltninger i dansk lovgivning, at Kommissionenikkemener, at artikel 5 er gennemført korrekt.Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:[email protected]Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:[email protected]hjemmeside :www.baeredygtigtlandbrug.dkDanske Bank kt.nr: 3208 10638984
Kravet til konsekvensvurderinger understreges af WFD CIS Guidance Document No. 1, Economics and theEnvironment – The Implementation Challenge of the Water Framework Directive, side 189, hvor detfremhæves, at der skal ske en analyse af, om kravene er uforholdsmæssige.Det anføres:”Analysen af, om udgifterne er uforholdsmæssige, vil skulle udledes relativt tidligt i forløbet,omkring 2006, for at sikre, at offentligheden kan blive hørt vedrørende et så vigtigt element i denøkonomiske vurdering (inden udgangen af 2008) og at arbejdet kan koordineres med andenekspertviden…..”Som følge af ovenstående er høringsgrundlaget tilsvarende ukorrekt, idet konsekvenserne ikke har væretfremlagt hverken for Folketinget eller befolkningen.Man har direktivstridigt undladt såvel at undersøge konsekvenserne som i øvrigt at opfylde direktivets krav.Retssikkerhedsmæssige problemerDer lægges med lovforslaget op til, at der på væsentlige punkter kommer til at ske en forringelse afretssikkerheden for den enkelte landmand.Dels ved, at administrative påbud og bøder, uden anden myndigheds ’second oppinion’, kan tildeles afkontrollerende instans, og dels ved at høringsfristen for en del af implementering af vandplaner forkortesbetragteligt.Taget i betragtning, at vandplaner tidligere er blevet underkendt på baggrund af for korte høringsfrister, ogat begrundelsen for den påtænkte ændring af randzoneloven, er dennes vanskelige administrativeforståelse, synes disse tiltag at være stærkt betænkelige, og vi kan ikke anbefale dem gennemført.KonklusionVi må opfordre til, at randzoneloven i den påtænkte form ikke gennemføres.
Med venlig hilsen
Bjarne NigaardBæredygtigt Landbrug
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:[email protected]Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:[email protected]hjemmeside :www.baeredygtigtlandbrug.dkDanske Bank kt.nr: 3208 10638984